HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. januar 2023 Sag BS-14654/2022-HJR (1. afdeling) TryghedsGruppen smba (advokat Jan Steen Hansen) mod Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) I tidligere instans

§ 16A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk.

4,

1. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C,” Bestemmelsen blev (med udtrykket ”Udbytteindkomst” og ikke ”Aktieind-komst”) indsat i personskatteloven ved lov nr. 218 af
2. april 1991 om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte). Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. (Folketingsti-dende 199091,
3. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 9, sp. 225 ff.): ”
4. Skattereformaftalen. Lovforslagets formål er at ophæve dobbeltbeskatningen af aktieudbyt-ter. Skattereformaftalen af
5. juni 1985 mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum Demokraterne, Kristeligt Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet indeholdt følgende afsnit: ’Den gældende dobbeltbeskatning af aktieudbytter m.v. ophæves, såle-des at udloddet selskabsoverskud for fremtiden ikke beskattes både i selskabet og hos aktionæren.’ …
6. Gældende regler I dag lempes dobbeltbeskatningen ved at skattemyndighederne yder udbyttemodtageren en skattegodtgørelse på 25 pct. af udbyttet, når be- 11 løbet selvangives. Skattegodtgørelsen og udbyttet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For personer medregnes udbyttet og skattegodtgørelsen tillige ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Når skatten er beregnet, modregnes skattegodtgørelsen i det samlede skattebeløb. Det udbyttegivende selskab indeholder en foreløbig kildeskat på 30 pct. af udbyttet, som modregnes i slutskatten. Kildeskatten har der-for ingen betydning for aktionærens samlede skat af udbyttet. …
7. Baggrunden for lovforslaget. Lovforslaget er udformet under hensyn til følgende krav, der alle var indeholdt i skattereformaftalen: 1) udloddet selskabsoverskud beskattes ikke både i selskabet og hos aktionæren, … ad
8. Begrebet dobbeltbeskatning. Ved begrebet ’dobbeltbeskatning’ kan forstås det forhold, at den samme indtægt beskattes i flere led. Det er dog mere nærliggende at forstå begrebet ’dobbeltbeskatning’ som den merbeskatning, som er resultatet af, at den samme indkomst beskattes i to eller flere led. På den bag-grund kan en ophævelse af dobbeltbeskatningen ske ved at beskatnin-gen af udbyttet – i selskabet og hos aktionæren – tilsammen reduceres til et niveau, der svarer til det beskatningsniveau, som andre tilsva-rende indkomster er undergivet. En beskatning af udbytte med 30 pct. vil for personer bevirke en samlet beskatning af udloddet selskabsindkomst på 57 pct. Når man tager hensyn til, at selskabet først betaler skat i året efter indtjeningsåret, og at udbytteskatten også først forfalder i det efterfølgende år, vil den sam-lede beskatning svare til beskatningsniveauet for anden kapitalind-komst optjent direkte af en person.” Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i § 4 a, stk. 1, nr. 1, fremgår bl.a. (anf. st., sp. 235): ”Efter forslaget skal aktieudbytte ikke længere indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kapitalindkomsten eller den personlige indkomst. Udbyttet beskattes derimod som ’udbytteindkomst’, der bli-ver en særskilt indkomstart i forbindelse med skatteberegningen. Udbytteindkomsten omfatter de udbytter, som efter de gældende regler berettiger til skattegodtgørelse …. Det vil først og fremmest sige ud-bytte fra aktie- og anpartsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
9. Tilsvarende gælder udbytte fra aktieselskabslignende selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens 12 § 1, stk. 1, nr. 2, hvor ingen af selskabsdeltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og hvor overskuddet fordeles i forhold til den indskudte kapital.” Ved lov nr. 421 af
10. juni 1993 om ændring af bl.a. aktieavancebeskatningslo-ven (Ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v.) blev udtrykket ”Udbytteindkomst” i § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændret til ”Aktieindkomst” . Selskabsskatteloven Personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, henviser til bl.a. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 2e, 2h og
11. Disse bestemmelser har denne ordlyd: Ӥ
12. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: … 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar, … 2e) elselskaber … Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform… … 2h) vandforsyningsselskaber… Skattepligten gælder uanset vand- henholdsvis spildevandsforsyningsselskabets organisationsform… … 4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a,” Ligningsloven Personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, henviser endvidere til ”aktieindkomst ef-ter ligningslovens § 16 A” . Ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, har denne ordlyd: ”§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk.
13. Stk. 2 . Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.” 13 Bestemmelsen blev indsat i loven ved lov nr. 160 af
14. maj 1961 om pålignin-gen af indkomst- og formueskat til staten. Af lovens forarbejder fremgår bl.a. (Folketingstidende 1960-61,
15. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 7, sp. 833): ”Reglerne om, hvad der skal betragtes som indkomstskattepligtigt udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer indeholdes i den i § 6 foreslåede ny § 16 A i ligningslovbekendtgørelsen. De hidtidige regler herom findes i statsskattelovens § 4 e, jfr. ligningslovens §
