← Danmark

ECLI:DK:ARH:2022:SS0000000186 Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, - hæleri, straffelovens § 301, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 samt s

Obsah (5)§ 290§ 301§ 279a§ 75§ 286

Retten i Aarhus Udskrift af dombogen DOM afsagt den 26. april 2017 Rettens nr. 5-506/2017 Politiets nr. 4200-76601-00062-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte (T) Fødselsdato 1996 Der har medvirket domsm

§ 290, stk.

1, - hæleri ved forud for den 29. juni 2016 for ca. 500 kr. af en uidentificeret person, at have købt et stjålet pas til en værdi af 10.000 kr. 2a.

§ 301, stk.

2, jf. stk. 1, nr. 1 , ved i tiden forud for den 29. juni 2016 under særligt skærpende omstændigheder, med forsæt til uberettiget anvendelse, at have installeret 48 keyloggers på computere bl.a. på biblioteker, hvorved disse kunne kopiere og gemme oplysninger vedrørende brugernavn og adgangskode, som blev anvendt på computerne, og som var tildelt andre, bl.a. ved, - på Højbjerg Bibliotek, Oddervej 74 i Højbjerg, at have installeret 4 stk. keyloggers på bibliotekets computere. - på Horsens Bibliotek, Tobaksgården 12 i Horsens, at have installeret 2 stk. keyloggers på bibliotekets computere. 2b.

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2, jf. § 21 forsøg på databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved i tiden forud for den 29. juni 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved installering og benyttelse af de i forhold 2a nævnte keyloggers, retsstridigt ved hjælp af oplysninger fra de nævnte keyloggers, med forsæt til at søge at påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, hvilket dog mislykkedes idet tiltalte blev anholdt af politiet. Std 75284 side 2 3.

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2, - databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved i tidsrummet fra den

  1. december 2015 til den
  2. december 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende F1 , som var skaffet ved hjælp af keylogger, og derved at have fået Kontonummer 1 Kontonummer 2 adgang til og tilhøF1 rende , hvorfra der uberettiget blev overført i alt 258.000 kr. til flere forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Sparekassen Vendsyssel led en væsentlig risiko for et tab på 258.000 kr. og et reelt tab på 200.000 kr. 4.

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2, - databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved den 14. december 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende Forurettede 2 , som var skaffet ved hjælp af keyKontonummer 3 logger og derved at have fået adgang til og Kontonummer 4 , tilhørende Forurettede 2 , hvorfra der uberettiget blev overført i alt 178.000 kr. til flere forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Nykredit Bank led et tilsvarende tab. 5.

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2 – databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved den 23. december 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEForurettede 3 MID-nøglekort tilhørende , som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have fået uberettiget adgang Kontonummer 5 Kontonummer 6 til , , og Kontonummer 7 Forurettede 3 tilhørende , hvorfra der uberettiget blev overført i alt 187.000 kr. til flere forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet, og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Arbejdernes Landsbank led et tilsvarende formuetab. 5a.

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2 – databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved den 24. december 2015 for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til Forurettede 3 NEMID-nøglekort tilhørende , Forurettede 1 (F1) side 3 som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have medvirket til, at Forurettede 3's der uberettiget, blev optaget lån i navn hos Santander Consumer bank på 75.000 kr., som blev udbetalt til Kontonummer 5 i Arbejdernes Landsbank, og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Santander Consumer Bank led et tab på 82.087,74 kr. 5b.

§ 279ajf.

§ 286, stk. 2 – databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved den 24. december 2015 for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til Forurettede 3 NEMID-nøglekort tilhørende , som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved have medvirket til, at der Forurettede 3's uberettiget blev optaget lån på 4.000 kr. i navn hos Vivus.dk, som blev udbetalt til Kontonummer 5 i Arbejdernes Landsbank, og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Vivus.dk led et tilsvarende tab eller en væsentlig risiko herfor. 5c.

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2 – databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved den 24. december 2015 for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til Forurettede 3 NEMID-nøglekort tilhørende , som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have medvirket til, at der uberetForurettede 3's tiget blev optaget lån på 40.000 kr. i navn hos Lånlet.dk/Basisbank, som blev udbetalt til Kontonummer 7 i Arbejdernes Landsbank, og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Lånlet.dk/Basisbank led et tilsvarende formuetab. 5d.

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2 – databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved den

  1. december 2015 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og password til NEForurettede 3 MID-nøglekort tilhørende , som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved have medvirket til at der uberettiget blev ansøgt om et Eurocard kreditkort, tilknyttet Kontonummer 5 Forurettede 3 i Arbejdernes Landsbank tilhørende , hvorefter kortet i perioden fra den
  2. december 2015 til den
  3. december 2015 uberettiget blev anvendt til køb for samlet 55.675,58 kr., og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Eurocard led et tab på 59.188,82 kr. side 4 6.

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2 – databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved i perioden den 21. januar 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode F4 til NEMID-nøglekort tilhørende , som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have fået uberettiget adgang til Kontonummer 8 F4 tilhørende , hvorfra der uberettiget blev overført 345.600 kr. til flere forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet, og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Arbejdernes Landsbank led et tilsvarende tab. 7.

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2 – databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved den 25. januar 2016 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMIDForurettede 5 nøglekort tilhørende , som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have fået uberettiget adgang til Kontonummer 9 Forurettede 5 , tilhørende , hvorfra der uberettiget blev overført 85.000 kr. til forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Jutlander Bank led et tilsvarende tab. 8.

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2 – databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved den 18. februar 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMIDForurettede 6 nøglekort tilhørende , som var skaffet ved hjælp af keKontonummer 10 ylogger og derved at have fået adgang til , tilhøForurettede 6 rende , hvorfra der uberettiget blev overført 165.000 kr. til forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Sparekassen Kronjylland led et tilsvarende tab. 9.

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2 – databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved i tidsrummet mellem den

  1. marts 2016 til den
  2. marts 2016 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende Forurettede 7 , som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have fået Kontonummer 11 adgang til tilhørende Forurettede 7 , hvorfra der uberettiget blev overført 330.000 kr. til forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Jutlander Bank led et tilsvarende tab. Forurettede 4 (F4) side 5 10.

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2 – databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved mellem den

  1. april 2016 og den
  2. april 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uberettiget brug af rette brugernavn Forurettede 8 og adgangskode til NEMID-nøglekort tilhørende , som var skaffet ved hjælp af keylogger og derved at have fået adgang til Kontonummer 12 i Ringkjøbing Bank tilhørende Forurettede 8 og Forurettede 9, hvorfra der uberettiget blev overført 220.000 kr. til forskellige konti, hvorefter beløbene blev hævet og derved at have medvirket til at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, hvorved Ringkjøbing Bank led et tilsvarende tab. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf i ikke under 3 år. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af MacBook Pro 13” computer, keylogger S/N UE 0006780, S/N UE 0006745, S/N UE 0006747, S/N UE 0006754, S/N UE 0006777, S/N UE 0006783, S/N UE 0006776, S/N UE 0006781, Iphone 6s mobil, en ”Alcatel Onetouch” mobil hos tiltalte, jf.

§ 75, stk.

