tilsidesætte afgørelserne som ugyldige, herun-der som følge af manglende hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, eller på grund af utilstrækkeligt fagligt grundlag, herunder sagsbehandlingsfejl og manglende proportionalitet. Påstande Sagsøgerne, Sagsøger 1 og Sagsøger 2, Sagsøger 3 samt Sagsøger 4 og Sagsøger 5, har nedlagt principal påstand om,
sagsøgte, Miljø- og Fødevareklagenævnet, tilpligtes
anerkende,
nævnets afgørelser af 18. december 2017 i klagesager-ne vedrørende dem i sagerne med nævnets sagsnumrene NMK-10-01147, NMK-1001145 og NMK-10-01146, er ugyldige. De har subsidiært nedlagt på-stand påstand om,
Miljø- og Fødevareklagenævnet tilpligtes
anerkende,
opbevaringsforbuddet i nævnets afgørelser af
undgå fare for forurening af kildepladsen efter Miljøbeskyttelseslovens §
pålægge HOFOR A/S,
selskabet skal bære udgifterne til erstatning indenfor BNBO til Område Kildeplads. 3. administrationen fremover bemyndiges til
udpege BNBO og om nødvendigt,
give påbud eller nedlægge forbud for
undgå fare for forurening fra boringsnære områder omkring vandindvindingsboringer. Herunder
anvendelsen af påbud og forbud tilkendegives i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.” Egedal Kommune afholdt et møde den 26. september 2013 med de berørte lodsejere. Af referatet af mødet fremgår bl.a.: ”Formålet med BNBO er
begrænse risikoen for forurening af grundvandet i nærområder til drikkevandsboringer. Efter § 24 i Miljøbeskyttelsesloven kan kommunen i BNBO nedlægge forbud eller påbud om en række forhold, fx anvendelse af pesticider og oplag af kemikalier, for
undgå fare for forurening af drikkevandsboringer til vandværker. … Beskyttelsesområdet for Område Kildeplads er defineret som det om-råde, hvor det tager grundvandet mindre end 1 år
strømme hen til boringerne på kildepladsen. Den definition stammer fra Miljøstyrelsens BNBO Vejledning fra 2007. Vejledningen kan findes på kommunens hjemmeside. Område Kildeplads har en dårlig naturlig beskyttelse, dvs,
lerlagene ved kildepladsen er ikke eksisterende eller meget tynde, derfor er kil-depladsen sårbar for pesticider, både i forhold regelret anvendelse og spild/uheld. Ved kildepladsen pumpes der årligt 1,2 mio. m3 grund-vand op, op den store oppumpning skaber et ”sug” omkring kildeplad-sen, der kan trække forurening ned til grundvandet. Kildepladsen ejes af HOFOR, og det er en vigtig kildeplads for vandforsyningen til Kø-benhavn og omegn. … Risiko / 4 På Område Kildeplads og i tilhørende overvågningsboringer, er der fundet BAM, bentazon, triaziner og phenoxysyrer. Det skal understre-ges,
det ikke er tidligere tiders pesticider, fx. BAM, som BNBO skal beskytte drikkevandet for. BNBO skal beskytte for fremtidig brug og spild af miljøfremmede stoffer. I forhold til risiko for forurening med pesticider, blev der stillet spørgsmål til, hvor stor risikoen egentlig er. Uheld sker. I Lejre væltede en traktor med 4000 l. sprøjtegift. Når der sker et uheld, fx med en sprøjte, anmeldes dette, og der sker øjeblikkeligt oprydning og afværge. Eventuelle nærliggende boringer kan advares. Der vil være en risiko for,
der er en rest-forurening, ligesom der kan være en risiko for,
et spild ikke opdages. Hvis der sker et spild, vil det ikke nødvendigvis kun påvirke én boring. Et spild vil ende i grundvandsmagasinet, og på Område Kildeplads indvinder de syv boringer vand fra samme maga-sin. Derfor kan det ikke forudsiges, om stoffet vil forurene en eller flere boringer. I risikoberegningen er regnet på konsekvenserne af et spild på 15 liter fortyndet pesticidblanding. Der blev spurgt til, om der ikke skulle reg-nes på større mængder f.eks. 4000 l som uheldet i Lejre. Det kan være meget relevant, og Egedal Kommunen vil tage stilling til dette. Bereg-ningerne med et 15 liter spild viser,
grænseværdien for pesticider i drikkevand overskrides, uanset om der er tale om lerjord eller sandjord. Beregningerne fremgår i baggrundsrapporten.” Af Egedal Kommunes rapport fra februar 2014 om BNBO – Boringsnære Beskyttelsesområder fremgår bl.a.: ”9.2 Udmøntning af BNBO … Egedal Kommune har arbejdet frem mod udmøntning af BNBO på Område Kildeplads, som en del af kommunens samlede BNBO projekt. I september 2013 er der foretaget lodsejerbesøg og besigtigelse af arealer-ne ved Område, samt afholdt møde for de berørte lodsejere. [ Foto udeladt ] / 5 I 2014 skal Egedal Kommune sagsbehandle udmøntningen af de rådighedsindskrænkninger, der forventes
blive meddelt i Område BNBO. Inden for BNBO er der 39 lodsejere. De berørte lodsejere i BNBO til Område Kildeplads kan forvente
hø-re nærmer fra kommunen primo 2014, om de rådighedsindskrænknin-ger, som kommune ønsker
pålægge ejendommene inden for BNBO. Rådighedsindskrænkningerne forventes
omfatte forbud mod anven-delse af pesticider og slam. Alle ejere og den berørte vandforsyning (HOFOR A/S) vil blive partshørt og oplyst om forslag til erstatnings-størrelse og kan komme med informationer og oplysninger, som kan belyse sagen. Herefter vil kommunen træffe afgørelse i sagerne. Afgø-relsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Spørgsmålet om erstatningens størrelse kan indbringes af både lodsejere og vandforsy-ningen (HOFOR A/S) til Taksationskommissionen, hvis det ikke er mu-ligt
komme overens.” Hofor har ved et brev af 23. oktober 2014 besvaret en række spørgsmål fra Ege-dal Kommune til vurdering af konsekvenserne af vandindvinding ved en bor-ingsnær forurening ved Område Kildeplads. Af Hofors brev fremgår bl.a.: ”Omkostninger Hvis der sker en forurening med pesticider af grundvandet på en kildeplads, vil det altid betyde omkostninger for vandforsyningen og dermed for forbrugerne. Det er svært
estimere omkostningerne, da de afhænger af den aktuelle situation og de lokale forhold. I det følgen-de er angivet overslag over omkostninger til afværgepumpning, rens-ning af vandet med kulfilteranlæg og flytning af kildeplads til et nyt indvindingssted. Endvidere er redegjort for en række andre udgifter, som det ikke er muligt
prissætte. Afværgepumpning Omkostningerne til etablering og drift af en afværgepumpning afhæn-ger meget af de lokale forhold. Hvis det er muligt
bruge den eksiste-rende pumpeudrustning i boringen er omkostningerne meget små, men hvis der skal udføres en helt nu pumpeinstallation kan omkostningerne være op til 0,5 mio. kr. Afledning af afværgevandet kan også være om-kostningstungt, hvis der skal betales afledningsafgift ved afledning til kloak (i Egedal 36 kr./m3 ekskl. moms). Hvis vandet skal renses med ak-tiv kulfiltre inden udledning til kloak eller eventuelt til recipient øges omkostningerne yderligere, se nedenfor. Rensning af vandet med aktiv kulfiltre Det kan blive nødvendigt
rense vandet fra kildepladsen med aktivt kul, enten fordi der skal afværgepumpes, eller fordi det ikke er muligt
finde erstatningsressourcer, så vandet skal indgå i drikkevandspro-duktionen. Hvis vandet skal indgå i drikkevandsproduktionen kan kul-filtreringen enten etableres på kildepladsen eller på vandværket. Etab-leres kulfiltreringen på vandværket skal enten alt vand til vandværket / 6 kulfiltreres eller der skal etableres en særskilt råvandsledning og vandbehandlingslinje, så kun råvandet fra den forurenede kildeplads kulfiltreres. Det vurderes,
det vil være økonomisk mest fordelagtigt,
etablere kulfiltreringen på kildepladsen. Det betyder dog,
råvandet, der har gennemgået behandlingen gennem iltning, sandfiltrering og kulfiltre-ring, vil indeholde en vis mængde ilt. Selvom det forsøges
begrænse det til et absolut minimum, vil vandet være iltholdigt, og derfor vil vandet ved opblanding med råvandet fra Egholm Kildeplads give an-ledning til,
jern i råvandet fra Egholm Kildeplads begynder
udfæl-de i råvandsledningen, inden det når Værket ved Søndersø. Der skal derfor anlægges en ny transportledning til det behandlede vand fra Område Kildeplads, så det kan løbe parallelt med råvandet fra Egholm Kildeplads frem til Værket ved Søndersø. Såfremt vandbehandling fore-tages på vandværket, skal der lægges en råvandsledning frem til vær-ket, for kun
behandle vandet fra Område Kildeplads, så de to scena-rier giver omtrent sammen økonomi. Det vil i høj grad være mulighe-derne for etablering af det nye vandværk, der kan bestemme, hvor det skal placeres. Omkostningerne til etablering af vandbehandlingen med iltning, sandfiltrering, aktiv kulfiltre og UV-belysning er ca. 30,5 mio. kr. Hertil kommer en udgift på 11,0 mio. kr. til anlæg af en ny ledning til Værket ved Søndersø. Driftsudgifterne til udskiftning af kul mv. udgør 0,60 kr./m3 Flytning af kildeplads Flytning af en kildeplads med en kapacitet på 1 mio. m3 /år 10 km læn-gere væk fra værket vil koste ca. 20 mio. kr. og 31 mio. kr., hvis kilde-pladsen skal flyttes 20 km væk. Hertil kommer øgede driftsomkostnin-ger som følge af den længere transportvej på ca. 0,2 mio. kr./år. Det gi-ver en årlig ekstraomkostning (30 års afskrivning) på henholdsvis 1,56 kr./m3 og 2,58 kr./m3 , …. Københavns og Roskilde Amter udarbejdede i Solhøj indsatsplan en analyse af, hvad det kostede
flytte kildepladsen til den sydlige del af Sjælland. Udgiften blev dengang estimeret til 1,51 kr./m3 . Hertil kommer udgifter til beskyttelsen af den nye kildeplads (lndsatsplan for Solhøj Kildeplads 2003/2004). I indsatsplanen for Solhøj Kildeplads blev det konkluderet,
især en flytning af kildepladsen var meget dyrere end gennemførelse af indsatsplanen. Ud over de direkte udgifter til flytning af kildepladsen kommer der en række omkostninger, som er svære
prissætte. Det er langt fra sikkert,
den kildeplads, der opgives på grund af forurening, er afskrevet økonomisk, hvis den er renoveret indenfor de seneste årtier, ligesom flytning fra et værksområde til et andet vil betyde dyrere vand fra det ”forladte” værk (overinvestering) og måske kræve en udbygning på det ”nye værk” for
kunne behandle den øgede vandmængde (yderligere nyinvestering). Endvidere vil der også være et behov for
beskytte den nye kildeplads mod forurening, så udgifterne hertil vil være tilsvarende udgifterne til beskyttelse på den eksisterende kildeplads. Udgifterne for
påbyde re- / 7 striktioner i BNBO omkring Område Kildeplads er af Alectia vurderet til
koste 0,06 kr./m3 . Udgifterne til rensning eller alternativt flytning af kildepladsen overstiger således langt omkostningerne til forebyggel-se i BNBO.” Den
sikre kildepladsen mod forurening. Eksempelvis i forhold til jordforurening, sløjfning af transportveje for forurening (gamle indvindingsanlæg) og tætning af spildevandsledninger i BNBO og etablering af overvågningsboringer. Matrikel Ejerlav, Arealanvendelse Matrikel nr. 1Bygninger, have, natur Mægtighed af lerlag over drikkevandsmagasinet … m 5-15 Horisontal og vertikal grundvandsdannelse til drikkevandsmagasinet … mm. pr. år <100 til 200 Størrelsen af grundvandsdannelsen og tykkelsen af det beskyttende ler-lag over drikkevandsmagasinet varierer på jeres ejendom, som det fremgår af tabellen ovenfor …. Drikkevandsmagasinet defineres som / 8 kalken og sandlag oven på kalken … Tykkelsen af det beskyttende ler-lag er 5-10 meter inden for størstedelen af jeres ejendom. Den ringe tyk-kelse af lerlag betyder ringe naturlig beskyttelse af det grundvandsma-gasin, som Område Kildeplads indvinder fra (drikkevandsmagasinet). Arealanvendelsen på jeres matrikel fremgår af ovenstående tabel. Det er i dag muligt
