2, fik i det væsentlige sin nuværende affattelse ved lov nr. 287 af
1, nr.
ved kørsel i motordrevet køretøj så vidt muligt bør ske efter retningslinjer, som er tilnærmet sanktionsfastsættelsen i sager om spirituskørsel. Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige tilstande (dvs. sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn), som er omfattet af føreevnekriteriet i
/ - 3 § 54, ligeledes kan udgøre alvorlige risici for færdselssikkerheden. Ministeriet kan også af denne grund tiltræde udvalgets forslag om, at sanktionerne for overtrædelse af føreevnekriteriet, der efter ministeriets forslag bliver § 54, stk. 2, i færdselsloven, skærpes. … Herudover er Justitsministeriet enig i udvalgets forslag om at graduere sanktionsudmålingen for overtrædelser af føreevnekriteriet i
. Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget om et grovhedskriterium ved sanktionsudmålingen for overtrædelse af føreevnekriteriet efter sin ordlyd også vil kunne finde anvendelse, hvis den manglende evne til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde skyldes f.eks. sygdom, svækkelse, overanstrengelse eller mangel på søvn. Det må dog antages, at bestemmel-sen i praksis sjældent vil blive anvendt i sådanne tilfælde, idet det kan være vanskeligt at skønne, hvor påvirket føreren har været af en af disse tilstande.” Af lovforslagets bemærkninger til § 126, stk. 1, nr. 2, fremgår (anf. st., s. 6550): ”Det fore slås, at der indsættes en bestemmelse, som indebærer, at en fører af et motordrevet køretøj, der under skærpende omstændigheder har gjort sig skyldig i overtrædel-se af føreevnekriteriet i
Det vil være nærliggende at anse betingelsen om skærpende omstændigheder for opfyldt, hvis den pågældende ved den kliniske lægeundersøgelse er blevet fundet påvirket i let grad eller derover.” Det fremgår endvidere af forarbejderne, at sigtet var med hensyn til frakendelse af førerret at sidestille overtrædelser af § 54, stk. 2, under skærpende omstændigheder med spirituskørsel med en promille på over 1,20 (anf. st., s. 6533 ff.). Anbringender Tiltalte har anført navnlig, at kørslen ikke er sket under skærpen-de omstændigheder, og at ubetinget frakendelse af førerretten også herudover er uproportio-nal. Det fremgår af forarbejderne til
1, nr. 2, at det vil være nærliggende at anse betingelsen om skærpende omstændigheder for opfyldt, hvis føreren ved en klinisk lægeundersøgelse bliver fundet påvirket i let grad eller derover. Det bør derfor i sager om overtrædelse af § 54, stk. 2, overvejes at iværksætte en sådan undersøgelse for at fastslå, hvilken tilstand føreren har været i under kørslen. I den foreliggende sag har politiet imidlertid ikke undersøgt eller forsøgt at undersøge, hvilken tilstand han den pågældende nat var i. Skærpende omstændigheder skal efter forarbejderne knytte sig til førerens tilstand og ikke til omstændighederne ved kørslen. Han var uforskyldt træt, og overtrædelsen kan ikke sidestilles / - 4 med spirituskørsel med en promille på over 1,20. Kørslen resulterede endvidere ikke i personskade og indebar heller ikke i øvrigt farlige situationer. Der er derfor ikke tale om skærpende omstændigheder. Hvis Højesteret finder, at der foreligger skærpende omstændigheder, må der ske en differentiering blandt de tilfælde, som § 54, stk. 2, opregner. Kørsel i træt tilstand bør således ikke i alle tilfælde straffes på samme måde som kørsel med f.eks. en kendt sygdom eller med bedø-vende midler i kroppen. En sådan differentiering har støtte i UfR 2010.2195 H. Hans gode personlige forhold udgør i alle tilfælde en formildende omstændighed, som taler for en kortere frakendelse af førerretten end 3 år. Han er ikke tidligere dømt for ligeartet kriminalitet, og han forsøgte at tage højde for sin træthed ved at opkvikke sig med koffein og vand i ansigtet, ligesom han inden kørslen sov kortvarigt. Han er chauffør og afhængig af sit kørekort, og frakendelsen er derfor særligt indgribende for ham. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at Tiltalte under skær-pende omstændigheder har overtrådt
2, og derfor skal frakendes fø-rerretten ubetinget. Det fremgår af forarbejderne til
1, nr. 2, at der ved overtrædelser af § 54, stk. 2, alene skal sondres mellem, om der foreligger skærpende omstændigheder eller ej. Til belysning af, hvor påvirket føreren er, kan der efter forarbejderne foretages en klinisk lægeundersøgelse. En sådan undersøgelse er f.eks. relevant i tilfælde, hvor føreren har indtaget lægemidler, men ville i den foreliggende sag næppe have bragt klarhed over, hvor påvirket af træthed Tiltalte var under kørslen. Sagen kan ikke sammenlignes med UfR 2010.2195 H. Tiltalte havde efter sin egen forklaring haft behov for at sove i en pause og efterfølgende drikke kaffe og tage vand i ansigtet, og han førte over en meget lang strækning flere gange bilen i modsatte kørebane, men fortsatte alligevel sin kørsel, indtil han forulykkede. Han havde dermed fået flere advarsler om, at han var for påvirket af søvnmangel til at føre bilen på fuldt betryggende måde. Han var i en tilstand, der kan sammenlignes med påvirkning i let til middel grad, og der foreligger derfor skærpende omstændigheder. Det beror på tilfældigheder, at der ikke skete personskade. / - 5 - Frakendelsestiden ved ubetinget frakendelse efter
R 2010.2195 H er ikke relevant, allerede fordi der i denne sag ikke var påstand om frakendelse efter bestemmelsen. Førerretten skal frakendes i 3 år, jf. lovens § 128, stk. 2, men således, at der fradrages de 9 måneder og 21 dage, hvor førerretten allerede har været inddraget. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er ved landsrettens dom fundet skyldig i overtrædelse af bl.a.
