UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 2. september 2021 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Jacob Waage, Finn Morten Andersen og William Lindsay-Poulsen (kst.) med d

§ 268, nr.

1, der er undergivet betinget offentlig påtale. Han hørte ikke noget mere om sigtelsen, herunder om påtaleopgivelse eller om at sigtelsen blev korrigeret, før han modtog anklageskriftet. Tiltalte har under hovedforhandlingen afspillet et ca. 22 minutter langt sammenklip af videooptagelser fra demonstrationer, der viser tonen ved hans demonstrationer, og til illustration af de udtalelser, fremmødte er kommet med rettet mod ham. Tiltalte har i relation hertil forklaret, at visse dele af den offentlige forvaltning ikke har behandlet ham på en upartisk måde. Han er i forbindelse med sine demonstrationer blevet udsat for en lang række krænkelser, som ikke har ført til sigtelser. Det er derfor usagligt, at han er tiltalt for en enkelt udtalelse. Den omstændighed at han har udtalt kritik, berettiger ikke til angreb på hans person. Tiltalte har vedrørende forhold 11 – 14 forklaret, at han så på speedometeret og er sikker på, at hastigheden efter dette ikke oversteg 130 km/t. Han har set videooptagelsen, og kan se, at det ser ud til, at han var ganske tæt på den forankørende. Det var tættere, end han havde lyst til. Han skulle nok ikke have kørt så tæt. Det så ikke så godt ud, men han mener ikke, at det kunne være anderledes, eller at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at han var for tæt på den forankørende. Han blev efterfølgende kontaktet telefonisk af en betjent, som oplyste, at den enkelte kørsel stod til betinget frakendelse, men at de tre kørsler samlet ville medføre en ubetinget frakendelse. Tiltalte ville ikke på dette spinkle grundlag vedtage 6 måneders frakendelse. I lyset af dette er han krænket over, at der i byretten blev nedlagt påstand om frakendelse i 1 år. Bilen var forsynet med ABS-bremser. -7Vidnet Forurettede 3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun skønner, at der var 5-10 personer til stede, som hverken var politi eller tilhængere af Politisk parti . Hun talte om dagligdags ting med personen, hun stod med. Hun grinte ikke ad tiltalte. En betjent spurgte bagefter, om hun ville anmelde episoden, hvilket hun svarede ”nej” til. Da han senere ringede til hende, sagde hun ”ja” til at anmelde forholdet, hvis det ikke indebar, at hun skulle foretage noget. Foreholdt afhøringsrapport af

1. november 2019 forklarede hun, at hun sikkert har sagt det til betjenten, som er gengivet i rapporten. Hun har nok tolket det, som tiltalte sagde og forstået det sådan, at han sagde, ”Jeg har set dig i Istedgade flere gange, hvor du har solgt din krop til flere kunder” . Hun er mange gange af politiet, i byretten og af sin advokat blevet spurgt, om hun arbejdede i Istedgade. Det har hun forstået som at være prostitueret. Hun studerer på KU og skriver for tiden speciale i statskundskab. Hun forventer at blive kandidat til januar. Hun har aldrig arbejdet i Istedgade. Hun oplevede det krænkende, racistisk og sexistisk at blive råbt ad på den måde, som tiltalte gjorde. Det var nedværdigende at blive beskyldt for – som hun opfattede det – at være prostitueret. Hendes venner har set det i et klip på internettet. Derfor havde hun behov for at forklare sig. Det påvirker hende stadig meget. Hun har skruet meget ned for sit politiske engagement. Sagen har for hende handlet om ærekrænkelse. Vidne 1 har om forhold 7 supplerende forklaret blandt andet, at han så tiltalte, der stod og talte med 3 piger. Da vidnet og hans venner kom og søgte en dialog, trak tiltalte sig tilbage. De var på ingen måde aggressive, men ville blot i dialog, og de forstod ikke, hvorfor tiltalte trak sig ind i bilen. De talte i munden på hinanden i et forsøg på at komme i dialog med tiltalte gennem en sprække i sidevinduet. Tiltalte rullede ruden ned og sagde ”din mor” . Det var en arrogant provokation. Der var ingen, der havde fat i tiltalte, som havde trukket sig ind i bilen, inden de kom. Der var vist heller ikke nogen, der gjorde noget ved bilen. Han husker ikke, om nogen rykkede i bilen eller slog på ruden. Da