ECLI:DK:OLR:2023:BS0000002748 Landsretten har stadfæstet byrettens dom

Indholdsfortegnelse Ankesagens parter.............................................................................................2 Påstande............................................................................................................3 Supplerende sagsfremstilling............................................................................4 Forklaringer.....................................................................................................13 Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 .................................................................................................. 13 Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 .................................................................................................. 19 Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 .................................................................................................. 26 Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 .................................................................................................. 34 Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 .................................................................................................. 35 Vidne 6......................................................................................................... 38 Vidne 2......................................................................................................... 39 Vidne 13.....................................................................................................42 Vidne 10........................................................................................................43 Anbringender.....................................................................................................44 Landsrettens begrundelse og resultat...............................................................102 Sagens baggrund og problemstilling ...................................................102 Spørgsmålet om ophævelse og hjemvisning .......................................102 Konkursboets og kreditorernes tab i engagementet med Hesalight Hesalights forretningsmodel og det deraf forårsagede tab 103 ................103 Direktionens og bestyrelsesmedlemmernes erstatningsansvar ........105 Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 ................................................................................................................106 Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 ...............................................................................................................107 Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 ...............................................................................................................108 Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 ...............................................................................................................109 Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 ................................................................................................................111 Egen skyld eller accept af risiko .............................................................112 Den indbyrdes hæftelse og lempelse af erstatningsansvaret ............113 Sagsomkostninger.......................................................................................113 2 Østre Landsret DOM (

afd) afsagt den
marts 2023 (i sagerne BS-15446/2020, BS-15611/2020, BS-15631/2020, 15801/2020 og BS17427/2020) Ovenstående sager, der er sambehandlet og herefter omtales under et som ’ankesagen’, er ankesager vedrørende Retten i Roskildes dom af
marts 2020 i sagen BS-9950/2017-ROS. Landsdommerne Kaspar Linkis, Jacob Waage og Beth von Tabouillot har delta-get i ankesagens afgørelse. Ankesagens parter Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 (indstævnt og appellant) (advokat Morten Bjerregaard Nielsen, besk.), Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 (appellant) (advokat Søren Stenderup Jensen), Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 (appellant) (advokat Søren Bergenser), og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 (appellant) (advokat Christian Laubjerg, besk.) Hesalight A/S under konkurs v/kurator, advokat Henrik Selchau Poulsen (indstævnt og appellant). 3 (herefter: Konkursboet) (advokat Karsten Kristoffersen) Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 (indstævnt og appellant) (advokat Thomas Weitemeyer). Påstande Denne ankesag angår spørgsmålet om, hvorvidt konkursboet har et erstatningskrav mod den tidligere bestyrelse af Hesalight A/S samt af selskabets revisor. Den angår desuden den interne fordeling af kravet mod de eventuelt erstatningsansvarlige. Påstandene i sagen kan opdeles og sammenskrives således: Hjemvisning Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 har alle principalt nedlagt påstand om, at byrettens dom ophæves, og at sagen hjemvises til byretten. Konkursboet har heroverfor nedlagt påstand om afvisning. Konkursboets stadfæstelsespåstand Konkursboet har over for Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4, Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 og Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 nedlagt påstand om, at disse tilpligtes principalt solidarisk, subsidiært alternativt, at betale 200.000.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til konkursboet. Påstanden svarer for så vidt angår Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 til stadfæstelse. Påstande om frifindelse for konkursboets erstatningskrav Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 har alle nedlagt subsidiær påstand om frifindelse for konkursboet erstatningskrav. Der er i påstandene indeholdt en mere subsidiær påstand om betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens dom og såle-des også frifindelse for konkursboets erstatningskrav. Påstandene om den indbyrdes fordeling mellem de evt. erstatningspligtige Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 har for det tilfælde, at han sammen med andre af parterne idømmes et solidarisk erstatningsansvar over for konkursboet, nedlagt påstand 4 om, at den eller de øvrige parter til kompensation tilpligtes at friholde ham for ethvert beløb, han måtte blive dømt til at betale, herunder sagsomkostninger og renter. Påstanden svarer for så vidt angår Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 til stadfæstelse. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 har for det tilfælde, at han sammen med andre af parterne idømmes et solidarisk erstatningsansvar over for konkursboet, nedlagt påstand om, at erstatningsansvaret skal fordeles beløbsmæssigt. Han har endvidere ned-lagt påstand om ophævelse og hjemvisning af byrettens dom for så vidt angår Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 friholdelseskrav, subsidiært frifindelse herfor. Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 har for det tilfælde, at han sammen med andre af parterne idømmes et solidarisk erstatningsansvar over for konkursboet, nedlagt påstand om, at erstatningsansvaret skal fordeles beløbsmæssigt. Han har endvidere ned-lagt påstand om frifindelse for Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 friholdelseskrav. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 har for det tilfælde, at han sammen med andre af parterne idømmes et solidarisk erstatningsansvar over for konkursboet, nedlagt påstand om, at den eller de øvrige parter til kompensation in solidum subsidiært alternativt tilpligtes at friholde ham for ethvert beløb, han måtte blive dømt til at betale, herunder sagsomkostninger og renter. Supplerende sagsfremstilling Landsretten har ved fastlæggelsen af sagens fakta taget udgangspunkt i byret-tens sagsfremstilling. Landsretten har på konkrete punkter, som følge at de nye fremlagte bilag, dog fundet anledning til at supplere byrettens sagsfremstilling som nedenfor. Om EKF-garantierne Det har også for landsretten været et gennemgående bevistema, om Hesalight over for omverdenen, herunder investorer og långivere, har givet udtryk for, at selskabets kontrakter i højere grad, end tilfældet var, var sikret gennem garanti-er indhentet i EKF Der er for landsretten fremlagt en oversigt over de garantier, som EKF udstedte i 2014, hvoraf der fremgår, at Hesalight i 2014 fik udstedt i alt ni garantier (heraf to relateret til det tyrkiske selskab Mavi) til en samlet værdi af 35 mio. kr., men der er ikke forelagt dokumenterede oplysninger om, hvor mange EKF-garantier Hesalight tegnede de øvrige år. Det er dog ubestridt, at Hesalight omkring årsskiftet 2014/2015 ophørte med at indgå aftaler om EKF-garantier. Om Appellant 4's, tidligere Sagsøgte 1 bistand til Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 køb af ejendommene på Mallorca Det har endvidere også for landsretten være et bevistema, i hvilket omfang Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 havde en sådan indsigt i Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 privatøkonomi, at det 5 måtte stå ham klart, at midlerne til Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 erhvervelse af ejendommene på Mallorca ikke hidrørte fra Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 selv, men måtte stamme fra Hesalight. Det fremgår af Appellant 4's, tidligere Sagsøgte 1 mailkorrespondance fra juli 2014 med Danske Bank, at Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 bistod Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 i akkordforhandlinger med banken. Af Appellant 4's, tidligere Sagsøgte 1 mail af
juli 2014 til Person 78, Danske Bank, fremgår således følgende: ”Kære Person
Tak for et godt møde hos dig i fredags. Som aftalt fremsender jeg hermed budget og seneste årsopgørelse fra Appellant 3, tidligere Sagsøgte
Du bedes bemærke, at årsopgørelsen tilsyneladende fejlbehæftet på to felter, og her afventer vi SKAT. Det første fejlagtige forhold er, at Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 lån for 2013 reelt har væ-ret 160.000 kr. højere end anført (og det betyder også, at skatten er højere – i alt 95.000 kroner). Det andet fejlagtige forhold er, at ejerandelen af Vej 2 ikke er kor-rekt. Ejendommen var 100% ejet af Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 hustru, Person 11, og den er i øvrigt solgt. Ejerskabet fremgår da heller ikke af ”renter fra realkreditin-stitutter” på årsopgørelsen. Jeg håber derfor, at arbejdet nu kan afsluttes (også uden at have SKATs endelige tilbagemelding vedrørende disse to forhold). Må jeg bede dig bekræfte, at du har al relevant information? Hvis du mangler noget (herun-der dokumentation eller andet), så giv mig venligst besked. Med venlig hilsen, Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1” Af Appellant 4's, tidligere Sagsøgte 1 mail af
juli 2014 til Person 78, Danske Bank, om Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 ejendomme mv., fremgår følgende bl.a.: ”Vej 1 er familiens nye hus, som erstatter det gamle på Vej 2, som er solgt. Der er således ikke tale om nogen form for reali-tetsforandring. Jeg kan ikke se, at Vej 1huset skulle give ud-fordringer, da det så at sige er et æble, som erstattes af et andet æble, altså et hus erstattet af et hus. 6 Leje af hus (Adresse 5, hvor familien bor) er en mindre omkost-ning, som løber frem til familien kan flytte ind på Vej 1, hvil-ket forventes at ske ultimo oktober
Man har solgt huset på Vej 2 og lejer så det nævnte hus på Adresse 5, mens huset på Vej 1 bliver sat i stand til indflytning. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvis dette skulle kunne regnes for en udfordring. Vej 3 er der ikke noget nyt i. Det lejes ud og kører med et lille over-skud. Det er ikke nogen ny situation, så det har I været bekendt med gen-nem hele forløbet. Det kan simpelt hen ikke være en udfordring. Så skriver du, at budgetudgifterne er en udfordring. Det forstår jeg heller ikke. Der er jo tale om et samlet budget, som tager afsæt i familiens samle-de lønindkomst, og Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 hustru, Person 11, bidrager således med sin løn til de samlede budgetudgifter. Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 økonomiske situation er præcist dokumenteret via lønsedler og kontraktuelle situation, så det er korrekt, at hans løn isoleret set ikke kan bære familiens budget, men når hans ægtefælles indtægt også indgår (og det gør den jo), er der for mig at se ikke noget i det fremsendte budget, som burde kunne betegnes som en udfordring for den aftale, vi har talt om.” Ved mail af
juli 2014 til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 svarede Person 78, Danske Bank, således: ”Hej Appellant 4, tidligere Sagsøgte
Dine nedennævnte oplysninger havde vi ikke, men bortset fra disse oplysninger m.m. er der opnået følgende accept til akkordforslaget: Der skal i alt tilbagebetales kr. 2.500.000 – gældende fra 01.02.2014 Der skal min. betales kr. 30.000,00 hver måned – første gang 01.09.2014 Alle indbetalinger afdrages på restgæld. Den endelige aftale kan vi først nå at få på plads i august 2014 (efter feri-en). Ovennævnte er drøftet d.d. med Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, der ”nikkede anerkenden-de” . Med venlig hilsen Person 78 Danske Bank” 7 Akkordforhandlingerne endte ud i et frivilligt forlig, som Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 fik tilsendt af Danske Bank den
september 2014, og hvoraf fremgik blandt andet: ”Tilbagebetaling Som der står i de frivillige forlig, er gælden på 7.156.388,26 kr. Debitor skal betale 2.500.000,00 kr. excl. renter gældende fra 01.02.
- Indbetalt i perioden 01.02.2014 til d.d. kr. 170.950,52 - 77 ydelser på 30.000 kr., første gang den 01.10.2014 - En ydelse på 19.049,48 kr., som er den sidste ydelse, den 01.02.
Det samlede antal ydelser, inklusiv restgælden, er 78.” For så vidt angår Appellant 4's, tidligere Sagsøgte 1 bistand ved Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 ejendomskøb på Mallorca fremgår det af sagens oplysninger, at Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 på vegne af Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 i oktober 2014 mailkorresponderede med en advokat på Mall-orca herom og i den forbindelse bl.a. drøftede forskellige muligheder for er-hvervelsen. Endelig fremgår følgende af en mail af
maj 2015, der indgår som et led i overvejelserne om en skatteretlig hensigtsmæssig erhvervelse af et af husene på Mallorca, fra Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1: ”Hejsa Stadig uklart med Mallorca – da vi jo ikke privat har pengene til at købe for. Jeg har brugt en del af de penge jeg fik i bonus ved kapital fremskaf-felsen – hvordan kommer de ”ind” i huset? Med venlig hilsen Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5” Om Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 deltagelse i beslutningstagningen i Hesalight Der har for landsretten været enighed om, at der må være blevet slettet et stort antal mails i Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 indbakke for 2015, men det er ikke afklaret, om sletningen er sket før eller efter, at konkursboet havde sikret Hesalights mailkonti. Det er derfor ikke sikkert, hvem der bærer ansvaret for, at disse mails ikke kan fremlægges for landsretten. Der er for landsretten ikke desto mindre fremlagt en række dokumenter til belysning af Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 rolle i Hesalight, herunder mailkorrespondance hvor Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 fremstår som aktiv initiativtager til Hesalight-projekter. Af mail af
august 2014 fra Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 fremgår såle-des, at Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 redegør for sine overvejelser omkring sikkerheden i for- bindelse med en ’pay as you save’-finansiering af et større Hesalight-projekt i Boryspil lufthavnen i Ukraine. Det fremgår endvidere af mail af
oktober 8 2014, at Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 indgik i drøftelser med Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 om noget, der ligner begyndelsen på en større lancering af Hesalight i USA. Der er desuden fremlagt en mailkorrespondance fra oktober 2014 mellem Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 og Grundfos Holding A/S, hvor Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 fremstår som Hesalights tovholder ved udarbejdelsen af et ’memorandum of understanding’ med Grundfos vedrø-rende et projekt, hvori der indgår et stort antal pumper. Der er for landsretten desuden fremlagt et bestyrelsesmødereferat fra et møde afholdt den
september 2014 med følgende ordlyd: ”
På en ekstraordinær generalforsamling i selskabet den
september 2014 besluttede selskabets kapitalejer, at bemyndige bestyrelsen til i løbet af 2014 og 2015 forhandle og gennemføre en ekstern låneoptagelse på op til Euro 100.000.000,-. Udgangspunktet er, at søge en ekstern lånefinansie-ring ved enten bilaterale lån og/eller udstedelse af virksomhedsobligatio-ner – evt. således at virksomhedsobligationerne noteres på First North.
Eventuelt Ad pkt. 1: Generalforsamlingens bemyndigelse blev drøftet, og en enig bestyrelse bemyndigede efterfølgende Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 til at indlede forhandlinger med Dansk OTC om optagelse af en ekstern lånefi-nansiering på op til DKK 100.000.
Videre bemyndigede en enig besty-relse adm. dir. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 til at foretage de nødvendige dispositioner samt i øvrigt på vegne selskabet at indgå og underskrive samtlige de afta-ler, herunder tiltræde og præstere de sikkerheder en/flere långiver måtte kræve i forbindelse med leveringen af den eksterne lånefinansiering på op til de euro 100.000.
