← Danmark

ECLI:DK:OLR:2023:BS0000001286 Dom

Obsah (6)§§ 6§ 15§ 8§§ 11§§ 17§ 5

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 7. november 2022 Sag BS-33331/2020-OLR (9. afdeling) Sagsøger (advokat Anders Valentiner-Branth og advokat Lau Franzmann Berthelsen) mod Danske Bank A/S (advokat Anne Buh

§§ 6-8, jf.

§ 19 …) Pengeinstituttets forrentning af indeståendet på indekskontoen (

§ 15

…), herunder med ”højeste indlånsrente” (

§ 8, stk.

2 …) / 21 • • Pengeinstituttets pristalsregulerede minimumsudbetalinger fra indekskontoen (lovens § 6 og

§§ 11

-12) med tillæg af statens pristalsregulerede indekstillæg (lovens § 1 og § 6, stk. 3 … og

§§ 17

-20 …) Udbetalingsperiodens længde (

§§ 15

-16 …) Indekskontrakten er udformet i Finansministeriets godkendte form, jf.

2, stk. 2 …, jf. bilag A …, der følger samme opbyg-ning og indhold som regelgrundlaget. 3.2 Faste beløb og pristalsregulering i henhold til lovregulering Der er enighed om …, at loven og bekendtgørelsen bestemmer, at både kundens indbetalinger til indekskontoen, pengeinstituttets udbetalinger og statens indekstillæg er faste beløb, der pristalsreguleres og offentlig-gøres årligt af staten, i dag ved Udbetaling Danmark …. Der gælder dermed de helt samme beløb for alle indekskunder, der er født i samme år (fx år 1952 som Sagsøger), og som har indgået indekskontrakter i samme år (fx år 1971 som Sagsøger), og som har valgt udbetaling fra samme år (fx ved

  1. år som Sagsøger) …. For at Sagsøger har kunnet gøre krav på statens indekstillæg, har det efter lovreguleringen ikke været muligt for Sagsøger at ind-betale mere eller mindre på indekskontoen end de pristalsregulerede indbetalingsbeløb …. Ligesom det ikke har været muligt for Danske Bank at udbetale større eller mindre beløb til Sagsøger, herunder for at forlænge udbetalingsperioden …, hvis Sagsøger fortsat skulle modtage statens indekstillæg. Det har heller ikke været muligt for Danske Bank at ændre i betingel-serne for opnåelse af statens indekstillæg, der er fastsat i lovregulerin-gen …. Det fremgår klart af regelgrundlaget …, at Sagsøger kun har krav på udbetaling af statens indekstillæg, så længe der er indestående nok til udbetaling af de pristalsregulerede minimumsudbetalingsbeløb. Det er staten, der er pligtig til at betale statens indekstillæg …. Det har dog været muligt for Sagsøger efter indekskontraktens pkt.
  2. … at få udbetalt lavere beløb fra indekskontoen månedligt, end fastsat i de pristalsregulerede udbetalingsbeløb, for at forlænge udbeta-lingsperioden. Men i så fald ville Sagsøger miste retten til statens indekstillæg. Det er Danske Banks opfattelse, at Sagsøger ikke bestrider, at Danske Bank har foretaget en korrekt beregning af henholdsvis indbe-talingerne, udbetalingerne og statens indekstillæg i henhold til lovregu-leringen og indeksaftalen. 3.3 Forrentning / 22 Indeståendet på indekskontoen er forrentet med en variabel markeds-rente svarende til Danske Banks ”højeste indlånsrente ” for almindelige opsparingskonti med tillæg af en overrente i overensstemmelse med indekskontraktens pkt. 1 …, lovreguleringen … og Det Finansielle Anke-nævns praksis …. Danske Bank har oplyst …, at den højeste indlånsrente og overrente fastsættes efter de makroøkonomiske tendenser og markedssituationen i den finansielle sektor. Kriterierne for fastsættelse af renterne sker på daglig basis, ligesom markedet konstant overvåges. Af hensyn til kon-kurrencereglerne om prisfastsættelse kan Danske Bank ikke oplyse i de-taljer, hvordan renten fastsættes. Det er Danske Banks opfattelse efter Sagsøgers mere subsidiære påstand, at Sagsøger ikke bestrider, at der var aftalt en variabel forrentning af indeståendet …, som lovreguleringen tillader …, og at Sagsøger ikke (længere) gør gældende, at forrentningen (rente-satsen i %) var garanteret ved indeksaftalens indgåelse. Det skal kort bemærkes, at ”grundrente n” , der var på 4 ¼ % i 1971, ind-gik i beregningsgrundlaget for ind- og udbetalingernes størrelse, jf.

