RETTEN I HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den
- oktober2010 i sag nr. BS ALM-1352/2009: Part 1 (Sagsøger) ulkonkurs v/kurator adv Kjeld Kaalund Adresse 1 8600 Silkeborg mod Part A (Sagsøgte) Adresse 2 By 1 Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 15.juli
- Part A Denne sag drejer sig om. hvorvidt i forbindelse med bode Part 1 lingen med modtog en gave, som konkursboet kan fordre omstodt efter konkursiovens
- Sagsøgeren har nedlagt påstand om. at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at be tale 400.000 kr. med tillæg af sædvanlig proeesrente fra sagens anlæg. Sub sidiært at sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren et af retten fastsat mindre beløb end det påstævnte med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens an læz. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagsøgte har fri proces uden retshjælpsdækning. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.jf. retspleje lovens § 218 a. stk.
- Forklaringeme er gengivet nedenfor. Forklaringer Part A har blandt andet forklaret, at hun er 46 år. Hun kom til Part 1 Danmark fra Norge i
- Hun mødte i 1994 i Kø benhavn. På det tidspunkt ejede hun en atidelsbolig. Hun og Part 1 blev gift i
- I marts 1999 købte Part 1 et hotel i By 1 . Hun flyttede op til Part 1 i december
- Hun var på det tidspunkt på barselsorlov fra sit job i København. I slutningen af hendes barselsorlov, blev de separerede. Part 1 fortrød separationen, og de flyttede sammen igen. Kun var på barsel i et år på fuld løn. Efter sin barsel forsøgte hun at finde et job i Nordjylland, men uden held, og hun var på understøttelse frem til àr 2004, hvor hun blev ansat i Part 1's firma. Hun hjalp Part 1 med hans forretninger. Hun har dog ikke taget sig af det økonomiske, men hun har hjulpet lidt med regnskaberne. Hun solgte sit hus i 2004, og i 2005 købte hun og Part 1 en grund på adres Adresse 2 By 1 sen , med henblik på at bygge hus. Hun stod på skødet. Hun ved ikke, hvorfor det var hende, der stod på skødet. De byg gede hus på grunden. Der blev tinglyst lån for cirka 4.000.000 kr. til Nykre dit på ejendommen. De stod begge som skyldnere på lånene til Nykredit. I 2006 købte de et sommerhus på adressen Adresse 3 By 1 . Huset kom til at stå i Part 1's navn. Hun ved ikke, hvorfor huset stod i Part 1's navn. Det var Part 1 , der traf de overordnede beslutninger under deres sam liv. 1 marts 2007 fik hun og Part 1 besøg af SKAT og politiet. Det drejede sig om, at Part 1 havde hentet biler fra Tyskland til Danmark. og i den for bindelse havde han unddraget sig betaling af moms og afgifter i Danmark. [lun så ikke det beløb, det drejede sig om, men Part 1 sagde. at hvis det endte på 2.000.000 kr., så var det i orden. I starten af 2008 besluttede hun og Part 1 sig for at blive skilt, fordi Part 1 var hende utro. Part 1 bad hende om at udl’lde nogle papirer. som blev sendt til Statsfon’altningen. De var ikke i Statsfon’altningen i forbindelse med skilsmissen. Da hun udfyldte pa pirerne, kn’dsede hun af i en rubrik, hvor der stod andelsbolig. fordi det var angivet, at hun skulle kn’dse af. hvad hun overtog i forbindelse med skils missen, og hun fandt det nærmest at krydse af ved andeisbolig. Hun troede, at hun overfor Statsfon’alrningen skulle oplyse, at hun havde Adresse 2 . og at hun bLot bekræftede. at hun fortsat ejede og boede på Adresse 2 . og at hun og Part 1 var enige herom. Hun kan ikke forklare, hvorfor der i skilsmissebevillingen af