Bemyndigelsen er foreløbigt tidsmæssigt begrænset frem til den
december
Ad pkt. 2: Der fremkom intet til drøftelse under dette punkt.” På opfordring fra Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 fremsendte Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 ved mail af
december 2014 en underskrevet kopi af bestyrelsesmødereferatet og anførte i den forbindelse følgende: ”Here u go Denne bemyndigelse fremsendes på betingelse af at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5/Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 ved indgåelse af disse aftaler informerer bestyrelsen, inkl. undertegnede, omkring detal-jerne for de indgåede finansierings aftaler. Jeg vil gerne have en skriftlig bekræftelse fremsendt omkring dette punkt. 9 Mvh, Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2” Der er for landsretten desuden fremlagt en række mails, hvori Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 anmoder Hesalights bogholder, Person 16, om at overføre større beløb til ham. Ved mail af
januar 2015 anførte han således følgende: ”Hi Person 16, Som et led I intern afregning for diverse udestående må du gerne overføre 250.000 kr. til min konto i dag. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 hjælper dig med bogføringen af dette.” Ved mail af
maj 2015 følgende: ”Hej Person 16, Efter indbyrdes aftale mellem Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 og jeg, må du gerne overføre 150.000 DKK til min konto i dag.” Ved mail af
november 2015 følgende: ”Hej Person 16, Ifølge aftale mellem mig og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 må der gerne overføre 200.000 DKK til min konto i dag.” Hertil kommer en række mails, som ses at angå Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 betaling for Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 aktier i Hesalight. Af mail af
december 2015 fremgår følgende: ”Hej Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, Som aftalt i dag så må de gerne overføre 1 mill til min danske konto hos Sydbank: Reg xxxx Konto xxxxxxxxxx Lad mig vide når dette samt beløb til SGP er overført.. Mvh Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2” Af mail af
marts 2016 følgende: 10 ”Der er overført 500,000 til min konto i Singapore idag. Tak. Det var min forståelse at du ville overføre resterende beløb af første beta-ling dvs 8,5 mill. ? Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2” Herudover er der for landsretten fremlagt en række mails fra Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, som relaterer sig til betalinger for hans og families ophold i Singapore fra
januar
Endelig er der for landsretten fremlagt en mail af
september 2016 fra Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 til Advokat 1 med kopi til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 vedrørende æn-dring af Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 direktørkontrakt med følgende ordlyd: ”Hej Advokat 1, Da jeg ikke har hørt fra dig og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 siden i mandags, og derfor ikke ved om I har haft samtale om de aftalte ændringer til min nuværende kontrakt sender jeg dig følgende: Efter mundtlig aftale med Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, skal min kontrakt ændres således:
Alle konkurrenceklausuler fjernes – og det udtrykkes at ingen sådanne er gældende.
Opsigelses fra fra firmaet’s side skal være 24 mdr.
mdr. fra min side.
Bonus ordning for 2% af firmaets omsætnings betales til mig på en årlig basis
Under min udstationering til Singapore fra Jan 2016 til Jan 2017 skal firmaets afholde alle omkostninger til rejse, bolig, skole, forsikring og bil mv. udover min månedlige fast løn på 25.000 SGD. Ved forlængelse af ophold aftales nye forhold. Send gerne ændrings oplægget med datering den
Jan 2016 så hurtigt som muligt. Vedlagt- nuværende kontrakt af 2014” Om Appellant 1's, tidligere Sagsøgte 3 rolle i Hesalight Der er for landsretten endvidere fremlagt en række bilag til dokumentation af omstændighederne ved Appellant 1's, tidligere Sagsøgte 3 tiltræden og virke i Hesalight. Det fremgår således, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 i februar 2015 til Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 fremsendte en brochure om Hesalight og i den forbindelse fremhævede en række unikke ting ved Hesalight. Det fremgår endvidere, at Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 i maj 2015 fremsendte sit CV til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 og efterføl- 11 gende deltog i et møde i Hesalight med henblik på overvejelsen af, om han kunne indtræde i bestyrelsen. Der er ikke enighed om, hvornår Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 reelt tiltrådte bestyrelsen, idet Konkursboet har gjort gældende, at han tiltrådte
oktober 2015, mens han selv har gjort gældende, at der først skete indtræden den
november 2015, hvor han blev registreret hos Erhvervsstyrelsen som bestyrelsesmedlem i Hesalight. Der er heller ikke for landsretten fremlagt dokumenter, der direkte dokumente-rer dette forhold. Ved mail af
januar 2016 til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 anfører Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 dog i forbindelse med værdiansættelsen af Hesalight følgende bl.a.: ”Hej Appellant 3, tidligere Sagsøgte
En helt simple subjektive vurdering at jeg tiltrådte 1 oktober ca en måned efter du købte 10% til en værdiansættelse på 20 mill. Dobbelt op på en måned. Dermed 400.” Og ved mail af
februar 2016 anfører Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 endvidere bl.a.: ”Jeg har nu været i gang i 5 måneder i forhold til bestyrelses arbejdet og har brugt en del tid. Jeg vil sætte RIGTIG stor pris på at vores option/aktie aftale kommer på plads så snart vi begge er hjemme fra en velfortjent ferie. Det juridiske kan Advokat 1 lave når vi har principper på plads” . Hertil kommer, at Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 den
april 2016 fakturerede Hesalight for 60.000 kr. for bestyrelsesarbejde i fjerde kvartal af 2015 og første kvartal af
Der foreligger ikke mange oplysninger i sagen, der kan belyse Appellant 1's, tidligere Sagsøgte 3 aktivitet i Hesalight i perioden frem til hans udtræden i juni
Det fremgår dog af en række mails, at Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 fra marts 2016, dvs. efter at Børsen var begyndt at skrive kritiske artikler om Hesalight, gav udtryk for bekymring for selskabet og stillede spørgsmål ved håndteringen af økonomien. I mail af
marts 2016 skrev Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 således følgende til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, som svar på en mail fra Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1: ”Kære Alle. Undskyld mit sene svar men der kom desværre noget i vejen i går aftes. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 tak for fremsendte mail vedr. en lang række punkter. Jeg har følgen-de kommentarer udover dem jeg kom med i går morges pr telefon. - Som udgangspunkt mener jeg at vores revisor var meget tydelig i hans kommunikation af regnskabsprincipper og det afgørende for mig var at det i høj grad er vores projektsalg der dri- ver disse principper mere end det at vi er en produktionsvirk- 12 somhed. Jeg er med på at vores primære salg for 2014 er salg er produkter der har været over vores produktionsafdeling DK. Da vi er udtaget til kontrol hos Erhverv og selskabsstyrelsen må vi afvente deres konklusion eller havde jeg gerne set en ”second opinion” fra KPMG. - Har vi et overblik på vores regnskab såfremt vi skulle bruge et andet regnskabsprincip end det vi bruger idag. Hvad vil konsekvensen være. - Ser frem til at modtager overblik over vores kontrakter fra
Modtager vi også overblik på
Kan vi få en oversigt over hvor mange der er EKF godkendt, samt hvor mange har af disse garantier vi har ”solgt” . - Jeg forventer at vi senest på vores bestyrelsesmøde for en fuld overblik på vores budget forventninger – gerne på kvartal opdelt og den den sammenhænge for overblik over vores pengestrømme, likviditet. - I forhold til Børsen vil det være en god idé hvis vi kan få en opsummering på alle deres artikler inkl. mængden af faktuelle fejl, samt hvilket ting de har anklaget os for som vi desværre må erkende er rigtigt. I den sammenhæng mener jeg vi skal ta-ge stilling til vores næste skridt. En positiv kommunikationsstrategi der fokuserer på vores forretning, kommunikation af positive nyheder om ordre etc. Hvilke medier/journalister vi vil bruge etc. Dette kan Person 79 sikkert lave og rådgive os om. I forhold til det juridiske spor er det godt at undersøge, men jeg vurderer vi skal være meget påpasselige med at spille dette kort. Det er sjælden det fører til noget godt. - Vil rigtig gerne vide hvordan vi takler vores økonomi afdeling indtil vi har en CFO (fast eller midlertidig) på plads. - Er enig i Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 betragtninger omkring vores obligationsejere og jeg mener vi skal forsøge at opretholde en positiv dialog inden for de kommunikationsrammer vi er underlagt. - På bestyrelses mødet vil jeg rigtig gerne gå vores prioriteter igennem i forhold til kunder, lande, typer af kunder (kommuner, detail, kontorer, haller etc). Specielt i forhold til vores adgang til kapital og ressourcer. Ser frem til at modtage agenda til vores bestyrelsesmøde efter påske, som jeg mener burde være et fuld dags møde. God dag til alle.” Inden bestyrelsesmødet den
marts 2016 skrev Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 følgende mail til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 og Advokat 1: ”Tak for fremsendte. i 13 Synes vi alle sammen skal have mulighed for at forsætte dette møde såfremt de trækker ud. Synes der er mange ting som vi skal bruge tid på. Jeg regner med at vi modtager kontrakt oversigt inden møde, samt budgetter med pengestrøm analyse.” Den
april 2016 skrev Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 følgende mail til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5: ”Hej Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 Du må gerne sende følgende dokumenter så snart du har mulig-hed for det. Præsentation fra Atrium hvor bl.a. pipeline er sat i forhold til bestikkelses indeks, EKF prioritering. Ordre oversigt fra 2014, 2015 inkl garantier for de enkelte ordre. Hvornår forventer du at vi skal mødes med henblik på regnskab 2015 – general forsamling etc. Ser frem til at høre fra dig.” Endelig fremgår det af sagens oplysninger, at Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 trådte tilbage fra bestyrelsen den
juni
Hans udtræden blev registreret i Erhvervsstyrel-sen den
juni
Forklaringer Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 og Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 har afgivet supplerende partsforklaring. Vidnerne Vidne 6, Vidne 2, Vidne 4 og Vidne 10 har afgivet supplerende forklaring. Endvidere har vidnet Vidne 13 afgivet forklaring. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 har supplerende forklaret blandt andet, at Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 havde lige så stor del i ledelsen af virksomheden, som han og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 havde. Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 varetog ikke kun udviklingsopgaver, men deltog i mø-der, hvor de drøftede alle beslutninger og dispositioner i virksomheden. Mail af
januar 2014 fra Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 vedrører en mulig ak-kordaftale med Danske Bank. Han havde tidligere drevet en bogholderivirk-somhed, som gik konkurs. Der opstod derved en gæld til Danske Bank, som han hæftede personligt for. Han bad Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 om hjælp til at indgå en aftale om gælden, som på dette tidspunkt udgjorde omkring 7 mio. kr. med ren-ter. Han gav alle sine og sin ægtefælles økonomiske oplysninger til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, som videregav dem til Danske Bank. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 havde kendskab til samtlige oplysninger, herunder om deres lønindkomster. Hans løn hos Hesa-light A/S var på 50.000 kr. månedligt brutto. Det fremgik af hans lønseddel. Der 14 blev indgået en akkordaftale med Danske Bank. Der skulle i henhold til aftalen betales 30.000 kr. månedligt til banken. Beløbet skulle udbetales af Hesalight A/S, hvilket Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 var bekendt med. Der var ikke økonomiske midler til at betale et sådant beløb i Virksomhed ApS 2, og der var ingen værdier i hans øvrige selskaber. Han købte med sin ægtefælle fire ejendomme på Mallorca, som Hesalight A/S betalte for. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 var bekendt med ejendomskøbene. Han fik i den for-bindelse advokatbistand af Appellant 4, tidligere Sagsøgte
Mailkorrespondancen af
og
oktober 2014 vedrører Appellant 4's, tidligere Sagsøgte 1 kontakt til en spansk advokat med hen-blik på at få en af disse handler gennemført. Købesummen for ejendommen var ca. to mio. euro. Købesummens berigtigelse skete til dels ved en betaling fra Hesalight A/S, idet en del af hans bonus blev anvendt til udbetalingen. Resten blev finansieret ved et privat lån. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 var med i hele købsprocessen og havde ingen indsigelser mod, at en del af berigtigelsen af købesummen skete med midler fra Hesalight A/S. Der var drøftelser med Baker Tilly om den skattemæssige håndtering af ejendomskøbet. Han og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 arbejdede på en løsning, hvor Hesalight A/S kunne anskaffe ejendommen, uden at det ville medføre beskatning af ham per-sonligt, men det lykkedes ikke. Mail af
maj 2015 fra Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 var en rykker i forhold til den skattemæssige håndtering. Baggrun-den for det i mailen rejste spørgsmål om, hvordan pengene fra en bonus ved kapitalfremskaffelsen kom ”ind i huset” , var, at han ønskede at undgå at blive beskattet af indtægten. Hensigten med låneaftalen af
december 2015 mellem Virksomhed ApS 2 og Hesalight A/S var, at han og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 ville rydde op i mellemregnin-gerne i Hesalight A/S, som var opstået i forbindelse med hans ejendomskøb på Mallorca. Advokat 1 etablerede låneaftalen. Det skete med Appellant 4's, tidligere Sagsøgte 1 viden. Købsprisen for de fire ejendomme på Mallorca var omkring 25 mio. kr. De 25 mio. kr., som låneaftalen angik, blev ikke udbetalt, men bogført på en mellemregningskonto. Aftalen skulle legitimere mellemregningen og de skete udbetalinger. Ingen i virksomheden undersøgte, om de fortsatte med at betale husleje. Alle vidste, at Hesalight A/S ikke havde købt driftsejendomme-ne. Vedrørende oplysningen i Redegørelse til SØIK vedrørende Pensams investe-ring i Hesalight A/S om, at det på et møde den
juni 2016 for første gang kom frem, at der var et eller flere lån mellem Hesalight A/S og selskaber kontrolleret eller ejet af nærtstående parter til ham, forklarede han, at det økonomiske mel-lemværende mellem hans selskaber og Hesalight A/S på dette tidspunkt var på omkring 40 mio. kr. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 var bekendt med dette. Vedrørende det af Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 til samme redegørelse oplyste om, at ledelsen i Hesalight A/S 15 blev aflønnet med en moderat til lav løn, er han ikke enig i dette synspunkt, men oplysningen skyldtes nok, at det så bedre ud, hvis ledelsen ikke tog for mange penge ud af selskabet. Der blev ikke givet oplysning om ledelsens ret til bonus. Han mindes ikke at have været inde over overvejelser om forskellige muligheder for kapitalfremskaffelse, som beskrevet i samme redegørelse. De tilbød Ikeas og Pensams repræsentanter en plads i bestyrelsen, men det blev afslået. De afholdt ikke mange bestyrelsesmøder i begyndelsen, men de afholdt ugent-lige ledermøder, hvor Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 også kunne deltage. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 var inde over alle virksomhedens kontrakter, og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 kendte til kontrakterne. Ledelsen, som bestod af ham selv, Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, drøftede alle virksomhedens forhold, herunder kontrakter. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 blev netop taget ind i bestyrelsen for at forestå blandt andet ad-ministration samt udarbejdelse og gennemgang af kontrakter. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 var ikke direkte involveret i pengeoverførsler og betaling af regninger, men han var klar over, når det skete. Den daglige økonomistyring overgik til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 og Vidne 1 den
februar
Indtil Vidne 1 blev ansat, var det primært Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, der bistod bogholderen med regnskabsmaterialet. Der var dog også forhold, som Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 var inde over. Han ved ikke, om oversigten Vurdering af igangværende arbejder
juni 2014, som vedrørte årsregnskabet 2013/2014, blev udleveret til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, men regnskabet lå til gennemgang hos og blev underskrevet af både Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, som begge i kraft af deres tidligere an-sættelser var i stand til at læse et regnskab. Der er sammenhæng mellem posten igangværende arbejder i balancen og resultatet i selskabets årsregnskab, idet resultatet vil være bedre, jo højere posten igangværende arbejder er. Bruttore-sultatet på 36 mio. kr. i regnskabet pr.
