UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 23. januar 2023 Sag 107/2021 Anklagemyndigheden mod Sigtede (advokat Thorkild Høyer) I tidligere instanse

regler om aktindsigt havde krav på. De fremsendte rapporter indgik efterfølgende i straffesagens akter. Forsvareren gentog og fastholdt sin anmodning om udlevering af alle oplysninger i relation til brevet. Byretten besluttede den 20. april 2021, at anklagemyndigheden skulle indlevere en redegørel-se til retten, jf.

§ 746, stk.

2,

1. pkt., med kopi til forsvarerne om afgørelsen om aktindsigt. Den
2. maj 2021 pålagde byretten anklagemyndigheden over for retten at fremlægge det materiale, som tvisten angik, således at retten kunne tage stilling til, om materialet var omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt efter

§ 729a, stk.

3,

1. pkt. Den
2. juni 2021 blev der afholdt retsmøde, hvor anklagemyndigheden, PET og en i medfør af

§ 784, stk.

2, beskikket indgrebsadvokat for tiltalte deltog. Forsvareren var ikke indkaldt. Af Retten i Holbæks kendelse af 2. juni 2021 fremgår: ”På baggrund af anklagemyndighedens redegørelse og de fremlagte bilag, der således må anses at udgøre det omtvistede materiale i sagen, samt oplysning fra PET om, at forsvarerne har modtaget det materiale, som de har krav på efter

regler, må retten lægge til grund, at forsvarerne har modtaget det materiale, som de har krav på ef-ter

§ 729a, stk.

1. Retten har herefter ikke grundlag for at meddele pålæg om fremlæggelse af andet materiale eller i øvrigt at foretage yderligere i anledning af anmodningen fra advokat Thor-kild Høyer om yderligere aktindsigt, hvorfor - 3 bestemmes Anmodningen fra advoka t Thorkild Høyer om yderligere aktindsigt kan ikke fremmes.” Ved mail af
2. juni 2021 kærede forsvareren kendelsen til landsretten. Den
3. august 2021 afsagde landsretten kendelse, hvoraf fremgår: ”Det lægges til grund, at der ikke forefindes yderligere materiale vedrørende efterforskning af det anonyme brev. Forsvarerens begæring om aktindsigt anses herefter for bortfaldet. Thi bestemmes: Forsvarerens begæring om aktindsigt bortfalder.” Efter det oplyste blev landsrettens kendelse sendt til forsvarerne, der således blev gjort be-k endt med PET’s oplysning om, at der ikke var yderligere materiale om efterforskningen af det anonyme brev. Anklagemyndigheden har oplyst, at Statsadvokaten i København den
4. december 2021 opgav påtale i sagen mod Sigtede. Retsgrundlag

§ 729a, stk.

3,

1. pkt. har ordlyden: ”Stk.
2. Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtels en angår.” Bestemmelsen har sin oprindelse i

§ 745, stk.

1,

1. pkt., der blev indført ved lov nr. 243 af
2. juni 1978 og byggede på betænkning nr. 622/1971 om efterforskning i straf-fesager mv., jf. også Folketingstidende 1977-78, tillæg A, lovforslag nr. L 134, sp.
3. Ved lov nr. 436 af
4. juni 2003 fik

§ 745, 1.

pkt., den ordlyd, som § 729 a, stk. 3,

1. pkt. har i dag. Af de almindelige bemærkninger til lovændringen fremgår om forsva-rerens adgang til aktindsigt bl.a. (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag nr. L 218, s. 6725 ff.): - 4 - ”Justitsministeriet finder, at det er af afgørende betydning, at politiets muligheder for at modtage informationer, der er helt nødvendige for en effektiv bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet, ikke begrænses ud over, hvad der er nødvendigt for at varetage retssikkerhedsmæssige hensyn. På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 745 (tidligere § 745, stk. 1, jf. nedenfor pkt. 3.3.
2. om den foreslåede opdeling af denne bestemmelse) om forsvarerens adgang til aktindsigt begrænses til at vedrøre materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den konkrete sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Det bemærkes dog, at materiale, som anklagemyndigheden har til hensigt at fremlægge under domsforhandlin-gen, fortsat altid vil være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt, uanset om mate-rialet er tilvejebragt til brug for den konkrete sag eller ej. Den foreslåede bestemmelse i § 745,
3. pkt., indeholder to kriterier, der begge skal være opfyldt, for at materiale er omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt. Således skal materialet være

§ 746, stk.