- marts 2008 er anført noget om en ‘fælles an Adresse 2 By 1 delsbolig. beliggende . . med de andelsbeviset horende rettigheder og forpligtelser’. Da de talte om bodelingen. sagde Part 1 , at hun skulle overtage Adresse 2 , og lian skulle overtage Adresse 3 og at det var cirka 2.000.000 kr. til hver. I forbindelse med deres mundtlige bodeling. som hun skriftligt redegjorde for overfor kurator i sagens bilag 11, blev sommerhuset på Adresse 3 værdiansat til 5.500.000 kr. Hun ved ikke. hvorfor de værdiansatte ejendommen til det beløb. Det var et tal, hun fik af Part 1 , ligesom han værdiansatte selskaberne til 250.000 kr. De talte ikke i den forbindelse om selskabernes regnskab. De drøftede ikke gæld udover det, der var på ejendommen. Hun ved ikke, hvorfor gælden til SKAT ikke er med i opgørelsen. Det var hendes opfattelse. at sagen endnu ikke var afslut tet ved SKAT. Hun kendte ikke noget til anden gæld. Hun vidste dog. at Part 1 på et tidspunkt havde fået lyst et ejerpantebrev med meddelelse til Jyske Bank i ejendommen på Adresse 3 for 2.000.000 kr. Hun nægtede i den forbindelse at skrive under på, at der også blev lyst et ejerpantebrev til Jyske Bank i ejendommen beliggende på Adresse 2 . Umiddelbart efter beslut ningen om skilsmisse, satte de huset på Adresse 2 til salg for 6.400.000 kr. Det var Part 1 , der sagde, at hun skulle prøve at sælge det til den pris. Hun kan ikke forklare, hvorfor de først besluttede, at hun skulle have huset, og derefter satte det til salg. De talte aldrig om, hvem der skulle have prove nuet, hvis huset blev solgt til de 6.400.000 kr. Efter skilsmissen boede hun og Part 1 sammen på Adresse 2 . Part 1 betalte terminsydelserne. Det fungerede imidlertid ikke, og den
- maj 2009 tog hun på krisecenter med børnene i to måneder. Hun medtog kun tøj til sig selv og børnene. Mens hun var på krisecentret, kontaktede hun en ejendomsmægler for at få ham til at sælge huset på Adresse 2 . Ejendomsmægleren blev dog nægtet adgang af Part 1 . Mens hun var på krisecenier. betalte Part 1 terminsydelser p Adresse 2 . På et tidspunkt meddelte Part 1 hende, at han ville fraflytte ejendommen på Adresse 2 , sa:ledes at hun kunne bo der sammen med børnene. Da Part 1 flyttede, tog han det meste af indboet med, selvom de havde aftalt, at hun skulle have alt indboet. Af bilag E fremgår en liste over de ting, som Part 1 tog med sig ved fraflytningen. De har ikke på noget tidspunkt fået indboet vurderet. Den
- april 2010 blev ejendommen på Adresse 2 solgt på tvangsauktion for 3.300.000 kr. til Nykredit. Hun fraflyttede huset den
- maj
- Hun har efter salget på tvangsauktion fået en opgørelse fra Nykredit, hvoraf det fremgår, at hun fortsat skylder Nykredit 753.000 kr. Nykredit har oplyst hende, at de vil tage kravet til inkasso, så fremt hun ikke betaler. Hun er ikke i stand til at betale. Hun er nu startet på sygeplejeskole. Part 1 Part A har blandt andet forklaret, at det var tilfældigt. at det var . der fik skøde på ejendommen på Adresse 2 . Lå nene i ejendommen på cirka 4.000.000 kr. hæftede de begge for. Han betalte terminsydelserne på ejendommen på Adresse 2 . indtil han fraflyttede ejendommen i