§ 5

…. Grundrenten har ikke relevans i forhold til den aftalte forrentning af indeståendet i henhold til

§ 8

…. 3.4 Danske Banks rolle Danske Bank har alene administreret indekskontoen, herunder beregnet og håndteret indbetalinger og udbetalinger, samt foretaget den løbende forrentning af indeståendet. Danske Bank har ikke ydet investeringsrådgivning eller i øvrigt forvaltet eller investeret Sagsøgers inde-stående på indekskontoen. 3.5 Fortolkning af indekskontrakten Danske Bank gør overordnet gældende, at indekskontrakten på sæd-vanlig vis skal fortolkes efter dens ordlyd og formål i overensstemmelse med loven og bekendtgørelsen. Danske Bank afviser, at koncipistreglen eller aftalelovens § 38 b … har relevans for fortolkningen, allerede idet Danske Bank ikke er koncipist. Indekskontrakten er udformet på det af Finansministeren godkendte format … og indeholder kun vilkår, der efter sin ordlyd og indhold føl-ger af lovreguleringen. Koncipistreglen kan ikke finde anvendelse ved fortolkning af lovregulerede aftaler, hvor en aftalepart ikke kan anses for at være koncipist, når ordlyden er konciperet af lovgiver …. Danske Bank afviser også, at Danske Bank har udøvet nogen form for retsmisbrug eller har indtaget en magtposition ved indgåelsen af indekskontrakten …, der skal komme Danske Bank til skade ved aftalefortolkningen, jf. aftalelovens § 36 og § 38 c om ugyldighed. Som nævnt er der tale om en standardaftale i en af Finansministeriet godkendt form, hvis indhold og ordlyd er i overensstemmelse med lovgrundla-get. Det er ubestridt, at indekskontrakten er en forbrugeraftale. Forbru- / 23 gerbeskyttelsen og balanceringen af ”styrkeforholdet” mellem Sagsøger og Danske Bank er allerede afspejlet i den præceptive lovregu-lering, der tilgodeser forbrugerens retsstilling over for pengeinstituttet. Endeligt afviser Danske Bank …, at indekskontrakter hos forsikringsselskaber har relevans for fortolkningen af indekskontrakter hos pengeinstitutter. Der er tale om et helt andet finansielt produkt med en anden risiko, der er underlagt en anden aftale … og detailregulering, jf. be-kendtgørelse nr. 1233 af 03/12/2009 om pristalsreguleret alderdomsfor-sikring. Til støtte herfor påberåbes Vestre Landsrets dom af

  1. juni 2021 …, hvor landsretten fandt, at det er uden betydning, at kundens retsstil-ling muligvis ville have været anderledes, hvis kunden havde indgået aftale om en livrente med et forsikringsselskab (alderdomsforsikring) i stedet for en indekskontrakt med et pengeinstitut (alderdomsopspa-ring).
  2. Tvisten om udbetalingsperioden Til støtte for Danske Banks påstand over for Sagsøgers principale og subsidiære påstande gør Danske Bank følgende gældende. 4.1 Afgrænsning Ifølge Sagsøgers principale og subsidiære påstande skal landsretten tage stilling til, om Danske Bank efter indekskontrakten er forpligtet til at udbetale det pristalsregulerede månedlige mindstebeløb med statens indekstillæg til Sagsøger indtil den
  3. juli 2029 (i samlet 10 år). I den principale påstand har Sagsøger opgjort beløbet skøns-mæssigt til 385.000 kr. Beløbet er ikke revideret siden stævningen …. Danske Bank har som nævnt inden og under retssagen – hvilket afspej-les i Danske Banks påstand om frifindelse mod betaling – anerkendt at være forpligtet til at udbetale det pristalsregulerede månedlige mindstebeløb med statens indekstillæg til Sagsøger, indtil inde-ståendet på indekskontoen er brugt op. Det resterende indestående pr. 1 september 2022 er 29.796,15 kr. kr. Ifølge Danske Banks beregninger forventes indeståendet at være op-brugt i første del af 2024, hvormed udbetalingerne ophører. Den ende-lige slutdato kan ikke endeligt opgøres, da staten fastsætter pristalsre-gulerede månedlige mindstebeløb og statens indekstillæg årligt …. Danske Bank bestrider at være forpligtet til at udbetale det pristalsregu-lerede månedlige mindstebeløb med statens indekstillæg indtil den
  4. juli 2029 eller i øvrigt at have misligholdt indekskontrakten. Danske Bank bestrider også at have tilsidesat reglerne om god skik og dennes forpligtelser som administrator af indekskontrakten i øvrigt. I forhold til statens indekstillæg gøres det gældende, at Danske Bank ikke kan være forpligtet til at betale indekstillægget, som skal betales af den danske stat i henhold til lovreguleringen …. Hvis landsretten måtte / 24 finde, at der er en pligt til udbetaling af indekstillægget indtil den
  5. juli 2029, gør Danske Bank gældende, at det er staten, som må være forpligtet til at udbetale statens indekstillæg i den 10-årige periode ind-til den
  6. juli 2019, og at Danske Bank ikke hæfter herfor og også af den grund skal frifindes. Danske Banks anbringender uddybes i det følgen-de. 4.2 Afkortet udbetalingsperiode Danske Banks beregning viser, at Sagsøgers indestående på in-dekskontoen vil være brugt op i første del af 2024, hvorved hun mister retten til statens indekstillæg, inden der er gået 10 år fra første udbeta-ling. Danske Bank gør gældende, at det var forudsat ved indekskontraktens indgåelse og konkret reguleret i indekskontraktens pkt. 3.A … og lovens § 6, stk. 1,
  7. pkt. … og

