VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. maj 2022 Sag BS-12/2012-VLR (4. afdeling) HHU ApS under konkurs v/ BEI ApS (selv) mod Skatteministeriet (advokat Søren Horsbøl Jensen og advokat Robert Andersen) og

§ 69, stk. 1............................................................................356 HHU Ap

S´ subsidiære påstand..........................................................................357 Konklusion........................................................................................................357 Sagsomkostninger.............................................................................................357 BS-30/2012-VLR (Alfa Laval Aalborg A/S)........................................................357 Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og ændringen af skattekontrol-lovens § 3 B, pr.

1. maj 2006.............................................................................................357 Anvendelsen af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d,
2. punktum..............358 Rentetilskrivningerne i sagen...........................................................................359 Foreløbig konklusion.......................................................................................360 Administrativ praksis.......................................................................................360

§ 69, stk.

1..........................................................................360 Den subsidiære påstand A................................................................................361 Den subsidiære påstand B................................................................................362 Konklusion.......................................................................................................362 / 4 Sagsomkostninger..............................................................................................362 Landsdommerne Annette Dellgren, Lisbeth Kjærgaard og Rikke Holm Simonsen (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse. Parterne og de nedlagte påstande Sagerne, der er behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1, angår, om sagsøgerne har haft pligtigt til at indeholde kildeskat af rente-tilskrivninger på lån ydet til sagsøgerne af deres moderselskaber, jf. selskabs-skattelovens § 2, stk. 1, litra d, jf.

§ 65D, jf. § 69. BS-12/2012-VLR er anlagt ved Retten i Aalborg den 14. februar 2011 af HHU Ap

S. HHU ApS blev erklæret konkurs den

1. februar
2. BEI ApS, der er HHU ApS’ moderselskab, har valgt at videreføre sagen. Sagsøgeren i BS-12/2012-VLR blev herefter ændret til HHU ApS under konkurs v/ BEI ApS. Ret-ten i Aalborg henviste ved kendelse af
3. januar 2012 sagen til behandling ved Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk.
4. HHU ApS under konkurs v/ BEI ApS har nedlagt følgende påstande: Principalt: Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke er dansk begrænset skattepligt af renter betalt til SNAH AB for indkomstårene 2004 og 2005, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og at HHU ApS under konkurs v/ BEI ApS ikke hæfter for kildeskatten på renterne, jf. kildeskatteloven §
5. Subsidiært: Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke er dansk begrænset skattepligt af renter anvendt til gældskonvertering i 2004, og at HHU ApS un-der konkurs v/ BEI ApS ikke hæfter for kildeskatten på renterne, jf. kildeskatte-loven §
6. Skatteministeriet har påstået frifindelse. BS-13/2012-VLR er anlagt ved Retten i Aalborg den
7. juni 2012 af BEI ApS (tidligere HHU ApS). Retten i Aalborg henviste ved kendelse af
8. august 2012 sagen til behandling ved Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk.
9. BEI ApS (tidligere HHU ApS) har nedlagt følgende påstande: Principalt: Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke er dansk begrænset skattepligt af renter betalt til SNAH AB for indkomstårene 2006 og 2007, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og at BEI ApS (tidligere HHU ApS) ikke hæfter for kildeskatten på renterne, jf. kildeskatteloven §
10. / 5 Subsidiært: Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke er dansk begrænset skattepligt af renter anvendt til gældskonvertering i 2006, og at BEI ApS (tidli-gere HHU ApS) ikke hæfter for kildeskatten på renterne, jf. kildeskatteloven §
11. Skatteministeriet har påstået frifindelse. HHU ApS under konkurs v/BEI ApS og BEI ApS (tidligere HHU ApS) har un-der sagen været repræsenteret ved direktør Anden partsrepræsentant. Anden partsrepræsentant har i rets-mødet den
12. januar 2022 på vegne af selskaberne nedlagt de ovennævnte på-stande og oplyst, at selskaberne kan henholde sig til det, der er anført i det sammenfattende processkrift af
13. januar 2022 fra selskabernes daværende Advokat. Anden partsrepræsentant forlod herefter hovedforhand-lingen. HHU ApS under konkurs ved BEI ApS og BEI ApS (tidligere HHU ApS) be-nævnes herefter HHU ApS. BS-30/2012-VLR er anlagt ved Retten i Aalborg den
14. april 2012 af Aalborg Industries Holding A/S. Aalborg Industries Holding A/S ændrede senere navn til Alfa Laval Aalborg Holding A/S. Dette selskab blev opløst ved fusion med Alfa Laval Aalborg A/S, der herefter blev sagsøger i BS-30/2012-VLR. Retten i Aalborg henviste ved kendelse af
15. juni 2012 sagen til behandling ved Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk.
16. Alfa Laval Aalborg A/S har nedlagt følgende principale påstand: Skatteministeriet skal anerkende, at Alfa Laval Aalborg A/S ikke er indeholdelsespligtig af kildeskat på renter med henholdsvis 2.528.236 kr. og 3.053.050 kr. svarende til 28 %, henholdsvis 25 %, af de i årene 2006 og 2007 tilskrevne og betalte renter på det i sagen omhandlede lån fra Altor II S.à.r.l., og at Alfa Laval Aalborg A/S – under alle omstændigheder – ikke er ansvarlig for betalingen af de ikke indeholdte beløb. Subsidiært følgende sideordnede endelige påstande: (A) Skatteministeriet skal anerkende, at kildeskattekravene mod Alfa Laval Aalborg A/S for årene 2006 og 2007 nedsættes med henholdsvis 1.772.293 kr. og 2.140.188 kr., eller et mindre beløb efter landsrettens bestemmelse. (B) Sagen hjemvises i øvrigt til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Skatteministeriet har påstået frifindelse. / 6 Sagsfremstilling BS-12/2012-VLR og BS-13/2012-VLR (HHU ApS) Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af
17. december 2010 SKATs afgø-relse vedrørende indkomstårene 2004 og 2005, hvorved SKAT anså HHU ApS for indeholdelsespligtig af renteskat på henholdsvis 8.943.615 kr. og 28.173.579 kr. for renter udbetalt til moderselskabet SNAH AB, jf.

§ 65D og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Samme dag traf landsskatteretten af-gørelse om, at HHU Ap

S hæftede for den manglende indeholdelse af kildeskat på renter, jf.

§ 65D og § 69, stk.

1. Ved kendelse af
2. marts 2012 stadfæstede landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2006 og 2007, hvorved SKAT anså HHU ApS for indeholdelsespligtig af renteskat på henholdsvis 28.859.255 kr. og 31.148.326 kr. for renter udbetalt til moderselskabet SNAH AB, jf.

§ 65D og selskabsskattelovens § 2, stk.