- I marts 2007 fik han besøg af SKAT og politiet vedrø rende en sag om unddragelse afmoms og skat for 1.500.000 kr. Part A var bekendt med beløbet, I dag er unddragelsen nok nede på cirka 1.000.000 kr. og hertil kommer en bøde af tilsvarende størrelse. I februar 2008 fik Jyske Bank yderligere pant i ejendommen på Adresse 3 for 2.000.000 kr. Dette skete efter anmodning fra banken, fordi hans økonomi var begyndt af skrante på grund af den økonomiske krise. Pantsætningen skulle ske til sikkerhed for Jyske Bank. Banken ønskede også yderligere sikkerhed i ejendommen på Adresse 2 . men det fik de ikke, for den tilhørte Part A . Pengene til virksomheder i Tyrkiet var lånt i Danske Bank. Det drejede sig om cirka 6.000.000 kr. I 2007 blev der lånt yderligere 3.700.000 kr. i Danske Bank til finansiering i Tyrkiet. Det lån kautionerede han for. I forbindelse med bode lingen talte han og Part A ikke så meget om gælden. Han kan ikke forkla re, hvorfor der i skilsmissebevillingen står noget om en fælles andeisbolig. I-Ian kan heller ikke forklare, hvorfor kun 3.700.000 kr. af hans gæld er med taget i bodelingen. I forbindelse med bodelingen overtog han de to selska ber. De var intet værd. Det er korrekt, at det af regnskabet for Virksomhed 1 ApS for perioden
- oktober 2006 til
- september 2007 fremgår, at han har et ulovligt anpartshaverlån på 922.000 kr. Det blev han først klar over, da han så regnskabet. Han troede faktisk, at han havde penge til gode. Efter be slutningen om skilsmisse betalte han fortsat ydelseme på Adresse 2 . Samtidig prøvede de at sælge ejendommen. Hvis ejendommen blev solgt, skulle Part A have overskuddet. Han og Part A boede sammen indtil den
- maj
- De havde ikke en aftale om, hvordan indboet på Adresse 2 skulle fordeles. Han har taget en del af indboet fra Adresse 2 . Det kan godt passe, at han har taget det, som Part A har anført i sagens bilag E. Part A havde sagt, at han bare kunne tage det med, han ville. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sin på stand: “ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, Part A at i forbindelse med bodelingen fik en gave på 400.000 kr. at denne gave kan omstodes efter konkurslovens §
- Det bestrides, at konkurslovens § 78 skal finde anvendelse i sagen.” Sagsøgte har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sin påstand: “ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende: at der ikke ved parternes bodelingsaftale blev givet en gave efter kon kurslovens § 64, idet fordelingen af aktiverne på tidspunktet for ophør afformuefællesskabet ikke indebar en skævdeling af aktiverne. Såle des blev der mellem parterne foretaget en deling, som også konkursbo et er bundet aL idet der ikke er dokumenteret nogen gave. at Part 1's den gæld. som nu efter konkurs er anmeldt. ikke er dokumenteret som aktuel på bodelingstidspunktet. at 2008 var et specielt år, idet det var her finanskrisen begyndte at ind træde hen over sommeren
- hvilket kan have stor betydning for, hvorledes gældsposterne opgøres. at Part 1's det ikke under sagen er dokumenteret, hvor gæld hidrører fra, og hvorvidt denne bestod på bodelingstidspunktet. at det er sagsøgerens bevisbyrde, hvad Part 1's gæld var på skæringstidspunktet i forbindelse med bodelingen. Part 1 at lod tinglyse yderligere ejerpantebrev stort By 1 2.000.000 kr. i sin sommerhusejendom, Adresse 3, , den
- februar 2008, hvilket var yderligere pant til konkursrekvirenten Jyske Bank. at denne pantsætning skete, således at der blev stillet yderligere likviditet Part 1 til rådighed for . at det må have fomrndningen for sig, at Jyske Bank på tinglysningstids Part 1 punktet den