tiltalte begyndte at køre, tænkte vidnet, at det ville gå galt, fordi kørslen foregik på brosten, og tiltalte gassede kraftigt op. Forurettede faldt af ved klosterporten, og heldigvis skete der ikke noget. Der var andre på området, der så episoden. Efterfølgende fortalte en lærer, at politiet var kommet, derfor anmeldte vidnet ikke forholdet. Han mener heller ikke, at det var ham, men forurettede der skulle anmelde forholdet. -8Vidnet havde på Facebook set, at tiltalte havde skrevet, at han ville komme til Sorø og holde tale. Vidne 2 har om forhold 7 supplerende forklaret blandt andet, at hun var på caféen, da en dreng kom løbende og fortalte, at tiltalte var på stedet. Hun og en veninde gik hen og talte med tiltalte om hans politik. Stemningen var helt normal, indtil der kom et par drenge, som havde en truende adfærd. De ville tydeligvis ikke tale med tiltalte, men virkede flabede, da de kom. Da tiltalte sad i bilen, sagde Forurettede 2 ”Jeg klapper dig en” , og alle drengene sagde, at de ville tale med tiltalte, men det var tydeligt, at de ikke mente, at de ville tale seriøst med tiltalte. Med den viden, hun har om Vidne 1 og Forurettede 2, tror hun ikke, at de ville slå tiltalte, men hun kender ikke de andre. Det virkede voldsomt, og hun forstår godt, at tiltalte blev skræmt af drengene. Hun bemærkede ikke nogen slå eller spytte på ruden. Det gik meget hurtigt. Da tiltalte accelererede, tænkte hun, ”må man virkelig det?” , men hun opfattede det ikke som livsfarligt. Det var kun i et sekund, da tiltalte accelererede, at det virkede farligt, men han bremsede med det samme. Det virkede som om, Forurettede 2 selv kravlede op på køleren. Da hun så episoden og optog den på video, tog de det ikke så seriøst. De grinede lidt, og hun havde ikke regnet med, at videoen skulle bruges i retten. Episoden endte med, at tiltalte kørte væk, og en lærer kom løbende til. Forurettede 2 har om forhold 7 supplerende forklaret blandt andet, at han blev vred over, at tiltalte sagde ”din mor” til ham. Det var meget provokerende, fordi det er krænkende, der hvor han kommer fra. Han stillede sig foran bilen for at kunne se på tiltalte. Han ville ikke hindre tiltalte i at køre væk. Tiltalte kunne have kørt udenom. Han var vred og ”kørte nok lidt op” , derfor blev han stående, og da bilen begyndte at køre, gik han baglæns. Han var ”i det røde felt” , og gik derfor ikke til siden. Da tiltalte gassede op, sprang han op på den for ikke at komme ned under den. Der var ikke noget at holde fast i, så han holdt sine flade hænder på kølerhjelmen, medens bilen hoppede på brostenene. Han så ikke noget at holde fast i, men havde han set noget at tage fat i, havde han gjort det. Han opfattede situationen meget farlig, da tiltalte gassede op. Da tiltalte stoppede, var han bange og skyndte sig ned. Da han landede på benene, slog han det ene ben lidt. Der er også i landsretten afspillet videooptagelse vedrørende forhold 11 –
2. Vidnet pa. Vidne 6 har supplerende forklaret nærmere om videooptagelsen og beregningen af tiltaltes gennemsnitlige hastighed. Vidnet forklarede nærmere om -9påbegyndelse og afslutning af målinger, hvorved der indlægges en usikkerhedsmargin til fordel for tiltalte. Efter instruksen bør en måling foretages over minimum ca. 100 meter. I relation til forhold 12 forklarede vidnet, at han har konstateret, at tiltalte over 310 meter kørte for tæt på den forankørende. Ved at tælle billeder har han over en fikseret strækning kunnet beregne rådighedstiden til 0,36 sekunder. På grundlag af patruljevognens hastighed har han kunnet beregne afstanden mellem den forankørendes baghjul og tiltaltes forhjul til 15,6 meter. Det er fastslået, at rådighedstiden i en normalsituation bør være 0,8 sekunder, som er den tid, det tager en person at reagere, hvilket konkret med den målte hastighed ville kræve en afstand på 34,67 meter til den forankørende. Det har ikke nogen betydning for rådighedstiden, hvis en bil har ABS-bremser, idet det er en hjælpefunktion, som træder i funktion, når der trædes på bremsen. Han har foretaget tilsvarende beregning i forhold 13, hvor han har beregnet rådighedstiden til 0,32 sekund ved en hastighed på 108 km/t. Dette