Obsah (4)

§ 22§ 26§ 24§ 32

DOM afsagt den 1. februar 2023 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Stig Glent-Madsen, Thomas Raaberg-Møller og Cecilie Kabel Revsbech) i nævningesag V.L. S – 0598 – 22 Anklagemyndigheden mod Ti

§ 22, nr.

4, og ud-visning af Tiltalte 2 har hjemmel i

§ 22, nr.

8. Da de tiltalte er EU-statsborgere, kan udvisning dog kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf.

§ 26b. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk.

2,

1. led, skal udvisning af en EU-statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2,
2. led. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, er det tillige en betingel-se for udvisning af en EU-statsborger, som har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de 10 forudgående år, således som det er tilfældet for begge de tiltaltes vedkommende, at udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten. EU-Domstolen har bl.a. i dom af
3. maj 2012 i sag C-348/09 (P.I.) fastslået, at udvisning på grundlag af artikel 28, stk. 3, er begrænset til ”ekstraordinære tilfælde ”, og at begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed ”ikke blot forudsæt-ter eksistensen af en trussel mod den offentlige sikkerhed, men også at en sådan trussel er endog særlig alvorlig. Selv om der tilkommer medlemsstaterne en skønsmargin, må ad-gangen til at gøre undtagelse fra det grundlæggende princip om fri bevægelighed fortolkes strengt. Det er i P.I.-dommen endvidere fastslået, at det er tilladt medlemsstaterne at anse strafbare handlinger som dem, der er opregnet i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, andet afsnit, for at indebære et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse, der kan udgøre en direkte trussel mod be-folkningens tryghed og fysiske sikkerhed og dermed være omfattet af begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed ”. En betingelse herfor er, at sådanne handlinger er begået på en måde, som er af særlig grov karakter, hvilket hører under den nationale domstol at efterprøve i den konkrete sag. Det fremgår af UfR 2019.3197 H, at der efter ordlyden af artikel 28, stk. 3, litra a, sammenholdt med EU-Domstolens praksis ikke er grundlag for at fastslå, at det alene skulle være de kriminalitetsformer, som er nævnt i TEUF artikel 83, stk. 1, der kan begrun- / - 17 de udvisning efter opholdsdirektivets artikel 28, stk.
4. Også andre former for kriminalitet, herunder overtrædelse af straffelovens § 192 a, der ikke har karakter af våbenhandel eller organiseret kriminalitet som nævnt i TEUF artikel 83, stk. 1, vil kunne have en sådan sær-lig karakter, at kriminaliteten er omfattet af begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed ”. Tiltalte 1 Tiltalte 1 er idømt 4 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 191 og lov om euforiserende stoffer. Det er endvidere fundet bevist, at hans handel med kokain havde relation til hans tilknytning til bandegrupperingen Trillegårdsgruppen, der står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Henset til mængden og karakteren af de narkotiske stoffer samt omstændighederne ved tiltaltes handlinger finder landsretten, at tiltaltes lovovertrædelse må anses for at være begået på en måde, som er af særlig grov karakter, og som indebærer en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed. Herefter finder samtlige voterende, at det må anses for bydende nødvendigt af hensyn til den offent-lige sikkerhed at udvise tiltalte, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a. Der skal herefter tages stilling til, om de øvrige betingelser for udvisning i opholdsdirektivets artikel 27 og 28, herunder proportionalitetsprincippet, er opfyldt. Det skal herunder også vurderes, om en udvisning vil være i strid med EMRK artikel
5. Denne vurdering skal bl.a. ske på baggrund af de kriterier, som Menneskerettighedsdomstolen har fastsat i dom af
6. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig. Tiltalte kom til Danmark, da han var 10 år. Hans forældre og bror bor i Danmark. Han har ingen kæreste og ingen børn. Han har ikke gennemført en uddannelse og har ikke haft en tilknytning til det danske arbejdsmarked. Tiltalte tilbragte de første 10 år af sit liv i Rumænien. Han har en farfar i Rumænien, men har herudover ingen familie i Rumænien. Han taler rumænsk og må igennem sin barndom i Rumænien og sin opdragelse i øvrigt antages at have fået et kendskab til skik og kultur i Rumænien. Selvom en udvisning til Rumænien vil udgøre en væsentlig belastning for ham, har han forudsætninger for at etablere en tilværelse i Rumænien. Et flertal på 15 stemmer udtaler herefter: / - 18 Uanset at tiltalte ikke tidligere er straffet, finder vi efter en samlet afvejning af den begåede kriminalitet sammenholdt med tiltaltes adfærd og personlige forhold samt tiltaltes tilknytning til henholdsvis Rumænien og Danmark, at en udvisning ikke vil være i strid med EMRK artikel 8 og opholdsdirektivet. Herefter stemmer vi for, at tiltalte skal udvises. Et mindretal på 3 stemmer udtaler: Navnlig under hensyn til at tiltalte ikke tidligere har modtaget en advarsel om udvisning, skal tiltalte frifindes for udvisningspåstanden og i stedet tildeles en advarsel efter

§ 24b. Efter udfaldet af stemmeafgivningen udvises tiltalte.