1, litra d. SKAT havde ved afgørelserne anvendt en rentekildeskattesats på 30 % for alle indkomstårene, og det samlede opkrævede beløb i henhold til afgørelserne ud-gjorde således 97.124.775 kr. Efterfølgende reducerede SKAT ved afgørelse af 13. november 2015 det samlede opkrævede beløb til 88.140.531 kr., idet SKAT anerkendte, at kildebeskatning ikke kunne ske til en højere skattesats for uden-landske selskaber end den, der gælder for beskatning af danske selskabers ren-teindtægter. Landsskatterettens kendelse af 22. december 2010 Af Landsskatterettens kendelse af 22. december 2010 fremgår bl.a. følgende: ”Sagens oplysninger Selskabet TAJRV Ltd., Jersey, erhvervede den 1. juli 2002 den danske kon-cern med selskabet ETI Telecom A/S øverst i koncernen. Om aktiviteten i det centrale selskab i den danske koncern, EL-Tec A/S er oplyst, at selska-bet varetager udvikling, produktion og logistik samt salg af koncernens produkter i forbindelse med sikkerhed, overvågning mv. til såvel eksterne kunder som til datterselskaber. Selskabet har regnskabsår 1. juli - 30. juni. Den 25. juni 2003 erhvervede TARJV Ltd. 2 svenske skuffeselskaber, SNAH AB og ETERG AB. Den 26. juni 2003 fik SNAH AB overført aktierne i ETI Telecom A/S ved et ”ovillkorat aktieägertilskott” . Aktierne i det danske selskab var ansat til en værdi på 225 mio. euro. / 7 Samtidig blev aktierne i SNAH AB overdraget til ETERG AB for 225 mio. euro. Overdragelsen blev finansieret ved lån fra TAJRV Ltd til ETERG AB. Den 27. juni 2003 erhvervede SNAH AB aktierne i Hhu ApS fra ETI Hol-ding ApS for 1,7 mio. kr. Erhvervelsen blev finansieret ved lån fra ETI Holding ApS til SNAH AB. Den 1. juli 2003 erhvervede Hhu ApS endelig aktierne i ETI Telecom A/S fra SNAH AB for 225 mio. euro. Finansieringen af købet skete ved lån fra SNAH AB til Hhu ApS. Koncernen havde herefter pr. 1. juli 2003 følgende ejerstruktur: TAJRV Ltd. ETERG AB SNAH AB Hhu ApS ETI Telecom A/S ETI Holding ApS BEI ApS EL-Tec A/S ETI Ltd. ETI Inc. I forbindelse med TAJRV Ltd.’s erhvervelse af den danske kon cern og den efterfølgende omstrukturering mv. blev således etableret 2 gældsbreve på nom. 225 mio. euro. Det ene gældsbrev er udstedt af det øverste danske / 8 holdingselskab, Hhu ApS til det nederste svenske selskab, SNAH AB. Det andet gældsbrev er udstedt af det øverste svenske holdingselskab, ETERG AB til TAJRV Ltd. Efter gældsbrevene, der er enslydende, forrentes lånene fra 1. juli 2003 med en rente svarende til Euribor 6 måneder plus 5 %. Ren-tetilskrivningen og betalingen heraf sker pr. 30. juni og 31. december med 31. december 2003 som første gang. Der er ikke aftalt faste afdrag. Debitor har mulighed for at betale til hver en tid, ligesom kreditor kan kræve lånet indfriet til hver en tid, dog med et varsel på 6 måneder. Om SNAH AB er oplyst, at selskabets eneste aktivitet er at eje aktier i Hhu ApS. Selskabet, der er uden ansatte, administreres af Amicorp (nu CorpN-ordic), hvis ansatte bestrider posterne som direktion og bestyrelse i sel-skabet, som også har samme adresse som Amicorp. Om ETERG AB er oplyst, at selskabets eneste aktivitet er at eje aktier i SNAH AB. Selskabet, der er uden ansatte, administreres af Amicorp (nu CorpNordic), hvis ansatte bestrider posterne som direktion og bestyrelse i selskabet, som også har samme adresse som Amicorp. Renteudgifter til moderselskabet TAJRV Ltd. finansieres ved overførsel fra SNAH AB af modtagne renter fra Hhu ApS, idet overførslen sker i form af koncernbi-drag. For så vidt angår renter fra 1. januar til 30. juni 2004 er der dog ikke sket kontantbetaling fra Hhu ApS til SNAH AB, eller fra ETERG AB til TAJRV Ltd, idet renterne fra Hhu ApS indgår i en gældskonvertering af dette selskabs gæld til SNAH AB, mens renterne fra ETERG AB til TAJRV Ltd. indgår i et aktieejertilskud fra TAJRV Ltd. til ETERG AB. Af selskabernes bogføring fremgår, at TAJRV Ltd. har betalt de svenske selskabers udgifter til revisor samt til administrationsselskabet Amicorp. Efter de svenske regler er koncernbidraget fra SNAH AB til ETERG AB fradragsberettiget for SNAH AB, mens det er skattepligtigt for ETERG AB. Om TAJRV Ltd. er oplyst, at selskabets adresse er c/o Udenlandsk virksomhed Adresse 2, Jersey. Selskabets ejer har ikke kunnet oplyses. Om de økonomiske forhold er oplyst: 2003/2004 (dkr. (ved omregning fra skr. til dkr. er anvendt kurs 0,81)): Renteudgifter Renteindtægter Hhu ApS SNAH AB ETERG AB -120.212.023 kr. -120.212.023 kr. +120.212.023 kr. / 9 Valutakursreg. Resultat før skat Koncernbidrag Selvangivet skat. indk. -120.017.747 kr. -15.035.066 kr. +104.840.310 kr. -109.068.510 kr. -4.228.200 kr. +8.901.857 kr. -111.336.456 kr. +109.068.510 kr. -2.211.948 kr. 2004/2005 (dkr. (ved omregning fra skr. til dkr. er anvendt kurs 0,79)): Renteudg ifter Renteindt ægter Valutakursreg. Resultat før skat Koncernbidrag Selvangivet skat. indk. Hhu ApS SNAH A B ETERG AB -93.911.931 kr. -98.140.086 kr.*) +93.911.931 kr. +685.780 kr. -13.308.336 kr. +16.669.245 kr. +80.115.031 kr. -81.189.509 kr. -80.115.031 kr. +80.115.031 kr. -93.677.378 kr. 0 kr. -1.074.477 kr. *) Ifølge repræsentanten vedrører 64.303.419 kr. af beløbet eksterne renter. Ifølg e selskabets selvangivelse vedrører beløbet valutakurstab. SKA Ts afgørelse SKA T har forhøjet Hhu APS’ skattebetaling me d kildeskat af renter for 2004 med 8.943.615 kr. og for 2005 med 28.173.579 kr. Det e r SKATs opfattelse, at der er begrænset skattepligt til Danmark af de omh andlede renter i medfør af selskabsskattelo vens § 2, stk. 1, litra d. SKA T finder således, at SNAH AB og ETERG A B er gennemstrømnings-selsk aber, der ikke kan anses for ”den retmæssi ge ejer” (“beneficial ow-ner”) af renterne i relation til den nordiske dobbeltbeskatningsove-renskomst eller rente-/royaltydirektivet. SKAT bestrider, at afgørelsen skulle være udtryk for en praksisændring. Efter selskabsskattelovens § 2 stk. 1, litra d er selskaber med hjemsted i udlandet som udgangspunkt skattepligtige af renter, der oppebæres fra kil-der her i landet vedrørende kontrolleret gæld. Dette vil sige, at der som udgangspunkt er begrænset skattepligt af koncerninterne renter. Som en undtagelse til den begrænsede skattepligt i § 2, stk. 1, litra d følger det af bestemmelsen, at kildebeskatningen af renter skal frafaldes, når der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller rente-/royaltydirektivet 2003/49/EF består en forpligtelse til enten at frafalde eller nedsætte kilde-beskatningen. Hvornår undtagelsen finder anvendelse, afhænger dermed / 10 direkte af en fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomsten og/eller rente/royaltydirektivet. For så vidt angår den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. bekendtgørelse nr. 92 af 25. juni 1997, er det i overenskomsten fastsat, at ren-ter, der hidrører fra én kontraherende stat, og som betales til et i en anden kontraherende stat hjemmehørende selskab, kun kan beskattes i denne anden stat, hvis selskabet er den ”retmæssige ejer” af renterne, jf. artikel 11, stk. 1. Udtrykket “retmæssig ejer” (på engelsk “beneficial owner”) har været be-nyttet i OECD’s Modelkonvention og kommentarerne hertil siden revisio-nen af modelkonventionen i 1977. De i kommentarerne indeholdte be-mærkninger om udtrykket “beneficial owner” er gradvist blevet præcise-ret, men der er ikke grundlag for at hævde, at der herved er sket materielle ændringer i relation til, hvad der forstås ved udtrykket, hvilket også læg-ges til grund hos WintherSørensen og Bundgaard, SR-SKAT 2007, s. 398. Af kommentarerne fremgår det, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke i sig selv afskærer/begrænser kildestatsbeskatning, medmindre den ”retmæssige ejer” er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten har indgået en overenskomst. Afgørende for fastlæggelsen af den ”retmæssige ejer’ er efter kommentarerne bl.a., om den formelle udbyttemodtager blot fungerer som “gennemstrømningsenhed” (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Når den formelle beløbsmodtagers reelle beføjelser til at træffe afgørelse om, hvorledes der skal disponeres over modtagne beløb, er meget snævre eller ikkeeksisterende, kan adgangen til at påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomsten således afskæres. Dette indebærer, at et rentebeløb, som de(