- februar 2008 anså for insol vent, idet Jyske Bank senere som konkursrekvirent da ville have ting lyst et omstodeligt pant. at der derfor ikke er givet en gave efter konkurslovens § 64 ved parternes bodelingsaftale. at det ikke af sagsøgeren er dokumenteret, at sagsøgte har udtaget inven tar/indbo. Dette fremgår heller ikke af sagens bilag
- At der fremgår oplysninger herom ifølge sagens bilag
- ændrer ikke herved, idet Part 1 efterfølgende har afhentet dette. I det omfang retten mod forventning måtte lægge til grund, at der foreligger en gave i henhold til konkurslovens § 64, og der dermed skal ske omstodel se. gøres det gældende: at sagsøgte alene skal fralægge sig den berigelse, som sagsøgte har vun det,jf. konkurslovens §
- Sagsogte har ikke nogen berigelse, idet Adresse 2 By 1 ejendommen. , , ikke i det eksisterende ejendomsmarked har kunnet indvinde et beløb, svarende til den vurde ring, bodelingen skete på grundlag afÇ nemlig 5.900.000 kr. Der henvi ses til sagens bilag B, udskrift afauktionsbogen af
- april 2010, hvoraf ses, at ejendommen på anden auktionen blev solgt til Nykredit for 3.300.000 kr. Sættes dette tal ind i den opgørelse, sagsøgeren har lavet for sagsøgte i sit påstmdsdokument. vil der under aktiv I hos sagsøgte udvise et minus på 600.000 b., frem for et plus på 600.000 kr., og herved er sagsogtes bodel negativ. Selv om auktionssummen først er kendt efter parternes bodeling, gør det samme sig gældende for såvidt angår sagsogtes gældsposter. og det bestrides således, at sagsø gerens opgørelse i påstandsdokumentet kan tages som et udtryk for de aktuelle aktiver og passiver pr. bodelingstidspunktet. I øvrigt gøres det gældende, at kravet mod sagsøgte bør nedsættes i henhold til konkurslovens § 78, idet sagsøgte, i tilfælde af at måtte blive betragtet som modtager af en omstødelig gave, har modtaget gaven i god tro, og nu ikke er i stand til at op1rlde boets krav. Rettens begrundelse og afgørelse Der er ikke sket bosondring. Skæringstidspunktet for bodelingen er derfor tidspunktet for formuefællesskabets ophør. Samlivet blev ikke ophævet for skilsmissen. Skæringstidspunktet er derfor datoen for skilsmissen den
- marts
- En eventuel gave er således først fuldbyrdet den
- marts
- Part 1 Da blev erklæret konkurs den
- september 2008 skal spørgsmålet om omstodelse afgøres efter konkurslovens § 64, stk.
- Part 1's Det lægges som ubestridt til grund, at aktiver på skæringstidspunktet for bodelingen bestod af sommerhuset på Adresse 3, sel skabet Virksomhed 1 ApS, Selskabet Virksomhed 2 ApS samt anparteme i ho tellet i Tyrkiet. Efter skonserklæringen lægger retten til grund. at sommerhu set på skæringstidspunktet kunne værdiansættes til 4.3 mil. kr. På baggrund af de fremlagte regnskaber for selskaberne for perioden I. oktober 2006 til
- september 2007, herunder ledelsesberetning og revisorpåtegning samt Part 1 henset til det af forklarede, lægger retten til grund. at sel-skaberne på skæringstidspunktet havde tabt deres egenkapital og var værdiløse. Det lægges som ubestridt til grund. at værdien afanparteme i ho tellet i Tyrkiet kan værdiansættes som anfort afsagsogeren. Det lægges som ubestridt til grund. at gælden i sommerhuset på skæringstidspunktet var 3,7 mil. kr. Efter revisorpåtegningen i regnskabet for Virksomhed 1 ApS lægger Part 1 retten til grund, at pâ skæringstidspunktet for bode Part 1's ungen havde en gæld til selskabet på 922.000 kr. Efter lægger retten forklaring endvidere til grund, at han på skæringstids punktet for bodelingen