← Danmark

ECLI:DK:HJR:2022:SS0000001650 Dom

UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den

  1. oktober 2022 Sag 86/2021 Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Mads Krarup, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aarhus den
  2. juni 2020 (6-11180/2019) og kendelse af Vestre Landsrets
  3. afdeling den
  4. februar 2021 (S-2707-20). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Dahl Jensen, Oliver Talevski og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Tiltalte har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvi-ses til realitetsbehandling i landsretten. Over for anklagemyndighedens påstand om afvisning er der nedlagt påstand om frifindelse, således at sagen fremmes til realitetsbehandling. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om afvisning af kæremålet, subsidiært stadfæstelse af landsrettens kendelse, mere subsidiært ophævelse af landsrettens kendelse samt hjemvis-ning til landsretten til fornyet behandling af anken, således at både Tiltaltes principa-le og subsidiære ankepåstand og anklagemyndighedens subsidiære ankepåstand tages under behandling. Sagsfremstilling Ved dom afsagt den
  5. marts 2018 af Birmingham Crown Court i Storbritannien blev Tiltalte idømt 15 års fængsel for den
  6. august 2017 at have besiddet et skydevåden og ammunition i den hensigt at bringe andres liv i fare. - 2 - Ved dom af
  7. december 2018 ligeledes afsagt af Birmingham Crown Court, blev Tiltalte desuden idømt 7 års fængsel for grov vold begået den
  8. juli 2017 ved anvendelse af en machete. Ved attest dateret den
  9. maj 2019 anmodede de britiske myndigheder Danmark om at overtage fuldbyrdelsen af de to straffe, idet Tiltalte er dansk statsborger. Anmodningen blev fremsat i henhold til Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af
  10. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Eu-ropæiske Union. Ved brev af
  11. september 2019 anmodede Rigsadvokaten herefter Østjyllands Politi om at indbringe sagen for retten i medfør af § 54 a i EU-fuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 213 af
  12. februar 2013 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union). I den forbindelse bemærkede Rigsadvokaten over for Østjyllands Politi, at varigheden af den britiske dom af
  13. marts 2018 overstiger den maksimale strafferamme i henhold til dansk lovgivning for tilsvarende forbrydelser. Den
  14. juni 2020 afsagde Retten i Aarhus dom, hvoraf bl.a. fremgår: ”Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der fastsættes en straf principalt på 12 års fængsel, subsidiært 8 års fængsel svarende til de ved domme af
  15. marts og [
  16. december] 2018 fra Birmingham Crown Court idømte straffe på henholdsvis 15 og 7 års fængsel. Anklagemyndigheden har påstået straffen fastsat som en fællesstraf i medfør af straffelovens § 88, stk. 1,
  17. pkt. og jf. § 29 b, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetli-ge afgørelser i Den Europæiske Union og principalt under anvendelse af straffelovens § 88, stk. 1,
  18. pkt. Tiltalte har påstået straffen fastsat til 8 års fængsel. … Rettens begrundelse og afgørelse [Tiltalte] er ved dom af
  19. marts 2018 afsagt af Birmingham Crown Court idømt en straf på 15 års fængsel for besiddelse af en revolver og ammunition, der også er strafbart i Danmark efter straffelovens § 192 a. - 3 [Tiltalte] er ligeledes ved dom af
  20. december 2018 afsagt af Birmingham Crown Court idømt en straf på fængsel i 7 år for grov vold ved anvendelse af en mache-te, hvilket er strafbart i Danmark efter straffelovens § 245 samt knivlovens §