  1. Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1, idet han dog ikke har kunnet erkende, at værdien af passet var 10.000 kr. Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig i forhold 2a, idet han kan erkende at have installeret 4 keyloggere på Højbjerg Bibliotek, 2 keyloggere på Horsens Bibliotek, 1 keylogger Risskov Bibliotek, samt at have forsøgt at installere. yderligere 1 keylogger på offentligt sted. Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyldig i forholdet. Vedrørende forhold 2b har tiltalte erkendt sig skyldig for så vidt angår de 4 keyloggere installeret på Højbjerg Bibliotek, de 2 keyloggere installeret på Horsens Bibliotek, keyloggeren installeret på Risskov Bibliotek samt forsøg vedrørende den sidste keylogger, der blev fundet på hans bopæl. I øvrigt har tiltalte nægtet sig skyldig i forholdet. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 3, 4, 5, 5a, 5b, 5c, 5d, 6, 7, 8 og
  2. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold
  3. Erstatning Anklagemyndigheden har på vegne af Sparekassen Vendsyssel, Østergade side 6 15, 9760 Vrå, påstået, at tiltalte skal betale 170.000,00 kr. i erstatning (forhold 3). Forurettede 3 Anklagemyndigheden har på vegne af , Adresse 1 , 8000 Aarhus C, påstået, at tiltalte skal betale 1.100,00 kr. i erstatning (forhold 5). Anklagemyndigheden har på vegne af Arbejdernes Landsbank, Vesterbrogade 5, 1620 København V, påstået, at tiltalte skal betale 185.900,00 kr. i erstatning (forhold 5). Anklagemyndigheden har på vegne af Santander Consumer Bank, Stamholmen 147, 6., 2650 Hvidovre, påstået, at tiltalte skal betale 82.087,74 kr. i erstatning (forhold 5a). Anklagemyndigheden har på vegne af Eurocard, Bernstorffgade 50, 1577 København V, principalt påstået, at tiltalte skal betale 59.188,82 kr. i erstatning, subsidiært at tiltalte skal betale 55.675,58 i erstatning (forhold 5d). Anklagemyndigheden har på vegne af Arbejdernes Landsbank, Vesterbrogade 5, 1620 København V, påstået, at tiltalte skal betale 344.500 kr. i erstatning (forhold 6). F4 Anklagemyndigheden har på vegne af tale 1.100,00 kr. i erstatning (forhold 6). , påstået, at tiltalte skal be- Anklagemyndigheden har på vegne af Jutlander Bank, Store Torv, 9500 Hobro, påstået, at tiltalte skal betale 85.000,00 kr. i erstatning (forhold 7). Anklagemyndigheden har på vegne af Sparekassen Kronjylland, Tronholmen 1, 8960 Randers SØ, påstået, at tiltalte skal betale 165.000,00 kr. i erstatning (forhold 8). Anklagemyndigheden har på vegne af Jutlander Bank, Store Torv, 9500 Hobro, påstået, at tiltalte skal betale 328.000,00 kr. i erstatning (forhold 9). Anklagemyndigheden har på vegne af Forurettede 7 , Adresse 2 , By 4 , påstået, at tiltalte skal betale 1.100,00 kr. i erstatning (forhold 9). Anklagemyndigheden har på vegne af Ringkjøbing Landbobank, Torvet 1, 6950 Ringkøbing, påstået, at tiltalte skal betale 220.000,00 kr. i erstatning (forhold 10). Tiltalte har vedrørende sidstnævnte erstatningskrav anerkendt såvel erstatningspligten som kravets størrelse. side 7 Tiltalte har for så vidt angår samtlige øvrige erstatningskrav bestridt erstatningspligten, men har ingen bemærkninger til kravenes størrelse. Forklaringer Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1 Vidne 2 IT-efterforsker , , Vidne 3 (V3) Vidne 5 (V5) Vidne 6 , Vidne 4 (V4) , , , Vidne 7 Vidne 9 Vidne 10 (V10) , Vidne 8 (V8) , og Vidne 11 . Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret, at han har købt et stjålet pas af en person, som han kender. Han vil ikke oplyse identiteten på denne person. Han mener ikke, at passet har en værdi af 10.000 kr., da passet var stjålet. Han kunne kun få 10.000 kr. for passet, hvis han kunne få nogen til at tro på, at det ikke var stjålet. Det var hans plan at sælge passet. Da han købte passet, regnede han med, at han kunne få nogen til at betale 10.000 kr. for det. Ham, der skulle købe passet, ville imidlertid ikke købe det alligevel. Tiltalte kunne måske have solgt passet for mellem 500-1.000 kr. Han gav selv 500 kr. for passet, da han købte det. Vedrørende forhold 2a har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har installeret 4 keyloggere på Højbjerg Bibliotek, 2 keyloggere på Horsens Bibliotek samt en enkelt keylogger på biblioteket i Risskov. Herudover har han ikke installeret keyloggere. Det er korrekt, at der på hans værelse i forbindelse med ransagningen blev fundet emballage til 48 keyloggere. I april 2016 mødtes han med 4 personer i en bil, tilhørende en af hans kammerater. En af personerne havde 48 keyloggere, som blev fordelt mellem dem alle fem. Han fik selv 8 keyloggere. De 8 keyloggere lå i en pose, hvor også emballagen til de resterende keyloggere lå. Han fik at vide, at han skulle smide al emballagen ud. Han glemte imidlertid alt om det, og smed det hen i et hjørne på sit værelse. Han har ikke installeret keyloggere udover de 7, som han tidligere har forklaret om. Han blev involveret i i sagen i december
  4. En person, som han kendte i forvejen, og som kom de samme steder som tiltalte, spurgte ham om, om han kunne skaffe nogle hævekort, hvortil man kunne overføre "sorte penge" eller penge, der af andre grunde skulle gemmes væk. Det kunne for eksempel være fra folk, der skyldte penge i skat. Han ville ikke stille sit eget kort til rådighed, idet han ikke stolede tilstrækkeligt på personen; Han ville ikke have sine egne oplysninger frem. På dette tidspunkt kendte han ikke personen (herefter kaldet X) særlig godt. I december måned 2015 lykkedes det ham at skaffe et kort tilhørende én af hans kammerater fra klassen. Det er et af de kort, der benyttes i forhold
  5. Klassekammeraten fik 1.000 eller 2.000 kr., og tiltalte fik også selv det samme beløb. Han og X lærte efterhånden hinanden side 8 godt at kende. Tiltalte skaffede flere kort. I marts måned 2016 fandt han ud af, at det ikke kun drejede sig om at skjule sorte penge, men også om at stjæle penge fra andres konti. Foreholdt sagens bilag 10-4-3, afhøringsrapport dateret den
  6. september 2016, side 9, nederst, har han forklaret, at det ikke er rigtigt, at han V3 anskaffede kort med pinkodeoplysninger på Person 1 Person 2 og . Han har kun skaffet V4 et kort med pinkodeoplysninger fra . Han sagde til politiet, at han havde skaffet de andre kort, fordi politiet lovede ham, at hvis han tilstod dette, ville han kunne få en tilståelsessag og blive løsladt. Han har mødt Person 1 en enkelt gang. Person 1 har ikke skaffet kort til tiltalte, men til en af tiltaltes venner. Det var ikke den samme ven, som tiltalte skaffede kort til. Tiltalte sagde under afhøringen hos politiet, at han ikke kendte de pågældende personer. Han kendte V4 fra skolen. Han gav V4's kort med pinkodeoplysninger til X. X spurgte ham mere end én gang, om han kunne skaffe flere kort. X var ikke på nogen måde truende. X blev efterhånden en god ven. Senere skaffede han flere kort til X. Han vil anslå, at han i alt har skaffet 20 kort med pinkodeoplysninger. Han er helt sikker på, at han ikke V3 har givet X kort med pinkodeoplysninger tilhørende , Person 1 Person 2 og . Han kender ikke noget til forhold 3 og forhold
  7. Vedrørende forhold 6 har han forklaret, at han blev gode venner med X. Han talte ikke med X om, hvordan det hele foregik. Det var tydeligt, at X havde mange penge. Tiltalte gik dengang på produktionsskolen i Randers. Han havde sin egen lejlighed, som var dyr, og derfor var hans økonomi stram. X var flere gange på besøg hjemme hos tiltalte. Han lånte ved disse lejligheder tiltaltes computer for at gå på nettet. Tiltalte fulgte ikke med i, hvad X lavede. X sagde, at han skulle skrive nogle dokumenter på tiltaltes computer, som han så efterfølgende ville sende til sig selv. Tiltalte ved ikke, hvorfor X skulle skrive dokumenterne på hans computer. Tiltalte har ikke selv lavet de dokumenter, der er fundet på hans computer, og som omhandler nogle af de personer, der er med i denne sag. Han vil anslå, at han har over 1.000 dokumenter på sin computer, og han tænkte ikke over, hvad det var for nogle dokumenter, X havde lavet. Der var en del dokumenter på computeren, som han ikke selv havde lavet, men som han for eksempel havde hentet fra nettet. Hans venner lånte også ofte hans computer. Foreholdt sagens bilag 10-25, rapport dokument 3 på Tiltaltes computer, (oprettet den
