ECLI:DK:OLR:2022:BS0000004786 Sag om administrativ fratagelse af dansk

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den

maj 2022 Sag BS-36662/2020-OLR (
afdeling) Sagsøger (advokat Bjørn Elmquist, besk.) mod Udlændinge- og Integrationsministeriet (advokat Søren Horsbøl Jensen) Landsdommerne Sanne Kolmos, Julie Skat Rørdam og Alexander M. P. Johan-nessen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den
juli
Ved kendelse af
september 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje-lovens § 226, stk.
Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af
juni 2020, hvorved Sagsøger i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret. Sagen har været hovedforhandlet den 22.,
og
marts
Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om underkendelse af sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, administrative fratagelse af hendes danske statsborgerskab. / 2 Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse Efter forudgående partshøringsskrivelse af
juni 2020, der blev sendt til Sagsøgers e-Boks, og som ikke blev besvaret, traf Udlændinge- og Inte-grationsministeriet den
juni 2020 den omhandlede afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. Afgørelsen, der ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-Boks, lyder bl.a.: ”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab. Dit danske statsborgerskab fratages. En nærmere begrundelse for afgø-relsen findes i det følgende. Retsgrundlag Ved lov nr. 1057 af
oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven blev der indført en bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, hvoraf det fremgår, at den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af udlændinge- og integrationsministeren kan fratages sin danske ind-fødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Det fremgår af § 3, stk. 4, i ovennævnte lov, at der ved fratagelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan lægges vægt på handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev foretaget. Herved forstås, jf. pkt. 2.2.4 i forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr. L 38 om ændring at lov om dansk indfødsret og udlæn-dingeloven, som blev fremsat den
oktober 2019, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.), der i dag kan danne grundlag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk.
Det fremgår videre af lovens § 3, stk. 4, at indrejse i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, som er foretaget forud for lovens ikraft-træden, dog ikke i sig selv kan begrunde en fratagelse efter § 8 B, stk.
Det fremgår af forarbejderne til loven, pkt. 2.2.1, at der ved behandlin-gen af en sag om fratagelse af statsborgerskab skal foretages en vurde- / 3 ring af den udviste handlemåde, hvor der skal lægges vægt på følgen-de: ”Med muligheden for fratagelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, vil der f.eks. kunne ske fratagelse i de tilfælde, hvor en dansk statsborger uden til-ladelse indrejser eller opholder sig et område, hvor der er indrejse- og op-holdsforbud, og hvor det vurderes, at den pågældende i den forbindelse har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interes-ser. Det afgørende er således, om pågældende har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Formuleringen ”handle-måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser” stammer fra Europarådets konvention af
november 1997 om statsborgerret, hvorved der udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende stats natio-nale lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborger-skab ex lege eller på foranledning af en kontraherende stat. Den foreslåede bestemmelse skal således praktiseres i overensstemmelse hermed. Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen alene, at bestemmel-sen omfatter landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almindelig kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være. Det vil således være arten og karakteren af handlemåden, der afgør, om der kan ske fratagelse. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Handlemåden skal være egnet til at på-virke staten negativt for at kunne føre til fratagelse. Ved vurderingen af, om der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vita-le interesser, vil det kunne indgå, om handlemåden er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og
Således vil eksempelvis tilslutning til en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat, terrorisme, herunder træning, instruktion eller på anden måde oplæring af en person til at begå eller fremme terrorhandlinger og handlinger, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen eller sætte den ud af kraft, kunne danne grundlag for administrativ fratagelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være en betingelse, at vedkommende er blevet dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og
Det vil ikke ved vurderingen af handlemåden og afgørelsen om administrativ fratagelse skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt. Det vil således alene være gerningsbeskrivelserne i kapitel 12 og 13, der kan inddrages i vurderingen af, om en handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det vil heller ikke være udelukket, at handlinger, som ikke er omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven, men som er af lignende karakter, vil kunne føre til administrativ fratagelse, hvis den ud/ 4 viste handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det for-udsættes i den forbindelse, at fratagelsen sker inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder statsborgerretskonven-tionens artikel 7, stk. 1, litra d. ” Det fremgår videre af forarbejdernes pkt. 2.2.2, at der ved behandlingen af en sag om fratagelse af statsborgerskab skal foretages en proportionalitetsafvejning, hvor der skal lægges vægt på følgende: ”Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vur-dering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst, ligesom ophold i udlandet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyl-des arbejde for danske interesser, eller hvis den pågældende person under sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i udlan-det mv. Det kan endvidere lægges vægt på bl.a. en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark. Også sprogkund-skaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den på-gældende behersker dansk og sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Også udlændingelovens regler om inddragelse og opnåelse af opholdstilladelse og udvisning bør i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvejningen. Herudover kan personens alder også have be-tydning, herunder særligt hvis der er tale om en mindreårig person. Endelig skal det i sager, hvor fratagelsen af dansk statsborgerskab samti-dig medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, indgå i vur-deringen, om fratagelsen af statsborgerskab har følger, som på en ufor-holdsmæssig måde – i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger – på-virker den normale udvikling af vedkommendes familieog arbejdsliv i forhold til EU-retten. Der skal således også indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i proportionalitetsvurderingen. Denne vurdering skal ligeledes foretages i sager om fratagelse efter indfødsretslo-vens 8 A og § 8 B, stk. 1 og
” Ved lov nr. 1057 af
oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven blev § 58 g, stk. 1, nr. 6, indsat i udlændingeloven. Det fremgår af bestemmelsen, at Rigspolitichefen indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet den Europæiske Union, som uønsket til SIS II, hvis ud-lændingen har fået frataget sin danske indfødsret i medfør af lov om indfødsret § 8 B, stk.
Betingelserne for at foretage indberetning om nægtelse af indrejse og ophold til SIS II følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af
december 2006 om oprettelse, drift og brug af / 5 anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) med senere ændringer. Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriet modtog den
maj 2020 Poli-tiets Efterretningstjenestes (PET) notat af
maj 2020 samt bilag til no-tat, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET vurderer, at du har udvist en hand-lemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Endvidere modtog Udlændinge- og Integrationsministeriet den
maj 2020 oplysninger om dig fra Udenrigsministeriet. Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede dig ved brev af
maj 2020 om at indsende dine bemærkninger til PET’s notat af
maj 2020 samt bilag til notat, Udenrigsministeriets oplysninger af
maj 2020, ligesom ministeriet anmodede om bemærkninger til de øvrige op-lysninger indhentet om dig, herunder dine statsborgerskabsretlige for-hold samt oplysninger fra CPR. Ministeriet anmodede dig om at ind-sende dine bemærkninger til disse oplysninger inden 14 dage. Udlændinge- og Integrationsministeriet genfremsendte ovenstående partshøring til dig den
juni 2020 med en frist på 14 dage. Genfremsendelsen skete på anmodning fra din families advokat Bjørn Elmquist, som ligeledes fik tilsendt partshøringen. Advokat Bjørn Elmquist oply-ste efterfølgende, at han ikke ville være at betragte som partsrepræsen-tant for dig i pågældende sag. Derudover oplyste advokat Bjørn Elmquist ved e-mail af
juni 2020 på vegne af dine forældre og din søster, at du aldrig har kunnet og ej heller i dag kan tilgå din e-boks Ira fangelejren, hvor du tilbageholdes. Udlændinge- og Integrationsministeriet ses ikke at have modtaget bemærkninger fra dig. Oplysninger fra PET Politiets Efterretningstjeneste (herefter PET) har den
maj 2020 til Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsendt vedhæftede notat af
maj 2020 samt bilag til notat, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET vurderer, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vi-tale interesser. PET vurderer, at du indrejste i Syrien i maj 2015, hvor du tilsluttede dig IS. Det er PET’s vurdering, at du ikke i kalifatet har bidraget i kamphandlinger, men at du har udøvet aktiviteter, som har bidraget med at opretholde og konsolidere IS’ position i området. Det fremgår videre, at Statsadvokaten i København den
december 2019 har vurderet, at du vil kunne sigtes for overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens § 114 c, stk. 3 (lader sig hverve til at begå terrorhandlin-ger), § 114 e (støtte til en terrorgruppe) og § 114 j, stk. 1 (indrejse eller ophold i område med indrejse og opholdsforbud). Oplysninger fra Udenrigsministeriet / 6 Udenrigsministeriet har den
maj 2020 oplyst over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Udenrigsministeriets Borgerservice har oplysninger i sagen om dig. Oplysningerne er baseret på den løbende kontakt med dine pårørende, herunder dine forældre og din søster samt din families partsrepræsentant, advokat Bjørn Elmquist. Det kan oply-ses, at din familie har anmodet Udenrigsministeriet om hjælp til at få dig og dine børn ud af alHol-lejren. Det bemærkes, at Udenrigsministeriet ikke har haft mulighed for at bekræfte oplysningerne givet af familien. Ud fra oplysninger som Udenrigsministeriets Borgerservice har modta-get fra din familie og din families partsrepræsentant, advokat Bjørn Elmquist, har du siden foråret 2019 opholdt dig i det såkaldte anneks i al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien sammen med dine to børn, en dreng på ca. 1 år (Barn 1) og en pige på ca. 3 år (Barn 2). Din far henvendte sig første gang til Udenrigsministeriets Borgerservice den
juni 2015, hvor han oplyste, at du havde været forsvundet siden den
april
Din far oplyste om, at du havde fortalt, at du skulle på ferie til Syrien, og at du ville rejse hjem, når ferien var slut. Ligeledes oplyste din far på daværende tidspunkt også, at din familie oprindeligt er fra Iran, og at familien ingen kender i Syrien. Det blev samtidigt op-lyst, at du ca. 1-1,5 år, inden du forsvandt, var begyndt at iklæde dig traditionelt muslimsk tøj samt omgås arabiske venner. Din familie kontaktede igen Udenrigsministeriets Borgerservice den
oktober 2019 og oplyste, at de netop var blevet bekendt med, at du op-holder dig i al-Hol-lejren sammen med dine to børn. Din familie oply-ste, at de har haft løbende kontakt med dig siden udrejsen fra Danmark i
Dog har du aldrig fortalt dem, hvor du har opholdt dig. Familien antog det var Tyrkiet, eftersom din mand stammer derfra. Du havde udelukkende løbende oplyst din familie, at du havde det godt og ikke rigtig givet yderligere oplysninger udover, at du var blevet gift og hav-de fået børn. Ligeledes havde du løbende sendt billeder af dine børn og din mand til familien i Danmark. Din familie forklarede endvidere, at de siden februar 2019 ikke har haft kontakt med dig, men at kontakten i oktober 2019 blev genskabt gennem en dansk journalist. Dine forældre og søster fortalte endvidere på et møde i Udenrigsmini-steriets Borgerservice den
oktober 2019, at du ikke har været aktiv eller på nogen som helst måde været involveret i kampe mm., herunder at det aldrig har været din tankegang at tage til Syrien for at kæmpe i krigen. Ifølge familien blev du påvirket af andre muslimer og dermed overbevist om at tage afsted. Din familie har ligeledes oplyst, at du formentlig var tiltrukket af at stifte familie, du fik hurtigt en mand (ikke oplyst hvor/hvordan ægteskabet var indgået) og tre børn, hvoraf du har mistet det ene. Din familie har ikke kendskab til, hvor din mand/børne-nes far (far til alle tre ifølge din families oplysninger) skulle befinde sig, og hvorvidt han er i live. Dog er de bekendt med, at din mands navn er Person 1, og at han formentligt er fra Australien eller UK men af tyrkisk oprindelse. / 7 Udenrigsministeriets Borgerservice har siden februar 2020 været i kon-takt med Bjørn Elmquist, som ligeledes
januar 2020 har indgivet en klage til Folketingets Ombudsmand over myndighedernes behandling af din families anmodninger om at yde bistand til at bringe dig og dine to børn til Danmark. Udenrigsministeriets Borgerservice er ligeledes bekendt med, at TV2 d. Dato 1 bragte dokumentaren – ”Titel 1” , som bl.a. omhandler dig. Oplysninger om statsborgerskabsretlige forhold Udlændinge- og Integrationsministeriet har konstateret, at du erhver-vede dansk statsborgerskab ved din fødsel, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 i lovbekendtgørelse nr. 457 af
juni 1991 om dansk indfødsret, som var gældende på tidspunktet for din fødsel. Ministeriet har endvidere vurderet, at du tillige har iransk statsborgerskab. Det fremgår af ”Book 2 of the Civil Code of Iran, Article 976” , at børn født i eller udenfor Iran til en iransk far, er iranske statsborgere (Ref-world: Civil Code of the Islamic Republic of Iran [Islamic Republic of Iran], 23 May 1928, available at: https://www.refworld.org/docid/-49997adb27.html [accessed 14 May 2020]. Du er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger født i Danmark af en mor med iransk statsborgerskab og en far med dobbelt statsborgerskab dansk/iransk, hvorved du erhvervede begge statsborgerskaber ved fødslen. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger tillader Iran dobbelt statsborgerskab, og iranske statsborgere kan kun blive løst fra deres iranske statsborgerskab, hvis de opfylder en række kriterier. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke oplysninger om, at du skulle være blevet løst fra dit iranske statsborgerskab. Oplysninger fra CPR Ifølge oplysninger fra CPR er du født i Danmark Dato 2 1994, og du har efterfølgende haft adresser forskellige steder i Danmark. Siden
februar 2015 har du været tilmeldt Adresse, 3600 Frederikssund. Ifølge CPR er du ugift, og du har ikke børn. Det fremgår dog af ovenstående oplysninger fra PET og Udenrigsministeriet, at du har to børn, en dreng på ca. 1 år (Barn 1) og en pige på ca. 3 år (Barn 2). Begrundelse Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, og / 8 at du derfor, idet du vurderes også at have iransk statsborgerskab, kan fratages dit danske statsborgerskab. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at PET i notatet af
maj 2020 har oplyst, at du indrejste i Syrien i maj 2015, hvor du tilsluttede dig IS. Udlændinge- og Integra-tionsministeriet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af notatet, at det er PET’s vurdering, at du ikke i kalifatet har bidraget i kamphand-linger, men at du har udøvet aktiviteter, som har bidraget med at op-retholde og konsolidere IS’ position i området. Det bemærkes, at Statsadvokaten i København den
december 2020 har vurderet, at du vil kunne sigtes for en overtrædelse at bestemmel-serne i straffelovens kapitel 13, § 114 c, stk. 3 (lader sig hverve til at begå terrorhandlinger), § 114 e (støtte til en terrorgruppe) og § 114 j, stk.
