Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger, der i 22 år var samlevende med sagsøgte, har et kompensationskrav

RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen DOM Afsagt den

1. december 2012 i sag nr. BS 18-283/2011: Part 1 (Sagsøger) Adresse 1 4700 Næstved mod Part A (Sagsøgte) Adresse 2 4700 Næstved Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt samlevende med Part A Part 1 , der i 22 år var , har et kompensationskrav. påstand er, at skal betale 350.000 Part A kr. med procesrente fra den
2. december 2010, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. Part 1's påstand er frifindelse. Part A's Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk.
3. Part 1 og Part A var samlevende i 22 år fra 1988 til
4. Ved samlivets ophør havde en formue bestående af en Part A friværdi i en fast ejendom, som han havde købt i 1984, samt af en båd. Parterne er enige om, at værdien af ejendommen i dag kan fastsættes til 950.000 kr. Der er restgæld til kreditforeningen på ca. 72.000 kr. Værdien af båden udgør ca. 50.000 kr. havde ved samlivets ophør et sommerhus uden friværdi, som hun havde købt i
5. Begge parter havde ved samlivsophævelsen en ældre bil af ukendt værdi. Part 1 Forklaringer Side 2/8 har forklaret blandt andet, at hun og Part A mødte hinanden i
6. I 1988 flyttede hun ind hos Part A i hans hus. Hun havde på daværende tidspunkt selv et rækkehus, som hun solgte med et tab på 30.000 kr. Hun arbejdede som sygeplejerske. De fik sammen 2 døtre, Datter 1 Datter 2 som var 21 år og som var 19 år. Part 1 Under den første graviditet talte de om at blive gift, men Part A ville alligevel ikke. Hun har under hele samlivet haft den fulde forældremyndighed over børnene, idet Part A fravalgte forældremyndigheden. Fra hun flyttede ind og frem til januar 1994 betalte hun 2.000 kr. månedligt i husleje til Part A . Det var Part A's forslag, at hun skulle betale 2.000 kr. om måneden. Hun kunne ikke huske de nærmere drøftelser, men hun blev ikke forelagt et regnskab over udgifterne. Hun var sikker på, at Datter 2 hun betalte frem til januar 1994, for da begyndte i dagpleje. Udgiften til dagpleje udgjorde omkring 2.200 kr. månedligt, og de var enige om, at hun skulle afholde udgiften, og at hun så til gengæld ikke længere skulle betale husleje. tilbød hende i 1994 at købe 1/3 af huset. Hun skulle betale for friværdien i huset, og de fremtidige udgifter skulle fordeles ligeligt imellem dem. Hun havde imidlertid ikke råd, idet det var hende, der betalte for alle udgifter til børnenes institutions pladser, øvrige udgifter i forbindelse med børnene og for husholdningsudgifterne. Der blev ikke lagt op til, at der skulle være en anden fordeling af disse udgifter. Part A De har på intet tidspunkt drøftet, hvordan hun blev sikret økonomisk. De har heller ikke talt om eller indgået en aftale om, hvordan deres udgifter skulle fordeles. Det blev bare sådan. De har ikke haft fælles bankkonti, og der har ikke været en sammenblanding af deres økonomi. I det tidsrum, hvor hun har boet i huset, blev der lavet skråvægge på
7. sal og lagt et nyt tag på udhuset. Part A lavede selv skråvæggene, og hendes far hjalp ham med taget. betalte for materialerne. Hun har Part A foretaget indvendig vedligeholdelse i form af maling og tapetsering, og hun har også betalt udgifterne til materialerne. betalte alle faste udgifter til huset og forbrugsudgifter som el, vand, varme. Hun betalte for alle de mindre inventargenstande som gardiner, tæpper og puder. Hun har endvidere betalt for hårde hvidevarer som 1 vaskemaskine, 2 tørretumblere, og en opvaskemaskine. Hvidevarerne blev i huset, da hun flyttede i