2 blev indsat ved lov nr. 436 af

1. juni 2003, og har ordlyden: - 5 ” Stk.
2. Ved tvistigheder om lovligheden af politiets afgørelser efter § 729 a, stk. 3,
3. pkt., eller § 729 b, stk. 2,
4. pkt., skal politiet redegøre for grundene til den afgørelse, der er truffet. Retten kan endvidere pålægge politiet over for retten at fremlægge det materiale, som tvisten angår.” Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 215 af
5. marts 2004, hvor bestemmel-sen blev konsekvensændret med henvisningerne til § 729 a, stk. 3,
6. pkt., og § 729 b, stk.
7. Bestemmelsen blev oprindelig foreslået med følgende ordlyd (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag nr. L 218): ”Stk.
8. Ved tvistigheder om lovligheden af politiets afgørelser efter § 745,
9. pkt., skal politiet ikke fremlægge det materiale, som tvisten angår. Retten kan dog pålægge politi-et at redegøre for grundene til den afgørelse, der er truffet.” Af forarbejderne fremgår bl.a. (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag nr. L 218, s. 6749-50): ”Til § 2, nr. 10 (

§ 746, stk.

2) Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 746 om rettens afgørelse af tvister om lovligheden af politiets efterforskningsskridt samt om sigtedes og forsvarerens beføjel-ser. Den nye bestemmelse indebærer, at for så vidt angår tvister om, hvorvidt materiale er omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt efter § 745,

