← Danmark

ECLI:DK:KBH:2022:BS0000004271 Sagen drejer sig om, hvorvidt Datatilsynet med rette har fundet, at Googles behandling af personoplysninger om sagsøger

KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 24. november 2020 Sagsøger (advokat Christian F. Jensen) mod Datatilsynet (advokat Jesper Kjærsgaard Nørøxe) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og pa

§ 26og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art.

8, jf. art. 41, jf. inkorporeringslov nr. 285 af

  1. ---Sagsøgte har opfordret (A) sagsøger til at redegøre for og dokumentere sit tab nærmere. Ud over hvad der allerede fremgår af stævning og replik tilføjer sagsøger følgende: En af de skadevirkninger, der har været ved de retsstridige søgeresulta-ters fortsatte tilgængelighed, jf. Datatilsynets ansvarspådragende afgø-relse, er, at søgeresultaterne i mange tilfælde har skræmt både potenti-elle og daværende rådgivere fra at indgå eller fortsætte samarbejde eller rådgivning. Sagsøger lider dels tort og tab ved, at han har været udsat for denne ad-færd fra daværende (potentielle) rådgivere, dels ved at også andre råd-givere og bankforbindelser har valgt at afvise at samarbejde med ham og hans familie på baggrund af de retsstridige søgeresultaters tilgænge-lighed. Eksempler på sådanne konsekvenser underbygges dels ved de fremlag-te tre lydoptagelser som sagens bilag 10 til
  2. Lydoptagelserne er fore-taget i september måned 2020, og er af sagsøgers telefonsamtaler med følgende personer, der alle indkaldes som vidner til at afgive forklaring om konsekvenserne ved, at Datatilsynet har ladet de retsstridige søge-resultater forblive offentligt tilgængelige på Google LLCs søgemaskine: Manager Person 3, Ernst & Young Kø-benhavn Tax Partner Vidne 1, Virksomhed 3, København 19 Advokat Vidne 2, Advokatfirma, Odense Disse tre vidner kan alle bekræfte, at et igangværende kundeforhold med advokaten blev afbrudt vinteren 2018/19 (der henvises herom end-videre til to fakturaer for udført arbejde samt e-mail af
  3. december 2018, hvorved advokaten bekræfter sin udtræden (bilag 13 til 15) – den-ne udtræden var afstedkommet af nærværende sags bilag 16), og at Vidne 1 ikke ville etablere et kundeforhold med sagsøger og hans familie på samme tidspunkt, og at dette for en væsentlig del, hvis ikke reelt udelukkende, skyldtes de i sagen omhandlede søgeresultater. Endvidere kan Vidne 2 og Vidne 1 bekræfte, jf. bilag 10 og 11, at de også i september 2020 har afvist at (gen-)etablere et kundeforhold af ikkeerhvervsmæssig karakter med sagsøger og hans familie. Endvidere fører sagsøger private banking direktør i Bank, Vidne 3, som vidne. Han vil ligeledes kunne bekræfte, at de i nærvæ-rende sag tilgængelige søgeresultater havde en negativ betydning for bankens vilje til at acceptere sagsøger og hans hustru og hendes virk-somheder som kunder hos dem. Disse fire vidner kan alle bekræfte skadevirkningen af, at den slags retsstridige søgeresultater er tilgængelige på internettet om evt. kunder, uanset søgeresultaternes utroværdighed. De kan derfor også underbyg-ge sagsøgers bevisførelse i forhold til person” oplysningernes” indgribende og stærkt skadelige karakter (og dermed bevisførelse om sagsøgers beskyttelsesinteresse), udover at de kan bekræfte, at den form for søgeresultater konkret er egnede til at påføre sagsøger tort og øko-nomiske tab. Ad sagsøgtes afvisningspåstand: Sagsøger bemærker, at sagsøgte alene har nedlagt afvisningspåstand overfor sagsøgers principale og subsidiære påstand
  4. Overfor sagsøgtes afvisningspåstand gøres gældende, at domstolene er kompetente og sagkyndige i forhold til at træffe afgørelse om, hvorle-des databeskyttelsesreglerne skal anvendes, herunder hvilken retsfølge der evt. skal tages i brug i en konkret sag. Det gør ingen forskel, at databeskyttelsesforordningen (som så mange andre retsregler) rummer flere mulige retsfølger af en given overtrædelse. Det henhører således klart under domstolenes beføjelser at træffe nærmere afgørelse om, hvilken af de i databeskyttelsesreglerne mulige konsekvenser det skal have, at sagsøgers rettigheder er krænket i nærværende sag. 20 Ad sagsøgtes bilag: Samtlige de af sagsøgte fremlagte bilag er overflødige for sagen, fordi de allerede fremlagt i sagens bilag
  5. Der henvises til følgende sider: Sagsøgtes bilag: A B C D I forvejen fremlagt i bilag 6, side: 123 139 141 147 HOVEDANBRINGENDER, OVERSIGT Til støtte for påstand 1 om at sagsøgte tilpligtes at træffe afgørelse om at pålægge Google LLC principalt at slette, subsidiært at blokere for of-fentlig visning, visse søgeresultater fra sin internetsøgemaskine gøres gældende: at