1. n)bagvedliggende ejer(
2. e)på forhånd har besluttet at dirigere der-hen, hvor det ønskes, uden at det mellemliggende selskab får nogen reel mulighed for at påvirke denne beslutning, ikke har det mellemliggende selskab som “retmæssige ejer” . Efter SKATs opfattelse kan hverken SNAH AB eller ETERG AB anses som den ”retmæssige ejer” at rentebetalingerne hidrørende fra Hhu ApS. Samme dato som Hhu ApS betaler renter til SNAH AB, overføres rentebetalingen fra SNAH AB til ETERG AB, således at ETERG AB atter samme dato kan foretage den præcis samme rentebetaling til TARJV Ltd. / 11 De svenske selskaber fungerer hermed som rene gennemstrømningsenhe-der, der på vegne af en anden foretager viderebetaling uden at træffe selv-stændige ledelsesbeslutninger. Det er i den forbindelse uden betydning, at rentebeløbet kanaliseres fra SNAH AB videre til ETERG AB via koncern-bidragsreglerne. Afgørende er, at viderekanaliseringen faktisk sker, og at der reelt ikke er nogen anden mulighed for, at ETERG AB kan betale ren-terne på gældsbrevet til sit moderselskab, end ved at rentebetalingerne fra Hhu ApS kanaliseres videre gennem de svenske selskaber. SNAH AB var således faktisk forpligtet til at viderekanalisere rentebeløbet til ETERG AB. Viderekanaliseringen er sket samme dag, som renterne er modtaget uden at renterne er blevet beskattet i modtagerstaten. De to svenske selskaber har ikke nogen driftsmæssig aktivitet ud over ejerskab og finansiering af ét koncernselskab hver, ligesom de to svenske selskaber hverken har kontorfaciliteter til rådighed eller ansatte, mens administra-tionen af de to svenske selskaber er foretaget af et selskab uden for kon-cernen, AmiCorp AB, idet betalingen til AmiCorp AB er foretaget af TARJV Ltd. De svenske selskaber anses hermed udelukkende for oprettet med henblik på at etablere et rentefradrag for Hhu ApS uden at udløse kildebeskat-ning. Det vil derfor være uforeneligt med dobbeltbeskatningsoverenskomstens hensigt og formål at lempe kildeskatten i denne situation. Der er i denne forbindelse henvist til punkt 9.4 i kommentarerne til artikel 1, hvori føl-gende er anført: Uanset hvilke af de to synspunkter, der anlægges, er der enighed om, at stater ikke er forpligtet til at indrømme fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst ved deltagelse i arrangementer, der indebærer misbrug af overenskomstens bestemmelser. SKAT har for så vidt angår praksis, som er sparsom, henvist til bl.a. Indo-foodssagen, der blev afgjort af den britiske Court of Appeal den 2. marts 2006. Spørgsmålet i sagen, der drejede sig om kildeskat på renter betalt af et indonesisk selskab til et Mauritius selskab, var om kildeskatten kunne undgås ved indskud af et hollandsk selskab mellem det indonesiske sel-skab og Mauritius selskabet. Spørgsmålet var nærmere om, det hollandske selskab ville blive anset for at være ”beneficial owner” af rentebetalinger-ne, således at disse betalinger ville blive anerkendt i forhold til den hol-landsk-indonesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Court of Appeal fandt, at det hollandske selskab ikke ville være ”beneficial owner” af ren-teindtægterne i medfør af den indonesisk-hollandske overenskomst. Be- / 12 grebet ”beneficial owner” skulle ifølge Court of Appeal forstås ud fra en "international fiscal meaning", som ikke kunne udledes fra intern ret i de kontraherende stater. Dette forhold udledte domstolen af OECD's kom-mentarer samt Philip Bakers kommentar til OECD's modeloverenskomst. Ved afgørelsen blev lagt vægt på, at der ikke var nogen anden praktisk mulighed end, at et rentebeløb udbetalt fra det indonesiske selskab til det hollandske selskab umiddelbart ville blive videreført til dækning af det hollandske selskabs forpligtelse til at betale nøjagtigt samme rentebeløb til selskabet på Mauritius. Til repræsentantens henvisning til den canadiske Federal Court of Appe-als dom af 26. februar 2009 i Prévost-sagen, der drejede sig om udbyt-teskat på udbytter betalt fra et canadisk selskab til et hollandsk holdings-elskab, der var ejet af et svensk og et engelsk selskab, er bemærket, at situ-ationen i denne dom afviger grundlæggende for forholdene i nærværende sag. Spørgsmålet var om, det hollandske selskab var ”beneficial owner” i relation til udbyttet. Dette fandt den canadiske Federal Court of Appeal var tilfældet. Efter de foreliggende oplysninger i dommen er det vanske-ligt at pege på transaktioner, der kan karakteriseres som en sådan skatte-undgåelse, som, jf. kommentaren til Modeloverenskomsten, skal indgå ved vurderingen af, om en anden end den formelle ejer skal anses for ret-mæssig ejer. Situation i Prévost-dommen afviger derfor grundlæggende fra forholdene i nærværende sag, hvor arrangementet med etableringen af en selskabsstruktur med mellemholdingselskaber og to identiske gælds-breve udgør på forhånd fastlagte dispositioner med det sigte at undgå beskatning. Til repræsentantens anbringender i relation til begrebet ”rette indkomstmodtager” , herunder om at SNAH AB som fordringshaver er ”rette indkomstmodtager” af renterne, og at der allerede af denne årsag ikke er grundlag for at anse renteindtægterne for omfattet af den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er anført, at det ik-ke er nødvendigt for at statuere indeholdelsespligt efter denne bestemmel-se, at det fastslås, at det svenske selskab ikke er ”rette indkomstmodtager” i relation til renterne. Det er tilstrækkelig at fastslå, at selskabet ikke er ”retmæssig ejer” af rentebeløbet. Det er i denne forbindelse ubestridt, at renterne hidrører fra Hhu ApS og dermed fra ”kilder her i landet” , og at renterne betales til et selskab, der er hjemmehørende i udlandet. Betingel-serne for, at der herefter som udgangspunkt pålægges begrænset skat-tepligt af renterne, er dermed til stede. Hvis det imidlertid måtte anses for nødvendigt at identificere præcist hvilket selskab, der er det begrænset skattepligtige selskab, kan det ved / 13 afgørelsen lægges til grund, at selskabet SNAH AB skal anses for ”rette indkomstmodtager” bedømt alene efter intern dansk rets almindelige, uskrevne principper (og dermed det begrænset skattepligtige selskab). Til repræsentantens henvisning til art. 26, stk. 1 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er anført, at denne artikel ikke kan føre til, at Danmark er forpligtet til at undlade at pålægge den i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d forudsatte kildeskat af renter i en situation som den fore-liggende. Der er bl.a. henvist til, at det ellers ville være indholdsløst, når det i art. 11, stk. 1, opstilles som betingelse for afskæringen af Danmarks ret til som kildestat at beskatte renter, at modtageren af renterne er den ”retmæssige ejer” . Angående rente-/royaltydirektivet 2003/49/EF er anført, at betalinger af renter eller royalties, der opstår i en medlemsstat, skal fritages for enhver form for skat i kildestaten, hvad enten den opkræves ved indeholdelse ved kilden eller ved skatteansættelsen. Dette er dog forudsat, at den ”retmæs-sige ejer” af de pågældende renter og royalties er et selskab i en anden medlemsstat eller et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat og tilhørende et selskab i en medlemsstat. Af artikel 1, stk. 4, fremgår at et selskab i en medlemsstat kun anses for at være den ”retmæssige ejer” af renter eller royalties, hvis det modtager disse betalinger til eget brug og ikke som formidler, herunder som agent, mandatar eller bemyndiget sig-natur for en anden person. Selskabet har i relation til misbrugsbestemmelsen i rente-/royaltydirek-tivets art. 5, stk. 1, anført, at det er en betingelse, at der er intern dansk hjemmel til at statuere misbrug, og at denne betingelse ikke er opfyldt. Det er hertil bemærket, at det ikke er nødvendigt at henvise til artikel 5, stk. 1, fordi rente-/royaltydirektivet efter sin klare ordlyd kun fører til, at der ikke kan indeholdes kildeskat, hvis modtageren er den ”retmæssige ejer” af rente- eller royaltybeløbet. Da selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c (formentlig menes d), fastsætter, at den begrænsede skattepligt kun skal frafaldes, hvis direktivet fører til, at SKAT skal frafalde eller nedsætte be-skatningen, er det unødvendigt at bringe artikel 5, stk. 1, i anvendelse, når det netop - som i sagen her - konstateres, at de(