havde en gæld til skat i anledning af unddragne afgif. ter på Ca. 1,5 mil. kr.. og at han kautionerede for en gæld i Danske Bank på Ca. 3,7 mil. kr. vedrørende hotelprojektet i Tyrkiet. På denne baggrund og henset til det oplyste om, at der i konkursboet. som har skæringsdag under 6 måneder senere end skæringsdagen for bodelingen. er anmeldt gæld for 17,8 Part 1's mil. kr.. finder retten det bevist, at bodel var nega tiv på tidspunktet for bodelingen. Det lægges som ubestridt til grund. at sagsogtes aktiver på skædngstids Adresse 2 punktet for bodelingen bestod af ejendommen beliggende Part 1 og en VW Lupo. Efter bevisforelsen lægger retten til grund. at medtog den største del af indboet. da han fraflyttede Adresse 2 s . Ejendommen på Adresse 2 kan efter skonserklæringen værdiansæt tes til 4.5 mii. kr. på skæringstidspunktet for bodelingen. Gælden i ejendom men var på samme tidspunkt 3,9 mil. kr. Det lægges som ubestridt til grund. at værdien af bilen på skæringstidspunktet for bodelingen var 50.000 1cr. På denne baggrund finder retten, at sagsogtes bodel på skæringstidspunktet for bodelingen var positiv med ca. 650.000 kr. Der er således sket en skævdeling til fordel for sagsøgte. og der er herved ydet sagsøgte en gave, der falder uden for rammerne afkonkurslovens §
- stk.
- Da ejendommen hørte til sagsogtes bodel. er gavemomentet Part 1's afkald på boslodskrav. Forholdet skal derfor i relation til konkurslovens § 75 bedømmes efter §
- stk. 1.
- punktum., således at spørgsmålet om berigelse er uden betydning i relation til konkurslovens §
- Det lægges til grund. at det overskud på Ca. 650.000 is,. der var i sagsøgtes bodel på skæringstidspunktet for bodelingen. for størstedelens vedkommen de fremkom på grund af friværdien i den faste ejendom. Det lægges som u bestridt til grund, at ejendommen efterfølgende er solgt på tvangsauktion ef ter forgæves forsøg på salg i fri handel, og at sagsøgte i forbindelse med tvangsauktionen har fået en gæld til Nykredit på ca. 750.000 kL, som hun har oplyst. at hun er ude afstand til at betale. På deime baggrund og idet ret ten efter bevisførelsen lægger til grund, at sagsøgte på grund af manglende indsigt i parternes økonomiske forhold var i god tro på tidspunktet for bode lingen, finder retten, at kravet mod sagsøgte skal nedsættes til 150.000 kr. i medfør afkonkurslovens §
- Sagen har drejet sig dels om spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for om stodelse var opf’ldt. Denne del af sagen har sagsøgeren vundet. Sagen har endvidere drejet sig om størrelsen afomstodelseskravet. Denne del af sagen har sagsøgte vundet. Som følge heraf bestemmer retten, at hver part bærer egne omkostninger, dog at udgiften til syn og skøn og retsafgift i forhold til det vundne beløb betales af parterne med halvdelen til hver. Sagsøgeren har haft udgift til syn og skøn med 19.833.75 kr. og retsafgiften inkl. berammel sesafgifi ved 150.000 kr. udgør 3.900 is. Da sagsøgte har &i proces uden retshjælpsdækning betales de sagsomkostninger. der vedrører sagsøgte, af statskassen. Thi kendes for ret: Part A Inden 14 dage skal sagsøgte. betale 150.000 is. med tillæg Part 1 afprocesrente fra den
- juli 2009, til sagsøgeren. under konkurs ved kurator advokat Kjeld Kaalund. Inden 14 dage skal statskassen betale sagsomkostninger til sagsøgeren, Part 1 under konkurs ved kurator advokat Kjeld Kaalund med 11.867kr. Dommer
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.