(1)sagsøgtes afgørelse er materielt urigtig, herunder fordi personoplysningerne ad litra a) vedrører strafbare for-hold, er klart usande, er ledsaget af sagsøgers pasfoto, og Google LLC derfor ikke kan have en proportional interesse i at behandle dem, at
(2)sagsøgtes afgørelse er materielt urigtig, herunder fordi personoplysningerne ad litra b) vedrører oplysninger omkring erklæring af konkurs som ligger mere end 10 år tilbage i tiden, og Google LLC derfor ikke kan have en proportional interesse i at behandle dem, herunder ”retten til at blive glemt” og databeskyttelseslovens § 20, stk. 3, at
(3)sagsøgtes afgørelse er materielt urigtig, herunder fordi personoplysningerne ad litra c) vedrører urigtige oplysninger, der fremstår som en klar misrekommende-ring af at indgå aftaler med sagsøger, som ligger mere end 17 år tilbage i tiden, og Google LLC derfor ikke kan have en proportional interesse i at behandle dem, herunder ”retten til at blive glemt” , at
(4)sagsøgtes afgørelse er materielt urigtig, herunder fordi personoplysningerne ad litra d) vedrører urigtige oplysninger, der fremstår som en klar misrekommende- 21 ring af at indgå aftaler med sagsøger, som ligger mere end 12 år tilbage i tiden, og Google LLC derfor ikke kan have en proportional interesse i at behandle dem, herunder ”retten til at blive glemt” , og at
(5)fremvisningen af sagsøgers pasfoto på den side, Goog-le ikke vil blokere, dokumenterer, at der er sket ulovlig behandling af personoplysninger. Forfatteren af den pågældende hjemmesidetekst kan ikke på lovlig vis ha-ve modtaget og i øvrigt behandlet kopi af sådant pasfo-to. Også derfor skal Datatilsynet pålægges at træffe af-gørelser således som det fremgår af sagsøgers påstande 1, jf. persondataforordningens art. 17, stk. 1, litra d. Til støtte for påstand 2 om betaling gøres gældende: at
(6)sagsøgte som følge af klare fejl begået i sagsbehandlin-gen, sammenholdt med den klart skadelige virkning oplysningernes kontinuerlige offentliggørelse har så længe tilsynsmyndigheden ikke løfter sin opgave, er sagsøger erstatning og tortgodtgørelse skyldig, jf.

§ 26og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art.

8, jf. art. 41, jf. inkorporeringslov nr. 285 af 1992. Overfor sagsøgtes afvisningspåstande gøres gældende: at