8. Part A Hun betalte for alle udgifter til børnenes institutionspladser og deres øvrige Side 3/8 udgifter som fritidsaktiviteter, tøj, legetøj og øvrigt udstyr. Børnene har gået i dagpleje, børnehave og derefter privat skole. Udgiften til skole udgjorde omkring 2.000 kr. månedligt. Part A gav børnene julegaver. Hun betalte for langt størstedelen af husholdningsudgifterne. Part A købte ind en gang imellem, hvis hun ikke kunne nå det. Hun ville skønne, at de betalte husholdningsudgifter i forholdet 90/
9. Frem til 2004 betalte hun sin egen ulykkesforsikring. For at opnå en besparelse samlede de i 2004 deres forsikringer. Derefter afholdt Part A udgiften. Han betalte også for børnenes ulykkesforsikring, mens hun betalte for deres medlemskab af Sygesikring Danmark. Da børnene var små, lejede de ofte sommerhus i ferierne. De var fælles om udgiften hertil. Da børnene blev større, rejste hun flere gange til udlandet med dem alene. Hun afholdt selv alle udgifter hertil. Part A foretrak at være hjemme i ferierne. Hun var ikke involveret i den låneomlægning, der skete i 1996, og hun ved ikke, hvad provenuet på 189.000 kr. blev anvendt til, men det kan have været til finansiering af Part A's bil af mrk. Ford Mondeo. har Part A købt en båd. Hun var ikke involveret i det, og ved ikke, hvad den kostede. Da hun mødte Part A , arbejdede hun på fuld tid som sygeplejerske. Hun gik efter aftale med Part A ned på 30 timer i september
10. Hun var gravid, og havde et problematisk svangerskab, hvor hun var sengeliggende i 3 måneder. Fra Datter 2var 6 måneder og 2 år frem arbejdede hun 38 timer over 14 dage. Dette var også efter aftale med Part A . Fra januar 1996 og frem til juli 2002 arbejde hun 30 timer ugentligt. Da børnene blev større, begyndte hun igen at arbejde fuldtid. Fra 2002 til 2005 tog hun en diplom uddannelse i ledelse. Hun var i skole en aften ugentligt fra kl. 18 til
11. Da hun var færdiguddannet, blev hun ansat som afdelingsledersygeplejerske - først i Køge og siden på medicinsk ambulatorium i Næstved. Hun ville skønne, at hendes årsindtægter efter 2005 har været omkring 350.000 kr. til 425.000 kr. Hendes indtægt var langt lavere, da hun arbejdede som almindelig sygeplejerske. I dag tjener en fuldtidsansat sygeplejerske under 300.000 kr. Omkring 1998 overtog Part A en bil efter sin far at mrk. Volvo Amazone. Hendes bil skulle skrottes, og hun fik lov til at benytte Part A's bil mod at betale alle udgifter til bilen som vægtafgift, forsikring og reparationer. Der var ikke tale om, at hun skulle betale for bilen. Hun ville skønne, at den havde en værdi af omkring 15.000 til 20.000 kr. Hun kørte i bilen frem til 2003, hvor hun købte en bil af mrk. Peugeot for 58.000 kr. Det var hendes Side 4/8 forældre, der gav hende pengene hertil som arveforskud. Hun har fortsat bilen. I 2006 købte hun et sommerhus for 860.000 kr. Hendes forældre gav hende 100.000 kr. som arveforskud, hvoraf 70.000 kr. blev anvendt til udbetaling. Det viste sig at der var alvorlig svamp i sommerhuset, og der har i 5 år verseret en forsikringssag, som nu er afsluttet. Der er ingen friværdi i sommerhuset. Hun har ikke foretaget en opsparing under samlivet. Hendes indtægter er fuldt ud gået til familien. har forklaret blandt andet, at han købte ejendommen i 1984 for 340.000 kr. Udbetalingen udgjorde beliggende Adresse 2 omkring 70.000 kr. Som han husker det, havde han en opsparing på omkring 30.000 kr., og omkring 40.000 kr. i provenu fra salg af en fast ejendom, som han havde ejet sammen med en tidligere samlever. Part A betalte 2.000 kr. til ham i husleje i nogle få måneder. Han mener, at han frabad sig husleje, for at Part 1 kunne betale den gæld, der var opstået i forbindelse med salg af hendes rækkehus. Han var ikke klar over, om hun havde betalt gælden. Part 1 Datter 1 Efter at var født, talte de om at gifte sig, men de fik aldrig gjort alvor af det. Han ønskede fælles forældremyndighed over børnene, men Part 1 afviste det. Omkring samme tidspunkt drøftede de, om Part 1 skulle købe en andel af huset. Han forslog først, at hun skulle overtage halvdelen, men da hun ikke havde råd, foreslog han 1/3 og derefter 1/
