ECLI:DK:VLR:2022:BS0000004789 Sag om, hvordan fristen for husdyrbrugs overholdelse af kravet til maksimal totaldeposition af ammoniak skal fastsættes

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den

1. juni 2022 Sag BS-42958/2021-VLR (
2. afdeling) Landbrug og Fødevarer F.m.b.A som mandatar for Sagsøger (advokat René Offersen) mod Miljø- og Fødevareklagenævnet (advokat Kim Christian Højmark) Landsdommerne Erik P. Bentzen, Malene Værum Westmark og Gitte Kuhlwein (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt den
3. juni 2021 ved Retten i Viborg, som ved kendelse af
4. juli 2021 har henvist sagen til Retten i Aalborg som rette værneting. Efter an-modning fra parterne har Retten i Aalborg ved kendelse af
5. oktober 2021 henvist sagen til behandling ved Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk.
6. Sagen drejer sig om, hvordan fristen for overholdelse af kravet om totaldeposi-tion for ammoniak skal fastsættes ved revurderingen af et husdyrbrugs miljøgodkendelse, herunder navnlig hvordan bestemmelsen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 7 (nu stk. 8), skal fortolkes. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Miljø-og Fødevareklagenævnets afgørelse af
7. december 2020 (sagsnr. 19/07406) om revurdering af miljøgodkendelse til svinebruget på ejendommen / 2 Adresse, By, ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling. Sagsøgte, Miljø- og Fødevareklagenævnet (herefter klagenævnet), har påstået frifindelse. Sagsfremstilling I 2014 erhvervede Sagsøger via Virksomhed ApS et hus-dyrbrug på Adresse i By. Han er efterfølgende blevet per-sonlig ejer af husdyrbruget. Husdyrbruget var ved overtagelsen omfattet af en miljøgodkendelse af
8. oktober
9. Det fremgår af miljøgodkendelsen, at da bedriften er omfattet af IPPCreglerne, skal kommunen revurdere godkendelsen 8 år efter meddelelsen (første gang den
10. oktober 2015) og derefter mindst én gang hvert tiende år. I nærheden af husdyrbruget er der to kategori 1-naturom-råder, som begge er beliggende i Område, Sted 1, Sted 2 og Sted
11. Sagsøger har fremlagt en række fakturaer og kreditnota-er, som er udstedt til enten Virksomhed ApS eller ham personligt i perioden
12. maj 2014 til
13. september
14. Det er oplyst, at bilagene vedrører renovering af husdyrbrugets staldanlæg, og at det samlede fakturabeløb med fradrag af kre-diterede beløb udgør ca. 775.000 kr. Der er også fremlagt en opgørelse over om-kostninger til gulve, hvoraf det fremgår, at omkostningerne eksklusive moms udgør 50.319 kr., som omfatter 30.000 kr. til dækning af egen arbejdstid. Miljøgodkendelsen af
15. oktober 2007 er revurderet af Aalborg Kommune den
16. august
17. Det fremgår af revurderingen, at formålet er at sikre, at husdyrbruget kommer til at leve op til lovens krav om totaldeposition af ammoni-ak, og at revurderingen alene omfatter dette forhold. Ved revurderingen har kommunen konkluderet, at totaldepositionskravet for ammoniak ikke er overholdt. Kommunen har ved sin afgørelse påbudt et vilkår og ajourfør et andet vilkår, mens de øvrige vilkår for miljøgodkendelsen er overført uændret. Det vilkår, der er meddelt som påbud, har følgende indhold: ”Vilkår R1: Totaldeposition med ammoniak til kategori 1-natur må maksimalt være 0,2 kg N/ha årligt ved udgangen af
18. Kategori 1natur fremgår af bilag 1 og skema
19. Redegørelse og dokumentation for at kravet til ammoniakdeposition opfyldes skal indsendes til tilsynsmyndigheden inden udgangen af 2030.” Sagsøger har den
20. september 2019 indbragt kommu-nens afgørelse for klagenævnet blandt andet med påstand om, at kravet om to-taldeposition for ammoniak først skal være opfyldt senest 2039-
21. Klagenævnet har den
22. december 2020 stadfæstet kommunens afgørelse med ændring af blandt andet vilkår R1 om totaldeposition for ammoniak. Klage- / 3 nævnet har ved sin afgørelse bestemt, at totaldepositionskravet skal være op-fyldt ved udgangen af