juni 2014 afspejlede ikke penge, der var kommet ind i selskabet, da igangværende arbejder netop ikke var færdige, og beløbene ikke indgået. Han antager, at Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 var bekendt med, at bruttoresultatet på 36 mio. kr. omfattede beløb, som skulle ind-tjenes i fremtiden. Det er formentlig ham, der med håndskrift har skrevet ”kommission 10 %” på oversigten Vurdering af igangværende arbejder
december
Bilaget er tilgået revisor som underbilag til årsrapporten. De gennemgik årsrapporten i ledelsen, men han husker ikke, om de specifikt drøftede udviklingen i posten igangværende arbejder fra den
juni 2014 til den
december
Med et bruttoresultat pr.
december 2014 på over 100 mio. kr. kunne Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 se, at der var solgt mange varer, der nu skulle leveres. Han mindes ikke, at der blev stillet nogen spørgsmål til årsregnskaberne, herunder fra Appellant 2, tidligere Sagsøgte
16 Posten vedrørende tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder er en oplys-ning om mellemregninger. Han drøftede muligheden for at stifte et selskab i Asien med Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte
Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 havde tidligere været i Singapore og ville gerne dertil igen, og det var derfor nærliggende at starte et selskab i Singapore. Der blev udfærdiget og underskrevet en aftale mellem Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 og selskabet Hesalight Asia Pacific Pte. Ltd. om løn og afholdelse af private udgifter. Udgif-terne skulle rettelig have været betalt af Hesalight Asia-Pacific Pte. Ltd. Der var ikke noget kontraktsgrundlag for, at Hesalight A/S betalte. Han husker ikke, at Hesalight A/S’ betaling af udgifterne blev drøftet. Der var ingen omsætning i Hesalight Asia-Pacific Pte. Ltd. Han mindes ikke, at der på noget tidspunkt blev igangsat projekter i dette selskab. Han og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 havde løbende kontakt om selskabets aktiviteter. Når Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 bad om penge, var det Hesalight A/S, der betalte. Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 havde ikke med bogføring at gøre. Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 har ikke spurgt, hvad han skyldte Hesalight A/S som følge af overførslerne. Inden Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 rejste til Singapore, blev det aftalt, at Virksomhed ApS 2 skulle købe aktier i Hesalight A/S af Appellant 2, tidligere Sagsøgte
Han overførte en mio. kr. til Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 vedrørende aktiekøbet. Pengene kom ikke fra Virksomhed ApS 2, men fra Hesalight A/S. Beløbet blev betalt enten direkte til Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 eller via Virksomhed ApS
Der blev senere betalt en halv mio. kr. mere til Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 vedrørende aktiekøbet. Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 skulle bruge en mio. kr. i december 2015 til køb af en Tesla. Foreholdt mail af
marts 2016 fra Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, hvoraf fremgår blandt andet, at overdragelsen af aktier ”…hænger en del sammen med vores disponering om at være i SGP pt…” , var der efter hans opfattelse ikke sammenhæng mellem aktieoverdragelsen fra Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 til ham og Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 ophold i Singapore. Foreholdt mail af
april 2016 fra Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 vedrørende datering af aktieoverdragelsesaftale, vil han tro, at de lavede en ny aftale med en ændret datering, men han husker det ikke. Foreholdt sin forklaring for byretten, hvorefter han havde majoritetsejerskabet i Hesalight A/S og aldrig har ejet under 85 % af selskabet, forklarede han, at det rettelig var hans hustru, der via holdingselskaber ejede aktierne. Ejerforholdene var som anført på koncerndiagrammet i EY´s notat af
december
Baggrunden for ejerforholdene var, at han tidligere var gået konkurs og ønskede at beskytte aktierne i Hesalight A/S. Han havde før akkordaftalen en gæld på ca. 7 mio. kr. til Danske Bank. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 vidste, at han på grund af denne gæld 17 ikke selv ejede Hesalight A/S, ligesom Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 vidste, at han ikke ejede Hesalight A/S. Han er usikker på, om Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 vidste det, og Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 vidste det ikke. Han vil tro, at bestyrelsen godkendte årsregnskabet for
halvår af 2014 på et bestyrelsesmøde den
januar 2015 og underskrev årsrapporten den
januar 2015, som det fremgår af referat af bestyrelsesmødet og ledelsespåtegningen i årsregnskabet, men han husker ikke nærmere herom. Han ved ikke, hvorfor bestyrelsesmødereferatet ikke er underskrevet. Han var på daværende tids-punkt ikke bekendt med selskabslovens krav herom. Han tog Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 ind i bestyrelsen for at tilføre professionalisme og blandt andet sørge for, at så-danne krav blev opfyldt. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 krævede ikke, at bestyrelsesmøderefe-raterne blev underskrevet. Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 mail af
december 2015 om indkaldelse til bestyrelsesmøde og om at ”komme i gang med bestyrelsesmøder” er ikke udtryk for, at de ikke havde mødtes i bestyrelsen. De mødtes, selv om der ikke var indkaldt til deci-derede bestyrelsesmøder, og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 deltog også i disse møder. De mødtes ugentligt eller hver anden uge. Han skal ikke kunne sige, om det var i deres egenskab af ansatte i virksomheden eller som bestyrelsesmedlemmer. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 overtog kontakten til EKF i 2013-2014 og havde herunder dialog med EKF om, hvordan de skulle tilrettelægge deres forretningsgange mv., så de kunne benytte EKF. Han og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 besluttede, om EKF-garanti skulle anvendes i de enkelte tilfælde. Han husker ikke, i hvilket omfang Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 deltog heri. Fra januar 2015 ophørte de med at benytte sig af garantistillelser fra EKF, da løsningen var for dyr. Han drøftede med Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, at de skulle ophøre med at anvende EKF-garantier. Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 har ikke deltaget i denne drøftelse. Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 blev ikke orienteret om beslutningen om at ophøre med at anvende EKF-garantier. Han og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 har nok begge tænkt, at den anden ville orientere Appellant 5, tidligere Sagsøgte
De drøf-tede fortsat potentielle kunder med EKF, efter de var ophørt med at anvende EKF-garantier. De foretog selv undersøgelser af kunden med henblik på kredit-vurdering, herunder i Dun & Bradstreets opslagsværk på nettet, og derefter bad de EKF om en vurdering. Hvis EKF efter en uformel drøftelse mente, at kunden var ok, blev de betrygget heri. Der var ikke tale om et tilbud på garantistillelse fra EKF. EKF foretog blandt andet en vurdering af Asolar. Person 3 fra den danske ambassade i Brasilien havde en dialog med EKF. EKF foretog ikke en vurdering af Udenlandsk virksomhed, da aftalens varighed indebar, at EKF ikke kunne deltage. Oplysningen om, at en italiensk kommune ikke kan gå konkurs, da sta-ten garanterer for en kommunes betaling, findes i en mail fra en advokat. Han ved ikke, om denne mail findes i sagsmaterialet. EKF vurderede ikke aftalen 18 med Stara Pazova. EKF har været inde over kontraktsindgåelsen med Litcity. EKF har foretaget en generel vurdering i forhold til kommuner i Chile. EKF har ikke vurderet Olprim-kontrakten, da det ikke var relevant. EKF fik ikke beta-ling for at foretage kreditvurdering for Hesalight A/S i tilfælde, hvor det ikke endte ud i en garantistillelse. EKF har ikke udtrykt utilfredshed med dette. Foreholdt ejeraftale for Hesalight Holding A/S, pkt. 5.3.C og E, hvorefter beslutning om væsentlige organisationsændringer samt ansættelsesvilkår for le-dende medarbejdere samt visse dispositioner, der overstiger 500.000 kr., kræver enighed, var han og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 stort set enige om beslutningerne. Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 var orienteret om Vidne 1's afskedigelse og gav ikke udtryk for, at han var uenig, ligesom han ikke har erklæret sig uenig i de økonomiske dispositioner. Han ved ikke, hvorfor Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 eventuelt mangler nogle af sine mails. Han har ikke kendskab til Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 adgang til mails. Han har for sit eget vedkommende på sin computer haft adgang til mails og kontrakter for hele den relevante periode. Han har tidligere været ansat i et revisionsfirma og mangler ét fag i at have HD i økonomi og regnskab. Han har forstand på regnskaber, men havde dog ikke nærmere kendskab til produktions-og leveringsmetoden. Det undrede ham derfor ikke, at de anvendte produktionsmetoden. Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 er begge kyndige regnskabslæsere. Foreholdt mail af
december 2014 fra Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 til Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 m.fl. om den regnskabsmæssige behandling af ordrerne vedrørende Starbucks og Iren, mente han, at regnskabstallene ville blive for voldsomme, hvis kon-traktsummerne for disse ordrer blev taget fuldt ud med i regnskabet. Det ville indebære en omsætning på ca. ½ mia. kr., hvilket ville være en voldsom stig-ning i forhold til omsætningen i det forudgående regnskab. Det var for drama-tisk, når det var hensigtserklæringer, de havde med at gøre. Det var ham, der besluttede, at en del af kontraktsummerne skulle med i regnskabet. Så vidt han husker, skete det efter drøftelse med Appellant 4, tidligere Sagsøgte
Han sendte besked om beslutningen til revisorens kontor, men talte ikke direkte med Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 om det. Der kom ingen tilbagemelding på hans besked, herunder fra Vidne 3, som var den medarbejder, de hovedsageligt havde kontakt med. Under Erhvervsstyrelsens besøg i virksomheden i marts 2016 blev der ”hejst et gult flag” vedrørende anvendelse af produktionsmetoden, men de afventede Erhvervsstyrelsens konklusion, før de traf beslutning om at ændre regnskabsprincip. Han var bekendt med mail af
marts 2015 fra Person 80, PwC, vedrørende måden, de indtægtsførte på. Han forstod det ikke sådan, at 19 deres regnskaber var forkerte, men blot at de ikke kunne bruge det anvendte regnskabsprincip internationalt. Vedrørende økonomisk status pr.
september 2015 samt estimat for 2015 udsendt i forbindelse med bestyrelsesmøde den
december 2015, hvoraf fremgår ca. 265 mio. kr. i cash total/forecast 2015 og ca. 408 mio. kr. i cash total pr.