(indrejse eller ophold i område med indrejse og opholdsforbud). Det fremgår af lovens § 3, stk. 3, at der ved fratagelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan lægges vægt på handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev foretaget. Det fremgår videre af forarbejderne til loven, at det herved forstås, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet af gernings-beskrivelsen i en eller flere at bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, der i dag kan danne grundlag for frakendelse ved dom efter ind-fødsretslovens § 8 B, stk.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at dine handlinger, da de blev foretaget, var omfattet af ger-ningsbeskrivelserne i en række bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, der før lov nr. 1057 ikrafttræden kunne danne grundlag for fra-kendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke ved vurderingen af handlemåden og afgørelsen om administrativ fratagelse at statsborgerskabet vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt. Udlændinge- og Integrationsministeriet har konstateret, at du har dansk statsborgerskab. Ministeriet har endvidere vurderet, at du tillige er iransk statsborger. Det bemærkes, at oplysninger af
juni 2020 fra advokat Bjørn Elmquist på vegne af dine forældre og din søster om, at du aldrig har kunnet og ej heller i dag kan tilgå din e-boks fra fangelejren, hvor du tilbagehol-des, ikke kan føre til en ændret vurdering. Det kan i den forbindelse bemærkes, at det fremgår af forarbejderne til loven, at afgørelsen om administrativ fratagelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Du er således som udgangspunkt omfattet af de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse. / 9 Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslaget, at det som udgangspunkt er muligt at partshøre via e-boks, selvom du er rejst ud af landet. Det følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1 (krav om obligatorisk til-slutning for fysiske personer på 15 år eller derover med bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere har bopæl eller fast ophold i Dan-mark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den på-gældende anmoder om fritagelse. Du ses ikke at have været fritaget tilslutningen til e-boks, hvorfor du er blevet partshørt via e-boks. Udlændinge- og Integrationsministeriet har endelig vurderet, at en fratagelse af det danske statsborgerskab ikke vil være et uproportionalt indgreb i forhold til dig. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på alvoren og karakteren af din handlemåde. Det bemærkes i den forbindelse, at du som led i dine handlinger på eget initiativ forlod Danmark for at tage ophold i et krigsområde i Syrien. Du indrejste i Syrien i maj
Du er ifølge oplysninger fra PET blevet gift i Syrien med et australsk ISmedlem, og efter oplysningerne i sagen befandt du dig i november 2019 i alHol-lejren i det nordøstlige Syrien sammen med dine to børn, en dreng på ca. 1 år (Barn 1) og en pige på ca. 3 år (Barn 2). Ligesom der er øvrige oplysninger i sagen, som indikerer, at du har stiftet familie under dit ophold i Syrien og fået to nulevende børn med din nuværen-de mand. Ministeriet finder på den baggrund ikke, at hensynet til dit familieliv og privatliv i Danmark taler afgørende imod fratagelse af dansk indfødsret. Der er i sagen heller ikke oplysninger om, at du har tilknytning til an-dre EU-lande, som f.eks. betyder, at du ved en fratagelse af dit danske statsborgerskab og dermed også unionsborgerskabet udsættes for vanskeligheder ved at opretholde en familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning i et (eller flere) medlemsland(e), der allerede er opbygget under din udøvelse af retten til fri bevægelighed i EU. Efter en samlet afvejning finder Udlændinge- og Integrationsministeriet derfor, at fratagelse af dansk indfødsret ikke udgør et uproportionalt indgreb i forhold til dig. Vejledning om genoptagelse Udlændinge- og Integrationsministeriet skal oplyse, at hvis du frem-kommer med oplysninger om væsentlige nye retlige eller faktiske om-stændigheder, som vil kunne føre til et andet resultat eller om væsentli-ge sagsbehandlingsfejl, kan du anmode om at få sagen genoptaget. Domstolsprøvelse Det bemærkes, at en person, der administrativt har fået frataget sit dan-ske statsborgerskab, i medfør af grundlovens § 63 vil kunne indbringe den administrative afgørelse for domstolene. / 10 Det er dig selv, der skal indbringe sagen for retten. Sagen skal indbrin-ges for Københavns Byret. Fristen for indbringelse for domstolene er 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Den administrative afgørelse om fratagelse står således ved magt under sa-gens behandling for retten og under en eventuel anke sagen til en høje-re ret.” Politiets Efterretningstjenestes notat af
maj 2020 med bilag I det i Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af
juni 2020 nævnte notat af
maj 2020, som er udarbejdet af Politiets Efterretningstjeneste (PET), og som med bilag blev sendt til Sagsøger via e-Boks i forbindelse med partshøringen inden afgørelsen, er anført bl.a.: ”Notat om den danske statsborger Sagsøger, der tillige er statsborger i Iran …
Oplysninger om Sagsøger Den
maj 2015 kontaktede Person 2, der er far til Sagsøger, Nordsjællands Politi. Person 2 oplyste til Nordsjællands Politi, at han ikke havde set sin datter siden den
april
Person 2 op-lyste samtidig, at han var bange for, at datteren var rejst til Syrien via Tyrkiet, og at hun var blevet radikaliseret. Han oplyste endvidere, at Sagsøger gennem det seneste år havde ændret sit udseen-de. Hun var begyndt at gå i niqab. Hun havde fået nye arabiske venner og var begyndt at læse i Koranen. Sagsøger havde overfor faren oplyst, hun ønskede at finde sit rette spor. Person 2 oplyste derudover til politiet, at familien ikke dyrkede nogen form for religion i hjemmet. Person 2 oplyste endvidere til politiet, at familien havde haft kontakt til Sagsøger den
maj
Kontakten var sket via Facebook, Sagsøger havde her blot oplyst, at hun havde det godt. Den
maj 2015 havde familien endnu engang kontakt via Facebook til Sagsøger. Her havde hun oplyst, at hun ikke ville kontaktes, da det stressede hende. Person 2 oplyste endeligt, at han omkring september/ok-tober 2014 havde forhindret datteren i at rejse til Syrien, idet han havde frataget datteren hendes pas. Sagsøger havde over for fa-ren oplyst, at hun ønskede at rejse til Syrien for ”at se på krigerne” . / 11 Person 2 oplyste, at datteren muligvis kunne have fået ud-stedt nyt pas. Det bemærkes, at Sagsøger den
september 2014 fik ud-stedt nyt pas af Frederikssund Kommune, og at hendes tidligere pas blev meldt bortkommet den samme dag. Den
april 2015 modtog Københavns Politi en henvendelse fra en an-sat på Ressourcecenter Ydre Nørrebro. Den ansatte oplyste, at han via familie til en kvinde ved navn Person 3 havde modtaget oplys-ninger om, at Person 3, der skulle være islamisk gift med en per-son med navn Person 4, havde planlagt at rejse til Syrien med sit barn. Ifølge medarbejderen skulle Person 4 opholde sig i Syrien og kæmpe for IS. Han var to måneder forinden blevet løsladt fra en rivali-serende muslimsk gruppering, hvilket formentlig var årsagen til, at Person 3 nu ville vende tilbage til Syrien. Medarbejderen havde I øvrigt fået oplysninger om, at en kvinde ved navn “Navn 1” på ca. 20 år fra Frederikssund havde planlagt at rejse in-den for de næste dage fra Københavns Lufthavn. Kvinden skulle være veninde med Person
Kvinden skulle være uden børn og være gift med en ven til Person
Denne ven skulle også opholde sig i Syrien. Den
maj 2015 rettede medarbejderen fra Ressourcecenter Ydre Nør-rebro på ny henvendelse til Københavns Politi. Medarbejderen supplerede de tidligere afgivne oplysninger med, at ”Navn 1” skulle væ-re iransk eller irakisk. Forældrene skulle bo hver for sig. Moren skulle bo i Hillerød og faren skulle bo i Frederikssund. ”Navn 1” skulle ifølge medarbejderens oplysninger være udrejst til Tyrkiet via Stockholm 1-2 dage før medarbejderens henvendelse til politiet. Københavns Politi har vurderet, at ”Navn 1” formentlig er identisk med Sagsøger. Det bemærkes, at opslag i cpr-registreret har be-kræftet oplysningerne om forældrenes bopæle. De tyrkiske myndigheder har den
november 2018 oplyst, at Sagsøger indrejste i Tyrkiet via Istanbul Atatürk Lufthavn den
april
Hun indrejste med dansk pas. De tyrkiske myndigheder har ingen oplysninger om udrejse. Det fremgår af en politirapport dateret den
marts 2019, at politiet den
oktober 2015 modtog oplysninger om, at Sagsøger tidligere havde kaldt sig ”Profilnavn 1” på Facebook, og at hun med stor sandsynlighed havde anvendt profilen ”Profilnavn 2” . Det fremgik af de modtagne oplysninger, at profilen “Profilnavn 2” fremstod religiøs, og at brugeren medio 2014 havde gi-vet udtryk for, at man ikke kunne stole på informationer fra de vantro, for så vidt angik oplysninger om IS. Profilens profilbillede skulle fore-stille sigtemidlet på et AK-47-lignende våben isat en blomst. Derudover har PET den
marts 2019 modtaget oplysninger om, at Sagsøger opholdt sig i en lejr tilknyttet Syrian Democratic / 12 Forces (SDF), der er en væbnet koalition af syriske oprørsgrupper, der har bekæmpet IS i det sydlige Syrien. Sagsøger blev ifølge oplysningerne frihedsberøvet den
marts
PET har endvidere den
april 2019 modtaget oplysninger om, at en kvinde kaldet Navn 2 havde opholdt sig i Raqqa i Syrien medio
Navn 2 var blevet gift med et australsk IS-medlem, Person 1 alias Navn 3 og Navn
Parret havde fået en datter. Det er PET’s vurdering, at Navn 2 er identisk med Sagsøger. PET har i den forbindelse lagt vægt på oplysningerne om facebookprofilen ”Profilnavn 2” . PET er endeligt bekendt med, at Sagsøgers familie har medvirket i en tvdokumentar ved navn ”Titel 1” , der blev sendt på dansk tv den Dato
Dokumentaren omhand-lede blandt andet Sagsøger og hendes børns ophold i al-Hawl-lejren, der er tilknyttet SDF. I lejren befinder der sig primært kvinder og børn tilknyttet IS. I dokumentaren vises en sms, som skulle være sendt fra Sagsøger til hendes søster. I beskeden står der bl.a., at familien ikke skal opsøge Sagsøger, da det vil sætte hende i en farlig situation, at hun befinder sig i en krigszone og at hun og børnene er ”prisoners of war” . Statsadvokaten i København har den
december 2019 vurderet, at Sagsøger vil kunne sigtes for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, 114 e og 114 j, stk.
Islamisk Stat … 3.