1, nr. 3, jf. § 54, stk. 2, ved den 16. juni 2018 kl. ca. 05.30 at have ført en varebil senest ad Aarhus Landevej, selv om han på grund af træthed eller lignen-de befandt sig i en sådan tilstand, at han var ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryg-gende måde. Han er straffet med bøde og i medfør af lovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2, frakendt førerretten ubetinget i 3 år. For Højesteret angår sagen alene spørgsmål om frakendelse af førerretten. Generelt om frakendelse af førerret i sager om mangel på søvn Efter
2, må et motordrevet køretøj ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Efter lovens § 125, stk. 1, nr. 6, skal der ske betinget frakendelse af førerretten, hvis føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 54, stk. 2, og overtrædelsen ikke er omfattet af § 126, stk. 1, nr. 2. Efter sidstnævnte bestemmelse skal der ske ubetinget frakendelse, hvis overtræ-delsen er begået under skærpende omstændigheder. Dette gælder dog efter § 126, stk. 2, ikke, hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder, idet frakendelse i sådanne tilfælde kan ske betinget. / - 6 Afgørende for, om der ved overtrædelse af
2, skal ske betinget eller ubetinget frakendelse, er således som udgangspunkt, om der foreligger skærpende omstændigheder. Det fremgår af forarbejderne til lovens § 126, stk. 1, nr. 2, at det i sager om overtrædelse af § 54, stk. 2, vil være nærliggende at anse betingelsen om skærpende omstændigheder for op-fyldt, hvis den pågældende ved den kliniske lægeundersøgelse er fundet påvirket i let grad eller derover. Forarbejderne kan ikke forstås således, at der i sager om mangel på søvn kun kan foreligge skærpende omstændigheder, hvis der er foretaget en klinisk lægeundersøgelse. Det må i den forbindelse antages, at det efter omstændighederne kan være vanskeligt ved en sådan efterfølgende undersøgelse at påvise, hvor påvirket af søvnmangel føreren har været under selve kørslen. Det må bero på en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, om der er tale om skærpende omstændigheder. I denne vurdering må bl.a. indgå, om føreren i tiden op til kørslen i særlig grad har manglet søvn, eller om føreren under kørslen har haft konkret anledning til at blive opmærksom på, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde, men alligevel har fortsat kørslen. Den konkrete sag Landsretten har efter bevisførelsen lagt til grund, at Tiltalte afte-nen før færdselsuheldet, der som anført skete tidligt om morgenen, var mødt på arbejde om-kring kl. 21, at han under en pause i arbejdet sov i 1½ til 2 timer, og at uheldet skete på en helt lige vejstrækning i tørt føre, mens der var dagslys og klart sigte. Landsretten har endvidere lagt til grund, at der ikke er udefrakommende omstændigheder, som kan antages at have haft betydning for uheldet, at bilen ved uheldsstedet først var kom-met ud i rabatten i højre side af vejen, hvorefter den kørte ca. 23 meter i den modsatte køreba-ne for derefter at køre ud i rabatten i højre side, igennem et hegn og ind i et skovområde, og at bilen over en strækning på ca. 600 meter omkring 8 kilometer inden uheldsstedet to gange var ovre i venstre side. Højesteret tiltræder, at der foreligger skærpende omstændigheder som nævnt i
1, nr.
2. Konklusion Højesteret stadfæster dommen. Tiltaltes førerret har efter landsrettens dom været inddraget i 9 måneder og 21 dage, som i overensstemmelse med, hvad anklagemyndigheden har anført, skal fragå i de 3 års frakendelse. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I frakendelsestiden på 3 år, der regnes fra denne højesteretsdoms afsigelse, fragår 9 måneder og 21 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret. / /
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.