giver en afstand mellem køretøjerne på 9,6 meter, hvor der efter normen burde have været 24 meter. Målingen er foretaget med vejstriberne som fikspunkter, idet det er lagt til grund, at disse er opmalet i overensstemmelse med retningslinjerne. Han har lavet to yderligere beregninger, som viser en afstand på højst 17,62 meter og 14,67 meter, hvor den under hensyn til hastigheden burde have været henholdsvis 27,11 og 29,33 meter. I forhold 14 har han på tilsvarende vis lavet 4 beregninger, som alle viser, at afstanden mellem tiltaltes og den forankørende bil var 18,34 meter, hvor den burde have været mindst 28,22 meter, 20,53 meter hvor den burde have været mindst 29,33 meter, 20,08 meter hvor den burde have været mindst 30,89 meter og 13,6 meter, hvor den burde have været mindst 30,22 meter ved de målte hastigheder. Billedfrekvensen på 25 billeder pr. sekund er fastlagt i systemet. Hastighedsmålingssystemet i politibilen bliver kalibreret 1 gang hver uge. Hvis systemet ikke bliver korrekt kalibreret, låser systemet og der skrives ”calibration” på skærmen. Systemet kan således ikke anvendes uden at det er kalibreret. Det kan derfor lægges til grund, at systemet var kalibreret inden for 7 dage. Vidnet bilinspektør Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at han er ansat ved Midt- og Vestsjællands politi. - 10 - Det fremgår, at der var nogle grusbelagte sideveje, som førte ud til og løb langs med den brostensbelagte vej, som tiltalte kørte på i forhold 7, og at det højre hjulpar på et tidspunkt kørte i grus for derefter at køre op på brostensbelægningen igen. Han har i sine beregninger taget højde for, at tiltalte var stresset, og at hans reaktionstid af den grund må antages at have været lavere end normalt. Da forurettede løb baglæns, ville han have slået hovedet, hvis han faldt. Det var således en farlig situation. En samlet vurdering af underlaget, farten, opbremsningerne og den måde, forurettede lå på, gør, at det samlet set var en farlig situation. Han er ikke læge, men udtaler sig som ingeniør med erfaring om bilers kræfter og mulige skadevirkninger. Han har ikke kunnet tage højde for friktionen, men det er klart at friktionen vil være større, hvis man holder med to hænder fremfor en, ligesom hændernes fugtighed kan have betydning. Når bilinspektørerne foretager beregning af last på en ladbil, som ikke er spændt fast, anvendes en beregning, hvori sideacceleration i kurvekørsel på plan vej indgår. Som anført i besvarelsen af spørgsmålet i den supplerende udtalelse af
3. december 2020 er en sådan beregning imidlertid ikke relevant i den foreliggende situation. Vidnet pb. Vidne 4 har vedrørende forhold 10 supplerende forklaret blandt andet, at han i første omgang opfattede forholdet og oprettede sagen som en overtrædelse af racismeparagraffen i straffelovens § 266 b. Det er senere henført under lovens § 267, stk.
4. Han mindes ikke at have hørt, at forurettede på et tidspunkt ønskede forholdet henført under bestemmelsen om ærekrænkelse. Personlige oplysninger Det bemærkes, at straffen på fængsel i 14 dage ved Østre Landsrets ankedom af
5. juli 2019 blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år. Dommen var en anke af Retten i Glostrups dom af
6. april
7. Tiltalte er yderligere straffet ved Retten i Næstveds dom af
8. maj 2021 med 10 dagbøder á 500 kr.

§ 121

. - 11 - Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret supplerende, at han i går blev gift. Det er planen, at de vil bosætte sig i hans hus i Jylland. Han driver fortsat sin advokatvirksomhed, som fortsat er koncentreret om straffesager. Det vil være vanskeligt at drive virksomhed som advokat, hvis han mister sit kørekort. Han kan ikke forvente, at PET vil køre for ham. Det vil blive farligere, hvis han skal benytte offentlig transport. Han er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste i forbindelse med en betinget dom, hvis han måtte blive idømt en frihedsstraf. Landsrettens begrundelse og resultat De enkelte forhold. Forhold 1 – 4, 6 og 8 – 9 Tiltalte er i disse forhold tiltalt for i en række situationer og på sociale medier at have ytret sig på en måde, der er omfattet af straffelovens § 266 b, stk.