  8. januar 2016) med indholdet: " Person 3 Adresse 3 Der skal laves Tjekkes i RKI. Ålborg skal lægge hans kontanthjælp ud. , By 1 . side 9 Ålborg Borgerservice skal tjekkes for kørekort og pas." har tiltalte forklaret, at X har sovet hos tiltalte flere gange. Han har også i øvrigt opholdt sig hos tiltalte om natten. Tiltalte har ikke skrevet dokumentet. Det kan godt have været X, der skrev dokumentet. Foreholdt sagens bilag 10-26, rapport, dokument 4 på Tiltaltes computer (oprettet den
  9. januar 2016) med følgende indhold: " P4 skal tilmeldes til netbaseret uddannelse - SU og SU-lån. Op til 8.800 kr. om måneden. I ca. 6 måneder." Person 4 (P4) har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvem P4 er. Det må være et dokument, som X har lavet. Han kan ikke huske, om han var vågen, eller han ikke var vågen natten mellem den
  10. og
  11. januar 2016, hvor dokumentet blev oprettet. Når han brugte sin computer stødte han nogle gange på sådanne dokumenter, men han tænkte ikke på at slette dem. Han ved ikke, hvorfor X ikke har slettet dokumenterne. X sagde, at han ville sende dokumenterne til sig selv. Foreholdt sagens bilag 4-45, rapport, dokument fundet på Tiltaltes computer, med følgende indhold: " Person 5 Adresse 4 By 2 CPR nr. Tlf.nr. 1 Kode til nem id – Kode Han skal lave et nyt pas. Han skal betales ud af RKI. KR. 2.187,00 – Advokatfirmaet Collectia VS Collectia Tlf Nr – 70201018 Iphones – Telia, TDC, 3 mobil, Oister, Fullrate og telenor – 10000 kr. Lån – Vivus, Lånlet, trustbuddy, santaldeer og icanobank – 10000 kr. Elektronik – Elgiganten, Fona, Lillebror sted og Bilka – 5000 kr. Finansiering – IKEA, Via Bill, Idemøbler og benzinkort – Genstand. side 10 Virksomhed – APS (Anpart selskab) 50000 KR – Skal ligges ind og muligheder for at tjene flere penge skal undersøges. Firmanavn – arbejdes teknikker, metoder og fiduser skal læres fra Ålborg gruppen og andre dygtige firma folk. Fx – der kan hentes en container fyldt op med eventuelle materialer til butikken. Undersøg muligheden for at hente så mange elektroniske ting med firmaet. Forsikring Netbank forsikring Firma og bolig forsikring" Hertil har tiltalte forklaret, at han ikke har skrevet dette dokument. Det kan godt være, at X har skrevet dokumentet. X har ikke talt med tiltalte om disse ting. Tiltalte vidste på dette tidspunkt, den
  12. januar 2016, ikke noget om, hvad der foregik. X lavede dokumentet for at sende det til sig selv. Han havde selv en computer, men han brugte tiltaltes, fordi han var hjemme hos tiltalte. Tiltalte husker ikke, om han har set dokumentet før. Han kender ikke Person 5 en person ved . Tiltalte skaffede flere kort til X mellem januar og april måned
  13. Han husker ikke præcis hvornår. Han kan heller ikke huske, om han skaffede flere kort til X i løbet af januar. Han skaffede omkring 20 hævekort i alt. Han fik betaling på op til 8.000 kr. for hvert kort, han skaffede. Beløbet afhang af, hvor mange penge, det endte med, at der kunne overføres til kortet. Først i marts måned 2016 fandt tiltalte ud af, at det var stjålne penge, der blev indsat på de hævekort, han skaffede. Han tænkte, at det kunne være lige meget, for det hele var alligevel ulovligt. Han blev derfor ved med at skaffe hævekort og pinkoder til X. Foreholdt sagens bilag 10-27, fotomappe, notater på tiltaltes telefon, har han vedrørende billede 1 forklaret, at V5 , P6 , V3 og P7 var navnene på de personer, han skaffede hævekort fra, samt deres pinkoder. Alle 4 kort kort samt pinkoderne er videregivet til X. Vedrørende billede 2 har han forklaret, at Person 8 (P8) er en af hans gode venner. P8 har ikke noget med denne sag at gøre. Han ved ikke, Person 6 (P6) Person 7 (P7) side 11 hvorfor han har skrevet P8's personnummer ind i sin telefon. Vedrørende billede 3 har han forklaret, at P9 er en af de personer, hvis kort han skaffede, og de 4 cifre er pinkoden, der hører til kortet. Person 9 (P9) Vedrørende billede 4 har tiltalte forklaret, at P10 er en af de personer, hvis hævekort han skaffede og de 4 cifre er dennes pinkode. Person 10 (P10) Vedrørende billede 5 har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad de 4 cifre dækker over. Vedrørende billede 6 har han forklaret, at han ikke kender de to telefonnumre i notatet. Han ved ikke, hvem telefonnumrene tilhører. Han tror ikke, at det har noget med denne sag at gøre. Vedrørende billede 7 har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om de 4 cifre er en pinkode. Vedrørende billede 8 har han forklaret, at han tror, at oplysningerne vedrører hans eget hævekort. Vedrørende billede 9 har han forklaret, at V8 er en af de personer, hvis hævekort han skaffede, og de 4 cifre er pinkode, der passer til kortet. Det er et kort, han har fået gennem andre personer. Han fik andre personer til at skaffe kort, som han så videregav til X. Vedrørende billede 10 har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske navnene P11 , P12 , Person 5 , Person 13 og P14 . Han ved ikke, hvorfor navnene står i hans telefon. Vedrørende billede 11 har han forklaret, at han ikke ved, hvad de 4 cifre dækker over. Vedrørende billede 12 har han forklaret, at han ikke ved, hvad de 4 cifre dækker over, men at det godt kan være, at det er pinkoden til et kort, som han har skaffet. Vedrørende billede 13 har han forklaret, at de 4 cifre godt kan være pinkoden til et kort, han har skaffet, men han husker det ikke. Foreholdt sagens bilag 10-28, rapport, koster 105, iPhone 6S, har han forklaret, at det er ham, der har taget nogle af disse fotografier af pengesedler. Han kan ikke huske anledningen. Pengene tilhørte ikke ham. Han har således taget fotos af andres penge. Han lånte af og til sin fars bil af mærket Mercedes. Nogle gange videreudlånte han farens bil til nogle af sine kammerater. Han vil ikke sige, hvem han har lånt bilen til. Han vidste ikke, hvad de pågældende skulle bruge bilen til. Person 11 (P11) Person 12 (P12) Person 14 (P14) side 12 Han vidste ingenting om, hvad der foregik før april måned
  14. I starten interesserede det ham ikke, hvad kortene skulle bruges til. Han havde dog ikke lyst til at bruge sit eget kort, da han ikke ville have sine egne oplysninger frem. Han vidste ikke, at der var tale om overførsel af stjålne penge, før engang i marts måned. Han kan ikke huske hvornår i marts, han blev bekendt med dette. Han vil anslå, at han i perioden fra december 2015 til april 2016 har skaffet ca. 20 hævekort med pinkoder. Vedrørende forhold 2a har tiltalte forklaret, at keyloggerne blev pakket ud i bilen, og at emballagen blev puttet ned i plastikposen, hvor keyloggerne havde været. Til sidst fik han posen med alt emballagen og de resterende 8 keyloggere. Han talte dem, mens han var i bilen. Han fik at vide, at keyloggerne skulle installeres på biblioteker. Han har ikke på noget tidspunkt været med til at fjerne nogle af keyloggerne. Foreholdt retsbog af
  15. november 2016 i sag nr. 72-8075/2016, side 2, tredje afsnit, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor hans forklaring i retsbogen er refereret således: "Der var både tom emballage og emballage med indhold, det var dog lidt under halvdelen." Han har hele tiden sagt, at han alene fik 8 keyloggere. Han fik emballagen med i posen, fordi det var ham, der gik først fra bilen. Alle keyloggerne blev taget ud af emballagen, da de blev fordelt. Emballagen blev lagt tilbage i posen. Han var sammen med en ven, da han installerede keyloggerne. Vennen hjalp ham bare og har ikke noget med det at gøre. Han fik udleveret keyloggerne i slutningen af marts eller i starten af april. Han installerede dem på bibliotekerne umiddelbart efter, at han havde fået dem. Han havde kendskab til keyloggere i forvejen. Han har gået på en kristen efterskole, hvor lærerne brugte keyloggere til at holde øje med, hvad eleverne foretog sig på nettet. Eleverne brugte også selv keyloggere for at se, hvad kammeraterne lavede på nettet. Det var bare for sjov. Han gjorde det også selv. På hans computer var der derfor gjort klar til, at et keyloggerprogram kunne installeres. Han brugte programmet på et tidspunkt i løbet af den periode, han var på efterskole. Det var i 2012-