1. pkt., skal politiet ikke i ret-ten fremlægge det materiale, som tvisten angår. Retten kan derimod pålægge politiet at redegøre for grundene til den afgørelse, der er truffet. Redegørelsen kan være skriftlig, og den skal angive, hvor oplysningerne stammer fra, og hvem oplysningerne omhandler. Endvidere skal redegørelsen indeholde en begrun-delse for, hvorfor politiet har vurderet, at de pågældende oplysninger falder uden for anvendelsesområdet for § 745,
2. pkt., om forsvarerens adgang til aktindsigt. Derimod forudsættes redegørelsen ikke at skulle indeholde en mere detaljeret gennemgang af oplysningerne i det materiale, som efter politiets opfattelse falder uden for bestemmelsen i § 745,
3. pkt. Retten kan anmode om yderligere dokumentation vedrørende karakteren af det materiale, som tvisten vedrører. Retten træffer sin afgørelse på baggrund af rede-gørelsen og de argumenter parterne i øvrigt måtte have fremsat for retten. Rettens afgø-relse kan kæres.” Forslaget mødte kritik, og bestemmelsens ordlyd blev dermed ændret til den nuværende i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Af udvalgsbetænkning til lovforslaget (Folketingstidende 2002-03, tillæg B, lovforslag nr. L 218, s. 1670) fremgår herom bl.a.: - 6 ”Præsidenterne for retterne i Århus, Aalborg, Odense og Roskilde, Den Danske Dommerforening samt Advokatrådet har i deres høringssvar bl.a. kritiseret, at retten skal træffe afgørelse om lovligheden af politiets afgørelse efter den foreslåede § 745,
4. pkt., uden at have fået forelagt det materiale, som tvisten angår. Justitsministeriet har hertil i den kommenterede høringsoversigt bemærket, at ministeri-et ikke finder, at forsvareren bør have lejlighed til at gøre sig bekendt med materialet i forbindelse med rettens prøvelse af, om politiets afgørelse er i overensstemmelse med § 745 (dvs. at der er tale om materiale, der ikke indgår i den konkrete sag), når retten efterfølgende kan beslutte, at materialet falder uden for forsvarerens adgang til aktindsigt. Justitsministeriet har endvidere bemærket, at ministeriet ikke har fundet det hensigtsmæssigt, at der skabes en situation, hvor retten kan træffe en afgørelse på grundlag af oplysninger, som forsvareren ikke har adgang til. Efter en fornyet overvejelse bl.a. i lyset af høringssvarene, foreslås det, at den foreslåe-de bestemmelse i § 746, stk. 2, ændres. Det foreslås for det første, at politiet, for så vidt angår tvister om, hvorvidt materiale er omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt efter § 745,
5. pkt., over for retten og forsvareren i alle tilfælde skal redegøre for grundene til den afgørelse, der er truffet. Det foreslås dernæst, at retten kan pålægge politiet over for retten at fremlægge det materiale, som tvisten angår. Retten kan således, hvis retten skulle ønske yderligere dokumentation vedrørende karakteren af det materiale, som tvisten angår, anmode politiet om at få forelagt det pågældende materiale. Materialet skal i givet fald alene fremlægges over for retten, og forsvareren får således ikke adgang til at se materialet. Træffer retten – efter at politiet over for retten har fremlagt det materiale, som tvisten angår – afgørelse om, at politiets afgørelse er i overensstemmelse med § 745, og at ma-terialet derfor falder uden for forsvarerens adgang til aktindsigt, vil dommeren under den efterfølgende straffesag være inhabil, jf. ændringsforslag nr. 1.” Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven) § 12 og § 13 har følgende ordlyd: ”§
6. En fysisk eller juridisk person har ikke ret til indsigt i oplysninger, som Politiets Efterretningstjeneste behandler om vedkommende, eller ret til indsigt i, hvorvidt tjene-sten behandler oplysninger om vedkommende. Stk.
7. Hvis særlige forhold taler for det, kan Politiets Efterretningstjeneste give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i stk.
8. §
9. En fysisk eller juridisk person kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16, stk. 1, om at undersøge, hvorvidt tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den på-gældende meddelelse herom. … Stk.
10. Hvis særlige forhold taler herfor, kan Tilsynet med Efterretningstjenesterne pålægge tjenesten at give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i § 12, stk. 1.” - 7 Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 604 af
11. juni
12. Lovforslaget byggede på betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE. Om indsigt i oplysninger hos PET fremgår af de almindelige bemærkninger bl.a. (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag nr. L 161, s. 3640): ”
13. Indsigt i oplysninger hos Politiets Efterretningstjeneste 7.
