DOM afsagt den
- marts 2018 Rettens nr. R7-608/2016 Politiets nr. 2300-88110-00044-15 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Anklageskrift er modtaget den
- februar
- Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af vandløbslovens § 85 stk. 1 nr. 1 og nr. 3, jfr. § 17 og § 27 stk. 1, By ved som ansvarlig for driften af de private vandløb, Bæk og Tilløb til Byen eller dele heraf ved • • Byen Bæk i løbet af sommerhalvåret 2014 uden tilladelse fra Svendborg Kommune ved opgravning af materiale (herunder grus og sten) at have reguleret de nævnte vandløb på en strækning af henholdsvis ca. 580 m og ca. 330 m i form af uddybning (bundsænkning), etablering af fald, udgravning til større bredde og regulering af brinkers hældning og derved ændret vandløbenes skikkelse og vandføringsevne; at have undladt at efterkomme Svendborg Kommunes påbud af
- maj 2015 om senest d.
- august 2015 (efterfølgende forlænget til d.
- september og senest til d.
- september 2015) at retablere de ovenfor nævnte vandløbsstrækninger. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte under tvang af fortløbende bøder (tvangsbøder) pålægges inden en af retten fastsat frist at retablere den endnu ikke retablerende del af vandløbene (størstedelen af Tilløb til Byen Bæk og størstedelen af Byen Bæk på strækningen nord for tilløbet) i hovedtræk udført ved udlægning af sten- og grusbanker samt større sten i Tilløb til Byen Bæk og den nordlige del af Byen Bæk. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at den pågældende ejendom er hans mors. Hun bor imidlertid i udlandet og er Adresse alene i Danmark et par gange om året. Han bor på ejendommen, som har i Vidn Byen . Der er tale om en lystejendom med skov, og der er også et stykke eng ned mod Byen et Bæk. Det er ham der vedligeholder de grønne områder. Han har ikke en maskinpark. Så ved større opgaver køber han assistance. Han fik nogen, som han ikke kan huske hvem er, til at oprense det pågældende vandløb. Det er sket 3 gange side 1980’erne. Der er således 10 til 15 år mellem, at der bliver foretaget oprensning. Sidste gang var den i sagen omhandlede i sommeren
- Der er behov for almindelig afvanding, så områderne ned til vandløbene ikke oversvømmes. Grunden til at han fik foretaget oprensningen er, at vandledningsevnen var blevet dårlig pga. nedfaldne grene. Han har ikke i forbindelse med de tidligere oprensninger haft problemer med kommunen. Han overvejede ikke i forbindelse med oprensningen, at kommunen kunne have indsigelser mod arbejdet. Der blev kun renset op. Der blev ikke gravet. Det der skulle foretages var, at der skulle renses op ved, at der blev fjernet slam. Der står træer på den ene side, og der kan godt have været enkelte gravemærker nogle steder. Han instruerede entreprenøren i, at han skulle følge konturerne i vandløbet. Der skulle graves ca. 45 cm slam op, som blev placeret på kanten af vandløbet. Han mødte ved et tilVidne fælde ude ved vandløbet. Hun fortalte, at hun var ude at inspicere vandløbet. Vidnet endte med at sige, at han skulle lovliggøre forholdene. I det pågældende område steg vandet ud over det hele, inden der blev oprenset. Der er fortsat også oversvømmelse i området på trods af oprensningen. Det var ude at gå sammen i området, og de talte om at indgå kompromisser med hensyn til det, han skulle foretage sig for at lovliggøre. De pågældende strækninger henstår, som de har gjort siden 1980’erne og de bunker med oprensning, der ligger nogle steder stammer tilbage fra oprensningen i 1980’erne, men han valgte at efterkomme Vidnets ønsker et stykke hen ad vejen. Han har ikke foretaget sig noget i området, siden den første indkaldelse til retten. Han mener ikke, at han har foretaget sig noget, som han ikke måtte. Han har derfor ikke efterlevet det påbud, som han har modtaget fra kommunen. Han mener ikke, at han har pligt til at efterleve påbuddet, som desuden er for vidtgående. Vidnet har forklaret, at hun er ansat ved Svendborg Kommune. Hun er uddannet skov- og landskabsingeniør. Der er to hensyn, der skal tages i forhold til vandløb; Hensynet til afvanding af det område vandløbet løber igennem og hensynet til miljøet og naturen. Kommunen blev opmærksom på problemet fra to sider. En kollega havde lagt mærke til, at der var blevet etableret en vold af grene langs vandløbet, og hun konstaterede det selv i forbindelse med en inspektion, som hun selv foretog et andet sted på vandløbet. Hun gik fra det sted, hun havde inspiceret og ned til det i sagen omhandlede sted og kunne konstatere, at der var gravet. Hun så, at vandløbet pludselig skiftede karakter fra at have eroderede brinker og stenet bund til, at hun kunne se gravemærker i brinken, og at vandløbets bund var blevet mere sandet. Hun kunne også se opgravet materiale langs brinken, som så nyopgravet ud. Det var mest på siderne af vandløbet, at det kunne ses, at der var nyafgravet. Det var første gang, at hun var i området. Hun var efterfølgende derude 6-7 gange i løbet af sagens behandling, som startede i