Vidneforklaringer fra straffesager om ophold i Islamisk Stat Anklagemyndigheden har ført en række sager mod personer, der har været udrejst til bl.a. Syrien og er blevet tiltalt for at have ladet sig hver-ve af IS eller at have fremmet IS som organisation. PET har kendskab til, at anklagemyndigheden under disse sager har ført to forskere som vid-ner, Dr. Person 5 og ph.d. Person
De er ble-vet afhørt omkring deres viden til udviklingen og forholdene i kalifatet. De har bl.a. forklaret, at man som udgangspunkt ikke har kunnet opholde sig i et IS-kontrolleret område uden at have tilsluttet sig IS. De har endvidere forklaret om, at man som vesterlænding påkaldte sig op-mærksomhed, hvorfor man formentlig ikke ville kunne have opholdt sig i IS-kontrollerede områder uden tilknytning til IS, ligesom de har forklaret om, hvordan det, i takt med at organisationen udviklede sig, blev svære og svære at forlade IS. …
Vurdering … / 13 PET vurderer, at Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. PET vurderer, at Sagsøger indrejste i Syrien i maj 2015, hvor hun tilsluttede sig IS. Det er PET’s vurdering, at Sagsøger ikke i kalifatet har bi-draget i kamphandlinger, men at Sagsøger har udøvet ak-tiviteter, som har bidraget med at opretholde og konsoliderer IS posi-tion i området.” Politiets og PET’s rapporter med de oplysninger, som er refereret i PET’s notat af
maj 2020, var vedlagt notatet som bilag. Af rapporten indeholdende de oplysninger, som PET modtog den
marts 2019, fremgik ud over det i PET’s notat refererede, at Sagsøgers til-fangetagelse omkring den
marts 2019 var sket nær byen Baghouz i Syrien. Af et screenshot af en sms, som blev vist i TV2-dokumentaren ”Titel 1” , og som er nævnt i PET’s notat af
maj 2020, fremgår, at sms’en er sålydende: ”Hej Vidne
Det er Sagsøger. Jeg ved ikke , hvad du Har gang i men jeg Har det fint, og Barn 2 og Barn 1 har det også godt. Jeg har fortalt dig flere gange, at alting er ikke så let, som du tror. Jeg har ikke en tlf, og har ikke altid adgang til en, for vi er ikke tilladt at ha, så man gør det i skjul, fordi hvis kurderne finder ud af det, så stjæler de den fra dig. Please stop hvad end du har gang i, vi er ok. Jeg har hørt noget om, at i vi komme, men please barr lad væ... sætter mig i en dårlig og farlig situation, i kan ikke komme og se mig. Det her er en krigs zone og vi er faktisk ”prisoners of war” . Jeg … du prøver på at hjælpe mig.” PET-rapporten af
april 2020 var endvidere vedlagt en artikel om dokumen-taren, som blev bragt på TV2’s hjemmeside samme dag, som dokumentaren blev vist, dvs. den Dato
Artiklen, der har overskriften ”Titel 2” , er forfat-tet af bl.a. journalist Person
Af artiklen fremgår bl.a.: ”Efter at have levet i Islamisk Stat i flere år er Sagsøger og hendes to børn fanget i al-Hol-lejren i Syrien. … Familien har intet hørt fra Sagsøger i halvanden måned, og Vidne 2 frygter det værste. At hun aldrig skal se sin datter igen, og at hendes børnebørn dør i lejren. Vidne 2 har ikke set Sagsøger siden den dag, datteren som 19-årig forlod Danmark uden at sige et ord til sin familie og rejste mod Sy-rien. Det er fem år siden. / 14 I de seneste tre af dem har hun forsøgt at være mormor gennem krypte-rede beskeder og en tvivlsom internetforbindelse. Sagsøger er blevet gift med en australier og har født tre børn, som Vidne 2 aldrig har mødt. … Sagsøger var social og ansvarsbevidst Vidne 2 og hendes mand kom til Danmark fra Iran for mere end 30 år siden. De fik to døtre, Sagsøger og Vidne 1, som voksede op i et parcel-huskvarter i en nordsjællandsk provinsby. Forældrene gjorde, hvad de kunne, for at integrere sig og give pigerne en god opvækst i Danmark. De fik dansk statsborgerskab. De tog i le-geland, læste højt sammen og inviterede pigernes klassekammerater hjem til fødselsdag. Sagsøger er den ældste. Forældrene husker hende som en social, udadvendt og meget ansvarsbevidst lille pige. Hun var kærlig og tog sig af sin lillesøster, Vidne
De to var meget tætte. Til Sagsøgers 18-års fødselsdag holdt familien en stor fest for hende med familie og venner. Vidne 2 holdt en tale, hvor hun græd og fortalte, hvor stolt hun var af, hvad Sagsøger havde opnået. Datteren havde taget en HF, hendes fremtid så lys ud, og det lå ikke i kortene, at hun to år sene-re skulle befinde sig i en krigszone. Nysgerrigheden på islam voksede Religion fyldte ikke meget i familiens hjem, men da Sagsøger havde afsluttet sin HF, begyndte hun at interessere sig mere og mere for islam. Først begyndte hun at holde Ramadan, så skulle hun bede flere gange om dagen, og til sidst kom hun og spurgte sin mor og far, om de var okay med, at hun ville gå med tørklæde. Hun blev religiøs i små skridt, og familien undrede sig, men tænkte ik-ke over, at det kunne ende i noget ekstremt. For hendes nysgerrighed på islam ændrede hende ikke. Under tørklædet var hun den samme Sagsøger, hun hele tiden havde været. Men på et tidspunkt fik Sagsøger nogle nye venner, som hverken Vidne 1 eller forældrene kendte. Hun ændrede sig, brugte meget tid foran com-puteren og begyndte at dække sig endnu mere til. Faren vidste, at han ikke kunne bestemme over sin datters religion, men han forsøgte at ad-vare hende om, at hun ikke skulle blive for ekstrem. Det var i samme periode, Sagsøger bad sin barndomsveninde om at fjerne alle billeder af sig på Facebook. Alt skulle væk, fordi hun ikke bar tørklæde på billederne. Efter det tog Sagsøger mere og mere afstand fra ve-ninden. Ifølge TV 2 s oplysninger begyndte hun samtidig at komme i det radi-kale islamistiske miljø i København. Det var herigennem Sagsøger hørte om / 15 en australsk mand, Person 1, som hun kom i kontakt med på internettet. De skrev meget sammen, og Sagsøger blev forelsket i ham. Pakkede til sommerhustur Sagsøger havde ikke fortalt nogen, at hun ville rejse. En aprildag i 2015 pakkede hun en taske og sagde til sin mor, at hun skulle i sommerhus med en veninde. Men da Vidne 2 og hendes mand ringede til venindens forældre, kendte de ikke til nogen sommerhustur. Alle alarmklokkerne ringede. Familien var ikke i tvivl om, at der var noget helt galt. Familien kontaktede politiet, og de ringede og skrev til Sagsøger og spurgte, hvor hun var henne. De var bekymrede, skrev de. Vidne 2 og hendes mand havde meget kontakt med politiet, men det lykkedes dem ikke at finde ud af, hvor Sagsøger var taget hen. Først nogle uger senere svarede Sagsøger, at familien ikke skulle bekymre sig om. Hun var et sikkert sted. Sagsøger var rejst ud for at mødes med Person 1, så de kunne gifte sig. Hvor de var, fortalte hun ikke. Og hver gang Vidne 2 desperat spurgte, om de kunne ringe sammen, svarede Sagsøger, at nettet var for dårligt til det. Så de nøjedes med at skrive sammen, og mens Sagsøger levede et sted, de ikke kendte til, fulgte familien med på afstand over telefonen. Da Sagsøger fik børn med Person 1, sendte hun billeder til sin familie af dem. Hun skrev for det meste fra et tyrkisk nummer, og ud fra måden, hun levede på, og de billeder, hun sendte hjem, gættede familien på, at hun nok boede i Tyrkiet. Men efter knap fire år stoppede kontakten på WhatsApp. Sagsøger sendte ikke længere billeder af de børn, hun og Person 1 havde fået, og hun svarede heller ikke på beskederne om, hvordan det gik. I et halvt år hørte familien ingenting fra Sagsøger. De vidste ikke, hvad de skulle tro. Ville hun ikke længere tale med dem? Var der sket hende noget? Eller var hun død? Først i oktober 2019 fik de vished. De fik en besked om, at Sagsøger og børnene var i Syrien, og der havde de været hele tiden. De havde aldrig boet i Tyrkiet. Sagsøger var rejst direkte til Syrien fra Danmark. Og hun var stoppet med at svare på familiens beskeder, fordi hendes mand var blevet fængslet, mistænkt for at have kæmpet for Islamisk Stat, og hun selv var blevet taget til fange og ført til al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien med deres to børn. Beskeden knuste Vidne 2's hjerte. Hun kunne slet ikke holde ud at tænke på, at hendes datter boede midt i den krig og ødelæggelse, hun havde set i nyhederne. … / 16 - I sætter mig i en farlig situation Da Vidne 2 og Vidne 1 er ankommet til Syrien, kommer det livstegn, Vidne 2 har ventet på i mere end halvanden måned, siden Sagsøger endnu engang stoppede med at svare på familiens beskeder. Sagsøger har sendt en besked til Vidne 1 på WhatsApp. Men den er ikke så opløftende, som moren havde håbet. - Jeg har hørt noget om, at I vil komme. Men I sætter mig i en dårlig og farlig situation, så I kan ikke komme og se mig, skriver Sagsøger. Vidne 2 bryder sammen. Mens tårerne løber ned ad kinderne, forsøger hun at finde en forklaring på sin datters afvisning. - Jeg ved godt, hvorfor hun siger sådan. Hun er i en svær situation, og vi skal ikke se, hvordan hun har det, siger Vidne
Vidne 1 sender en besked tilbage til Sagsøger: - Vi har undersøgt situationen og ville aldrig komme, hvis det var far-ligt for dig. Al-Hol-lejren I al-Hol-lejren bor 70.000 kvinder og børn. De er blevet taget til fange i takt med, at Islamisk Stats kalifat er skrumpet og til sidst helt forsvun-det, og nu bevogtes de af kurderne, som har bekæmpet terrororganisa-tionen. Organisationer har for længst slået alarm over det, de kalder utålelige forhold. Sidste år døde 371 børn i lejren – mange af dem på grund af underernæring eller kulde. I dag, fem år efter hun forlod Danmark, bor Sagsøger i al-Hol-lejren med to af de tre børn, hun har fået med sin mand. Det tredje barn, der ville ha-ve været knap tre år i dag, er død. Hans liv begyndte under krigen, og det sluttede det samme sted. Da familien var i Islamisk Stats sidste ba-stion, Baghouz, blev han fanget i krydsilden og mistede livet bare to år gammel. - Jeg kunne ikke kigge på billeder af ham, men Sagsøger skrev til mig at jeg skulle sende dem til hende. Det var så svært, men jeg gjorde det, for hun savnede ham sådan, siger Vidne 2.” / 17 Sagsøgers partsdeltagelse under retssagen Parterne har under sagen haft forskellig opfattelse af, hvilken mulighed Sagsøger har haft for at kommunikere fra al-Hol-lejren. PET har den
august 2020 udarbejdet et notat herom, hvoraf fremgår bl.a.: ”PET er af Justitsministeriet blevet forespurgt om, hvorvidt PET kan si-ge noget om Sagsøgers mulighed for kommunikation i al-Hawl-lejren. PET kan oplyse, at al-Hawl-lejren i det østlige Syrien huser omkring 70.000 flygtninge, hvoraf 90 procent anslås at være kvinder og børn. Størstedelen af disse er kommet til lejren fra byen Baghouz i Syrien, som tidligere blev kontrolleret af Islamisk Stat og indtil april 2019 ud-gjorde gruppens sidsite territorielle bastion. Som en del af dette anslås det, at ca. 11.000 personer befinder sig i et separat anneks og er fra lan-de uden for Syrien og Irak, heriblandt Sagsøger. Den Dato 1 sendte TV 2 dokumentaren ”Titel 1” , som bl.a. omhandlede Sagsøger. Ca.
