UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 5. december 2008 Sag 378/2008 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 5 (advokat Henrik Garlik Jensen) I tidliger

§ 762, stk.

1, nr.

1. Der er rejst til-tale mod Tiltalte 5 ved anklageskrift af
2. august 2008, og sagen er berammet til hovedforhandling i Retten i Århus i perioden fra den
3. januar til den
4. februar
5. Lovgrundlag

§ 768a, stk.

1, har følgende ordlyd: ”Medmindre retten finder, at der foreligger særlige omstændigheder, må varetægts fængsling ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum, der overstiger -21) 6 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller 2) 1 år, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover.” I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen hedder det (Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, s. 2952): ”Efter forslaget til stk. 1, nr. 1, må varetægtsfængsling i sager, hvor sigtelsen afgår en lovovertrædelse, som efter loven vil kunne medføre fængsel i indtil 6 år, ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 6 måneder, medmindre retten finder, at der foreligger særlige omstændigheder. I sager, hvor sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, må varetægtsfængsling ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 1 år, medmindre retten finder, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. stk. 1, nr. 2.” Anbringender Tiltalte 5 har til støtte for løsladelsespåstanden anført bl.a., at der ikke foreligger tilstrækkeligt mistankegrundlag, jf.

§ 762, stk.

1, og at der ikke længere er nogen påvirkningsrisiko, idet sagen må betragtes som færdigefterforsket, jf.

§ 762, stk.

1, nr. 3. Varetægtsfængsling af Tiltalte 5 er endvidere i strid med pro-portionalitetsprincippet i

§ 762, stk.

3. Endelig vil varetægtsfængslingen være i strid med

§ 768a, stk.

1, idet han har været fængslet siden

1. marts 2008, og der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en overskridelse af den længsteperiode på 6 måneder, der er fastsat i nr.
2. Han har herved anført, at tiltalen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i indtil 6 år, hvilket efter forarbejderne til § 768 a, stk. 1, indebærer, at længsteperioden er 6 måneder, jf. nr.
3. Rigsadvokaten har til støtte for påstanden om stadfæstelse anført bl.a., at der foreligger til-strækkeligt mistankegrundlag, jf.

§ 762, stk.

1, bl.a. fordi der er fundet DNA-spor fra Tiltalte 5 i en af de formodede flugtbiler, og fordi han har ændret forkla-ring om sin færden på gerningstidspunktet. Der foreligger endvidere en reel påvirkningsrisiko, jf.

§ 762, stk.

1, nr. 3. Der henvises i den forbindelse bl.a. til, at de tiltalte ind-til videre kun i begrænset omfang har ønsket at udtale sig vedrørende tiltalen for tyveriet, og at de ikke skal have lejlighed til at afstemme deres forklaringer, til at påvirke vidner og til at sikre eller skjule udbyttet fra tyveriet yderligere. Der skal endvidere fortsat foretages efter-forskningsskridt i sagen i form af afhøringer af de tiltalte i det omfang, de måtte ønske at ud- -3tale sig. Varetægtsfængslingen er ikke er i strid med proportionalitetsprincippet i

§ 762, stk.

3, da straffen for tyveri af 26,7 mio. kr. må forventes fastsat til flere års fængsel. Endelig har Rigsadvokaten anført, at

§ 768a, stk.

1, nr. 1, ikke finder anvendelse i forhold til rettens afgørelse om at varetægtsfængsle Tiltalte 5 frem til domsafsigelsen, da han er tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, hvilket indebærer, at forholdet er omfattet af nr. 2. Højesterets begrundelse og resultat Tiltalte 5 er tiltalt for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, som kan medføre ”fængsel indtil 6 år” , dvs. fængsel i til og med 6 år. Varetægtsfængslingen er derfor omfattet af

§ 768a, stk.

1, nr. 2, om lovovertrædelser, som efter lo-ven kan medføre fængsel i 6 år eller derover. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret kendelsen. Thi bestemmes : Den påkærede kendelse stadfæstes.