  16. Herefter blev programmet formentlig fjernet, men han geninstallerede det på et senere tidspunkt. Han husker ikke hvornår. Han vidste derfor, hvad en keylogger var. Han vidste dog ikke, at denne kunne installeres som hardware. Han troede, at der var tale om software - altså et program, der skulle installeres på computeren. Venskabet med X udviklede sig, og de var efterhånden meget gode venner. I løbet af marts måned fortalte X ham om hele set-uppet, og hvordan det fungerede. X spurgte, om tiltalte ville være med. Han tror, X spurgte ham, side 13 fordi han var rigtig god til at skaffe "gode kort" - det vil sige kort, som fungerede, og hvor muldyret ikke selv hævede pengene. Desuden blandede han sig ikke i noget. Han sagde straks ja til at deltage i hele set-uppet. Nogle dage efter var der et møde hos en af bagmændene i Aarhus. Ud over X var der yderligere en bagmand fra Aarhus samt en bagmand fra Odense til stede. Efter at tiltalte blev en del af set-uppet, var de således 4 bagmænd. Under mødet fortalte de 3 andre ham om, hvordan de fysiske keyloggere virkede, om hvordan man bestilte NemID og nøglekort. Nogle dage efter mødet hos en af bagmændene i Aarhus, mødtes tiltalte i en bil med de 2 bagmænd fra Aarhus (herunder X) samt 2 andre personer, som blot skulle installere keyloggerne. Det var under dette møde, at han fik udleveret de 8 keyloggere samt emballagen. Vedrørende forhold 9 har tiltalte forklaret, at han ikke kender noget til dette. Foreholdt sagens bilag 10-27, billede nr. 9, har tiltalte forklaret, at V8 , Vidne 7 og P15 og P16 var muldyr, det vil sige personer, hvis kort, der blev stillet til rådighed. Han har fået kortene fra disse personer fra V10 , som han gik i klasse med. I starten vidste V10 heller ikke, hvad det handlede om. Tiltalte fortalte V10 , at kortene skulle bruges til at gemme sorte penge. Da han selv i marts 2016 fandt ud af, hvad der foregik, fortalte han dette til V10 . V10 spurgte ham om, hvad han skulle sige til de folk, hvis kort han skaffede. Spørgsmålet gik på, hvornår kortene skulle spærres. Tiltalte havde ikke fået noget af vide fra bagmændene. Han sagde dog til V10 , at det var bedst, at kortet blev spærret, så snart pengene var hævet. Når pengene var hævet, afleverede tiltalte kortene tilbage til muldyrene, hvis de ville have dem. Samtidig fik de et beløb for at stille kortet til rådighed. Person 15 (P15) Person 16 (P16) Vedrørende forhold 6 har tiltalte forklaret, at han ikke kender en person ved P17 navn Person 17 (P17) . Han har ikke talt i telefon med en . V10 De fleste kort fra Randers har han fået fra . Foreholdt sagens bilag 10-27, fotomappe, notater fra telefon, billede nr. 12, har han forklaret, at han ikke selv har skaffet et kort fra en person, der hedder P18 . Det var heller ikke V10 , der skaffede dette kort. Kortet er blevet skaffet af en person fra Aarhus som han ikke ønsker at opgive identiteten på. P18's kort var det eneste kort, denne person skaffede. Foreholdt sagens bilag 7-40, rapport kontakt med Tiltalte (oplysninger om Person 19 (P19) kontakter i telefon) har han forklaret, at er en gammel P19 kammerat. har ikke skaffet kort, og tiltalte har heller ikke skaffet P19's kort. Tiltalte vidste dog godt, at P19 var involveret i sagen. De talte imidlertid ikke om det. De talte om helt andre ting, som almindelige venner taler om. Foreholdt sagens bilag 8-9, rapport note på Tiltaltes iPhone 1, har tiltalte forklaret, at V5 , P6 , V3 og P7 er nogle af de personer, hvis kort, Person 18 (P18) side 14 han har skaffet til X. Nogle af kortene har han selv skaffet, og nogle har V10 skaffet til ham. Alle kortene blev videregivet til X. Foreholdt sagens bilag 8-10, rapport, kontakt med Tiltalte , har han Person 20 forklaret, at navnet ikke siger ham noget. Han kender ikke denne person. Foreholdt sagens bilag 9-93, rapport note på Tiltaltes iPhone, har han forklaret, at P16 , V8 , Vidne 7 og P15 er personer, hvis kort og pinkoder, V10 har skaffet og overleveret til tiltalte, som igen har givet dem videre til X. Han fik oplysningerne mundtligt fra V10 og skrev dem herefter ind i sin telefon. Han og V10 mødtes som regel på skolens parkeringsplads. Han kan ikke huske, hvornår V10 begyndte at skaffe kort. Måske var det i løbet af januar måned. Han fortalte ikke V10 , hvor mange kort, han skulle bruge. Han fortalte derimod V10 om, at hævekort fra Nordea og Danske Bank var bedre end andre kort, idet man på disse kort kunne hæve 15.000 kr. om dagen i kontanter. Han sagde til V10 , at han ville få flere penge udbetalt for hævekort fra Nordea og Danske Bank. Tiltalte havde selv fået disse oplysninger i december. Tiltalte har opsummerende forklaret, at han i alt har skaffet 20 kort i perioden fra december 2015 til marts
  17. Først i marts måned fandt han ud af, at det drejede sig om stjålne penge. På spørgsmål fra forsvareren har tiltalte forklaret, at han i perioden fra december 2015 til marts 2016 mødtes med X mange gange. De sås ikke hver dag, men typisk et par gange om ugen. De mødtes ikke kun for at udveksle kort, men også som almindelige venner. Tiltalte snakkede også godt med den anden bagmand fra Aarhus, mens han kun så den tredje bagmand, som kom fra Odense, en enkelt gang. Foreholdt sagens bilag 4-45, rapport dokument fundet på Tiltaltes computer, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad det er for en virksomhed, dokumentet omhandler. Han ved overhovedet ikke, hvad det drejer sig om. Han tror ikke, at det har noget med bedrageriet at gøre. Han har ikke på noget tidspunkt drøftet selskaber eller containere med de andre bagmænd. Han har i alt skaffet ca. 20 hævekort til X. Ca. 10 af disse har han selv skaffet, et enkelt er skaffet af en tredjemand fra Aarhus, og de resterende af V10 . Han talte derimod med de andre bagmænd om "kliklån", herunder fra Vivus.dk og Santander Bank. Bagmændene forklarede ham om dette under mødet i marts. Vedrørende forhold 10 har tiltalte forklaret, at han efter mødet hos en af bagmændene i marts måned selv var en del af bagmandsgruppen. Han installerede 7 keyloggere på forskellige biblioteker. Han ved ikke, om nogle side 15 af de andre bagmænd har hentet oplysninger fra disse keyloggere, og om disse således er blevet brugt. Han fik at vide, at han skulle bestille et nøglekort og et simkort. Begge dele skulle komme med posten. Først kom nøglekortet, som de fiskede op af en postkasse. Nogle dage efter kom simkortet, som de ligeledes fiskede op af postkassen. Med disse oplysninger havde de herefter adgang til en konto. Bagmanden fra Odense sad et eller andet sted og overførte pengene fra kontoen til forskellige konti, som muldyrene havde stillet til rådighed. Tiltalte havde lånt sin fars bil og videreudlånte denne til X. Tiltalte selv sad i en anden bil sammen med den anden bagmand fra Aarhus og en "hævedreng". De kørte til en hæveautomat og ventede på, at de fik en sms fra bagmanden fra Odense om, at der var grønt lys for at hæve på muldyrenes hævekort. De sendte en sms med besked til bagmanden fra Odense om, at de var klar. De hævede på 2 forskellige hæveautomater i Aarhus. Tiltalte vil ikke oplyse hvilke. Da de fik beskeden fra bagmanden fra Odense, sendte de "hævedrengen" afsted med 4-5 kort ad gangen. Da de havde hævet et større beløb, gav de "hævedrengen" betaling for arbejdet og satte ham af. De kørte herefter hjem til den anden bagmand fra Aarhus' bopæl, hvor de ventede på X. Bagmanden fra Odense var ikke stede. De lagde samtlige hævekort ud og fordelte penge til muldyrene ovenpå disse. Resten delte de 4 lige store bunker - en til hver bagmand. Tiltalte fik 25.500 kr. Ud over pengene til muldyrene blev der lagt penge til side til en ny computer. Før han deltog som bagmand, skaffede han en del kort fra Nordea og fra Danske Bank. Han fik 3.000-4.000 kr. pr. kort. Han tjente derfor ikke særlig mange flere penge ved at være bagmand. De kontooplysninger, der blev brugt i forhold 10, var frembragt ved hjælp af keyloggerne, før han blev en del af set-uppet. Han var klar over, at de keyloggere, som han installerede på bibliotekerne, også skulle bruges til at tømme folks konti. Vidne 1 IT-efterforsker har som vidne forklaret, at han har undersøgt tiltaltes computer og udfærdiget den under sagen fremlagte ITtekniske erklæring. En hardware keylogger installeres mellem tastaturet og computeren og gemmer alle tastetryk fra tastaturet i en logfil på keyloggeren. Der gemmes ikke indhold fra selve computeren eller oplysninger vist på skærmen. En keylogger kan bruges til at opbevare og dermed huske egne oplysninger, herunder koder med videre. En keylogger kan også misbruges til at gemme andres tastetryk uden disses viden. Af undersøgelsen af tiltaltes computer fremgik, at der den