anvende plantebeskyttelsesmidler på jeres matrikel. Drikkevandsmagasinets vandspejl ligger cirka i kote 10 på den nordlige del af jeres ejendom og i cirka kote 9 på kildepladsen …. Det betyder,
grundvandet i drikkevandsmagasinet strømmer fra jeres ejendom i ret-ning mod kildepladsen. Før indvindingen på Område Kildeplads begyndte i 1930 var vand-spejlet i drikkevandsmagasinet generelt 2-4 meter højere end i dag. Vandindvindingen har sænket grundvandsspejlet og skabt en hurtigere potentiel transport af forurenende stoffer i det boringsnære beskyttelsesområde.” Af et bilag til denne afgørelse vedrørende erstatningsberegning fremgår,
hovedparten af naturarealet på ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslo-vens § 3 (mose). Af afgørelsen vedrørende Sagsøger 3's ejendom fremgår endvidere bl.a: ”Miljøteknisk beskrivelse og vurdering af din berørte ejendom … Som en del af grundlaget for varslet har vi foretaget en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af din ejendom. Dit berørte areal er i alt 0,19 hektar. Din matrikel ligger i en afstand fra ca. 150 m fra vandindvindingsanlægget Område Kildeplads, hvor der oppumpes op til 1,2 mio. m3 grundvand pr. år til forsyning af cirka 30.000 mennesker med drikkevand. Der er gennemført en række tiltag for
sikre kildepladsen mod forurening. Eksempelvis i forhold til jordforurening, sløjfning af transportveje for forurening (gamle indvindingsanlæg) og tætning af spildevandsledninger i BNBO og etablering af overvågningsboringer. Matrikel Ejerlav, Arealanvend else Matrikel nr. 2 Bygninger og have Mægtighed af lerlag over drikkevandsmagasinet … m 5-10 Horisontal og vertikal grundvandsdannelse til drikkevandsmagasinet … mm. pr. år 100 til 200 Størrelsen af grundvandsdannelsen og tykkelsen af det beskyttende ler-lag over drikkevandsmagasinet varierer på din ejendom, som det frem-går af tabellen ovenfor …. Drikkevandsmagasinet defineres som kalken og sandlag oven på kalken …. Tykkelsen af det beskyttende lerlag er 5-10 meter på din ejendom. Den ringe tykkelse af lerlag betyder ringe na- / 9 turlig beskyttelse af det grundvandsmagasin, som Område Kildeplads indvinder fra (drikkevandsmagasinet). Arealanvendelsen på jeres matrikel fremgår af ovenstående tabel. Det er i dag muligt
anvende plantebeskyttelsesmidler på jeres matrikel. Drikkevandsmagasinets vandspejl ligger cirka i kote 10 på den nordlige del af jeres ejendom og i cirka kote 9 på kildepladsen …. Det betyder,
grundvandet i drikkevandsmagasinet strømmer fra jeres ejendom i ret-ning mod kildepladsen. Før indvindingen på Område Kildeplads begyndte i 1930 var vand-spejlet i drikkevandsmagasinet generelt 2-4 meter højere end i dag. Vandindvindingen har sænket grundvandsspejlet og skabt en hurtigere potentiel transport af forurenende stoffer i det boringsnære beskyttelsesområde.” Af afgørelsen vedrørende Sagsøger 4 og Sagsøger 5 ejendom fremgår endvidere bl.a.: ”Miljøteknisk beskrivelse og vurdering af din berørte ejendom … Som en del af grundlaget for varslet har vi foretaget en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af jeres ejendom. Jeres berørte areal er i alt 0,52 hektar. Jeres matrikler ligger i en afstand fra henholdsvis 30 og 50 m fra vandindvindingsanlægget Område Kildeplads, hvor der oppumpes op til 1,2 mio. m3 grundvand pr. år til forsyning af cirka 30.000 mennesker med drikkevand. Matrikel Ejerlav, Matrikel nr. 3 Arealanvendelse Bygninger og have Matrikel nr. 4 Have og beskyttet natur jf. § 3 naturbeskyttelsesloven Mægtighed af lerlag over drikkevandsmagasinet … m 5-10 Horisontal og vertikal grundvandsdannelse til drikkevandsmagasinet … mm. pr. år 100 til 200 5-15 <100 til 200 Størrelsen af grundvandsdannelsen og tykkelsen af det beskyttende ler-lag over drikkevandsmagasinet varierer på jeres ejendom, som det fremgår af tabellen ovenfor …. Tykkelsen af det beskyttende lerlag er 5-15 meter inden for jeres ejendom. Den ringe tykkelse af lerlag betyder ringe naturlig beskyttelse af det grundvandsmagasin, som Område Kildeplads indvinder fra (drikkevandsmagasinet). Arealanvendelsen på jeres matrikler fremgår af ovenstående tabel. Det er i dag muligt
anvende plantebeskyttelsesmidler på jeres matrikler. / 10 Drikkevandsmagasinets vandspejl ligger cirka i kote 10 på jeres ejen-dom og i cirka kote 9 på kildepladsen …. Det betyder,
grundvandet i drikkevandsmagasinet strømmer fra jeres ejendom i retning mod kildepladsen. Før indvindingen på Område Kildeplads begyndte i 1930 var vand-spejlet i drikkevandsmagasinet generelt 2-4 meter højere end i dag. Vandindvindingen har sænket grundvandsspejlet og skabt en hurtigere potentiel transport af forurenende stoffer i det boringsnære beskyttelsesområde.” Som det fremgår af afgørelsen var en del af arealet på Matrikel nr. 4 omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det fremgår endvidere af et bilag til afgørelsen vedrørende erstatningsberegning,
hovedparten af naturarealet på ejendom-men var registreret som § 3-beskyttet eng og mose. Egedal Kommune traf endvidere samme dag afgørelse vedrørende en del af Matrikel nr.
der ikke hidtil havde været anvendt plantebeskyttelsesmidler på § 3-arealet. Kom-munen nedlagde ikke forbud vedrørende Matrikel nr. 6 og anførte i den forbin-delse: ”Det skyldes,
hele matriklens areal er udpeget efter naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket betyder,
der fremadrettet ikke må anvendes plantebeskyttelsesmidler, hvis det ikke har været anvendt hidtil. Vi har i den forbindelse lagt vægt på,
det ikke har været jeres praksis
anvende plantebeskyttelsesmidler, og
I derfor heller ikke må an-vende plantebeskyttelsesmidler fremadrettet, jf. naturbeskyttelsesloven. Vi finder derfor ikke,
det er nødvendigt
meddele et forbud mod plantebeskyttelsesmidler på matriklen, idet matriklen allerede er be-skyttet mod brug af plantebeskyttelsesmidler efter naturbeskyttelseslo-vens § 3.” Sagsøger 5 henvendte sig den
ejendommen bliver pålagt en ekstra byrde, der giver kommunen ret til ransagning af ejendommen herunder stuehuset. Jeg har oplyst flg.: / 11 Indenfor de fleste myndighedsområder findes en generelt ret til
tilsynsmyndigheden kan fortage tilsyn på privat ejendom for
kunne kontrollerer div. krav og bestemmelser. Tilsyn er underlagt Retssikkerhedslovens regler der bl.a. handler om, hvordan tilsyn skal gennemføres. Herunder,
det skal varsles 14. dage forinden, skal begrundes, være proportionalt, der er ret til indsigelse. Det er almindelig praksis,
man i en afgørelse oplyser om hvem der er tilsynsmyndighed. Vi har ikke fastlagt et tilsynsprogram eller hvordan tilsynet skal udøves. Sædvanligvis vil det være en kombination af administrativt og fysisk tilsyn som stikprøve kontrol. Et tilsyn til typisk være en udendørs besigtigelse og ikke en husundersøgelse, der antages
være uproportionalt. Sagsøger 5 spurgte om vi vil fortage ransagning f.eks. ved naboanmeldelse. Vo-res reaktion vil efter praksis være
anmeldte bliver partshørt med op-fordring til
udtale sig. Herefter fastlægges det videre forløb, der sæd-vanligvis ikke indebærer husundersøgelse. Grundejerne klagede over forbuddet til Natur- og Miljøklagenævnet . Den 18. december 2017 stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet med et fler-tal på seks medlemmer Egedal Kommunes afgørelser i grundejernes sager om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på grundejernes ejendomme. Afgørelserne er i langt overvejende grad ensly-dende, dog delvist tilpasset de respektive grundejeres individuelle forhold på deres ejendomme. I afgørelserne er Sagsøger 1 og Sagsøger 2 benævnt som klager A, Sagsøger 3 som klager B, og Sagsøger 4 og Sagsøger 5 benævnt klager C. Af afgørelsen vedrørende Sagsøger 4 og Sagsøger 5 fremgår bl.a. følgende (ved gengivelsen er fodnoter ikke medtaget): ” 2. Sagens oplysninger Denne sag handler om lovligheden af Egedal Kommunes forbud mod anvendelse mv. af plantebeskyttelsesmidler på klagernes ejendomme. De påklagede afgørelser indeholder alle forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på (dele
abasen er indholdet af pesticidnedbrydningsproduk tet 2,6-dichlorbenz amid (BAM), i kildepladsens indvindingsboringer, i seneste analyse ud taget i perioden 2015-20 16: DGU nr. 200.4240 200.4239 200.4220 200.4238 200.4237 200.4236 200.4235 Første analyse, 0,028 Intet Intet 0,035 Intet 0,14 0,039 fund fund BAM (mg/l) fund Der er ikke fund af andre pesticider i kildepladsens boringer i den sene-st udførte analyse for pesticider. I monitoreringsboringerne DGU nr. 200.4928, 200.4929 og 200.4940, som ligger ca. 200 meter sydvest for indvindingsboring DGU nr. 200.4240, er der i seneste analyse fra 2016 konstateret fund af pesticidet Bentazon og pe sticidnedbrydningsprodu ktet BAM und er grænsevær-dien. I boring D GU nr. 200.4940 er der ligeledes fund af pesticidned-brydningsprodu ktet CGA 62826 under g rænseværdien. I monitoreringsboring DGU nr. 200.4941, som ligger ca. 100 meter nord for indvindingsboring DGU nr. 200.4238, er der fund af BAM under grænseværdien i en analyse fra marts 2016, men intet fund i en analyse fra oktober 2016. I monitoreringsboringerne DGU nr. 200.5206 og 200.5244, som ligger ca. 130 meter syd for indvindingsboring DGU nr. 200.4237, er der fund af pesticidnedbrydningsproduktet 4-CCP over grænseværdien. I boring DGU nr. 200.5206 er der i marts 2016 målt 0,32 μg/l 4-CCP (intet fund i seneste analyse fra oktober 2016) og i boring DGU nr. 200.5244 er der i seneste analyse fra oktober 2016 målt 0,41 μg/1 4-CPP (intet fund i marts 2016). I boring DGU nr. 200.5206 er der endvidere i marts 2016 fund af dichlorprop (intet fund i seneste analyse fra oktober 2016) og mechlor-prop (intet fund i seneste analyse fra oktober 2016) under grænseværdi-en. I boring DGU 200.5244 er der i seneste analyse fra oktober 2016 fund af pesticidnedbrydningsproduktet 2-(2,6-dich.ph)props, samt pestici-derne dichlorprop og mechlorprop (intet fund i marts 2016). Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området Indvindingen fra Område Kildeplads er endvidere kortlagt i den na-tionale grundvandskortlægning jf. ”Indsatsplan for grundvandsbeskyt-telse i Ganløse-området [oktober 2006]. I planens afsnit 4 ”Landskab og geologi” er det anført,
: ”Den geologiske opbygning af indsatsområdet består i grove træk af tre enheder. Nederst findes kalken som er de ældste lag, der-over findes istidsaflejringer der består af vekslende lag af sand og ler. / 14 […] På figur 10.1, side 34 er vist et kort med lertykkelsen over kalken i området. Som det fremgår af figuren, er der store områder, hvor lertykkelsen er mindre end 5 meter. Her beskytter lerlaget kun i ringe grad. Til gengæld er grundvandsdannelsen stor i de områ-der, hvor de beskyttende lerlag er tynde.” I planens afsnit 5 ”Grundvandsressourcen” fremgår følgende: ”Figur 5.2 til venstre viser den arealmæssige fordeling af grundvandsdannelsen til det primære grundvandsmagasin. Grundvandsdannelsen er størst i området mellem Område Kildeplads og Ganløse samt i den nordlige del af indsatsområdet, hvor der flere steder dannes over 300 mm grundvand årligt. Områder med stor grundvandsdannelse er sammenfaldende med områder med tynde lerlag mellem terræn og grundvandet […]” I planens afsnit 6 ”Vandkvalitet og vandtype” er det ligeledes anført: ”Den oxiderede vandtype indeholder nitrat. Grundvandet er ungt og er tydeligt påvirket af landbrugsdrift. Denne vandtype fore-kommer i otte kalkboringer i indsatsområdet. Alle syv indvin-dingsboringer på Område Kildeplads indeholder nitrat. Området umiddelbart opstrøms Område Kildeplads er sårbart på grund af den ringe lertykkelse over grundvandsmagasinet, [...]” For Område Kildeplads er det i planens bilag 16.3 anført: ”Grundvandet ved Område Kildeplads har i hele perioden gene-relt haft nitrat koncentrationer omkring 1- 20 mg/1, samt ilt koncentrationer omkring 0,2 - 0,3 mg/1 og sulfat koncentrationer mellem 60 - 80 mg/l. Grundvandet kan karakteriseres som oxideret. […] Vandtypen varierer ikke væsentligt boringerne imellem, ligesom vandtypen i enkelte boringer ikke har ændret sig væsentligt gen-nem hele perioden. […] Der er påvist BAM i 4 boringer: 200.4235, 200.4236, 200.4238 og 200.4240. Koncentrationerne varierer mellem 0,020 μg/1 og 0,066 μg/1, dvs, under drikkevandskriteriet. […] Kildepladsen indvinder fra et kalkmagasin i kote -25 til -55, som primært er påvirket af nitratreduktion. Grundvandsboringerne er beskyttet af minimum ca. 10 meter ler og op til 20 meter ler. […] / 15 Der er generelt en stigende tendens i nitratindholdet på kildeplad-sen – om end endnu på et lavt niveau. Udviklingen i nitratindhol-det bør følges i moniteringsprogrammet.” Kommunen har anført,