minutter inde i dokumentaren fremgår det, at Sagsøgers søster, Vidne 1, modtog en sms fra Sagsøger (se screenshot længere nede i notatet). Det fremgår ydermere af artiklen ”Titel 2” bragt på TV 2’ hjemmeside den Dato 1, at Sagsøgers fami-lie kommunikerer med hende via kommunikationsapplikationen WhatsApp. Sagsøger skriver i en besked til sin mor, at hun ikke selv ejer en telefon i lejren, men dog har adgang til en. PET kan derfor konstatere, at Sagsøger periodisk har haft adgang til telefon og internet i al-Hawl-lejren (vedlagt …). PET har udfundet en række offentlige artikler, der sandsynliggør, at de tilbageholdte i al-Hawl-lejren, herunder personer i det såkaldt ”lukkede anneks” , hvor personer med relation til Danmark befinder sig, generelt benytter og har mulighed for at kommunikere ud af lejren via telefon og internet. Det er således beskrevet i flere artikler, at der findes inter-netcaféer i al-Hawl-lejren, mens det rapporteres i andre medier, at inter-nettet kan og bliver tilgået via mobiltelefoner i lejren. Der henvises til vedlagte artikler … PET vurderer, at det er meget sandsynligt, at Sagsøger un-der sit ophold i alHawl-lejren som minimum har periodisk og uover-våget adgang til internettet. Dette er baseret på flere forskellige åbne kilder fra ind- og udland, herunder fotodokumentation fra en national tv-udsendelse i Danmark.” Til PET-notatet af
august 2020 er vedlagt bl.a. en publikation fra juni 2020 (”The Security Threat COVID-19 Poses to the Northern Syria Detention Camps …”) udgivet CTC Sentinel, som er et center under det amerikanske militæraka-demi, West Point, og hvoraf fremgår bl.a. (fodnoter udeladt): / 18 ”Detainees with cell phones and internet access, particularly foreign women in the camps, use online platforms to discuss their grievances, make their trying situations known to others, and overtly call for sup-port. A recent report by the International Crisis Group detailed the role of communications technology in spreading rumors and conspiracies related to COVlD-19 in the camps. A range of evidence also suggests that detainees use social media and messaging platforms to call on oth-ers for support in the form of donating money, carrying out targeted at-tacks against people accused of spying, or facilitating efforts to smuggle people out of the detention facilities … One researcher from the Rojava Information Center speculates that a reduced guard presence associated with COVID-19 may influence this uptick in online messaging from de-tention facilities … … Numerous accounts suggest that a variety of underground networks al-ready exist to facilitate the exchange of money, goods, and services for at least some detainees … Compelling evidence suggests that supportive networks continue to help money flow into, out of, and around detainees in the camps, pre-dominately among foreign women … … As a basic example, the SDF supposedly prohibits cell phones in the annexed section of Al-Hol, where foreign (here meaning non-Syrian and non-Iraqis) Islamic State affiliates are held, and yet, several ac-counts indicate that people in this area of the camp have phones … … … In mid-June 2020, hours after security forces in Al-Hol conducted a campaign to search and document foreign detainees living in the annex, officials reportedly discovered the body of an Iraqi refugee ”who ow-n[ed] an Internet shop in the camp.” The camp administrators reported-ly accused Islamic State-affiliated women of attacking the man, and the supposed motivation for the murder was ”that [the shop owner] cut off the internet from the entire camp during the hours of the security cam-paign.” …” Til PET-notatet af
august 2020 er endvidere vedlagt artikler fra The Sun af
januar 2020, fra The Defense Post af
november 2019 og fra The Italian In-sider af
august 2020, der omtaler muligheden for kommunikation ind og ud af al-Hollejren. Sagsøger har fremlagt en publikation fra 2021 udgivet af NGO’en Rights & Security International (”Abandoned to Torture: Dehumanising rights violations against children and women in northeast Syria”), hvoraf fremgår bl.a. (fodnoter udeladt): / 19 ”c. Inability to communicate with the outside world … RSI’s interviews with women in the camps, their family members and lawyers have indicated that third-country women and children have only sporadic contact – at most – with their family members outside of the camps and with their lawyers. In some cases, there is no contact at all. … … RSI’s interviews with women in the camps in early 2020 suggest that in the sections where third-country nationals live, having a mobile phone is prohibited. This means that women are only able to contact their families and legal representatives using phones that they or an-other woman have kept hidden. A woman in Roj camp claimed in these interviews that camp authorities engage in extensive surveillance and that it is therefore especially hard for women to keep phones hidden. As a result, access to phones in both camps appears to be unreliable and risky at best, and our research experience suggests that even the hidden phones are often shared between several women, making regular and private conversations with families and legal representatives virtually impossible.” Der har under sagens forberedelse for landsretten været en længerevarende skriftveksling mellem parterne vedrørende spørgsmålet om Sagsøgers mulighed for at afgive forklaring under sagen, og under hvilken form. Ved mail af
februar 2021 til den for Sagsøger beskikkede advo-kat, advokat Bjørn Elmquist, oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet, at man sammen med Udenrigsministeriet forsøgte at få afklaret, om de kurdiske selvstyremyndigheder i Syrien kunne bistå med, at der skabtes adgang til, at Sagsøger kunne udtale sig over for retten. Det blev endvidere op-lyst, at ministerierne på anmodning fra de kurdiske myndigheder agtede at meddele myndighederne identiteten på Sagsøger i form af bl.a. navn og fødselsdato, og Sagsøger blev samtidig anmodet om at fremkomme med eventuelle bemærkninger hertil. Ved mail af
marts 2021 protesterede advokat Bjørn Elmquist på vegne af Sagsøger mod, at oplysningerne blev meddelt til de kurdiske myndigheder. Den
oktober 2021 fremlagde Udlændinge- og Integrationsministeriet en ken-delse af samme dato fra Østre Landsret, som i sag BS-14103/2020-OLR havde ta-get stilling til et tilsvarende spørgsmål, og i processkrift C af
november 2021 opfordrede ministeriet på ny Sagsøger til at meddele samtykke til, at de nødvendige oplysninger kunne videregives til de kurdiske myndigheder. Efter anmodning fra Sagsøger afsagde landsretten i nærværende sag den
januar 2022 kendelse om spørgsmålet: / 20 ”k e n d e l s e : Sagsøgers afgivelse af partsforklaring under sagen mv. Forarbejderne til indfødsretslovens § 8 F, stk. 5, jf. lovforslag nr. L 38 af
oktober 2019, indeholder alene få eksempler på, hvordan den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, og som ophol-der sig i udlandet, kan gives lejlighed til at udtale sig over for retten ved en domstolsprøvelse af den administrative fratagelse af statsborgerska-bet. Der er ikke i forarbejderne udtrykkeligt taget højde for den situa-tion, at den pågældende – som her – er tilbageholdt i en fangelejr under udenlandsk jurisdiktion. Landsretten lægger til grund, at der ikke er praktisk mulighed for, at Sagsøger afgiver forklaring direkte for landsretten, dels fordi Sagsøger er tilbageholdt i en fangelejr i Syrien under de kurdiske selvstyremyndigheders kontrol, dels fordi de danske myn-digheder efter det oplyste ikke vil være indstillet på at lade hende in-drejse i Danmark med henblik på at afgive forklaring. Landsretten kan allerede som følge heraf ikke imødekomme Sagsøgers an-modning om, at hun skal sikres adgang til at udøve sin ret til at være fysisk til stede i Danmark under hovedforhandlingen. Det af Sagsøger anførte om forskelsbehandling i forhold til kvinden, der af Sagsøger er benævnt ”Navn 5” , og de facto jurisdiktion kan ikke føre til en anden vurdering. Sagsøger er således henvist til at afgive forklaring eller i anden række at afgive skriftlig erklæring fra sit opholdssted i lejren. Landsretten finder i den forbindelse, at det bør tilstræbes, at en mundt-lig forklaring kan afgives over for landsretten under former, der i videst muligt omfang opfylder de almindelige krav til afgivelse af parts- eller vidneforklaring fra udlandet, jf. ovenfor vedrørende bestemmelsen i retsplejelovens § 192, stk.
Landsretten bemærker herved, at det efter omstændighederne må forudsættes, at der ved Sagsøgers afgivelse af forklaring via telekommunikation fra lejren enten er en uaf-hængig bisidder eller en dansk myndighedsperson, f.eks. fra en dansk ambassade, til stede. Ved vurderingen af hvordan Sagsøger herefter skal gives lejlighed til at udtale sig over for retten, finder landsretten, at det påhvi-ler myndighederne til brug for landsrettens afgørelse at tilvejebringe de nødvendige oplysninger om, hvad der praktisk er muligt. Landsretten forudsætter samtidig, at den person, der er frataget statsborgerskabet, i det omfang det er påkrævet, medvirker ved at meddele de nødvendige oplysninger, idet det i modsat fald må lægges til grund, at vedkommende ikke ønsker at afgive forklaring for retten. Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at de kurdiske selvstyremyndigheder har anmodet om nærmere oplysninger om Sagsøger med henblik på at kunne besvare Udenrigsministeri- / 21 ets henvendelse vedrørende muligheden for afgivelse af forklaring mundtligt eller skriftligt fra lejren. I det omfang Sagsøger fortsat ønsker at afgive partsforkla-ring under sagen, opfordrer landsretten herefter Sagsøger til snarest muligt og senest den
januar 2022 over for Udlændinge-og Integrationsministeriet at give samtykke til, at de ønskede oplysnin-ger videregives til de kurdiske selvstyremyndigheder med henblik på, at det kan undersøges, om der er mulighed for at afgive mundtlig eller skriftlig forklaring fra lejren, og under hvilke nærmere former dette kan ske. … Thibestemmes: Sagsøgers anmodning om, at hun bringes til Danmark på processuelt ophold med henblik på at kunne afgive forklaring direkte for landsretten under hovedforhandlingen, imødekommes ikke.” Ved meddelelse af
januar 2022 til landsretten bekræftede advokat Bjørn Elmquist herefter, at der samme dag over for Udlændinge- og Integrationsmini-steriet var meddelt det i retsbogen af
januar 2022 angivne samtykke. Af landsrettens retsbog af
marts 2021 vedrørende et forberedende retsmøde i sagen fremgår bl.a.: ”Spørgsmålet om Sagsøgers, mulighed for at af-give partsforklaring under sagen blev drøftet. På forespørgsel oplyste advokat Bjørn Elmquist, at det er hensigten, at sagsøger skal afhøres på hovedforhandlingens anden dag, den
marts 2022, om formiddagen. Dommeren bemærkede, at det fremgår af advokat Søren Horsbøl Jen-sens meddelelser af
og
februar 2022, at de kurdiske selvstyremyndigheder har givet tilladelse til, at en dansk myndighedsperson kan være til stede i Roj-lejren med teknisk udstyr, således at sagsøger vil kunne udtale sig over for landsretten. For så vidt angår spørgsmålet om deltagelse af en uafhængig bisidder for sagsøger under afgivelsen af partsforklaring, bemærkede domme-ren, at advokat Bjørn Elmquist ved meddelelse af
februar 2022 har peget på den mulighed, at en repræsentant for Internationalt Røde Kors er til stede i lejren sammen med sagsøgeren, og at advokat Søren Hors-bøl Jensen ved meddelelse af
marts 2022 har meddelt, at sagsøgte ik-ke har indvendinger mod, at advokat Bjørn Elmquist retter henvendelse til Røde Kors herom. Advokat Bjørn Elmquist oplyste, at han er i kontakt med Internationalt Røde Kors, men at han endnu ikke har et navn på en medarbejder, som i givet fald vil kunne deltage under afgivelsen af forklaring. / 22 Det blev efter drøftelse aftalt, at advokat Søren Horsbøl Jensen og sagsøgte via Udenrigsministeriet meget hurtigt undersøger muligheden for, at en repræsentant for Internationalt Røde Kors kan være til stede, og at advokat Bjørn Elmquist samtidig fortsætter undersøgelserne ved-rørende en sådan deltagelse, således at de kurdiske selvstyremyndig-heder kan meddeles et navn hurtigst muligt. Parterne drøfter de praktiske spørgsmål udenretligt og giver landsret-ten besked, når der er en afklaring af, om den skitserede model kan an-vendes. Spørgsmålet om muligheden for samtale mellem sagsøger og advokat Bjørn Elmquist inden sagsøger afgiver forklaring under hovedforhand-lingen, drøftedes. Det blev aftalt, at der benyttes den samme fremgangsmåde som i den anden tilsvarende sag (BS-14103/2020-OLR), således at advokat Bjørn Elmquist gives mulighed for via det af de danske myndigheder etable-rede videolink at tale med sin klient forud for hendes afgivelse af for-klaring. Advokat Søren Horsbøl Jensen oplyste, at den danske myndig-hedsperson i den anden tilsvarende sag opholdt sig uden for døren til det lokale, hvor den pågældende sagsøger befandt sig, mens den på-gældende talte med sin advokat. Advokat Bjørn Elmquist anmodede i den forbindelse om – af hensyn til at opnå de bedste muligheder for, at samtalen mellem sagsøger og ham forbliver fortrolig – at sagsøger forsynes med høretelefoner, så kun hun kan høre de spørgsmål, han stiller hende. Advokat Søren Horsbøl Jensen tilkendegav, at han vil videregive dette ønske til rette vedkommende, således at der medbringes høretelefoner til lejren til dette formål. Advokat Bjørn Elmquist oplyste, at det er hans plan, at den indledende samtale skal foregå fra kl. 9.30-10.15, og at sagsøger herefter – eventuelt efter en kort pause – skal afgive forklaring for landsretten.” Ved meddelelse af
marts 2022 bekræftede Udlændinge- og Integrationsministeriet, at den kurdiske lokaladministration i Syrien havde oplyst, at der kun-ne være en repræsentant for den Internationale Røde Kors Komite (ICRC) til stede i Roj-lejren, når Sagsøger afgiver forklaring. Ved meddelelse af
marts 2022 oplyste advokat Bjørn Elmquist, at Internatio-nalt Røde Kors havde meddelt ham, at man ikke var i stand til at sende en uaf-hængig bisidder til den planlagte videopartsforklaring fra Roj-lejren, og at bag-grunden herfor var det korte varsel og den aktuelle situation i og omkring Ukraine. / 23 I tidsplanen for hovedforhandlingens dag 2 den