§§ 15

-16 …, at udbeta-lingsperioden kunne blive afkortet, og at retten til statens indekstillæg samtidig ville bortfalde. Af indekskontraktens pkt. 2 … ses det, at udbetalingsperioden på 10 år fastsættes i forbindelse med beregningen af kundens indbetaling. Det følger af indeksaftalens pkt. 2, og lovreguleringen i øvrigt …, at den af-talte udbetalingsperiode på 10 år sammen med grundrenten er anvendt som kalkulationsgrundlag ved fastsættelsen af størrelsen på Sagsøger indbetalinger. Hvis den rente inklusive overrente, som Dan-ske Bank har forrentet indekskontoen med, har været lavere end grun-drenten, vil det indebære en mindre opsparing end forudsat ved bereg-ningen af den årlige indbetaling. Den 10-årige periode indgik dermed i beregningsgrundlaget for fast-sættelsen af Sagsøgers ydelse og var ikke en garanteret periode. Danske Bank har dermed ikke garanteret eller på anden vis forpligtet sig til, at udbetalingsperioden skulle være 10 år, dvs. indtil den

  1. juli
  2. Det var heller ikke i hverken indeksaftalen eller i lovreguleringen for-udsat, at Danske Bank har haft pligt til at forrente indekskontoen såle-des, at renten mindst svarer til grundrenten for, at udbetalingsperioden blev 10 år. Tværtimod er det i indeksaftalens punkt 3.A. … og i lovens § 7, stk. 2, … og bemærkningerne hertil … fastslået, at udbetalingsperio-den kan afkortes, hvis rentetilskrivningen har været lavere. Danske Bank har dermed aldrig garanteret eller på anden vis forpligtet sig til at betale en højere rente end højeste indlånsrente på almindelige opsparingskonti med tillæg af en overrente, jf. afsnit 5 nedenfor. Det forhold, at renterne har udviklet sig i væsentlig negativ retning si-den 1970’erne, har ikke været Danske Banks risiko. Som redegjort for, aftalte parterne en variabel forrentning af indeståendet, og Danske Bank har aldrig garanteret en fast rente. Indekskontrakten og lovregule-ringen tog netop højde for en uventet renteudvikling. / 25 Sagsøger har dermed hverken efter indeksaftalen eller lovregule-ringen krav på at modtage yderligere udbetalinger, efter at indeståen-det på opsparingskontoen er udbetalt. Danske Bank bestrider …, at der er grundlag for, at pengeinstitutter er forpligtede efter reglerne til at ”yde den samme form for pensionsordning som forsikringsselskaberne ”, og at Sagsøger kan påberåbe sig ret-tigheder, der følger med indekskontrakter i forsikringsselskaber, der har andre vilkår … og er baseret på en anden detailregulering (M19). Danske Bank henviser til tidligere processkrifter …, hvor der er rede-gjort for forskellene på produkterne. Danske Bank kan heller ikke hol-des ansvarlig på grundlag af, at Sagsøger måske kunne have in-vesteret indeståendet mere gunstigt et andet sted, om det var en in-dekskontrakt i et forsikringsselskab eller et helt andet investeringspro-dukt, jf. også Vestre Landsrets dom fra 2021 … refereret straks neden-for. Danske Bank henholder sig til Vestre Landsrets dom fra 2021 …. Sagen for Vestre Landsret er direkte sammenlignelig, da den angik en indeks-kontrakt med samme ordlyd, der var reguleret af de samme regler, og som var indgået samme år