arealerne ligger inden for det boringsnære beskyttelsesområde til Område Kildeplads, som er udpeget i tillæg 01 til Kommuneplan 2013, og
udpegningen er sket i overensstemmelse med Miljøstyrelsens BNBO-vejledning. Beregningen af områdets ud-strækning er sket ved hjælp af en grundvandsmodel, der er baseret på lokale data og forhold for området ved kildepladsen. 4. Egedal Kommunes afgørelse Kommunen har foretaget en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af klager C's ejendom. I afgørelsen vedrørende C er det blandt andet oplyst,
klagers berørte areal er i alt 0,52 ha. Arealerne ligger i en afstand af henholdsvis 30 og 50 meter fra vandindvindingsanlægget Område Kildeplads, hvor der oppumpes op til 1,2 mio. m3 grundvand pr. år til forsyning af ca. 30.000 mennesker med drikkevand. Kommunen har videre beskrevet,
der på de enkelte matrikler dannes mellem op til 100 mm til 200 mm og henholdsvis mellem 100 og 200 mm grundvand. Kommunen vurderer,
tykkelsen af det beskyttende lerlag er 5-15 meter inden for ejendommen. Den ringe tykkelse af lerlag betyder ringe naturlig beskyttelse af det drikkevandsmagasin, som Område Kildeplads indvinder fra. Drikkevandsmagasinets vandspejl lig-ger i ca. kote 10 på ejendommen og i ca. kote 9 på kildepladsen. Det be-tyder,
grundvandet i drikkevandsmagasinet strømmer fra ejendom-men i retning mod kildepladsen. Før indvindingen begyndte i 1930 var vandspejlet i drikkevandsmagasinet generelt 2-4 meter højere end i dag. Vandindvindingen på Område Kildeplads har sænket grundvands-spejlet og skabt en hurtigere potentiel transport af forurenende stoffer i det boringsnære beskyttelsesområde. Kommunen har i afgørelsen henvist til rapporten ”Vurdering af beho-vet for
stille skærpet krav til anvendelsen af pesticider i det bor-ingsnære beskyttelsesområde ved Område Kildeplads. Maj 2016, ver-sion 31. maj 2016” . I rapporten er der blandt andet henvist til,
uheld og ulykker omfatter f.eks. spild som følge af servicering af maskiner eller uheld med f.eks. en marksprøjte, der vælter, som det eksempelvis skete i Lejre Kommu-ne i 2013, hvor der skete spild af 3000 liter fortyndet sprøjtemiddel (Glyphosat) og ligeledes i Tølløse i maj 2016, hvor der skete spild af 3000 liter fortyndet sprøjtemiddel (med 6 forskellige pesticider). Det fremgår af rapportens punkt 6.2.1.1,
vandkvaliteten i en af de syv vandindvindingsboringer (DGU-nr.200.4236) på Område Kildeplads viser,
fortidens anvendelse af plantebeskyttelsesmidler har medført
kvalitetskravet for indholdet af pesticider i drikkevandet er over-skredet på en del af Område Kildeplads. Kommunen vurderer,
/ 16 overskridelse af kvalitetskravet for pesticider i denne boring, og påvis-ning af pesticider i alt fem vandindvindingsboringer, skyldes fortidens anvendelse af de i dag forbudte plantebeskyttelsesmidler forhandlet som Prefix og Casoron, inden for det boringsnære beskyttelsesområde og den residerende del af oplandet til Område kildeplads. Fundene af BAM (et nedbrydningsprodukt af ovenstående midler) kan ikke umid-delbart benyttes i forhold til
vurdere den nuværende godkendelses-ordning for plantebeskyttelsesmidler, da Prefix og Casoron ikke er godkendt i dag. Videre fremgår det blandt andet,
der inden for det boringsnære beskyttelsesområde opstår et naturligt undertryk, på grund af indvindin-gen, som hurtigt kan trække eventuel forurening ned i jorden. Et for-hold som godkendelsesordningen for plantebeskyttelsesmidler efter kommunens opfattelse ikke fuldt ud kan tage højde for. Hele det boringsnære beskyttelsesområdet er karakteriseret ved usammenhængende lag af ler på 0-15 meter, fordelt på flere lag over kalken, og med en grundvandsdannelse til det primære magasin i størrelsesor-denen 250.000 m3 pr. år. Vandindvindingen sænker vandspejlet i ud-kanten af det boringsnære beskyttelsesområde med op til 2 meter, og der er overvejende konstateret nedadrettet gradient fra de øvre sekun-dære sandlag til det primære grundvandsmagasin. På baggrund heraf vurderer kommunen,
godkendelsesordningen for plantebeskyttel-sesmidler ikke nødvendigvis sikrer,
der ikke er en uacceptabel risiko for,
der udvaskes pesticider i beskyttelsesområdet ved regelret an-vendelse. Fordi godkendelsesordningen ikke nødvendigvis sikrer,
der ikke sker en uacceptabel udvaskning af plantebeskyttelsesmidler, som vil kunne genfindes på kildepladsen, vurderer kommunen,
regelret anvendelse af plantebeskyttelsesmidler inden for beskyttelsesområdet samlet set har en høj risiko for
forurene Område Kildeplads. Det fremgår af rapportens punkt 7.1,
Område Kildeplads ejes af HOFOR, der leverer drikkevand i 18 kommuner, og
kildepladsen er en vigtig brik i den samlede forsyning af hovedstadsområdet. Selvom HOFOR har andre kildepladser end Område Kildeplads, og disse er bedre beskyttet, har HOFOR i tilfælde af en forurening af kildepladsen ikke mulighed for
indvinde mere vand fra andre steder, da det kan give problemer med vandkvalitet og påvirkning af naturområder. Det konkluderes,
kildepladsen er vanskelig
erstatte. Det fremgår videre,
en forurening af yderligere boringer på Område Kildeplads kan have den konsekvens,
der ikke kan oppumpes 1,2 mio. m3 vand på kildepladsen. For
forhindre forureningen i
sprede sig, kan det være nødvendigt
afværgepumpe. Det vil betyde tab af drikkevandsressource, tab af de investeringer, som hidtil er foretaget for
sikre kildepladsen og resultere i omkostninger til rensning af afværgevandet. Det vurderes ikke som en reel mulighed
udføre boringerne dybere i tilfælde af en forurening. Der er også risici forbundet med
udføre boringerne dybere, idet vandkvaliteten er anderledes i / 17 de dybere lag, og der er risiko for indvinding af saltvand, som kommer nedefra. Egedal Kommune vurderer derfor samlet set i rapporten,
det er nødvendigt
nedlægge forbud mod anvendelse, håndtering og opbeva-ring af plantebeskyttelsesmidler i BNBO efter miljøbeskyttelseslovens § 24. Som begrundelse for forbuddet har kommunen anført,
der er fundet plantebeskyttelsesmidler i fem af syv vandindvindingsboringer på Område Kildeplads samt ni andre steder inden for beskyttelsesområdet. I alt er der påvist ni forskellige plantebeskyttelsesmidler eller nedbryd-ningsprodukter fra disse, herunder tre som i dag er godkendt til an-vendelse, mens seks ikke længere er godkendt. Kommunen har vurderet,
plantebeskyttelsesmidlerne stammer fra kilder henholdsvis inden for og uden for det boringsnære beskyttelses-område. Kommunen finder,
der er sandsynliggjort en sammenhæng mellem anvendelse og håndtering af plantebeskyttelsesmidler og de sårbare geologiske forhold i området, herunder beskyttelsesområdet. Kommunen har anført,
forbuddet er proportionalt og nødvendigt, og har navnlig lagt vægt på,
godkendelsesordningen for pesticider ikke beskytter det boringsnære beskyttelsesområde fuldt ud mod forure-ning. Videre har kommunen vurderet,
i forhold til den mængde plantebeskyttelsesmidler, der samlet kan anvendes indenfor beskyttelsesområdet, kan nedsivning af selv en lille mængde heraf forurene kildepladsen. Kommunen vurderer,
nedsivning af plantebeskyttelsesmid-ler fra enkelte matrikler eller flere matrikler tilsammen kan medføre overskridelse af kvalitetskravene for grundvand i boringerne på Område Kildeplads. Endelig har kommunen lagt vægt på,
det ved nedsivning af plantebeskyttelsesmidler inden for det boringsnære beskyttelsesområde vil være vanskeligt
nå
afværge forureningen, inden den har skadet kildepladsen. Det vil med forbuddet være muligt
reagere på en fare for forurening af kildepladsen, hvis der opstår en forurening uden for det boringsnære beskyttelsesområde, da vandkvaliteten overvåges i udkanten af BNBO via moniteringsboringer. I forhold til proportionalitetsvurderingen har kommunen lagt vægt på,
kildepladsen har stor samfundsmæssig værdi og vanskeligt kan er-stattes, hverken ved flytning eller ved
gøre vandindvindingsborin-gerne dybere. Kommunen har herefter foretaget en vurdering af forholdene på klager C's ejendom. Kommunen har anført,
de berørte matrikler ligger inden for BNBO og er karakteriseret ved,
der er en ringe tykkelse af beskyttende ler-lag på 5-15 meter og en væsentlig grundvandsdannelse på op til 200 mm pr. år til grundvandsmagasinet. Vandindvindingen på Område Kildeplads sænker vandspejlet i de berørte matrikler med 2-4 meter. På / 18 den baggrund vurderes det,
der er en uacceptabel fare for,
der kan udvaskes plantebeskyttelsesmidler ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på ejendommen. For så vidt angår samtlige øvrige klageres ejendomme har kommunen fundet,
der er grundvandsdannelse i intervaller mellem op til 100 mm og op til 300 mm, og ingen eller ringe tykkelse af beskyttende lerlag. Af nedenstående skema udarbejdet af nævnet til brug for behandlingen af klagesagen fremgår lertykkelse og grundvandsdannelse beregnet efter grundvandsmodellen for de enkelte matrikler for samtlige klagere. Klager Matrikel nr. Lertykkelse (meter) Grundvandsdannelse (mm/år) A Matrikel nr. 1 5-15 <100-200 B Matrikel nr. 2 5-10 100-200 C Matrikel nr. 3 5-10 100-200 Matrikel nr. 4 5-10 <100-200 … I alle afgørelser er d et anført,
der er en uacceptabel fare for forure-ning af kildepladsen ved spild, uhel d og utilsigtede hændelser i relatio n til anvendelse, hånd tering og opbev aring af plantebeskyttelsesmidler. Et spild af et planteb eskyttelsesmid del vil kunne medvirke til
forure -ne nærliggende dele af vandindvindingsanlægget. Ved et spild er kildepladsen så nær, a t det vil være vanskeligt
nå
afværge forurenin-gen, inden den har s kadet kildepladsen. Kommunen har her efter i samtlige afgørelser efter en samlet vurdering fundet det nødvend igt
nedlægge forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på ejendommene. Miljøstyrelsens vejled ning om BNBO For
sikre en ensar tet fastlæggelse af boringsnære beskyttelsesområ-der (BNBO) har Milj østyrelsen udarbejdet en vejledning, som bl.a. beskriver formålet me d BNBO og beregningsmetoder, der bør anvendes i forbindelse med fast læggelse af BNBO. Ifølge vejledningen er formålet med
etablere et BNBO,
: - Forhindre ell er begrænse risikoen for forurening af grundvand i boringens næ rområde og derved beskytte drikkevandet. / 19 - Sikre responstid og evt. arealer til
foretage oprydning og afværgeforanstaltninger. - Evt.