  21. I medfør af § 29 b, stk. 2 i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union skal fængselsstraffen idømt i England ved fuldbyrdelse i Danmark, hvis varigheden af den idømte fængselsstraf overstiger den maksimale straf i dansk lovgivning for en tilsvarende strafbar handling, nedsættes til den maksimale straf i henhold til dansk lovgivning. Da anmodningen om fuldbyrdelse af straffene vedrører 2 domme, og da gerningstidspunktet for forholdene omfattet af dom af
  22. december 2018 ligger forud afsigelsen af dom af
  23. marts 2018, ville forholdene i dom af
  24. marts 2018 ved behandling i Dan-mark have været omfattet af straffelovens § 88 og §
  25. Ved fastsættelsen af straffen skal Tiltalte således idømmes en fællesstraf, hvorved flere strafferammer kommer i betragtning, således at fællesstraffen fastsættes inden for den strengeste af disse strafferammer. Den strengeste strafferamme er i denne sag 8 år, jf. straffelovens § 192 a. Straffen fastsættes som en fællesstraf til fængsel i 8 år, jf. straffelovens § 192 a, § 245 og knivlovens § 7, jf. § 88, stk. 1,
  26. pkt. Retten har lagt vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, men har ikke fundet, at der ud fra sagens oplysninger foreligger sådanne særdeles skærpende omstændigheder, at forholdet tillige bør henføres under straffelovens § 88, stk. 1,
  27. pkt. Thi kendes for ret: De af Birmingham Crown Court afsagte domme af
  28. marts 2018 og [
  29. december] 2018 skal fuldbyrdes i Danmark med fængsel i 8 år.” Ved brev af
  30. juli 2020 meddelte de britiske myndigheder Rigsadvokaten, at de tilbagekald-te anmodningen om overførsel af Tiltalte til fuldbyrdelse i Danmark. Begrundelsen herfor var den reducerede fængselsstraf, som Tiltalte i givet fald skulle afsone i Danmark som følge af Retten i A arhus’ dom. Ved mail af
  31. august 2020 meddelte de britiske myndigheder advokat Mads Krarup, at de ville genoverveje spørgsmålet om fuldbyrdelse i Danmark, hvis straffen blev skærpet til 12 års fængsel. Ved mail af
  32. august 2020 underrettede advokat Mads Krarup Rigsadvokaten om sin korrespondance med de engelske myndigheder og tilkendegav samtidig, at Tiltalte under - 4 en ny sag ikke ville modsætte sig anvendelsen af strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 88, stk. 1,
  33. pkt., og ikke ville protestere mod en sanktionspåstand på 12 år. Ved mail af
  34. september 2020 bekræftede de britiske myndigheder på forespørgsel fra Rigsadvokaten, at en straf på 12 år ville være tilstrækkeligt til at danne grundlag for overtagelse af fuldbyrdelsen. Ved brev af
  35. september 2020 anmodede Rigsadvokaten Østjyllands Politi om en vurdering af, om der i sagen mod Tiltalte ville være hjemmel til, at de begåede forhold kunne straffes med 12 års fængsel under henvisning til straffelovens § 88, stk. 1,
  36. pkt., og om det spørgsmål i givet fald blev prøvet i forbindelse med Retten i Aarhus’ dom af 1
  37. juni
  38. Den
  39. september 2020 oplyste Østjyllands Politi til Rigsadvokaten, at vurderingen var, at der var hjemmel hertil i straffelovens § 88, stk. 1,
  40. pkt., hvilket også havde været anklagemyndighedens principale påstand for byretten. Den
  41. oktober 2020 anmodede Rigsadvokaten Østjyllands Politi om at søge dommen ændret til 12 års fængsel. Rigsadvokaten henledte opmærksomheden på EU-fuldbyrdelseslovens § 54 b om adgangen til genoptagelse og overlod det til Østjyllands Politi at vurdere, om dommens ændring skulle søges gennemført ved genoptagelse eller anke. Ved brev af
  42. december 2020 til advokat Mads Krarup meddelte Østjyllands Politi, at der var truffet afgørelse om ikke at fremsætte anmodning om genoptagelse af sagen, da Østjyl-lands Politi ikke fandt, at grundlaget for byrettens dom var ændret, jf. § 54 b i EU-fuldbyrdelsesloven. Østjyllands Politi lagde herved bl.a. vægt på, at anklagemyndighedens påstand under sagens behandling i byretten havde været 12 års fængsel, hvilket byretten ikke imødekom, og at de britiske myndigheder havde trukket deres anmodning om overførsel til-bage og ikke fremsat en ny anmodning. Østjyllands Politi fandt desuden ikke grundlag for at anmode landsretten om admittering af anke i medfør af retsplejelovens § 910, stk. 2, og hen-viste til, at ankefristen var overskredet. Den
