UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 24. juni 2022 Sag 33/2021 Basisbank A/S (advokat Ulrik Bayer) mod Indkærede, tidligere Kærende (advokat K

§ 279a for databedrageri begået den 28.

december 2019 mod Indkærede, tidligere Kærende. Anbringender Basisbank har anført navnlig, at fogedsagen skal fremmes, da det i sagen omhandlede lån er optaget af Indkærede, tidligere Kærende personligt eller med Indkærede, tidligere Kærende som aktivt medvirkende. Det er usandsynligt, at andre end Indkærede, tidligere Kærende, som NemID-indehaver, ved en tilfældighed eller forsøg på at omgå de indarbejdede sikkerheder, vil have held med at kombinere de tre ukendte sikkerhedskomponenter (bruger-ID, adgangskode og nøgle fra nøglekort) samt ud-fyldt Indkæredes, tidligere Kærende navn, CPR-nummer, adresse mv. i låneaftalen. Det gøres på den bag-grund gældende, at tredjemand ikke har haft adgang til Indkæredes, tidligere Kærende NemKonto, hvortil låneprovenuet er udbetalt, eller til hendes eBoks, hvor samtlige dokumenter er sendt til. Det påhviler herefter Indkærede, tidligere Kærende at bevise eller sandsynliggøre, at lånet er optaget af tred-jemand uden hendes medvirken. Da Indkærede, tidligere Kærende ikke har løftet bevisbyrden herfor, hæfter hun allerede af den grund for bankens tilgodehavende. Hvis Højesteret lægger til grund, at lånet ikke er optaget af Indkærede, tidligere Kærende personligt eller med hendes direkte medvirken, gøres det gældende, at hun er erstatningsansvarlig over for banken på grund af hendes uagtsomme adfærd, idet hun har kompromitteret sikkerheden om-kring sit NemID ved den måde, hun har opbevaret sine NemIDoplysninger på. Det må i den forbindelse anses som en skærpende omstændighed, at Indkærede, tidligere Kærende opbevare-de nøglekort og adgangskode sammen i sin taske. Hertil kommer, at hun ikke reagerede straks ved at spærre sit NemID og kontakte politiet og banken, da hun modtog låneaftalen og låne-provenuet, eller da låneprovenuet blev overført fra hendes konto. Indkærede, tidligere Kærende hæfter endvidere for bankens tilgodehavende på aftaleretligt grundlag, da det må lægges til grund, at hun i hvert fald efterfølgende har anerkendt tredjemands optagelse af - 6 lånet, idet hun betalte første afdrag på lånet den 27. februar 2020 og ved mail af 22. marts 2020 til banken tilbød at betale de forfaldne ydelser. Indkærede, tidligere Kærende har ikke nærmere redegjort for, hvorfor materialet fra den verserende straffe-sag ved Københavns Politi, hvor der efterforskes i forhold til tredjemand, er relevant i nærvæ-rende sag, der angår hvorvidt Indkærede, tidligere Kærende på civilretligt grundlag hæfter for lånoptagelsen. På den baggrund kan og bør fogedsagen fremmes uden hensyntagen til den verserende straffe-sag. Indkærede, tidligere Kærende har anført navnlig, at fogedsagen ikke skal fremmes, da hun har været udsat for en strafbar handling, som hun ikke har kunnet beskytte sig imod. Dette understøttes af, at Københavns Politi i en udtalelse af 9. august 2021 har oplyst, at to personer er sigtet

§ 279a for databedrageri begået lørdag den 28.

december 2019 mod hende. Der er således en formodning for, at lånet er et resultat af bedragerisk adfærd, som hun ikke skal hæfte for. Det er på den baggrund af afgørende betydning for bedømmelsen af sagen, at materialet i straffesagen indgår. Da denne sag, selv om den er civilretlig, skal behandles ud fra de oplysninger, som kan tilvejebringes, bør fogedsagen afvente den verserende straffesag eller nægtes fremmet. Det er herudover ikke dokumenteret, at hun har haft noget med lånet at gøre, og det er ikke hende, som har betalt ydelser på lånet. Det er endvidere ikke dokumenteret, at hun har handlet uagtsomt med sine NemID-oplysninger. Der foreligger således uklarhed om det konkrete hændelsesforløb, og der er på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at Indkærede, tidligere Kærende hæfter for lånet på erstatningsretligt eller aftaleretligt grundlag. Da det ud fra de i sagen fremlagte oplysninger om grundlaget for fuldbyrdelsen må anses for betænkeligt at fremme fogedforretningen, skal bankens anmodning herom nægtes i overensstemmelse med landsrettens kendelse. Højesterets begrundelse og resultat - 7 Sagen angår, om Basisbank A/S efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 4,