14. Gældende ret … Med henvisning til offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser, hvoraf det bl.a. føl-ger, at retten til aktindsigt ikke gælder sager inden for strafferetsplejen, jf. lovens § 2, stk. 1, og at oplysninger kan undtages fra aktindsigt af hensyn til bl.a. statens sikkerhed samt forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser og lignende, jf. lovens § 13, oplyser PET – medmindre der foreligger særlige omstændigheder – efter tjene-stens praksis ikke personer om, hvorvidt efterretningstjenesten er i besiddelse af oplys-ninger om de pågældende. I begrundelsen for et afslag på indsigt anføres normalt, at det på baggrund af de særlige arbejdsopgaver, der påhviler PET, er tjenestens opfattelse, at det ikke kan oplyses, om en person er registreret, idet en sådan oplysning i sig selv kan medføre afgørende skadevirkninger for efterretningstjenestens virksomhed. … 7.
15. Udvalgets overvejelser Der er efter udvalgets opfattelse en række hensyn, som generelt taler for, at borgerne skal have ret til direkte indsigt i form af egenacces i oplysninger om vedkommende selv hos offentlige myndigheder. … Ved vurderingen af spørgsmålet om indsigtsret må der imidlertid efter udvalgets opfat-telse lægges vægt på, at efterretningstjenesten også for fremtiden fuldt ud skal kunne varetage sine opgaver. Ligeledes må der lægges vægt på det særlige hensyn til fortrolig-hed, der knytter sig til efterretningstjenestens virksomhed. Hensynet til aktuelle sager om undersøgelser med henblik på at forebygge og opklare forbrydelser taler ifølge udvalget med betydelig vægt for, at der ikke gives indsigt i efterretningstjenestens oplysninger. Dette hensyn gør sig imidlertid også gældende i sa-ger, hvor oplysningerne ikke længere skønnes at have interesse for PET, idet en ret til indsigt vil kunne give viden om PET’s arbejdsmetoder, sam arbejdspartnere, kilder mv. og vil kunne påvirke efterretningstjenestens fremtidige virksomhed i negativ retning. Indsigt i den enkelte sag kan måske forekomme ubetænkelig, men oplysninger fra flere sager vil kunne sammenholdes på en sådan måde, at oplysningerne giver information om f.eks. kilder og arbejdsmetoder. … Der er således efter udvalgets opfattelse en række hensyn, som med betydelig vægt taler imod at give ret til direkte indsigt i oplysninger hos PET. Det gælder navnlig hensynet til efterretningstjenestens fremtidige virke og hensynet til beskyttelse af enkeltpersoner. - 8 - Udvalget har overvejet, om persondatalovens indsigtsregler skal sættes i kraft for PET. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at de ovenfor nævnte generelle hensyn mod ind-sigtsret taler afgørende imod, at der efter begæring fra en borger i almindelighed gives indsigt i personoplysninger, der behandles af PET. Ikraftsættelse af persondatalovens indsigtsregler med en hovedregel om indsigtsret og nogle nærmere bestemte undtagelser ville efter udvalgets opfattelse ikke give et retvisende billede af den praksis, der nød-vendigvis må udformes i tilslutning til disse bestemmelser, hvis formål et med PET’ s behandling af personoplysninger og de bagved liggende undersøgelser ikke skal kom-promitteres. Udvalget henviser i den forbindel se til PET’s praksis efter offentlighedsloven, hvor rea liteten efter udvalgets opfattelse er, at PET ikke giver indsigt efter offentlighedslovens regler og heller ikke be- eller afkræfter, at oplysninger om en enkeltperson behandles. PET har efter det oplyste kun i ganske særlige tilfælde fraveget denne praksis. Som ene-ste eksempel er nævnt tilfælde, hvor det ville kunne få alvorlige psykiske skadevirknin-ger for en person, hvis personen ikke fik oplyst, at vedkommende ikke var registreret hos PET. … Der kan efter udvalgets opfattelse forekomme særlige forhold, hvor den registrerede har en så afgørende interesse i at få kendskab til, om PET behandler oplysninger om den pågældende og i bekræftende fald at få hel eller delvis indsigt i oplysningerne, at det generelle hemmeligholdelseshensyn bør vige. Udvalget finder, at det i sådanne tilfælde bør være muligt at pålægge PET at give oplysning om, at der ikke behandles oplysninger om en person, eller at give personen hel el-ler delvis indsigt i de oplysninger, der behandles. En sådan indsigtsret bør kunne gives af PET selv eller af PET efter pålæg fra tilsynet. Det er med mellemrum forekommet, at der i den offentlige debat er fremkommet sensi-tive oplysninger om enkeltpersoners forhold, som angives at hidrøre fra PETs arkiver mv. Såfremt afgørende modhensyn ikke gør sig gældende, kan rimelighedshensyn efter udvalgets opfattelse tale for, at PET eller tilsynet kan be- eller afkræfte, om oplysnin-gerne kan hidrøre fra PETs materiale og i bekræftende fald at give de pågældende hel eller delvis indsigt i oplysningerne. Der kan endvidere tænkes tilfælde, hvor en uberettiget behandling af personoplysninger har påført en person en væsentlig økonomisk eller ikke-økonomisk