september 2015, blev regnskaberne og de underliggende oplysninger gennem-gået på bestyrelsesmødet, men der blev ikke spurgt ind til disse tal eller til, hvor længe der ville være likviditet i virksomheden. Han husker ikke, at det på bestyrelsesmødet i december 2015 blev drøftet, at det var en forudsætning for at de kunne indgå nye kontrakter, at der blev solgt fordringer. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 spurgte ind til selskabets cashburn, men han husker ikke hvor-når eller i hvilken sammenhæng. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 ønskede oplyst, hvad det må-nedlige forbrug var, hvis selskabet ikke havde nogen indtægter. Obligationsaftalen var en væsentlig aftale for Hesalight A/S. Der var ingen skriftlige retningslinjer for, hvordan Hesalight A/S skulle sikre overholdelsen af aftalen. Udkastet til politik for håndtering af modpartsrisiko blev fremsendt af Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 forud for bestyrelsesmøde den
marts
Han husker ikke, om mødet blev afholdt. I april 2016 blev behandlingen af spørgsmålet udskudt til næste bestyrelsesmøde i juni
Han husker ikke, om politikken på noget tidspunkt blev drøftet eller vedtaget af bestyrelsen. På dette tidspunkt havde de ikke fokus på afholdelse af bestyrelsesmøder. Han husker ikke, hvem der blev bestyrelsesformand efter Appellant 4's, tidligere Sagsøgte 1 udtræden i september
Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 har forklaret blandt andet, at han overordnet kan vedstå sin for-klaring som gengivet i byrettens dom, men dog med visse korrektioner. For så vidt angår aftalen med Stara Pazova er det således korrekt, at han var involveret i forbindelse med udarbejdelsen af et tidligt udkast til aftalen, som han kommenterede på ganske kort, men herefter så han ikke noget til aftalen, før han hørte, at der var indgået en aftale vedrørende et ”bid bond” . Hvad angår mødefrekvensen i Hesalight A/S har han ikke forklaret, at der kun blev afholdt minimumsmøder. Der blev holdt mange møder, og medlemmerne af bestyrelsen arbejdede meget sammen i det daglige. Omkring de strategiske overvejelser ved samarbejdet med EKF er det for hårdt stillet op, at han skulle have forklaret, at de var nødt til at tage stilling til en situation, hvor EKF kunne give afslag som følge af, at deres kvote var opbrugt, 20 men det var en hypotetisk overvejelse, de som professionel virksomhed var nødt til at tage højde for. Det er heller ikke korrekt, at han kendte alle de bilag, som PwC efterlyste i forbindelse med den mulige børsnotering i USA. Han kendte kun nogle af bilagene. Vedrørende sine indtægter fra Hesalight A/S er det forkert anført af byretten, at han skulle have oppebåret løn. Han fakturerede sin omsætning i selskabet og modtog aldrig løn. Det er endvidere ikke korrekt, at han har forklaret, at den eneste kontrakt, der burde have være præsenteret for bestyrelsen og obligationsejerne, var aftalen med Stara Pazova. Det var der også andre kontrakter, f.eks. aftalen med Ol-prim, der burde have været. Om sit forhold til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 forklarede han, at han oprindelig havde et udmærket forhold til denne. Forholdet var professionelt, men han har også bistået ham med 2-3 ting af privat karakter. Således hjalp han Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 med at skaffe en akkord med Dansk Bank for en gæld, som Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 havde fra et fejlslagent ejendomsprojekt, og han har bistået ham med at finde en advokat på Mallorca til at berigtige en sommerhushandel og i forbindelse med overvejelserne om, hvorvidt sommerhuset skulle erhverves af en fond, af firma-et eller af Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 selv. Han var dog ikke involveret i transaktionen ved erhvervelsen af ejendommen. Endelig har han på et tidspunkt haft en dia-log med skatterådgivningsfirmaet Baker Tilly om, hvorvidt Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 kunne få status som udenlandsdansker. Oprindeligt troede han lige som alle andre, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 var den reelle ejer af Hesalight A/S. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 fremstod konsekvent som ejer, uanset at det var hans hustru, der formelt ejede aktierne. Han ved ikke, hvornår han fik at vide, at aktierne i Hesalight A/S og Bogholderiafdelingen tilhørte hustruen. Han havde i øvrigt ikke den store indsigt i Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 private økonomi, men fik en vis indsigt i forbindelse med akkordforhandlingerne med Danske Bank. Han erindrer ikke, om han i den forbindelse fortalte Danske Bank, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 ifølge nøgletallene havde udsigt til et snarligt udbytte i Hesalight A/S og Bogholderiafdelingen. Han vidste, hvad Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 fik i løn i He-salight A/S, men har ikke set hans personlige budgetter. Han kendte heller ikke til familiens økonomi, eller hvilken levefod Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 havde i privaten. Han vidste godt, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 ikke kunne have meget luft i økonomien med den akkord, han fik med Danske Bank. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 havde dog udsigt til at godt udbytte fra Hesalight A/S fra regnskabsåret
Hertil kom, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 også havde et andet firma, Bogholderiafdelingen, som han kunne oppebære udbytte fra. 21 Det var ikke meningen, at afdragene til Danske Bank skulle betales via Hesa-light A/S, men ganske givet af udbyttet fra Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 virksomheder el-ler fra Virksomhed ApS
Han tænkte ikke nærmere over, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 i tidsmæssig nær sammenhæng med akkordforhandlingerne med Danske Bank i privat regi erhvervede en ejendom på Mallorca. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 ville af skattemæssige årsager hellere have penge ud som ud-bytte fremfor udbetalt bonus af kapitalfrembringelsen. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 fik et udbytte i forbindelse med årsregnskabet for 2014, og han tror, at når Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 i forbindelse med finansieringen af huskøbet på Mallorca i en mail af
maj 2015 har omtalt en bonus, mente han reelt ”udbytte” . Der var indgået en aftale med obligationsejerne om, at der kunne udtages et udbytte på 20%, men der var aldrig en anmodning til bestyrelsen fra Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 om, at han vil-le have en bonus. Han kan godt huske lånet på 25 mio. kr., som blev beskrevet i bestyrelsesmødereferatet fra mødet den
december
Man ville erhverve naboejendommen på Lykkesgårdsvej, som man hidtil havde lejet. Bestyrelsen bevilgede lånet, og han havde ingen anelse om, at pengene ikke blev brugt til at købe naboejendommen. Han havde ingen anledning til at tro, at lånet blev brugt til noget an-det. Han har ikke nogen erindring om, hvordan de kom frem til beløbet på 25 mio. kr. Bestyrelsen traf en protokolleret beslutning. Bestyrelsen fulgte ikke op på, om beslutningen blev eksekveret. Det ville typisk ikke være ham, der skulle lave købsaftalen, men formentlig Advokat
Han fandt muligvis først efter, at han havde forladt selskabet, ud af, at ejendommene alligevel ikke var købt. Han er ikke enig med konkursboet i, at han med sin baggrund burde kunne gennemskue alt i Hesalight A/S. Som bestyrelsesformand var han nødt til at stole på, at han fik et retvisende og korrekt billede fra den administrerende di-rektør. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 har givet ham forkert information på forskellige områ-der. F.eks. var visse aftaler indgået med forfalskede dokumenter, hvad han ikke havde mulighed for at gennemskue. Der var også nogle kundekontrakter, der ikke havde den størrelse, som resten af bestyrelsen var stillet i udsigt. Han fik således ikke en korrekt og retvisende beskrivelse af aftaleforholdene. Det bedrageri, Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 begik i Hesalight A/S, blev ikke fremlagt for bestyrel-sen, og han havde ikke mulighed for at regne ud, at der skete uregelmæssighe-der. Som bestyrelsesformand var han en del af den strategiske ledelse, men var ikke med i direktionen og derfor ikke en del af den daglige ledelse. Han havde dog også visse operationelle ansvarsopgaver som konsulent, f.eks. ved rekruttering af medarbejdere og varemærkebeskyttelse mv. 22 Der blev ikke holdt så mange formelle møder i bestyrelsen, men bestyrelsesmedlemmerne havde løbende drøftelser. Han var i Hesalight A/S tre dage om ugen, hvor også Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 arbejdede fra. Deres møder blev ikke protokolleret, men han tog noter, som han efterfølgende renskrev og ofte videreformidlede. Der var også møder, der ikke blev nedskrevet noget fra. Det er sædvanligt, navnlig i en start upvirksomhed, at beslutningsgangen er uformel. Der var generelt heller ikke den store interesse fra de øvrige bestyrel-sesmedlemmer i at få dokumenteret deres aftaler. I starten var der kun fem ansatte i Hesalight A/S, og medarbejderne varetog derfor et bredt ansvarsområde. Han stod selv for at udfærdige standardkon-trakter, som skulle bruges til kunderne. Havde sælgerne ændringer til de kon-krete kundekontakter, ville de komme til ham. Virksomheden udviklede sig ganske hurtigt og kom hurtigt op på 80 medarbejdere. Da strukturen blev æn-dret, så der blev ansat landechefer og agenter i de forskellige lande, overgik an-svaret med at udfærdige kontrakter til landecheferne. Herudover blev Advokat 1 også mere og mere involveret. Han var også aktiv i at få opbygget en varemærkeportefølje og med at ansætte de rigtige folk til de rigtige poster. Han havde også kontakten med eksterne parter, herunder en del dialog med EKF og Vækstfonden. Han har deltaget i møder i Schweiz, og han var i Ecuador, hvor han mødtes med vicepræsidenten og en minister omkring gadebelysning. Han har også modtaget en pris i Serbi-en. Hans involvering med EKF bestod i, at han have drøftelser på det strategiske niveau, altså om hvilke typer af aftaler der kunne opnås garanti for. Den kon-krete sagsbehandling med EKF havde han ikke noget at gøre med, men han vidste, at der blev indgået aftaler med EKF. Da de indgik aftalen med obliga-tionsejerne, var målsætningen, at de ikke længere skulle indgå garantiaftaler med EKF, men at de stadigvæk skulle bruge EKF til at få lavet en kreditvurde-ring af kunderne. Dette begyndte de på i forbindelse med første tranche i efterå-ret 2014, og han gik ud fra, at EKF forhåndsgodkendte deres kundeaftaler efter dette tidspunkt. Han spurgte ikke Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, om alle kontrakter var godkendt. Der var ingen grund til at tro, at dette ikke var tilfældet. Han regne-de med, at det, at EKF havde forhåndsgodkendt kontrakter, også var en garanti for, at de ville kunne accepteres. Han gjorde sig ikke nogen tanke om, hvor lang tid en ”forhåndsgodkendelse” fra EKF var bindende. Det var vist først i foråret 2016, at det gik op for ham, at EKF ikke havde forhåndsgodkendt kontrakterne. Således troede han også, at EKF havde vurderet Asolar, som Person 3 fra Udenrigsministeriet havde anbefalet som kunde til dem. Det fandt han dog ud af den
december 2015 ikke var tilfældet. Han husker ikke, om EKF var inde over Olprim. 23 Op til foråret 2015 havde de to udfordringer. Den ene var, at Hesalight A/S var i dialog om en børsnotering i USA. Det var derfor, at Person 49 fra PwC kom ind over regnskaberne. Det andet var implementering af Navision. Vidne 1 var blevet ansat som CFO og blev bedt om at håndtere begge opga-ver. Det var to store opgaver, der lå ud over den almindelige CFOs rolle. Person 49 oplyste, at der var problemer med træk på selskabets kreditkort, og at der manglede fakturaer i bogholdningen. Han troede, at problemerne skyld-tes, at Vidne 1 havde fokus på andre ting. Han foreholdt Vidne 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 uregelmæssighederne og tog også initiativ til at få opmandet finansafdelingen, så der kunne komme styr på virksomhe-den. Herudover foreslog han Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, at der blev ansat en assisterende CFO. Det var i august og september
Det sidste blev dog aldrig til noget, da Vidne 1 fik bedre tid, efter at børsnoteringen ikke var blevet til noget. I november 2015 fremlagde Vidne 1 et godt og gennemar-bejdet materiale, som betryggede ham i, at der var ved at være styr på virksom-heden. Ud over de problemer, som hans ven, Person 42, havde påpeget over for ham, understregede han også problemer med momsindberetning for Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 og Vidne
Da han ikke efterfølgende hørte noget herom, gik han ud fra, at problemerne var løst. Han kendte til langt de fleste aftaler, som Hesalight A/S havde indgået, men han var ikke nede i detaljerne. Han så heller ikke alle aftalerne. Der var ikke en politik om, at alle aftaler, heller ikke aftaler af en vis størrelse, skulle forbi be-styrelsen. Det var og er fortsat hans opfattelse, at det kun er i særlige tilfælde, at en bestyrelse skal inddrages i driften. Det var først, da de indførte en modpart-spolitik i marts 2016, at det blev en fast rutine, at bestyrelsen kom ind over kon-trakterne. Den liste over de forskellige aftaleformer, som han udarbejdede og sendte til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 den
april 2014, var ikke en del af hans bestyrel-sesarbejde, men var en konsulentopgave. Han ville forvente, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 kom til ham, hvis en kontrakt havde en sådan karakter, at den burde godkendes i bestyrelsen. Som eksempel kan næv-nes Olprim-kontrakten, som blev forelagt og afvist af bestyrelsen. Det var spørgsmålet om sikkerhedsstillelsen, den faldt på. Kontrakten med Stara Pa-zova, som angik kloakker og pumper i Serbien, læste han et førsteudkast på. De var interesserede i at bygge et nyt forretningsområde op og ville bruge forret-ningsmodellen fra salg af LED-lys på det nye område. De havde været i dialog med Dansk OTC, og han havde set på spørgsmål vedrørende varemærkerettig-hederne. Han var ikke ansvarlig for kontrakten med Udenlandsk virksomhed. Det var Vidne 1, den lokale landeansvarlige og den lokale agent, der var dette. 24 Han havde heller ikke noget med Asolar at gøre, bortset fra at den lokale agent var en af hans gamle bekendte. Han havde på et tidspunkt en drøftelse med agenten, hvor han afviste, at denne kunne få et honorar, inden kontrakten var indgået. Han var involveret i samarbejdet med Starbucks og har i den forbindelse været i Schweiz og set på installationer i en Starbuckscafé. Der havde hele tiden været tale om, at aftalen skulle udvides til flere lande, og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 fortalte ham, at det var lykkedes. Den store Starbuckskontrakt var han dog ikke invol-veret i. Han mindes ikke, at han var involveret i samarbejdet med CPL Concordia. Det var til gengæld ham, der udarbejdede aftalen med Mavi. Der var tale om en fordelagtig optionsaftale, som indebar, at Hesalight A/S beholdt Mavis varer på lageret. Hvis Hesalight A/S’ andre kunder havde brug for varerne, kunne de tilbagekøbe varerne fra Mavi. De fik således en aftale om, at de kunne købe materiale tilbage fra Mavi. Oprindeligt skulle Mavi agere agent for Hesalight A/S, men de var ikke bare en klassisk agent. De havde lovet at drive en organisation, der skulle drive salget i 19 lande. De skulle så have eksklusivitet på agentvirksomhed/salg i disse lande. Det var lidt uklart, om Mavi var kunde eller agent mv. Han var bekendt med, at der var en dialog med Salmoiraghi, og gik ud fra, at der var indgået en bindende kontrakt. Hans opgaver i Hesalight A/S svarede til dem, han havde i øvrigt bestyrelsesarbejde, og han har overholdt sine forpligtelser efter selskabslovens § 115 loyalt, samvittighedsfuldt og med en betydelig arbejdsindsats. Om sine bestræbelser for at sikre en tilstrækkelig bogføring og regnskabsaflæggelse forklarede han, at han måtte forlade sig på, at Hesalight A/S havde en direktør med en regnskabsmæssig baggrund samt en bogholder. Der blev hvert år aflagt regnskab, som var revideret af en statsautoriseret revisor med udelukkende positive referencer. Ingen, hverken selskabets dygtige advokater, investorerne eller andre, havde på noget tidspunkt tilkendegivet, at der skulle være problemer i selskabet. Om sikring af procedurer for risikostyring og intern kontrol forklarede han, at de havde ganske meget kontrol. Alt salg var bygget op via et agentnetværk med eksterne agenter og en ansat landechef. Der var altid to par øjne på alle kunder, en lokal agent og landechefen. Der var desuden en logistikafdeling, der i dialog med finansafdelingen stod for indkøb. Efter investeringen rapporterede selska-bet løbende tilbage til obligationsejerne, og der var aldrig nogen, der havde 25 indvendinger imod selskabets fremgangsmåde. Hertil kom, at regnskaberne jo løbende blev anmærkningsfrit revideret af en statsautoriseret revisor. Endelig indførte de Navision som en yderligere kontrolmekanisme. Om den løbende rapportering til bestyrelsen om selskabets finansielle forhold forklarede han, at det i startfasen var Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, der skulle informere ham og Appellant 2, tidligere Sagsøgte