12. Part 1 var ikke interesseret. Det var en selvfølge, at der i givet fald skulle ske en omfordeling af deres udgifter. De havde ikke fælles økonomi. De har ikke nærmere drøftet eller aftalt, hvem der skulle betale for de forskellige udgifter. Det var noget, der kom af sig selv. Han betalte for udgifterne i forbindelse med den faste ejendom, herunder finansieringsudgifter, ejendomsskat, vand, varme og strøm. Part 1 har betalt langt størstedelen af husholdningen. Part 1 betalte udgifterne til børnenes institutioner, og det var samtidig hende, der modtog børneydelse fra det offentlige. Han har været med til at betale for noget af børnenes udstyr. I 1996 foretog han en låneomlægning for at finansiere installation af fjernvarme. Han har betalt for materialerne til et nyt udhustag, og han udførte arbejdet sammen med Part 1's far. Han har lavet en skunk på værelserne på Side 5/8
13. salen, og har selv betalt for materialerne hertil. Part 1 betalte langt hen ad vejen for den indvendige vedligeholdelse i form af maling og tapetsering. Da børnene var små, holdt de ofte ferier i sommerhus. Det var som regel et sommerhus, de lejede igennem hans arbejde, og derfor har han også betalt for det. Lejen udgjorde omkring 1.500 kr. Han mener, at han har betalt for en ferie til Grand Canarie, og at de var fælles om at betale for ferier til Kreta og Berlin, men han kunne ikke helt huske det. Han er uddannet maskintekniker og har været ansat i den samme virksomhed under hele deres samliv. Han har en årlig indtægt på omkring 450.000 kr. Han kunne ikke huske, hvor meget han tjente tilbage i 80’erne og 90’erne. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter. Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af
14. november 2012 gjort gældende: "Der mellem sagsøger og sagsøgte under deres lange samliv, er opstået et formløst sameje omkring sagsøgtes ejendom, hvorfor sagsøger er berettiget til at modtage en del af den i ejendommen genererede friværdi som kompensation. Sagsøger og sagsøgte har under deres samliv haft et økonomisk fællesskab, begge har haft arbejde og har efter bedste evne bidraget økonomisk til fællesskabet. Sagsøger har i en del af parternes samliv arbejdet på nedsat tid, dette for at passe hjem og børn, og har under alle omstændigheder haft en væsentlig lavere indtægt samlet set. Sagsøgte ikke ville have kunnet generer den opnåede friværdi i sin ejendom eller båd, uden sagsøgers betaling af udgifterne til husholdning samt, alle nødvendigheder til parrets børn og deres særlige behov, under parternes 22 år lange samliv. Sagsøgers bidrag med sin fulde lønindtægt til fællesskabet, har således været en nødvendig forudsætning for, at sagsøgte har kunnet generere den i ejendommen , 4700 Næstved værende friværdi, Adresse 2 og kun i minimal grad af sin løn har betalt til andet end ejendommens drift og finansiering. Sagsøger har også ydet til fællesskabet på anden måde, der i sagens natur Side 6/8 ikke generere et afkast eller opsparing, og er følgelig berettiget til at blive kompenseret herfor. Sagsøger skal, som følge af parternes meget lange samliv og det faktum at de begge med deres lønindtægter har bidraget til