1. pkt., kan opnå tvangsfuldbyrdelse på grundlag af et gældsbrev, der er underskrevet digitalt. Afgørende herfor er, om Indkærede, tidligere Kærende er aftaleretligt forpligtet over for Basisbank i henhold til gælds-brevet. Der kan således ikke under en fogedsag opnås tvangsfuldbyrdelse af et eventuelt er-statningskrav, der i givet fald først må fastslås ved dom. Som fastslået af Højesteret i kendelser af
2. januar 2019 (UfR 2019.1192 og UfR 2019.1197) må afgørelsen af, om en NemID-indehaver bliver aftaleretligt forpligtet i tilfælde af, at tred-jemand misbruger indehaverens digitale signatur, træffes på grundlag af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb. I vurderingen indgår bl.a., under hvilke omstændigheder tred-jemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om indehaveren har gjort, hvad der er muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt, jf. herved betænkning nr. 1456/2004 om e-signaturs retsvirkninger s. 105-
3. Det fremgår herudover af Højesterets kendelse
4. november 2021 (UfR 2022.414), at det af den nævnte betænkning fremgår bl.a., at det klare udgangspunkt i dansk ret er, at man ikke bliver aftaleretligt forpligtet af en erklæring, der uberettiget afgives i ens navn (falsk). Der kan dog rent undtagelsesvist tænkes at opstå situationer, hvor den pågældende uanset falsk eller forfalskning bliver aftaleretligt forpligtet. Det fremgår endvidere, at den blotte overgivelse af den private nøgle med tilhørende adgangskode til en anden næppe i sig selv er tilstrækkeligt til at indebære, at den pågældende bliver aftaleretligt forpligtet. I Højesterets kendelser af
5. januar 2019 var der tale om, at NemID-indehaveren i den ene sag havde overladt oplysninger-ne til en person, til hvem han havde en narkogæld, og i den anden sag til en ukendt person, hvor det drejede sig om, ”at få penge ud fra en konto” . Efter forarbejderne til retsplejelovens § 478, stk. 4,
6. pkt., om tvangsfuldbyrdelse af bl.a. digitale gældsbreve (Folketingstidende 2013-14, tillæg A, lovforslag nr. L 178, afsnit 5.4.3.2., s. 76), påhviler det ved indsigelser kreditor at løfte bevisbyrden for, at det er skyldner, der har underskrevet det pågældende dokument med sin digitale signatur. - 8 Det er ubestridt, at gældsbrevet af
7. december 2019 er underskrevet ved hjælp af Indkæredes, tidligere Kærende NemID-oplysninger. Højesteret finder, at Indkærede, tidligere Kærende herefter må oplyse omstæn-digheder, hvorunder hendes NemID kan være misbrugt af tredjemand, med henblik på at der kan foretages den konkrete vurdering af hændelsesforløbet, der følger af Højesterets oven-nævnte afgørelser. I den foreliggende sag har Indkærede, tidligere Kærende forklaret, at hun ikke ved, hvordan tredjemand er kommet i besiddelse af hendes NemID-oplysninger. Hun har endvidere oplyst, at hun opbeva-rede nøglekortet i sin taske, og at koden var skrevet ned på et stykke papir, der også lå i ta-sken. Hun har ikke mistet nøglekortet. Det er samtidig oplyst, at to personer er sigtet

§ 279a for databedrageri begået den 28.

december 2019 mod Indkærede, tidligere Kærende, og at sagen er færdigefter-forsket af politiet og afventer anklagemyndighedens vurdering. Det er ikke nærmere oplyst for Højesteret, under hvilke omstændigheder et eventuelt databedrageri har fundet sted. Højesteret finder, at det under disse omstændigheder på nuværende tidspunkt er betænkeligt at fremme fogedforretningen, jf. retsplejelovens § 501, stk. 1. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Thi bestemmes : Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Basisbank A/S betalte 10.000 kr. til statskassen.