skade. Også i sådan-ne tilfælde bør det være muligt at give den skadelidte hel eller delvis indsigt i PETs oplysninger, hvis ikke afgørende hensyn taler imod. Desuden kan det ifølge udvalget komme på tale at give indsigt, hvis manglende indsigt vurderes at have afgørende psykologiske skadevirkninger for personen, og afgørende hensyn mod indsigt ikke gør sig gældende. Uanset det anførte ligger der efter udvalgets opfattelse en række tungtvejende hensyn bag reglerne om indsigtsret. Udvalget finder imidlertid, at disse hensyn i væsentligt om-fang vil kunne varetages ved, at der gives den enkelte borger en indirekte indsigtsret. Udvalget foreslår, at indholdet af en sådan indsigtsret skal være, at tilsynet efter anmod-ning fra en borger, skal kunne undersøge, om PET behandler oplysninger om den på- - 9 gældende. Tilsynsmyndigheden skal være borgerens garant for, at PET ikke uberettiget behandler oplysninger om borgeren. Heri ligger, at tilsynsmyndigheden skal kunne pålægge PET at slette oplysninger, som PET efter tilsynsmyndighedens opfattelse behand-ler med urette. Af tilsynets meddelelse til borgeren om den undersøgelse, der er foreta-get på den pågældendes vegne, skal imidlertid alene kunne udledes, at der ikke uberetti-get behandles oplysninger om borgeren, og ikke om der slet ikke behandles eller har været behandlet oplysninger, om der tidligere uberettiget har været behandlet oplysnin-ger, eller om der berettiget behandles oplysninger.” Af de specielle bemærkninger til § 12, fremgår bl.a. (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag nr. L 161, s. 71): ”Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, at fysiske og juridiske personer ikke har ret til indsigt i oplysninger, som PET behandler om personen, og heler ikke har ret til indsigt i, hvorvidt tjenesten behandler oplysninger om personen. Baggrunden for bestemmelsen er, at der ikke kan gives indsigt i PETs behandling af personoplysninger og de bagvedliggende undersøgelser, hvis PET skal kunne udføre si-ne arbejdsopgaver på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. § 12, stk. 1, skal ses i sammenhæng med forslaget til § 13, stk. 1, om indirekte indsigts-ret, hvorefter en person kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at under-søge, hvorvidt tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den pågældende. Efter stk. 2 kan PET give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis særlige forhold taler for det. De generelle hensyn, der taler mod indsigt, vil kunne vige i helt særlige tilfælde, hvor borgeren har en afgørende interesse i at få indsigt. Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes i tilfælde, hvor det ville kunne få alvorlige psykiske skadevirkninger for en person, hvis personen ikke får oplyst, at vedkommende ik-ke er registreret hos PET. Der kan endvidere tænkes tilfælde, hvor en uberettiget be-handling af personoplysninger har påført en person en væsentlig økonomisk eller ikke-økonomisk skade. Efter forslaget til § 13, stk. 2, kan Tilsynet med Efterretningstjenesterne pålægge PET at give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i § 12, stk. 1, hvis særlige forhold taler for det.” Af de specielle bemærkninger til § 13, fremgår bl.a. (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag nr. L 161, s. 71-72): ”Det følger af bestemmelsens stk. 1, at tilsynet skal Sikre, at PET ikke uberettiget behandler oplysninger om borgeren og herefter skal give den pågældende meddelelse herom. Af meddelelsen skal imidlertid alene kunne udledes, at der ikke uberettiget behand-les oplysninger om den pågældende. Det skal ikke fremgå eller kunne udledes, om der ikke behandles eller har været behandlet oplysninger, om der tidligere uberettiget har været behandlet oplysninger, eller om der berettiget behandles oplysninger. - 10 Efter stk. 2 kan tilsynet pålægge PET at give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i § 12, stk. 1, hvis særlige forhold taler for det. Bestemmelsen har karakter af en sikkerhedsventil, der supplerer § 12, stk.
16. Det forudsættes, at PET høres, inden der træffes afgørelse efter denne bestemmelse. Det forhold, at PET uberettiget måtte have behandlet oplysninger om en person mv., er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at tilsynet kan pålægge PET at give indsigt i oplysninger om den pågældende efter stk.
17. Om karakteren af de særlige forhold, der kan begrunde et pålæg til PET, henvises til pkt. 7.2 og 7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkninger til lovforslagets § 12.” Anbringender Anklagemyndigheden har anført navnlig, at sagen er indbragt for Højesteret med henblik på at få fastslået, hvordan retten kan – og navnlig ikke kan – formulere sin afgørelse ved prøvelse af tvister om forsvarerens adgang til aktindsigt, jf.