(7)domstolene er kompetente og sagkyndige i forhold til at træffe afgørelse om, hvorledes databeskyttelsesreg-lerne skal anvendes, herunder hvilken retsfølge der evt. skal tages i brug i en konkret sag. …” Datatilsynet har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Anbringender I sin afgørelse af
  1. august 2019 fandt Datatilsynet ikke grundlag for at pålægge Google LLC (herefter ”Google”) at slette nogle nærmere be-stemte søgeresultater om sagsøgeren fra Googles søgemaskine. Dette skyldtes, at Datatilsynet fandt, at Googles behandling af personoplys-ninger om sagsøgeren havde fornøden hjemmel i databeskyttelsesfor-ordningens artikel 6, stk. 1, litra f. 22 Denne sag handler om, hvorvidt Datatilsynet med rette har fundet, at Googles behandling af personoplysninger kan ske med hjemmel i arti-kel 6, stk. 1, litra f, og at tilsynet ikke kan pålægge Google at slette søge-resultaterne om sagsøgeren fra sin søgemaskine, idet betingelserne for sletning efter databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, ikke er opfyldt.
  2. AFVISNINGSPÅSTANDEN I forhold til sagsøgerens påstande 1, den principale og subsidiære på-stand, gør Datatilsynet gældende, at sagen ikke er egnet til, at retten fo-retager rettelse, så rettens afgørelse sættes i stedet for Datatilsynets. Hvis retten måtte finde, at afgørelsen er ugyldig, må domskonklusio-nen derimod være hjemvisning i overensstemmelse med sagsøgerens mere subsidiære påstand, så tilsynet får mulighed for at træffe en ny afgørelse over for Google. Til støtte herfor bemærkes det, at Datatilsynet som tilsynsmyndighed har en række beføjelser til sin rådighed i situationer, hvor tilsynet kon-staterer en overtrædelse af de databeskyttelsesretlige regler. Disse korri-gerende beføjelser fremgår af forordningens artikel 58, stk.
  3. Tilsynet vil således alt efter sagens omstændigheder f.eks. kunne udtale kritik af overtrædelsen, udstede et påbud med nærmere fastsatte vilkår eller an-vende en anden relevant og passende beføjelse i henhold til artikel 58, stk.
  4. Hvis tilsynet havde fundet, at betingelserne for sletning var opfyldt, kunne tilsynet have truffet afgørelse herom – eventuelt i kombination med et påbud om sletning indenfor en nærmere angivet frist. Databeskyttelsesforordningen anviser således ikke entydigt, hvilken afgørelse der skal sættes i stedet for tilsynets, hvis retten måtte finde, at tilsynets afgørelse er ugyldig. En vurdering heraf må foretages af tilsy-net, der har de faglige forudsætninger herfor. Derfor er sagsøgerens på-stande 1 ikke egnede til at danne grundlag for en domskonklusion. Hvis retten måtte finde, at afgørelsen er ugyldig, må Datatilsynet i overensstemmelse med tilsynets beføjelser efter artikel 58, stk. 2, have mu-lighed for at tage stilling til sletningsfristen, dokumentation for sletning samt spørgsmålet om kritik af Google. Det kan tilsynet kun, hvis sagen hjemvises. 23 Genstanden for nærværende retssag er Datatilsynets afgørelse af
  5. au-gust
  6. De fem søgeresultater, som afgørelsen angår, fremgår af side 1 i afgørelsen. Det fremgår, at afgørelsen ikke omfatter søgeresultatet Hjemmeside 2/?m=
  7. Afgørelsen omfatter heller ikke et søgere-sultat uden ”? m=0” . Da søgeresultatet ikke er en del af Datatilsynets afgørelse, hvad enten det er med eller uden ”?m=0” , må sagsøgerens påstand i forhold til dette søgeresultat også af denne grund afvises.
  8. FRIFINDELSESPÅSTANDENE 2.1 Sagsøgerens påstand 1, den mere subsidiære påstand Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Datatilsynet med rette har fundet, at Google ikke kan på-lægges at slette søgeresultaterne om sagsøgeren. Efter Datatilsynets opfattelse falder den retlige vurdering i to dele. Før det første må det vurderes, om Googles behandling af personoplysnin-gerne har fornøden hjemmel i artikel 6 (”almindelige oplysninger”), artikel 9 om særlige kategorier af oplysninger (”følsomme oplysnin-ger”) eller artikel 10 og § 8 i databeskyttelsesloven om oplysninger om strafbare forhold. Hvis dette er tilfældet, må det dernæst vurderes, om behandlingen på grund af sagsøgerens særlige individuelle situa-tion alligevel ikke bør ske, jf. artikel 21, stk. 1, hvorefter søgeresultater-ne må slettes, jf. artikel 17, stk. 1, litra c. Ved vurderingen må der læg-ges vægt på retningslinjerne fra artikel 29gruppen. Oplysninger om sagsøgeren, som Google behandler, er almindelige ik-kefølsomme personoplysninger. Oplysningerne i søgeresultatet Hjemmeside 1, om at sagsøgeren har en relation til en påstået kriminel person indebærer ikke, at der er tale om oplysninger om strafbare forhold i forordningens artikel 10’s og databeskyttelseslovens § 8’s forstand. Oplysningerne angår forskellige beskyldninger mod klager, men de er ukonkrete og udokumenterede og kan ikke anses for oplysninger om strafbare forhold. I overensstemmel-se hermed anføres det i lovbemærkningerne til databeskyttelseslovens § 8 om oplysninger, der kommer væsentligt tættere på at angå strafbare forhold, at ”Det er imidlertid ikke enhver oplysning