3. t)i EU hjemmehørende sel-skab(
4. er)ikke er retmæssig(
5. e)ejer(e). Endvidere er bemærket, at det følger af art. 5, stk. 1, at direktivet ikke ude-lukker anvendelse af nationale eller overenskomstmæssigt fastsatte be-stemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug. / 14 Da selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c (formentlig menes d), fastsætter, at den begrænsede skattepligt kun skal frafaldes, hvis direktivet og/eller en DBO fører til, at SKAT skal frafalde eller nedsætte beskatningen, inde-holder denne bestemmelse i sig selv en klar udnyttelse af adgangen til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug. Det er i overensstemmelse med det almindelige EU-retlige misbrugsbe-greb, at EUretlige rettigheder ikke kan påberåbes med hensyn til rent kunstige arrangementer, hvis hovedformål er at opnå en utilsigtet skatte-fordel. Derudover er artikel 11 i den nordiske dobbeltbeskatningsove-renskomst netop en overenskomstmæssigt fastsat bestemmelse, der med forbeholdet om ”retmæssig ejer” bekæmper svig eller misbrug. Direktivet udelukker efter ordlyden af artikel 5, stk. 1, netop ikke, at Danmark an-vender den adgang til at indeholde kildeskat, som Danmark har i medfør af artikel 11 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Jf. ovenfor er det SKATs opfattelse, at SNAH AB og ETERG AB ikke er rentebetalingernes ”retmæssige ejer” , da disse selskaber alene er gennemstrømningsselskaber, der ikke modtager rentebetalingerne til eget brug. Renterne kanaliseres videre til TARJV Ltd, der er hjemmehørende på Jer-sey. Jersey er ikke omfattet af rente/royaltydirektivet, hvorfor det ikke er at betragte som et “selskab i en anden medlemsstat” , jf. rente-/royalty-direktivets, art. 1, stk. 1. Den omstændighed at renterne beregnet fra den 1. januar 2004 til den 28. juni 2004 (hvoraf der er beregnet renteskat fra den 2. april 2004) ikke er be-talt kontant, men indgår på den restgæld, der nedskrives ved en gælds-konvertering til anpartskapital i Hhu ApS den 28. juni 2004, har ingen be-tydning for sagen, idet renterne i skattemæssig henseende også i denne si-tuation anses for betalt, selv om dette ikke er sket kontant. Som en undtagelse til den begrænsede skattepligt gælder endvidere, at skattepligten bortfalder, hvis det modtagende selskab godtgør, at det ikke ville være omfattet af selskabsskattelovens § 32, hvis det havde været kon-trolleret af et her i landet hjemmehørende selskab mv., og at det ikke beta-ler renterne videre til et andet udenlandsk selskab mv., som ville opfylde betingelserne i § 32. For at være omfattet af § 32 kræves bl.a. at selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af den danske skat. Selskabet har anført, at SNAH AB ikke ville være omfattet af § 32, da både indkomstskattet i Sverige og den danske skat, der skal sammenlignes med, kan opgøres til 0 kr. Som følge af, at der slet ikke er skattepligtig indkomst i selskabet, vil den samlede udenlandske skat ikke være mindre end 3/4 af den danske skat. Endvidere er anført, at SNAH AB ikke “betaler / 15 renterne videre til et andet udenlandsk selskab” , idet viderebetalingen til moderselskabet, ETERG AB, sker i form af koncernbidrag, og dermed ikke i form af en rentebetaling. Efter SKATs opfattelse er det afgørende, at det selskab, der umiddelbart modtager rentebetalingen, har kanaliseret beløbet videre til et andet uden-landsk selskab med fradragsret, og ikke hvorvidt denne viderekanalise-ring sker i form af rentebetaling. I modsat fald ville betingelsen da også være nem at omgå, idet blot en enkelt rentebetaling i rækken da kunne er-stattes med en anden form for betaling, eksempelvis koncernbidrag som i den foreliggende situation. SKAT har henvist til bemærkningerne til L-119 af 17. december 2003, til § 10, nr. 1, hvoraf det fremgår, at ”Denne undtagel-se (dog ikke) gælder …, hvis selskabet kanaliserer betalingen videre til et andet udenlandsk selskab, der ikke er kontrolleret af et dansk selskab, såfremt det andet udenlandske selskab er hjemmehørende i et land med lav beskatning og mere end 1/3 af dets indkomst består af CFC-indkomst. ” Til repræsentantens bemærkninger om, at der med SKATs afgørelse er tale om en forskelsbehandling i strid med det EU-retlige restriktionsforbud, EF-traktatens art. 43 om retten til fri etablering, er bl.a. anført, at den om-stændighed, at der indeholdes kildeskat på renter, når de betales til et ik-ke-hjemmehørende selskab, ikke udgør en restriktion i den frie bevæge-lighed, allerede fordi der ikke sker en skattemæssig forskelsbehandling af sammenligelige situationer. Til bemærkningerne om, at der med afgørelsen er tale om en ændring af en fast administrativ praksis mv., hvorefter det er fordringens ejer, der be-skattes af renteindtægter, er anført, at der ikke foreligger nogen admini-strativ praksis, som afgørelsen i nærværende sag ændrer på. Der er ikke truffet en eneste afgørelse, hvorefter det i tilfælde, der minder om nærvæ-rende sag, er fastslået, at der ikke kan indeholdes kildeskat efter selskabs-skattelovens § 2, stk. 1, litra d, og realiteten er, at klagerens påstand om eksistensen af en “fast administrativ praksis” , er aldeles grundløs. Til bemærkningerne om, at hvordan man kan man have haft til hensigt at undgå en skat, som ikke eksisterede, og som der end ikke var stillet for-slag om, er anført, at kildeskat på renter blev genindført ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 med vedtagelsen af L119, der formelt blev fremsat den 17. december 2003. Lovforslaget var allerede sendt i ekstern høring kort efter sommerferien 2003. En væsentlig baggrund for lovforslaget var, jf. be-mærkningerne, vedtagelsen af Rådets direktiv af 1. juni 2003 (rente-/royaltydirektivet 2003/49/EF), der nødvendiggjorde en ændring af regler- / 16 ne om begrænset skattepligt af royalties, så disse overhold direktivet. Efter direktivets art. 7, stk. 1, skulle dette.ske inden den 1. januar 2004. Gældsbrevet mellem det danske selskab og SNAH AB blev oprettet den 1. juli 2003 og dermed 1 måned efter vedtagelsen af rente-/royaltydirektivet. Ved optagelsen af låneforholdet vidste selskabet således, at et lovforslag var undervejs. Efter SKATs opfattelse er det tidsmæssige sammenfald slå-ende, og SKAT er derfor ikke enig i, at det kan lægges til grund, at opret-telsen af de to svenske selskaber i koncernen over det danske selskab ikke havde sammenhæng med muligheden for, at der ville blive indført dansk kildeskat på renter. Til bemærkningerne om, at SKATs afgørelse må anses som ugyldig eller uvirksom som følge af, at afgørelsen har overskriften ”Afgørelse om æn-dring af skatteansættelse” mv., idet afgørelsen herefter ikke kan anses for en afgørelse om indeholdelse af kildeskat, er anført, at der ikke er grund-lag for at anse afgørelsen for ugyldig eller uvirksom i relation til indehol-delsespligten. Hverken overskriften eller andet kan med afgørelsens klare indhold have givet anledning til tvivl om, at der er fastslået indeholdel-sespligt af renteskat. Angående den manglende henvisning i afgørelsen til