  18. november 2015 har været hentet installationsfiler til keyloggerne "Elite Keylogger" og "Freemac Keylogger" på computeren. Filerne blev ikke fundet på stien ved undersøgelsen. Ved undersøgelsen blev der ikke fundet data vedrørende keyloggere, og han vurderer derfor, at keyloggerne ikke har været tilkoblet computeren. side 16 Derimod havde der været tilkoblet 2 USB-stik til computeren ved navn "KINGSTON" og "STORE N GO". I perioden fra den
  19. november 2015 til den
  20. december 2015 har der på computeren været partitioner (kan sammenlignes med drew) med navnene "Freemac Keylogger" og "Elite Keylogger". Han vurderer, at disse partitioner har været oprettet i forbindelse med installation af keyloggere. Man kan sige det på den måde, at der har været reserveret plads på harddisken til brug for keyloggersystemer med navnene "Freemac Keylogger" og "Elite Keylogger". På en sti er programmet "Freemac Keylogger" pakket ud og installeret. Det har været kørt helt kortvarigt den
  21. december 2015 fra kl. 15:44:21 til kl. 15:44:
  22. Programmet har således kun været startet op og straks blevet lukket igen. Han har ikke fundet spor af, at "Elite Keylogger" programmet har været installeret på computeren. Vidne 2 har som vidne vedrørende forhold 4 forklaret, at han er 16 år gammel. Hans ven, P21 , spurgte ham på et tidspunkt, om han måtte låne vidnets kreditkort, idet enten P21 eller P21's fætter skulle have overført nogle penge, men ikke kunne bruge egen konto. P21 sagde, at hans eller fætterens konto var blevet spærret. Vidnet betragtede P21 som en god ven, og han stolede på ham. Han udleverede derfor sit hævekort til P21 . Han kan ikke huske datoen. Omkring en uge efter gik der penge ind på hans konto, hvorefter pengene straks blev hævet igen. P21 fik udleveret kreditkortet på parkeringspladsen ved Rema
  23. P21 kom kørende til stedet i sølvgrå Mercedes. Foreholdt sagens bilag 4-39-2, side 7, foto, har han forklaret, at han ikke kan huske, om det var den sølvgrå Mercedes, der ses på billedet. P21 var ikke alene i bilen. Han var sammen med 2 eller 3 andre. Det var ikke P21 , der kørte bilen. P21 er fra Somalia. P21 og en anden somalier steg ud af bilen for at tale med vidnet. En person blev siddende i bilen og ventede. Samtidig med han udleverede sit hævekort til P21 , fik P21 mundtligt hans pinkode. Han ved ikke, om P21 skrev koden ned på sin telefon. Han har fået fortalt, at han ville få penge for at udlåne sit kreditkort, men det gjorde han ikke. Forespurgte af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om der var 3 eller 4 mænd i bilen. Det var kun P21 og dennes ven, der steg ud af bilen. Før mødet var det vidnets indtryk, at P21 selv skulle bruge hævekortet, men kortet blev udleveret til den anden somalier. V3 har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at han på et tidspunkt, nok i 2015, mistede sit dankort. Han ved ikke, hvordan dankortet forsvandt. Han mindes ikke at have givet kortet eller udlånt kortet eller pinkoden til dette til nogen. Han kan ikke sige, hvor mange dage kortet var forsvundet, før han opdagede dette. Efter kortet var forsvundet, så han, at der var blevet sat penge ind på hans konto. Han sad sammen med sin familie, da han opdagede dette. Han rettede henvendelse til banken, som allerede havde spærret hans konto. Hans mobiltelefonnummer Person 21 (P21) side 17 er Tlf.nr. 2 . Foreholdt sagens bilag 5-82, rapport, kontakt mellem vidnet og tiltalte, har vidnet forklaret, at han ikke kender tiltalte. Han kan ikke forstå, hvis han skulle have talt i telefon med tiltalte. Han ved ikke, hvor tit han brugte sit dankort. I julen 2015 var han formentlig sammen med sin familie. Han tror ikke, at han var ude at handle. Han havde ikke nogen indtægt på det pågældende tidspunkt. Foreholdt sagens bilag 5-71-2, afhøringsrapport af
  24. februar 2016, side 2, har han forklaret, at det godt kan være, at han brugte sit kreditkort senest den
  25. december
  26. Han husker det ikke i dag. V4 har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at han på et tidspunkt lånte sit kreditkort ud til en person, som han kender. Foreholdt retsbog af
  27. december 2016 fra Retten i Randers (rettens nr. 44263/2016) har vidnet forklaret, at han ikke har forklaret til politiet, at han udlånte sit kort til Tiltalte , som han gik i skole med. Han har ikke udlånt sit kort til Tiltalte . På ny formanet om vidnepligten og vidneansvaret har vidnet forklaret, at han har gået i klasse med Tiltalte . Vidnet manglede penge på det pågældende tidspunkt. Tiltalte havde en idé til, hvordan han kunne tjene nogle hurtige penge. Tiltalte fortalte ikke noget om, hvad det gik ud på. Tiltalte fortalte bare, at en sum penge ville blive sat ind på kontoen og hævet igen. Når pengene var hævet, skulle vidnet spærre kortet. Han kan ikke huske, hvornår han gav Tiltalte kortet. Det kan godt passe, at han fik 2.000 kr. for at udlåne kortet. Han husker ikke, hvor mange penge, der blev overført til hans konto, men det kan godt passe, at det var 6.000 kr. Han mødtes med Tiltalte juleaften i nærheden af vidnets fars bopæl for at få betalingen for udlånet. Foreholdt sagens bilag 5-73-1, afhøringsrapport af
  28. september 2016, side 3, første afsnit, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han mødtes med Tiltalte ved Søndermarksskolen i Randers. Tiltalte kom kørende i en sølvgrå bil. Han kan ikke huske mærket. Han fik på et tidspunkt forevist et billede og synes, at han kunne kende bilen. Han kender ikke Tiltalte særlig godt. Han ved ikke, om andre personer i Randers har spurgt om, om de kunne låne hævekort. Han kender spurgt efter kreditkort. V5 af hans venner, V4 V10 . Han ved ikke, om V10 har har som vidne vedrørende forhold 8 forklaret, at en , fortalte ham, at man kunne tjene hurtige side 18 penge ved at udlåne sit kreditkort. Han udleverede derfor sit kreditkort og sin pinkode til V4 . I dag kan han ikke huske pinkoden. Han har aldrig før set tiltalte. Foreholdt sagens bilag 8-9, afhøringsrapport af
  29. august 2016, side 2 (bilagets side 7), har vidnet forklaret, at episoden fandt sted for 1½ år siden. Han husker ikke i dag, om han til politiet har forklaret, at han har mødt en person ved navn Tiltalte . Foreholdt retsbog af
  30. december 2016 fra Retten i Randers (rettens nr. 24206/2016), har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, at han i retten skulle have forklaret, at han gav sit kort og kode til en af sine venner, som så skulle Tiltalte videregive dette til . Han kan slet ikke huske, at han har Tiltalte nævnt . Han har generelt problemer med sin hukommelse. Efter at han havde udleveret sit kreditkort, blev der indsat penge på kontoen. Han kan ikke huske, hvor mange. Han ved ikke, hvorfra pengene stammede. Nogle af hans venner havde også udlånt kreditkort for at tjene penge. Dette var sket både før og efter, vidnet udlånte sit eget kort. Han ved ikke, om V4 videregav kortet til Tiltalte . Det er hans opfattelse, at Tiltalte navnet blev trukket ud af ham i retten. Han fik 2.500 kr. for at udlåne sit kort. Der gik et par uger, før han fik pengene. Han fik pengene af V4 ved City Kiosken i Randers. V4 blev kørt til stedet af en kammerat i en sølvgrå bil. Det kan godt have været en Mercedes. Vidnet så ikke den person, der kørte bilen. Vidnet ved godt, hvem Tiltalte er. Han har set ham før, men har aldrig snakket med ham. Han vidste ikke, at V4 ville give kortet videre til Tiltalte . Da han udleverede sit kort, mødtes han med V4 og Tiltalte ved Fakta i Randers. Han kan ikke huske, hvad V4 og Tiltalte talte om ved denne lejlighed. Han fik at vide, at han bare skulle aflevere sit kort, hvorefter der ville blive overført penge til hans konto. Han fik ikke at vide, hvor mange penge det drejede sig om. Han husker ikke sin daværende pinkode, men det gjorde han nok, da