16. Ifølge statsskattelovens § 4 e betragtes som skattepligtigt udbytte alt, hvad der af et selskab udbetales aktionærer eller andelshavere som en del af selskabets i sidste eller tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen sker i form af dividende, som udlodning ved selskabets likvidation el. lign. eller ved udstedelse af friaktier. Denne bestemmelse er ved ligningslovens § 6 suppleret med en re-gel om, at indkomstskattepligten ikke alene omfatter udbytte, der ud-loddes af det gennem selskabets drift indtjente overskud, men også ud-lodning af en af selskabet på anden måde, f. eks. ved realisation af formuegenstande, indvunden fortjeneste. Efter den foreslåede § 16 A omfatter indkomstskattepligten principielt enhver udlodning fra selskabet, uanset om denne hidrører fra indtjent overskud, indkomstskattefri formueforøgelser eller fra den i selskabet indskudte kapital. Friaktier og friandele betragtes dog ikke som ud-bytte. Det samme gælder likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.” Aktieavancebeskatningsloven Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2, har denne ordlyd: ”§
17. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Stk.
18. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anpar-ter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. …” Bestemmelsen kan føres tilbage til § 1 i lov nr. 295 af
19. juni 1981 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., der bygger på betænkning nr. 856/1978 om beskatning af aktieavancer. I denne betænkning anføres (s. 189) om beskatningshjemlen efter den dagældende bestemmelse i § 2, nr. 6, i lov om særlig indkomstskat bl.a.: 14 ”Efter § 2, nr. 6, i lov om særlig indkomstskat, henregnes der til den særlige indkomst fortjeneste og tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Det er imidlertid fast antaget, at udtrykket ’lignende værdipapirer’ kun omfatter værdipapirer, der giver indehaveren en egentlig andelsret i selskabet, hvilket netop ikke er tilfældet for så vidt angår konvertible obligationer. Ihændehaveren af en konvertibel obligation er ikke lodtager til en del af selskabets formue, men er kreditor i selskabet, og dækkes i tilfælde af selskabets opløsning sammen med selskabets simple kreditorer forud for selskabets aktionærer eller andelshavere.” Anbringender TryghedsGruppen har supplerende anført navnlig, at henvisningen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, til ligningslovens § 16 A ikke indebærer et dobbeltkrav, således at der både skal være tale om udbytte fra selskaber omfattet af f.eks. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og udbytte af aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer. Henvisningen i § 4 a, stk. 1, nr. 1, er alene en henvisning til udbyttedefinitionen i § 16 A, stk.
20. I den foreliggende sag er det der-for tilstrækkeligt til at anse udbetaling af bonus som aktieindkomst, at TryghedsGruppen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og at den udbetalte bonus har karakter af udlodning til medlemmerne. Denne forståelse af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, er i overensstemmelse med bestemmelsens formål, der er at undgå dobbeltbeskatning. Forståelsen stemmer også med forarbejderne, hvor det er anført, at sigtet var, at aktieind-komst skulle omfatte de udbytter, som efter de dagældende regler var berettiget til skattegodtgørelse. Dette var udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskatte-lovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. bl.a. Skatteministeriets cirkulære nr. 37 af
21. februar 1977 om lempelse af dobbeltbeskatningen af udloddede selskabsindkomster. Forståelsen støttes også af sammenhængen med anden lovgivning, herunder kildeskattelovens § 65, stk.
22. Efter denne bestemmelse skal der i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger omfattet af f.eks. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, indeholdes skat af udbyttet. Udbyttebegreberne i personskatteloven og kildeskatteloven er identiske, og dette viser, at enhver udlodning af udbytte fra et selskab omfattet af f.eks. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, er aktieud-bytte efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr.
23. Det gælder, uanset om der er tale om udbytte af aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer. Endvidere støttes forståelsen af sammenhængen med de senere udvidelser af anvendelsesområdet for personskattelovens § 4 a, stk. 1, med andelsselskaber, 15 elselskaber og vandforsyningsselskaber. Af forarbejderne til de pågældende lovændringer fremgår, at udbytte, der modtages fra sådanne selskaber, skal beskattes som aktieudbytte hos modtageren, og det anføres ikke, at dette alene skulle gælde for de foreninger og selskaber, hvor modtagerne har aktier, an-delsbeviser eller lignende værdipapirer. Hvis Højesteret finder, at beskatning som aktieindkomst efter personskattelo-vens § 4 a, stk. 1, nr. 1, kræver, at medlemmerne af TryghedsGruppen har ak-tier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer, er kravet opfyldt. Udbetaling af bonus er udlodning af udbytte, og medlemmerne har andelsbeviser i Trygheds-Gruppen. Under alle omstændigheder har medlemmerne andelsret i Trygheds-Gruppen og dermed ”lignende værdipapirer” , idet medlemmerne i tilfælde af opløsning har et vedtægtsbestemt krav på en andel af formuen. Dette er godt-gjort ved Erhvervsstyrelsens vejledende udtalelse af
24. oktober
25. Det kan ikke herudover indlægges i udtrykket ”lignende værdipapirer” , at værdipapiret skal kunne omsættes. Skatteministeriet har supplerende anført navnlig, at personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, indebærer et dobbeltkrav, idet ikke alle udbetalinger fra selskaber, der er nævnt i bestemmelsen, skal beskattes som aktieindkomst. Det er alene beløb, der f.eks. kan kvalificeres som