Der er afgivet 4 stemmer for at fastsætte et indrejseforbud for bestandig, jf.

§ 32, stk.

4, nr. 7, 12 stemmer for at fastsætte et indrejseforbud i 12 år, jf.

§ 32, stk.

5, nr. 1, og 2 stemmer for at fastsætte et indrejseforbud i 6 år, jf.

§ 32, stk.

5, nr.

1. Samtlige voterende har lagt vægt på, om længden af indrejseforbuddet vil indebære, at udvisningen er i strid med opholdsdirektivet og EMRK artikel
2. Efter udfaldet af stemmeafgivningen udvises tiltalte med indrejseforbud i 12 år. Tiltalte 2 Tiltalte 2 er fundet skyldig i på et offentligt tilgængeligt sted under særligt skær-pende omstændigheder at have besiddet en revolver isat 6 skarpe patroner. Det er endvide-re fundet bevist, at tiltaltes besiddelse af revolveren havde relation til hans tilknytning til bandegrupperingen Trillegårdsgruppen, der står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Tiltaltes lovovertrædelse må herefter anses for at være begået på en måde, som er af særlig grov karakter, og som indebærer en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed. På denne baggrund må det anses for bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed at udvise tiltalte, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a. Der skal herefter tages stilling til, om de øvrige betingelser for udvisning i opholdsdirektivets artikel 27 og 28, herunder proportionalitetsprincippet, er opfyldt. Det skal herunder også vurderes, om en udvisning vil være i strid med EMRK artikel
3. Denne vurdering skal / - 19 bl.a. ske på baggrund af de kriterier, som Menneskerettighedsdomstolen har fastsat i dom af
4. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig. Tiltalte er blevet idømt fængsel i 2 år og 9 måneder for bl.a. våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder og trusler over for en polititjenestemand begået sammen med flere medgerningsmænd. Han er tre gange tidligere idømt fængselsstraf for vold, og han har to gange tidligere fået en advarsel om udvisning, men er fortsat med at begå kriminali-tet. Tiltalte kom til Danmark, da han var knap 12 år. Hans forældre og bror bor i Danmark. Han har ingen kæreste og ingen børn. Han har ikke gennemført en uddannelse og har ikke haft en tilknytning til det danske arbejdsmarked. Tiltalte tilbragte de første knap 12 år af sit liv i Rumænien. Han har en farfar i Rumænien, men har herudover ingen familie i Rumænien. Han taler rumænsk og må igennem sin barndom i Rumænien og sin opdragelse i øvrigt antages at have fået et kendskab til skik og kultur i Rumænien. Selvom en udvisning til Rumænien vil udgøre en væsentlig belastning for ham, har han forudsætninger for at etablere en tilværelse i Rumænien. Efter en samlet afvejning af den begåede kriminalitet sammenholdt med tiltaltes adfærd og personlige forhold samt tiltaltes tilknytning til henholdsvis Rumænien og Danmark finder samtlige voterende, at en udvisning ikke vil være i strid med EMRK artikel 8 og opholdsdirektivet. Samtlige voterende stemmer herefter for, at tiltalte skal udvises. Der er afgivet 16 stemmer for at fastsætte et indrejseforbud for bestandig, jf.

§ 32, stk.

4, nr.

1. Disse voterende finder, at et sådant indrejseforbud ikke vil være i strid med opholdsdirektivet og EMRK artikel
2. Der er afgivet 2 stemmer for at fastsætte et indrejseforbud til 12 år, jf.

§ 32, stk.

5, nr.

1. Disse voterende finder, at et indrejseforbud for bestandig vil være i strid med opholdsdirektivet og EMRK artikel
2. Efter udfaldet af stemmeafgivningen udvises Tiltalte 2 med samme indrejsefor-bud som fastsat af byretten. / - 20 Sagsomkostninger for landsretten Da der ikke har været grundlag for at forene sagerne mod de tiltalte, finder samtlige voterende, at Tiltalte 2 alene skal betale 1/4 af de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører ham, og at statskassen skal betale resten, jf. retsplejelovens § 1008, stk.
3. Efter udfaldet af ankesagen, hvor Tiltalte 1's fængselsstraf er blevet nedsat, finder samtlige voterende, at statskassen i medfør af retsplejelovens § 1008, stk. 3, skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører ham. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med følgende ændringer: - Straffen for Tiltalte 1 nedsættes til fængsel i 4 år. - Straffen for Tiltalte 2 forhøjes til fængsel i 2 år og 9 måneder. - Tiltalte 1 idømmes i et tidsrum på 6 år forbud mod at færdes og op-holde sig i Aarhus. - Tidsrummet for Tiltalte 2's opholdsforbud forlænges til 4 år og 6 måne-der. - Indrejseforbuddet for Tiltalte 1 forlænges til 12 år. Statskassen skal betale 3/4 af de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører Tiltalte 2, og Tiltalte 2 skal betale 1/4 af de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører ham. Statskassen skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører Tiltalte
4. Stig Glent-Madsen Thomas Raaberg-Møller Cecilie Kabel Revsbech / / /