marts 2022 var fra kl. 9.30 til 10.15 afsat tid til en fortrolig klientsamtale mellem Sagsøger og hendes advokat. Kl. 10.05 fik retten besked om, at klientsamtalen var afsluttet. Af landsrettens retsbog vedrørende retsmødet samme dag kl. 10.10 fremgår bl.a.: ”Advokat Bjørn Elmquist mødte for Sagsøger og oplyste, at han fra kl. 9.30 har haft mulighed for at afholde fortroligt klientmøde via videoforbindelse fra Roj-lejren. Advokat Søren Horsbøl Jensen mødte for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Sagsøger, der var mødt via videoopkald (Zoom) fra Roj-lejren i Syrien, blev vejledt om sandhedspligt, strafansvar og forbuddet mod selvinkriminering. På retsformandens forespørgsel bekræftede Sagsøger, at hun er alene i lokalet, og at hun har haft lejlighed til at tale med sin ad-vokat. Sagsøger oplyste, at hun ikke ønsker at afgive forklaring. Retsformanden vejledte Sagsøger om, at hun dermed ikke vil få mulighed for at udtale sig under den verserende retssag. Sagsøger oplyste, at hun blev gjort bekendt med retsmødet ½ time forinden og ikke har haft tid til at forberede sig. Hun er chokeret og overvældet og ønsker derfor ikke at afgive forklaring. Videoforbindelsen blev herefter med parternes indforståelse afbrudt.” Sagkyndige udtalelser mv. Der er under sagen dokumenteret fra en artikel publiceret af Institute for Stra-tegic Dialogue i 2015 med titlen ”Becoming Mulan? Female Western Migrants to ISIS” , hvoraf fremgår bl.a.: ”
Conclusions This paper represents a starting point rather than a final analysis of fe-males choosing to join ISIS. That being said, we can draw a number of conclusions based on our sample. Firstly, the muhajirat [arabisk beteg-nelse for kvinder, som er migreret til IS-kontrolleret territorium] are not fighters and should not be referred to as such. The threat they currently pose is a different one than that posed by their male counterparts. Fe-males recruit and assist others to join ISIS. They support male fighters in a non-military capacity and encourage attacks on the West by those who cannot travel. They demonstrate support for brutal violence equal in its strength to the men of ISIS. They also demonstrate a capacity and / 24 willingness to engage in violence and even suicide attacks should circumstances change. Many of the reasons women travel to join ISIS are similar to the reasons that male fighters travel; a feeling that the Ummah [arabisk betegnelse for den muslimske menighed] is under attack, an ideological and reli-gious duty to do something, and a search for comradeship and meaning in their lives. However, the draw of the state-building mission of ISIS is particularly strong among women, and many of the personal journeys and cognitive openings are unique to women. … Once women have travelled to ISIS-held territory, efforts to encourage them to turn away from the group and return home should not be abandoned. Much like their male counterparts, it is possible for these women to become disillusioned or simply homesick and seek to return, and a path for the muhajirat to do so should be maintained. Women, in particular, have unique cognitive openings, such as the death of a hus-band or the birth of a child, which can lead some to return to the West. These could and should be exploited by family and state alike as an op-portunity for disengagement. Person 8's tweet of the hashtag #Nobodycaresaboutthewidow after her husband was killed, is just one such example of an intervention opportunity. The muhajirat travel for a variety of reasons, some in the hope of comradeship, some for ideological reasons and some in search for adven-ture and an opportunity to ‘pull a Mulan’. Though these women pose a unique and evolving threat to the West, our response needs to be nuan-ced and tailored. It is important to learn the lessons of the past decade about the sheer variety of factors which lead people down the path to radicalisation and make full use of the technology at our disposal.” Der er under sagen endvidere dokumenteret fra en artikel publiceret af ICCT, International Centre for Counter-Terrorism – The Hague i april 2015 med titlen “European Female Jihadists in Syria: Exploring an Under-Researched Topic” , hvoraf fremgår bl.a. (fodnoter udeladt): ”Concluding remarks … The role of European women in Syria has so far been one behind the battlefield. However, this does not mean that their roles are less impor-tant. Women seem to play important roles in indirectly supporting the fight. This can contribute to the success and the appeal of jihadist groups. As mothers, these women can raise their children according to the militant Islamic ideology and also help maintain the ”freedom figh-ter myth” through which insurgents are glorified as heroes. As nurses, they can take care of the wounded fighters. As facilitators, they can help raise money for the jihad and by spreading propaganda they can help convince others to join the fight. In these ways, women can play impor-tant, indirect roles in the jihad without actually picking up arms.” / 25 Der har under sagen endelig været dokumenteret fra ph.d. Person 6's vidneforklaring under en sag behandlet ved Retten i Esbjerg. Af Retten i Esbjergs dom af
marts 2018 fremgår således bl.a. følgende: ”Person 6 har som vidne forklaret, at han er ph.d. forsker hos universiteter i henholdsvis Firenze og Paris, men aktuelt arbej-der som gæsteforsker hos DIIS. Han har været hos DIIS siden marts 2017 og skal være der resten af ph.d.-forløbet, som han har været i gang med siden
DIIS er en semioffentlig tænketank, som forsker inden for mange områder, som vedrører international politik og forhold, bl.a. terrorisme og jihadisme og f.eks. de sikkerhedsmæssige udfordringer, der ligger deri. Der leveres bred forskning, som det kendes fra et uni-versitet, og ikke kun ud fra et dansk politisk perspektiv. DIIS er en poli-tisk uafhængig organisation. Der er tilknyttet folk med mange forskelli-ge faglige og akademiske baggrunde. … Han følger meget indgående den verserende borgerkrig i Syrien. Det er helt centralt i forhold til hans forskning. … Forespurgt om det også var i foråret 2013 eller først senere, at IS blev kendt blandt islamister i Vesten, forklarede han, at de sådan set altid har været kendt i og med, at det tidligere var Al-Qaeda i Irak, som var en meget populær organisation blandt islamister også i Vesten. Men da de begyndte at erobre mere og mere territorium, begyndende i somme-ren 2013, begyndte de at blive ufatteligt populære blandt militante is-lamister i Vesten, og det eksploderede fuldstændig
juni 2014, da de oprettede kalifatet. Han vil mene, at det i efteråret 2013 var alment kendt i Vesten, hvad IS var, hvad de stod for, og hvilket mål de havde. Der er ingen tvivl om, at folk i det islamistiske miljø ville have en god ide om, hvad IS var, netop fordi det er en organisation med en lang hi-storik. Alle vidste, at det var et kalifat, de kæmpede for. Den almene lægmand i Vesten begyndte nok også da at vide, at IS var en gruppe, som hørte til på den absolutte ekstreme fløj. I efteråret 2013 var IS blandt islamister afgjort kendt for deres brutalitet og høje voldsparat-hed. Al-Qaeda i Irak har den mest brutale historie af alle militante isla-mistiske grupper. Mange civile, som fulgte krigen i Irak, vidste også dette. Man havde da netop eksempler på, hvordan de halshuggede folk, filmede det og sendte det på nettet. Den ekstreme voldsparathed var al-lerede noget, som karakteriserede IS fra dag 1, da de rykkede ind i Syri-en. … Hvis man ville tilslutte sig IS i efteråret 2013, gjorde man typisk det, at man bestilte en billet til andet europæisk land og derfra bestilte en re-turbillet til Istanbul. Herfra tog man via f.eks. bus til den syriske græn-se. I begyndelsen kunne man relativt nemt krydse grænsen, og herfra blev man mødt af folk, som kunne hjælpe, f.eks. folk fra IS eller FSA, så man kom til safehouses eller lejre, hvorfra man kunne tage videre. Det var da ikke så opdelt. Senere var det ofte sådan, at man, allerede når / 26 man befandt sig i Tyrkiet, havde en aftale med folk fra IS, som befandt sig i Syrien, og som tog over grænsen, mødte en og hjalp en til at krydse grænsen. Det har ændret sig i takt med, at sikkerheden blev højere og højere. I begyndelsen kunne det godt være afhængigt af omstændighe-derne, hvilken gruppe man endte i. Ideologi spillede på det tidspunkt måske ikke den store rolle. Det kom senere. Gaziantep er en tyrkisk by lige nord for grænsen og var en typisk destination, man tog til og derfra arrangerede den sidste del af ens tur til Sy-rien. Ultimo 2013 var det stadig kompliceret at krydse grænsen, men spørgsmålet var, om man betalte en lokal smugler for det. Sådan fore-gik det i starten. Der var nogle tyrkiske og syriske smuglere, som ikke tilhørte nogen organisation, men som blot tjente penge. Det udviklede sig til, at man, allerede når man var på den tyrkiske side, mødtes med folk fra den gruppe, man havde tænkt at tilslutte sig. … Forespurgt om han har set eksempler på, at vesterlændinge er rejst til Syrien og har bosat sig i IS områder, men uden at de har haft nogen til-knytning til IS, forklarede han, at han ikke har hørt om sådanne tilfæl-de. Hvis man flytter derned for at leve under et islamisk samfund, og fordi man har hørt om IS, kommer man også dertil, fordi man vil bidra-ge med noget. Det er de typiske historier, man hører. Man har hørt om hele familier, der migrerer. Så tager de jo derned, fordi de er interesse-ret i det islamiske projekt og engagerer sig på den ene eller anden må-de. Om de alle bliver kæmpere er ikke sikkert, men de er engageret i IS. IS har også fra dag 1 været presset på ressourcer, så det handler om at aktivere alle de ressourcer, de kan. Derfor kan man heller ikke bare rej-se dertil uden at bidrage. I teorien, og særligt hvis man er lokal eller araber og på den måde ikke tiltrækker sig opmærksomhed, kan det godt tænkes, at man kunne bo-sætte sig i IS kontrolleret område uden tilladelse fra IS og uden at skulle bidrage til deres projekt på den ene eller anden måde. Hvis man er en, som tiltrækker sig opmærksomhed, har han svært ved at se, hvordan man vil kunne gøre det. F.eks. hvis man kommer som vesterlænding.” Øvrige oplysninger Det fremgår af oplysningerne i sagen, at den danske regering i 2021 besluttede at hente tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn hjem fra Syrien, og at én af kvinderne havde dobbelt statsborgerskab. Forklaringer Vidne 2 og Vidne 1 har afgivet forklaring. Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun er mor til Sagsøger. / 27 Hun blev født i Iran i 1960, hvor hun også er opvokset. Hun boede sammen med sine forældre og søskende i det vestlige Iran i byen Tabriz. Hun gik i skole og efterfølgende på gymnasium. Hun påbegyndte også studier på universitetet, som hun dog ikke færdiggjorde. Det var svære tider, og hun begyndte i stedet at arbejde som lægesekretær. Familien var ikke religiøs. De var bare en almin-delig familie. Hun kom til Danmark i 1991, da hun blev gift med Person 2, der var dansk statsborger og boede i Danmark. Person 2 var flygtet fra Iran under kri-gen mellem Iran og Irak. Sammen fik de to døtre, Sagsøger i 1994 og Vidne 1 i
Da Sagsøger blev født, havde vidnet ikke arbejde. Hun skulle først tage forskellige kurser på en sprogskole. Person 2 arbejdede dengang i Virksomhed. Da hun var gift med en dansk statsborger, fik hun selv dansk statsborgerskab, hvilket skete i
Sagsøger havde en normal opvækst. Sagsøger kom i dagpleje og senere i børnehave, og hun færdiggjorde både folkeskolen og gymnasiet. Sagsøger var meget i tvivl om, hvilken studieretning hun skulle vælge på universitetet, idet hun ville uddanne sig til enten socialrådgiver eller tandtekniker. Efter gymnasiet holdt Sagsøger derfor et års pause, som hun brugte til at tænke sig om. Sagsøger boede skiftevis hos hver af forældrene, idet de på dette tidspunkt var skilt. Vidnet boede i Hillerød, og Person 2 boede i Frederikssund. Sagsøger havde ikke arbejde i denne periode, og hun havde ikke en kæreste. Sagsøger havde nogle veninder, og det var veninderne, der fik hende til at gå op i religion. Det var navnlig én veninde, der fik Sagsøger til at gå op i religion. Veninden var meget religiøs. Sagsøger begyndte at bede og gå med tørklæde, ligesom hun fejrede Ramadan. Selv om de i familien er muslimer, havde Sagsøger ikke tidligere været religiøs. De havde ikke talt om religion i hjem-met, da det ikke havde været nødvendigt at tale om. De spurgte ikke Sagsøger om, hvorfor hun var begyndt at bede og gå med tørklæde. Sagsøger havde ikke ændret sig som person. Pludselig en dag forsvandt Sagsøger. Det skete den
april
Sagsøger havde ikke sagt noget forinden. De troede, at Sagsøger var hos en veninde, men de kunne ikke komme i kontakt med Sagsøger. Det var ikke normalt, og de var bekymrede. De be-sluttede sig for at kontakte politiet. Det var Person 2, der ringede. Sagsøger havde på det tidspunkt været væk i flere dage. Politiet kunne heller ikke finde Sagsøger. Hun tænkte slet ikke på, at Sagsøger kunne være rejst til Syrien, men tænkte, at Sagsøger godt kunne være rejst til Tyrkiet. Hun ved ikke, hvorfor hun tænkte dette. Den
maj 2015 fik hun en besked fra Sagsøger på Telegram, som er en kommunikationsapp. Sagsøger skrev bare, at hun havde det godt, og at de ikke skulle bekym-re sig. De begyndte herefter at skrive sammen på Telegram. Hun spurgte flere gange, hvor Sagsøger var, men Sagsøger svarede, at det kunne hun ikke sige. Hun fik al-drig et præcist svar fra Sagsøger om, hvor Sagsøger befandt sig. Sagsøger skrev blot, at hun / 28 havde det godt. Hun mistænkte, at nogen læste Sagsøgers beskeder. Vidne 1 skrev også med Sagsøger på Telegram. I perioder hørte hun ikke noget fra Sagsøger, men så kom der pludselig en besked, og korrespondancen blev genoptaget. I beskeden fra den