23. Af klagenævnets afgørelse fremgår blandt andet: ”
24. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den
25. september 2019 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af husdyrbrugets ejer, der er repræsenteret ved konsulent. Klager har anført, at fristen for opfyldelse af totaldepositionskravet bør følge staldanlæggets restlevetid, som er 20 til 25 år, hvorfor kravet først bør opfyldes senest i 2039-
26. Klager har henvist til den daværende miljøministers svar på spørgsmål 50 i forbindelse med vedtagelsen af lovforslag nr. L12 til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (fremsat den
27. oktober 2010). Det er på baggrund af ministerens svar klagers opfattelse, at afskrivningsperioden skal forstås som anlæggets levetid, der udløber, når anlægget er så nedslidt, at der skal foretages en renovering, der er så omfattende, at den er godkendelsespligtig. Med henvisning til en faglig vurdering foretaget for klager den
28. juli 2019 mener klager, at det kan lægges til grund, at staldan-lægget kan anvendes til svineproduktion i 20 til 25 år endnu uden stør-re investeringer. Såfremt det fastholdes, at totaldepositionskravet skal opfyldes inden udgangen af 2030, og der på dette tidspunkt mod forventning ikke er en teknologi til rådighed på rimelige vilkår, vil klager blive nødsaget til at tage staldene ud af drift, inden de er nedslidte. Det-te har ifølge klager ikke været lovgivers hensigt. …
29. Sagens oplysninger 2.1 Sagens forhistorie Aalborg Kommune meddelte den
30. oktober 2007 miljøgodkendelse til et husdyrbrug på Adresse, By. Godkendelsen blev meddelt i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33, og omfattede en produktion på 105 malkekøer (tung race), 25 småkalve (0-6 mdr. tung race), 95 årsopdræt (6-28 mdr. tung race) samt 4.600 slag-tesvin (31-102 kg), svarende til 296,6 dyreenheder (DE). Den
31. juni 2014 traf Aalborg Kommune afgørelse om ikkegodkendelsespligt ved skift i dyretype. Den tilladte husdyrproduktion var herefter 1.000 slagtesvin (30-100 kg), 16.359 smågrise (7,3-30 kg), 100 ammekøer (tung race), 25 småkalve (0-6 mdr. tung race) og 95 årsop-dræt (6-28 mdr. tung race), svarende til 225,9 DE. På baggrund af et tilsynsbesøg udført den
32. august 2018, traf Aalborg Kommune herefter den
33. september 2018 afgørelse om bortfald af skift i dyretype, idet anmeldelsen ikke var udnyttet. Kommunen nedskrev samtidig det tilladte dyrehold som følge af kontinuitetsbrud, da der ikke havde været kvæg på ejendommen i tre på hinanden føl-gende år. 2.2 Den påklagede afgørelse / 4 Aalborg Kommune har den
34. august 2019 revurderet miljøgodkendelsen meddelt den
35. oktober 2007 til husdyrbruget på Adresse, By, idet husdyrbruget ikke lever op til kravet om maksimal to-taldeposition af ammoniak til kategori 1-natur. Det fremgår af afgørelsen, at Aalborg Kommune har vurderet, at der i nærheden af husdyrbruget er to kategori 1-naturområder. Begge er beliggende i Område, Sted 1, Sted 2 og Sted
36. Det nærmeste kategori 1-naturområde ligger ca. 390 meter nordøst for husdyrbruget og består af habitatnaturtypen 9190 Stilkegeskov og -krat på mager sur bund. Aalborg Kommune har foretaget en beregning af ammoniakdepositionen fra husdyrbruget til naturområdet, der viser, at totaldepositionen er 0,9 kg N/ha/år. Kommunen har ved beregningen fastsat ruheden for naturområdet til skov (s). Kommunen har ved fastsættelsen af totaldepositionskravet medregnet kumulation fra to andre husdyrbrug. Med henvisning til bestemmelsen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 1, har kommunen konkluderet, at da der er flere end et andet husdyrbrug i nærheden, må totaldepositionen med ammoniak fra husdyrbruget ikke overstige 0,2 kg N/ha/år. Totaldepositionskravet for stilkegeskoven er dermed ikke opfyldt. Det andet kategori 1-naturområde ligger ca. 670 meter nordøst for husdyrbruget og er ifølge Aalborg Kommune af typen rigkær. Kommunen har beregnet, at totaldepositionen til dette område er 0,2 kg N/ha/år. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens strengeste krav for totaldepositionen til kategori 1-natur, svarende til 0,2 kg N/ha/år, er dermed overholdt. Af afgørelsen fremgår, at der ikke anvendes ammoniakreducerende virkemidler på husdyrbruget, og at Aalborg Kommune vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke findes proportionale teknologier. Kom-munen har derfor i forbindelse med revurderingen fastsat en frist for opfyldelse af kravet om totaldeposition med udgangspunkt i den for-ventede restlevetid for husdyrbrugets staldanlæg. Om fastsættelsen af restlevetiden fremgår af afgørelsen: ”Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, at det centrale her vil være staldanlæggets afskrivningsperiode, der anses for at være imellem 15 og 20 år fra etableringen. I nogle få og helt særlige situationer vil staldanlæggene imidlertid ikke være udtjent efter 15 til 20 år, og der vil herved efter omstændighederne kunne lides et betydeligt kapitaltab, hvis den normale afskrivningsperiode fastholdes. Dette vil være tilfældet ved store staldanlæg af høj kvalitet og/eller hvor staldanlægget i høj grad er fleksibelt i forhold til anvendelsen, eller hvis der er ringe udsigt til fremkomsten af effektiv miljøteknologi, som vil kunne løse problemet. Aalborg Kommune vurderer, at der samlet set er tale om staldan- / 5 læg, der i ringe grad er fleksibelt i forhold til anvendelsen, men som med den løbende renovering har en god kvalitet. Aalborg Kommune vurderer desuden, at der antageligvis er udsigt til fremkomsten af effektiv miljøteknologi, som vil kunne nedbringe ammoniakfordampningen fra staldanlæggene tilstrækkeligt til, at kravet om totaldeposition kan overholdes. Eksempelvis er der i de senere år sket stor udvikling inden for teknologi baseret på kemisk luftrensning, og det er sandsynligt, at der inden for den nærmere fremtid vil udvikles et lignende system til allerede eksisterende stalde. På ovenstående grundlag vurderer Aalborg Kommune, at fristen for at efterkomme kravet om totaldeposition af ammoniak ikke bør forlænges ud over den normale afskrivningsperiode på mellem 15 og 20 år. Staldanlæggene på Adresse er opført i hhv. 1972 (Stald 1) og 1992-93 (Stald 2). Ejer har oplyst, at begge anlæg er bygget i go-de og robuste materialer som mursten og eternitplader, der har en lang levetid, og at der løbende er sket renoveringer på ydersiden af staldene, bl.a. blev taget på Stald 2 udskiftet i 2015, kort efter ejers overtagelse af ejendommen. Både facader og tage på staldene er i en god tilstand. Indersiden af staldene er indrettet med produktionsarealer bestå-ende af drænet gulv + spalter (33 % / 67 %), og er løbende blevet renoveret. Seneste store renovering fandt sted i 2015 i forbindelse med den lovpligtige udfasning af fuldspaltegulv, hvor der i stierne blev lagt nye betonspaltegulve i begge stalde. Ved denne renove-ring blev dele af det indvendige inventar ligeledes udskiftet. På baggrund af de løbende vedligeholdelser forventes det ikke at være nødvendigt, at renovere stalden inden for den nærmere fremtid. Aalborg Kommunen vurderer, at restlevetiden skal tage udgangspunkt i tidspunktet for de seneste større renoveringer af staldanlæggene. Med baggrund i ejers oplysninger er disse foretaget i perioden 2015, hvor begge anlæg blev renoveret indvendigt, og taget på den nyeste del blev udskiftet. Kommunen vurderer endvidere, at den forventede restlevetid for staldanlæggene er 15 år. Ved vurderingen lægges der særligt vægt på staldenes faktiske alder der ved revurderingstidspunktet er hhv. 47 og 28 år. Samt at taget på den nyeste del blev udskiftet i