(1971). Danske Bank fremhæver følgende fra præmisserne …: ”[…] A har under sagen gjort gældende, at hun har krav på at modtage betaling i 15 år, og at hun derfor har krav på betaling i yderligere 2 år og 2 måneder. Den aftalte udbetalingsperiode på 15 år er sammen med grundrenten anvendt som kalkulationsgrundlag ved fastsættelsen af A’s årlige indbetaling, jf. det an-førte ovenfor om aftalen og lovens §
  1. Hvis den rente inklusive overrente, som pengeinstituttet har forrentet kontoen med, har været lavere end grundrenten, indebærer det en mindre opsparing end forudsat ved beregningen af den årlige indbetaling. Det er imidlertid hverken i aftalen eller i loven forudsat, at penge-instituttet har pligt til at forrente kontoen således, at renten mindst svarer til grundrenten. Tværtimod er det i såvel aftalens punkt 3.A. som lovens § 7, stk. 2, og bemærkningerne hertil fastslået, at udbetalingsperioden kan afkortes, hvis rentetilskrivningen har været lavere. A har således hverken efter aftalen eller efter loven krav på at modtage betaling efter at det beløb, der stod på opsparingskontoen, er udbetalt. Det er uden betydning, at hendes retsstilling muligt ville have været anderledes, hvis hun havde indgået aftale om en livrente med et forsikringsselskab. Det, som A i øvrigt har anført, kan heller ikke føre til et andet resultat. Landsretten tiltræder derfor, at Jyske Bank er frifundet for A’s påstand, og byrettens dom stadfæstes. […] [vores understregninger]” Også Det finansielle ankenævn er enig i denne fortolkning. …. Det har desuden været forudsat siden vedtagelsen af hovedloven i 1956 … og været velkendt for både Folketinget og ministre i mere end 10 år, at et lavt renteniveau konkret kunne medføre en afkortning af udbeta- / 26 lingsperioden og dermed bortfald af statens indekstillæg for en lang række borgere. Lovreguleringen af indekskontrakter i pengeinstitutter er løbende ble-vet revideret …, uden at lovgiver har fundet anledning til at ændre i re-guleringen af udbetalingsperiodens længde. Det har efter Danske Banks opfattelse endda været et bevist valg fra lovgivers side, at udbetalingsperioden kunne afkortes. Danske Bank henviser til en række af finansministerens besvarelser til udvalg i Folke-tinget fra 2014-2015 …. Heraf følger bl.a.; ”Tilsvarende bestemmelser eksisterede også, da indekskontrakterne blev opret-tet, så allerede på det tidspunkt blev det besluttet, at det skulle være en del af ordningen, at der ville ske afkortning af udbetalingsperioden, hvis der ikke kunne ske udbetaling af mindstebeløbet i hele perioden. Det vil derfor være i modstrid med de grundlæggende rammer for ordningen at frafalde kravet om udbetaling af et mindstebeløb ” … ”Ordningen med indekskontrakter har aldrig garanteret kontraktshaveren udbetaling af indekstillæg i hele den ønskede udbetalingsperiode, og det vil være i modstrid med de grundlæggende rammer for ordningen at ændre dette. ” … ”Hvis indekskontoen er blevet forrentet med en rente, der er utilstrækkelig til at sikre månedlige udbetalinger, som berettiger til indekstillæg i hele den ønskede udbetalingsperiode, vil der ske afkortning af udbetalingsperioden, jf. § 15, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1203 af
  2. oktober 2014 om pristalsreguleret alder-domsopsparing i pengeinstitutter. Tilsvarende bestemmelser eksisterede også, da ordningen med indekskontrakter blev etableret i 1956, så allerede på det tidspunkt blev det besluttet, at det skul-le være et grundlæggende vilkår for aftalen, at den faktiske forrentning af in-dekskontrakter ville kunne medføre forlængelse eller afkortning af den ønskede udbetalingsperiode. Vilkåret om forlængelse eller afkortning af udbetalingsperi-oden står i alle indekskontrakter og er underskrevet af kontraktshaverne ved oprettelse af indekskontrakter. Det er derfor i overensstemmelse med reglerne for indekskontrakter, at der kan ske afkortning af udbetalingsperioden for in-dekskontrakter.” … Hvis lovgiver mente, at afkortningen af udbetalingsperioden som følge af lav forrentning var utilsigtet, kunne dette have været løst ved at fjer-ne kravet om minimumsudbetaling …, hvormed udbetalingerne kunne været spredt over en længere periode (10 eller 15 år), i hvilken periode indekskontraktshaveren kunne have oppebåret statens indekstillæg. Som det fremgår af ovenstående, valgte lovgiver ikke at ændre dette. Den problemstilling om den afkortede udbetalingsperiode, som Sagsøger har indbragt for landsretten, er dermed allerede behandlet af lovgiver, uden at dette har ført til ændringer i regelgrundlaget, eller at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed har grebet ind over for pengein-stitutterne. Som henvist til ovenfor, fandt Vestre Landsret heller ikke grundlag for at komme frem til en anden fortolkning …. / 27 Som det fremgår …, er lovreguleringen blevet opdateret løbende, hvil-ket sammen med ovennævnte understøtter, at reglerne har været under lovgivers bevågenhed. Danske Bank gør således gældende, at det ikke tilkommer domstolene at ændre i de gældende regler, som lovgiver ikke har fundet anledning til at ændre, men alene at fortolke og anvende reglerne. Problemstillingen har desuden været kendt i den brede offentlighed og på borger.dk …, såvel som Ældre Sagen har adresseret problemstillin-gen på deres hjemmeside … og i pressen …, uden at det har ført til æn-dringer eller indgreb fra lovgiver eller tilsynsmyndigheder. 