give mulighed for
forbedre overvågningen af grundvandskvaliteten. Det fremgår af vejledningens afsnit 4.2,
når BNBO skal fastlægges i forhold til en konkret boring, skal arealet, formen og placeringen af arealet bestemmes. I overensstemmelse med anbefalingen fra ”300 meter udvalget” bør der foretages en lokal, konkret vurdering i forhold til udlægningen af beskyttelsesområdet. Den konkrete vurdering af BNBO skal afvejes efter geologiske, klimatiske og indvindingsmæssige for-hold. Ifølge vejledningen kan afgrænsningen af BNBO være givet ved den lovbestemte hyppighed for kontrol af organiske mikroforureninger på vandværket. Er hyppigheden 1 år, skal BNBO omkring vandværkets boring have en størrelse, som svarer til den afstand, som grundvandet er om
strømme på 1 år fra randen af BNBO og ind til boringen. Etab-leres der et antal repræsentativt placerede moniteringsboringer i randen af BNBO, og analyseres grundvandet i disse boringer mindst én gang om året, betyder det teoretisk,
der mellem to analyser af grundvandet i vandværkets indvindingsboringer, ikke kan indvindes forurenet grundvand, såfremt der sker en forurening af grundvandet uden for BNBO. Ifølge vejledningen kan arealet af BNBO beregnes med cirkelmetoden eller med en grundvandsmodel. Ved anvendelse af cirkelmetoden beregnes BNBO som et cirkulært område omkring indvindingsboringen. Metoden er baseret på,
der over et givent tidsrum er en volumetrisk balance mellem oppumpet vand-mængde og mængden af vand i magasinet i en cylinder omkring borin-gen. Da den geologiske opbygning ofte er kompleks, og da ikke alle de geologiske parametre, som indgår i beregningen, kan bestemmes eksakt, vil der være knyttet en usikkerhed til bestemmelsen af BNBO. For
vur-dere usikkerheden på afgrænsningen af BNBO kan der beregnes BN-BO’er for forskellige forudsætninger af parametrene i formlen. Beregningsmetoden tager ikke højde for,
grundvandsspejlet har en hældning, hvilket har betydning for afgrænsningen af BNBO. I vejledningen er der derfor beskrevet en metode til, hvordan afgrænsningen af BNBO kan justeres. Er der opstillet en grundvandsmodel, som omfatter indvindingen, bør grundvandsmodellen ifølge vejledningen anvendes ved beregning af arealet af BNBO. Er grundvandsmodellens beregningsnet større end 10x10 meter, bør størrelsen af beregningsnet i forbindelse med bereg-ning af arealet af BNBO ændres, således
beregningsnettet ikke er større end 10x10 meter. Fordelen ved anvendelse af grundvandsmodel-ler er,
modellerne anvender mere detaljerede data i forbindelse med bestemmelse af BNBO. / 20 Miljøstyrelsen har i forbindelse med en præcisering af vejledningen anført,
styrelsen finder,
det er den tilladte indvindingsmængde og en strømningstid på 1 år, svarende til kontrollen for organiske mikroforureninger på vandværket, der bør lægges til grund ved beregning af BNBO. Styrelsen har i den forbindelse anført,
hvis BNBO beregnes for et vandværk med mere end én boring, kan den tilladte indvin-dingsmængde fordeles ligeligt pr. boring. Styrelsen har endvidere be-mærket,
hvis den aktuelle indvindingsmængde for boringerne er kendt, bør den tilladte indvindingsmængde fordeles forholdsmæssigt på boringerne i overensstemmelse med den aktuelle indvinding, hvor-efter BNBO kan beregnes for de enkelte boringer. Fastlæggelse af BNBO i Egedal Kommune Egedal Kommune har i overensstemmelse med vejledningen beregnet BNBO med både cirkelmetoden og med en grundvandsmodel. Størrel-sen af BNBO svarer til den afstand, som grundvandet, i det grundvandsmagasin der indvindes fra, er om
strømme på 1 år. I beregningen med cirkelmetoden har kommunen efter vejledningens anbefalinger taget højde for,
grundvandsspejlet har en hældning, ligesom der er foretaget en usikkerhedsvurdering i forbindelse med afgrænsningen af BNBO. Egedal Kommune har endvidere beregnet BNBO via en numerisk grundvandsmodel. Modellens beregningsnet er i kildepladszonen gjort mere finmasket, således
cellestørrelsen er 10x10 meter, ligesom der er foretaget en usikkerhedsvurdering af BNBO under forskellige forudsætninger for grundvandsmagasinets hydrauliske egenskaber. Kommunen har sammenlignet beregnede BNBO’er via cirkelmetoden med beregnede BNBO’er med grundvandsmodellen. I den forbindelse har kommunen vurderet,
cirkelmetoden er mindre anvendelig ved små indvindinger, samt i områder hvor grundvandsspejlet har en stor gradient. I områder, hvor sænkningen af grundvandsspejlet er stor, sammenlignet med grundvandsspejlets gradient, har kommunen vur-deret,
der er en rimelig overensstemmelse mellem BNBO beregnet med cirkelmetoden og med grundvandsmodellen. Kommunen har bemærket,
for kildepladser med flere boringer, hvor sænkningen af grundvandsspejlet ved den enkelte boring påvirkes af sænkningen fra naboindvindingen, kan grundvandsmodellen, i modsætning til cirkelmetoden, også tage højde for dette ved beregning af BNBO. I disse situationer har kommunen vurderet,
der er en lille overensstemmelse mellem BNBO, bestemt med cirkelmetoden, og BN-BO bestemt med grundvandsmodellen. Kommunen har på den baggrund samlet vurderet,
beregningen af BNBO ved anvendelse af grundvandsmodellen giver den mest korrekte bestemmelse af BNBO. Kommunens sårbarhedsvurdering af grundvandsmagasiner / 21 Egedal Kommune har udført sårbarhedsvurderinger af de primære grundvandsmagasiner i udpegede BNBO’er. Sårbarhedsvurderingen er udført for nitrat og plantebeskyttelsesmidler. Ved sårbare arealer menes de arealer, hvor en korrekt anvendelse af henholdsvis nitrat og plantebeskyttelsesmidler potentielt kan udgøre en trussel for grundvandet. Egedal Kommune har opstillet en generel sårbarhedsklassificering for grundvandsmagasiner. Vurderingen tager udgangspunkt i ”Zoneringsvejledningens” principper for fastlæggelse af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed. I vurderingen indgår endvidere oplysninger om fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet, samt grundvandets strømningsforhold (potentialeforhold). Med baggrund i dette har kommunen opstillet følgende generelle sårbarhedsklassificering: ”Høj: Nitrat, pesticider eller miljøfremmede stoffer i grundvandet, oxideret vandtype, vandmættet lertykkelse < 5 m, nedadrettet gradient. Middel: oxideret vandtype eller svagt reduceret, pesticider eller miljøfremmede stoffer i grundvandet, ingen nitrat, varierende vandmættet lerdæklag < 15 m, overvejende nedadrettet gradient. Lav: svagt reduceret vandtype, få eller ingen pesticider eller miljøfremmede stoffer i grundvandet, ingen nitrat, vandmættet lertykkelse > 15 m, overvejende nedadrettet gradient. Ingen: reduceret vandtype, ingen pesticider eller miljøfremmede stoffer i grundvandet og ingen nitrat, vandmættet lertykkelse > 15 m.” I forhold til udbredelsen af lerlag over grundvandsmagasinet, som Område Kildeplads indvinder fra, har kommunen anført [jf.afsnit 2.1., side 7 i ”Vurdering af behov for
stille skærpet krav til anvendelsen af pe-sticider i det boringsnære beskyttelsesområde ved Område Kilde-plads” , Egedal Kommune, september 2016]: ”Område Kildeplads er omfattet af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området. [...]. Det boringsnære beskyttelsesområde ligger geografisk inden for det område, som indsatspla-nen udpeger som områdets mest forureningssårbare og som har højeste prioritet for beskyttelse
vandindvindingen i forhold til forurening fra nærmeste omgivelser. Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning viser,
den akkumulerede tykkelse af lerlag over kalken inden for størstedelen af det boringsnære beskyttelsesområde er mellem 0 og 15 m [...]. I nordlige retning fra kildepladsen mod Vej 3, tynder lerla-gene ud, og nogle steder er der intet eller kun et par meter beskyt-tende lerlag. Det ses eksempelvis i boring med DGU-nr.
inddra-ge området omkring boringerne som en del af det grundvands-dannende opland. Dette skyldes,
den regionale model er baseret på et net med store masker og det er sandsynligt,
et mere fin-masket net i strømningsberegningerne vil give bedre beregning af lokale sænkningstragter omkring boringerne og dermed større lo-kale gradienter og nedadrettet strømning omkring boringerne …. […] Det boringsnære beskyttelsesområde ved Område Kildeplads er beregnet med en lokal grundvandsmodel, baseret på den regiona-le grundvandsmodel for Nordøst Sjælland [...]. […] Lokalmodellen forudsiger,
en stor del af de 374 mm pr. år som infiltrerer til det primære magasin inden for det boringsnære beskyttelsesområde, sker via en horisontal tilstrømning fra de sekundære sandmagasiner og ikke kun fra terræn. Grundvandsmodellens resultater vurderes dog på dette område
være usikre, bl.a. på grund af
indvindingen midles over et helt år, samt
der ifølge den regionale Nordøst-model ses grundvandsdannelse i den vestlige del af BNBO …. Det formodes,
den store vandind-vinding på kildepladsen, formentlig inducerer en større mængde grundvand fra terræn til det primære magasin end modellens for-udsigelse, grundet den komplekse geologi. […] HOFORS pejlerunde i 2014 viser,
der overordnet er indikationer på en mindre nedadrettet gradient mellem de øvre magasiner og det primære magasin i det boringsnære beskyttelsesområde [...]” I forbindelse med beregning af BNBO for Område Kildeplads har Ege-dal Kommune beregnet BNBO med grundvandsmodellen med en por-øsitet for grundvandsmagasinet på hhv. 0,01 % og 0,05 %. BNBO er ef-terfølgende afgrænset således,
det følger brugsgrænser og skel, som ligger nærmest BNBO beregnet med en porøsitet på 0,05 %. I forhold til fund af plantebeskyttelsesmidler i boringer i BNBO har kommunen anført: ”Der er eller har været fund af miljøfremmede stoffer inden for det boringsnære beskyttelsesområde i 5 af de 7 indvindingsborin-ger og i 9 af de 10 moniteringsboringer. I vandindvindingsborin-gerne med DGU-nr.
fundene i indvindingsboringerne og de øvrige pesticidfund inden for det boringsnære beskyttelsesområde indikerer,
området ved Område Kildeplads er sårbart over for pesticider.” I den konkrete sårbarhedsvurdering af BNBO til Område Kildeplads har Egedal Kommune konkluderet følgende: ”Lerdæklagene yder varierende beskyttelse omkring de 7 indvindingsboringer. Ud fra de bestemte vandtyper vurderes det,
der er sket en påvirkning af grundvandet fra terrænoverfladen. Ifølge grundvandsmodellen sker grundvandsdannelsen til indvindingsboringerne fra det mellemliggende sandmagasin og udgør 21 % af den årlige indvinding. Grundvandsdannelsen fra terræn til indvindingsmagasin er i gennemsnit nul indenfor BNBO. Grundvandsmodellens resultater vurderes dog på dette område
være usikre, bl.a. på grund af
indvindingen midles over et helt år, samt
der ifølge den regionale Nordøst-model ses grundvands-dannelse i den vestlige del af BNBO. Der vurderes på den bag-grund,
kunne ske grundvandsdannelse til indvindingen inden-for BNBO. Der er konstateret BAM i flere af boringerne, og i boring 200.4236 hvor der også er fundet flere andre pesticidstoffer, overskrider mængden af BAM drikkevandskvalitetskravet for enkeltpesticider på 0,1 μg/l. På baggrund af stigende pesticid- og nitratindhold må-lt i flere af boringerne, vurderes magasinet
være sårbart overfor miljøfremmede stoffer. [...] / 24 Det vurderes på den baggrund,
der indenfor BNBO er en mid-del sårbarhed [...], og
håndtering og brug af pesticider, samt
anvendelse af nitrat på landbrugsjord indebærer en risiko. Det anbefales på den baggrund,
ophøre med brug og håndtering af pesticider.” Som et led i beskrivelsen af grundvandets strømning i BNBO har Ege-dal Kommune analyseret grundvandets potentialeforhold i moniteringsboringer, filtersat i henholdsvis et øvre, et mellem og nedre grundvandsmagasin, i henholdsvis den sydvestlige, sydøstlige og nord-lige del af BNBO. Med baggrund i pejleresultaterne er det anført,
: ”[...] gradientforhold sydvest for kildepladsen [...] viser [...] ved pejleboringerne 200.4928, 200.4929 og 200.4940 [...] en mindre nedadrettet gradient i 2014 mellem vandspejlet i det terrænnære sand i forhold til det primære magasin[...], mens der er en mindre opadrettet gradient mellem det mellemliggende sandmagasin og det primære magasin. I området ved pejleboringerne 200.5206, 200.5244 og 200.5245 [...] ses der i perioden 2005-2009 generelt en lille nedadrettet gradient mellem det mellemliggende sand [...] og det primære magasin [...]. I 2014 ses dog,
der mellem det primære magasin og det mellemliggende sandmagasin er indikation på opadrettet gradient, mens der i 2014 er nedadrettet gradient mellem det øvre magasin [...] og det primære magasin. På figur [...] ses gradientforholdene i området ved pejleboringerne 200.88, 200.4927 og 200.4941. Det fremgår af denne figur,
der i perioden 2002 og til i dag er en mindre nedadrettet gradient mel-lem det øvre magasin [...] og det primære magasin [....] Pejlingerne viser,
der overordnet er indikationer på en mindre nedadrettet gradient mellem de øvre magasiner og det primære magasin.” I forbindelse med sårbarhedsvurderingen har Egedal Kommunen endvidere foretaget udvaskningsberegninger med programmet BRIBE. Kommunen har beregnet hvilken mængde (kritiske spildmængde) af pesticidet Glyphosat der skal spildes for,
grænseværdien på 0,1 μg/1 for plantebeskyttelsesmidler i drikkevand overskrides. Den kritiske spildmængde er i den vestlige og centrale del af kildeplad-sen ved boring DGU nr. 200.4240 og 200.4220 beregnet til
være 60 l (ved en koncentration på 7,2 g/l Glyphosat), og 300 l i den østlige del, ved boring DGU nr. 200.4235. Egedal Kommune har i forbindelse med beregningerne endvidere bemærket: ”Det skal dog erindres,
der er tale om en beregning, der er en tilnærmet virkelighed. Grundet den komplekse virkelighed, vil det kun være et kvalificeret skøn, der illustrerer,
sker der et / 25 … spild i forbindelse med anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, kan det medføre stor skade på Område Kildeplads.”