37. En mere detaljeret begrundelse findes i afsnit 1.
38. Der stilles vilkår til at kravet om totaldeposition med ammoniak til kategori 1-naturpunkter jf. skema 4, skal være opfyldt senest med udgangen af 2030, og der stilles vilkår til indsendelse af dokumentation for at kravet opfyldes.” Af afgørelsens afsnit 1.2, der indeholder Aalborg Kommunes bemærkninger til det høringssvar, som klagers konsulent har fremsendt i for- / 6 bindelse med høringen af udkastet til revurderingen og varslet om på-bud om vilkårsændringer, fremgår følgende: ”Vi er enige i den vurdering, at der er tale om gode vedligeholdte bygninger og inventar, som rent fysisk kan holde i mange år end-nu. Vi forstår imidlertid Miljøstyrelsens vejledning således, at det væsentligste i den sammenhæng er den økonomiske restlevetid, altså i hvor høj grad man kan forvente at bygning og inventar er af-skrevet. Vi har gennemgået den redegørelse, som din konsulent har ind-sendt og herunder også den præcisering, som vi modtog
39. august
40. Vi har sammenholdt med noter fra vores tilsyn på ejendom-men samt oplysninger fra weblager og BBR. Vi er uenig i de ind-sendte oplysninger vedr. byggetidspunkt for den nyeste stald, idet det fremgår af BBR, at den er opført i 1992-
41. Hvis man regner med en normal afskrivningstid for isolerede svinestalde på 25 år, så er selve bygningen Stald 1 således afskrevet for snart 20 år siden. Inventarets (dvs. forværker og skillerum) al-der er ukendt, men det er ældre end
42. Renovering af ventila-tion, foderanlæg og spaltegulve i 2015 kan efter vores vurdering begrunde en samlet restlevetid på ca. 10 år fra tidspunktet for renoveringen. Stald 2 er ligeledes afskrevet, men fik dog nyt tag i 2015 og blev ligeledes renoveret i
43. På den baggrund vurderer vi, at restlevetiden for stald 2 kan sættes til 15-20 år. Samlet set vurderer vi derfor, at restlevetiden for anlægget kan sættes til 15 år.” I forbindelse med revurderingen har Aalborg Kommune fastsat følgen-de vilkår, som er meddelt som påbud: … ’’Vilkår R1: Totaldeposition med ammoniak til kategori 1 -natur må maksimalt være 0,2 kg N/ha årligt ved udgangen af
44. Kategori 1natur fremgår af bilag 1 og skema
45. Redegørelse og dokumenta-tion for at kravet til ammoniakdeposition opfyldes skal indsendes til tilsynsmyndigheden inden udgangen af 2030.” 2.2.1 Faglige vurderinger foretaget i forbindelse med revurderingen I forbindelse med revurderingsprocessen har klager den
46. juli 2019 fået en konsulent til at udarbejde en redegørelse og foretage en vurdering af staldanlæggets restlevetid. Det fremgår heraf, at staldanlægget er opført i røde mursten i perioden fra 1972 til 1996, og at taget og ventilationen er udskiftet i
47. Det er konsulentens vurdering, at der er tale om et stærkt og godt vedligeholdt råhus, der kan holde mange år endnu. Om inventaret fremgår videre, at dette løbende er vedligeholdt, og at der blandt andet i 2018 er opstillet et nyt vådfoderkar. Ud over ny ventila-tion er foderanlæg og spaltegulve løbende vedligeholdt. Det er konsu-lentens vurdering, at inventaret kan holde i mange år uden større inve- / 7 steringer. Samlet vurderer konsulenten, at staldanlægget kan anvendes til svineproduktion i 20-25 år endnu uden større investeringer. Aalborg Kommune konstaterer herefter, at det af oplysningerne i BBR fremgår, at stald 2 er opført i
48. Aalborg Kommune anmoder derfor den
49. august 2019 en af kommunens bygningskonstruktører om at vurdere staldens alder. Kommunen anmoder desuden om en vurdering af, hvorvidt begge stalde har fået nyt tag i
50. Af bygningskonstruktørens redegørelse af
51. august 2019 fremgår det, at der blev givet byggetilladelse til Stald 2 den
52. september 1992, og at byggesagen blev endeligt afsluttet den
