ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000191 HistoriskDokument

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Afsagt den

1. september 2017 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer, M. Stassen og Gerd Sinding (kst.)).
3. afd. kære nr. S-2078-17: Anklagemyndigheden mod Domfældte CPR nr. (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, besk.) Anklagemyndigheden har kæret Retten på Frederiksbergs kendelse af
4. juli 2017 (SS 3830/2017), hvorved udvisningen af Domfældte ophæves. Anklagemyndigheden har under kæremålet nedlagt påstand som for byretten om principalt, at Domfældtes anmodning om ophævelse af udvisningen afvises, idet der endnu ikke er fastsat nogen dato for udvisningen, subsidiært at udvisningen opretholdes. Domfældte har nedlagt påstand om stadfæstelse. Kæremålet har været mundtligt forhandlet. Af en udtalelse af
5. juni 2017 fra Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) fremgår blandt andet: -2”Den
6. november 2016 blev udlændingen eftersøgt med henblik på foretagelse af sigtelse for manglende overholdelse af opholdspligt samt bopælskonstatering. Eftersøgningen ses aflyst den
7. maj
8. UCN har den
9. februar 2017 til Midt- og Vestjyllands Politi anmeldt udlændingen for manglende overholdelse af meldepligt 9 gange i november 2016 og 13 gange i december
10. Udlændingen blev i den forbindelse eftersøgt til afhøring og sigtelse
11. februar
12. Eftersøgningen ses aflyst den
13. maj
14. Udlændingestyrelsen traf den
15. april 2017 afgørelse om, at udlændingen har pligt til at give underretning til udrejsecenter Kærshovedgård, hvis han opholder sig uden for udrejsecenteret mellem kl. 23.00 og kl. 06.
16. Det fremgår af afgørelsen, at udlændingen har overskredet sin indflytningsdato til udrejsecentret den
17. november 2016 og at styrelsen derfor den
18. november 2016 har politianmeldt ham for manglende overholdelse af opholdspligten. UCN har den
19. april 2017 til Midt- og Vestjyllands Politi anmeldt udlændingen for manglende overholdelse af meldepligt 13 gange i januar 2017, 12 gange i februar 2017 og 14 gange i marts
20. Udlændingen blev i den forbindelse eftersøgt til afhøring og sigtelse den
21. maj
22. Eftersøgningen ses aflyst igen samme dag. Vedrørende udsendelse af udlændingen kan UCN oplyse, at udlændingen ikke er i besiddelse af pas eller ID-dokumenter, og at udlændingen har oplyst til UCN, at han ikke ønsker at medvirke til udsendelse til Ghana. Udlændingen medvirkede imidlertid til en fremstilling på den ghanesiske ambassade den
23. august 2016 med henblik på identifikation samt udstedelse af rejsedokument. UCN afventer fortsat svar fra den ghanesiske ambassade. … Herudover bemærkes, at ghanesere, der er identificeret og medvirker til udsendelsen ved bl.a. aktivt at indhente den fornødne dokumentation, normalt vil kunne udsendes til Ghana indenfor en rimelig tidshorisont alt efter de konkrete omstændigheder i sagen. … UCN kan fortsat ikke oplyse nærmere om tidshorisonten for udsendelse af udlændingen til Ghana.” Landsrettens begrundelse og resultat Udlændingelovens § 50, stk. 1, der fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 473 af
24. juli 1998, er affattet i overensstemmelse med et forslag fra Udvisningsudvalget, hvorom det i betænkning 1326/1997, side 765-66 hedder blandt andet: -3- ” Udvalget har overvejet adgangen til fornyet domstolsprøvelse af en udvisningsbeslutning efter udlændingelovens §
25. Bestemmelsen i § 50 sikrer en udvist udlænding adgang til ved domstolene at få prøvet betydningen af omstændigheder, der er indtrådt efter beslutningen om udvisning, og som - hvis de havde foreligget på tidspunktet for afgørelsen om udvisning - kunne have ført til et andet resultat. Efter de gældende regler vil en udlænding, der er idømt en længerevarende frihedsstraf, have mulighed for [at] fremsætte begæring om en sådan prøvelse 2 gange. Der henvises herom til gennemgangen af reglerne i kapitel
26. Udvalget har overvejet muligheden for at begrænse prøvelsesadgangen til én prøvelse, uden at den retssikkerhedsgaranti, som ligger i denne ekstra prøvelse, forringes. Retssikkerhedsgarantien i prøvelsesadgangen består i, at alle ændringer i udlændingens forhold, som eventuelt kunne begrunde en ændret vurdering, er prøvet på tidspunktet for udsendelsen. Ved en begrænsning af prøvelsesadgangen til én prøvelse, bør prøvelsen derfor lægges i tæt tidsmæssig tilknytning til tidspunktet for udlændingens løsladelse med henblik på udvisning. Derved mindskes sandsynligheden for, at der i et tidsrum mellem prøvelsen og effektueringen af udvisningen sker væsentlige, relevante ændringer i udlændingens personlige forhold. Udvalget er opmærksom på, at udlændingen kan have en interesse i en tidligere prøvelse for at få afklaret sin opholdsretlige status her i landet, men finder ikke dette hensyn så tungtvejende, at dette alene kan begrunde opretholdelsen af to prøvelsesmuligheder. Lægges tidspunktet for prøvelsen i tæt tilknytning til løsladelsestidspunktet, således at det herved sikres, at prøvelsen kommer til at omfatte forhold, der er aktuelle på tidspunktet for udsendelsen, har udvalget ikke retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en ordning, hvorefter der alene bliver adgang til én prøvelse efter §
27. For at modvirke, at prøvelsen kunne anvendes som et middel til at modvirke effektueringen af udvisningen, finder udvalget, at der bør fastsættes tidsfrister for fremsættelsen af en begæring om prøvelse. Udvalget har i kapitel 19 formuleret et forslag til ændring af § 50, hvorefter der er adgang til én retlig prøvelse af udvisningsbeslutningen i nær tidsmæssig tilknytning til (prøve)løsladelsestidspunktet, således at begæring om fornyet prøvelse kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, hvor udvisningen kan forventes effektueret.” Det fremgår af sagen, at der ikke er fastsat nogen dato for udsendelsen af Domfældte , og at dette til dels skyldes Domfældtes egne forhold, idet Domfældte ikke er i besiddelse -4- af pas eller ID-dokumenter og overfor Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) har oplyst, at han ikke ønsker at medvirke til udsendelse til Ghana. Under disse omstændigheder, hvor tidshorisonten for udsendelsen er uvis, samt under henvisning til det i forarbejderne til udlændingelovens § 50 anførte finder landsretten ikke, at Domfældte på nuværende tidspunkt har krav på at få prøvet spørgsmålet om udvisningens ophævelse. Landsretten tager derfor anklagemyndighedens principale påstand til følge og ændrer byrettens kendelse, således at Domfældtes anmodning om ophævelse af udvisningen for tiden afvises. T h i b e s t e m m e s: Domfældtes anmodning om ophævelse af udvisningen afvises. Domfældte betaler sagens omkostninger.