4.3 Danske Banks oplysninger til Sagsøger (rådgiveransvar) Danske Banks håndtering af indekskontrakten i kundeforholdet med Sagsøger kan ikke føre til, at Sagsøger har krav på, at ud-betalingsperioden forlænges. Det fastholdes, at Danske Bank under hele aftaleforholdets løbetid har handlet i overensstemmelse med reglerne om god skik, og at Danske Bank har overholdt de oplysningsforpligtelser, der følger af loven og bekendtgørelsen om indekskontrakter i pengeinstitutter. Der er ikke grundlag for at antage, at Sagsøger havde en ”beret-tiget forventning om en forholdsmæssig høj forrentning” … ved aftale-indgåelsen, som var bindende for Danske Bank. Det må have formod-ningen for sig, at Sagsøger modtog de oplysninger, der fremgår af indekskontrakten …, som Sagsøger har underskrevet. Det fremgår klart af indekskontraktens pkt. 3.A, at udbetalingsperioden kan blive længere eller kortere end den aftale periode på 10 år. Det har der-for formodningen for sig, at Sagsøger måtte være klar over vilkå-ret ved aftaleindgåelsen. Det er hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at Danske Bank ikke har opfyldt sine forpligtelser til at informere Sagsøger om produktet ved aftalens indgåelse, og et eventuelt ansvar herfor må under alle om-stændigheder være forældet eller bortfaldet ved passivitet. Danske Bank har heller ikke været forpligtet til aktivt at gøre Sagsøger opmærksom på, at indekskontrakten havde udviklet sig ander-ledes end forudsat ved aftaleindgåelsen. Danske Bank henviser til økonomi- og erhvervsministeren svar … fra 2009, hvoraf fremgår; ”Finanstilsynet har oplyst, at et pengeinstitut skal henlede kundens opmærksomhed på en dårlig forrentning af pensionsprodukter, herunder hvis en rentetilskrivning på indekskontrakter er så lav, at der ikke kan udbetales indekstillæg fra staten. Dette gælder dog kun i forbindelse med en gennemgang af kundens økonomi, som kunden har anmodet om, eller hvis kunden spørger til f.eks. forrentningen af sine indekskontrakter. Et pengeinstitut er derimod ikke forpligtet til i andre tilfælde af egen drift at henlede kundernes opmærksomhed på, / 28 at dele af kundens portefølje har udviklet sig anderledes end forudsat ved aftaleindgåelsen. [vores understregning]” Danske Bank henviser yderligere til finansministerens svar fra 2010 …, hvoraf fremgår; ”Reglerne for indekskontrakter oprettet i pengeinstitutter er allerede blevet ændret med virkning fra
  3. december
  4. Ved påbegyndelse af udbetalingerne er pengeinstitutterne nu forpligtede til at oplyse indekskontrakthaver om deres vurdering af risikoen for afkortning af udbetalingsperioden. På baggrund af denne vurdering kan indekskontrakthaver under udbetalingsperioden selv kontakte sit pengeinstitut, hvis vedkommende ønsker en ny beregning og risikovurdering. Efter afvejning af hensyn til indekskontrakthaver og hensyn til pengeinstitutternes administration har Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at pålægge pengeinstitutterne løbende at orientere indekskontrakthaver om risikoen for afkortning af udbetalingsperioden. Dette ville betyde, at pengeinstitutterne ved hver renteændring var forpligtet til at beregne og risikovurdere alle indekskonti, hvilket er meget administrativt tungt og strider mod hensynet til at aflaste erhvervslivets administration. [vores understregning]” Danske Bank har overholdt denne oplysningsforpligtelse i bekendtgø-relsens § 11, stk. 5 (ændring pr.
  5. december 2009) …. Den
  6. maj 2019 – i året for Sagsøgers
  7. år – sendte Danske Bank et brev til Sagsøger vedrørende udbetalingerne …, der skulle begynde den
  8. au-gust
  9. Af brevet fremgik, at som følge af det lave renteniveau nu og tidligere vurderede Danske Bank, at udbetalingsperioden vil blive af-kortet. Det kunne endnu ikke oplyses, hvornår udbetalingerne og sta-tens indekstillæg ville ophøre, da det vil afhænge af det fremtidige minimumsgrundbeløb og renteniveau. I aftalens løbetid har Danske Bank ikke herudover været forpligtet til at rådgive Sagsøger om indekskontoen. Danske Bank gør gælden-de, at det heller ikke havde ændret ved, at renteudviklingen fortsatte i markedet som sket, og at udbetalingsperioden blev afkortet. Dog bemærkes det, at Danske Bank i hele aftaleperioden har fremsendt kontoudtog af indekskontoen til Sagsøger, hvoraf indeståendet (saldoen) og forrentningen fremgik …. Til prognosen fra 2004 … bemærker Danske Bank, at den forventede saldo for Sagsøgers