de kan begrunde,
de læge medlemmer inddrages. Det retlige grundlag Efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen gi-ve påbud eller nedlægge forbud for
undgå fare for forurening af be-stående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Den nugældende miljøbeskyttelseslovs § 24 er en videreførelse af 1973lovens § 14, der igen videreførte bestemmelsen i § 42 i vandforsyningsloven af 1969. Af forarbejderne til 1969-vandforsyningslovens § 42 fremgår det,
bestemmelsen navnlig tager sigte på
forbud eller påbud efter § 24 vedrørende lov-ligt bestående forhold, herunder anvendelse af gødningsstoffer i land-brug, gartneri og skovbrug, kun kan gives mod fuldstændig erstatning, medmindre andet følger af andre retsregler. Bestemmelsen, der nu suppleres af det generelle forbud i § 21 b, har hovedsageligt været anvendt til
fastlægge såkaldte fredningsbælter omkring grundvandsboringer med forbud mod gødskning og brug af / 26 gifte og plantebeskyttelsesmidler, eller i øvrigt anbringelse eller brug af stoffer, der kan udsætte anlægget for forurening, jf. cirkulære nr. 64, 1980 om vandindvinding og vandforsyning, kapitel 4, punkt 6e. Klagerne har blandt andet anført,
rækkevidden af miljøbeskyttelseslovens § 24 skal ses i sammenhæng med den nyere bestemmelse i lovens § 26 a, der giver mulighed for
pålægge lodsejere rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for
sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forure-ning med nitrat eller pesticider, når der er vedtaget en indsatsplan efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a. Af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 26 a fremgår blandt andet: "Den gældende regel i miljøbeskyttelseslovens § 24 ville muligvis kunne bruges i nogle af disse tilfælde, men dens rækkevidde er tvivlsom. Den er hidtil ikke mindst blevet brugt til
påbyde fredningsbælter på i størrel-sesordenen 10 m omkring vandindvindingsboringer, hvor stort set alle aktiviteter er forbudt, herunder gødnings- og pesticidanvendelse. Det er fortsat meningen,
skal anvendes til
give påbud om sådanne fredningsbælter, uanset hvor den pågældende boring er beliggende. Imid-lertid er bestemmelsens præcise rækkevidde herudover tvivlsom, og anvendelse af den forudsætter i hvert fald,
der er en konkret (eksisterende eller planlagt) indvinding, som ønskes beskyttet." Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse,
det anførte i forarbejderne til § 26 a ikke skal forstås som udtryk for,
1, kun kan anvendes til
pålægge fredningsbælter på 10 meter omkring boringer. Derimod skal bemærkningen i forarbejderne ses i den sammenhæng,
bestemmelsen kun kan anvendes i forhold til beskyttelse af konkrete (eksisterende eller planlagte) indvindinger og ikke i forhold til udpege-de og prioriterede områder for fremtidig indvinding. På baggrund af ordlyden af § 24, stk. 1 og bestemmelsens forarbejder finder Miljø- og Fødevareklagenævnet,
indeholder hjemmel til
nedlægge forbud mod aktiviteter, der i øvrigt er lovlige, f.eks. fordi de hviler på godkendelsesordningen for plantebeskyttelsesmidler. Det er på ovennævnte baggrund Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering,
bestemmelsen i § 24 sammenholdt med erstatningsbestemmelsen i § 63 giver hjemmel til
nedlægge forbud mod et i øvrigt lov-ligt forhold — mod fuld erstatning — forudsat,
der foreligger en fare for et vandindvindingsanlæg. Som det fremgår af forarbejderne, behøver der ikke
være tale om en nærliggende eller overhængende fare, idet netop også fjernere liggende fare er omfattet af bestemmelsen. Faglig vurdering af BNBO-afgrænsning og grundvandsmagasinets sårbarhed / 27 Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, er det en betingelse for
udstede forbud eller påbud,
der foreligger en fare for forurening af bestående eller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder,
en fare for forurening eksempelvis kan bestå på arealer, hvor der dannes grundvand til et primært grundvandsmagasin, og hvor der ikke er en tilstrækkelig beskyttelse i form af eksempelvis sammenhængende lerlag af en vis tykkelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker indledningsvist,
afgrænsningen af det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for Område Kildeplads er fastlagt på baggrund af en grundvandsmodel og i overensstemmelse med anbefalingerne i Miljøstyrelsens vejledning. Miljø-og Fødevareklagenævnet finder på den baggrund,
udstrækningen af det udpegede BNBO, er fastlagt på en sådan måde, BNBO kan anven-des i overensstemmelse med formålet, jf. vejledningen, om udpegning af BNBO, herunder i forhold til
sikre en passende responstid. Formålet med
etablere et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) for Område Kildeplads er,
forhindre eller begrænse risikoen for
der kan opstå en situation, hvor der indvindes forurenet drikkevand på kildepladsen, og herunder
sikre responstid i forhold til
afværge en forurening af kildepladsen. Opfyldelsen af formålet kræver,
der dels etableres en overvågning i randen af BNBO af det grundvand, der strømmer til kildepladsens indvindingsboringer fra arealer uden for BNBO, dels
det grundvand der eventuelt dannes indenfor afgræsningen af BNBO, og som strømmer til kildepladsens indvindingsboringer, ikke forurenes, idet en sådan forurening ikke vil kunne opdages i overvågningsboringerne. Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer,
der er etableret ti overvågningsboringer i og ved randen af BNBO i henholdsvis den sydlige, nordlige, østlige og centrale del af BNBO, hvor grundvandet i de sekundære og primære grundvandsmagasiner overvåges. Egedal kommune har forbindelse med vurderingen af, om der fagligt er grundlag for
udstede forbuddene taget stilling til, om der dannes grundvand i BNBO, som strømmer til kildepladsens indvindingsborin-ger, og om grundvandsmagasinet i den forbindelse har en sådan sår-barhed,
der er en risiko for,
der kan ske nedsivning af miljøfrem-mede stoffer, herunder plantebeskyttelsesmidler, som kan forurene kil-depladsens indvindingsboringer. Egedal Kommune har i sin vurdering af, om der sker grundvandsdan-nelse til kildepladsens indvindingsboringer anført,
pejling af borin-ger i BNBO indikerer,
der overordnet er en nedadrettet grundvands-strømning (gradient) mellem de øvre sekundære grundvandsmagasiner og det nedre primære grundvandsmagasin i BNBO, hvilket medfører en nedadrettet grundvandsbevægelse. Kommunen anfører endvidere i sin vurdering,
der på grund af den komplekse geologi og den relativt store indvinding af grundvand på kildepladsen, formodentlig dannes / 28 mere grundvand til kildepladsens indvindingsboringer i BNBO, end grundvandsmodellen forudsiger. I forbindelse med vurdering af det primære grundvandsmagasins sårbarhed i BNBO overfor forurening med pesticider har Egedal Kommu-ne anført,
den geologiske kortlægning viser,
der ikke findes et sammenhængende lerlag over grundvandsmagasinet, som boringerne på Område Kildeplads indvinder fra, samt
vandtypen, og fund af pesticider i kildepladsens indvindingsboringer viser,
det indvundne grundvand er påvirket af arealanvendelsen på terræn. Som et led i sårbarhedsvurderingen er der endvidere foretaget udvaskningsberegnin-ger ved et spild af pesticidet Glyphosat. Beregningerne viser,
der ved et spild på 60 liter i den vestlige og centrale del, eller et spild på 300 liter i den østlige del af BNBO udvaskes Glyphosat med en koncentration på 0,1 μg/liter til det primære grundvandsmagasin. Egedal Kommune har samlet vurderet,
der sker grundvandsdannelse til kildepladsens indvindingsboringer i BNBO, og
det primære grundvandsmagasin i BNBO har en sådan sårbarhed,
der ikke bør anvendes, håndteres og opbevares plantebeskyttelsesmidler i BNBO. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke grundlag for
tilsidesætte Egedal Kommunes vurdering heraf. Nævnet har i den forbindelse sær-ligt lagt vægt på de faktiske oplysninger om grundvandskemi, grund-vandets trykforhold, samt geologiske oplysninger fra boringer i BNBO. Med hensyn til geologiske forhold, bemærker Miljø- og Fødevareklagenævnet,
tykkelsen af det beskyttende lerlag i den vestlige del af kildepladsen ifølge boringsoplysninger fra indvindingsboringerne DGU nr. 200.4240 og 200.4239, viser,
det primære grundvandsmagasin er beskyttet af 5-15 meter tykt lerlag i den vestlige del af BNBO, i den centrale del, jf. oplysninger fra boring DGU nr. 200.4220, af 0 meter og i den østlige del, jf. boringsoplysninger fra boring DGU nr. 200.4238, 200,4237, 200.4236 og 200.4235, af et beskyttende lag på 15-24 meter moræneler. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker endvidere,
det konturere-de kort for lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin fra den geologiske kortlægning i indsatsplanområde Ganløse, som er baseret på geologiske boringsoplysninger fra kildepladsens indvindingsboringer, øvrige boringer i BNBO samt geofysisk kortlægning, viser,
lertykkel-sen i den vestlige del af BNBO er 5-15 meter, i den centrale del 0-5 me-ter og i den østlige-nordøstlige del af BNBO 0-30 meter. Med baggrund i de væsentlige variationer i tykkelsen af ler over det primære grundvandsmagasin, og de målte indhold af nitrat i kildepladsens indvindingsboringer, jf. nedenstående afsnit, konstaterer Miljø- og Fødevareklagenævnet,
det primære grundvandsmagasin i BNBO ikke er beskyttet af et sammenhængende lerlag. Det bemærkes endvidere,
kortlægningen omfatter den samlede lertykkelse. Der er således ikke taget hensyn til,
kun reduceret (iltfri) ler kan tillægges betydning i forhold til beskyttelse af grundvandet. Da de øverste lerlag antageligvis er oxi-derede (iltede) og derfor uden væsentlig betydning for grundvandsbe- / 29 skyttelsen, må tykkelsen af de beskyttende lerlag antages
være min-dre, end det kortlagte indikerer. Med hensyn til grundvandskemi konstaterer Miljø- og Fødevareklagenævnet,
vandanalyser af grundvandet i kildepladsens indvindingsboringer, jf. seneste analyse for nitrat, indeholder 1,8-25 mg nitrat pr. li-ter, samt 36-89 mg sulfat pr. liter. Miljø- og Fødevareklagenævnet kon-staterer endvidere,
analyser for nitrat og sulfat i kildepladsens indvindingsboringer ved boringernes etablering i 1997 viste et indhold af nitrat og sulfat på henholdsvis 0,023-6,64 mg/1 og 9-55 mg/l. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker i den forbindelse,
det målte indhold af nitrat og sulfat i seneste analyse betyder,
det grundvand, der ind-vindes på kildepladsen, må betegnes som grundvand fra nitratzonen el-ler en vandtype B. Kendetegnende for denne vandtype er,
grund-vandet, i de områder hvor det dannes, ikke er beskyttet af lerlag af en væsentlig tykkelse, der kan nedbryde nedsivende kvælstof (under dan-nelse af sulfat), som tilføres naturligt eller i dyrkningsmæssigt øjemed på terræn. Det betyder,
tilførslen af kvælstof på terræn, og den efter-følgende (delvise) nedbrydning af kvælstof i jord og grundvand fører til,
der dannes nitrat og sulfat i grundvandet. Bestemmelsen af grundvandets vandtype til vandtype B er derfor en indikation på et grundvandsmagasins generelle sårbarhed i forhold til påvirkninger fra terræn, og dermed risikoen for nedsivning af bl.a. miljøfremmede stof-fer, herunder pesticider til grundvandet. I forhold til fund af plantebeskyttelsesmidler konstaterer Miljø- og Fødevareklagenævnet,
der i seneste pesticidanalyse i kildepladsens indvindingsboringer er fund af pesticidnedbrydningsproduktet 2,6- dichlorbenzamid (BAM) i koncentrationer af 0,028-0,14 μg/1 i fire ud af kildepladsens syv indvindingsboringer. Fundene er gjort i indvindingsboringer i den vestlige og østlige del af kildepladsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer endvidere,
der i moniteringsbor-inger i BNBO er fund af pesticiderne Bentazon, Dichlorprop og Mechl-orprop, samt fund af pesticidnedbrydningsprodukterne CGA 62826, 4-CCP, 2-(2,6dich.ph)props. Derudover er der bl.a. fund af klorerede op-løsningsmidler i fire af moniteringsboringerne, samt MTBE og BTEX i to af moniteringsboringerne. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på baggrund af oplysninger om vandtypen af det grundvand, der indvindes på kildepladsen, samt fund af miljøfremmede stoffer i kildepladsens indvindingsboringer og i moniteringsboringer i BNBO,
grundvandsmagasinet, som kildepladsens boringer indvinder fra, er sårbart overfor miljøfremmede stoffer, her-under pesticider. Vedrørende grundvandets trykforhold konstaterer Miljø- og Fødevareklagenævnet,
der ifølge oplysningerne om pejling af grundvands-standen i boringer i BNBO, som er filtersat i henholdsvis de sekundære grundvandsmagasiner og det primære grundvandsmagasin, forekom-mer en nedadrettet grundvands-strømning (gradient). Det er i den for-bindelse Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering,
gradientforhol-dene periodevis kan ændre sig over året som følge af årstidsvariationer / 30 i nedbørs-og fordampningsforhold således,
der kan forekomme en opadrettet strømning i perioder med høj nedbør og lav fordampning. I forhold til omfanget af grundvandsdannelse i BNBO bemærker Miljø-og Fødevareklagenævnet,
grundvandsmodellen, som er anvendt i forbindelse med indsatplanen for Ganløse området, og som bl.a. bygger på oplysninger om geologi, grundvandets trykforhold og nedbørs-mængder, primært udpeger områder med grundvandsdannelse til kil-depladsens indvindingsboringer i den nordlige-nordøstlige del af BN-BO, samt nord for BNBO. Ved
sammenholde udpegede grundvands-dannende områder med udviklingen af indholdet af nitrat og sulfat i grundvandet, som i de første år efter kildepladsens etablering øges væ-sentligt, og det forhold,