53. september
54. Det er bygningskonstruktørens vurdering, at Stald 2 er opført i 1993 eller 1994, men mest sandsynligt i
55. Ved vurderingen har konstruktøren lagt vægt på, at stalden ikke fremgår af luftfotos fra
56. Stalden fremgår derimod af luftfotos fra 1995, men der ses ikke på dette tidspunkt tyde-lige tegn på, at det omkringliggende areal næsten lige har været en byggeplads. Konstruktøren vurderer desuden ud fra blandt andet ryg-ningen på Stald 1, at taget på denne stald aldrig er blevet udskiftet, men at det sandsynligvis er blevet afrenset. Det kan ikke afvises, at taget på Stald 2 er blevet udskiftet, men konstruktøren finder det mest sandsyn-ligt, at også dette tag blot er blevet afrenset samtidigt med taget på Stald
57. Aalborg Kommune retter på baggrund af ovenstående henvendelse til klagers konsulent, som den
58. august 2019 oplyser, at Stald 2 muligvis er lidt ældre end fra
59. Konsulenten fastholder dog, at taget på stal-den blev udskiftet i
60. I øvrigt oplyser han, at ventilationen i Stald 1 blev udskiftet i 2015, hvor fodercomputer og styring til vådfoderet lige-ledes blev udskiftet. Selve vådfoderkaret blev udskiftet i
61. Konsu-lenten er ikke bekendt med inventarets alder, men det er hans opfattel-se, at det løbende er vedligeholdt. 2.3 Aalborg Kommunes bemærkninger til klagen Aalborg Kommune har den
62. oktober 2019 i anledning af klagen bemærket, at restlevetiden er fastsat efter drøftelser med Miljøstyrelsen, som har erklæret sig enig med kommunen i, at restlevetiden ikke ude-lukkende handler om, hvor længe en bygning kan holde rent fysisk, men at økonomiske overvejelser i forhold til den driftsmæssige afskriv-ning og de teknologiske muligheder også er relevante. Kommunen har derfor blandt andet foretaget en vurdering af, hvorvidt der i bygnin-gerne vil kunne produceres slagtesvin under samme forhold i 25 år. Aalborg Kommune har desuden bemærket, at afskrivningsperioden ifølge Miljøstyrelsens husdyrvejledning er 15 til 20 år fra staldanlæggets etablering, dog med undtagelse af nogle helt særlige situationer. Det er kommunens vurdering, at staldanlægget er gennemsnitligt, og at sær-ligt den ene stald er af ældre dato. Vurderingen er baseret på oplysnin-ger fra kommunens tilsynsbesøg, udtalelser fra kommunens bygningskonstruktør, samt redegørelsen fra klagers konsulent og uddybende svar fra konsulenten på kommunens supplerende spørgsmål hertil. Aalborg Kommune har som bilag til kommunens bemærkninger til kla- / 8 gen medsendt billeder af staldbygningerne taget af kommunens tilsynsmedarbejder den
63. juni
64. … 2.4 Nye oplysninger under sagens behandling Miljø- og Fødevareklagenævnet har den
65. juni 2020 i forbindelse med sagens behandling anmodet Aalborg Kommune om at oplyse, hvorvidt det er kommunens vurdering, at den renovering, der blev gennemført i 2015, var godkendelsespligtig. Aalborg Kommune har hertil den
66. juni 2020 oplyst, at kommunen ved et ikke-fysisk tilsyn i 2013 på baggrund af gødningsregnskaber registrerede, at slagtesvinene gik på fuldspaltegulve. Desuden gik slagtesvinene på fuldspaltegulve ved et fysisk tilsyn i 2015, hvor en ny ejer havde overtaget ejendommen og var i gang med renovering og oprydning. I 2014 traf kommunen afgørelse om ikke-godkendelsespligtigt skift i dyretype, i hvilken forbindelse klager indsendte beregninger, som viste ændringen fra 4.600 slagtesvin på fuldspaltegulv til 1.000 slagtesvin på drænet gulv/spalter og ca. 16.000 smågrise på delvist spaltegulv. Klager oplyste på dette tidspunkt, at der ikke skulle foretages godkendelsespligtige ændringer. Herefter registrerede kommunen ved et tilsyn i 2018 på baggrund af gødningsregnskaber, at slagtesvinene gik på delvist spaltegulv. Idet fuldspaltegulve til slagtesvin pr.
