← Danmark

ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000181 HistoriskDokument

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

  1. januar 2019 af Østre Landsrets
  2. afdeling (landsdommerne Steen Mejer, Bloch Andersen og Berit Holmelund (kst.)).
  3. afd. nr. S-2256-18: Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (advokat Klaus Ellis Henriques, besk.) Glostrup Rets dom af
  4. juli 2018 (15-3685/2018) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i starten af oktober 2016 startede på ANT-kursus. Han var til køreprøve den
  5. eller
  6. december
  7. Han fik alkolåskørekortet den
  8. december 2016 og fik derefter monteret alkolås. Hans ægtefælle havde ikke kørekort til den bil, han blev standset i den
  9. november
  10. Samme dag fik han telefonisk at vide, at han ikke længere måtte føre bil. Han fik ikke noget skriftligt herom. Han fik udleveret sit almindelige kørekort dagen efter påske
  11. Der var ingen, der før havde orienteret ham om, at han havde været berettiget til at føre bil efter den
  12. december
  13. Han tænkte den
  14. november 2016 ikke, at det var et problem at køre til værkstedet, selv om der ikke var installeret alkolås i den pågældende bil. Han har på grund af økonomiske vanskeligheder endnu ikke fået udarbejdet virksomhedens regnskab for
  15. -2- Sagens oplysninger Det fremgår af straffeattesten, at tiltalte den
  16. december 2016 fik alkolås-kørekort. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. Landsretten bemærker herved, at der i LFF nr. 179 af
  17. marts 2010 om ændring af færdselsloven og straffeloven, punkt 3.1.5., der ligger til grund for alkolås-ordningen (lov nr. 716 af
  18. juni 2010), blandt andet anføres følgende: ”… I lighed med, hvad der er anført ovenfor i punkt 3.1.4 om den obligatoriske alkolåsordning, lægges der ikke op til, at en vilkårsovertrædelse i sig selv skal være strafsanktioneret. Nogle vilkårsovertrædelser vil dog samtidig kunne udgøre en færdselsforseelse, der i sig selv er sanktioneret. F.eks. vil kørsel i alkolåsperioden i en bil uden alkolås være en overtrædelse af vilkårene, samtidig med at kørslen, afhængig af om den foretages før eller efter udløbet af frakendelsestiden, vil være en overtrædelse af enten færdselslovens § 117 a eller færdselslovens § 56, stk.
  19. …” Landsretten bemærker endvidere, at der ikke er grundlag for at antage, at der ved lovændringen ved lov nr. 695 af
  20. juni 2017 skulle ske ændringer i strafniveauet i disse sager. Straffen findes passende. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. -3- (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.