  43. december 2020 ankede advokat Mads Krarup på vegne af Tiltalte dommen af
  44. juni 2020 til Vestre Landsret med en principal påstand om skærpelse af straffen til 12 års fængsel, og med en subsidiær påstand om formildelse. - 5 - Heroverfor påstod anklagemyndigheden ved kontraanke af
  45. december 2020 principalt an-ken afvist på grund af overskridelse af ankefristen, subsidiært skærpelse. Den
  46. februar 2021 afsagde Vestre Landsret kendelse om forhåndsafvisning af Tiltaltes anke med følgende begrundelse: ”Tiltalte har anket dommen fra Retten i Aarhus med en principal påstand om skærpelse, således at straffen fastsættes til fængsel i 12 år, og med en subsidiær påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået tiltaltes anke afvist som for sent iværksat. Un-der hensyn til, at Østjyllands Politi først den
  47. december 2020 traf afgørelse om ikke at fremsætte anmodning om genoptagelse af dommen af
  48. juni 2020 fra Retten i Aar-hus, finder landsretten ikke grundlag for at afvise anken med påstand om skærpelse som følge af overskridelse af ankefristen. Med hensyn til tiltaltes påstand om formildelse er der derimod ikke anført omstændigheder, der kan begrunde, at landsretten skulle se bort fra overskridelsen af ankefristen. Landsretten afviser derfor tiltaltes anke for så vidt an-går påstanden om formildelse, jf. retsplejelovens § 910, stk. 1 og
  49. Landsretten bemærker, at det følger af retsplejelovens § 906, stk. 1, at alene anklagemyndigheden kan anke til skade for en tiltalt. Uanset at en straf på fængsel i 12 år er mere gunstig for tiltalte end to straffe på henholdsvis 15 års fængsel og 7 års fængsel, er tiltaltes anke til skærpelse, således at fængselsstraffen forhøjes fra 8 år til 12 år, til ugunst for ham. Det kan ikke føre til et andet resultat, at en forhøjelse af straffen til fængsel i 12 år muligvis vil indebære, at de engelske myndigheder vil genoverveje spørgsmålet om fremsættelse af anmodning om overførsel af tiltalte til afsoning her i landet. Landsretten afviser derfor tiltaltes anke til skærpelse, jf. retsplejelovens § 906, stk. 2, sammenholdt med stk. 1.” Den
  50. februar 2021 anmodede Rigsadvokaten Østjyllands Politi om at søge byrettens dom af
  51. juni 2020 ophævet som følge af, at grundlaget for dommen havde ændret sig, jf. EUfuldbyrdelseslovens § 54 b, idet de britiske myndigheder havde tilbagekaldt anmodningen om overførsel til Danmark. Den
  52. marts 2021 bad Rigsadvokaten Østjyllands Politi om at sætte sagsbehandlingen vedrørende ophævelse af dommen i bero, fordi advokat Mads Krarup den
  53. februar 2021 havde ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære landsrettens kendelse til Højesteret. Ved brev af
  54. marts 2021 anmodede de britiske myndigheder på ny de danske myndigheder om overførsel af Tiltalte til Danmark. Denne gang blev anmodningen fremsat i med- - 6 før af Europarådets konvention af
  55. marts 1983 om overførsel af domfældte frem for efter Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA henset til Storbritanniens udtræden af EU. Rigsadvokaten har i mail af
  56. april 2021 til advokat Mads Krarup oplyst, at behandlingen af den fornyede anmodning om overførsel til Danmark afventer udfaldet af Procesbevillingsnævnets afgørelse. Anbringender Tiltalte har anført navnlig, at anke af byrettens dom med påstand om fængsel i 12 år ikke vil være til ugunst for Tiltalte, der i givet fald vil kunne overføres til fængsel til afsoning i Danmark og samtidig opnå en betydelig reduktion af sin straf på 15 og 7 års fæng-sel. Landsretten har i kendelsen anført, at en straf på 12 års fængsel er mere gunstig for Tiltalte end to straffe på henholdsvis 15 og 7 års fængsel. Desuagtet har landsretten fundet, at en sådan straf vil være til ugunst for ham. Under byretssagen påberåbte anklagemyndigheden sig ikke straffelovens § 81 a, men kun den ”almindelige” strafskæ rpelse i straffelovens § 88, stk. 1,