§ 16A, der beskattes som aktieindkomst.

Dette følger af ordlyden af § 4 a, stk. 1, nr. 1, og der er ikke i forarbejderne holdepunkter for en anden forståelse. Denne forståelse er i overensstemmelse med den overordnede sammenhæng i beskatningssystemet. Formålet med indførelsen af § 4 a var at ophæve dobbeltbeskatning af aktieudbytte, og ophævelsen var basereret på den forudsætning, at der allerede er sket beskatning af midlerne i det pågældende selskab, og at beskatning af udbyttet som personlig indkomst hos modtageren vil udgøre dobbeltbeskatning, dvs. beskatning af den samme indkomst to gange. En sådan dobbeltbeskatning sker imidlertid kun, hvis der er tale om udlodning til en per-son, som i forvejen er ejer eller medejer af den kapital, der har genereret udlod-ningen. Hvis udbetaling derimod sker til selskabsdeltagere, der ikke er ejere eller medejere af selskabets kapital, er der ikke tale om dobbeltbeskatning, og formålet med § 4 a taler derfor imod at anse en sådan udbetaling for aktieindkomst. Sammenhængen med anden skattelovgivning, herunder de tidligere regler om skattegodtgørelse, kildeskattelovens § 65, stk. 1, og de løbende udvidelser af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, med bl.a. andelsselskaber, elselskaber og vandforsyningsvirksomheder, fører ikke til andet resultat. TryghedsGruppens bonus til selskabets medlemmer har ikke karakter af ud-bytte, da medlemmerne ikke har ejerbeføjelser over selskabets kapital, og med-lemmerne har i øvrigt hverken aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer 16 i selskabet. Det ville forudsætte, at medlemmerne kunne sælge eller på anden måde omsætte det pågældende værdipapir og opnå et provenu ved udtræden, og at ejeren havde krav på en andel af selskabets formue i tilfælde af likvida-tion, jf. herved SKM 2001.11 Ø og UfR 2004.2121 H. Ingen af disse betingelser er opfyldt. Det er således ubestridt, at medlemmerne af TryghedsGruppen ikke kan overdrage deres medlemskab eller opnå en øko-nomisk gevinst, når de ophører med at være forsikringstagere i Tryg Forsikring, hvor også deres medlemskab af TryghedsGruppen automatisk ophører. Med-lemmerne er heller ikke i TryghedsGruppens vedtægter sikret nogen ret til li-kvidationsprovenu i tilfælde af opløsning. Det er meget hypotetisk, at Tryg-hedsGruppen overhovedet skulle blive opløst, og der er efter formuleringen af vedtægterne ikke noget til hinder for, at visse medlemmer eller grupper af med-lemmer i givet fald ikke får andel i formuen. Det sidste er ikke afkræftet ved Er-hvervsstyrelsens vejledende udtalelse af 18. oktober 2022. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Den 11. januar 2017 anmodede TryghedsGruppen smba Skattestyrelsen om bindende svar på, hvorvidt en kommende udlodning fra selskabet til dets delta-gere skulle beskattes som aktieindkomst hos de deltagere, der er fysiske perso-ner. Den 27. juni 2017 besvarede Skatterådet spørgsmålet med ”Nej” . TryghedsGruppen påklagede svaret til Landsskatteretten, som den 19. februar 2020 ændrede svaret til ”Ja” . Sagen angår, hvad der er den rigtige besvarelse af TryghedsGruppens spørgs-mål. Problemstillingen er, om bonus, som TryghedsGruppen efter reglerne i sel-skabets vedtægter udbetaler til sine medlemmer, skal beskattes som aktieind-komst eller som personlig indkomst. Generelt om regelsættet Efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, omfatter aktieindkomst bl.a.