§ 69

er anført, at bestemmelsen ikke var blevet påberåbt overfor SKAT, og at der derfor ikke var grundlag for at henvise hertil. SKAT er herefter samlet af den opfattelse, at der er begrænset skattepligt til Danmark af de omhandlede renter i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Selskabets påstand og argumenter Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets indeholdel-sespligt vedrørende rente til moderselskabet ophæves. Endvidere er ned-lagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig. Til støtte for påstanden om ophævelse af indeholdelsespligten er henvist til, at SNAH AB som fordringshaver er ”rette indkomstmodtager” af ren-terne. Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d,

1. punktum, følger, at kun det udenlandske selskab, der efter intern dansk skatterets principper om rette indkomstmodtager er modtager af renterne, vil kunne være omfattet af begrænset skattepligt. Dette gælder uafhængigt af hvordan begrebet ”ret-mæssig ejer” i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og rente/-royaltydirektivet skal fortolkes. Når der i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d,
2. punktum, er angivet de undtagelser fra den begrænsede skat- / 17 tepligt, fx at beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter renteroyaltydirektivet, eller at beskatningen af renterne skal nedsættes ef-ter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, har disse undtagelser kun betyd-ning, såfremt det udenlandske selskab efter intern dansk skatterets grund-læggende principper om rette indkomstmodtager kan anses for at være ”rette indkomstmodtager” af renterne. Det er repræsentantens opfattelse, at TAJRV Ltd. efter fast retspraksis ikke kan anses for at være ”rette indkomstmodtager” af renterne. Det er såle-des et grundlæggende princip i skatteretten, at der ikke uden særlig lov-hjemmel accepteres en anden end fordringshaverens ejer, SNAH AB, som ”rette indkomstmodtager” af renterne. Fordringen på Hhu ApS er således civilretlig gyldig og retskraftig. SKAT har i overensstemmelse hermed tilkendegivet, at det ved afgørelsen kan lægges til grund, at det svenske selskab SNAH AB skal anses som ”rette indkomstmodtager” . Repræsentanten finder allerede herefter, at TAJRV Ltd. ikke kan anses for omfattet af begrænset skattepligt til Danmark. I relation til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er anført, at det følger af ordlyden af den nordiske overenskomsts art. 11 sammenholdt med OECD’s kommentarer og international skattepraksis, at Danmark er afskåret fra at beskatte de renteindtægter, der er modtaget af SNAH AB. Det er som et klart udgangspunkt modtageren af renterne, der ifølge overenskomstens art. 11 skal anses som den ”retmæssige ejer” . Ifølge repræsentanten giver OECD’s modeloverenskomst