- Til at starte med prøvede de at afdække, hvad der var sket og talte med tiltalte. Hun bemærkede først et fældet træ, men det viste sig, at der var bunker af opgravet materiale inde under træet. Sagen foldede sig stille og roligt ud under hendes og tiltaltes gåture langs vandløbet. Hun talte med tiltalte i telefonen, som oplyste, at han var ved at gøre noget for at gøre vandløbet ordentligt igen. De valgte at udstede et standsningspåbud, da de ikke vidste, hvad tiltalte var i gang med. Der er tale om to vandløb, der mødes i et ”T”. De pågældende vandløb er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket betyder at der ikke må ændres i vandløbets tilstand. I princippet skal man have tilladelse til at fjerne en sten. Vandområdeplanerne beskriver hvor god en kvalitet vandløbene skal have. Hun kan ikke huske, hvilken klassificering de pågældende vandløb har. Det er normalt, at man renser private vandløb op ved at fjerne løst aflejret materiale. Det blandes kommunen ikke ind i. Det grundejeren må er at fjerne grene og det sand, der er eroderet ned, løst materiale må fjernes. Man må ikke fjerne fast bund, herunder sten. Man må ikke gøre vandløb bredere. Tiltalte havde gravet ned i lerlaget, og der er derfor gravet i noget nyt. Det betyder, at der sættes gang i en større erosion. Man skaber en bund af løst materiale, hvor der ikke lever så mange dyr som i fast materiale. De udstedte påbuddet til tiltale og til hans mor. Varslet om påbud blev også sendt til begge. Ellers foregik det meste af korrespondancen med tiltalte. Grunden til det er, at tiltalte selv havde oplyst, at han forvaltede arealet og havde forestået opgravningen. De beskrev påbuddet ud fra, hvordan man kan genskabe en fast bund og de faste brinker uden bare at skabe endnu mere erosion. Den eneste måde man bruger inden for naturgenopretning er at lægge sten. Hvis man bare lægger materialet tilbage, vil man bare skabe en mudderpøl. Det er det de har forsøgt at beskrive i påbuddet. Vandløbene skal gøres smallere og knap så dybe, og der må ikke være så store fald. Smalle vandløb har en mere koncentreret strøm og kan føre mere løst materiale med sig. Hvis det er for bredt, er der ikke strøm nok og der vil aflejre sig materiale. En lodsejers interesse i at rense op er af hensyn til afvanding af de omliggende arealer. Efter påbuddet gik tiltale i gang med at restaurere vandløbet, og de var ude på en besigtigelse. Det var ved den besigtigelse, at de konstaterede, at tiltalte ikke helt havde fulgt påbuddet, men at der var sket noget. Det gik i stå, måske fordi de ikke længere kommunikerede så godt. De forlængede fristen nogle gange, fordi de kunne se, at der var bevægelse i det, og de var kun interesserede i, at det blev godt igen. Foreholdt besigtigelsesnotat af
- juli 2014 fremlagte som bilag 12 forklarede vidnet, at kortet viser fra hun og tiltalte var ude at se på det sammen. De var enige om, at det ikke gav mening at ændre mere på det, der er markeret med grønt på kortet, og at påbuddet så var efterlevet her. Det markeret med rødt levede ikke op til påbuddet og svarer til de strækninger straffesagen omhandler. Forskellen på regulering og vedligeholdelser er, at regulering er hvor man gør et vandløb dybere eller bredere end vandløbet var før mens vedligeholdelse er almindelig oprensning og fjernelse af løst aflejre materiale. Der kan være en glidende overgang fra regulering til vedligeholdelse, men i denne sag er der tale om regulering. Rettens begrundelse og afgørelse Vidnets Retten finder det ved forklaring og notat af
- januar 2015 om Byen besigtigelse af vandløbsreguleringer i samt tiltaltes erkendelse af, at det er ham som står for vedligeholdelse af de grønne områder på ejendommen og har forestået det omhandlede arbejde, bevist, at tiltalte uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden har foretaget en regulering af de pågældende vandløb, som beskrevet i tiltalen, ligesom tiltaltes forklaring om, at vandløbene henstår, som de gjorde i 1980’erne, tilsidesættes. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over, hvilke tiltag, der er nødvendige for at reetablere vandløbene eller statuere, at påbuddet rækker videre end nødvendigt for at reetablere vandløbene eller er uproportionalt. Vidnet har forklaret, at der er er udsendt varsel og udstedt påbud til såvel ejeren af ejendommen som til tiltalte som bruger af ejendommen. Dette støttes af de fremlagte breve til tiltalte af
- april 2015 med varsel og følgebrev af 22 maj 2015 sammenholdt med påbud af 22 maj 2015 til ejeren af ejendommen og i relation til ejeren af ejendommen påbuddets side 3 hvoraf fremgår at der er udstedt varsel ligeledes af
- april 2015 med efterfølgende forlængelser af fristen. Herefter, da det i henhold til vandløbslovens § 59a også påhviler brugeren af ejendommen at berigtige ulovlige forhold, og da der ikke under sagen er oplyst sådanne sagsbehandlingsfejl der kan begrunde, at påbuddet ikke skulle være lovligt meddelt, findes tiltalte ikke at have været berettiget til - som erkendt - at have undladt at efterlevet påbuddet. Som følge af det anførte findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale. Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. vandløbslovens § 85 stk. 1 nr. 1 og nr. 3, jfr. § 17 og § 27 stk.
- Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte skal endvidere i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3 betale tvangsbøder som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale tvangsbøder på 2.000 kr. pr. påbegyndt uge fra den
- juli 2018, indtil han har retableret den endnu ikke retablerede del af vandløbene (størstedelen af Tilløb til Byen Bæk og størstedelen af Byen Bæk på strækningen nord for tilløbet) i hovedtræk udført ved udlægning af sten- og grusbanker samt større sten i Tilløb til Byen Bæk og den nordlige del af By Bæk. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer ØL S-975-18 afsagt
- november 2018: "T h i k e n d e s f o r r e t : Tiltalte Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring, at fristen for retablering af vandløbene fastsættes til den
- marts
- Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten."
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.