1. I forholdene 1 – 2, 4 og 9 er der tillige henvist til bestemmelsens stk.
2. Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Efter bestemmelsens stk. 2, skal det ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed. Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at tiltalte har ytret sig som beskrevet i tiltalen i disse forhold. Af de grunde, der er anført i dommen, og efter det, der er fremkommet vedrørende forhold 5, om den meget nære tidsmæssige sammenhæng mellem politianmeldelsen af Forurettede 1 og indlægget herom på Twitter, tiltrædes det, at Twitterprofilen ”Profilnavn 2” har været anvendt af tiltalte. Landsretten forkaster derfor tiltaltes forklaring om, at den omhandlede profil var oprettet uden hans vidende af én i partiets inderkreds. For så vidt angår forhold 2 finder 5 voterende, at de ytringer, der er omfattet af tiltalen i dette forhold, i det væsentlige er af politisk karakter og ikke har en sådan grov karakter, at de kan anses for at være strafbare, herunder når de fremkommer som led i en politisk meningstilkendegivelse under Folkemødet. - 12 - En voterende finder tiltræder af de af byretten anførte grunde, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Efter stemmeflertallet frifindes tiltalte i forhold
3. I relation til forhold 6 bemærkes, at landsretten finder, at tiltalte med sin udtalelse om, at nogle ”kriminelle samfundstabere” godt kan lide Muhammed, som sammenlignes med en hund eller en rotte, og som beskrives som omfattet af gruppen ”kriminelle samfundstabere” , sammenholdt med beskrivelsen af Koranen som ”den store luderbog” , forsætligt har overtrådt straffelovens § 266 b, stk.
4. Det bemærkes i den forbindelse, at ytringerne set i sammenhængen kun kan forstås således, at de var rettet mod muslimer. For så vidt angår ytringens første del finder landsretten, uanset at tilhørerne i den ophidsede stemning, som tiltalte fremprovokerede, har kunnet opfatte det således, at tiltalte også her satte lighedstegn mellem muslimer og ”kriminelle samfundstabere” – det ikke godtgjort, at tiltalte med sine udtalelser om ”kriminelle samfundstabere” har hæftet dette begreb på mennesker af en bestemt race eller tro. Tiltalte frifindes derfor for denne del af ytringen og findes alene skyldig i det anførte omfang. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført i dommen vedrørende de enkelte forhold, tiltræder landsretten således, at det er bevist, at tiltalte med sine grove ytringer med forsæt har overtrådt straffelovens § 266 b, stk. 1, i forhold 1, 3-4, 6 og 8-
5. Landsretten bemærker, at det er muligt at forholde sig kritisk til personer, som har en anden tro eller etnisk oprindelse, uden groft at forhåne eller nedværdige dem. Landsretten finder derfor, at tiltalte ikke har haft en særlig adgang til at fremsætte ytringer, som han har gjort, i kraft af at være leder af et politisk parti, eller at ytringerne er omfattet af den særlige ytringsfrihed, der må gælde for navnlig politikere som en forudsætning for den frie debat. Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, der er anført i dommen, at ytringerne i forholdene 1, 4 og 9 med rette er henført under bestemmelsens stk. 2 om propagandavirksomhed. Det bemærkes herved, at tiltalte under demonstrationerne var meget bevidst om, at disse blev optaget, og at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte, uanset om han selv eller andre har offentliggjort optagelserne, med forsæt - 13 medvirkede til, at hans taler ved demonstrationerne via sociale medier blev gjort kendt for en bredere kreds med formål at påvirke meningsdannelsen. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført i dommen, tiltrædes det, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forholdene 1, 3–4 og 8–
6. Tiltalte findes endvidere i det ovenfor anførte omfang skyldig i forhold 6 og frifindes i forhold
7. Forhold 5 Det lægges til grund, at en oplysning om politianmeldelse blev lagt op på Twitter få minutter efter, at tiltalte havde indgivet politianmeldelse om dødstrusler fra den pågældende. Under disse omstændigheder lægger landsretten til grund, at det er tiltalte, der har lagt oplysningerne op på Twitter. Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at forurettede ikke havde givet samtykke, og at tiltalte derfor har handlet uberettiget. Landsretten finder ikke, at der forelå en situation, hvor videregivelse kunne ”ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse” , sådan som det fremgår af databeskyttelseslovens § 8, stk.
8. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er nævnt i byrettens dom, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold. Forhold 7 Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det af de grunde, der er anført i dommen, til grund, at tiltalte ved sin kørsel med forurettede på kølerhjelmen tilsidesatte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og voldte nærliggende fare for forurettedes liv eller førlighed. Af de grunde, der er anført i dommen, tiltrædes det endvidere, at tiltalte er straffri i medfør af straffelovens § 13, stk.
9. Forhold 10 Overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, er efter § 275, stk. 1, undergivet privat påtale. Landsretten tiltræder, at anklagemyndigheden har kunnet rejse tiltale, jf. retsplejelovens § 727, stk.