§ 2, stk. 1, litra c, i relation til bl.a. den danskamerikanske DBO, og Tf

S 1994.184H om professorreglen i den danskamerikanske DBO, samt Østre Landsrets dom gengivet i SKM 2005 461ØLR om kvalifikationen af en udbetaling fra en enhed i Frankrig, som ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. den dansk-franske DBO. Endvidere er henvist til administrativ praksis og ministerudsagn, som denne er kommet til udtryk i SKM2003.62H, SKM2003.544LSR og TfS1998.306SKM. Særligt er peget på, at skatteministeren i det første mini-stersvar fra 2006 (i forbindelse med behandlingen at lovforslag L 116) ikke har sondret mellem udtrykket ”retmæssig ejer” og udtrykket ”rette ind-komstmodtager” , men reelt sætter lighedstegn mellem, hvem der er ”rette indkomstmodtager” , og hvem der er ”retmæssig ejer” , jf. skatteministe-rens svar til Folketingets skatteudvalg, Folketingsåret 20052006, lovfor-slag 116, bilag 9, jf. i overensstemmelse hermed også skatteministerens svar at

1. november 2006 til Folketingets Skatteudvalg på et § 20-spørgsmål om udbytte. I relation til rente-royaltydirektivet er anført, at det efter direktivets art. 1 er en betingelse, at det selskab i en anden medlemsstat, der modtager ren-ter, er den ”retmæssige ejer” . Det er centralt, at betalingerne skal være til eget brug for det modtagende selskab og ikke som formidler, herunder som agent, mandatar eller bemyndiget signatur for en anden person. I si-tuationen her har ingen andre selskaber end SNAH AB været berettiget til renteindtægterne. Den omstændighed, at ETERG AB som aktionær i SNAH AB har haft en naturlig aktionærinteresse i, at SNAH AB modtog renter mv., kan ikke sidestilles med, at ETERG AB har været den reelle modtager at renterne. Tilsvarende gælder TAJRV Ltd. Efter direktivets art. 5, stk.
2. udelukker direktivet ikke anvendelse af na-tionale eller overenskomstmæssigt fastsatte bestemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug. Endvidere kan medlemsstaterne i medfør af art. 5, / 20 stk. 2, tilbagekalde fordele i henhold til direktivet eller nægte at anvende direktivet i tilfælde at transaktioner, der har skatteunddragelse, skatte-undgåelse eller misbrug som væsentligste bevæggrund eller en af de væ-sentligste. Efter repræsentantens opfattelse er der hverken nogen udtrykkelig dansk lovhjemmel eller nogen almindelige retsgrundsætninger, som skulle kun-ne føre til, at SNAH AB ikke er modtager af renterne. Efter intern dansk skatteret er SNAH AB ejer af fordringen på Hhu ApS og ”rette indkomst-modtager” af renterne herfra. Det grundlæggende krav om intern hjemmel er derfor ikke opfyldt. End-videre foreligger der ikke skatteunddragelse, skatteundgåelse eller mis-brug som en af de væsentligste bevæggrunde. Tværtimod var det, allerede fordi der på tidspunktet for etableringen at de ovennævnte lån ikke var dansk kildeskat på renter, umuligt at unddrage sig dansk skat. Til SKATs argument om, at koncernstrukturen alene blev etableret for at undgå dansk kildeskat er anført, at der på det tidspunkt, hvor lånet fra SNAH AB til Hhu Aps blev etableret, ikke var dansk kildeskat på renter, og der var heller ikke stillet forslag herom. Der var derfor på daværende tidspunkt ingen dansk skat at undgå. Til argumentet om, at de svenske selskaber ikke havde nogen reel disposi-tionsret er anført, at hvert selskab i en koncern udgør både et selvstændigt retssubjekt og et selvstændigt skattesubjekt. Det er ikke i den forbindelse afgørende, hvor mange ansatte der er, hvor mange lokaler, der rådes over mv. SNAH AB’s dispositionsret underbygges af, at selskabet i 2004 accep-terede en gældskonvertering hos Hhu ApS. Til støtte for påstanden om ophævelse af indeholdelsespligten er herud-over henvist til, at det af sidste punktum i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, således som bestemmelsen i de relevante indkomstår 2004 og 2005 var formuleret, følger at en evt. skattepligt efter § 2, stk. 1, litra d, under al-le omstændigheder bortfalder. Således bortfalder skattepligten, hvis 1) det modtagende selskab, SNAH AB, ikke ville være omfattet af selskabsskattelovens § 32, hvis det havde været kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et her i landet hjemmehørende selskab mv., jf § 32, stk. 6, og 2) det modtagende selskab SNAH AB, ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab mv., som ville opfylde betingelserne i §
3. / 21 Angående punkt 1) er det er repræsentantens opfattelse, at betingelsen ef-ter § 32, nr. 1 om, at selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af den danske skat, ikke er opfyldt. SNAH AB ville heref-ter ikke være omfattet af bestemmelsen. I forbindelse med opgørelsen af SNAH AB’s danske sammenligningsind-komst skal der efter dagældende § 32 tages udgangspunkt i dansk rets al-mindelige indkomstopgørelsesregler. Efter danske regler er renteindtæg-ter skattepligtige, mens der som udgangspunkt ikke er fradrag for koncer-nbidrag. Af dagældende § 32 gjaldt der imidlertid den særlige undtagelse, at - når der efter udenlandske regler blev foretaget fradrag for koncernbi-drag - skulle der også ved opgørelsen af den danske sammenligningsind-komst foretages fradrag for koncernbidrag. Da der i Sverige er indrømmet fradrag for koncernbidrag - dette var netop baggrunden for, at selskabet ikke skulle betale skat til Sverige i 2004 og 2005 skal dette koncernbidrag også fradrages ved opgørelsen af den dan-ske sammenligningsindkomst. På baggrund heraf kan den skattepligtige danske indkomst, opgjort efter § 32 i begge indkomstårene 2004 og 2005 opgøres til
4. Den samlede uden-landske (svenske) indkomstskat af SNAH AB’s indkomst er som følge heraf ikke mindre end ¾ af den sammenlignelige indkomstskat, og med henvisning til § 32 kan det derfor konkluderes, at den første betingelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, sidste punktum, er opfyldt. Det modtagende selskab, SNAH AB, ville således ikke være omfattet af selskabsskattelovens § 32, hvis det havde været kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et her i landet hjemmehørende selskab mv., jf. §