om et muligt straf-bart forhold, herunder om enhver anmeldelse til politiet, der kan anses for omfattet. Hertil kræves, at anmeldelsen til politiet i en eller anden form må antages at være underbygget, førend der er tale om oplysnin- 24 ger om strafbare forhold.” Det må så meget desto mere konkluderes, at oplysningerne i nærværende sag ikke angår strafbare forhold i databeskyttelseslovens forstand. Det har heller ikke betydning for den retlige vurdering, at der fremgår et portrætbillede af sagsøgeren på den pågældende hjemmeside. Et portrætbillede er en almindelig ikke-følsom personoplysning, og der er ikke grundlag for at undergive portrætbilledet en anden vurdering end sagens øvrige almindelige ikkefølsomme personoplysninger. Datatilsynet gør på denne baggrund gældende, at Googles behandling af oplysningerne om sagsøgeren er omfattet af databeskyttelsesforord-ningens artikel 6, stk. 1, litra f. Datatilsynet gør dernæst gældende, at Googles interesse i at offentlig-gøre oplysningerne og dermed hensynet til ytrings- og informationsfri-heden i denne sag vejer tungere end sagsøgerens interesse i, at søgere-sultaterne slettes og dermed hensynet til privatlivets fred. Det gøres til støtte herfor gældende, at oplysningerne ikke vedrører sagsøgerens pri-vate forhold, men derimod hans erhvervsmæssige forhold, og at sagsø-geren fortsat er erhvervsmæssig aktiv. Netop i denne situation har of-fentligheden fortsat en særlig interesse i at kunne søge informationer frem om sagsøgeren, f.eks. i situationer hvor tredjemand påtænker at indgå i en professionel relation til sagsøgeren. Hertil kommer, at der er tale om almindelige ikke-følsomme oplysninger, hvor hensynene til privatlivets fred alt andet lige skal være særligt tungtvejende, hvis slet-ning skal ske. For så vidt angår oplysningerne i søgeresultatet Hjemmeside 1, er der tale om meningstilkendegivelser, der i henhold til artikel 29-gruppens retningslinjer som det klare udgangspunkt altid vil være beskyttet af yt-ringsfriheden - også selvom de af sagsøgeren kan opleves som grove. Hvis sagsøgeren finder meningstilkendegivelserne injurierende, kan sagsøgeren anmelde personerne bag dem til politiet, som kan rejse en straffesag. Men det kan ikke føre til, at en søgemaskine skal ophøre med at offentliggøre meningstilkendegivelser. For så vidt angår oplysningerne i søgeresultatet Hjemmeside 3 er disse i forvejen offentligt tilgængelige i CVR-registret. EU-domstolen har i sin dom i sag C-136/17 fremhævet, at oplysninger-nes karakter (om de er følsomme eller ikke-følsomme) og graden af på-virkning af den registreredes privatliv udgør væsentlige elementer i 25 vurderingen af, om oplysninger i søgemaskiner skal slettes, jf. dom-mens præmis 66 og
  9. I en sag som nærværende, hvor oplysningerne er almindelige ikke-følsomme personoplysninger om erhvervsmæssige/ professionelle aktiviteter (og ikke privatlivsaktiviteter), taler disse for-hold med vægt for, at oplysningerne ikke skal slettes. Sagsøgeren må derfor kunne dokumentere eller dog med en vis sikker-hed sandsynliggøre, at offentliggørelse af oplysningerne på grund af sagsøgerens helt særlige forhold alligevel vil udgøre et så væsentligt indgreb i hans ret til privatlivets fred, at dette hensyn vejer tungere end hensynet til informationsfriheden. Sagsøgeren har hverken dokumente-ret eller sandsynliggjort, at sådanne helt særlige forhold foreligger. Sagsøgeren må ligesom alle andre - tåle, at visse offentliggjorte oplys-ninger om hans erhvervsmæssige forhold kan fremsøges via en søge-maskine. Det kan ikke ændre vurderingen, at EU-domstolen i sag C-131/12 fandt, at Google var forpligtet til at slette søgeresultaterne om den pågælden-de person. Sagen adskiller sig fra nærværende sag, da de oplysninger, som Google skulle slette, angik den pågældendes rent private forhold og ikke – som i nærværende sag – oplysninger om erhvervsmæssi-ge/professionelle forhold. Det kan heller ikke ændre vurderingen, at Microsoft ifølge sagsøgeren har valgt at blokere søgeresultaterne i sagsøgerens påstande 1, litra a, i søgemaskinen Bing. Datatilsynet er ikke bekendt med, hvilke vurderin-ger Microsoft har foretaget, og under alle omstændigheder er Micro-softs beslutning om sletning ikke styrende for Googles retlige forpligtel-ser. I forhold til sagsøgerens henvisning til databeskyttelseslovens § 20 gø-res det gældende, at dette er en særbestemmelse, som alene omfatter kreditoplysningsbureauers behandling af personoplysninger. Den omfatter ikke Googles databehandlinger, jf. herved også Datatilsynets afgørelse af
  10. august 2019 (bilag 7), side
  11. Datatilsynet gør samlet gældende, at Datatilsynet med rette har fundet, at Google ikke med hjemmel i artikel 17, stk. 1, kunne pålægges at slette søgeresultaterne om sagsøgeren. 2.2 Sagsøgerens påstand 2 26 Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for udbetaling af godtgørelse for tort til sagsøge-ren. Godtgørelse for tort kan ske, hvis der foreligger en ”retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person ”, jf.

§ 26, stk.

  1. Begrebet ”retsstridig” må forstås som en culpøs handling af en vis grovhed. Ved vurderingen af, om betingelsen om retsstridighed er opfyldt, må man ”på den ene side se på krænkelsens grovhed og dadelvær-dighed … hensynet til skadelidte etc., og på den anden side, hvilke samfunds-mæssige hensyn der eventuelt taler for at lade handlingen passere som retmæs-sig, som f.eks. offentlighedens interesse i en fri nyhedsformidling og meningstilkendegivelse, rimelig kritik af uheldige eller umoralske forhold. ”, jf. Jens Møller m.fl. i ”Erstatningsansvarsloven med kommentarer” ,
  2. udg.

(2020), side
  1. Som anført ovenfor under punkt 2.1 gør Datatilsynet gældende, at tilsy-net med rette har fundet, at Google ikke med hjemmel i artikel 17, stk. 1, kan pålægges at slette søgeresultaterne om sagsøgeren. Det følger heraf, at sagsøgeren ikke har været udsat for en retsstridig handling, og at der derfor ikke er grundlag for udbetaling af godtgørelse for tort. De tre lydfiler (bilag 10 – 12), som sagsøgeren har fremlagt, understøtter ik-ke, at der skulle foreligge et retsstridigt forhold. Lydfilerne ændrer der-for ikke vurderingen. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Vedrørende afvisningsspørgmålet: Efter dataforordningens artikel 58, stk. 2 har Datatilsynet en række beføjelser til sin rådighed, når der konstateres en overtrædelse af de databeskyttelsretlige regler. Retten finder, at disse beføjelser også skal træde i kraft, såfremt retten skulle give sagsøgte medhold. Påstandene skulle derfor retteligt være en hjem-visning af sagen til Datatilsynet. Sagsøgtes afvisningspåstand tages derfor til følge vedrørende sagsøgers princi-pale og subsidiære påstand. Vedrørende søgeresultatet Hjemmeside 2 27 er dette ikke omfattet af Datatilsynets afgørelse af
  2. august 2019, hvorfor sagsø-gers påstand vedrørende dette søgeresultat allerede af den grund i overens-stemmelse med sagsøgtes påstand vil være at afvise. Vedrørende sagsøgers mere subsidiære påstand: Lægges det til grund, at søgeresultatet: Hjemmeside 1 drejer sig om, at sagsøgeren har haft en relation til en påstået kriminel person. Retten finder, at det forhold, at sagsøgeren har en relation til den påståede kri-minelle person, ikke indebærer, at der er tale om oplysninger om strafbare for-hold i forordningens artikel 10’s og databeskyttelseslovens § 8’s forstand. Oplysningerne angår forskellige beskyldninger mod sagsøger, men de er ukon-krete og udokumenterede og kan ikke anses for oplysninger om strafbare for-hold. I lovbemærkningerne til databeskyttelseloven § 8 fremgår det ” Det er imidlertid ikke enhver oplysning om et muligt strafbart forhold, herunder om enhver anmeldelse til politiet, der kan anses for omfattet. Hertil kræves, at anmeldelsen til politiet i en eller anden form må antages at være underbygget, førend der er tale om oplysninger om strafbare forhold.” Under henvisning hertil finder retten, at oplysningerne ikke angår strafbare for-hold i forordningens forstand. Retten finder endvidere, at det ikke har betydning for den retlige vurdering, at der fremgår et portrætbillede af sagsøgeren på den pågældende hjemmeside. Et portrætbillede er en almindelig ikke følsom personoplysning, og der er ikke grundlag for at undergive portrætbilledet en anden vurdering end sagens øvri-ge almindelige ikke følsomme personoplysninger. Retten finder på den baggrund, at Googles behandling af oplysningerne om sagsøgeren er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Retten finder herefter, at Googles interesse i at offentliggøre oplysningerne og dermed hensynet til ytrings- og informationsfriheden i denne sag vejer tungere end sagsøgerens interesse i, at