10. Det bemærkes endvidere, at uanset at forurettede først anmeldte forholdet efter - 14 henvendelse fra en politiassistent, finder landsretten, at det er utvivlsomt, at hun ønskede forholdet påtalt, hvilket underbygges af hendes forklaring for landsretten og den nedlagte erstatningspåstand, hvorfor straffelovens § 96, stk.1, ikke er til hinder for en påkendelse af dette forhold. Det er i denne relation uden betydning, at forholdet i første omgang blev beskrevet som en overtrædelse af straffelovens § 266 b, men at der senere blev rejst tiltale

§ 267, stk.

1. Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet i dette forhold. Den omstændighed, at personer, der har overværet andre demonstrationer, er fremkommet med lignende krænkende udtalelser rettet mod tiltalte, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes herved, at der ikke er ført bevis for, at forurettede er fremkommet med udtalelser eller på anden måde har givet tiltalte en anledning til de ærekrænkende udtalelser rettet mod hende. Forhold 11 - 14 Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at tiltalte har kørt som beskrevet i tiltalen i disse forhold, idet landsretten herved lægger til grund, at det anvendte hastighedsmålingssystem var korrekt kalibreret og fungerede korrekt. Særligt i relation til forhold 12 – 14 bemærkes, at på grundlag af de foretagne målinger af tiltaltes hastighed og afstanden til de forankørende, efter den afgivne vidneforklaring og på baggrund af den foreviste videooptagelse er det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte i forholdene 12 – 14 kørte for tæt på de forankørende, og at der med den meget høje hastighed kunne opstå fare for påkørsel. Det bemærkes herved, at det ikke er urimeligt for tiltalte, at der ved beregning af den nødvendige afstand til forankørende er taget udgangspunkt i en reaktionstid på 0,8 sekunder. Straf mv. Samtlige forhold er begået forud for Retten i Næstveds dom af
2. maj 2021, og bortset fra forhold 10, der er begået i prøvetiden, er forholdene tillige begået forud for Østre Landsrets ankedom af
3. juli
4. Straffen fastsættes derfor efter de i dommen nævnte bestemmelser - 15 og efter færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 2, i det hele jf. straffelovens § 89 og jf. til dels straffelovens § 61, stk. 1, og stk.
5. Landsretten finder fælles- og tillægsstraffen passende fastsat til fængsel i 3 måneder og en bøde på 8.500 kr. Landsretten finder det dog forsvarligt, at hele straffen gøres betinget på vilkår som nedenfor bestemt. Af de grunde, der er anført i dommen, tiltrædes det, at tiltalte er frakendt førerretten som sket. Det, tiltalte har anført om sine personlige forhold og behovet for at kunne føre bil for at kunne drive virksomhed som advokat, kan ikke føre til, at frakendelse af førerretten undlades. I relation til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse bemærker landsretten, at der efter forholdenes karakter ikke er grundlag for at antage, at forholdene begrunder en nærliggende fare for, at tiltalte vil misbruge stillingen som advokat. Efter retsplejelovens § 138 kan der tillige ske frakendelse af adgangen til at udøve advokatvirksomhed, hvis forholdene gør tiltalte uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves hertil. Hverken færdselsforholdene eller forhold 5 har en sådan karakter. Landsretten finder endvidere, at ytringerne uanset deres grovhed ikke har en sådan karakter, at de gør tiltalte uværdig til den agtelse og tillid, der kræves til at udøve advokatvirksomhed. Tiltalte frifindes derfor for påstanden om rettighedsfrakendelse. De juridiske dommere bemærker vedrørende den nedlagte påstand om erstatning i forhold 10, at tiltaltes udtalelse er af en sådan grovhed, at forurettede er berettiget til tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens §
6. Udtalelsen er fremsat efter seneste ændring af erstatningsansvarslovens § 26 (lov nr. 1719 af
7. december 2018, der trådte i kraft den
8. januar 2019). Udtalelsen er imidlertid fremsat under en demonstration med ganske få deltagere, og det fremgår ikke af det godt 3 timer lange videoklip, der efterfølgende blev offentliggjort på sociale medier, at krænkelsen er rettet mod forurettede. Landsretten finder på denne baggrund, at erstatningen passende kan fastsættes til 5.000 kr. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. - 16 Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at straffen på fængsel i 3 måneder udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Tiltalte skal endvidere betale en bøde på 8.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. Dommens bestemmelse om ubetinget frakendelse af førerretten i 1 år fra endelig dom stadfæstes. Tiltalte frifindes for påstanden om frakendelse af retten til at beskæftige sig med straffesager og sager om fri proces. Tiltaltes erstatning til Forurettede 3 nedsættes til 5.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.