5. På forespørgsel om hvorvidt SNAH AB, hvis det havde været kontrolleret af et dansk selskab, alt andet lige ville have haft fradrag for koncernbi-drag, er henvist til, at da der i Sverige blev indrømmet fradrag for koncer-nbidrag skal koncernbidrag også fradrages ved opgørelsen af den danske sammenligningsindkomst. I et supplerende indlæg er yderligere henvist til den svenske inkomstskat-telagen (35 kap. 2 a § IL), der lyder således: “Vid tillämpning av bestämmelserna detta kapitel ska ett utländskt bolag som hör hemma i en stat inom Europeiska ekonomiska samarbetsområdet (EES) och som motsvarar ett svenskt företag som anges i dessa bestämmel-ser behandlas som ett sådant företag, om mottagaren av koncernbidraget är / 22 skattskyldig i Sverige för den näingsverksamhet som koncernbidraget hän-för sig til. Det samma gäller fråga om mottagaren om denne är ett sådant svenskt företag som ska anses ha hemvist i en utländsk stat inom EES en-ligt ett skatteavtal och är skattskyldig i Sverige för den näringsverksamhet som koncernbidraget hänför sig till.” Endvidere er henvist til dommen i RÅ 1993 ref.
6. Heraf fremgår, at det var muligt for et svensk moderselskab at yde koncernbidrag til et ligeledes svensk datterselskab, selv om det mellemliggende datterselskab var et amerikansk selskab. Den anden betingelse i dagældende sidste punktum i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, jf. punkt 2) ovenfor, var, at det modtagende selskab, SNAH AB, “ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som ville opfylde betingelserne i § 32 ”. SNAH AB betalte ikke renter til sit moderselskab ETERG AB. SNAH AB betalte koncernbidrag, hvilket hverken i svensk skatteret eller i dansk skatteret kan kvalificeres som betaling af renter. Repræsentanten er ikke enig med SKAT i, at det afgørende er, at det sel-skab, der umiddelbart modtager rentebetalingen, har kanaliseret beløbet videre til et andet udenlandsk selskab med fradragsret, og ikke hvorvidt denne viderekanalisering er sket i form af rentebetaling. Han er heller ikke enig i, at lovforarbejderne (L119 af
7. december 2003 til § 10, nr. 1) støtter en sådan fortolkning. Således fremgår, at lovgiver i overensstemmelse med lovens ordlyd har tilsigtet, at undtagelsen alene refererer til en situa-tion, hvor det modtagende selskab (her SNAH AB) betaler renter videre til et andet selskab, jf. følgende: ”Denne undtagelse gælder dog ikke, hvis selskabet kanaliserer betalingen videre til et andet udenlandsk selskab der ikke er kontrolleret af et dansk selskab, såfremt det andet udenlandske selskab er hjemmehørende i et land med lav beskatning og mere end 1/3 af dets indkomst består af CFC-indkomst. I så fald vil det selskab, som modtager renterne her fra landet nok blive beskattet at renterne, men samtidig vil det få fradrag for de renter som det selv betaler videre til det andet udenlandske selskab i lavskat-telandet.” (repræsentantens understregninger). Repræsentanten har herefter bemærket, at SNAH AB ikke har betalt eller overført beløb til ETERG AB frem til perioden
8. juni
9. Endvidere er de faktiske overførsler, SNAH AB har foretaget i 2005, ikke sket med fradragsret, idet disse er blevet afskrevet på den gæld på 14 mio. EUR, der opstod hos SNAH AB til ETERG AB
10. juni 2004, dvs, året forinden. / 23 Selv om der lægges afgørende vægt på, om der er sket betaling fra SNAH AB til ETERG AB med fradragsret, uanset der ikke er sket betaling at ren-ter, følger det således af sagens faktiske omstændigheder, 1) at der i ind-komståret 2004 (fra
11. april 2004 til
12. juni 2004) ikke skete betaling fra SNAH AB til ETERG AB, og 2) at der i indkomståret 2005 (fra i juli 2004 til
13. juni 2005) nok er overført beløb fra SNAH AB til ETERG AB, men at dette ikke er sket med fradragsret, men til betaling af gæld. Ifølge SKATs sagsfremstilling indgik renter fra
14. januar 2004 til
15. juni 2004 i den rest-gæld, der nedskrives ved en gældskonvertering til Hhu ApS den
16. juni
17. Til støtte for den principale påstand er desuden anført, at SKATs afgørelse er udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis, hvorefter en for-drings ejer beskattes af renteindtægter. Denne praksis omfatter også de si-tuationer, hvor et koncernselskab har en fordring på et andet koncernsel-skab. Selv hvis en sådan ændring af administrativ praksis måtte være mu-lig inden for den gældende skattelovgivning, kan en ændring af admini-strativ praksis under alle omstændigheder kun gennemføres, hvis den gennemføres generelt, herunder over for danske koncernselskaber, og med et passende varsel. Dette er ikke sket. Yderligere er SKATs afgørelse udtryk for en forskelsbehandling i strid med det EU-retlige restriktionsforbud, som er udtrykt i EF-traktatens art. 43, idet SNAH AB på grund af krav om opkrævning af kildeskat på 30 % hos dets danske datterselskab for renter betalt til SNAH AB behandles dårligere end et sammenligneligt dansk moderselskab, der har foretaget udlån til sit danske datterselskab. Efter fast praksis bliver renteindtægter fra fordringer, som et dansk moderselskab har på sit datterselskab, altid beskattet hos moderselskabet (= fordringshaveren). SKATs afgørelse fører til, at der ved Hhu ApS’ betaling af renter til SNAH AB pålægges en dansk kildeskat på 30 % af renterne. Yderligere hæfter Hhu ApS ifølge SKAT for betaling af skatten. Såfremt Hhu ApS i stedet havde haft et dansk moder-selskab, ville der Ikke have været pålagt nogen dansk kildeskat. Denne forskelsbehandling er i strid med EF-traktatens art.
18. Til støtte for påstanden om ugyldighed er gjort gældende, at SKAT har truffet afgørelse om ændring af skatteansættelsen for Hhu ApS. En afgø-relse om pligt til at indeholde kildeskat (renteskat) er ikke udtryk for en ændring at skatteansættelsen for det selskab, der angiveligt skulle have indeholdt kildeskat. SKATs afgørelse kan derfor ikke anses for at være en afgørelse om indeholdelse af kildeskat (renteskat) og må i forhold hertil anses for uvirksom eller ugyldig. I efterfølgende indlæg er endvidere hen- / 24 vist til, at SKAT i sin afgørelse ikke har henvist til