Der kom løbende rapporteringer, herunder selvfølgelig årsregnskabet.Med hensyn til hans forpligtelse til at overvåge, at direktøren overholdt sin driftsforpligtelse, havde han ingen overvejelser om, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 skulle begå noget strafbart. Der var ingen advarselslamper overhove-det. Endelig arbejdede han hele tiden med Hesalight A/S’ kapitalberedskab. De arbejdede med EKF, så de kunne indgå aftaler, der kunne bidrage med betydelig likviditet, og han fik at vide, at EKF havde godkendt alle aftaler. De arbejdede også med at få obligationsudstedelsen på plads, hvad der var ved at lykkes, indtil polemikken omkring selskabet blev for voldsom. Han havde generelt in-gen bekymringer for selskabets likviditet. I værste fald kunne de jo bare læne sig tilbage og lade være med at indgå nye kontrakter, indtil de begyndte at få likviditet ud af de allerede indgåede. For så vidt angår selskabets drift kan han i øvrigt fuldt ud tiltræde redegørelsen fra PenSam til SØIK vedrørende PenSams investering i Hesalight A/S. Han fik ikke løn fra Hesalight A/S. Det er korrekt, at hans selskab har faktureret Hesalight A/S ca. 11,6 mio. kr. inkl. moms. I alt svarer det til en årlig fakturering på 2,3 mio. kr. Pengene skulle også dække kontorhold, videreuddannelse, fir-mabil osv. samt arbejdsvederlag til ham selv. Han vurderer, at han har haft et honorar pr. time på under 2.500 kr. Honoraret bestod af to elementer: Et ho-norar for konsulentydelser og en ”sats fee” , som var en procentdel af den kapitalfremskaffelse, han stod for. Han anser vederlaget for at være rimeligt. De havde hele tiden fokus på likviditeten. Når startup-virksomheder kører med et princip om, at indtægterne skal bogføres så tidligt som muligt, medfører det, at nøgletallene ser bedre ud. Det er ganske sædvanligt. Det har stået klart og tydeligt beskrevet i alle selskabets regnskaber. Der var ingen falske lodder i vægtskålen. Derfor havde han heller ingen betænkeligheder ved at godkende udbytte på 8 mio. kr. på trods af, at der ikke kom noget ind på driften. Hesa-light A/S var en frontloaded investering. Indtægterne fra kunden kom først se-nere efter 3-5 år. Alle – herunder obligationsejerne – vidste, at det var Hesalight A/S’ forretningsprincip. Obligationsejerne var informeret om, at der skulle være adgang til udbytte for ejerne af Hesalight A/S. De drøftede ikke i bestyrelsen, hvad der skulle gøres i forhold til udbyttet, hvis pengene fra de igangværende arbejder ikke kom ind. De har derimod løbende og indgående drøftet risikoen 26 for manglende indtægter fra kunderne. Det var netop derfor, at de havde EKFs kreditvurdering og sikkerhedsnettet i den forbindelse. I 2015 kunne de se, at de stod med en negativ egenkapital. De havde en dialog med finansieringsmuligheder i USA. Det var ikke et egentligt problem, at de skulle skifte regnskabsprincip, hvis de skulle børsnoteres, men det krævede en anden periodisering. Substansen var præcis den samme, men nøgletallene så anderledes ud. De havde jo i øvrigt fået revisors tilsagn om, at alt var godt. Han var ikke bekymret for, at likviditetsbeholdningen faldt med 143 mio. kr. i
kvartal i
De havde 266 mio. kr. i kassen og kunne skaffe yderligere likviditet. Det var meget betryggende. Efter den dårlige presseomtale startede den
februar 2016, blev der gjort rigtig meget for at forbedre likviditeten. Selskabet var godt og stærkt, og de arbejdede med forskellige investorer, som ville købe aktier. De havde også drøftelser med EKF. De overvejede at lade være med at indgå flere aftaler, men i stedet vente på, at pengene kom ind, men de nåede ikke at træffe den beslutning. Fra
marts 2016 var det hele tumultarisk. Han skrev og modtog utrolig mange mails, der lå uden for normal drift, herunder havde han en meget omfattende mailkorrespondance med obligationsejerne. Hesalight A/S havde desuden kontakt til en række professionelle, eksterne aktører, herunder KPMG, Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4, Advokatfirma 2 og Advokat
De havde hele tiden massivt fokus på likviditeten. Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at de i virksomheden forventede at få behov for yderligere plads til lager og kontor, hvilket var baggrunden for ønsket om at købe driftsejendommene på Lykkegårdsvej. Det blev drøftet at lægge ejendommene i Virksomhed ApS 2, hvorved de ville komme ”af balancen” i Hesalight A/S. Dette var baggrunden for lånet på 25 mio. kr. til Virksomhed ApS
Han forstod de 25 mio. kr. som et rammebeløb. Han vid-ste ikke, hvad ejendommene ville komme til at koste. Advokat 1 var til stede på bestyrelsesmødet, hvor dette blev drøftet. Han hæftede sig ikke ved, at det fremgik af materialet fremsendt forud for bestyrelsesmødet, at ejendom-mene Lykkegårdsvej 13 og 11 var anskaffet henholdsvis den
september 2015 for 1,8 mio. kr. og den
december 2015 for 5 mio. kr. Han husker ikke, hvor-for der skulle ydes et lån på 25 mio. kr., når den samlede anskaffelsessum var oplyst til 17,3 mio. kr. Han var ikke vidende om, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 trak penge ud af selskabet til sig selv, og at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 købte ejendomme på Mallorca for selskabets penge. Han var klar over, at langfristet gæld var en risiko. Obligationslånet blev opta-get, da der var vækst i virksomheden, og markedet gav mulighed for at påtage 27 sig større projekter, som skulle finansieres. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 undersøgte mulighederne for kapitalfremskaffelse med hans viden og accept. Det var efter hans opfattelse ikke håbløst at fortsætte driften ved udgangen af
kvartal
Han er uenig med konkursboet i dette. Der var på dette tidspunkt blandt andet en voksende pipeline, projekter med levering og en betryggende likviditet. Der var ingen i bestyrelsen eller ledelsen eller omkring virksomheden i øvrigt, der gav udtryk for, at det var håbløst at fortsætte driften på dette tids-punkt. Han fik stillet en bil til rådighed af Hesalight A/S, mens han var i Danmark. Det var en Honda CR-V. Han betalte skat af fri bil. Han har ikke på noget tidspunkt fået en Tesla af Hesalight A/S. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 og han indgik en aftale om salg af aktier. Prisen blev efter en forhandling mellem dem aftalt til 20 mio. kr. Han har modtaget en mio. kr. Han mener ikke, at dette beløb blev overført fra Hesalight A/S. Hans mail af
de-cember 2015 til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 vedrører salget af aktier til Appellant 3, tidligere Sagsøgte
Han bad om en mio. kr., da han skulle bruge dette beløb til køb af en Tesla. Han og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 blev enige om at starte et selskab i Singapore med ham som spydspids det første år eller halvandet. Planlægningen blev påbe-gyndt i
Han husker ikke nærmere om dateringen af sin ansættelseskon-trakt i selskabet, Hesalight Asia Pacific Pte. Ltd. De udbetalinger til ham, der fremgår af den af EY udarbejdede pengestrømsanalyse af
oktober 2017, består af løn i overensstemmelse med hans ansættelseskontrakt samt for så vidt angår 2015 tre bonusudbetalinger. For så vidt angår 2016 fik han ud over løn udbetalt beløb vedrørende driften af Hesalight AsiaPacific Pte. Ltd. samt omkostninger vedrørende hans udstationering. Hesalight Asia Pacific Pte. Ltd. havde driftsudgifter til blandt andet leje af kontor, løn til en medarbejder, rejser, advokater og forsikring. Det er ikke sædvanligt, at han skulle afholde sådanne udgifter af egen lomme. Han har fremlagt oplysning om de udgifter, som han mener, at han var berettiget til at få dækket. Det er sæd-vanligt, at en virksomhed dækker private udgifter ved en udstationering. Da Hesalight A/S gik konkurs, lukkede han forretningen i Singapore og afsluttede lejeaftaler mv., så der ikke opstod yderligere gæld. Efter hans opfattelse var der ikke tale om, at han ledede Hesalight A/S sammen med Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, da der navnlig i 2015 var mange for-hold, som han ikke var informeret om eller inddraget i. De havde i den daglige drift af virksomheden hver deres ansvarsområder med udgangspunkt i deres forskellige faglige ekspertiser. Han stod for det tekniske, produktmæssige om-råde. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 var CEO og traf i vidt omfang de endelige beslutninger i 28 den daglige drift. Som bestyrelsesmedlemmer drøftede de virksomhedens for-hold generelt. Han har i forbindelse med bestyrelsesmøder bedt om yderligere indsigt i kontrakterne og spurgt ind til, hvordan kontrakterne var sikret. Det var ikke sædvanligt at forelægge kontrakter for bestyrelsen, og han havde heller ikke med kontrakterne at gøre i sin daglige funktion og ønskede derfor yderligere information. Appellant 5's, tidligere Sagsøgte 4 oplysning i bestyrelsesmødet den
april 2016 om, at kontrakterne var ”kvalitetstestet” , betryggede ham. Han tænkte, at kontrak-terne var blevet set igennem og kontrolleret for, om de var korrekt opgjort. Med hensyn til etablering af interne kontroller bidrog hans daglige tilstedevæ-relse i virksomheden til, at han som bestyrelsesmedlem havde indsigt i virk-somhedens forhold. I 2014 og især 2015 var professionalisering af virksomhe-den et tema. Han var med til at beslutte, at Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 skulle ind i bestyrel-sen, hvilket affødte en række andre tiltag. Der blev oprettet en finansafdeling og ansat en CFO. De arbejdede endvidere med excelværktøjer til tilbudsgivning og indførte Navision og flere andre systemer til økonomistyring mv. Han sørgede ikke for etablering af en egentlig intern kontrol af Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 som direk-tør i selskabet. Der blev ikke fastlagt overordnede retningslinjer for Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 virke som direktør, herunder hvilke dispositioner han som direktør kunne træffe beslutning om, og hvilke der krævede forelæggelse for bestyrel-sen. Han vurderede, at sådanne foranstaltninger ikke var nødvendige, da Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 selv var medlem af bestyrelsen og havde en stor ejerandel af virk-somheden og dermed en egen interesse i virksomhedens forhold. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 traf beslutning om anvendelse af EKF i de enkelte tilfælde, muligvis i samarbejde med Appellant 4, tidligere Sagsøgte
Det var efter hans opfattelse ikke en præmis, at kontrakterne skulle være godkendt eller sikret af EKF. Der var andre måder at sikre kundernes betaling på. For så vidt angår kontrakten med Mavi var der tale om et længerevarende for-løb, hvor han først sent i forløbet blev bekendt med, at Mavi ikke havde betalt afdrag til banken. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 nævnte for ham, at der var problemer. At Hesalight A/S selv havde betalt, blev han først bekendt med endnu senere. Han mener ikke, at hans adfærd eller undladelse i den forbindelse kan have medført tab for obligationsejerne. Eksistensen af ordrer ville ikke nødvendigvis indebære aktivitet på virksomhedens lager i Roskilde, da der kunne være tale om leveringer, som fandt sted direkte mellem producenten og kunden. Han var ikke med til at træffe beslutning om Vidne 1's afskedigelse, men blev informeret af Appellant 3, tidligere Sagsøgte
Vidne 2 blev ansat som con- 29 troller med reference til Vidne 1, men blev forfremmet efter opsi-gelsen af Vidne
Forfremmelsen blev opfattet som midlertidig. Mail af
maj 2014 er et notat, som han har sendt til sig selv i forbindelse med et møde med Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, blandt andet vedrørende inddragelse i beslutninger i virksomheden. Han havde en samtale med Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 herom. Hans mail af
oktober 2014 til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 vedrører hans arbejde med at sikre ensartede betalings-og leveringsbetingelser, produktgarantier mv. Han samarbejdede med Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 om dette. Det er korrekt som forklaret for landsretten under straffesagen mod Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, at han ikke kendte til kontrakten med CPL. Han har i mail af
marts 2015 til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 alene nævnt CPL som en potentiel kunde i virksom-heden i forbindelse med mulige volumenrabatter. Han var ikke involveret i eller bekendt med overvejelserne om revisorskifte. Han modtog ikke mail af
juni 2015 fra Person 49, PwC til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 m.fl. eller blev på anden måde oplyst om, at PwC afslog af foretage revision. Hans mail af
november 2015 til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 omtaler blandt andet Pipeline Tool, som er et ledelsesværktøj, hvor kundeemner angives sammen med stør-relsen af det potentielle salg og tidspunktet herfor. Det var et af tiltagene vedrø-rende standardisering, de arbejdede med i virksomheden i
Mailkorrespondancen af
november 2015 mellem ham og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 vedrører overvejelser om at byde på et konkursramt selskabs aktiver. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 havde bragt dette i forslag og spurgte ham til råds. Han afslog samme dag, at de skulle gå videre med det, da der ikke var tilstrækkelig information. Mail af
december 2015 fra Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, cc Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, vedrørte, at han ikke var blevet indkaldt til bestyrelsesmøde forud for Appellant 4's, tidligere Sagsøgte 1 mail af samme dato. Mail af
december 2015 fra Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 til Advokat 1 vedrørte fastsættel-se af tidspunkter for bestyrelsesmøder i
Det lykkedes at få sat møderne i kalenderen. Han ved ikke, hvorfor der er referater, hvori han ikke optræder som mødedeltager. Hans mail af
februar 2016 til de øvrige bestyrelsesmed-lemmer m.fl. viser hans interesse for at deltage i bestyrelsesmøderne. Vedrørende mail af
marts 2016 fra Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, hvoraf fremgår blandt andet, at aftalen om aktieoverdragelse ”hænger en del sammen med vores disponering om at være i SGP pt…” , var hans ophold i Singapore en 30 forretningsmæssig disposition. Hans opgaver i Singapore var tidskrævende. De projekter, der er omtalt under nærværende sag, var kun en lille del af virksomhedens projekter. Han har ikke modtaget mail af
april 2016 fra Person 44, KPMG, hvoraf fremgår blandt andet, at virksomhedens regnskabsaflæggelse kan være forkert på grund af den anvendte regnskabsmetode, og han erindrer ikke på anden måde at være blevet orienteret om dette. Han blev bekendt med Advokat 5's mail af
maj 2016, da han modtog Appellant 4's, tidligere Sagsøgte 1 mail af
maj
Han ville gerne deltage i mø-derne, der var omtalt i mailkorrespondancen. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 fandt det ikke nødvendigt, at han rejste til Danmark. Ved bestyrelsesmødet den