§ 729a, stk.

3, 1. pkt, der behandles efter

§ 746, stk.

2, hvor ønsket om aktindsigt angår oplysninger fra PET. Det er i forarbejderne til

§ 746, stk.

2, forudsat, at forsvareren ikke skal have adgang til at se det materiale, som retten skal tage stilling til i relation til

§ 729a, stk.

3. Retten skal ved en prøvelse efter

§ 746, stk.

2, jf. § 729 a, stk. 3, alene forhol-de sig til lovligheden af anklagemyndighedens afgørelse om, at der ikke er yderligere materia-le, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår, og som forsvareren har krav på at modtage. Er retten enig heri, har forsvareren ikke krav på aktindsigt i videre omfang, end politiet har givet. Når forsvarerens ønske om yderligere aktindsigt angår oplysninger fra PET, så medfører de særlige hensyn til PET’ s virke, at forsvareren heller ikke ud fra rettens begrundelse må kunne få nærmere oplysninger om det omtvistede materiale eller oplysninger om, hvorvidt PET har yderligere oplysninger i det hele taget. Dette er en naturlig følge af PET-lovens § 12 og § 13 samt forarbejderne hertil. En oplysning om, at der ikke er efterforsket (yderligere) mod en bestemt person, indebærer således også en afslø ring om PET’ s virke i relation til den pågældende. - 11 Med PET-lovens § 13, er der etableret en særlig adgang til at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) om at undersøge, om PET uberettiget behandler oplysninger om den pågældende. Det er dog forudsat, at det heller ikke ud af tilsynets afgørelse kan udledes, om PET har oplysninger om den pågældende, eller hvilke eventuelle oplysninger, der er tale om. Hensynene bag PET-lovens § 12 og § 13 må medføre, at en person ikke via en anmodning om aktindsigt efter

§ 746, stk.

2, jf. § 729 a, stk. 3, kan få yderligere oplysninger om PET’ s eventuelle oplysninger om den pågældende. Dette vil indebære en omgåelse af udgangspunktet i PET-lovens § 12 og af TET’ s rolle efter PET-lovens § 13. Under de ovenfor anførte omstændigheder er det ubetænkeligt, at forsvareren ikke får oplyst nærmere om, hvorvidt afslaget på aktindsigt i det konkrete tilfælde skyldes, at der ikke er yderligere oplysninger, eller hvorvidt yderligere oplysninger konkret falder uden for forsvarerens aktindsigt, idet forsvareren under alle omstændigheder ikke vil have adgang til de kon-krete oplysninger. Det kan ikke anses for forudsat i forarbejderne til

§ 746, stk.

2, at retten i afgørelsens resultat eller begrundelse skal give nærmere oplysning om, hvad de oplysninger, som forsvareren ikke får aktindsigt i, angår, således at formålet med hemmeligholdelsen undergraves. I tilfælde, hvor der efter PET-loven er særlige hensyn til at hemmeligholde, om der overhovedet er yderligere oplysninger, må oplysningen herom udelades helt fra begrundelsen. Landsretten burde derfor i sin kendelse alene have fastslået, at PET’ s afgørelse om, at der ikke var tilvejebragt yderligere materiale, som forsvareren havde krav på aktindsigt i, jf.

§ 729a, stk.

3, var lovlig. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om landsretten i forbindelse med en afgørelse om adgang til aktindsigt for en forsvarer efter

§ 729a, stk.

3, 1. pkt., kunne videregive en oplysning om, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) ikke havde yderligere materiale. Højesteret finder, at hensynet til PET ’ s virke tilsiger, at også en oplysning om, at PET ikke har yderligere oplysninger, kun kan videregives til forsvareren, såfremt forsvareren har krav på dette efter

§ 729a, stk.

3, 1. pkt. - 12 - Højesteret finder endvidere, at der ikke på baggrund af sagens oplysninger er grundlag for at fastslå, at forsvareren i denne sag havde krav på oplysningen om, at PET ikke havde yderlige-re materiale. Landsretten burde derfor ikke i sin afgørelse om, at forsvarerens anmodning om aktindsigt bortfaldt, have videregivet denne oplysning til forsvareren, men i stedet burde have bestemt, at forsvareren havde modtaget det materiale, som politiet havde tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angik. Thi bestemmes : Landsretten burde have bestemt, at forsvareren havde modtaget det materiale, som politiet havde tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angik.