han blev afhørt hos politiet. Han gik på det pågældende tidspunkt på Teknisk Skole i Randers. Han hørte om fidusen gennem nogle venner - blandt andet P17 og V4 som han kendte fra skolen. Det var helt tydeligt for ham, at både politiet og den dommer, der behandlede hans sag, vidste, hvem der stod bag bedrageriet. Han kan i dag ikke huske særlig meget af det, han dengang forklarede til politiet. Da han havde udleveret sit kort, fulgtes han og V4 ad fra stedet. Vidnet og Tiltalte har mange fælles venner. Han havde derfor hørt Tiltaltes side 19 navn et par gange, før han blev afhørt af politiet. Han havde aldrig set ham. Han kendte heller ikke hans efternavn. Under politiafhøringen fik han oplyst Tiltaltes fulde navn. Det kan godt være, at han har navnet fra sigtelsen. Han kan ikke huske, om politiet læste sigtelsen op for ham. Han kan ikke huske, om han til politiet har forklaret, at Tiltalte var i gang med at forklare vidnets kammerat om, hvordan deres gerning fungerede, og hvordan kammeraten skulle forholde sig. Vidne 6 har som vidne vedrørende forhold 8 forklaret, at han på et tidspunkt udleverede sit kort og sin pinkode til en ukendt mand. Han kom i kontakt med manden ved Randers Statsskole. Han gik selv på Handelsskolen. Han havde hørt gennem sine venner, at man kunne tjene nogle hurtige penge ved at udlåne sit kreditkort og og sin pinkode. Han hørte også fra vennerne, at man kunne møde manden ved Statsskolen. Han gik derfor over til Statsskolen, hvor han tilfældigt mødte manden. Manden var gående. Vidnet gav manden sit hævekort og sin pinkode. Han kan ikke huske, om han skrev koden ned, eller om manden bare fik den mundtligt. Han husker heller ikke, om manden skrev koden ind i sin telefon. Han var formentlig sammen med nogle kammerater, da han udleverede sit kort. Han fik at vide, at der vil blive overført et beløb til hans konto. Han fik ikke at vide, hvor mange penge, det drejede sig om, eller hvorfra pengene stammede. Aftalen var, at han skulle have 3.000 kr. for at udlåne sit kort. Kortet skulle spærres nogle dage efter, at pengene var gået ind på hans konto. Han kan ikke huske, hvornår dette blev aftalt. Han kan heller ikke huske, om han efterfølgende fik sit hævekort tilbage. Han har aldrig før set tiltalte. Han udleverede sit kort til den samme mand, som efterfølgende gav ham pengene. Da han udleverede sit kort til manden, aftalte de et tidspunkt for et møde, hvor vidnet skulle have sine penge. Så vidt han husker, fik manden vidnets hævekort 3-4 uger, før der blev overført penge til dette. Han kunne på sin netbank se, at pengene var blevet overført. Han kan ikke huske, om han havde en klar aftale med manden om, hvordan vidnet skulle have sine penge. Nogle af hans kammerater udlånte ligeledes deres kreditkort. Hans kammerater har ikke talt om en person ved navn Tiltalte . Han kan ikke huske, om den mand, der fik hans kort, og som efterfølgende gav ham penge, var etnisk dansk eller udenlandsk af udseende. Han ved ikke, om hans venner har givet deres kreditkort til den samme mand. Foreholdt sagens bilag 8-9, afhøringsrapport af
  31. august 2016, bilagets side 5, andet afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke husker, at han til politiet skulle have sagt, at han ikke ønskede at oplyse navnet på manden. Han fik 3.000 kr. for at udlåne sit kreditkort. Han ved ikke, om han har sagt til politiet, at han kun fik 1.700 kr. side 20 Han husker ikke sin daværende pinkode. Foreholdt afhøringsrapportens tredje afsnit har han forklaret, at han nu husker, at pinkoden var Kode . Det hele var aftalt med manden fra starten af. Foreholdt afhøringsrapportens side 5, fjerde afsnit, har han forklaret, at han godt kan huske, at han til politiet har forklaret, at han fik en opringning ca. 3 uger efter, at han havde solgt sit kort, hvor han blev instrueret i at ringe til sin bank og melde sit kort stjålet. Han kan ikke huske dette i dag. Foreholdt udskrift af retsbogen fra Retten i Randers af
  32. december 2016 (SS 2-4199/2016) linie 3-5, har han forklaret, at han ikke husker, om han i retten forklarede, at han var bange for den mand, som han udleverede sit kort til. Det er nok sådan lidt rigtigt. Vidnets venner havde sagt, at manden var farlig. Vennerne sagde, at manden ville komme efter én, hvis man gjorde noget forkert. Han ved ikke, om manden kommer fra Randers. På et tidspunkt ringede en person og sagde til ham, at pengene var blevet overført. Vidnet havde oplyst sit navn og muligvis også sit telefonnummer til den mand, som fik kortet. En af hans venner udleverede sit hævekort, før vidnet gjorde det samme. Vidne 7 har som vidne vedrørende forhold 9 forklaret, at han på et tidspunkt har udlånt sit kreditkort mod betaling. Han havde hørt, at man kunne tjene nemme penge på dette. Han hørte om dette på Tradium (Teknisk Skole, Vester Alle, Randers). Nogle af hans venner havde allerede udlånt deres kreditkort. En dag, hvor han stod og røg sammen med nogle kammerater uden for skolen, rettede en mand henvendelse til ham og spurgte, om han havde lyst til at tjene nogle nemme penge. Han kender ikke mandens navn. Manden var på stedet i forvejen, så vidnet ved ikke, hvordan han kom til stedet. Vidnet spurgte ikke, hvad det gik ud på. Han udleverede sit kort og sin pinkode til manden. Han udleverede koden mundtligt, og manden skrev den ned på et stykke papir. Efter 3-4 dage spærrede han sit kort. Han ved ikke, om der på dette tidspunkt var sket en overførsel til hans konto. Efter yderligere 2 uger mødtes han igen med manden på skolen, hvor han fik udleveret 2.000 kr. Foreholdt sagens bilag 9-66-1, afhøringsrapport af
  33. september 2016, side 2, andet afsnit, har vidnet forklaret, at han efter det tidspunkt, hvor han udleverede sit kort til manden, så denne komme kørende til skolen i en sølvgrå Mercedes. Han så manden gennem bilruden. Flere af hans kammerater havde også udlånt deres hævekort og fået penge for dette. Han ved ikke, hvem kammeraterne fik penge af og udlånte kort til. Det kan godt side 21 være, at det var den samme person, som vidnet udleverede sit kort til. Det er rigtigt, at personen kaldte sig "Anonymiseret ". Hans venner fra skolen fortalte Tiltalte ham, at mandens navn var . Han fik først oplyst mandens navn, efter at han havde udleveret sit kort. Han ved ikke, om manden var alene i bilen, da han så ham. Den mand, han så i bilen, er ikke den person, der er tiltalt under denne sag. Den person, han så i bilen, og som han gav sit kort til, havde langt lyst hår. Vidne 6 er en af vidnets kammerater. V8 har som vidne vedrørende forhold 9 forklaret, at han går på Randers Statsskole. På skolen hørte han, at man kunne tjene nemme penge ved at udlåne sit kreditkort og sin pinkode. Hans kammerater sagde, at der var gode muligheder for at tjene penge, og én af dem havde allerede tjent penge ved at udlåne sit kort. Kammeraterne vidste, hvor man skulle gå hen, hvis man ønskede at udlåne sit kort. Man skulle bare stille sig op uden for skolen, hvorefter man ville blive kontaktet. Et par dage efter, at snakken om dette havde bredt sig, stillede vidnet sig op foran skolen. Én person, som han kender, henvendte sig, og vidnet udleverede sit kort. Den person, der fik kortet, gav kortet videre til en anden person. Vidnet fik at vide, at der ville blive overført nogle penge på hans konto, men han fik ikke at vide, hvor pengene stammede fra, eller hvad det i øvrigt handlede om. Han fik heller ikke at vide, hvor mange penge, det drejede sig om. Han fik at vide, at han selv ville få 5.000 kr. for at udlåne sit kort, men det viste sig senere ikke at være rigtigt. Han fik også at vide, at han skulle spærre sit kort, når pengene, der gik ind på hans konto, var blevet hævet igen. Det var noget, han hørte fra kammeraterne på skolen, der allerede tidligere havde udlånt deres kort. Fra det tidspunkt, hvor han udleverede sit kort, gik der ca. 4-5 dage, før der gik penge ind på kontoen. Herefter tror han, at der gik yderligere et par dage, før pengene blev hævet. Han spærrede kortet 1 dag efter, at pengene var blevet hævet. På det tidspunkt havde han fået sin betaling fra en person, som han mødte nede i byen. En gut kom over til ham og gav ham 2.000 kr. Det var vist noget med, at dem, der fik overført 30.000 kr. på deres konto, fik 5.000 kr., og de der fik overført 15.000 kr. på deres konto, fik 2.000 kr. Foreholdt sagens bilag 9-62-1, afhøringsrapport af