maj 2016 blev han bekendt med, at selskabets likviditet var mindre, end han havde anta-get, og at det var påkrævet at sælge fordringer og/eller finde nye investorer. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 arbejdede med dette. Selv blev han i Dan-mark og prøvede at fremskynde aftaler med kunder, som han mente ville kun-ne generere indtjening. Obligationsejerne gav på dette tidspunkt ikke overfor ham udtryk for, at de havde nået håbløshedstidspunktet, eller at der var tale om svindel eller udbetaling til private formål. Da det i august 2016 blev besluttet at lave en due diligence, antog han, at de ville finde en løsning. Deltagelsen af ad-vokater i processen betryggede ham i, at man ville finde en løsning. Han modt-og Vidne 12's rapport. EY´s rapport fik han først senere i forløbet. Hans mail af
oktober 2016 til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 vedrører et forlig om patentret-tigheder. Formålet var at forhindre, at der senere skulle opstå problemer med disse rettigheder. Han troede på dette tidspunkt fortsat på, at der blev fundet en løsning for virksomheden. Han slettede ikke mails, før han overdrog sin mailboks til konkursboet. Om-kring tidspunktet for konkursen gemte han sine mails på en harddisk og havde derfor adgang til dem. Efter byrettens dom har han mistet adgangen til sine mails og har derfor anmodet konkursboet om adgang til materialet. Han frem-lagde for byretten de mails, som han på det tidspunkt mente var relevante. Han og hans ægtefælle har hver især en månedlig indtægt på omkring 40.00050.000 kr. De ejer i lige sameje en fast ejendom, som de bor i. Ejendommen har en handelsværdi på ca. 4,5 mio. kr. De ejer endvidere to biler og en båd til en værdi af ca. 30.000 kr. Han vidste ikke, at det ikke var Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, men hans ægtefælle Person 11, der var medejer af Hesalight A/S. Han tjekkede ikke, hvem der ejede Luamsa Holding ApS, som sammen med hans eget selskab ejede Hesalight 31 Holding A/S. Han vidste ikke, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 tidligere var gået konkurs og havde gæld til sine kreditorer. I forbindelse med indgåelsen af aftalen om obligationslån anmodede han ved mail af
december 2014 til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, cc Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, om oriente-ring om detaljerne vedrørende denne aftale. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 forklarede ham om hovedtrækkene i aftalen umiddelbart efter indgåelsen af denne. Han husker ikke, om han blev orienteret yderligere. Han kan ikke forklare, hvorfor han an-gav datoen den
september 2014, da han underskrev bestyrelsesmødereferatet, som blev fremsendt til ham med mail af
december 2014 og returneret med hans mail af
december
Bestyrelsesmødet den
september 2014 var et ”skrivebordsmøde” . Han læste aftalen i løbet af
Han hæftede sig ved de overordnede krav og betingelser, herunder vedrørende udbetaling af udbytte, covenants og virkninger af manglende opfyldelse. Han husker ikke, om han har læst revisors bemærkninger i årsregnskabet for
halvår af 2014 om langfristede gældsforpligtelser som en væsentlig og risiko-fyldt post. Han sørgede ikke for indførelse af skriftlige retningslinjer og kontrol-ler med henblik på at sikre, at Hesalight A/S overholdt aftalen om obligations-lån. Som følge af den indbyrdes rollefordeling i ledelsen var det mere nærlig-gende, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 varetog dette. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 ud-arbejdede en politik for håndtering af modpartsrisiko, som blev fremlagt på et bestyrelsesmøde, men han husker ikke nærmere herom. Efter hans opfattelse er bestyrelsesmødereferaterne fra december 2014 og fremefter ikke fyldestgørende, men han har ikke foretaget sig yderligere i den anledning. Fra den
december 2015, hvor Advokat 1 deltog, kom der mere styr på indkaldelse og referater. Han deltog i stort set alle bestyrelsesmø-der og mener også, at han deltog i bestyrelsesmødet den
april 2016, hvor det fremgår af referatet, at han havde meldt afbud. Han korrigerede det ikke. Efter den
maj 2016 blev der ikke afholdt flere bestyrelsesmøder. Det var en hek-tisk periode. De havde drøftelser, men ikke egentlige møder. Han husker ikke at have truffet det nye bestyrelsesmedlem, Person
Ved bestyrelsesmødet i december 2015 var der ingen drøftelse eller indikation af, at der ikke var tilstrækkelig likviditet til at fortsætte driften af virksomhe-den. Hans vurdering var, at de kunne fortsætte driften - også hvis de ikke solgte noget henset til oplysningerne om en forventet cashbeholdning på 265 mio. kr. ved årets udgang og den burnrate, han regnede med. Han havde ikke overblik over selskabets forpligtelser. Han husker ikke, at han spurgte ind til oplysnin-gerne om et likviditetstræk på 143 mio. kr. i
kvartal 2015, eller at det i øvrigt blev drøftet. Han antog, at likviditetstrækket vedrørte igangværende projekter, blandt andet kontrakterne med Asolar og Udenlandsk virksomhed. Han husker ikke, om han reagerede, eller om der var drøftelser i bestyrelsen i anledning af oplysnin- 32 gen i udkast til årsregnskab for 2015, hvorefter den likvide beholdning var 202 mio. kr. ved årets udgang. De havde planlagt et bestyrelsesmøde hvert kvartal. Han ved ikke, hvorfor det næste bestyrelsesmøde først blev afholdt i april
Vedrørende det omarbejdede årsregnskab for
halvår af 2014, hvor det af ledelsesberetningen fremgår blandt andet, at det var ledelsens forventning, at den negative egenkapital på ca. 24 mio. kr. reetableredes ved egen drift, forventede de at opnå dette ved at realisere fordringer eller skaffe kapital. Der foreligger ikke noget skriftligt materiale herom. Han hæftede sig ikke ved, at der for så vidt angår anvendt regnskabspraksis var andre forhold, der skulle ændres, end metoden vedrørende indregning af omsætning. Vedrørende tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder, som i det omarbejdede regnskab udgjorde en post på ca. 12,5 mio. kr. mod før ca. 7,4 mio. kr., husker han ikke nærmere om baggrunden herfor, eller at han spurgte ind til dette. Han antog, at det vedrørte selskabets datterselskaber. Han var optaget af, at de efterlevede Erhvervsstyrel-sens afgørelse og havde i øvrigt fokus på virksomhedens aktuelle forhold. Vedrørende årsregnskabet for 2015, hvor det af ledelsesberetningen fremgår blandt andet, at det var ledelsens forventning, at den negative egenkapital på ca. 22 mio. kr. reetableredes ved egen drift, forventede de at opnå dette ved at fortsætte de tiltag, de var i gang med. Han erindrer ikke, hvorpå de baserede det anførte om, at ledelsen forventede at have likviditet til de næste 12 måne-der. Han var klar over, at de skulle reducere deres omkostninger og burnrate, hvis der skulle være likviditet til de kommende 12 måneder. Han bemærkede ikke, at tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder pr.
december 2015 udgjorde ca. 40 mio. kr. mod 12,5 mio. kr. året før. Posten blev ikke drøftet. Han har formentlig antaget, at det vedrørte datterselskaber, men han har ikke un-dersøgt hvilke, eller hvornår beløbene ville blive tilbagebetalt. Han husker ikke at have læst den del af ledelsesberetningen, hvoraf fremgår, at selskabet efter regnskabsårets afslutning havde realiseret et overskud, således at egenkapitalen nu var blevet positiv. Han var som før nævnt mest optaget af at efterleve Er-hvervsstyrelsens afgørelse. Han husker ikke at være informeret om udlån fra Hesalight A/S til kunder. Vedrørende den af EY udarbejdede pengestrømsanalyse af
oktober 2017, hvoraf blandt andet fremgår udbetaling af ca. 48 mio. kr. til kunder i 2015 og ca. 21 mio. kr. til kunder i 2016, husker han ikke, at han var klar over, at der blev udlånt beløb i denne størrelsesorden. Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 gjorde ham ikke opmærksom på anvendelsen af disse beløb. Han antog, at han som menigt bestyrelsesmedlem og ikke særligt regnskabskyndig ville blive gjort opmærksom på spørgsmål om sikring af et forsvarligt 33 kapitalberedskab af de øvrige bestyrelsesmedlemmer eller selskabets revisor. Fra medio 2015 efterspurgte han endvidere flere gange halvårsrapporter og kvartalsrapporter fra Vidne 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, men fik oplyst, at materialet ikke kunne udleveres, da det var svært at sammensætte oplysningerne på grund af indførslen af Navision. Han fik først de efterspurgte oplysninger ved bestyrelsesmødet i december
Han stolede på, at det ikke kunne lade sige gøre at sammensætte tallene indtil da, og overvejede derfor ikke at udtræde af bestyrelsen på grund af de manglende informationer. Vedrørende mail af
august 2014 fra ham til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 husker han ik-ke det i mailen omtalte forløb. Der må have været tale om et sjældent tilfælde, hvor han foreslog en model for finansiering. Hans mailkorrespondance af
august 2014 vedrører anskaffelse af et økonomisystem. Anvendelsen af økonomisystemer var ikke en del af hans daglige arbejdsområde. Vedrørende mail af
januar 2015 fra ham til Person 16 erindrer han ik-ke, hvad ”diverse udestående” var. Det kan have været bonus. Han erindrer ikke, om han vidste, at beløbet blev bogført på en mellemregning med Boghol-deriafdelingen ApS. Når han bad om penge, overlod han det bogføringsmæssi-ge til Appellant 3, tidligere Sagsøgte
Han modtog to gange 500.000 kr. til driften af virksomheden i Singapore. Han kan ikke sige, hvad beløbet på 8,5 mio. kr. omtalt i mail af
marts 2016 fra ham til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 angår. Han har ikke bedt om 9 mio. vedrørende driften af virksomheden i Singapore. Han undrede sig ikke over, at de 500.000 kr. blev udbetalt af Hesalight A/S, som det fremgår af kvitteringen for overførsel. Han mener ikke, der kan være tale om betaling for aktier, da han ikke har solgt aktier til Hesalight A/S. Vedrørende mail af
juni 2016 fra ham til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 ved han ikke, hvad der ligger i det anførte om at ”overføre min løn som nuværende sædva-ne” . Udbetaling af løn mv. fra Hesalight A/S kan have skyldtes, at Hesalight Asia Pacific Pte. Ltd. ikke havde en bankkonto. Han fremsendte et tillæg til sin direktørkontrakt med Hesalight A/S til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 den
oktober 2016, da han ikke vidste, om virksomheden ville gå konkurs. Han kunne desuden ikke finde sin kontrakt med Hesalight Asia Pacific Pte. Ltd. Da han siden fandt denne kontrakt, og da det ikke føltes rigtigt at ændre på tingene på dette tidspunkt, afstod han fra at gøre mere ved det. Bonusaftalen i hans kontrakt var ikke nærmere specificeret. Der blev ikke lavet en bonusplan. Han indgik en mundtlig aftale om bonus med Appellant 3, tidligere Sagsøgte
34 Han husker ikke, hvordan de kom frem til beløbene. Det har været drøftet, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 havde ret til bonus for kapitalfremskaffelse, men han har ikke derudover deltaget i drøftelser eller beslutninger om udbeta-ling af udbytte eller bonus. Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke ved, hvad der menes med betegnelsen ”Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4modellen” . Han er ikke ophavsmand til betegnelsen. Foreholdt mail af
september 2013 fra Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4 til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 m.fl., hvoraf fremgår blandt andet: ”Regnskabsmodel – vi anven-der Appellant 5's, tidligere Sagsøgte 4 model” , vedkendte han sig at have anvendt dette udtryk som betegnelse for produktionsmetoden. Anvendelsen af produktionsmetoden indebar, at en ordre blev indtægtsført med 30-35 % af ordrebeløbet, når ordren var afgivet, og man havde sikret, at der forelå en EKF-garanti eller anden garanti. Færdiggørelsesgraden havde ikke betydning for størrelsen af det beløb, der blev indtægtsført. Han har ofte set metoden anvendt i produktionsvirksomheder. Han mente, at Hesalight A/S kunne anvende princippet, og at det var i overensstemmelse med den dagæl-dende årsregnskabslov. Erhvervsstyrelsen var af en anden opfattelse. I dag ville han spørge Erhvervsstyrelsen inden anvendelse af metoden. Han så ikke dokumentation for, at der forelå garantier fra EKF eller andre, men stillede sig tilfreds med Appellant 3's, tidligere Sagsøgte 5 mundtlige oplysninger herom. Det blev nævnt af Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, at der kunne være andre garantier end EKF-garantier, men det blev ikke oplyst, hvilke andre garantier der kunne være tale om. Obligationsejerne var bekendt med anvendelsen af produktionsmetoden som regnskabsprincip, og det er specifikt blevet gennemgået over for PenSam. Da Revisornævnet i anden anledning gennemførte et kontrolbesøg i hans revisionsvirksomhed, blev Hesalight A/S’ regnskab gennemgået af kontrollanten, som ikke gav udtryk for, at produktionsmetoden ikke kunne anvendes. Han skrev hvert år en bemærkning i revisionspåtegningen i Hesalight A/S’ regnskab om manglende adskillelse mellem bogholderifunktionen og betalingsfunktionen. Virksomheden fik til dels rettet op på dette, blandt andet ved ansættelse af en CFO. Vedrørende revisionspåtegningen i årsregnskabet for 2013/2014, hvoraf fremgår blandt andet, at revisor under revisionen ikke er stødt på forhold eller indika-tioner på, at personer i direktionen eller bestyrelsen har begået økonomisk kri- 35 minalitet, var grundlaget for denne påtegning almindelige bogholderimæssige afstemninger. Der blev næppe foretaget anden kontrol af dette forhold. Som forklaret for byretten foretog han i forbindelse med årsregnskabet for 2015 en ”kvalitetstest” af kontrakterne. Kvalitetstesten bestod i udførelse af sædvan-lig revision under anvendelse af revisionssystemet, uden at det gav anledning til bemærkninger til kontrakterne i systemet. Det var Vidne 3, der stod for revisionen. Kvalitetstesten var til dels en test af, at kontrakterne indgik i regnskaberne. Det var en forudsætning for hans revisionspåtegning, at virksomheden var mere tilbageholdende med at tage ordrer ind i 2016, hvilket han gav udtryk for over for bestyrelsen. Appellant 4's, tidligere Sagsøgte 1 bonusaftale var medtaget i årsregnskabet som en finansierings-omkostning. Han så ikke aftaledokumentation for beløbet. Han har ikke læst virksomhedsbeskrivelsen, hvorefter bestyrelsen ikke havde ret til bonus. Belø-bet er formentlig posteret som en finansieringsomkostning efter anvisning fra Appellant 3, tidligere Sagsøgte
Han var bekendt med, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 tog penge ud af Bogholderiafdelin-gen ApS. Han var ikke bekendt med, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 – ud over småbeløb – tog penge ud af Hesalight A/S. Han har ikke set noget kontraktgrundlag herfor. Da han i 2014-2015 blev opmærksom på, at Hesalight A/S afholdt mindre beløb for Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, omposterede han beløbene til mellemregningskontoen med Bogholderiafdelingen ApS. Der var tale om beløb på mindre end 50.000 kr. pr. postering. Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke har anden uddannelse end studentereksamen, men han har været administrerende direk-tør i et børsnoteret selskab og har været med i omkring 40 virksomheder. Han indtrådte i bestyrelsen i Hesalight A/S den
november 2015, og det var også på det tidspunkt, han reelt startede med at arbejde for virksomheden. Han ved ikke, hvorfor han i en mail af
februar 2016 til Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 skrev, at han nu havde været i gang i 5 måneder. Den
september 2015 var de stadig i forhandlinger om konkurrenceklausuler mv., så der var han ikke tiltrådt endnu. Han modtog ikke materiale om virksomheden, før han indtrådte i bestyrelsen, og han deltog ikke i bestyrelsesmøder inden december
Det materiale, han bad om i sin mail af
juni 2015, modtog han således ikke. Han bad ikke om at få interne instrukser for kontrol eller forretningsorden, kontrakter, pengestrømsanalyser mv. Det ville han gøre i dag. Da han blev introduceret for Hesalight A/S, fik han præsenteret aftalerne med EKF som en salgsmetode, virksomheden brugte. Han kendte i forvejen til salgsmaterialet og metoden, da han 36 havde arbejdet som agent for Hesalight A/S. I hans tid som agent var der blevet lukket to ordrer, en til en dansk og en til en nederlandsk virksomhed. Kunderne var tilfredse, og han havde et positivt indtryk af forretningsformen. Forventningen var, at der skulle holdes ca. 4 bestyrelsesmøder om året, hvad han fandt passende. Bestyrelsesmødet den