der på kildepladsen indvindes op til 1,2 millioner m3 /år, hvor lerdækket over det primære grundvandsmagasin er begrænset, er det Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering,
der dannes mere grundvand til kildepladsens indvindingsboringer bor-ingsnært, end grundvandsmodellen forudsiger. Det er således Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering,
den relativt hurtige udvikling af koncentrationerne af nitrat og sulfat kun kan finde sted ved dannelse af betydende mængder grundvand boringsnært, indeholdende nitrat og sulfat, som har en kort transporttid til kildepladsens indvindingsborin-ger. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer således,
der dannes grundvand i BNBO, i et omfang der betyder,
grundvandsmagasinets sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer også er gældende i BNBO. På baggrund af oplysninger om tykkelsen af lerlag over det primære grundvandsmagasin, vandtypebestemmelsen, udviklingen i vandkvali-teten af det grundvand, der indvindes på kildepladsen, samt fund af miljøfremmede stoffer i kildepladsens indvindingsboringer og moniteringsboringerne i BNBO, er det Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering,
grundvandsmagasinet i BNBO er sårbart overfor påvirkninger fra terræn og dermed også sårbart overfor nedsivning af pesticider. På grund af områdets geologiske kompleksitet er det endvidere Miljø-og Fødevareklagenævnets vurdering,
der ikke kan udpeges specifik-ke områder inden for BNBO, hvor det kan udelukkes,
der sker grundvandsdannelse til det primære grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes. Det er på denne baggrund Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering,
der på samtlige matrikler omfattet af de nedlagte forbud består en fa-re for forurening af grundvandet, når der anvendes, håndteres eller op-bevares plantebeskyttelsesmidler inden for BNBO. På den baggrund finder Miljøog Fødevareklagenævnet,
der er et tilstrækkeligt fagligt grundlag for de nedlagte forbud. Proportionalitetsvurdering Miljø- og Fødevareklagenævnet har foretaget en skønsmæssig afvejning af, om lovhjemlen til
nedlægge forbud bør anvendes i det konkrete tilfælde. / 31 Nævnet har således foretaget en proportionalitetsafvejning af på den ene side hensynet til beskyttelsen af kildepladsens indvindingsborin-ger, som samfundsmæssigt vigtige boringer til sikring af en tilstrække-lig drikkevandsforsyning, over for hensynet til de lodsejere, som med forbuddene vil få begrænset den lovlige rådighed over deres ejendom-me. Der er i nævnets afvejning indgået en vurdering af, hvor fjerntliggende faren for forurening må være set i lyset af den usikkerhed, der er forbundet med kendskabet til de geologiske forhold omkring indvindingsboringerne. Et flertal på seks af nævnets medlemmer finder,
de nedlagte forbud bør stadfæstes. Flertallet lægger overordnet vægt på,
det i Danmark er et princip,
drikkevandsforsyningen skal baseres på rent grundvand, som efter en simpel vandbehandling, bestående af iltning og filtrering, kan anvendes til drikkevand. Flertallet lægger i den konkrete sag vægt på,
de geologiske forhold i området betyder,
det boringsnære beskyttelsesområde til Område Kildeplads er særligt sårbar overfor en eventuel nedsivning af pestici-der, hvor selv små mængder pesticider kan medføre en overskridelse af kvalitetskravene for drikkevand, og som inden for beskyttelsesområdet kan være vanskeligt
nå
afværge, inden det når kildepladsens indvindingsboringer. Flertallet lægger endvidere vægt på,
der er tale om et samfundsmæssigt vigtigt vandindvindingsanlæg, hvor der årligt kan indvindes 1.2 mio. m3 vand til forsyning af ca. 30.000 husstande, som ved en eventuel forurening kan være vanskeligt eller uforholdsmæssigt bekosteligt
erstatte, samt
anlægget indgår i netværket af vandindvindingsanlæg, der forsyner hovedstadsområdet med drikkevand. Flertallet finder således i den konkrete sag,
selv en begrænset risiko for uheld kan begrunde et forbud. Af de af kommunen anførte grunde finder flertallet,
kommunen på baggrund af den overordnede politiske beslutning om
nedlægge for-bud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler i naturlig forlængelse heraf også har kunnet nedlægge forbud mod opbevaring. Nævnet kan ligele-des tiltræde kommunens vurdering af,
et forbud ikke kan anses for unødigt indgribende i forhold til parcelhusejere. Et mindretal (Person 7 og Person 9) finder,
de nedlagte forbud bør ophæves. Person 7 finder,
der ikke er ført bevis for, hvorfra forurenin-gen kommer og
der hovedsageligt er gjort fund af pesticider under grænseværdien. Forureningen kan således være opstået uden for BN-BO. Man kan lave dybere vandboringer med et tilfredsstillende resultat, som det er gjort ved én af boringerne på kildepladsen. Videre giver for-buddene ikke mening, når det fortsat er tilladt,
transportere sprøjte-midler på vejnettet i området. / 32 Person 9 finder,
det fremgår af BNBO-vejledningen,
der skal være en reel trussel, og
indgreb ikke må være mere vidtgående end nødvendigt. Det er ikke tilstrækkeligt,
en forurening truer grund-vandet generelt. Det er ikke godtgjort,
der er en reel trussel mod grundvandet ved regelret anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Risi-koen for uheld er det bærende for kommunens afgørelse, men uheld bør håndteres af beredskabet og ikke ved forbud. Der er ikke grundlag for det ekspropriative indgreb, da kommunen burde have benyttet mu-ligheden for
indgå frivillige aftaler eller køb af de omhandlede ejen-domme. Derfor er forbuddene ikke proportionelle. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster afgørelse fra Egedal Kommune af 12. september 2016 om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på matr.nr. ...” Ud over det, der er gengivet i nævnets afgørelse fra Frederiksborg Amts indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fra 2006, fremgår bl.a. af sammendraget i indsatsplanen,
grundvandet i området er sårbart, men
indvindingen ikke umiddelbart er truet på trods af fund af spor af nedbrydningsprodukter fra tid-ligere anvendte pesticider. Det fremgår endvidere af planens afsnit 10 om sår-barhed,
de pesticider, der anvendes i dag ikke bør udgøre et alvorligt pro-blem, hvis de håndteres korrekt. Af Miljøstyrelsens vejledning for BNBO-områder fra 2007 fremgår – ud over det, der er gengivet i nævnets afgørelse endvidere bl.a.: ”2.2 Miljøbeskyttelsesloven § 24 og 26 a … Anvendelsen af beskyttelseszoner skal anvendes, hvor kommunalbestyrelsen vurderer,
der kan ske en forurening, som vil føre til en overskridelse af grundvandskriterierne …, som er fastsat ud fra en vurdering af
grundvandet skal kunne opfylde drikkevandskriterierne ef-ter normal simpel vandbehandling. … 4.3 Arealet af BNBO … Det beregnede arealet af BNBO bør opfattes, som det maksimale areal inden for hvilket, hvor der kan give påbud eller nedlægges forbud for
undgå fare for forurening. I en række tilfælde vil der ikke være behov for beskyttende foranstaltninger inden for hele arealet som BNBO dæk-ker.” Miljøministeriet, Naturstyrelsen, har i et notat af 2. juli 2013 til kommunerne og KL bl.a. bemærket,
det er kommunen, der har bevisbyrden for,
der består / 33 en forurening eller fare herfor,
indgrebet er begrundet i denne fare, og
indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. Af Egedal Kommunes rapport ”BNBO – Boringsnære Beskyttelsesområder Rapport” dateret februar 2014 fremgår ud over det, der er gengivet i nævnets afgørelse: ”… Tabel 4-1 (fortsat): Oversigt over almene anlæg med tilhørende boringer i Egedal Kommune, hvor der beregnes BNBO. Forventet størrelse af fremtidig indvindingstilladelse, BNBO år ud fra indvindingsmængde (strømningstid) og lithologi ved filtersætning er angivet på boringsniveau. Boring, DGU-nr. Indvinding, m³/år BNBO år Lithologi … 45623 Område Kildeplads, 1.200.000 m³/år 200.4220 200.4235 200.4236 345.000 120.000 120.000 1 1 1 Kalk Kalk Sand/Kalk 200.4237 200.4238 180.000 180.000 1 1 Kalk Kalk 200.4239 200.4240 135.000 120.000 1 1 Kalk Kalk … 6.2. 1 Risikovurderingsværktøj Til v urdering af risiko for forureni ng med pesticider på landbrugsjord er J AGG og BRIBE anvendt. Der er opstillet forskellige forureningsscenari er for
afklare om pesticidspi ld inden for BNBO udgør et proble m. … Til b estemmelse af uhelds effekt p å grundvandskvaliteten inden for BNB O, er benyttet et risikovurderi ngsværktøj, JAGG …, Miljøstyrelse ns regn eark til risikovurdering af jord, afdampning, gas og grundvand, sam t BRIBE …, et værktøj udvikle t af Aarhus Kommune med tilskud fra Naturstyrelsen. … … 8.2 Restriktioner overfor nitrat og pesticider … / 34 Tabel 8-1 Oversigt over projektets anbefaling til restriktion i BNBO, sårbarhedsvurdering og fremtidig indvindingstilladelse. Indvindingsanlæg Område Kildeplads Restriktion Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l fra rodzonen Sårbarhed Middel Indvinding m³/år 1.200.000 …” Af Egedal K ommunes rapport fra september 2016 ”Vurdering af behovet for
stille skærpet krav til anvendelsen af pesticider i d et boringsnære beskyttelsesområde ved Område Kildeplads ”, fremgår ud over det, der er gengivet i nævnets afgørel-se, bl.a.: Dette notat har til formål
:
forbyde anvendelsen af pesticider for samtlige landbrugs- og skovarealer, gårdspladser, udenomsarealer i det boringsnære beskyttelsesområde, på baggrund af den registrerede arealanvendelse ved besigtigelsen. Samtlige 39 ejendomme i det boringsnære beskyttelsesområde ved Område Kildeplads er besigtigede i 2013. Besigtigelsen skal benyttes til
vurdere påvirkningen ved et eventu-elt forbud, herunder fastlægge et erstatningsforslag til lodseje-ren. 4.2 Vandkvalitet … Der har været påvist pesticider i vandindvindingsboringerne på Område Kildeplads siden
fundene i indvindingsboringerne og de øvrige pesticidfund inden for det boringsnære beskyttelsesområde indikerer,
området ved Område Kildeplads er sårbart over for pesticider. I det følgende forklares en sammenhæng for funde-ne af pesticider i det boringsnære beskyttelsesområde. Fladeforurening Fundene af pesticidnedbrydningsproduktet BAM vurderes
stamme fra fortidens anvendelse af de i dag forbudte plantebeskyttelsesmidler Prefix og Casoron inden for det boringsnære beskyttelsesområde og den resterende del af oplandet til Område kildeplads. BAM-fundene skyldes altså en fladekilde. En fladekilde er karakteriseret ved lave koncentrationer på store arealer opstået ved den regelrette brug i landbrug, skovbrug, bymæssig anvendelse, renholdelse af større græsarealer mv …. Ved Område Kildeplads er der generelt fundet lavere koncentra-tioner af BAM end cirka 0,1 μg/l. BAM er fundet 11 steder inden for det boringsnære beskyttelsesområde og både i terrænnært og primært grundvand …. Dette er et typisk mønster for en fladekildeforurening, ... BAM-fundene i råvandet fra kildepladsen vurderes primært
skyldes magasinforurening og ikke boringsbetinget forurening. BAM- forureningen vurderes
skyldes mange kilder og det vurderes derfor ikke
være rentabelt
forsøge
foretage kildeopsporing, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne i …. / 36 Punktkildeforurening Det kan ikke udelukkes,
en af vandindvindingsboringerne tidligere har været påvirket af en punktkildeforurening med phenoxysyrer. Fund af phenoxysyrer i indvindingsboring med DGUnr. 200.4236 i pe-rioden 20042009 kan skyldes påvirkning fra en punktkilde. Med punktkildeforurening menes en forurening som er karakteriseret ved høje koncentrationer på et lille areal, opstået eksempelvis ved spild, uheld, deponering af emballage og pesticidrester, lossepladser, vask af sprøjteudstyr … … 6.2 Risikovurdering … NaturErhvervstyrelsen gennemfører hvert år en række kontroller af anvendelse af plantebeskyttelsesmidler hos jordbrugere i hele Danmark, blandt andet som led i krydsoverensstemmelseskontrollen. Pesticidkontrollen i 2014 er nærmere beskrevet i …. I 2014 gennemførte NaturErhvervstyrelsen 665 pesticidkontroller, heraf var der 264 overtrædelser …. Af tabel 3 fremgår omfanget af de forskellige overtrædelser ved kontrollen. Egedal Kommune har ikke kenskab til, i hvor stor en grad disse overtrædelser har medført en konkret forurening af grundvandet. Tal-lene benyttes i disse afsnit udelukkende som indikation for
der sker utilsigtede hændelser i forbindelse med anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler. Overtrædelse Ulovlig anvendelse Anvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler Besiddelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler Overtrædelser vedrørende udarbejdelse af sprøjtejournaler Overtrædelse af reglerne om vask- og påfyldning af sprøjter Opbevaringsforhold Muldvarpe- og/eller mosegrisegift I alt Antal 7 5 133 20 50 29 2 264 … 6.2.1 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler … 6.2.2 Utilsigtede hændelser i relation til håndtering af plantebeskyttelsesmidler 6.2.2.1 Uheld i jordbrug … / 37 Beregningerne viser,
et spild af 60 l sprøjtevæske (7,2 g/l Glyphosat) inden for størstedelen af beskyttelsesområdet vil kunne forvolde stor skade på kildepladsen, dog beregnes den kritiske spildmængde til 300 l sprøjtevæske i den mest østlige del af beskyttelsesområdet, hvor lerlagstykkelsen er størst. Det skal dog erindres,
der er tale om en beregning, der er en tilnærmet virkelighed. Grundet den komplekse virkelighed, vil det kun være et kvalificeret skøn, der illustrerer,
sker der et spild i forbindelse med anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, kan det medføre stor skade på Område Kildeplads. … 6.2.2.2 Uheld ved privates anvendelse Private er som tidligere nævnt ikke nødvendigvis uddannet til
hånd-tere plantebeskyttelsesmidler. Samlet set vurderes sandsynligheden for et spild i forbindelse med privates anvendelse af plantebeskyttelsesmid-ler