maj 2015 skrev Sagsøger også, at hun var blevet gift. Hun blev chokeret over denne nyhed, idet hun ikke vidste, at Sagsøger havde mødt en mand. Sagsøger skrev til at starte med ikke noget om, hvem manden var, eller hvordan de havde mødt hinanden. Sagsøger nævnte, at han arbejdede med at opføre bygninger, men hun oplyste ikke hans navn eller nationalitet. På et senere tidspunkt, som må have været senere i 2015, skrev Sagsøger, at manden hed Person 1, men vidnet fik stadig ikke at vide, hvem han var. Hun skrev sammen med Sagsøger på Telegram indtil februar 2019, hvor korrespondancen stoppede. I efteråret 2019 erfarede hun fra journalist Person 7, at journalisten havde fundet Sagsøger i en lejr i Syrien. Det var første gang, at hun hørte, at Sagsøger var i Syrien. Journalisten ville lave et tv-program om danske-re i de syriske lejre, og hun spurgte derfor journalisten, om hun og Vidne 1 måtte komme med til Syrien for at se Sagsøger. Det måtte de gerne, og mødet fandt sted i februar
Journalisten klarede alt. De havde også en tolk med derned, som hjalp dem med forbindelsen til lejren. Hun kunne godt kende Sagsøger, da hun så hende, men Sagsøger så meget stresset ud. Sagsøger vidste ikke, at de ville komme, og Sagsøger var chokeret over, at de havde kunnet finde hende. Sagsøger var bange for, at der ville ske vidnet og Vidne 1 noget. De havde ikke forinden kunnet få en aftale i stand med Sagsøger, da de på det tidspunkt ikke længere kunne skrive til hende. De mødtes med Sagsøger uden for lejren. Vagterne hentede Sagsøger, og Sagsøger hentede efterfølgende sine to børn, som de også hilste på. Det var herligt at se børnene, men de var forskrækkede, og pigen begyndte at græde. Sagsøger bar Niqab, hvilket hun ellers aldrig har gjort. Sagsøger var slet ikke sig selv. Hun var chokeret over, at Sagsøger var blevet så hjernevasket. Sagsøger fortalte ikke, hvordan de havde det i lejren. De så kun Sagsøger i meget kort tid, da vagterne hele tiden skyndede på dem. Efter at de var kommet hjem til Danmark, fik hun en besked fra Sagsøger på Telegram. Sagsøger skrev, at hun havde været glad for at se dem, men spurgte, hvorfor de var kommet derned, og hvorfor der var blevet filmet. Sagsøger skrev også til Vidne
Sidste gang, at hun hørte fra Sagsøger, var i februar 2021, hvor Sagsøger spurgte dem, hvordan de havde det. Herefter stoppede kontakten, og de har ikke efterfølgende kunnet få kontakt med Sagsøger. Sagsøger har ikke på noget tidspunkt sagt, hvad hun lavede i Syrien. Sagsøger har bare sagt, at hun gik derhjemme og passede børnene. Sagsøger vil ikke kunne klare sig, hvis hun skal bo i Iran. Iran er et meget anderledes land end Danmark. Kvinder har ingen rettigheder, og det gælder i endnu større grad kvinder fra IS. Sagsøger vil blive sat i fængsel resten af sit liv, hvis de iranske myndigheder finder ud af, at hun er fra IS. Der vil ikke være nogen til at forsør- / 29 ge Sagsøger i Iran. Sagsøgers bedsteforældre er døde. Bedstemoderen døde som den se-neste af de to i
Vidnet har søskende i Iran. De har besøgt familien i Iran. Første gang var, da Sagsøger var 12 år. På det tidspunkt levede bedstemoderen stadig. De fik i den forbindelse udstedt et iransk pas til Sagsøger, da hun ellers ikke ville kunne indrejse i Iran. Dette er grunden til, at Sagsøger har dobbelt statsborgerskab. De har altid talt dansk derhjemme. Hun har aldrig talt farsi med Sagsøger. Sagsøger kan ikke tale et officielt sprog i Iran. Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun er søster til Sagsøger. Der er ca. halvandet år mellem dem. De gik i samme vuggestue, børne-have og folkeskole. De havde et nært forhold og havde også nogle fælles venin-der. De havde en normal opvækst. De var ligesom enhver anden dansk familie. De udøvede ikke islam. De talte dansk i hjemmet, men nogle gange talte deres mor aserbajdsjansk til dem. Sagsøger hverken taler eller forstår sproget i Iran. De var i løbet af opvæksten et par gange i Iran for at besøge familien. Sagsøger var med. Den seneste gang var hun og Sagsøger nok 12-13 år. Forældrene taler fortsat med familien i Iran, dog ikke så tit. Sagsøger har ikke forbindelse til familien i Iran. Efter folkeskolen tog Sagsøger
klasse efterfulgt af en 2-årig HF-uddannelse. Sagsøger søgte herefter ind på universitetet både på en uddannelse som socialrådgiver og en uddannelse som tandplejer. Sagsøger kom ind, men fuldførte ikke studierne. Sagsøger fik i stedet arbejde, bl.a. i en bagelshop og i en chokoladeforretning. Sagsøgers sene-ste arbejde var som lærervikar på en folkeskole. Sagsøger begyndte på et tidspunkt at dyrke religion. Sagsøger ændrede samtidig sin fy-siske fremtoning, idet hun begyndte at bære tørklæde. Sagsøger udskiftede også sin vennekreds. Bortset herfra var Sagsøger dog stadig den samme person, og de havde fortsat et nært forhold. Da hun spurgte Sagsøger, hvorfor hun pludselig dyrkede re-ligion og bar tørklæde, svarede Sagsøger, at hun godt kunne lide det, og at det var spændende. Hun antager, at Sagsøger var under indflydelse, for de havde ikke tidli-gere i hjemmet gået op i religion. Hun ved ikke, hvorfra TV2’s oplysning om, at Sagsøger begyndte at komme ”i det radikale islamistiske miljø i København” , stammer fra. Det er ikke noget, som hun har fået at vide. Hun har aldrig selv spurgt Sagsøger om, hvem der introducerede hende til religion. Pludselig en dag i april 2015 forsvandt Sagsøger. Det kom som en stor overraskelse for hende. De vidste ikke, hvor Sagsøger var. Hun fik først senere at vide, at faderen havde kontaktet politiet. Hun fik heller ikke noget at vide om, at faderen frygte-de, at Sagsøger var rejst til Syrien. Ikke så lang tid efter at Sagsøger var rejst, kontaktede Sagsøger hende, og de skrev herefter sammen, i starten på Messenger-appen og senere på Telegram, som også en app, hvor man kan kommunikere. Efterfølgende fik moderen sin egen chat på Telegram med Sagsøger. Sagsøger skrev, at hun havde det godt, og at de ikke skulle bekymre sig. Hun spurgte, hvor Sagsøger var henne, men det svarede Sagsøger ikke på. Kort tid efter at de havde fået kontakt til Sagsøger, nævnte / 30 Sagsøger, at hun var blevet gift med en mand ved navn Person
Sagsøger oplyste, at Person 1 var bygningsarbejder, men nævnte ikke noget om hans nationalitet. Senere for-talte Sagsøger, at hun var gravid med sit første barn. Det må have været i 2015, at de fik besked herom, da det passer med, at det ældste barn fylder seks år og derfor må være født i
De fik også besked, da Sagsøger var gravid med sit andet barn, og vist nok også, da Sagsøger var gravid med sit tredje barn. De havde jævnlig kon-takt med Sagsøger via tekstbeskeder frem til februar
Der kunne dog godt være længere pauser i korrespondancen, typisk af en måneds varighed. De havde ik-ke telefonisk kontakt, men senere sendte de også talebeskeder til hinanden. Hun og forældrene talte altid sammen, hvis de havde skrevet med Sagsøger. Til trods for at de spurgte Sagsøger flere gange, skrev Sagsøger aldrig, hvor hun var henne. Sagsøger skrev blot, at hun gik derhjemme og lavede mad, og at de nogle gange havde venner på besøg. Hun bemærkede ikke nogen ændring i den måde, som Sagsøger skrev på, sammenlignet med tiden før Sagsøger rejste. Der var en lang pause i korrespondancen fra februar 2019 til oktober
I ok-tober 2019 fandt hun ud af, at Sagsøger var blevet taget til fange og befandt sig i en lejr i Syrien. Hun fik nyheden herom fra journalist Person
Vid-net fik kontakt til Sagsøger, som hun skrev sammen med i både oktober og novem-ber
Hun spurgte Sagsøger, om det var rigtigt, at Sagsøger var i en fangelejr i Syrien, og hvordan forholdene var i lejren, herunder om hun havde adgang til mad og vand. Hun spurgte også ind til, hvordan børnene havde det, idet hun var meget bekymret. Sagsøger fortalte, at det mellemste barn var blevet dræbt. Hun spurgte ik-ke ind til, hvad der var sket med Sagsøgers mand. Oplysningen i TV2-artiklen om, at Sagsøgers mand var blevet taget til fange, stammer ikke fra vidnet. Hun tror ikke, at Sagsøger selv har vidst, hvor manden blev af, idet kontakten mellem Sagsøger og man-den blev afbrudt. Oplysningen om, at Sagsøger og børnene havde være i Syrien hele tiden, stammer heller ikke fra vidnet. Noget sådant har Sagsøger aldrig skrevet ordret til hende. Hun og moderen besøgte Sagsøger i Al-Hol-lejren i januar
De havde ikke kommunikeret med Sagsøger herom forinden, da der i december 2019 igen var en pause i kommunikationen. Nogle dage før at de skulle besøge lejren, skrev hun til Sagsøger, at de var dernede, og at de planlagde at besøge hende. Hun modtog et svar tilbage fra Sagsøger, hvor Sagsøger lød chokeret, og hvor hun gav udtryk for, at det ikke var trygt at besøge lejren. Det var denne besked, som blev vist i tv-programmet. Hun er i tvivl om, hvorvidt man kunne se på de afsendte beskeder, at Sagsøger hav-de læst dem, men Sagsøger havde åbenbart læst beskeden denne gang. Besøget i lej-ren var lidt kaotisk. Vagterne skulle først ind i lejren for at finde Sagsøger. De vente-de imens uden for lejren. De ventede længe, for vagten kunne ikke finde Sagsøger og måtte først have hjælp af en kvinde inde i lejren. Endelig kom Sagsøger ud til dem. Hun kunne godt kende Sagsøger på hendes fysik og øjne, som var det eneste man kunne se. Vidnet og moderen var ikke dækket til. Stemningen var kaotisk. Der stod vagter med geværer rundt om dem og holdt øje, og vagterne råbte hele / 31 tiden ad dem. Den ledende vagt, som var en kvinde, sagde hele tiden, at de skulle skynde sig. De prøvede at træde lidt væk fra vagterne, men det hjalp ik-ke. Hun spurgte Sagsøger, hvordan Sagsøger og børnene havde det, og Sagsøger hentede børnene, så de kunne hilse på hinanden. De havde taget en masse gaver med til bå-de Sagsøger og børnene, som vagterne dog først skulle undersøge. Sagsøger virkede meget presset og stresset over situationen. Sagsøger virkede ikke som sig selv. Sagsøger har altid haft en stærk psyke, men vidnet kunne mærke på Sagsøger, at Sagsøgers psyke var slidt. Det var tydeligt, at Sagsøger var bange for, at der ville ske Sagsøger og børnene no-get, men også at der ville ske vidnet og moderen noget. Sagsøger var i hvert fald bange for vagterne, men hun var også bange for de andre kvinder i lejren, som hun frygtede ville se sig sure på hende, når hun havde fået besøg. Hun skrev sammen med Sagsøger kort tid efter, at de var kommet tilbage til Danmark. Hun spurgte, om Sagsøger havde fået gaverne, og hvordan det ellers stod til i lejren. Sagsøger bekræftede, at børnene var blevet meget glade for gaverne, og at det gik nogenlunde i lejren, selv om Tyrkiet på det tidspunkt havde invaderet Syri-en, så de manglede forsyninger. Hun opdaterede Sagsøger på nyheder om situatio-nen. Sagsøger skrev ikke fra sin egen mobil, men måtte låne andres. Hun skrev sam-men med Sagsøger frem til februar
I sommeren 2020 skrev hun til Sagsøger, at Sagsøger havde fået frataget sit danske statsborgerskab. Hun forklarede Sagsøger, at der skul-le en retssag til for at få det tilbage. Dette reagerede Sagsøger på. Sagsøger var chokeret over, at hendes danske statsborgerskab var blevet taget fra hende. Sagsøger havde ikke troet, at det kunne ske. Det var i juni 2020, at de fik dette svar fra Sagsøger. Sagsøger er klar over, at der verserer en retssag om fratagelsen af statsborgerskabet. I pe-rioden frem til februar 2021 holdt de Sagsøger opdateret om sagen og forklarede hende, hvad der skulle ske. Når Sagsøger skrev og spurgte, om der var noget nyt, svarede de hende. De har ikke hørt fra Sagsøger siden februar
De har forsøgt at skrive til Sagsøger fle-re gange, men uden at modtage svar. De har også været i kontakt med Person 7, som har været i Syrien flere gange efterfølgende. Person 7 har haft gaver med fra dem til Sagsøger, men Person 7 har ikke kunnet finde Sagsøger. Fade-ren har desuden kontaktet Røde Kors og Red Barnet, som har oplyst, at Sagsøger er blevet flyttet til Roj-lejren. Retsgrundlaget Indfødsretsloven §§ 8 B og 8 F i lov om dansk indfødsret var på tidspunktet for Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse sålydende (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1029 af
juli 2018): / 32 ”§ 8 B. Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmel-ser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. … Stk.
Den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og integrationsministeren fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. … Stk.
Hvis det trods rimelige bestræbelser ikke er muligt at meddele fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter stk. 3 har fået frataget sin danske indfødsret, på andre måder, optages fratagelse af statsborgerskab som meddelelse i Statstidende. … § 8 F. Sager omfattet af § 8 B, stk. 3, kan indbringes for Københavns By-ret af den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Københavns Byret kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. … Sagens indbrin-gelse for retten kan ikke tillægges opsættende virkning. Stk.
Ved domstolsbehandlingen beskikker retten en advokat for den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret. … Stk.
Retten bestemmer, hvordan den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, i tilfælde af at vedkommende opholder sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten.” § 8 B, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 311 af
maj 2004 om ændring af indfødsretsloven (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæ-ring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret). Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 138 af
januar 2004) fremgår bl.a.: ”4.
Frakendelse af dansk indfødsret 4.2.
Statsborgerskab er det retlige bånd mellem et individ og en stat og konstituerer gensidige rettigheder og forpligtelser mellem individet og staten. Statsborgerskab er udtryk for et særligt tilhørsforhold til et land og kendetegnet ved, at statsborgere i et land har særlige rettigheder i forhold til udlændinge i landet. I Danmark indebærer statsborgerskab bl.a. sær-lige rettigheder i relation til demokratisk deltagelse, og det følger såle-des af grundlovens § 29 og § 30, at valgbarhed og stemmeret til Folke-tinget forudsætter dansk indfødsret. Dansk indfødsret giver endvidere særlige rettigheder i relation til diplomatisk bistand, udstedelse af pas / 33 samt muligheden for at besætte visse offentlige hverv. Dansk indfødsret giver en ubetinget ret til at blive i eller tage ophold i Danmark. Dansk indfødsret og de særlige rettigheder, der er knyttet hertil, må forudsætte loyalitet over for Danmark og vitale interesser for det danske samfund. … 4.2.
