ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000177 Byrettens dom blev stadfæstet

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. marts 2018 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, Ole Græsbøll Olesen og Julie Arnth Jørgensen med domsmænd).
3. afd. nr. S-2702-17: Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (advokat Jan Schneider, besk.) Retten i Glostrups dom af
4. september 2017 (15-6966/2017) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, samt frifindelse for påstanden om udvisning. Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse efter anklageskriftets forhold 1 og 3 samt skærpelse. Tiltalte har heroverfor nedlagt påstand om afvisning af påstanden om domfældelse efter anklageskriftets forhold 1 og
5. I anklagemyndighedens ankemeddelelse med anklageskrift af
6. oktober 2017 hedder det blandt andet: ”Anklagemyndigheden anker herved tillige dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse. -2- I henhold hertil sættes under tiltale ved Østre Landsret til Tiltalte domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.” Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og vidnerne Forurettede (F) og . Vidne 1 De i byretten af vidnerne Vidne 2 og Vidne 3 afgivne for- klaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens §
7. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at de tre første sms’er, som fremgår af sagen, sendte han til F , da han den
8. juli 2017 om eftermiddagen kom tilbage til lejligheden og konstaterede, at hun ikke var hjemme, og den følgende dag sendte den fjerde sms til Vidne 2 . Den ene sms til F drejede sig om, at de havde aftalt, at hun skulle blive i lejligheden, til han kom tilbage, således at de kunne tale om at flytte fra hinanden. Hun havde ikke overholdt denne aftale, og det var derfor, han skrev, at hun var en lille løgner. Det var hans fejl, at han havde stolet på, at F ville ham mere, end hun rent faktisk ville. Efter sin løsladelse har han og F på ny boet sammen, og den
9. december 2017 blev de gift, hvilket var noget, de havde talt om i de sidste par år, men som af forskellige grunde var blevet udskudt. Han og F har på intet tidspunkt talt om, hvad der skete den
10. juli
11. Han overreagerede måske denne dag, men han og F har tilgivet hinanden. Da han i 2015 blev dømt for vold mod F , hed hun F Navn . har supplerende forklaret blandt andet, at hun har overdrevet om tiltal- tes adfærd den pågældende dag i sine forklaringer til politiet og i byretten. Hun fortalte Vidne 1 , hvad der var sket, og mens hun og Vidne 1 hos politiet ventede på en tolk, fortalte Vidne 1 politiet om hendes forklaring, men Vidne 1 overdrev. Vidne 1 sagde til hende, at hun også skulle overdrive i sin forklaring til politiet, og i forbindelse med den senere forklaring i byretten sagde Vidne 1 , at hun skulle huske at fortælle det samme, som hun havde fortalt til politiet. Den pågældende dag havde hun og tiltalte rettelig kun et mindre skænderi, og tiltalte kastede blot parfumeflasken for at afreagere og ikke direkte mod hende. Han udøvede heller ikke vold, da hun skulle ud på badeværelset, men han tog hendes hånd. Det er rigtigt, at han lagde et håndklæde om hendes hals, men han strammede ikke så voldsomt til, som hun tidligere har forklaret, og han truede heller ikke med at slå hende ihjel. Den eneste vold, han udøvede, var, at han tildelte hende et par slag med flad -3- hånd i ansigtet, men han gjorde det kun, fordi han var stresset på grund af sin træning og sin forretning. Da politiet senere kom i lejligheden, fremviste hun den kniv, som tiltalte havde benyttet, og den parfumeflaske, han havde kastet, og som forårsagede et hul i væggen. Efter episoden så hun først tiltalte igen, da han den
12. oktober 2017 blev løsladt, men siden har de boet sammen, og den
13. december 2017 blev de gift, hvilket de havde talt om i et par år. Hun kom til Danmark for to år siden primært for at være sammen med tiltalte. Hun går på sprogskole og arbejder i tiltaltes forretning, som reparerer mobiltelefoner. Da hun kom til Danmark, hed hun Navn , og det er rigtigt, at tiltalte tidligere er dømt for vold mod hende. Vidne 1 F har supplerende forklaret blandt andet, at hun husker, at havde et mærke i form af en rift i panden, da hun i bil hentede hende på par- keringspladsen. F var bange og græd og fortalte om en diskussion, som hun havde haft med tiltalte, og som havde udviklet sig til en konflikt, men de nærmere detaljer husker hun ikke. F bad om at blive kørt til politiet for at anmelde tiltalte. Hun kørte derfor F til politiet og gik med indenfor, men hun tolkede ikke, idet politiet benyttede en tolk, som der var telefonisk forbindelse med. Hun havde kendt tiltalte i et par år og kendt F som tiltaltes kæreste, men hun havde kun været sammen med F 4-5 gange. Hun har i dag ikke længere kontakt med tiltalte og F , da hun ikke vil involveres i deres forhold. Personlige oplysninger Af Udlændingestyrelsens udtalelse af
