5, har i begge sager nedlagt påstand om, at de sigtede og deres beskikkede forsva-rere ikke skulle have været begrænset i deres adgang til aktindsigt, og at de burde have været gjort bekendt med retsmøderne afholdt ved Retten i Lyngby og med de kendelser, retten af-sagde. Anklagemyndigheden har i begge sager nedlagt påstand om stadfæstelse. / -2- Landsretten har henholdt sig til afgørelserne. Sagsfremstilling I en udtalelse af
1, nr. 3, således at hverken de sigtede eller forsvarerne måtte gøres bekendt med retsmødets afholdelse og de under retsmødet fremlagte begæringer og bilag, ligesom de ikke måtte gøres bekendt med rettens kendelse. Advokat Jesper Madsen blev i medfør af
1, beskikket som indgrebsadvokat for Person 2 (Person 1 i SS-265/2008-OLR), ligesom han blev beskikket som advokat for de sig-tede i medfør af
5. Retten imødekom anklagemyndighedens begæring om aflytning, idet retten fandt, at der efter sagens oplysninger var en sådan forbindelse mellem Person 2 (Person 1 i SS265/2008-OLR) og det anvendte adgangskort, at der kunne være grundlag for en mistanke om, at han havde overladt ad-gangskortet til gerningsmændene. For så vidt angår spørgsmålet om begrænsning af forsvarernes og de sigtedes ret til aktindsigt i medfør af
1, nr. 3, anføres i Retten i Lyngbys kendelse af 22. januar 2008 bl.a. følgende: ”Politifuldmægtigen begrundede nærmere sin begæring med, at en aktindsigt for forsvarerne vil kunne stille disse i en situation, hvor de enten må lyve overfor deres klienter eller svare henholdende, hvilket vil kunne medføre, at de sigtede vil få en mistanke om, at der pågår efterforskning mod Person 2 (Person 1 i SS-265/2008-OLR). Advokat Jesper Madsen protesterede mod, at begæringen tages til følge. Han anførte, at hovedreglen i
Et pålæg til forsvarerne om ikke at give meddelelse til deres klienter om kendelsen er tilstrækkeligt. Betingelserne for anvendelse af
c er strengere end et forsvarerpålæg.
3, bør ikke benyttes i en tyverisag. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det blev fremsat især til varetagelse af hensynet til fremmede magter eller statens sikkerhed. Med den af anklagemyndigheden anførte begrundelse vil
c altid kunne anvendes, hvor et advokatpålæg vil være tilstrækkeligt.” Der afsagdes følgende kendelse: ”Af de af anklageren anførte grunde må det af hensyn til efterforskningen, der angår en sag om organiseret tyveri efter straffelovens § 286 af meget store værdier, anses for påkrævet, at hverken de sigtede eller deres forsvarere bliver gjort bekendt med nærværen-de efterforskningsskridt, hvorfor bestemmes: Hverken de sigtede eller forsvarerne må gøres bekendt med dette retsmødes afholdelse eller de under dette fremlagte begæringer og bilag, ligesom de ikke skal gøres bekendt med rettens kendelse. / -4Et pålæg til forsvarerne om ikke at give meddelelse til de sigtede om kendelsen vil ikke være tilstrækkeligt.” Både kendelsen om aflytning og kendelsen om anvendelse af
1, nr. 3,
1,
1, nr. 3. Afgørelsen herom findes ikke at give anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af de sigtedes forsvar, jf.
2. Endelig tiltræder landsretten, at hverken de sigtede eller forsvarerne må gøres bekendt med retsmødet i Lyngby Ret, herunder byrettens kendelse, eller med dette møde, ligesom de ikke skal gøres bekendt med denne kendelse, jf.
1,
1, mens advokat Jesper Madsen blev beskikket i med-før af
5. Anklagemyndigheden anmodede under henvisning hertil om, at hverken de sigtede eller forsvarerne for disse blev gjort bekendt med rets-mødets afholdelse, den fremlagte begæring og bilag samt rettens kendelse. Byretten afsagde herefter en kendelse vedrørende spørgsmålet om forsvarernes adgang til aktindsigt. Af kendelsen fremgår bl.a. følgende: ”I sagen er fire personer sigtet for organiseret tyveri af væksthormoner til en samlet anslået udsalgspris på i alt 213 mio. kr. Herefter og på baggrund af de foreliggende oplysninger om sagen og dens karakter finder retten, at det må anses for at være påkrævet af hensyn til sagens opklaring at fravige hovedreglen om de sigtedes og forsvarernes ret til aktindsigt, og en afgørelse herom findes ikke at give anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af de sigtedes forsvar. Ifølge
1,
1, nr. 3, og § 748, stk. 2.,
1, nr. 3. Afgørelsen herom findes ikke at give anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af de sigtedes forsvar, jf.
2. Endvidere tiltræder landsretten, at hverken de sigtede eller forsvarerne må gøres be-kendt med retsmødet i Lyngby Ret, herunder den af byretten afsagte kendelse, jf.