§ 16A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr.

1. Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (med visse undtagelser) udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 1, henregnes til udbytte (med visse undtagelser) alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere. Højesteret finder, at henvisningen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, til ligningslovens § 16 A efter sin ordlyd må forstås således, at det for at anse en indkomst for aktieindkomst er en betingelse, at der er tale om udbytte af aktier, an- 17 delsbeviser eller lignende værdipapirer som nævnt i § 16 A, stk.
2. Der er ikke i forarbejderne til personskattelovens § 4 a eller efter bestemmelsens formål grundlag for en anden forståelse. Det måtte på den baggrund kræve klare holdepunkter i sammenhængen med øvrig lovgivning på skatteområdet at anlægge en anden forståelse af person-skattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, og Højesteret finder, at sådanne holdepunkter ikke foreligger. Højesteret tiltræder derfor, at beskatning som aktieindkomst ef-ter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, af

§ 16

A forudsætter, at den pågældende har aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer i selskabet, jf. § 16 A, stk.

1. Udtrykket ”lignende værdipapirer” i ligningslovens § 16 A, stk. 1, er ikke defineret i loven eller dens forarbejder, men må indebære, at der skal være tale om værdipapirer, som efter en samlet vurdering har relevante lighedstræk med ak-tier og andelsbeviser. Udtrykket anvendes også i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, og i betænkning nr. 856/1978 om beskatning af aktieavancer, der lig-ger til grund for loven, er det om samme udtryk i den tidligere bestemmelse i § 2, nr. 6, i lov om særlig indkomstskat anført, at værdipapiret skal give indeha-veren en egentlig andelsret i det pågældende selskab, således at vedkommende er lodtager til en del af selskabets formue. Højesteret finder, at der ved bedømmelsen af, om et værdipapir må anses for ”lignende” en aktie eller et andelsbevis, må lægges vægt på, hvilke rettigheder den pågældende ifølge værdipapiret har i selskabet, herunder til en andel af dets formue i tilfælde af opløsning og til at overdrage eller på anden måde om-sætte værdipapiret. Der er som anført tale om en samlet vurdering, og der kan ikke på forhånd opstilles ufravigelige betingelser for at anse et værdipapir for ”lignende” efter § 16 A, stk.
2. Konkret om TryghedsGruppen Som anført af landsretten er TryghedsGruppen omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
3. Medlemmerne har ikke aktier eller andelsbeviser i TryghedsGruppen, og det afgørende efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, er derfor, om udbetalt bonus kan anses for udbytte af lignende værdipapirer, jf. ligningslovens § 16 A, stk.
4. Ved vurderingen af dette spørgsmål lægger Højesteret vægt på de samme for-hold som landsretten. Højesteret tiltræder, at rettighederne som medlem af TryghedsGruppen er så begrænsede, at der ikke er tale om lignende værdipapi-rer, og finder i den forbindelse, at Erhvervsstyrelsens vejledende udtalelse af
5. oktober 2022 ikke kan føre til en anden vurdering. Højesteret tiltræder herefter, at der ikke er tale om aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, og stadfæster derfor dommen. 18 THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal TryghedsGruppen smba betale 600.000 kr. til Skatteministeriet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.