14. august 2017 om iransk statsborger Tiltalte fremgår blandt andet: ” indrejste i Danmark den
15. december 2011, hvor han søgte Tiltalte asyl. Den pågældende fik den
16. juni 2012 afslag på asyl, og den
17. oktober 2012 omgjorde Flygtningenævnet denne afgørelse, og pågældende blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den
18. oktober
19. Længden af lovlige ophold i relations til udvisningsbestemTiltaltes melserne regnes fra den
20. oktober 2012, hvor pågældende blev meddelt opholdstilladelse i Danmark … … -4har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år og 8,5 måned.” Tiltalte Udlændingestyrelsen har i en e-mail af
21. december 2017 til brug for landsrettens behandling af sagen oplyst, at F den
22. august 2016 blev meddelt asyl efter udlændin- gelovens § 7, stk. 1, og at opholdstilladelsen er gældende til den
23. august
24. Tiltalte har om sine personlige forhold yderligere forklaret blandt andet, at han og F bor sammen i en lejet lejlighed, og at de gerne vil have børn. Hans forretning med mobiltelefoner går godt, men han har ikke længere nogen ansatte. Han har ingen familie i Danmark, men han har forældre og en bror i Iran. Han kan dog ikke rejse tilbage til Iran, da han er konverteret fra islam til kristendommen. Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den
25. juli 2017 til den
26. oktober
27. Landsrettens begrundelse og resultat Anklagemyndighedens påstand Med den tvetydige formulering af anklagemyndighedens ankemeddelelse med anklageskrift findes tiltalte ikke at have fået en berettiget forventning om, at anklagemyndighedens påstand for landsretten alene var skærpelse. Tiltaltes påstand om afvisning af anklagemyndighedens påstand om domsfældelse efter anklageskriftets forhold 1 og 3 tages derfor ikke til følge. Skyldspørgsmålet Efter bevisførelsen for landsretten, herunder F's forklaring for byretten, der i det væsentlige var en bekræftelse af hendes forklaringer til politiet, Vidne 1 forklaring og de lægelige oplysninger i sagen, finder landsretten, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1 og 3, dog frifindes han i forhold 1 for så vidt angår tiltalen for tildeling af flere spark i ryggen. At F – efter tiltaltes løs- ladelse og indgåelsen af ægteskab med ham – for landsretten i vidt omfang har fragået sin forklaring for byretten, ændrer ikke herved. Straffen Straffen, der fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, jf. til dels § 21, og § 260, stk. 1, nr. 1, findes passende udmålt til fængsel i 4 måneder. -5- Udvisning Tiltalte er iransk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år og 9 måneder. Han er nu idømt en ubetinget straf af fængsel i 4 måneder blandt andet for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, jf. til dels § 21, hvilket forhold kan give anledning til udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr.
28. Forholdet er begået i prøvetiden for den betingede udvisning efter dommen af
29. december 2015, og rettergangsskridt vedrørende disse forhold er ligeledes foretaget inden prøvetidens udløb. Dette indebærer, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 24 b, stk. 3, jf. § 26, stk.
30. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
31. Tiltalte er 33 år og er efter byrettens dom i denne sag blevet gift med F Han har ikke børn, men har boet i Danmark siden 2012, og udvisning vil derfor indebære et indgreb i hans privatliv, jf. konventionens artikel 8, stk.
32. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisningen har som nævnt hjemmel i loven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket er legitime formål ifølge artikel 8, stk.
33. Det er derfor afgørende, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. Tiltalte blev ved dommen af
34. september 2015 dømt for vold og betinget udvist, og de nu pådømte forhold, blandt andet et relativt alvorligt voldsforhold, er begået i prøvetiden for den betingede udvisning. Der er derfor en ikke ubetydelig risiko for, at han også fremover vil begå kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises. Tiltalte er født og opvokset i Iran og var 28 år, da han som flygtning blev meddelt opholdstilladelse i Danmark. Af familie her i landet har han alene sin ægtefælle, som han blev gift med efter byrettens dom i denne sag, og som har oplyst, at hun kom til Danmark for et par år siden primært for at være sammen med tiltalte. Tiltalte har egen forretning og taler lidt dansk. Tiltaltes tilknytning til Iran må således anses for større end til Danmark. Efter en samlet vurdering af alle ovennævnte forhold finder landsretten, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 2, må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse. Da udvisningen dermed ikke med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tiltræder landsretten, at betingelserne for udvisning er opfyldt. -6- Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal statskassen endeligt betale 5.000 kr. + moms af salæret til den beskikkede forsvarer. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den