være højere end jordbrugers, der er uddannet i
håndtere mid-lerne. Et spild i størrelsesorden 60 l sprøjtevæske (7,2 g/l Glyphosat) inden for størstedelen af beskyttelsesområdet vil som ovenfor nævnt, kunne forvolde stor skade på kildepladsen. Igen skal det dog erindres,
det kun er et kvalificeret skøn, der viser,
sker der spild kan det skade kilde-pladsen. I den vestlige del af beskyttelsesområdet omkring Område Kildeplads ligger en række boligejendomme på vejene Vej 1 og Vej 2. Private, der ikke er professionelle brugere, kan købe pakninger af sprøjtemidler, svarende til et sprøjteareal på maksimalt 1000 m2 . Ud fra de mængder plantebeskyttelsesmidler der typisk håndteres hos private, vurderes spild hos en enkelt lodsejer
kunne medføre mode-rat skade på Område Kildeplads. Såfremt hændelsen sker for flere nærtliggende private ejendomme i det boringsnære beskyttelsesområ-de, vil det kunne medføre stor skade på Område Kildeplads. Samlet set vurderes det,
der jævnligt sker uheld ved privates anven-delse af plantebeskyttelsesmidler (stor sandsynlighed) og fordi det kan medføre
plantebeskyttelsesmidlerne genfindes på kildepladsen (mo-derat til stor skade), så vurderes spild i forbindelse med privates an-vendelse af plantebeskyttelsesmidler inden for beskyttelsesområdet,
have en høj risiko for
forurene Område Kildeplads, …. 6.2.3 Utilsigtede hændelser i relation til opbevaring af plantebeskyttelsesmidler Jordbruger skal opbevarer plantebeskyttelsesmidler, rester af midler el-ler brugt emballage miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. … … Som udgangspunkt vurderes der moderat sandsynligheden for
plantebeskyttelsesmidler utilsigtet ikke opbevares forsvarligt, men fordi det / 38 kan medføre stor skade på kildepladsen, vurderes opbevaring af plantebeskyttelsesmidler inden for beskyttelsesområdet, samlet set
have en høj risiko for
forurene Område Kildeplads, ….” Hofor har oplyst,
Sagsøger 1 og Sagsøger 2 ved en afgørelse fra Overtaksationskommissionen er blevet tilkendt 5.000 kr. i erstatning for ulemper som følge af forbuddet. Sagsøger 4 og Sagsøger 5 er blevet tilkendt et tilsvarende beløb, mens Sagsøger 3 ikke er blevet tilkendt ulempeerstatning. Til brug for sagens behandling ved Østre Landsret har Skønsmand den 27. marts 2021 udarbejdet skønsrapport, hvoraf fremgår bl.a.: ”Med undtagelse af DGU 200.55P blev samtlige vandindvindings boringer samt deres nære omgivelser inspiceret på nedenstående kort. [ Foto udeladt ] I området er der rigtig mange boringer foruden vandindvindingsborin-ger (blå signatur) vist nedenfor. / 39 [ Foto udeladt ] Det der er af interesse og nævnt i besvarelsen i skønstemaet er boringer med grøn signatur som er klassificeret som Anden boring i forklaringen ovenfor. … [ Foto udeladt ] De enkelte vandboringer fra vest til øst. For de fleste var DGU numme-ret som vist i sidste række. … Spørgsmål 1: Skønsmændene bedes oplyse, om midlerne på Miljøstyrelsens liste over ikke-professionelle sprøjtemidler, der kan købes og anvendes af brugere / 40 uden sprøjtecertifikat (bilag 27), udgør en konkret fare for grundvandsressourcen omkring indvindingsboringerne, hvis de anvendes på skønsrekvirenternes ejendomme, og i bekræftende fald under hvilke omstændigheder. Svar på spørgsmål 1: Bilag 27 er forældet og afløst i besvarelsen af: URL: https://mst.dk/media/210255/sproejtemidler-tilladt-til-salg-tilprivate_2021-02-02.pdf Jeg vil ikke her berøre præmisserne for afgrænsningen af BNBO, fordi syn og skøn generelt drejer sig om evidensen af pesticidforurening. I den forbindelse vil jeg ikke betvivle de geologiske og hydrologiske betragtninger, men koncentrer mig om hvilke pesticidforureninger, der ligger til grund de restriktioner, der er pålagt sagsøgerne. Forbuddene er udstedt med henvisning til miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, og omfatter et forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler . … Præmisser for
benyttet pesticider i Danmark med særlige grundvandskrav: o dansk modellering med danske særkrav. o Højst ét år med overskridelse af kravværdien på 0,1μg/L ud af 20 år (EU 5 år ud af 20 år). o alle nedbrydningsprodukter er relevante i modsætning til EU, så kravværdien på 0,1 μg/L gælder. o Grænseværdien for nedbrydningsprodukter uden pesticideffekt kan sættes op fra 0,1 μg /L til 0,75 μg/L, hvis en konkret vurde-ring af stoffet viser,
der ikke er en sundhedseffekt eller miljøri-siko. Endnu har ingen søgt om godkendelse. Fund af pesticider i Kildepladsens vandindvindingsboringer viser,
vandet visse steder er påvirket af pesticider eller pesticidrester. Tre vandindvindingsboringer havde i perioder koncentrationer af BAM over kravværdien. Andre pesticider optrådte i andre boringer på eller tæt på Kildepladsen. Herbicid/rest Produkt BAM Prefix Casoron Dichlorprop (tilladt)* Mechlorprop (forbudt)** Mange Mange Nogle*** Bejdsemiddel**** 4-CPP Dichlorprop Mechlorprop Bentazon Apron CGA 62626 ~ Kg (L)/ha Aktiv stof 13-30 kg Urenhed i diclorprop Og måske nedbrydningsprodukt fra dichlorprop. 430g/ha 960g/ha 25-300 ml/100 kg frø Brug i Forbudt Industri mv Forbud i landbrug, nu kun Plænegræs Haver Forbudt Landbrug/havebrug Væksthus / 41 * Må ikke anvendes efter den
tage højde for de mange potentielle kilder i vurdering af BAM-forurenin-gens oprindelse. ”Prefix og Casoron har været meget bredt anvendt på en række lokaliteter (ikke prioriterede): - Gårdspladser til landbrugsbedrifter - Gartnerier (i drivhuse, på gårdspladser og udenomsarealer) - Plantager (under buske og træer på frugt- og granplantager, på gårdspladser) - Planteskoler (bede, gang- og stiarealer) - Koloni- og nyttehaver - Boligforeninger (parkeringsarealer, gang- og stiarealer, bede, legearealer) - Enfamilieshuse (indkørsler, bede, gang- og stiarealer) - Parker/grønne områder (gang- og stiarealer, bede, legearealer) - Kirkegårde (gang- og stiarealer) - Sportspladser/idrætsanlæg (løbebaner, tennisbaner, gang- og stiarealer) / 42 - Skoler/børneinstitutioner (gang- og stiarealer, legearealer) Hospitaler/øvrige offentlige bygninger (gang- og stiarealer, parkeringsplad-ser) Veje (vejrabatter, fortove, stier) Jernbane/stationspladser Vandværksgrunde Nærfelt omkring boringer i indvindingsopland.” … Som det fremgår, har brugen været særdeles udbredt, herunder på vandværksgrunde og indvindingsopland og doseringerne har været heftige. Med undtagelse af havebrug, plantager og planteskoler har for-bruget være begrænset til byerne. Det kan derfor ikke komme som en overraskelse
BAM findes på Område Kildeplads. … Nedbrydningshastigheden af aktivstoffet diclobenil i Prefix og chlorthiamid in Casoron i overjord til metabolitten, 2,6- dichlorbenzamid (BAM), har en halveringstid på ca. 50 uger. Det vil sige
hvis man har benytte 13 kg aktivt stof i Prefix pr ha. vil man efter 24 år stadig have 12480 μg ~12,5 mg ~0,013 g diclorbenil/chlorthiamid tilbage i jorden. For
kravværdien ikke må overskrides skal man benytte 12480 L~12,5 tons vand for
fortynde koncentrationen til kravværdien på 0,1μg/L af de oprindelige herbicider. … Prefix og Casoron er ikke blevet benyttet på landbrugets dyrkningsfla-de. Vandværkerne har selv været aktive med
bruge produkterne om-kring kildepladser. Dette er medvirkende til,
nedbrydningsproduktet BAM er den mest fundne pesticidrest i danske grund- og drikkevands-boringer. I 1997 blev ukrudtsmidlerne forbudt.
benytte fund af BAM til
understøtte BNBO og en målestok for nuværende sprøjtepraksis er ikke relevant. I afgørelsen … er BAM blevet fremhævet (seneste analyser 2015-2016 så der sikkert er tale om gennemsnit) DGU nr. 200.4240 200.4239 200.4220 200.4238 200.4237 200.4236 200.4235 Første analyse, 0,028 Intet fund Intet fund 0,035 Intet fund 0,14 0,039 BAM (μg/L) … Ved
sammenholde gennemsnits koncentrationer i tabellen og de dynamiske koncentrationer kan man se
200.4240, 200.236 og 200.4235 har haft en eller flere toppe over kravværdien på 0,1μg/L. Noget tyder på
”fodringen” af DGU 200.4235 og 200.4236 kan skyldes punktkil-der! Definitioner på flade- og punktkilder. … / 43 ”Punktkilder og fladekilder kan defineres ud fra en teknisk synsvinkel. punktkilder er karakteriseret ved høje koncentrationer på små arealer, og fladekilder er karakteriseret ved lave koncentrationer på store arealer. Imellem disse to typer kilder findes en ræk-ke gråzoner: f.eks. mange små punktkilder i et samlet område, der, når de udvaskes til grundvandet, får fladekildelignende karakter, eller f.eks. linjekilder, der f.eks. opstår som følge af sprøjtning langs jernbaner, vejarealer, sti og gangarealer m.v. … Jeg vil imidlertid kun bruge betegnelse punktkilder, fordi nøsten alle de fundne pesticider har være forbudt i Danmark i 10 til 25 år. I relation til hvor forureningen kommer fra er det ligegyldigt om det er punkt-eller fladekilder. Placeringen af de omtalte boringer ligger langs Kildepladsen på begge sider af Vej 5 og
DGU 200.4236 ligger tæt på Pumpestationen. Hvis der har været sprøjtet med Prefix tidligere kan der være betragte-lige mængder, som stadig dukker op i boringerne Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer endvidere,
der i moniteringsboringer i BNBO er fund af pesticiderne Bentazon, Dichlorprop og Mechlorprop, samt fund af pesticidnedbrydningsprodukterne CGA 62826, 4-CCP. I [afgørelserne] har Egedal Kommunen endvidere foretaget udvaskningsberegninger med programmet BRIBE version 3.1 … i forbindelse med sårbarhedsvurderingen Kommunen har beregnet hvilken mængde (kritiske spildmængde) af pesticidet glyphosat der skal spildes for,
kravværdien på 0,1 μg/L. for plantebeskyttelsesmidler i drikkevand overskrides. Den kritiske spildmængde er i den vestlige og centrale del af kildepladsen ved boring DGU nr. 200.4240 og 200.4220 beregnet til
være 60 L (ved en koncen-tration på 7,2 g/ L Glyphosat~), og 300 L i den østlige del, ved boring DGU nr. 200.4235. Imidlertid er beregninger for glyphosat forkerte, fordi man har sat K oc (den justerede adsorptionskoefficient i jord) til 0 (…) og ikke mellem 884 – 50.660 ml/g som EFSA (European Food Safety Authority) konklu-derer. Det betyder,
glyphosat stort set er immobilt i almindelig jord og derfor ikke til fare for grund- og drikkevand (EFSA Journal 2015;13
boringerne er tætte og forseglet og glyphosat er udbragt på lovlig vis. Det er en stor udfordring
simulere risikoen for udvaskning af glyp-hosat fordi faktorer som jordstruktur, nedbørsmønster og adsorptions-dynamik har afgørende indflydelse på udvaskningen. Man må kunne forlange,
de fysisk kemiske egenskaber ved jordbund og glyphosat er grundig undersøgt før man udfører simuleringerne. Yderligere bør mo-dellen være valideret under danske forhold, hvilket ikke er nemt da der stort set aldrig findes nogen reel udvaskning af glyphosat sted til rele-vante dybder. Så vidt jeg kan se er BRIBE version 3 baseret på mere end 20 års gamle rapporter og der er intet om verificering med andre udvaskningsprogrammer i den internationale litteratur. / 44 I perioden 1990-2017 er er udført 14.136 analyser med 142 fund med glyphosat og 25 af dem var over kravværdien, altså 1% fund og 0,2% over kravværdien. I borekontrollerne er der i sammen periode analyse-ret 11.591 gange for glyphosat. Der er gjort 39 fund (0,3%) og 5 (0,04%) af dem var over kravværdien. Så man kan konkludere det er lidet sandsynligt,
glyphosat truer grundvandsreserven. Jeg har ikke via Egedal kommune kunne få oplyst hvorfor man har valgt en Koc på 0 og om BRIBE version 3.1 er blevet verificeret med an-dre velkendte simuleringsmodeller, f.eks. Daisy … Man kan næppe hel-ler skalere risikoen ved normal anvendelse op imod risikoen for punkt-spild tæt på en boring. Vandkvaliteten i vandindvindingsboringer (DGU-nr.200.4236) på Område Kildeplads viser,
fortidens anvendelse af plantebeskyttelses-midler har medført
kvalitetskravet for indholdet af pesticider i drik-kevandet sjælden er overskredet på Område Kildeplads. Kommunen vurderer,
overskridelse af kvalitetskravet for pesticider i denne bor-ing, og påvisning af pesticider i alt fem vandindvindingsboringer, skyl-des fortidens anvendelse af de i dag forbudte plantebeskyttelsesmidler forhandlet som Prefix og Casoron, inden for det boringsnære beskyttel-sesområde og den residerende del af oplandet til Område kildeplads. Fundene af pesticidresten BAM kan ikke umiddelbart benyttes i forhold til
vurdere den nuværende godkendelsesordning for plantebeskyttel-sesmidler, da Prefix og Casoron ikke er godkendt i dag. I øvrigt blev de godkendt i en tid hvor ingen havde fantasi til
forestille sig
ned-brydningsprodukter skulle være et problem. Det eneste landbrugspesticid der er blevet målt, er bentazon, som det fremgår i …. Grafen viser
der er 2 overskridelser af kravværdien for mere end 12 år siden Generelt er procent indtag med BAM og bentazon over kravværdien faldet meget drastisk (se nedenfor) fordi Prefix blev forbudt for mere end 23 år siden. Desuden har man løbende indskrænket den anbefalede dosering af bentazon i afgrøder . Det ses
BAM fra
være til stede over kravværdien i 15% af GRUMOboringerne nu er faldet til 5% over 20 år. Bentazon er også faldet og overskridelser af kravværdien er minimale. (Figur 58, Grumorapport Geus 2018). / 45 Figur 58 (Grundvand Geus 2018). GRUMO. Tidslig udvikling i andelen af fund i alt for udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter i ”den faste kerne” af indtag. Hvert år repræsenterer opgørelser af andelen af indtag, hvor pesticidet er påvist mindst én gang inden for en tre-årspe-riode (forudgående, aktuelle og efterfølgende år). Bemærk y-aksen ikke har samme skala for alle delfigurer. For de to phenoxysyrer, dichlorprop og mechlorprop; er der ejendom-melig nok ikke sket nogle nævneværdige ændringer selv om de begge blev forbudt