Efter forslaget er dom for de omhandlede strafbare forhold en yd-re ramme for muligheden for at frakende en person hans danske ind-fødsret. Bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13 indeholder normalstrafferammer fra 4 måneder (f.eks. for forhånelse af fremmed na-tion m.v., jf. lovens § 110 e) til livstid (f.eks. for overtrædelse af lovens § 114 om terrorisme). Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse, at den, der dømmes for overtrædelse af et eller flere af de omhandlede strafbare forhold, ved dom »kan« frakendes sin danske indfødsret. I overensstemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er det hermed forudsat, at domstolene ved vurderingen af, om en per-son skal frakendes dansk indfødsret, foretager en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side en frakendelses be-tydning for den pågældende. Den foreslåede bestemmelse svarer såle-des på dette punkt principielt til den gældende bestemmelse i indføds-retslovens § 8 A om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig. Den betydning, frakendelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens til-knytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakte-ren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Den tid, en person har tilbragt i Danmark og i udlandet, kan således i sig selv have betyd-ning for den pågældendes tilknytning. Dette må imidlertid sammen-holdes med karakteren af opholdene. Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst, ligesom ophold i ud-landet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyldes arbej-de for danske interesser, eller hvis den pågældende person under sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gen-nem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i ud-landet m.v. Der kan endvidere bl.a. lægges vægt på en persons aktuelle familie-mæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rød-der, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvil-ket omfang den pågældende behersker dansk og sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. / 34 I tilfælde, hvor en person alene dømmes for mindre alvorlige forhold, bør den pågældende kun frakendes dansk indfødsret, hvis denne sank-tion må anses for at være af mindre indgribende betydning for den på-gældende. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis den pågældendes til-knytning her til landet er så ringe, at det minder om de omstændighe-der, der i medfør af indfødsretslovens § 8 indebærer fortabelse af dansk indfødsret. I tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, bør den pågældende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret. Den be-tydning, en frakendelse har for pågældende, kan dog tale afgørende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller ale-ne har en meget ringe tilknytning til et andet land. I disse situationer bør Danmark tage ansvaret for den pågældende danske statsborgers handlinger. Ved mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der straffes med fængsel i 2 år eller derover. Udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelse og ud-visning bør i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvejningen. En delmængde af de personer, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil før meddelelse af dansk indfødsret have haft ophold i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse meddelt i medfør af udlændingeloven. Der vil navnlig være tale om personer, som har opnået dansk indfødsret ved naturalisation. I det omfang, disse personer ikke havde søgt eller ikke opnået dansk indfødsret, ville dom for strafbart forhold i stedet kunne indgå i vurde-ringen af, om udlændingelovens betingelser for inddragelse af ophold-stilladelse og eventuelt udvisning ville være til stede. Efter udlændinge-loven kan en udlænding få inddraget sin opholdstilladelse og blive ud-vist bl.a., hvis den pågældende må anses for en fare for statens sikker-hed eller en alvorlig trussel mod den offentlig orden, sikkerhed, sund-hed m.v. Vurderingen af, om en person skal have inddraget sin opholdstilladelse og udvises, afhænger imidlertid af en proportionalitetsafvejning, der minder meget om den afvejning, der efter forslaget skal foretages i for-bindelse med spørgsmål om frakendelse af dansk indfødsret. Ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse og udvisning skal der således tages hensyn til, om inddragelse eller udvisning må antages at være særlig belastende, navnlig på grund af udlændingens tilknyt-ning til det danske samfund, udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, udlændingens tilknytning til herboende per-soner, konsekvenserne for herboende nære familiemedlemmer, udlæn-dingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og risikoen for, at udlændingen uden for de i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, nævnte / 35 tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændin-gen kan ventes at tage ophold. De nævnte hensyn er i dag anført i udlændingelovens §
I det omfang, der er sammenfald mellem de hensyn, der efter den fore-slåede bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret skal indgå ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk indfødsret, og de hensyn, der skal indgå i vurderingen efter udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelse og udvisning, og en vurdering ud fra disse hensyn ikke ville føre til inddragelse af opholdstilladelse og ud-visning, bør der normalt ikke ske frakendelse af dansk indfødsret.” § 8 B, stk. 3-5, og § 8 F blev indsat ved lov nr. 1057 af
oktober 2019 om æn-dring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsbor-gerskab fra fremmedkrigere m.v.). Af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3 frem-går: ”Stk.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. … Stk.
Der kan ved fratagelse efter § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indføds-ret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, lægges vægt på handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da hand-lingerne blev foretaget. Indrejse uden tilladelse i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, som er foretaget forud for lovens ikrafttræ-den, kan dog ikke i sig selv begrunde en fratagelse efter § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.” Loven trådte i kraft den
oktober
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 38 af
oktober 2019) fremgår bl.a.: ”
Indledning Regeringen mener, at de såkaldte fremmedkrigere har vendt Danmark ryggen og har kæmpet imod de danske værdier om demokrati og fri-hed. Regeringen nærer absolut ingen sympati for dem, og de er uøn-skede i Danmark. Det er således efter regeringens opfattelse vigtigt at gøre alt, hvad der er muligt for at få taget det danske statsborgerskab fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab, og derved i højere grad end i dag sikre, at disse mennesker ikke vender tilbage til Danmark. På denne baggrund foreslår regeringen med lovforslaget at indføre mulighed for administrativt at kunne fratage en person sit danske statsborgerskab, uden at der stilles krav om, at pågældende skal være dømt ved en domstol i Danmark. Lovforslaget indebærer endvidere, at det vil væ- / 36 re muligt at fratage statsborgerskabet, mens den pågældende person stadig befinder sig i udlandet. …
Indførelse af administrativ frakendelse af dansk indfødsret … 2.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning … Med lovforslaget indføres mulighed for administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab i tilfælde, hvor en person med dobbelt statsbor-gerskab har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Der har været situationer, hvor personer er udrejst til bl.a. Syrien og Irak for at kæmpe for en terrororganisation, og hvor fremmedkrigernes fortsatte ophold i udlandet har resulteret i, at der – som følge af den gældende lovgivning – ikke kan føres straffesager mod dem, selvom de er fængslet i Danmark in absentia. I den forbindelse har der været et ønske om at kunne fratage disse personer, der er danske statsborgere, deres statsborgerskab, mens de fortsat befinder sig i udlandet – og såle-des også afholde dem fra at kunne komme tilbage til Danmark, hvor de vil udgøre en trussel mod det danske samfund. Med baggrund i denne situation foreslås en hjemmel til administrativt at kunne fratage dansk statsborgerskab fra personer med dobbelt statsborgerskab, der har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Med forslaget vil det som udgangspunkt være udlændinge- og integrationsministeren, der vurderer, om pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale in-teresser og herefter træffer afgørelse, om der skal ske fratagelse. … Der vil med den foreslåede administrative fratagelse ikke være krav om, at den pågældende er dømt for et strafbart forhold forinden frata-gelsen, eller at pågældende befinder sig her i landet i forbindelse med behandlingen af sagen om administrativ fratagelse. Pågældende vil så-ledes kunne opholde sig i udlandet under behandlingen af sagen. Fra-tagelse vil kunne ske væsentligt hurtigere end i dag, hvor pågældende skal være indrejst i Danmark igen og dømmes for overtrædelse af en el-ler flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 eller 13, førend der tillige ved dom kan ske fratagelse af pågældendes statsborgerskab. Den foreslåede ordning vil således være et relevant, fleksibelt og effektivt redskab i bl.a. forebyggelsen af terror. … 2.2.1 Handlemåde Med muligheden for fratagelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, vil der f.eks. kunne ske fratagelse i de tilfælde, hvor en dansk statsborger / 37 uden tilladelse indrejser eller opholder sig i et område, hvor der er in-drejseog opholdsforbud, og hvor det vurderes, at den pågældende i den forbindelse har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det afgørende er således, om pågældende har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Formuleringen ”handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser” stammer fra Europarådets konvention af
november 1997 om stats-borgerret, hvorved der udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en kon-traherende stats nationale lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab ex lege eller på foranledning af en kontra-herende stat. Den foreslåede bestemmelse skal således praktiseres i overensstemmelse hermed. Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen alene, at bestemmelsen omfatter landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almindelig krimi-nalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være. Det vil således være arten og karakteren af handlemåden, der afgør, om der kan ske fratagelse. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ik-ke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Handlemåden skal være egnet til at påvirke staten negativt for at kunne føre til fratagelse. Ved vurderingen af, om der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, vil det kunne indgå, om handlemå-den er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og
Således vil eksem-pelvis tilslutning til en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat, terrorisme, herunder træning, instruktion eller på anden måde oplæring af en person til at begå eller fremme terrorhandlinger og handlinger, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen eller sætte den ud af kraft, kunne danne grundlag for administrativ fratagelse. Det bemær-kes i den forbindelse, at det ikke vil være en betingelse, at vedkommen-de er blevet dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straf-felovens kapitel 12 og
Det vil ikke ved vurderingen af handlemåden og afgørelsen om administrativ fratagelse skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens ka-pitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt. Det vil således alene være gerningsbeskrivelserne i kapitel 12 og 13, der kan inddrages i vurderingen af, om en handlemåde er til alvor-lig skade for landets vitale interesser. Det vil heller ikke være udelukket, at handlinger, som ikke er omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven, men som er af lignende karakter, vil kunne føre til administrativ fratagelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interes-ser. Det forudsættes i den forbindelse, at fratagelsen sker inden for ram-merne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra d. / 38 2.2.2 Proportionalitetsvurdering Det forudsættes, at der i hver enkelt sag foretages en konkret og indivi-duel vurdering af, om der f.eks. i forbindelse med indrejsen eller op-holdet i et område, hvor der er indrejse- og opholdsforbud, er udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Herudover vil myndigheden også skulle foretage en konkret proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed. Proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven, som omhandler frakendelse af dansk ind-fødsret for personer, der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapi-tel 12 og
Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. læg-ges vægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågæl-dende har fået sin opvækst, ligesom ophold i udlandet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyldes arbejde for danske interes-ser, eller hvis den pågældende person under sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i udlandet m.v. Der kan endvidere lægges vægt på bl.a. en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågælden-des rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Dan-mark. Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende behersker dansk og sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Også udlændinge-lovens regler om inddragelse og opnåelse af opholdstilladelse og ud-visning bør i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvejningen. Heru-dover kan personens alder også have betydning, herunder særligt hvis der er tale om en mindreårig person. … 2.2.3 Sagens behandling Afgørelsen om administrativ fratagelse vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Pågældende vil således som udgangspunkt være omfattet af de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive udta-lelse og begrundelse. Som udgangspunkt vil det være muligt at partshøre via e-boks, selvom den pågældende er rejst ud af landet. Det følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1 (krav om obligatorisk tilslutning for fysiske personer på 15 år eller / 39 derover med bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse. I tilfælde, hvor pågældende er undtaget fra Offentlig Digital Post eller har anmodet om fritagelse efter udrejsen af Danmark, afhænger parts-høringen af, hvorvidt det vil være forbundet med væsentlige vanske-ligheder at partshøre den pågældende, jf. § 19, stk. 2, nr. 5,
led i for-valtningsloven. Det vil eksempelvis ikke være muligt at partshøre i til-fælde, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke er bekendt med den pågældendes opholdssted. Der henvises i den forbindelse til ombudsmandens udtalelse refereret i FOB 2006.
Administrativ fratagelse af statsborgerskab vil efter almindelige forvaltningsretlige regler skulle meddeles til den person, afgørelsen træf-fes over for. Meddelelse vil bl.a. kunne ske via Offentlig Digital Post. I tilfælde, hvor det trods rimelige bestræbelser herpå ikke er muligt på andre måder, herunder via Offentlig Digital Post, at meddele bortfaldet til den pågældende, vil der blive optaget en meddelelse i Statstidende om, at den pågældendes statsborgerskab er frataget, og at nærmere op-lysninger kan fås ved henvendelse til Udlændinge- og Integrationsmi-nisteriet. Det vil ikke af den optagne meddelelse fremgå, hvad bag-grunden for fratagelsen er. … 2.2.4 Handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden Det forudsættes med lovændringen, at handlinger, som er foretaget for-ud for lovens ikrafttræden, vil kunne indgå i vurderingen af, om den pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for la-dets vitale interesser, i det omfang disse handlinger kunne føre til fra-kendelse ved dom, da de blev foretaget. Herved forstås, at handlinger-ne, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af de bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, der i dag kan danne grundlag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke ved en afgørelse om administrativ fratagelse vil skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt, i overtrædelse af en eller flere af disse bestemmelser. 2.2.5 Efterfølgende domstolsprøvelse En person, der administrativt har fået frataget sit danske statsborger-skab, vil i medfør af grundlovens § 63 kunne indbringe den administra-tive afgørelse for domstolene. Det foreslås, at der med udgangspunkt i de særlige regler, der gælder i udlændingelovens kapitel 7 b for domstolsprøvelse af visse beslutnin-ger om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed, fastsættes særlige regler i indfødsretsloven til domstolsprøvelse af en afgørelse om administrativ fratagelse. / 40 Det vil både være vurderingen af, at pågældende kan anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale inter-esser og fratagelsen af dansk indfødsret, der ved indbringelsen for domstolene kan ske en prøvelse af. Det er pågældende selv, der skal indbringe sagen for retten, og med forslaget fastsættes der en frist på 4 uger efter afgørelsens meddelelse her-til. Fristen fastsættes af hensyn til sagens fremme. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Retten kan således undtagelsesvist give oprejsningsbevilling. Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor parten pga. undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at være ble-vet bekendt med indbringelsesfristen til domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et undskyldeligt forhold, at parten har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå sin e-boks eller læse Statstidende. …
Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Nedenfor følger en kort gennemgang af for-holdet til de mest relevante konventioner på indfødsretsområdet. 3.