december 2015 var hans første, og han vidste ikke, at selskabet ikke havde haft en forretningsorden inden. Han havde opfattelsen af, at forretningsordenen, der blev godkendt på mødet, adresserede selskabets risi-ci og tog højde for, at bestyrelsen skulle kunne kontrollere direktøren. Han havde også opfattelsen af, at Hesalight A/S var en veldrevet virksomhed. Mødet var ret kort. Budgettet blev kort gennemgået. Han havde ingen spørgsmål. Han var tilbageholdende, da han var ny og lyttede til de øvrige bestyrelsesmedlem-mer. Han trådte ind i en virksomhed, som havde opnået rigtig gode resultater og med betydelige obligationslån. Han regnede med, at obligationsejerne havde været godt inde i kontrakterne, når de lånte Hesalight A/S så mange penge. Han havde dog også fornemmelsen af, at virksomheden stadig var på et startupniveau. Advokat 1 og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1, som også var advokat, deltog på alle bestyrelsesmøder, og han havde generelt en god fornemmelse. Han mener ikke, at lånet til Virksomhed ApS 2 på 25 mio. kr. blev drøftet særligt indgående på mødet. Han tror ikke, at der blev spurgt ind til materialet udsendt til mødet, hvoraf det fremgår, at Lykkegårdsvej 13 ” er anskaffet den
september 2015 for 1.800.000 kr.” , og Lykkegårdsvej 11 ” er anskaffet
december 2015 for 5.000.000 kr. ” . Han ved ikke, hvorfor Hesalight A/S skulle have en in-teresse i, hvem der lejede ejendommen ud til dem, men spurgte ikke nærmere ind til dette. Han husker ikke, om Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 var til stede på mødet, da lånet til Virksomhed ApS 2 blev drøftet. Han sendte sin mail af
marts 2016 til Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 for at få et overblik over virksomheden. Det var en hektisk periode, og han nåede aldrig at få det materi-ale, han efterspurgte. Bestyrelsesmødet den
marts 2016 var et telefonmøde. Han mener ikke, at obligationsejerne var med. Han har ikke haft møde med Erhvervsstyrelsen eller obligationsejerne. Han tror i øvrigt ikke, at spørgsmålet om modpartsrisiko blev drøftet på mødet. Inden bestyrelsesmødet den
april 2016 traf han aftale med Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 om, at han skulle stå for en del af det interne arbejde, så salgsafdelingen kunne koncentrere sig om i stedet at prioritere kunderne. Han nåede i alt at fakturere for 240.000 kr., men har kun fået udbetalt 160.000 kr. Han rykkede for betaling af udestående fakturaer. Han var irriteret over, at han ikke fik afregning. Han var ikke bevidst om, at andre kreditorer ikke fik deres penge. 37 I april 2016 var det nok kommet frem, at Hesalight A/S ikke benyttede sig af EKFgarantier, men han forstod det således, at man havde bedt EKF om at fore-tage kreditvurderinger, som man så henholdt sig til. Han havde på dette tids-punkt ikke set PwC’s redegørelse af
marts 2015 til Hesalight A/S om EKF-finansierede projekter. Efter henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen var han meget optaget af, at de skulle omarbejde regnskabet. Det var vigtigt at gøre det om. I de selskaber, han tidligere var tilknyttet, havde han altid arbejdet efter at fakturere ved levering af produkt. Han gik ud fra, at obligationsejerne kendte til regnskabsprincipperne, som Hesalight A/S havde brugt. Han havde desuden en forventning om, at samtlige veksler kunne sælges fra, og at likviditetsudfordringerne alene skyldtes en periodeforskydning. I marts 2016 fik han statusopdateringer fra drøftel-serne med obligationsejerne. I maj 2016 modtog han Hesalight A/S’ budget for 2016-2018 fra Appellant 3, tidligere Sagsøgte
Han husker ikke, om han undrede sig over, at han ikke havde modtaget dette budget allerede i december
Han var ikke bevidst om, at Hesalight A/S havde optaget et lån på ca. 900 mio. kr. i marts
Han vidste, at der havde været bestræbelser på at foretage lånoptagelse og havde en klar forventning om, at der ville blive frigjort midler som følge af de store kundeordrer. Han havde fuld tillid til Appellant 3, tidligere Sagsøgte
Han husker ikke, om han var overra-sket, da han blev præsenteret for et estimat på, at Hesalight A/S ville modtage 100 mio. euro i juni
Han regnede med, at beløbet ville komme ind fra in-vestorer. Når han valgte at udtræde af bestyrelsen, skyldtes det, at hans rolle i selskabet var udspillet, når det ikke længere var muligt at skabe stor vækst. Det var op-rindeligt formålet med, at han var trådt ind i Hesalight A/S. Efter den negative presseomtale og forløbet med obligationsejerne, var der ikke længere potentiale for at skabe vækst. Hertil kom, at bogføringen og regnskabsudfærdigelsen ikke var i overensstemmelse med lovgivningen. Han havde ikke indblik i Hesalight A/S’ bogføring, men regnskabsmaterialet blev underkendt af Erhvervsstyrelsen og var dermed ikke acceptabelt. Der var heller ikke et stort complianceapparat. Han havde ikke kendskab til, om der fandtes procedurer om sikkerhed og kon-trol, herunder om bestyrelsen førte kontrol med direktøren. Virksomhedsdrif-ten var meget speciel. Det var – i bagklogskabens lys – ikke tilfredsstillende. Det var også derfor, han i marts 2016 begyndte at spørge mere indgående ind til forholdene. Adspurgt vedrørende budget og beregningen af pengestrømmene i 2015 og 2016 forklarede han, at justeringen (adjustments) i skemaet for den beregnede pengestrøm i 2015 på ca. 42 mio. og i budgettet for 2016 på ca. 90 mio. kr. ikke ser normalt ud, men at han ikke umiddelbart ved, hvad der menes med tallene. 38 Han kan heller ikke nærmere forklare, hvad det er for rentetal, der udligner hinanden i budgettet for
Han spurgte ikke nærmere ind til dette, da han modtog tallene. Vidne 6 Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at han stadigvæk er an-sat i PenSam, nu som chief portfolio manager. Omkring Hesalight A/S’ incitamentsstruktur forklarede han, at det var opfattel-sen hos PenSam, at fokus var på at bevare værdierne i selskabet, hvilket blev vurderet positivt fra kreditorernes side. Havde de vidst, at Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 hav-de krav på en bonus på 1 pct. af kapitalfrembringelsen, ville de næppe have været positivt stemt for en sådan aftale. Det var vigtigt, at pengene blev i virksomhedens drift. Det er rigtigt, at PenSam godt vidste, at der var et halvårsregnskab på vej, inden de udbetalte den første tranche. Den kommercielle interesse gik på, at der var salgsaftaler på vej. Der skulle bruges en finansieringsaftale eller noget kapital, der kunne sikre likviditeten til at sætte ordrer i gang. PenSam opfattede Hesalight A/S’ bogføringspraksis således, at der skete afregning, før der var sket levering. Pga. den måde, man solgte varerne på, var de dog tilstrækkelig trygge ved ordningen. De blev orienteret herom på et møde med revisor og ledelsen, dvs. Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 af Hesalight A/S. De ønskede ikke at gå alt for dybt ind i Hesalight A/S’ finansielle forhold, da det kunne betyde, at de ville blive anset som insidere ved køb af børsnotere-de obligationer i selskabet. Man må ikke besidde viden, som kan anses for insi-derviden. Det var derfor ideen, at de ikke ville have mere viden end resten af markedet. Den ”due diligence” de foretog, var baseret på det materiale, de modtog fra selskabet, dvs. regnskaber og markedsrapporter. Det var det mate-riale, der blev præsenteret for mulige investorer. De gik endvidere ud fra, at Dansk OTC havde lavet en due diligence. Derimod er det usædvanligt at se bestyrelsesmødereferater, ansættelseskontrakter eller kundekontrakter, når der investeres i børsnoterede obligationer, og det gjorde PenSam heller ikke i Hesalight A/S. På et tidspunkt i foråret 2016 blev de imidlertid bekymrede for, om tingene nu også var, som de havde forventet, og de følte et behov for at komme til bunds i sagen. Det var pga. de kritiske artikler i pressen, at de blev opmærksomme på, at der var noget, der ikke var, som det skulle være. Deres nærmere granskning af Hesalight A/S medførte, at de opnåede den insiderviden, som de oprindeligt havde ønsket ikke at få, men der var så meget usikkerhed om, hvorvidt obliga-tionerne overhovedet havde en værdi, og de måtte opgive tanken om at tjene på 39 børsnoterede obligationer i Hesalight A/S. Obligationerne nåede derfor ikke at blive børsnoteret. Som anført i byretten, er det muligt at se på EKF’s hjemmeside, hvilke garantier der er udstedt. Han ved ikke, hvorfor PenSam ikke kontrollerede, om garanti-erne var udstedt. Omkring redegørelsen til SØIK vedrørende PenSams investering i Hesalight A/S forklarede han, at de udarbejdede redegørelsen på opfordring fra SØIK. Han ved ikke, hvorfra de vidste, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 ejede 85% af Hesalight A/S. Det var noget, de fik oplyst af Hesalight A/S, og ikke noget de selv undersøgte. Som anført i redegørelsen modtog PenSam fra Hesalight A/S noget informationsmateriale fra november 2014, hvor Hesalight A/S præsenterede nogle planlagte elementer i governancestrukturen. De lagde ved deres beslutning om långivning vægt på tiltagene og fulgte op på dele af forslagene. F.eks. blev der an-sat en ny CFO, og revisionen blev også drøftet løbende. Det med revisoren blev nævnt flere gange på møder mv. mellem Hesalight A/S og obligationsejerne. Beskeden fra Hesalight A/S var, at det var noget, man arbejdede på. De spørgsmål, som det anføres i redegørelsen, at PenSam stillede til Hesalight A/S forud for mødet den
december 2014, blev besvaret tilfredsstillende på mødet. De havde i december 2015 stadig et håb om, at obligationen kunne noteres, og det var aftalt, at de arbejdede på, at det kunne ske. Han husker ikke, hvorfor de ikke nåede at notere selskabets obligation. I marts måned 2016 havde de imid-lertid af forskellige årsager ikke længere tiltro til de oplysninger, de havde fået og fik fra Hesalight A/S. Mange af de oplysninger, Hesalight A/S havde givet dem i det oprindelige materiale, holdt ikke vand. Herudover fandt de ud af, at Hesalight A/S ikke gjorde brug af EKF-garantier, hvad der ellers var forudsat. Det var også svært at få en relevant dialog med selskabet. Der var behov for at få en ekstern part ind, så de kunne få en forståelse af, hvad der var op og ned. De havde tillid til, at et af de store revisionsfirmaer, som de kendte, kunne ska-be denne oplysning. Der var også behov for klare retningslinjer for, hvordan man styrede risici. Tidligere havde de tillid til, at selskabet havde styr på pro-cesserne. Vidne 2 Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han i dag er ansat som seniormanager i Nuuday og finansdirektør i Hiper. Hans arbejdsopgaver som financial controller i Hesalight A/S var ikke nærmerede definerede, og han måtte selv udfylde rollen. Han beskæftigede sig hovedsageligt med oprydning 40 og koordinering og foretog herunder en gennemgang af kundekontrakterne, oprettede datterselskaber og stod for noget fakturering. Han vil tro, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 varetog økonomifunktionen, før han og Vidne 1 blev ansat. Han var ikke bekendt med, at Bogholderiafdelingen ApS fik ca. 400.000 kr. månedligt for at yde regnskabsmæssig assistance til økonomiafdelingen. En sådan betaling svarede ikke til den bistand, som Person 16 ydede, idet han ar-bejdede som konsulent i virksomheden 1-2 dage om ugen, og kvaliteten af hans arbejde var ikke høj. Gennemgangen af kundekontrakterne havde til formål at fastslå blandt andet, hvem kunderne var, hvilke forpligtelser og tilgodehavender virksomheden havde, samt hvilke sikkerhedsstillelser der forelå. Han fik ingen forklaring på, hvorfor der manglede overblik over disse forhold, da han begyndte i virksom-heden. Der var kontrakter affattet på blandt andet italiensk og slovensk, uun-derskrevne kontrakter og kontrakter, som han ikke kunne finde, men hvor der f.eks. fandtes en bestillingsseddel uden angivelse af leverings-og betalingsbe-tingelser. Sælgerne vidste ikke altid, hvad de havde solgt. F.eks. havde man i en kontrakt påtaget sig vedligeholdelse af elledninger i jorden. Endvidere havde ingen af sælgerne det fornødne kendskab til finansiering, og der var f.eks. ikke taget højde for valutakursrisikoen, hvor det var relevant. Som agent for Hesalight A/S fik man en salgskommission i størrelsesordenen 6-8 % af ordrebeløbet og som underagent 2-4 %. Salgskommissionen blev uanset indholdet af agentaftalen udbetalt, når en aftale var underskrevet og ikke først på faktureringstidspunktet. Det var i sidste ende Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, der traf be-slutning herom. Han var involveret i alle kontrakter til en værdi over 10.000 euro. Der var ingen skriftlige retningslinjer for sikkerhedsstillelse og risikovurdering. Man ville som udgangspunkt gerne have bill of exhange, men andet kunne også accepteres. Man tjekkede kundernes kreditvurdering hos Dun & Bradstreet, men hvis en kunde ”lyste rødt” , svarende til en dårlig rating, indgik man alligevel aftalen. Han antager, at man gerne ville have omsætningen, og derfor indgik aftalen på trods af ratingen. Der blev ham bekendt ikke ydet EKF-garantier i den periode, hvor han var an-sat. Hesalight A/S forsøgte at få EKF-garantier i 2015 og 2016, men anmodnin-gerne herom blev alle afvist af EKF, som ikke var villig til at påtage sig risikoen. Anmodningerne om garanti blev som hovedregel indsendt til EKF, før indgåel-se af en kontrakt, men det er også sket, at en anmodning er indsendt til EKF efterfølgende. Hesalight A/S indgik aftalerne, selv om EKF afviste at stille garanti. Han har ikke nærmere kendskab til baggrunden herfor. 41 Han ved ikke, hvorfor Vidne 1 blev afskediget. Efter Vidne 1's afskedigelse var Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 økonomidirektør i Hesalight A/S. Det blev udadtil kommunikeret, at Vidne 2 var økonomidirektør, selv om han reelt ikke var det. Om baggrunden herfor sagde Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 til ham, at han skulle have en økonomidirektør stående på papirerne, men at det ikke havde nogen praktisk betydning. Internt i Hesalight A/S vidste man, at Vidne 2 reelt ikke var økonomidirektør. Han var ikke med til bestyrelsesmø-der og rapporterede ikke til bestyrelsen i denne periode. Ingen i bestyrelsen agerede efter, at han var økonomidirektør, eller spurgte, hvorfor han blev præ-senteret som økonomidirektør udadtil. Vidne 3 var i en periode ansat i både Hesalight A/S og Appellant 5's, tidligere Sagsøgte 4 revisionsvirksomhed, hvilket er usædvanligt. Ham bekendt stillede ingen af bestyrelsesmedlemmerne spørgsmål hertil. Vedrørende mail af
marts 2016 fra Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 til blandt andet Vidne 2 var det på dette tidspunkt gået op for ledelsen, at man havde indgået en kontrakt, som var i strid med forpligtelserne i aftalen om obligationslån, hvorfor man iværksatte en gennemgang af kontrakterne. Der var ham bekendt ingen retningslinjer eller intern kontrol med henblik på at sikre, at virksomheden overholdt aftalen om obligationslån. Forevist bilag vedhæftet Appellant 4's, tidligere Sagsøgte 1 mail af
april 2016 vedrørende dagsorden til bestyrelsesmøde mv. er det den af ham udarbejdede oversigt over kontrakter med angivelse af blandt andet kunde, ordretidspunkt, omsætning og sikkerhed. Promissory notes var en type sikkerhed, som blev anvendt på Bal-kan. Oplysningen herom havde man fra virksomhedens sælger på Balkan. I 2015 blev der som nævnt ikke stillet EKF- garantier. Vedrørende mail af
juni 2016 fra Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, cc blandt andet Vidne 2, var baggrunden for denne mail efter hans opfattelse, at virksomheden var ved at løbe tør for likviditet. Det begyndte omkring marts 2016, så vidt han husker. Når der blev indgået en kundekontrakt, blev leveringstidspunktet og tidspunktet for forventet betaling ikke fastlagt. Han blev interviewet i forbindelse med EY’s due diligence rapport og bistod med at finde materiale. Han er overordnet enig i indholdet af rapporten. Han var ikke i dialog med investorgruppen i juni
Han har bidraget til den af statsautoriseret revisor Person 60, BDO, udarbejdede balance pr.
