ECLI:DK:HJR:2023:BS0000001082 Landsrettens dom i sag om, hvorvidt sagen skulle fremmes ved domstolene, stadfæstes

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den

1. juni 2008 Sag 327/2007 (
2. afdeling) Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 (advokat Hans Boserup) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Flygtningenævnet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering for begge) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets
3. afdeling den
4. juni
5. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Jon Stokholm og Michael Rekling. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens §
6. Påstande Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, har gentaget deres påstande. Under hensyn til, at de den
7. september 2007 har fået opholdstilladelse i et år efter udlæn-dingelovens § 9 b, stk. 1, har Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke gentaget deres påstand om, at sa-gens behandling ved domstolene tillægges opsættende virkning med hensyn til afgørelserne om pligt til udrejse. De indstævnte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Flygtningenævnet, har påstået stadfæstelse. / -2Højesterets begrundelse og resultat Sagen er indbragt for Højesteret ved ankestævning modtaget den
8. juli
9. Det er i anke-stævningen angivet, at sagen indbringes for Højesteret med samme påstande og anbringender som for landsretten. Efter modtagelse af svarskrift udsatte Højesteret den
10. august 2007 sa-gen i en uge på Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 stillingtagen til, ”om sagen er klar til berammelse, herunder om sagen er egnet til skriftlig behandling” . Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 anmodede i brev af
11. august 2007 om, at sagen udgik til skriftlig procedure. Ved Højesterets beslutning af
12. august 2007 udgik sagen uden yderligere forberedelse, som således var afsluttet, til skriftlig behandling, og der blev truffet bestemmelse om og fastsat frister for parternes ud-veksling af skriftlige procedureindlæg. Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har i de herefter afgivne indlæg gjort nogle nye anbringender gæl-dende vedrørende Flygtningenævnets afgørelser. Flygtningenævnet har protesteret mod de nye anbringender. Under henvisning til retsplejelovens § 383, stk. 1 og 2, tillader Højesteret ikke, at disse an-bringender fremsættes. Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 var under sagens behandling i Flygtningenævnet repræsenteret af advokat. Om en begæring om, at en psykolog mv. deltager som bisidder under Flygtningenævnets møde til behandling af en sag, bør imødekommes, beror på en skønsmæssig vurde-ring af, om dette af hensyn til sagens oplysning må anses for hensigtsmæssigt. En sådan vur-dering kan som udgangspunkt ikke efterprøves af domstolene, jf. udlændingelovens § 56, stk.
13. Der er ikke oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Høje-steret, at sagen mod Flygtningenævnet er blevet afvist. Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration er blevet frifundet for Appellant 1's, / tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 principale på-stand, og at deres subsidiære påstand er blevet afvist. Højesteret stadfæster herefter dommen. / -3- Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 solidarisk betale 20.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og 20.000 kr. til Flygtningenævnet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. / /