67. juli 2015 skulle ændres til stier med fast eller drænet gulv som følge af nye lovkrav, og da Miljøstyrelsen inden for visse rammer anså denne ændring for ikke at udløse godkendelsespligt, var det kommunens vurdering, at den gennemførte æn-dring ikke udløste godkendelsespligt. Aalborg Kommune har afslutningsvis bemærket, at anmeldelsen om skift i dyretype fra 2014 ikke blev udnyttet for så vidt angår ændringen i dyreholdet, men at ændringen i gulvtypen formentligt blev gennem-ført i 2014-2015 som oplyst af klager samt dokumenteret af denne ved køb af beton. Miljø- og Fødevareklagenævnet har den
68. juni 2020 anmodet Aalborg Kommune om at oplyse, hvorvidt der er foretaget ændringer i gyllekummerne i forbindelse med renoveringen af staldgulvene i
69. Kommunen har samme dag hertil svaret, at kommunen ikke er bekendt med, hvorvidt der er foretaget ændringer i gyllekummerne. Miljø- og Fødevareklagenævnet har herefter den
70. juni 2020 anmodet klager om nærmere at redegøre for renoveringen i
71. Klager har her-til oplyst, at klager overtog ejendommen som en ’’fallitejendom” , og at der i forbindelse med renoveringen i 2015 blev udlagt nye betonelemen-ter i begge stalde, hvorefter staldgulvene består af 1/3 fast gulv og 2/3 spalter. Der blev ikke foretaget ændringer i gyllekummerne, og der er gyllekumme under hele staldarealet. Al inventar i begge stalde blev udskiftet i forbindelse med renoveringen, og staldene har fået nyt ventilationsanlæg, nyt foderanlæg og nye vægventiler, ligesom taget på den / 9 nyeste stald er blevet udskiftet. Det er på den baggrund klagers vurdering, at staldanlægget først er udtjent om 25 år. Den
72. september 2020 har klager supplerende oplyst, at de eksisteren-de betonspaltegulve blev fjernet i forbindelse med renoveringen i 2015, idet de blev erstattet af nye i 2/3 af stierne. Betonspalterne i den sidste tredjedel af stierne blev overstøbt med beton, således at staldgulvet ef-ter renoveringen fremstår med 1/3 fast gulv. Der blev ikke i forbindelse med renoveringen ændret i kanaludformningen, og der er derfor fortsat fuld kanaldybde under det fulde areal i stierne. Renoveringen blev fore-taget som følge af ny lovgivning om dyrevelfærd, hvorefter stier med fuldspaltegulve skulle ændres til stier med fast eller drænet gulv. Miljø- og Fødevareklagenævnet har den
73. september 2020 anmodet Aalborg Kommune om at fremsende kommunens eventuelle bemærkninger til klagers oplysninger af
74. juni og
75. september
76. Aalborg Kommune har den
77. september 2020 svaret, at det på baggrund af kommunens tilsyn og de fremsendte fotos er kommunens vurdering, at alle stier er blevet ændret, idet de eksisterende betonspaltegulve er blevet fjernet og erstattet med nye drænede gulve i 2/3 af stierne samt overstøbt med beton i 1/3 af stierne. Kommunen finder det sandsynligt, at der ikke i forbindelse med renoveringen er ændret i kanaludformningen, og at der derfor fortsat er fuld kanaldybde under det fulde areal i stierne, men kommunen har ikke ved fysisk tilsyn konstateret, om det forholder sig således.
78. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har følgende medlemmer af Miljø- og Fødevareklagenævnet deltaget: Person 1 (formand), landsdom-merne Person 2 og Person 3, og de sagkyndige med-lemmer Person 4 og Person
79. 3.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger 3.1.1 Den juridiske ramme for revurderingen Det følger af husdyrbruglovens § 39, stk. 1, at tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om, at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger, hvis et husdyr-brug, der er godkendt eller tilladt efter lovens §§ 16 a eller 16 b, medfø-rer uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening. Tilsynsmyndighe-den kan endvidere meddele påbud, hvis husdyrbruget skønnes at inde-bære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold. Tilsynsmyndigheden må dog i henhold til husdyrbruglovens § 40, stk. 1, som udgangspunkt ikke meddele påbud eller forbud efter § 39, før der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse eller tilladelse. Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af godkendelsen eller tilladel-sen, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene i en godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. § 39, jf. §
80. Det følger af husdyrbruglovens § 43 a, stk. 1, at lovens §§ 39-41 også / 10 finder anvendelse på husdyrbrug, som er godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11 og 12 eller godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse. De nærmere regler om, hvordan sager om revurdering skal behandles, er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Det følger af bekendtgørelsens § 39, stk. 2, at husdyrbrug, der er godkendt efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, og som ikke er IEhusdyrbrug, alene skal revurderes, såfremt husdyrbruget ikke lever op til krav om totaldeposition af ammoniak efter bekendtgørelsens §§ 26 og 27, dvs. totaldeposition i forhold til kategori 1 og 2-natur. Revurde-ringen omfatter alene dette forhold. Af bekendtgørelsens § 39, stk. 3 følger, at kommunalbestyrelsen foretager den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget første gang blev godkendt, og herefter hvert tiende år. Det fremgår af bestemmelsens stk. 7, at for husdyrbrug, der på tidspunktet for revurderingen ikke lever op til krav om totaldeposition for ammoniak efter §§ 26 og 27, skal kommunalbestyrelsen ved revurderingen sikre, at disse krav overholdes, og at de nødvendige vilkår meddeles som påbud, jf. husdyrbruglovens § 39, jf. § 41, herunder ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik på tidspunktet for revurderingen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke finder grundlag for at på-byde totaldepositionskravet opfyldt på tidspunktet for revurderingen, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for kravets overholdelse under hensyn til den forventede restlevetid for husdyrbrugets staldan-læg. Det følger således af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med revurderingen skal vurdere, om der findes tilgængelig tek-nik, der vil kunne implementeres på husdyrbruget, hvorved totaldepositionskravet vil kunne overholdes. I så fald skal kommunalbestyrelsen ved påbud fastsætte vilkår om implementering af BAT, herunder fast-sætte en frist for påbuddets efterlevelse. Kun i de tilfælde, hvor der ikke findes tilgængelig teknik på tidspunktet for revurderingen, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for totaldepositionskravets overholdelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse om revurdering skal resultere i en afgørelse, hvor vilkårene i den oprindelige godkendelse enten skærpes ved påbud, eller hvor kommunalbestyrelsen ikke finder anledning til at skærpe vilkårene. En revurdering kan derimod ikke indebære en udvi-delse eller ændring af den oprindelige godkendelse, der kan medføre forøget forurening, idet en revurderingsafgørelse ikke er en ny godkendelseshandling. 3.1.2 Ammoniakdepositionen til kategori 1-natur Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 26 fastsætter følgende krav til ammoniakdepositionen til kategori 1-natur: / 11 ”§
81. Ved godkendelse og tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug må depositionen af ammoniak fra husdyrbruget (stald og lager) inklusiv det ansøgte (totaldeposition) til kategori 1-natur maksimalt være følgende, jf. dog § 28: 1) 0,2 kg N pr. ha pr. år, hvis der er flere end 1 andet husdyrbrug i nærheden, jf. stk.