Indførelse af administrativ frakendelse af dansk indfødsret … 3.1.3 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) 3.1.3.1 EMRK artikel 6 og 7 Efter EMRK artikel 6, stk. 1, har enhver, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller an-gående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, ret til en retfær-dig og offentlig rettergang inden en rimelig tid for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol. … Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har i flere sager fundet, at sager om erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab ikke udgør sager om borgerlige rettigheder og forpligtelser eller en straffesag i EMRK’s forstand, hvorfor EMRK artikel 6 ikke finder anvendelse herpå, jf. bl.a. Domstolens afvisningskendelse af
januar 2005 i Naumov mod Albanien, samt Domstolens dom af
februar 2012 i Al-Hamdani mod BosnienHerzegovina. … Det bemærkes endvidere, at det ikke er en forudsætning for udnyttelse af den foreslåede hjemmel til administrativ fratagelse af statsborger-skab, at den pågældende er dømt for eller i øvrigt har begået noget strafbart. Det skal alene vurderes, om den pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Som det fremgår ovenfor af pkt. 5.2.1, vil det ved en afgørelse om ad-ministrativ fratagelse ikke skulle vurderes, om den pågældende har / 41 gjort sig skyldig i et strafbart forhold, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt, i overtrædelse af en eller flere straffelovsbestemmelser. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at sager om administrativ fratagelse af statsborgerskab på baggrund af en udvist handlemåde, der er til alvor-lig fare for Danmarks vitale interesser, ikke udgør straffesager i EMRK’s forstand. 3.1.3.2 EMRK artikel 8 For så vidt angår EMRK artikel 8 har Domstolen udtalt, at en fratagelse af statsborgerskab efter omstændighederne kan rejse spørgsmål i rela-tion til bestemmelsen. I sådanne sager vurderer Domstolen dels konse-kvenserne af fratagelsen for den pågældende, herunder om den pågæl-dende ved fratagelsen bliver statsløs, dels om fratagelsen kan karakteri-seres som vilkårlig, jf. f.eks. Domstolens afvisningskendelser af
fe-bruar 2017 i K2 mod Storbritannien, og
januar 2019 i Said Abdul Sa-lam Mubarak mod Danmark. For så vidt angår konsekvenserne af fratagelsen bemærkes det, at det fremgår udtrykkeligt af forslagets § 1, nr. 8, at der ikke kan ske fratagel-se, hvis den pågældende bliver statsløs. Som det fremgår af pkt. 5.2.2 ovenfor, forudsættes det endvidere med forslaget, at der i forbindelse med sagen om administrativ fratagelse skal foretages en konkret pro-portionalitetsvurdering af fratagelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed. Det vurderes, at det ikke vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-tikel 8, hvis en person fratages sit statsborgerskab i det tilfælde, hvor den pågældende har statsborgerskab i et andet land eller er berettiget hertil ved den blotte registrering hos det andet lands myndigheder. Ved vurderingen af, om fratagelsen er vilkårlig, lægger Domstolen navnlig vægt på, om fratagelsen er foreskrevet ved lov, om fratagelsen er ledsaget af nødvendige processuelle garantier, herunder om der er mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene, og om myndig-hederne har handlet omhyggeligt og hurtigt. Der henvises til afvisning-skendelser af
februar 2017 i K2 mod Storbritannien og af
januar 2019 i Said Abdul Salam Mubarak mod Danmark. Navnlig henset til, at den foreslåede adgang til at træffe afgørelser om administrativ fratagelse af statsborgerskab – som det fremgår af pkt. 2.2.5 ovenfor – er omfattet af adgangen til domstolsprøvelse af forvalt-ningens afgørelser, jf. grundlovens § 63, og at der for så vidt angår handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden – som det fremgår af pkt. 2.2.4 ovenfor – alene kan lægges vægt på forhold, som allerede på tidspunktet for handlingernes foretagelse kunne føre til frakendelse af statsborgerskab ved dom, er det Udlændinge- og Integrationsministeri-ets vurdering, at administrative fratagelser af statsborgerskab efter det-te lovforslag ikke vil kunne anses som vilkårlige. Det bemærkes, at der for så vidt angår administrativ fratagelse af statsborgerskab på baggrund af handlinger, der er foretaget forud for lovens ikrafttræden, vil være tale om et mere intensivt indgreb end en / 42 tilsvarende fratagelse på grundlag af handlinger foretaget efter lovens ikrafttræden. Lovforslaget indebærer imidlertid alene, at der kan læg-ges vægt på handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden i det omfang, de pågældende handlinger kunne have medført frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev fore-taget. Der vurderes på den baggrund at være en vis mindre procesrisi-ko forbundet med ordningen, navnlig idet der ikke ses at foreligge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et statsborgerskab inden for rammerne af ar-tikel 8 kan fratages administrativt, selvom dette ikke var muligt på det tidspunkt, hvor handlingen blev foretaget. Det bemærkes i øvrigt, at den pågældende i forbindelse med en eventuel fratagelse af statsbor-gerskabet i helt ekstraordinære tilfælde vil kunne have ret til en op-holdstilladelse i Danmark under henvisning til EMRK artikel
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-dering, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne af EMRK ar-tikel 8.” Af de specielle bemærkninger til § 8 F (lovforslagets § 1, nr. 3) fremgår bl.a.: ”Der foreslås fastsat en frist for indbringelse for domstolene på 4 uger af hensyn til sagens fremme. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Retten kan således give oprejsningsbevilling. Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor parten pga. undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at være blevet bekendt med klagefristen til domsto-lene. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et undskylde-ligt forhold, at parten har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå sin e-boks eller læse Statstidende. … En afgørelse om administrativ fratagelse er efter forslaget tillagt retsvirkning fra meddelelse af afgørelsen for parten. Ved meddelelse af afgørelser via lov om Offentlig Digital Post forstås herved, at meddelel-sen er tilgængelig for den pågældende gennem den offentlige digitale postløsning. Såfremt individuel meddelelse af afgørelsen ikke er mulig, jf. den foreslåede § 8 B, stk. 5, træder afgørelsen i kraft ved offentliggø-relse i Statstidende. Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 skal retten ved domstolsbehandlingen beskikke en advokat til at repræsentere den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret. Den forslåede bestemmel-se skal sikre, at pågældende har den nødvendige repræsentation ved sagens behandling ved domstolene. … Efter den foreslåede bestemmelses stk. 5 skal retten bestemme, hvordan en person, der har fået frataget sin danske indfødsret, og som opholder sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten i forbindelse med domstolsprøvelsen af afgørelsen om fratagelsen. Det kan f.eks. ske ved anvendelse af telekommunikation (telefon- eller videoforbindelse), ved en indenretlig afhøring foretaget i det land, hvor den pågældende / 43 opholder sig, eller ved fremlæggelse af en eller flere skriftlige erklærin-ger fra den pågældende.” Af de specielle bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3 fremgår bl.a.: ”Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det fore-slås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Endvide-re foreslås det, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagel-se. Der vil først fra lovens ikrafttræden kunne træffes administrative afgø-relser om fratagelse af dansk indfødsret efter den foreslåede § 8 B, stk.
Ved afgørelsen om fratagelse vil der kunne lægges vægt på handlin-ger, der ligger forud for lovens ikrafttræden, men alene i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse ved dom efter nugældende § 8 B, stk. 1, da de blev foretaget. Herved forstås, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af de bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, der kunne danne grund-lag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk.
Det vil dog ikke i sig selv være tilstrækkeligt til en administrativ fratagelse, at-den pågældende forud for lovens ikrafttræden uden tilladelse er in-drejst i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke ved en afgørelse om administrativ frata-gelse vil skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig, her-under om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt, i overtræ-delse af en eller flere af disse bestemmelser.” Straffeloven Straffelovens § 114 e og § 114 j var på tidspunktet for Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse sålydende (lovbekendtgørelse nr. 976 af
septem-ber 2019): ”
kapitel Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v. … § 114 e. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som i øvrigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d. Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år eller under særligt skærpende om-stændigheder til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende omstæn-digheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger. … / 44 § 114 j. Den, der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat, og som uden tilladelse indrejser eller opholder sig i et område som nævnt i stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år, jf. dog stk.
… Stk.
Justitsministeren kan efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren fastsætte regler om, at et område, hvor en gruppe eller sammenslutning som nævnt i § 114 e er part i en væbnet konflikt, skal være omfattet af stk.
Folketinget kan ved en folketingsbeslutning ophæve regler fastsat af justitsministeren efter
pkt. Stk.
Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger til det, tillader efter ansøgning, at en person indrejser eller opholder sig i et område som nævnt i stk. 1, hvis indrejsen eller opholdet har et anerkendelses-værdigt formål. En tilladelse kan omfatte en gruppe af personer, der er tilknyttet en bestemt virksomhed eller organisation m.v. Stk.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af ansøgninger efter stk. 4, herunder om fristen herfor. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at afgørelser efter stk. 4 ikke kan ind-bringes for højere administrativ myndighed.” Straffelovens § 114 e,
pkt., bygger på den dagældende § 114 b, som blev ind-sat ved lov nr. 378 af
juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gen-nemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373

(2001)samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.). Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 35 af

decem-ber 2001) fremgår bl.a.: ”2.
Justitsministeriets overvejelser 2.3.
FNs terrorfinansieringskonvention … En udvidelse af det strafferetlige medvirkensbegreb til bredt at omfatte enhver form for støtte til organisationer, uden at støtten kan henføres til konkrete terrorhandlinger, kan rejse principielle betænkeligheder. Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at der er tale om yderst alvorlige for-brydelser af almenfarlige karakter. For at opnå det stærkest mulige strafferetlige værn mod terrorisme er det nødvendigt at kriminalisere i et videre omfang, end hvad der i øvrigt gælder for andre forbrydelser. Det foreslås derfor, at der i straffeloven indsættes en særlig bestemmel-se, der omfatter netop denne form for udvidet medvirken til terrorfinansiering, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 (§ 114 b). / 45 Bestemmelsen foreslås udformet således, at medvirken til terrorhand-linger, således som disse er defineret i lovforslaget, i alle tilfælde er strafbar efter det udvidede medvirkensbegreb. En person, som forsæt-ligt fremmer den kriminelle virksomhed eller formål hos en gruppe personer med kendskab til gruppens generelle terrorformål, og som dermed bidrager til foretagelsen af en terrorhandling som defineret i lovforslaget, vil kunne straffes efter den særlige medvirkensregel. Her-ved skabes der i øvrigt også yderligere sikkerhed for, at Danmark også opfylder terrorbombekonventionens krav om et udvidet medvirkens-begreb. Et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kunne f.eks. være professionel generel rådgivning, der ikke direkte angår en konkret terrorhandling, til en organisation, der har til hensigt at begå terrorhand-linger, hvilket er den pågældende rådgiver bekendt.” Af de specielle bemærkninger til § 114 b i lovforslaget fremgår bl.a.: ”Bestemmelsen er ny og indeholder en udvidet medvirkensregel. Den omfatter enhver form for støtte til terrororganisationer eller til organisationer, der fremmer terrorhandlinger, selv om støtten ikke kan henføres til konkrete terrorhandlinger. En person, som forsætlig fremmer den kriminelle virksomhed eller for-mål hos en gruppe personer med kendskab til gruppens generelle terr-orformål, og som dermed yder en form for bidrag til, at der foretages en terrorhandling som defineret i lovforslaget, vil kunne straffes efter den særlige medvirkensregel, selv om den pågældende ikke har forsæt til at medvirke til en konkretiseret terrorhandling. Bestemmelsen sigter navnlig til at gennemføre artikel 2, stk. 5, litra c,
led, i FNs terrorfinansieringskonvention, og vil samtidig kunne være af betydning for anvendelsen af artikel 2, stk. 3, litra c,
led, i FNs terrorbombekonvention. Den har dog et bredere anvendelsesområde, idet den ikke kun omfatter medvirken til terrorfinansiering (og terrorbomb-ning), men medvirken til alle terrorhandlinger. Medvirkensansvaret efter § 114 b begrænses af, at den pågældende per-son skal have forsæt til, at den gruppe eller sammenslutning, som støt-ten ydes til, har terrorvirksomhed som en del af sit generelle formål. Støtte til en organisation, der både har humanitære formål og terror-formål, vil under denne forudsætning være omfattet af den særlige medvirkensregel. Den særlige medvirkensregel i § 114 b forudsættes at være subsidiær i forhold til den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23, jf. § 114 (strafferamme: fængsel indtil på livstid), og den særlige regel om medvirken i form af finansiering mv. i straffelovens § 114 a (strafferamme: fængsel indtil 10 år). Heraf følger, at hvis en medvirkende har et konkretiseret forsæt til medvirken til en af de i § 114 nævnte handlinger, skal der straffes efter denne bestemmelse, jf. §
Hvis der ikke forelig-ger et tilstrækkeligt konkretiseret fortsæt til en bestemt terrorhandling, / 46 og der ikke er tale om medvirken i form af finansiering mv. heraf, jf. § 114 a, kan medvirkensbestemmelsen i §

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:OLR:2022:BS0000004786 Sag om administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab