ECLI:DK:VLR:2022:SS0000000175 HistoriskDokument

DOM afsagt den

1. august 2013 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Poul Hansen, Thomas Jønler og Hanne Aagaard) i ankesag V.L. 5—1035—12 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1950 (advokat Allan Sørensen, Esbjerg). Retten i Esbjerg har den
3. april 2012 afsagt dom i I. instans (rettens nr. 98-6/2012). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse for påstanden om betinget frakendelse afforerretten og formildelse afboden. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte og vidnerne Vidne 1 og Forurettede har for landsretten i det væsentlige forklaret som i I. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han bor i By , og han skulle til behandling hos sin tandlæge, der har klinik for enden afNorgesgade. Han kørte fra jernbanestationen ad Nor gesgade og frem mod Østergade. Da han var fremme ved krydset, holdt han helt stille. Han orienterede sig grundigt. Der var ikke færdsel fra højre, der hindrede, at han kunne køre ud i krydset, og lian kørte herefter frem. Da han var nået Ca. 3 meter ud i krydset, blev hans bil -7- ramt af cyklisten på kølerhjelmen. Det var på bilens forreste del og ikke højre forskæm,. Han vurderer ud fra styrken af slaget, at cyklisten kørte stærkt, nok mere end 20-25 km/t. Hans bil var i sammenstodsøjeblikket ikke kommet langt ud i krydset og i hvert fald ikke over midten af vejbanen. Han bremsede bilen, som herved kom til at holde lidt over midten af vejbanen. Forevist politiets skitse vedrørende uheldet, ekstraktens side 16, har tiltalte forklaret, at skitsen ikke gengiver køretøjemes placering korrekt i sammenstødsøjeblikket, idet uheldet som tidligere forklaret fandt sted før halvdelen af vejbanen i Østergade set fra hans kørselsretning. Han bemærkede ikke cyklisten før sammenstødet. Han holdt primært øje med Østergades højre vejbane, hvor cyklisten skulle have været placeret. Han ville have bemærket cyklisten. hvis cyklisten havde været placeret i den højre halvdel afsin vejbane. Forklaringen på uheldet er efter hans opfattelse, at cyklisten korte med høj fart og i den venstre vejbane af Østergade. Vidne 1 har supplerende forklaret, at han gik på fortovet på den venstre side af Østergade frem mod krydset i nordlig retning. Han var måske 20-40 meter fra kryd set, da uheldet skete. Han hørte uheldet, men så ikke sammenstødet, da han på det tids punkt kiggede mod busstationen. Da han kiggede mod krydset, efter at have hørt sammen stødet, så han en bil forsvinde. Som han husker det. mener han fortsat, at tiltalte ikke holdt stille, inden tiltalte korte ud i krydset. Forurettede har supplerende forklaret, at han korte i højre vejbane ad Østergade. Han kører ofte dette sted. da han bor tæt på kn’dset. Han husker ikke hvor langt mod højre, han var placeret på vejbanen. Han forblev i hojre vejbane under kørslen frem mod krydset. og han kørte ikke over i venstre side af vejen. Frem mod krydset bemærkede han tiltaltes bil, og han er sikker på. at tiltaltes bil holdt stille på Norgesgade ved krydset. Forevist foto afkrydset, ekstraktens side 29, har vidnet forklaret, at tiltaltes bil holdt på asfalten eller på de mørke brosten lige efter asfalten. Vidnet skulle Lige ud i krydset, og sammenstødet fandt sted i hans vejbane. Da han blev ramt af bilen, kom både han og cyk len op på kolerhjelrnen. Hans hastighed frem mod krydset og i sammenstodsojeblikket var over 20 km/t, men ikke mere end 30 km/t. Procedure Anklauemyndigheden har anført vedrørende frakendelsesspørgsmålet, at efter praksis frakendes foreretten normalt ikke ved tilsidesættelse afhojrevigepligt,jE den indledende -3- bemærkning i note 132 til flerdselslovens § 26, stk. 4, som gengivet i Karnovs Lovsamling,
4. udgave, og den der nævnte praksis. Der var tale om et kryds med gode oversigtsfor hold, og tiltalte burde derfor uanset cyklisten kørte med en vis fart have bemærket ham. - - Der er tale om en alvorlig “klapfejl”, og tiltalte har derfor kørt under tilsidesættelse afvæ sentlige hensyn til færdselssikkerheden, således at betingelserne for at frakende ham førerretten betinget i medfør affærdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Ved fastsættelsen af bøden for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 4, skal færdselslovens § 118, stk. 2, ikke citeres, da bestemmelsen, således som den var affattet på gerningstidspunktet, er op hævet. Såfremt tiltalte frifindes for påstanden om førerretsfrakendelse, bør bøden nedsættes til 1.000kr. Forsvareren har anført vedrørende frakendelsesspørgsmålet, at han kan tilslutte sig ankla gemyndighedens bemærkninger om praksis, således at udgangspunktet er, at tilsidesættelse afhøjrevigepligt ikke fører til føreretsfrakendelse. Der foreligger ikke i det foreliggende tilfælde en kørsel, der kan begrunde en fravigelse af denne praksis. Forsvareren har i øvrigt tilsluttet sig det, som anklagemyndigheden har anført vedrørende bodefastsættelsen, så fremt tiltalte findes skyldig. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisforelsen for landsretten, at tiltalte ved den beskrevne kørsel har overtrådt færdselslovens § 26, stk.
5. Sagen angår et tilfælde, hvor der er sket tilsidesættelse af den almindelige vigepligt over for trafikanter fra højre, hvilket efter praksis normalt ikke fører til førerretsfrakendelse. Efter bevisførelsen, herunder forklaringeme afgivet af tiltalte og Forurettede , lægges det til grund, at tiltalte holdt stille, inden han kørte ud i krydset, og at Forurettede cyklede med en vis fart forud for sammenstødet, som alene medførte mindre skader. Det må efter tiltaltes forklaring endvidere lægges til grund, at han orienterede sig til højre, inden han kørte frem i krydset. På den anførte baggrund finder landsretten, at det ikke er bevist, at tiltalte har kørt på en sådan måde, at der er grundlag for i medfør affærdselslovens § 125, stk. 1, nr. I, at fraken de ham forerretten betinget. Tiltalte frifindes derfor for påstanden om betinget frakendelse af forenetten. -4- Bødestraffen, der fastsættes efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. l,jE § 26, stk. 4, necisæt tes til 1.000 kr. med forvandlingsstrafaf fængsel i 6 dage. Dommens bestemmelse om sagsomkostninger stadfæstes, dog skal statskassen betale salæ ret til den for byretten beskikkede forsvarer. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med en bøde på I .000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte frifindes for påstanden om betinget frakendelse af forerretten. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes, dog skal statskassen betale salæret til den for byretten beskikkede forsvarer. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Poul Hansen Thomas Jønler Hanne Aagaard