82. 2) 0,4 kg N pr. ha pr. år, hvis der er 1 andet husdyrbrug i nærheden, jf. stk.
83. 3) 0,7 kg N pr. ha pr. år, hvis der ikke er andre husdyrbrug i nærheden, jf. stk.
84. Stk.
85. Antallet af husdyrbrug i nærheden, jf. stk. 1, nr. 1-3, opgøres som en summering af 1) antallet af husdyrbrug med en emission på mere end 150 kg NH 3 -N pr. år inden for 200 m, 2) antallet af husdyrbrug med en emission på mere end 450 kg NH 3 -N pr. år inden for 200-300 m, 3) antallet af husdyrbrug med en emission på mere end 750 kg NH 3 -N pr. år inden for 300-500 m, 4) antallet af husdyrbrug med en emission på mere end 1.500 kg NH 3 -N pr. år inden for 500-1.000 m, og 5) antallet af husdyrbrug med en emission på mere end 5.000 kg NH 3 -N pr. år inden for 1.000-2.500 m. Stk.
86. Hvorvidt et eller flere husdyrbrug skal medtages efter stk. 1, jf. stk. 2, fastlægges ud fra afstanden mellem det mest kritiske naturpunkt og et centrum for det eller de pågældende husdyrbrug, samt det eller de pågældende husdyrbrugs emission af NH 3 -N: 1) For husdyrbrug omfattet af en godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a og 16 b i husdyrbrugloven eller en godkendelse efter §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug fastlægges emissionen samt et vægtet centrum ud fra oplysninger i godkendelsen eller tilladelsen om emissio-nen fra de enkelte staldafsnit på husdyrbruget. 2) For andre husdyrbrug end nævnt i nr. 1 fastlægges et centrum for punktkilden ud fra et arealvægtet gennemsnit af bygningsarealet, der anvendes til dyrehold, ud fra tilgængelige oplysninger om bygningsarealet og den lovlige produktion. Emissionens størrelse fastlægges ud fra a) emissionen i en scenarieberegning, der er foretaget som / led i en tilladelse efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller / 12 b) den ammoniakemission for det pågældende dyrehold og staldsystem, der er fastsat i de aktuelle normtal, der er udarbejdet af Aarhus Universitet.” Kategori 1-natur er i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1, defineret som følger: ’’Kategori 1-natur: De ammoniakfølsomme naturtyper, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i husdyrbrugloven, der fremgår af bilag 3, pkt. D, uanset størrelse, hvis de er beliggende inden for et Natura 2000-område og er omfattet af udpegningsgrundlaget og kortlagt, samt heder og overdrev i øvrigt, som er beliggende inden for et Natura 2000-område og omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse.” Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Aalborg Kommune har vurderet, at nærmeste kategori 1-naturområde er beliggende 390 meter nordøst for husdyrbruget, og består af habitatnaturtypen 9190 Stilkegeskov og -krat på mager sur bund. Kommunen har i et udvalgt natur-punkt nærmest husdyrbruget beregnet en totaldeposition af ammoniak fra husdyrbruget på 0,9 kg N/ha/år. Kommunen har i beregningen fast-sat ruheden for naturarealet til skov (s), og ved fastsættelsen af totaldepositionskravet har kommunen medregnet kumulation fra to andre husdyrbrug. Den af kommunen fastsatte ruhed af oplandet fremgår ik-ke. Miljø- og Fødevareklagenævnet har kontrolleret Aalborg Kommunes beregning, og nævnets beregning viser, at totaldepositionen af ammo-niak fra den ansøgte drift til stilkegeskoven er 0,8 kg N/ha/år. Nævnet er således enigt med kommunen i, at husdyrbruget ikke lever op til kravet om en maksimal totaldeposition på 0,2 kg N/ha/år til nærmeste kategori 1natur, jf. § 26, stk. 1, nr. 1, i husdyrgodkendelsesbekendtgø-relsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved beregningen af ammoniakdepositionen vurderet, at ruheden for oplandet bør fastsættes til landbrugsland