  57. pkt. Byretten har derfor ikke haft anledning til at tage stilling til, hvorvidt den pådømte kriminalitet var banderelateret eller ej, hvilket kunne have båret en skærpelse, idet der er holdepunkter for, at kriminaliteten er banderelateret. Sagen må afgøres efter de regler, der gjaldt på tidspunktet for Retten i Aarhus’ dom af
  58. ju ni 2020, uanset at de britiske myndigheder efterfølgende har tilbagekaldt overførselsanmodnin-gen og fremsendt en ny anmodning efter det nugældende regelsæt. Landsretten burde have tilladt anken, og Højesteret bør derfor ophæve kendelsen og hjemvise sagen til realitetsbehandling. Anklagemyndigheden har til støtte for den principale påstand om afvisning anført navnlig, at sagens genstand i form af anmodningen af
  59. maj 2019 fra de britiske myndigheder til Danmark om at overtage fuldbyrdelsen af straffene, er bortfaldet, idet de britiske myndigheder tilbagekaldte anmodningen den
  60. juli 2020, hvilket må føre til, at byrettens dom skal ophæ- - 7 ves efter EU-fuldbyrdelseslovens § 54 b. Desuden er det retlige grundlag for overtagelsen af fuldbyrdelsen ændret, siden byretten afsagde dom. Retten i Aarhus’ dom skal derfor ophæves, og den nye anmodning fra Storbritannien skal behandles forfra i byretten som første instans. Til støtte for den subsidiære påstand om stadfæstelse er anført navnlig, at retsplejelovens § 906, stk. 2, er til hinder for Tiltaltes påstand om skærpelse, hvorefter anke iværksat af tiltalte kun kan ske ”til fordel” for denn e. Ved vurderingen af, om Tiltaltes anke er til hans fordel, må der tages udgangspunkt i, om anken indebærer en skærpelse af byrettens dom. Det må anses for yderst tvivlsomt, om byrettens dom vil kunne ændres til 12 års fæng-sel. Til støtte for den mere subsidiære påstand om ophævelse og hjemvisning er anført navnlig, at landsretten burde have tilladt Tiltaltes såvel principale som subsidiære ankepåstand, ligesom landsretten burde have tilladt anklagemyndighedens subsidiære ankepåstand, idet ankefristen ikke var begyndt at løbe på tidspunktet for landsrettens kendelse. Højesterets begrundelse og resultat Ved attest dateret
  61. maj 2019 anmodede de britiske myndigheder Danmark om at overtage fuldbyrdelsen af de to straffe, som Tiltalte blev idømt henholdsvis
  62. marts 2018 og
  63. december
  64. Anmodningen blev fremsat i henhold til Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af
  65. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltnin-ger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union. Den
  66. juli 2020 tilbagekaldte de britiske myndigheder anmodningen om overførsel af Tiltalte til fuldbyrdelse i Danmark. Begrundelsen herfor var reduktionen af den fæng-selsstraf, som Tiltalte i givet fald skulle afsone i Danmark som følge af Retten i Aar-hus’ d om af
  67. juni
  68. Ved brev af
  69. marts 2021 anmodede de britiske myndigheder på ny de danske myndigheder om overførsel af Tiltalte til Danmark. På grund af Storbritanniens udtræden af EU blev anmodningen fremsat i medfør af Europarådets konvention af
  70. marts 1983 om over-førsel af domfældte. - 8 Idet grundlaget for Retten i Aarhus ’ dom af
  71. juni 2020 på den anførte baggrund er bortfaldet, afvises Tiltaltes kæremål. Thi bestemmes : Denne kæresag afvises. Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for Højesteret.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.