  10. år (i 2019) blev beregnet til 88.254 kr. i lø-bende kr. Prognosen var dermed ikke langt fra det senere opgjorte in-destående på 86.930,25 kr. pr.
  11. august 2019 …. Danske Bank har ikke ved prognosen givet Sagsøger en berettiget forventning om, at der ville ske udbetaling i alle 10 år. I øvrigt står det bl.a. angivet i prog-nosen, at den var ”vejledende” og ”uforpligtende for banken” . Mailen fra Danske Bank til Sagsøger fra 2016 … skal læses i lyset af, at Sagsøger må have kendt til indeståendets størrelse fra ovennævnte oplysninger. Det må derfor have stået Sagsøger / 29 klart, at der ikke var nok indestående til en 10-årig udbetalingsperiode. Havde Danske Bank oplyst konkret om dette i mailen fra 2016, havde det alligevel ikke ændret ved, at udbetalingsperioden blev afkortet. Danske Bank afviser således, at der er grundlag for, at Danske Bank kan ifalde et rådgiveransvar eller ansvar på grund af manglende oplysnin-ger, med den retsvirkning, at Danske Bank er forpligtet til at foretage udbetalingerne indtil den
  12. juli
  13. Prognosen fra 2004 kan derfor højst have været anledning til skuffede forventninger, men ikke beretti-gede forventninger, som kan begrunde et erstatningskrav. Hvis landsretten måtte finde, at der er grundlag for et rådgiveransvar, gør Danske Bank gældende, at der ikke er årsagssammenhæng mellem et tab og den manglende oplysning, idet udbetalingsperioden alligevel havde været afkortet, og idet det må kunne lægges til grund efter fi-nansministerens udtalelser …, at Sagsøger ikke havde fået en mere gunstig indekskontrakt hos et andet pengeinstitut. Det er heller ikke sandsynligt, at hun havde opnået en højere forrentning af et inde-stående på omkring 80.000 kr. 4.4 Anticiperet misligholdelse Sagsøgers anbringender om anticiperet misligholdelse … bestri-des. Danske Bank opfylder indeksaftalen efter dens indhold og i overensstemmelse med lovreguleringen. Det forhold, at udbetalingsperioden har vist sig at være kortere end 10 år, udgør ikke anticiperet mislighol-delse eller anden misligholdelse, idet indekskontrakten såvel som lov-reguleringen udtrykkeligt regulerer, at udbetalingerne fortsætter med de beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.
  14. Tvisten om højeste indlånsrente Til støtte for Danske Banks frifindelsespåstand over for Sagsøger mere subsidiære påstand gør Danske Bank følgende gældende. 5.1 Afgrænsning For det tilfælde, at landsretten ikke giver Sagsøger medhold i de principale og subsidiære påstande, skal landsretten ifølge Sagsøgers mere subsidiære påstand tage stilling til, om Danske Bank efter indekskontrakten er forpligtet til at forrente indeståendet på Sagsøgers indekskonto med ”den højeste indlånsrente, som Danske Bank tilbyder kunder med opsparing” . Sagsøger har ikke konkretiseret, hvilken rentesats hun mener, hun er berettiget til ud over, at hun mener at være berettiget til den hø-jeste indlånsrente, som Danske Bank tilbyder kunder med opsparing. / 30 Idet Sagsøger påberåber sig, at indeståendet skal forrentes med Danske Banks ”højeste indlånsrente” , der i sin natur er variabel, forstår Danske Bank, at der er enighed om, at det var aftalt, at indeståendet skulle forrentes med en variabel rente, og at rentesatsen (%) ikke var garanteret ved indekskontraktens indgåelse. Danske Bank forstår desu-den, at Sagsøger ikke bestrider, at Dansk Bank rent faktisk har forrentet indeståendet med Danske Banks højeste indlånsrente for al-mindelige konti uden særvilkår, og at indeståendet er forrentet med en overrente. Over for den mere subsidiære påstand har Danske Bank nedlagt frifindelsespåstand. Danske Bank gør gældende, at indeståendet på Sagsøger indekskonto er blevet forrentet ”med den højeste indlånsrente på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår” med tillæg af en overrente i overensstemmelse med indekskontraktens pkt. 1 …, lovreguleringen … og Det Finansielle ankenævns praksis …. Danske Bank fastholder, at Sagsøgers indekskonto gennem hele aftaleperioden er blevet forrentet i overensstemmelse med indeksafta-len og lovgrundlaget. Danske Banks anbringender uddybes i det følgende. 5.2 Højeste indlånsrente Danske Bank har forrentet indeståendet i hele perioden med Danske Banks højeste indlånsrente for almindelige konti uden særvilkår, som kan indfries pr. anfordring …, med tillæg af en overrente. Danske Bank gør gældende, at forrentningen er i overensstemmelse med det aftalte i indekskontraktens pkt. 1 … og