fællesskabets opretholdelse, tillægges et kompensationskrav, allerede i det at sagsøgers bidrag til fællesskabet med sin fulde løn, der medgik til betaling af udgifterne til parrets børn, husholdning og familiens ferie og fornøjelser, således har været en forudsætning for den i sagsøgtes ejendom skabte friværdi. Sagsøger har yderligere i perioden 1988 - 1994, betalt husleje til sagsøgte med kr. 2.000,00 pr. måned eller i alt kr. 144.000,00 og har også herved direkte bidraget til den i ejendommen generede friværdi. Henset til at sagsøgte erhvervede omhandlede ejendom i 1984 og at sagsøger flyttede ind hos denne i 1988, må det kunne lægges til grund at der på tidspunktet for samlivets begyndelse reelt ingen, eller blot en meget beskeden friværdi har været i sagsøgtes ejendom. Sagsøger har derfor krav på kompensation. Dette kompensationskrav passende kan fastsættes til påstandsbeløbet." Sagsøgte har i sit påstandsdokument af
15. november 2012 gjort gældende: "Det bestrides, at der er grundlag for et kompensationsbeløb til sagsøger. Parterne har under samlivet haft særskilt økonomi og har selv kunnet indrette deres økonomi således, at der blev en opsparing, hvis det ønskedes. Den faste ejendom er erhvervet af sagsøgte før samlivets etablering for midler tilhørende sagsøgte. Der er ikke foretaget væsentlig værdiforøgende arbejder på ejendommen og den skete værdistigning skyldes alene generelle stigninger i prisen på fast ejendom. Sagsøger har således ikke medvirket til at skabe eller bevare sagsøgtes formue, hvorfor der ikke er grundlag for et kompensationskrav. Sagsøger har heller ikke betalt udgifter til sagsøgtes ejendom, hvorfor der ikke er grundlag for et almindeligt refusionskrav. Endeligt gøres det gældende ex tuto, at der ikke er grundlag for at statuere sameje." Side 7/8 Rettens begrundelse og afgørelse Parterne har boet sammen i omkring 22 år og har 2 børn. De har begge under hele samlivet haft arbejdsindtægter, og har haft en Part A højere indtægt. Forskellen i indtægt har dels været begrundet i, at Part 1 har arbejdet på deltid, mens børnene var små. Parterne er enige om, at alle udgifter vedrørende ejendommen, som har erhvervet inden samlivets etablering, har været betalt af Part A ham. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at udgifterne til den fælles daglige husholdning og udgifterne til børnene i alle årene til gengæld i det væsentlige er betalt af . Hun har endvidere sørget for pasPart 1 ning af hjemmet og børnene. Der er ikke grundlag for at fastslå, at der er opstået et egentligt sameje om ejendommen. har gennem deltagelse i parternes fælles udgifter i væsentlig grad har bidraget til, at som følge af værdistigninPart A gen på familiens bolig har kunnet skabe sig en formue på omkring 900.000 kr., og hun har været berettiget til at forudsætte, at hun ved samlivets ophør ikke kom til at stå uden midler. har derfor krav på et komPart 1 pensationsbeløb. Part 1 Ved fastsættelsen af kompensationsbeløbets størrelse lægger retten vægt på det langvarige samliv, parternes arbejdsdeling og indtægtsforhold under samlivet, og den betydelige forskel i parternes økonomiske forhold ved samlivets ophør. Efter en samlet vurdering fastsættes kompensationsbeløbet til 150.000 kr. Efter sagens værdi og udfald fastsættes sagsomkostningerne til 36.400 kr. Af beløbet udgør 3.900 kr. forholdsmæssig dækning af retsafgift i forhold til det vundne beløb, og resten dækning af advokatbistand. Thi kendes for ret: skal inden 14 dage til Part 1 , betale 150.000 kr. med procesrente fra den
16. december
17. Part A skal inden samme frist til gens omkostninger med 36.400 kr. Part A Dommer Part 1 betale sa-