benytter på afgrødefladen fra 1997 og 2001. På grundlag af overståede er jeg uenig med præmisserne for forbuddet mod
anvende og opbevare plantebeskyttelsesmidler . Pesticid og deraf følgende pesticidnedbrydningsprodukter er med undtagelse af bentazon ikke brugt på afgrødefladen i næsten 20 år Spørgsmål 2: Skønsmændene bedes vurdere, om målingerne af pesticider i indvindingsboringerne kan henføres til private grundejeres eventuelle brug af ikke-professionelle sprøjtemidler, der kan købes og anvendes af brugere uden sprøjtecertifikat eller om forureningen må antages
hidrøre fra andre forureningskilder, eksempelvis landsbrugsdrift eller anden erhvervsmæssig aktivitet. … Svar på spørgsmål 2: … Pesticider omfatter klar til brug samt visse i koncentreret form: Uanset hvilken form de nævnte bekæmpelsesmidler har, er det altid koncentration/doseringen af midlerne på et givet sted der bestemmer om de er acceptable
bruge. Bekæmpelsesmidler skal opbevares i henhold til gældende regler og være forsvarlig anbragt så uvedkommende ikke kan få adgang til dem. De samme regler gælder selvfølgelig også andre koncentrater f.eks. ma-ling og koncentreret husholdningsprodukter, så som eddikesyre, svovl / 46 og forskellige jernforbindelser. I maling findes der biocider til træ imprægnering, som samme med fungicider i havebruget giver nedbrydningsproduktet DMS. DMS er overvejende er fundet i grund- og drikkevandskontroller omkring de større byer. DMS er kendt i Egedal Kommune, fordi det er fundet over kravværdien på 0,1μg/L i drikkevandet fra Hove Vandværk … Liste over ikke-professionelle sprøjtemidler, der kan købes og anvendes af brugere uden sprøjtecertifikat Herbicider Eddikesyre Glyphoat Pelargonsyre 1,2,3 Caprinsyre 4 MCPA Mechlorprop-p Dichlorprop Dicamba 2,4-D Jern(II) sulfat (mo s i græsplæner) Fedtsyre (C8-C10 hovedfraktion nona nsyre) Insekticider afskrækning thlacloprid Rapsolie+ Pyrethrin I & II Flupyradifuran (insektpinde og spray) Cypermethirn Sneglemidler Svampemidler Ferrifosfat Svovl Fårefedt … Som det fremgå r af listen, er der flere midler der indgår i den almindelige husholdnin g, eddikesyre, fårefedt, rapsolie. Ferrisulf
er et gammel grundforbe dringsmiddel til
indstille jordens surhedsgrad (pH). Fern(II)sulfat ha r flere forskellige anvendelser. Det kan br uges til
modvirke jernm angel og bruges også i industrielle processer. Glyphosat er et totalherbic id som kun virker på planter og som bind es kraftigt til jorden og bevæ ger sig derfor stort set ikke. Derfor findes det ikke i grundeller dri kkevandsboringer. MCPA, dicamba, dich lorprop-P og mechlorprop er alle midler, der ikke bruges i landbruget mere, men kun på græsplæner med store restriktioner. Pelargonsyre (N onanoic acid) og caprinsyre benyttes ikke i landbruget, men kun i priva te haver med en temmelig høj dosering 1 6.4 til hele 150 Kg/ha. Bemærk
Pelargonsyre ejendommelig nok ikke har nogle afstandskrav forb ehold (…) Som et kuriosu m kan det nævnes
pesticidbelastnings-indikatoren ved normaldose ring er 57 gange højere for Pelargonsyre i forhold til brug af glyphos
. / 47 Insektmidlerne pyrethrin, acetamiprid, cypermethrin er ikke godkendt til landbrugsafgrøder og må kun anvendes til bekæmpelse af insekter i prydplanter. Det kniber for skønsmanden
se,
disse midler, i de koncentrationer der bruges i haver skulle udgøre en konkret fare for grundvandsres-sourcen, hvis de lovpligtige foranstaltninger om opbevaring og anven-delse overholdes (se også grafer for koncentrationer af dichlorprop, mechlorprop og nedbrygningsproduktet 4-CPP i besvarelsen af spørgs-mål 3). Spørgsmål 3: Skønsmændene bedes oplyse, om – og i bekræftende fald i hvilket om-fang – skønsmændene vurderer,
utilsigtede hændelser eller uheld ved private grundejeres anvendelse og/eller opbevaring af plantebe-skyttelsesmidler, der kan købes og anvendes af brugere uden sprøjte-certifikat, inden for beskyttelsesområdet vil medføre konkret fare for
forurene grundvandsressourcen omkring indvindingsboringerne. … Svar på spørgsmål 3: BAM er et nedbrygningsprodukt fra Prefix og Casoron som har været brugt i årene 1965 til 1997 med ca. 29.000 kg om året. Som nævnt tidligere har doseringerne været mellem 4 og 30 kg aktivstof pr ha. Disse midler har ikke være brugt på landbrugets dyrkningsflade. Så for BAMs vedkommende kan landbrugets rolle stort set udelukkes. Ned-brydningen af Prefix og Casarons aktive stoffer er lang, ca. 50 uger før 50 % af doseringen er nedbrudt til f.eks. BAM som vist i Spørgsmål 1. Mht. dicamba, dichlorprop og mechlorprop’s nedbrydnings produkt 4-CCP kan det nævnes
midlerne ikke har være anvendt i landbruget i de sidste ca. 20 år. De er stadig brugt i bekæmpelses af ukrudt i græs-plæner og er tilgængelig for personer uden sprøjtecertifikat … Bilag 6 Figur 7 viser, hvor der er påvist BAM og andre ikke navngivne pesticider eller pesticidrester omkring det boringsnære beskyttelsesområde ved Område. Kortet viser,
der findes pesticider i det sekundæ-re og primære grundvand, både indenfor og udenfor det boringsnære beskyttelsesområde. Jeg har anmodet om
få verificerede data som vist i DGU 200.4940 for bentazon som er et landbrugsherbicid via Egedal kommune. … Desværre har HOFOR ikke meldt tilbage om de meget store værdier, som ikke findes i Jupiter databasen så langt tilbage, Men Egedal kom-mune har velvilligt stillet deres data til rådighed. … I perioden 2004- 2009 blev der i vandindvindingsboring med DGU-nr. 200.4236 tre gange påvist Dichlorprop og en gang følgende pesticider, 4CPP, Dichlorvos og Diuron. Dichlorprop og 4-CPP tilhører gruppen af phenoxysyrer langt under kravværdien. Der har også været påvist phenoxysyrer i de to moniteringsboringer DGU-nr. 200.5206 og DGU-nr. 200.5244, der ligger sydvest for Vandindvindingsboringen med / 48 DGU-nr. 200.4236. I dag påvises stofgruppen stadig i DGU 200.5244, og 200.5206 hvor der ganske rigtig var omkring 0.4μg/L i 2017 af 4-CCP. Det tyder kraftigt på en punktkildeforurening. Der er i boring med DGU-nr. 200.5206 i perioden 2008-2011 påvist op til 0,45 μg/L Dichlorprop, op til 0,071 μg/L Mechlorprop, op til 5,9 μg/L 4CPP og op til 0,12 μg/L 2,6-DCPP. I 2012-2014 blev der ikke påvist nogen pesticider, Der er ingen tvivl om
de store koncentrationer her skyldes punkkilder og ikke regelret anvendelse. Jeg kan desværre ikke få koncentrationsprofilerne for DGU 200.5206 i ovennævnte tidsrum fordi Egedal Kommune/HOFOR ikke har registre-ret dem i Jupiterdatabasen. Koncentrationsprofilerne er vist i nedståen-de grafer. … Den tidsmæssige udvikling af bentazon vist for tre DGUer i nederste venstre hjørne har i dag ikke bentazon over detektionsgrænsen … Bentazon har være nøje reguleret i de sidste mange år pga. fund i GRUMO, og i boringskontroller, og det kan bl.a. ses på salget som er faldet mar-kant. Interessant er det,
det kun er DGU 200.4940 der har en koncentration af bentazon og ikke de andre der ligger tæt på uanset jordens beskaf-fenhed … Fra bilag 23 ”Den kritiske spildmængde er i den vestlige og centrale del af kildepladsen ved boring DGU nr. 200.4240 og 200.4220 beregnet til
være 60 l (ved en koncentration på 7,2 g/l Glyphosat), og 300 l i den østlige del, ved boring DGU nr. 200.4235.” Det er blevet nævnt tidligere i besvarelse af spørgsmål 1, BRIBE version 3 beregningerne er forkerte fordi de ikke har taget højde for glyphosats kraftige adsorption til jorden og man finder meget shjælden noget i drikkevandsboringer. I perioden 1990-2017 er er udført 14.136 analyser med 142 fund og 25 af dem var over kravværdien, altså 1% fund og 0,2% over kravværdien. I borekontrollerne er der i sammen periode analyseret 11591 gange for glyphosat. Der er gjort 39 fund (0,3%) og 5 (0,04%) af dem var over kravværdien. Konklusionen er,
ved brug af ikke-professionelle sprøjtemidler, kni-ber det for mig
se, der skulle være nogle problemer, hvis man sprøjter efter forskrifterne og ikke rundt om borehullerne. Et af de kendte problemer er,
selve boringshullet ikke altid er forseglet til-strækkeligt fordi der altid forekommer brudflader mellem jorden og borerøret. Spørgsmål 4: Er et totalforbud mod henholdsvis anvendelse og/eller opbevaring af ikkeprofessionelle sprøjtemidler, der kan købes og anvendes af brugere uden sprøjtecertifikat, på skønsrekvirenternes ejendomme efter skøns-mandens opfattelse fagligt nødvendigt for
hindre nedtrængning af / 49 pesticider til drikkevandsindvindingsmagasinet? Svar på spørgsmål 4: … Det er yderst vanskeligt for skønsmanden
sige noget kvalificeret om risiko her, fordi mine kompetencer ikke ligger inden for risikovurde-ring. Kildepladsen var allerede aktiv da de første syntesiske herbicider, phenoxysyrer; blev lanceret efter 2. Verdenskrig. Min erfaring er
pesticiddoseringer for private kan føles meget ab-strakt. Beregninger af doser på et lille areal kan være vanskelige for ik-ke sagkyndige. Mange gange tidligere var doseringer angivet i g pr ha (10.000 m2 ~1 ha.) mens haveejeren måske kun skal bekæmpe ukrudt på 1.000 m2 .~0,1 ha. Fra [afgørelserne].” I forhold til kommunens henvisning til uheld i Lejre Kommu-ne i 2013 med spild af 3000 liter fortyndet Glyphosat og i Tølløse Kommune i 2016 med 3000 liter fortyndet sprøjtemiddel samt til forskellige forureningsscenarier og ri-sikovurderingsværktøjer, har klagerne anført,
det forhold,
der rent hypotetisk kan ske uheld ikke kan begrunde et forbud, ligesom det må antages,
der kan an-vendes mindre indgribende metoder, for eksempel restriktioner i forhold til mængden af pesticider, der må køres ud på markerne ad gangen.” . Det kniber meget for skønsmanden
relatere ovenstående scenarie til Kildepladsen på samme måde som den fejlbehæftede ofte nævnte sce-narie med spild af 60L sprøjtevæske med 7,2 g/L glyphosat. Når man opbevarer og benytter kemikalier af en hver slags i et bore-nært område, kan der ske spild og her koncentreres om herbicider. Imidlertid er der også opbevaring af f.eks. Træbeskyttelsesmidler som stort set altid indeholder biocider(fungicider) som kan sive ned i jorden, jævnfør DSM problematikken … Jeg mener sammenligningen mellem lodsejere kun med adgang til specifikke allerede fortyndede pesticidprodukter og så landbrugsdrift og massive forureningshændelser er irrelevant. Spørgsmål 5: Har skønsmanden kendskab til tidligere tilfælde, hvor private grunde-jeres opbevaring af ikkeprofessionelle sprøjtemidler har medført foru-rening af grundvandsressourcer og i bekræftende fald i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder? Svar på spørgsmål 5: Fra bilag 6 punkt 6.2.2.2 Uheld ved privates anvendelse: ”Samlet set vurderes sandsynligheden for et spild i forbindelse med privates anvendelse af plantebeskyttelsesmidler
være højere end jordbrugers, der er uddannet i
håndtere mid-lerne.” Ovenstående kan jeg kun tilslutte mig, men nedenstående kan jeg ikke se har noget
gøre med risikoprofilen. Endnu engang benytter man de fejlbehæftede beregninger med BRIBE som nævnt tidligere: ”Et spild i størrelsesorden 60 L sprøjtevæske (7,2 g/L Glyphosat) inden for størstedelen af beskyttelsesområdet vil som ovenfor nævnt, kunne forvolde stor skade på / 50 kildepladsen. Igen skal det dog erindres,
det kun er et kvalificeret skøn, der viser,
sker der spild kan det skade kildepladsen.” Der er ikke konstateret nedsivning af glyphosat til grundvand og drikkevand. I perioden 1990-2017 er er udført 14.136 analyser med 142 fund og 25 af dem var over kravværdien, altså 1% fund og 0,2% over kravværdien. I borekontrollerne er der i sammen periode analyseret 11591 gange for glyphosat. Der er gjort 39 fund (0,3%) og 5 (0,04%) af dem var over kravværdien. Der er intet der tyder på
de midler der må bruges, … har relation til ovenstående. GDU 200.5206 og 200.5244 ligge særdeles tæt på hinanden sammen med en anden boring. Begge har 4-CPP meget over kravvær-dien (se koncentrationsprofiler tidligere og placeringen nedenfor). Så måske er der tale om punktkilder. … ”I den vestlige del af beskyttelsesområdet omkring Område Kilde-plads ligger en række boligejendomme på vejene Vej 1 og Vej 2. De kan købe pakninger af sprøjtemidler, svarende til et sprøjteareal på maksimalt 1000 m2 og det vurderes,
spild hos en en-kelt lodsejer kan medføre moderat skade på Område Kildeplads. Så-fremt hændelsen sker for flere nærtliggende private ejendomme i det boringsnære beskyttelsesområde, vil det kunne medføre stor skade på Område Kildeplads.” Her taler vi om teoretisk set uafhængige hændelser som har en sandsynlighed for
ske. Hvis enhver hændelse har en sandsynlighed på lad os sige 20% og der er 3 matrikler vil sandsynligheden for
hændelser-ne sker samtidig i et givet tidsrum er 0,23 ~8%. Ovennævnte beregninger er rent teoretiske. Der hvor man har fundet phenoxysyrer og bentazon er det vigtig
påpege
noget af det kan stamme fra tidligere landbrugsdrift, eller fra punktkilder. Fra figur 8 bilag 6: Dichlorprop og Mechlorprop er phenoxysyrer, der har været anvendt siden henholdsvis 1963 og
man finder 4-CCP over kravværdien i DGU 200.5206. Umiddelbart ser de ud til
være en punktkilde. Spørgsmål 6: Skønsmanden anmodes om
skønne, om risikoen for forurening af grundvandsressourcerne er højst som følge af,
der på Vej 2 og de omkringliggende veje er ubegrænset adgang til
transportere / 51 pesticider og andre potentielt forurenende midler og væsker, eller de private grundejeres ret til
opbevare ikke-professionelle sprøjtemidler. Svar på spørgsmål 6: … Samlet set vurderer Egedal Kommune,
det er sjældent,
plantebeskyttelsesmidler ikke opbevares forsvarligt (moderat sandsynlighed). Som gennemgående element i Bilag 6 punkt 6.2.3 side 30-31 er det tidli-gere flere gange nævnte fejlbehæftet eksempel med spild af 60
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.