§ 8, stk.

2 …. Af indekskontraktens pkt. 1 … fremgår om forretning af indeståendet, at; ” Banken opretter i kontohaverens navn en indekskonto, der forrentes med bankens højeste indlånsrente, for tiden 8 1/2 % p.a., og en overrente, for tiden 1/4 % p.a. [vores understregning]” Vilkåret stemmer overens med

§ 8, stk.

2, hvoraf fremgår, at; ”Indekskontoen forrentes til enhver tid med den for vedkommende pengeinstitut gældende højeste indlånsrente, eventuelt med tillæg af en overrente.” Det samme fremgår af lovforarbejderne til det oprindelige lovforslag af

  1. september 1956 … og senere lovforslag nr. L 49 af
  2. november 1971 …. Danske Bank henholder sig til – og har for alle indekskontrakter fulgt – Det finansielle ankenævns omfattende praksis siden 1980’erne, hvor ankenævnet (flertallet) entydigt har fortolket ”højeste indlånsrente” / 31 som ”renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår” …. … Det finansielle ankenævns praksis om begrebet ”højeste indlånsrente” har desuden været konsistent for opsparingskonti (uden særvilkår) og på tværs af regelsæt, hvor begrebet også er anvendt …. Københavns Byret har ved dom af
  3. september 2015 … fulgt anke-nævnets praksis. Hverken en ordlydsfortolkning eller formålsfortolkning af indekskon-traktens pkt. 1 … og

§ 8, stk.

2, … kan føre til det re-sultat, at Danske Bank har været forpligtet til at forrente indeståendet med den ”absolut” højeste indlånsrente, der tilbydes kunder med op-sparing. Danske Bank gør gældende, at Sagsøger – som andre indekskon-traktskunder – ikke har haft krav på en højere rente, end Danske Bank har givet kunder med almindelige opsparingskonti uden særvilkår. Det bestrides, at Sagsøger på andet grundlag har haft en beretti-get forventning om en ”forholdsmæssig høj forrentning” (forstået som en anden og højere rentesats end ”højeste indlånsrente” , som er det be-greb, der er anvendt af Danske Bank og pengeinstitutter generelt) og, at Danske Bank på nogen måde har forpligtet sig til at levere en ”for-holdsmæssig høj forrentning” af indekskontoen 30 år senere. Derimod forudsatte indekskontrakten, som fastsatte en variabel rente, at renteni-veauet ville variere hen over tid. Det understøttes af, at det af indeks-kontrakten fremgår i pkt. 1 …, hvad renten var ”for tiden ”. Det bestrides, at det på nogen måde – og på noget tidspunkt – har været Danske Banks, eller andre pengeinstitutters, forpligtelse at levere langt højere forrentning af indekskontoer end andre indlånskonti. Der er ikke støtte i lovreguleringen eller kontraktgrundlaget for, at indekskontrak-terne skulle forrentes med en kunstig høj rente for, at kunden kan op-tjene statens indekstillæg i en længere periode. Det ville være ganske vidtrækkende og efter Danske Banks opfattelse være uden lovhjemmel at pålægge de pengeinstitutter, der har taget del i administrationen af statens indekskontraktordning, at forrente stan-dardiserede indekskonti med den for pengeinstituttet til enhver tid væ-rende ”absolut set” højeste indlånsrente, som tilbydes på konti med særvilkår og individuelle vilkår. 5.3 Danske Banks oplysninger til Sagsøger (rådgiveransvar) Det afvises …, at Danske Bank har misligholdt sine rådgivningsforplig-telser over for Sagsøger, hvad angår rentetilskrivningen, jf. afsnit 5.2 ovenfor. / 32 Danske Banks højeste indlånsrente og overrente er desuden dagligt ble-vet offentliggjort på bankens rentetavler …, og offentliggøres nu dagligt på bankens hjemmeside …. Indlånsrenten og overrenten har fulgt den almindelige renteudvikling i samfundet. Det generelle renteniveau er ubestridt blevet markant lave-re siden indekskontrakten blev indgået. Det kan supplerende oplyses, at Danske Banks højeste indlånsrente pr. 1 september 2022 er 0,00 %, og overrenten var i 2022 er 0,01 %. Sagsøger er i hele aftaleperioden blevet oplyst om forrentningen af indeståendet ved kontoudtog, der løbende er sendt til Sagsøger …, og som forsat sendes til Sagsøger. Danske Bank afviser således, at der er grundlag for, at Danske Bank kan ifalde et rådgiveransvar, eller ansvar på grund af manglende oplysnin-ger, med den retsvirkning, at Danske Bank er forpligtet til at forrente indeståendet for hele perioden med en højere rente end gjort. 5.4 Forældelse Danske Bank gør under alle omstændigheder gældende, at kravet på ”højeste indlånsrente, det pågældende pengeinstitut tilbyder kunder med opsparing” efter den mere subsidiære påstand er forældet. Forældelse skal vurderes efter den almindelige regel i forældelseslo-vens § 3, stk.