september 2016, idet han blandt andet har bistået med indblik i kontrakterne. Balancen skulle anvendes til at vurdere muligheden for en rekonstruktion. Balancen var ikke udtryk for et endeligt resultat. Virk-somheden havde således ikke tilgodehavender for over 400 mio. kr. Tilgodeha- 42 vendet hos Udenlandsk virksomhed, som er angivet til 214 mio. kr., skulle blandt andet nedskrives væsentligt for at tage højde for tab på denne kontrakt. Hesalight A/S havde ud over småbeløb ikke modtaget betaling fra Udenlandsk virksomhed. Han informerede Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 både mundtligt og skriftligt om de forhold, som han observerede i virksomheden. Vidne 13 Vidne 13 har forklaret blandt andet, at han er uddannet datalog og i dag er ansat i PwC. Forud herfor var han fra 2015 til 2021 ansat i EY. Han har i en årrække beskæftiget sig med forensic technology, som vedrører bevissikring og analyse af elektroniske beviser. I juli 2016 blev EY anmodet om at foretage en undersøgelse vedrørende Hesa-light A/S. Han udførte i den forbindelse nogle tekniske opgaver vedrørende dataanalyse. Han er bekendt med, at det blev konstateret, at nogle kontrakter var mangelfulde eller ikke til stede, men kender i øvrigt ikke nærmere til dette forløb. I forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen af Hesalight A/S i november 2016 blev han af advokat Henrik Selchau Poulsen og Advokat 7 anmodet om at foretage bevissikring. Baggrunden var en be-kymring for, at der kunne forsvinde materiale samt et ønske om at sikre elek-troniske aktiver, herunder programmel. EY havde erfaring med denne type op-gave. Han var til stede i virksomheden fra den
november 2016, til bevissikringen var tilendebragt. Vidne 5, som var it-ansvarlig, var ikke til stede den
november 2016, men deltog i en telefonisk drøftelse, hvor det blev kortlagt, hvilket materiale der skulle sikres. De fik uhindret adgang ti IT-systemet, og Vidne 5 var samarbejdsvillig. Sikringen af materiale var tilrettelagt under hensyn til, at virksomheden var i en rekonstruktionsfase, og de sikrede f.eks. ikke medarbejdernes personlige laptops. Sikringen af mails, der krævede Vidne 5's tilstedeværelse, blev iværksat den
november 2016, og den
eller
november 2016 hentede de materialet ned og eksporterede det til eksterne medier. De eksporterede alle mails på systemet uden filter vedrørende periode eller andet til en mailboks for hver bruger. Det sikrede materiale blev lagt ud på eksterne diske, forseglet og krypteret og udleveret til rekonstruktø-ren. Det var dette materiale, der blev udleveret til SØIK og konkursboet. De sikrede i alt 302 mailbokse. Han mindes ikke, at der var tegn på, at nogen hav-de forsøgt at slette deres mailboks. De havde selv kun adgang til mailene, mens de blev sikret. Han kan ikke sige, hvorfor der alene er fundet få mails fra 2015 i Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 mailboks. Der kan ikke være forsvundet mails i forbindelse med datasik-ringen. Det kan identificeres under de enkelte trin i processen og til sidst i pro- 43 cessen via en checksum, om der sker fejl, og det var ikke tilfældet her. Efter hans opfattelse er alle mails, der var på systemet, hentet og sikret. Det kan konstateres ved gennemgang af andre mailbokse, som er sikret i forbindelse med sagen, at Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 har sendt og modtaget yderligere mails i
Der kan være tale om, at mails fra 2015 er slettet fra Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 mail-konto. Et system kan være sat op, så mails ikke kan slettes, men det var ikke tilfældet hos Hesalight A/S. Mailsystemet vil som standard være sat op, så slet-tet post placeres i en folder i systemet i 30 dage, før det slettes endeligt. I denne periode vil it-afdelingen kunne genskabe den slettede post. Mails kan gå tabt i forbindelse med konvertering, hvis en virksomhed skifter mailsystem. Ham bekendt skiftede Hesalight A/S ikke mailsystem i den relevante periode. I forbindelse med datasikringen blev de i EY ikke opmærksomme på, at der for Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 manglede mails fra
De foretager ikke en generel undersø-gelse af, om der er er ”huller” i en mailkonto. Hvis de har søgt efter en specifik mail, som Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 var modtager eller afsender af, og fundet den i en an-dens mailboks, vil de ikke have hæftet sig ved, om den manglede hos Appellant 2, tidligere Sagsøgte
SØIK har ikke over for dem gjort opmærksom på, at de udleverede mailkonti var ufuldstændige, og hverken rekonstruktøren eller konkursboet har i forbindelse med den indledende bobehandling rettet henvendelse om mang-lende mails. Vidne 10 Vidne 10's supplerende forklaring har i det væsentligste været sammen-faldende med hans forklaring for byretten. Han har endvidere forklaret bl.a., at EY kom ind i sagen efter aftale med Pen-Sam. Det var i april, maj eller juni
De startede nok ud med en desktopana-lyse, dvs. en analyse, hvor der tages udgangspunkt i offentligt tilgængeligt ma-teriale, som blev afsluttet den
maj
Om EYs rapport af
august 2016 har han forklaret, at materialet, de fik fra Hesalight A/S, var ufuldstændigt. De havde generelt vanskeligt ved at verifice-re materialet, men måtte basere sig på det, som de fik oplyst af Hesalight A/S. En del af kontraktmaterialet var endvidere på italiensk. Ved opstarten var der et møde med Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5, men de var ikke i stand til at finde hoved eller hale i, hvad han sagde. De havde en kontakt til KPMG, som var i gang med udkastet til
juni 2016regnskabet. KPMG var tænkt som de nye revisorer for Hesalight A/S. KPMG kunne ikke dele så meget information med dem, da de ikke var så langt i deres arbejde. De havde sendt en kravsspecifikation til selskabet, som de stort set ikke havde fået respons på. 44 Han havde ikke dialog med Appellant 4, tidligere Sagsøgte 1 eller Appellant 2, tidligere Sagsøgte
En enkelt af hans medarbejdere havde et enkelt møde med Appellant 5, tidligere Sagsøgte 4, men det kom der ikke noget ud af. Da de lavede pengestrømsanalysen efter, at Hesalight A/S var taget under konkursbehandling, havde de fuld adgang til materialet i boet. De tog udgangs-punkt i selskabets egen bogføring, men det var meget svært at følge, hvordan pengene var flydt ud af selskabet. Bilagsmaterialet var også ufuldstændigt. De kunne dog konstatere, at de udlån, Hesalight A/S havde til visse kunder, gav en lavere rente end den, som Hesalight A/S betalte til obligationsejerne, hvilket i sagens natur var en underskudsforretning. Anbringender Parterne har fremlagt opsummerende, koncentrerede processkrifter indehol-dende parternes hovedanbringender. Disse opsummerende processkrifter, som citeres nedenfor, supplerer parternes mere uddybede påstandsdokumenter, der også er fremlagt i sagen, og gengiver i fornødent omfang de anbringender, som parterne har gjort gældende i påstandsdokumenterne og under hovedforhand-lingen. Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 har i sit opsummerende, koncentrerede processkrift af
december 2022 anført bl.a.: ”HJEMVISNING Til støtte for påstand om hjemvisning gøres det gældende, at forhandlingsmaksimen er grundpillen ved afgørelsen af borgerlige sa-ger, og den er tilsidesat i en sådan grad, at sagen skal hjemvises til Retten i Roskilde til fornyet behandling. Kernen i forhandlingsmaksimen er, at det er et processuelt princip for civile sager, at parterne binder retten ved deres procesførelse. Procesførelsen er rammerne for retsafgørelsen, og retten kan ikke ta-ge hensyn til beviser eller omstændigheder, der ikke er ført for ret-ten, under sagen. Parterne har med andre ord dispositionsret over sagsgenstanden. Reglen er udtrykt i retsplejelovens § 338, der lyder: “Retten kan ikke tilkende en part mere, end han har påstået, og kan kun tage hensyn til anbringender, som parten har gjort gældende, eller som ikke kan frafaldes.” 45 Byretten … anfører på side 531 …, at der ikke er grundlag for at sta-tuere, at Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 vidste, at Appellant 3, tidligere Sagsøgte 5 falsk foregav, at der var indgået meget store ordrer med Starbucks og CPL, men byretten anfører på side 531 …: “Den manglende realitet af Starbucks og CPL ordrerne må på mange måder have været synlige på Hesalights lager og andre steder i organisationen. Opfyldelsen af så store ordrer ville have været en stor logistisk opgave. Stilheden må have været en afgørende indikation på, at noget var galt.” Kontrakterne med Starbucks og CPL er ikke fremlagt under sagen, og herved indgår i byrettens begrundelse forhold, som ikke har væ-ret fremlagt som beviser under sagen, og som sagsøgeren ikke har procederet på. De personer relateret til Starbucks som er omtalt i dommen på side 100 …, Person 14, “en mand ved navn Person 15” , Person 7 og “en kvindelig advokat for Starbucks, som kom fra kontoret i Am-sterdam” har ikke været indkaldt som vidner under sagen i byretten. Der henvises i øvrigt til det anførte i påstandsdokumentet ff. på side 6 FRIFINDELSE Bevisets stilling og bevisbedømmelsen På konkurstidspunktet har Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 iht. pligten i konkursloven § 100, jf. § 105 stillet sin mailkonto til rådighed for konkursboet, og konkursboet har gennem Ernst & Young taget skridt til at tage sikkerhedskopier af den. Det ligger fast …, at der for hele 2015 i Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 mailkonto i sendt post kun var mails fra
juli 2015, dog blot enkelte mails før den 5-9-
I al væsentlighed har vi derfor for 2015 kun kunne få adgang til mails for perioden 5-9-2015 og frem. Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 har under strafansvar forklaret, at han ikke har slettet e-mails, og det kan næppe afgøres med sikkerhed hvad der er sket. Advokatfirma 1 har ifølge egne oplysninger i cirkulæreskrivelse til skifteretten … fået et salær med op til DKK 27 mio for nærværende sags førelse alene for byretten. 46 Med et salær på indtil DKK 27 mio må det også kunne lægges til grund, at Advokatfirma 1's medarbejdere har gennemgået de sagsøgtes mailbokse forud for sagens anlæg, herunder for at vurdere grundlaget for at rejse et krav på DKK 200 mio. og for at finde argu-menter til støtte for påstanden. Konkursboet har ikke i processkrifterne for byretten anført, at der i Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 mailboks manglede mails for størsteparten af 2015, som var det mest aktive år i Hesalight. Det ville ellers være et stærkt processuelt argument. Derfor må det også kunne læ

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:OLR:2023:BS0000002748 Landsretten har stadfæstet byrettens dom for så vidt angår Appellant 1, tidligere Sagsøgte 3 i sag om, hvorvidt konkursb