søgeresultaterne slettes og dermed hensynet til privatlivets fred. Oplysningerne vedrører ikke sagsøgerens private forhold, men derimod hans erhvervsmæssige forhold. Selv om sagsøgeren ikke for tiden er i beskæftigelse, må sagsøgeren fortsat an-ses som erhvervsmæssig aktiv. Sagsøger har således umiddelbart før sin indrej-se til Danmark været erhvervsaktiv i England, ligesom han tidligere har været 28 erhvervsaktiv i hustruens virksomhed i Thailand. Retten finder derfor, at offentligheden fortsat har en særlig interesse i at kunne søge informationer frem om sagsøgeren, f.eks. i situationer hvor tredjemand påtænker at indgå i en pro-fessionel relation til sagsøgeren. Hertil kommer, at der er tale om almindelige ikke følsomme oplysninger, hvor hensynene til privatlivets fred alt andet lige skal være særligt tungtvejende, hvis sletning skal ske. Der er i søgeresultatet tale om oplysninger der har karakter af meningstilkendegivelser fra en privat person, der som udgangspunkt altid vil være beskyttet af ytringsfriheden. Hvis sagsøgeren finder meningstilkendegivelserne injurierende, har sagsøgeren muligheden for at anlægge en straffesag mod den der har fremsat meningstilkendegivelserne. Men det kan ikke føre til, at en søgemaskine skal ophøre med at offentliggøre meningstilkendegivelser. For så vidt angår søgeresultaterne Hjemmeside 6 Hjemmeside 5 Hjemmeside 7 Hjemmeside 3 Retten finder, at disse henviser til sider som indeholder almindelige ikke føl-somme oplysninger om sagsøgerens navn og hans tilknytning til konkursramte virksomheder og sagsøgers professionelle virke i øvrigt. Oplysningerne kan of-fentliggøres uden sagsøgerens samtykke, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget offentlig eller privat interesse, der overstiger hensynet til sagsø-ger jf. herved databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Oplysningerne vedrører alene klagers professionelle liv. Selvom sagsøger for ti-den er uden beskæftigelse, kan det ikke føre til andet resultat. Oplysningerne må derfor anses for at have en interesse for offentligheden. Retten finder heref-ter, at interessen for offentligheden og det almindelige hensyn til informations-friheden overstiger hensynet til klagerens privatliv, og sagsøger har ikke under sagen fremkommet med argumenter, der overstiger Googles interesse i fortsat at gøre søgeresultaterne tilgængelige ved søgning på sagsøgers navn For så vidt angår oplysningerne i søgeresultatet Hjemmeside 3 om sagsøgers tilknytning til konkursramte danske selskaber, er disse i forvejen offentligt tilgængelige i CVR-registret. 29 Det kan ikke ændre vurderingen, at Microsoft ifølge sagsøgeren har valgt at blokere søgeresultaterne i sagsøgerens påstande 1, litra a, i kan heller ikke føre til et andet resultat Retten finder endelig at forholdene ikke er omfattet af databeskyttelseslovens § 20, idet den vedrører kreditoplysningsbureauers behandling af dataoplysnin-ger. Retten finder herefter, at Datatilsynet med rette har fundet, at Google ikke med hjemmel i artikel 17, stk. 1, kan pålægges at slette søgeresultaterne om sagsøge-ren. Sagsøgte vil derfor blive frifundet for sagsøgerens påstand. Sagsøgte frifindes ligeledes for sagsøgers erstatnings påstand. Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 40.000 kr. Datatilsynet er ikke moms-registreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgerens principale påstand og subsidiære påstand i påstand 1 afvises Sagsøgte Datatilsynet frifindes for sagsøgerens mere subsidiære påstand i på-stand 1 Sagsøgte frifindes for sagsøgers erstatningspåstand. Sagsøger skal til sagsøgte, Datatilsynet betale 40.000 kr. i sagsomkostninger Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.