  34. september 2016, side 2, har han forklaret, at den person, som han gav sit kort til, var hans V10 V10 kammerat . gav kortet videre til en T person ved navn " ". Han har hørt personens rigtige navn, men han kan ikke huske det. Han ved bare, at navnet starter med T . Han har set T , som kørte i en sølvgrå Mercedes. Den pågældendes navn er formentlig kun nævnt en enkelt gang eller to i vidnets vennekreds. Tiltalte (T) side 22 Han husker ikke i dag sin daværende pinkode. Foreholdt afhøringsrapportens side 3, tredje afsnit, har vidnet forklaret, at han nu husker, at koden var Kode . Foreholdt samme side, fjerde afsnit, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at der gik 3 uger fra han udleverede sit kort, til han fik 2.500 kr. i betaling for dette. Han spurgte ikke ind til, hvor pengene kom fra. Ingen fortalte ham dette, men han havde selv gennemskuet det. Foreholdt samme afhøringsrapport side 2, har han forklaret, at han ikke husker, at V10 forklarede ham, hvordan det hele foregik. Han husker kun, at V10 sagde, at man fik 2.000 kr., hvis man fik overført 15.000 kr. og 5.000 kr., hvis man fik overført 30.000 kr. Vidne 9 har som vidne vedrørende forhold 9 forklaret, at hun via P15 sin veninde, , hørte, at man kunne tjene nemme penge ved at udlåne sit kreditkort. Hun gav sit kort og sin pinkode til P15 , som fortalte vidnet, at hun efter et par dage skulle ringe ind til banken og spærre kortet. P15 sagde ikke noget om, at hun skulle tjekke sin konto. Vidnet skrev sin pinkode ned på et stykke papir, som hun gav til P15 . P15 sagde ikke noget om, hvem der skulle have kortet, og hvad der skulle ske med dette. P15 fortalte bare, at det var én, hun kendte. Vidnet ved ikke, hvor de penge, der gik ind på hendes konto, stammede fra. En uge efter hun havde spærret kortet, fik hun 1.000 kr. fra P15 . V10 har som vidne vedrørende forhold 9 og 10 forklaret, at han kender Tiltalte fra skolen, hvor de i et par måneder gik i samme klasse. Tiltalte fortalte, at man kunne tjene lette penge ved at udlåne sit kreditkort. Rygterne gik på hele skolen. Kortet skulle udleveres til Tiltalte . Tiltalte sagde blot, at der ville gå nogle penge ind på kontoen som efterfølgende straks ville blive hævet igen. Vidnet fik ikke noget at vide om, hvor pengene stammede fra, men han vidste godt, at det ulovlige penge. Tiltalte sagde, at det ikke var ham, der stod for det, men at han kendte nogle personer, som skulle bruge kortet. Vidnet lånte ikke sit eget kort ud, idet eventuelle problemer så ville gå ud Person 22 (P22) over ham selv. Vidnet vidste, at hans kammerat, P22 , manglede penge. Han spurgte derfor P22 , som gerne ville låne sit kreditkort ud. Vidnet fik ikke noget at vide om, at nogle kort var bedre end andre. Han fik kun at vide, at man skulle aflevere kortet og pinkoden. Efter nogle uger ville man få sine penge og besked om, at man skulle spærre kortet. Han gav disse informationer videre til sin kammerat P22 . Vidnet har forklaret, at Tiltalte spurgte ham mange gang, om han ikke kunne låne hans kort. Han følte sit lidt presset af Tiltalte . Det var vel derfor, at han side 23 til sidst spurgte P22 . Efter at P22 havde udleveret sit kort, blev Tiltalte ved med at spørge vidnet, om han kunne låne vidnets kort, eller om vidnet kendte andre, hvis kort han kunne låne. Han ved ikke, om Tiltalte også spurgte andre fra skolen. Han vil ikke sige, at han var bange for Tiltalte . Det var jo bare nogle tanker, han selv gjorde sig. Tiltalte var ikke til stede, da P22 gav sit kort vidnet. Aftalen med P22 gik i det hele igennem vidnet. Vidnet tjente noget på at udlevere P22's kort, men ikke særligt meget. Det kan godt passe, at vidnet fik 500 kr., og P22 fik 2.000 kr. Han har ikke haft telefonisk kontakt med Tiltalte . Da pengene blev overført og hævet, og kortet skulle spærres, fik han en sms fra Tiltalte . Han kan ikke huske, om han fik en eller flere sms'er. Da han fik pengene til sig selv og til P22 mødtes han bare hurtigt med Tiltalte . Han kan ikke huske, om Tiltalte kørte i en sølvgrå Mercedes. Han interesserer sig ikke særligt meget for biler. Vidne 11 har som vidne vedrørende forhold 10 forklaret, at han ved hvem er. Han mødte ham på Teknisk Skole, Tradium, i Randers, hvor de begge gik. Tiltalte spurgte ham, om han ville udlåne sit hævekort og sin pinkode, hvilket han indvilligede i. Han gav herefter Tiltalte kortet og koden. Han fik at vide, at der ville blive overført penge til hans konto fra en anden konto, men ikke hvilken konto, der blev overført fra. Han havde på fornemmelsen, at det var noget ulovligt. Han fik ikke andet at vide om, hvad der foregik. Han fik 2.000 kr. i kontanter af Tiltalte for at udlåne sit kort. Han kender ikke til andre, der har udlånt deres kort. Tiltalte sagde ikke noget om, om det var ham selv eller andre, der havde brug for at sætte penge ind på kontoen. Tiltalte Foreholdt sin forklaring under retsmødet i Randers den
  35. november 2016 (SS 7-3804/2016), linie 2-4, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om Tiltalte sagde, at han selv havde brug for at sætte penge ind på kontoen. Som han husker det i dag, mener han ikke, at det var Tiltalte selv, der skulle indsætte penge på kontoen, men han kan ikke huske det. Sagens øvrige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han tidligere gik på Faglinje 1 på Teknisk Skole på Blommevej i Randers. Han havde imidlertid Faglinje 2 skiftet uddannelse til EUD på linien " ", da han blev varetægtsfængslet. Når han bliver løsladt, er det hans plan at starte forfra på side 24 sidstnævnte uddannelse i Aarhus. Han opsagde pr.
  36. marts 2016 sin lejlighed i Randers og flyttede hjem til sin mor i By 3 . Det var planen, at han efter sommerferien ville flytte ind hos sin far i Aarhus for at starte på EUD i Aarhus. Indtil han blev varetægtsfængslet modtog han SU og fik herudover hjælp hjemmefra i form af kost og logi samt økonomisk støtte. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den
  37. juni
  38. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Tiltalte har forklaret, at han købte det stjålne pas af en bekendt med henblik på videresalg, og at det var hans opfattelse, at han kunne få 10.000 kr. for passet, medmindre køberen opdagede, at det var stjålet. Retten finder herefter tiltalte skyldig i forhold
  39. Forhold 2a Tiltalte har uden forbehold erkendt at have installeret 4 keyloggere på Højbjerg Bibliotek, 2 keyloggere på Horsens Bibliotek, 1 keylogger på Risskov Bibliotek samt at have forsøgt at installere yderligere 1 keylogger på et offentligt sted. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger i sagen, herunder overvågningsvideoen fra Horsens Bibliotek fra den
  40. maj
  41. Under ransagningen på tiltaltes bopæl fandt politiet ud over den ene keylogger, der endnu ikke var installeret, emballage fra i alt 48 keyloggere. Tiltalte har forklaret, at hans kammerat, som han ikke har ønsket at oplyse navnet på, i marts 2016 fortalte ham om, hvordan databedrageriet foregik. Kammeraten spurgte, om tiltalte ville være med, hvilket tiltalte samtykkede i. Tiltalte har videre forklaret, at han i marts/april 2016 mødtes med to af bagmændene, herunder sin kammerat samt to øvrige personer, i en bil. Under mødet blev 48 keyloggere fordelt mellem de fem i bilen. Tiltalte fik 8 keyloggere samt emballage til samtlige 48 keyloggere. Retten finder det herefter - alene efter tiltaltes egen forklaring - godtgjort, at der forelå en fælles forståelse mellem de fem personer i bilen om, at de 48 keyloggere skulle installeres på offentlige computere med henblik på at skaffe sig oplysninger, som kunne give adgang til tredjemænds konti. De fem personer må således antages at have handlet i forening. Det findes imidlertid ikke bevist, at keyloggere ud over de 7, som tiltalte har erkendt at have installeret, rent faktisk er installeret. Som følge heraf kan der alene dømmes for forsøg for så vidt angår 41 keyloggere. side 25 Under hensyn til antallet af keyloggere og den professionelle tilgang finder retten, at der foreligger skærpende omstændigheder. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af