1,
1, nr. 2, opgav påtale mod de sigtede for tyveri af ca. 60.000 ampuller med væksthormon begået natten mellem den
c er indført til brug i terrorsager og i sager om særlig grov kriminalitet, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed samt tredjemands liv og helbred. Bestemmel-sen bør derfor kun finde anvendelse i alvorligere sager og ikke i en tyverisag som den forelig-gende. Det stjålnes værdi er i den forbindelse af anklagemyndigheden anført til producentens udsalgspris, men det er mere retvisende at lægge vægt på fremstillingsomkostningerne, som alene udgør en beskeden brøkdel heraf. § 729 c, stk. 1, nr. 3, om fravigelse af retten til aktindsigt af hensyn til sagens opklaring bør endvidere alene bringes i anvendelse under helt ekstraordinære omstændigheder. Hensynet til varetagelse af de sigtedes forsvar bevirker, at oplysninger kun må undtages fra forsvarerens adgang til aktindsigt, når det er strengt nødvendigt, jf. også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
1, nr. 3, og stk. 2, kan anses for op-fyldt i den foreliggende sag, har anklagemyndigheden bl.a. henvist til, at det efter gennemfø/ -7relsen af lovændringen i 2003 ikke længere er et krav for at kunne begrænse en forsvarers adgang til aktindsigt, at dette undtagelsesvis er påkrævet, idet udtrykket ”undtagelsesvis påkrævet” i den tidligere bestemmelse i
4, ved lovændringen blev ændret til ”påkrævet” , bl.a. med den begrundelse, at der var behov for at udvide adgangen til at undtage oplysninger fra forsvarerens adgang til aktindsigt for at sikre, at politiets mulighe-der for at bekæmpe bl.a. rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet ikke blev ind-skrænket mere, end hensynet til sigtedes eller tiltaltes retssikkerhed tilsagde, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.2.3. På tidspunktet for begæringen om begrænsning i aktindsigten forelå der oplysninger, der pegede på, at der befandt sig en eller flere medgerningsmænd på fri fod, hvilket også siden er bekræftet af én af de sigtedes forklaring. Oplysninger i sagen pegede på, at Person 2 (Person 1 i SS-265/2008-OLR) kunne være denne medgerningsmand, da det adgangskort, som gerningsmændene havde anvendt, sidst var benyttet af ham. Oplysninger pegede desuden på, at Person 3 også kunne være involveret. Hensigten med den begærede telefon-aflytning var derfor at få afklaret disse to personers mulige involvering i tyveriet, og denne foranstaltning ville være forspildt, hvis de pågældende modtog oplysninger herom eller blot fik en mistanke. Det var derfor påkrævet at undtage oplysningerne fra aktindsigt. Oplysningerne, der skulle undtages fra aktindsigten, vedrørte desuden andre end de sigtede, og oplysningerne talte derfor hverken i de sigtedes favør eller bestyrkede mistanken mod dem. Undtagelsen af oplysningerne kunne derfor heller ikke give anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af de sigtedes forsvar. Undtagelsen af oplysningerne fra sigte-des og forsvarers aktindsigt var endvidere iværksat midlertidigt og ophørte forud for hovedforhandlingen. Et tavshedspålæg ville efter anklagemyndighedens opfattelse ikke have været tilstrækkeligt, idet forsvarerne uforvarende kunne være kommet til at røbe indgrebene mod de formodede medgerningsmænd for de sigtede. For så vidt angår artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er beslutningen i den foreliggende sag om at undtage oplysninger fra forsvarernes aktindsigt truffet af uafhængige domstole, og der blev beskikket særlig advokat for de sigtede, som deltog i de pågælden-de retsmøder. Herudover foretog retten den nødvendige afvejning, og både Retten i Lyngby og Østre Landsret har fundet, at betingelserne i
1, nr. 3, og stk. 2, / -8var opfyldt. Der er derfor ikke sket en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og de krav, der følger af Domstolens praksis. Om berettigelsen af at undlade at underrette om retsmødernes afholdelse efter
2.,
7, der tillige kunne være anvendt som hjem-mel. Sagen er i øvrigt sammenlignelig med Højesterets kendelse gengivet i U1997.705/2H, hvori Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse om, at der i en verserende drabssag ikke skulle gives den sigtedes forsvarer underretning om et retsmøde, som anklagemyndigheden havde anmodet om med henblik på at få rettens tilladelse til at indhente teleoplysninger. Højesterets begrundelse og resultat Afgørelserne om at begrænse de sigtedes og deres forsvareres ret til aktindsigt er truffet i en sag om efterforskning af organiseret tyveri af anabolske steroider i stort omfang og til meget betydelige værdier begået af gerningsmænd med tilknytning til rockerkredse. Afgørelserne omfattede alene oplysninger om iværksættelse af foranstaltninger mod andre mistænkte i sa-gen end de sigtede, og disse mistænkte var på fri fod. Højesteret tiltræder, at det ikke kunne give anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af de sigtedes forsvar, at oplysningerne blev undtaget fra aktindsigt, da oplysningerne må anses for at være uden betyd-ning for forsvaret. Højesteret tiltræder endvidere, at det efter oplysningernes følsomme ka-rakter var påkrævet at undtage dem fra aktindsigt som sket. De sigtede og deres forsvarere havde som følge heraf heller ikke krav på at blive underrettet om de afholdte retsmøder, jf. herved
4,
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.