  1. Indlånsrenten er årligt tilskrevet kontoen og dermed forfaldet årligt. Den 3årige forældelsesfrist løber dermed fra den dag, da Sagsøger fik eller burde have fået kendskab til fordringen på forrentning. Fordringen i henhold til den subsidiære påstand udgøres af rentekravet og ikke udbetalingen fra indekskontoen …. Som det fremgår af kontoudtogene …, er Sagsøger blevet oplyst månedligt om forrentningen af indeståendet, ligesom Danske Banks rentetavler … har været offentligt tilgængelige i hele perioden. Sagsøger har dermed i hele aftaleperioden haft anledning til at reagere på, at renten var lavere end for andre opsparingskonti, som er fremgået af Danske Banks rentetavler. Idet Sagsøger har modtaget kontoudskrifter, hvoraf forrentnin-gen af indekskontoen fremgår, og idet rentetavlerne har været offentligt tilgængelige, kan Sagsøgers krav vedrørende forrentningen ikke anses for at have været suspenderet efter forældelseslovens § 3, stk.
  2. Under alle omstændigheder påberåber Danske Bank sig subsidiært 10 års absolut forældelse, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr.
  3. Af samme grunde har Sagsøger i øvrigt fortabt retten til at kræve en højere forrentning ved at udvise retsfortabende passivitet.” / 33 Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. Sagsøger har præciserende anført, at der efter lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing er adgang til en forkortelse af ud-betalingsperioden, men i hvert fald ikke i et omfang så udbetalingsperioden forkortes til omkring halvdelen af den aftalte periode. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår i første række, om Sagsøger skal tåle afkortning af den udbetalingsperiode på 10 år, der er anført i aftalen om pristalsreguleret al-derdomsopsparing, som Sagsøger indgik med Den Danske Land-mandsbank i 1971, herunder i et omfang som kan indebære, at udbetalings-perioden bliver halveret. I anden række angår sagen, om Sagsøger har fået sin opsparing på den oprettede indekskonto forrentet i overensstemmelse med den indgåede aftale, eller om hun har krav på en anden og højere forrentning, end den banken har ydet. Udbetalingsperiodens længde Adgangen til at oprette indekskontrakter blev indført ved lov nr. 260 af
  4. okto-ber 1956 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. Loven indeholdt en indgående regulering af den ved loven etablerede ordning, og reglerne herom gælder fortsat for indekskontrakterne, som det var muligt at oprette i perioden fra lovens ikraftræden den
  5. april 1957 og til den
  6. novem-ber
  7. I aftalen om pristalsreguleret alderdomsopsparing, som Sagsøger indgik, er det i punkt 3 A udtrykkeligt beskrevet, at udbetalingerne i henhold til aftalen fortsætter med de beregnede beløb, indtil kontoens indestående er op-brugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte. Dette harmononer med ordningen, der blev indført ved loven om pristalsre-guleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, hvor det af lovens § 7, stk. 2, udtrykkeligt fremgår, at udbetalingsperioden om fornødent kan afkortes. I hvilke situationer, det kan blive fornødent, er nærmere beskrevet i lovens for-arbejder, hvor det også er anført, at udbetalingsperioden kan blive kortere end den ”aftalte periode” . Landsretten finder på den baggrund, at Sagsøger hverken efter lovgivningen eller den indgåede aftale med banken har krav på en udbetalings-periode på 10 år eller en anden bestemt periode. Sagsøgers synspunkter vedrørende anvendelse af dels koncipist-reglen, dels aftalelovens § 38 b og § 38 c, stk. 1, jf. § 36, kan i lyset af karakteren / 34 af lovreguleringen på området ikke føre til et andet resultat. Det gælder uanset omfanget af afkortningen. Det er under sagen ikke belyst, hvad der var de nærmere omstændigheder i forbindelse med, at Sagsøger underskrev aftalen om pristalsregu-leret alderdomsopsparing. Danske Bank har gennem årene løbende fremsendt kontoudskrifter til Sagsøger om det aktuelle indestående på in-dekskontoen og om forrentningen heraf. Der har endvidere været korrespon-dance mellem banken og Sagsøger dels i 2004 og 2016, dels i 2019 da der var kort tid til, at udbetalingerne i henhold til den indgåede aftale skulle påbegyndes. Der er ikke grundlag for at fastslå, at Danske Bank har tilsidesat sin rådgivningsforpligtelse over for Sagsøger, jf. herved § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Det er uden betydning, at Sagsøgers retsstilling muligt ville have været anderlades, hvis hun i stedet havde indgået en indekskontrakt med et forsikringsselskab. Den omstændighed, at Danske Bank i 2004 tilsendte Sagsøger vejledende prognoser over det fremtidige indekskontoforløb, der ikke inde-holdt oplysninger om, at udbetalingsperioden kunne blive reduceret, kan ikke ud fra et forventningssynspunkt føre til, at Danske Bank har pligt til at udbetale et beløb, der overstiger indeståendet på kontoen. Tilsvarende gælder for så vidt angår Danske Banks mail af
  8. november
  9. Landsretten frifinder derfor Danske Bank for Sagsøgers principale og subsidiære påstand. Forrentningen af indekskontoen Det fremgår af aftalen, som Sagsøger indgik med banken, at den indekskonto, der blev oprettet, skulle forrentes med ”bankens højeste indlåns-rente, for tiden 8 ½ % p.a. , og en overrente, for tiden ¼ % p.a.” . Forrentning som angivet er i overensstemmelse med, hvad der i forarbejderne til loven om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing og i bekendt-gørelsen om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter er anført om forrentning af indekskontoen. Efter sagens oplysninger lægges det til grund, at banken gennem hele perioden løbende har forrentet indeståendet på Sagsøgers indekskonto med en variabel rente svarende til bankens højeste indlånsrente for almindelige konti uden særvilkår med tillæg af en variabel overrente. Sagsøger har gjort gældende, at hun har krav på en forrentning af indekskontoen svarende til den højeste forrentning, som Danske Bank tilbyder / 35 kunder med opsparing. Efter de foreliggende oplysninger, herunder Danske Banks rentetavler, kan det lægges til grund, at banken over tid har haft for-skellige typer af indlånskonti, hvortil der har været knyttet forskellige krav og har været ydet forskellig forrentning. Landsretten finder, at indholdet i den indgåede aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing etableret i 1971 i overensstemmelse med det i 1956 tilvejebragte lovgrundlag ikke giver grundlag for at kræve en forrentning som påstået af Sagsøger. Det har indgået i landsrettens vurdering, at Det Finansielle Ankenævn, der siden 1988 har haft en fast praksis vedrørende forståelsen af begrebet ”højeste indlånsrente” , i en afgørelse i 1988 (sagsnum-mer 81/1988), hvor man skulle tage stilling til, hvad der må forstås ved begrebet ”højeste indlånsrente” i en indekskontrakt, bl. a. anførte følgende: ”Det lægges efter det foreliggende til grund, at udtrykket ”højeste indlånsrente” med en indarbejdet betydning har været benyttet i en år-række, begyndende forud for den tid, hvor pengeinstitutter ved særlige markedsføringstiltag, begrænset i tidsmæssig, personlig eller anden henseende tilbød specielle, høje rentesatser for bestemte former for eller særligt store indskud. Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at indklagede som følge af ordlyden i klagerens indekskonto, der er oprettet i 1962, kan være for-pligtet til at yde klageren en rente, der svarer til den særlige rente, som ydes for indlån til bestemt afgrænsede formål, foretaget af aktionærer eller i øvrigt på individuelt forhandlede vilkår.” Sagsøgers synspunkter vedrørende fortolkningen af udtrykket ”bankens højeste indlånsrente” og anvendelse af aftalelovens § 38 b og § 38 c, stk. 1, jf. § 36, kan ikke føre til et andet resultat. Den omstændighed, at Danske Bank i en længere årrække har anvendt differen-tierede rentesatser afhængig af størrelsen af indeståendet på almindelige konti uden særvilkår (såkaldte rentetrapper), og at en sådan differentieret forretning også har været anvendt i forhold til indekskonti, kan ikke føre til, at Sagsøger skal have medhold i sin mere subsidiære påstand. Konklusion og sagsomkostninger Det følger af det ovenfor anførte, at landsretten tager Danske Banks påstande til følge. Efter sagens udfald skal Sagsøger i sagsomkostninger betale 55.000 kr. til Danske Bank A/S til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat ta-get hensyn til sagens omfang og forløb. / 36 THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Danske Bank A/S, frifindes mod betaling af det pristalsregulerede månedlige mindstebeløb inklusive statens indekstillæg i henhold til lovbe-kendtgørelse nr. 521 af
  10. maj 2017 og bekendtgørelse nr. 1203 af
  11. oktober 2014 med eventuelle senere ændringer, indtil indeståendet på indekskonto Konto nr. i Danske Bank A/S er brugt op, uanset om den aftalte udbetalings-periode herved bliver længere eller kortere. I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 55.000 kr. til Danske Bank A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. / /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.