§ 301, stk.

2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, ved selv at have installeret 7 keyloggere på bibliotekerne i Højbjerg, Horsens og Risskov, samt ved i forening med flere medgerningsmænd at have forsøgt at installere yderligere 41 keyloggere på offentlige computere. Forehold 2b Efter tiltaltes egen forklaring findes tiltalte skyldig i forsøg på overtrædelse af

§ 279a, jf.

§ 21, ved selv at have installeret 7 keyloggere samt at have forsøgt at installere 1 keylogger på offentlige computere med fortsæt til at påvirke resultatet af databehandling. Af de ovenfor under forhold 2a nævne grunde findes tiltalte endvidere skyldig i forsøg på overtrædelse af

§ 279a, jf.

§ 21, for så vidt angår de øvrige 40 keyloggere, ved i forening med medgerningsmænd at have planlagt at installere disse keyloggere på offentlige computere med henblik på at påvirke resultatet af databehandling. Det bemærkes, at det er uoplyst, om de pågældende keyloggere er blevet installeret. Under hensyn til sagens omfang, herunder de involverede værdier og antallet af forurettede samt forholdenes karakter, henføres forholdet under

§ 286, stk.

  1. Forhold 3-9 Tiltalte har forklaret, at han i december 2015 begyndte at skaffe kreditkort med tilhørende pinkoder fra såkaldte "muldyr". Ifølge tiltaltes forklaring overdrog han kortene til bagmændene, hvorefter der blev overført penge til muldyrenes konti, uden at tiltalte vidste, hvorfra pengene kom. Tiltalte kendte således efter sin forklaring ikke nærmere til, hvad kortene skulle bruges til. Tiltalte har erkendt, at han fra marts måned 2016 var bekendt med samtlige detaljer i databedragerierne samt omfanget af disse. Af de under sagen indhentede IT-tekniske erklæringer vedrørende tiltaltes computer og den supplerende vidneforklaring afgivet af IT-efterforsker Vidne 1 fremgår, at der allerede den
  2. november 2015 har været indhentet installationsfiler til keyloggere "Elite Keylogger" og "Freemac Keylogger" på computeren, og at programmet "Freemac Keylogger" ganske kortvarigt er kørt på computeren allerede den
  3. december 2015 fra kl. 15.44.21 til kl. 15.44.
  4. På tiltaltes computer blev der fundet tre dokumenter oprettet den
  5. januar 2016 i tidsrummet fra kl. 02.17 til kl. 02.
  6. Dokumenterne må opfattes som side 26 huskelister og indeholder blandt andet personlige oplysninger på en person Person 5 kaldet . Tiltaltes forklaring om, at dokumenterne er oprettet af hans kammerat, må tilsidesættes som utroværdig. Vidne 2 Efter de forklaringer, der er afgivet af vidnerne , V4 V5 Vidne 7 V8 , , , , Vidne 11 V10 og , må det lægges til grund, at disse vidner udleverede deres kort til tiltalte, og at de ikke havde kendskab til andre involverede personer. Tiltaltes forklaring om, at han først blev involveret som bagmand i marts/ april måned 2016, må på denne baggrund tilsidesættes som utroværdig. Det bemærkes i denne forbindelse, at tiltalte ikke har ønsket at oplyse identiteten på sin kammerat, der involverede ham i sagen, hvilket i lyset af de øvrige oplysninger i sagen svækker tiltaltes forklaring. Ad forhold 3 F1's Den
  7. og
  8. december 2015 blev der overført i alt 258.000 fra konto i Sparekassen Vendsyssel til konti tilhørende flere forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruge som "modtagerkonti". Tiltalte havde på dette tidspunkt kendskab til det samlede set-up. Tiltalte findes herefter i forening med flere medgerningsmænd skyldig i overtrædelse af

§ 279a, jf.

§ 286, stk.

  1. Ad forhold 4 Den
  2. december 2015 blev der overført i alt 178.000 kr. fra Forurettede 2's konto til konti tilhørende forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruges som "modtagerkonti". Tiltalte havde, jf. ovenfor, kendskab til det samlede set-up. Person 5 Det bemærkes, at et af muldyrene i forholdet er , som omhandles i dokument skabt på tiltaltes computer den
  3. januar 2016, jf. ovenfor. Tiltalte findes herefter i forening med flere medgerningsmænd skyldig i overtrædelse af

§ 279a, jf.

§ 286, stk.

  1. Ad forhold 5 Den
  2. december 2015 blev der overført 187.000 kr. fra Forurettede 3's konto til konti tilhørende forskellige muldyr, hvorefter beløForurettede 3's bene blev hævet. Den
  3. december 2015 blev der i side 27 navn optaget lån på henholdsvis 75.000 kr. hos Santander Consumer Bank, 4.000 kr. hos Vivus.dk, og 40.000 kr. hos LånLet.dk/Basisbank, ligesom der blev ansøgt om et Eurocard, som efterfølgende blev anvendt til køb for samlet 55.675, 58 kr. Lånebeløbene blev udbetalt til konti tilhørende muldyr, hvorefter pengene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle anvendes som "modtagerkonti". Tiltalte havde, jf. ovenfor, kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes, at det af sagen fremgår, at tiltalte har haft telefonisk kontakt V3 eller forsøg herpå med muldyrene den
  4. december 2015, og V4 den
  5. december
  6. Tiltalte findes herefter i forening med flere medgerningsmænd skyldig i overtrædelse af

§ 279a, jf.

§ 286, stk.

  1. Ad forhold 6 F4's Den
  2. januar 2016 blev der overført 345.600 kr. fra konto til konti tilhørende forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle anvendes som "modtagerkonti". Tiltalte havde, jf. ovenfor, kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes, at tiltalte den
  3. januar 2016 har noteret navnet P18 , efterfulgt af fire cifre, i sin telefon, og at han den
  4. januar 2016 har været i teleP17 P18 P17 fonisk kontakt med . og har begge medvirket som muldyr i dette forhold. Tiltalte findes herefter i forening med flere medgerningsmænd skyldig i overtrædelse af

§ 279a, jf.

§ 286, stk.

  1. Ad forhold 7 Forurettede 5's Den
  2. januar 2016 blev der overført 85.000 kr. fra konto til konti tilhørende flere forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruges som "modtagerkonti". Tiltalte havde jf. ovenfor kendskab til det samlede set-up. P19 Det bemærkes, at et af muldyrene i forholdet er , som er kammerat med tiltalte. Tiltalte findes i forening med flere medgerningsmænd skyldig i overtrædelse af

§ 279a, jf.

§ 286, stk.

  1. Ad forhold 8 Den
  2. februar 2016 blev der overført 165.000 kr. fra Forurettede 6's side 28 konto til konti tilhørende forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruges som "modtagerkonti". Tiltalte havde, jf. ovenfor, på dette tidspunkt kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes, at tiltalte i sin telefon i perioden fra den
  3. januar 2016 til den
  4. februar 2016 noterede navnene V5 , P6 , Vidne 6 og P7 . For hvert navn er der tilføjet fire cifre. Som muldyr i dette P7 V5 forhold optræder , og Vidne 6 . Tiltalte havde endvidere den
  5. februar 2016 telefonisk kontakt Person 20 til , som ligeledes er muldyr i forholdet. Tiltalte findes i forening med flere medgerningsmænd skyldig i overtrædelse af

§ 279a, jf.

§ 286, stk.

  1. Ad forhold 9 I tidsrummet fra den
  2. marts til den
  3. marts 2016 blev der overført 330.000 kr. fra Forurettede 7's konto til konti tilhørende forskellige muldyr, hvorefter beløbene blev hævet. Tiltalte skaffede på dette tidspunkt kreditkort, som skulle bruges som "modtagerkonti". Tiltalte havde jf. ovenfor kendskab til det samlede set-up. Det bemærkes, at tiltalte i perioden fra den
  4. marts til den
  5. marts 2016 noterede navnene V8 , Vidne 7 , P15 og P16 i sin telefon, alle efterfulgt P15 af fire cifre. Som muldyr i dette forhold optræder blandt andet Vidne 7 V8 , og . Tiltalte findes i forening med en eller flere medgerningsmænd skyldig i overtrædelse af

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2. Ad forhold 10 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Strafudmålingen Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf.

§ 301, stk.

2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, § 279a, jf. § 286, stk. 2, jf. til dels § 21, og § 290, stk. 1. Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i installation af 7 keyloggere og forsøg på installation af yderligere 41 keyloggere på offentlige computere. Der er tale om tyveri af identitet i 8 tilfælde, og det samlede udbytte udgør ca. 1.800.000 kr. Tiltalte har handlet under særligt skærpende omstændigheder. Der er således tale om nøje planlagt krimi- side 29 nalitet, som har en professionel og omfattende karakter, og som undergraver tilliden til anvendelse af NemID. Der er endvidere lagt vægt på, at kriminaliteten er udført over en længere periode og har involveret mange personer. Retten har i formildende retning lagt vægt på tiltaltes forholdsvis unge alder, samt at han ikke tidligere er straffet af betydning for denne sag. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf.

§ 75, stk.

  1. Retsformanden tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder. Hos tiltalte konfiskeres MacBook Pro 13” computer, keylogger S/N UE 0006780, S/N UE 0006745, S/N UE 0006747, S/N UE 0006754, S/N UE 0006777, S/N UE 0006783, S/N UE 0006776, S/N UE 0006781, Iphone 6s mobil, en ”Alcatel Onetouch” mobil. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Sparekassen Vendsyssel, Østergade 15, 9760 Vrå, betale 170.000,00 kr. (forhold 3), Forurettede 3 , Adresse 1 8000 Aarhus C, betale 1.100,00 kr (forhold 5), Arbejdernes Landsbank, Vesterbrogade 5, 1620 København V, betale 185.900,00 kr.(forhold 5), Santander Consumer Bank, Stamholmen 147, 6., 2650 Hvidovre, betale 82.087,74 kr. (forhold 5a), Eurocard, Bernstorffgade 50, 1577 København V, betale * 55.675,58 kr.(forhold 5d), Arbejdernes Landsbank, Vesterbrogade 5, 1620 København V, betale 344.500 kr.(forhold 6), F4 , (forhold 6), Adresse 5 , 2500 Valby, betale 1.100,00 kr. Jutlander Bank, Store Torv, 9500 Hobro, betale 85.000,00 kr. (forhold 7), Sparekassen Kronjylland, Tronholmen 1, 8960 Randers SØ, betale side 30 165.000,00 kr. (forhold 8), Jutlander Bank, Store Torv, 9500 Hobro, betale 328.000,00 kr. (forhold 9), Forurettede 7 Adresse 2 By 4 , betale 1.100,00 kr. (forhold 9) og Ringkjøbing Landbobank, Torvet 1, 6950 Ringkøbing, betale 220.000,00 kr. (forhold 10). Dommer *) Rettet i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at "59.188,82 kr./" udgår. Retten i Aarhus, den
  2. maj 2017 Dommer

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.