§ 69

, ligesom afgørelsen ikke angiver en begrundelse for, hvorfor selskabet skulle hæfte. Repræsentanten har i brev af

1. november 2010 uddybende redegjort for sine anbringender. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Det svenske selskab ETERG AB, der er ejet af holdingselskabet TAJRV Ltd., Jersey, har finansieret køb af det svenske selskab SNAH AB fra holdingselskabet ved lån på 225 mio. euro fra holdingselskabet. Det danske selskab Hhu ApS, der er ejet af moderselskabet SNAH AB, har finansieret køb af det danske selskab ETI Telecom A/S fra moderselskabet ved lån på 225 mio. euro fra moderselskabet. De i forbindelse med købene oprettede gældsbreve henholdsvis
2. juni 2003 og
3. juli 2003 forrentes begge fra
4. juli 2003, har enslydende vilkår om rentebetaling, afdrag mv. Begge de svenske selskaber, der ingen ansatte havde og ikke rådede over kontorfa-ciliteter, ligesom de to direktører heri var ansatte i et administrationssel-skab uden forbindelse til koncernen og i øvrigt var aflønnet af TAJRV Ltd., havde negative skattepligtige indkomster i såvel 2004 som i
5. Endvi-dere er der i Hhu ApS og ETERG AB samtidig henholdsvis gældskonver-tering og aktieejertilskud med lige store beløb. Ifølge den dagældende selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d, er selskaber mv., der har hjemsted i udlandet, som udgangspunkt begrænset skat-tepligtige af renter fra kilder her i landet vedrørende gæld til udenlandske juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ord-ning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatnings-overenskomst med den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjem-mehørende. Endvidere omfattes ikke renter, hvis det modtagende selskab kan godtgøre, at det ikke ville have været omfattet af selskabsskattelovens § 32, hvis kontrolbetingelsen var opfyldt, og at det modtagende selskab ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab, som ville op-fylde betingelserne i selskabsskattelovens §
6. Ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (bekendtgørelse nr. 92 af 25/6 1997) artikel 11 kan renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en i en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den ”ret-mæssige ejer” af renterne (”beneficial owner”). Efter overenskomstens ar- / 25 tikel 26 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehøren-de i en kontraherende stat, eller formue, som ejes af en sådan person, ikke beskattes i en anden kontraherende stat, medmindre beskatning udtrykke-lig er tilladt i henhold til denne overenskomst. I relation til begrebet ”beneficial owner” er i 2003 kommentarerne til modeloverenskomsten, artikel 11, punkt 8, nævnt følgende: The requirement of beneficial ownership was introduced in paragraph 2 of Article 11 to clarify the meaning of the words "paid to a resident" as they are used in paragraph 1 of the Article. It makes plain that the State of source is not obliged to give up taxing rights over interest income merely because that income was immediately received by a resident of a State with which the State of source had concluded a convention. The term "beneficial owner" is not used in a narrow technical sense; rather, it should be under-stood in its context and in light of the object and purposes of the Conven-tion, including avoiding double taxation and the prevention of fiscal eva-sion and avoidance. Videre er i punkt 8.1 nævnt følgende: Relief or exemption in respect of an item of income is granted by the State of source to a resident of the other Contracting State to avoid in whole or in part the double taxation that would otherwise arise from the concurrent taxation of that income by the State of residence. Where an item of income is received by a resident of a Contracting State acting in the capacity of agent or nominee it would be inconsistent with the object and purpose of the Convention for the State of source to grant relief or exemption merely on account of the status of the immediate recipient of the income as a resi-dent of the other Contracting State. The immediate recipient of the income in this situation qualifies as a resident but no potential double taxation aris-es as a consequence of that status since the recipient is not treated as the owner of the income for tax purposes in the State of residence. It would be equally inconsistent with the object and purpose of the Convention for the State of source to grant relief or exemption where a resident of a Contract-ing State, otherwise than through an agency or nominee relationship, sim-ply acts as a conduit for another person who in fact receives the benefit of the income concerned. For these reasons, the report from the Committee on Fiscal Affairs entitled "Double Taxation Conventions and the Use of Con-duit Companies" concludes that a conduit company cannot normally be re-garded as the beneficial owner if, though the formal owner, it has, as a practical matter, very narrow powers which render it, in relation to the in-come concerned, a mere fiduciary or administrator acting on account of the interested parties. / 26 Begrebet ”beneficial owner” er ikke kendt fra dansk ret, men er kendt fra bl.a. common law retstraditioner. Der kan således ikke uden videre sættes lighedstegn mellem indholdet af dette begreb og det i dansk ret anvendte udtryk ”rette indkomstmodtager” . Ved fortolkning af begrebet ”beneficial owner” må indgå et hensyn til en harmoniseret fortolkning af begrebet, jf. kommentarerne i relation hertil. Ved vurderingen må der herefter ud over den juridiske ejendomsret tillige indgå andre vurderinger, fx i relation til økonomisk ejendomsret mv. Ifølge rente-/royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EF) er det efter artikel 1 en betingelse for bortfald af kildeskat på renter mv., at det selskab i en anden medlemsstat, der modtager renter mv., er den ”retmæssige ejer” (”benefi-cial owner”). Betalingerne skal være til eget brug. Dette gælder kun, hvis det betalende selskab og det modtagne selskab er associeret som nævnt i direktivet (25 % ejerskab). I nærværende sag kan SHAH AB hverken i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller i relation til direktivet, anses for ”beneficial owner” . Ved afgørelsen er der lagt vægt på den mellem de interesseforbundne par-ter faktisk tilrettelagte konstruktion, hvorefter SNAH AB overfører de fra Hhu ApS modtagne renteindtægter til ETERG AB via de svenske regler om koncernbidrag, og fra ETERG AB videre som renteudgifter med fradrag til TAJRV Ltd., med den virkning, at de af Hhu ApS påhvilende rentebetalinger tilgår TAJRV Ltd. via de svenske selskaber. Det bemærkes, at på tidspunktet for konstruktionens etablering var Rå-dets direktiv af
7. juni 2003 (rente-/royaltydirektivet) vedtaget, og efter vedtagelsen heraf måtte det forventes, at der ville blive indført renteskat her i landet. Da koncernbidraget vil være fradragsberettiget for det indskydende sel-skab, medens der vil være skattepligt for det modtagende selskab, vil der ikke komme skattepligtig nettoindkomst af de samlede transaktioner til beskatning i de svenske selskaber, der således må anses som gennem-strømningsselskaber uden reelle beføjelser til/muligheder for at træffe af-gørelse om disposition af de modtagne overførsler. At overførslerne mel-lem de svenske selskaber sker i form af koncernbidrag og ikke som rente er i den forbindelse uden betydning. Det bemærkes i øvrigt, at det med etableringen af de svenske selskaber – som ud over aktiebesiddelse er uden erhvervsmæssig aktivitet - og samti- / 27 dig hermed oprettelse af enslydende lån mellem TAJRV Ltd. og ETERG AB og mellem SNAH AB og Hhu ApS, og den foretagne identiske gældskonvertering/aktieejertilskud i indkomståret 2004 er tilsigtet at undgå en-hver form for beskatning af de af Hhu ApS påhvilende renter af det op-tagne lån, uden at rentefradragsretten bliver berørt. Den omstændighed, at renterne fra
8. januar til
9. juni 2004 ikke er kon-tant betalt, idet renterne indgår i en gældskonvertering i det danske sel-skab, og at der i 2005 måtte være overført midler fra SNAH AB til ETERG AB som afdrag på gæld uden fradragsret, kan under disse omstændighe-der ikke føre til anden afgørelse. SNAH AB afslås derfor overenskomstens og/eller direktivets fordele om bortfald af den danske kildeskat. Hverken overenskomstens art. 3 eller art. 26 kan føre til andet resultat, ligesom direktivets art. 5 ikke er til hinder herfor. Herefter, og da det ikke anses for godtgjort, at betingelserne for bortfald af skattepligten i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, sidste punktum er til stede, da det, jf. den svenske inkomstskattelagen 35 kap. 2 a mv. § IL, ikke kan anses for godtgjort, at det svenske selskab, hvis det havde været kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et her i lan-det hjemmehørende selskab, ville have haft fradrag for koncernbidrag, samt med bemærkning at der med den af SKAT givne begrundelse ikke kan anses at være tale om forskelsbehandling i strid med det EU-retlige restriktionsforbud, jf. EF-traktatens art. 43, ligesom det ikke er dokumen-teret, at der er tale om en skærpende praksisændring som anført, vil der være begrænset skattepligt af renter betalt fra Hhu ApS til SNAH AB, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Det forhold, at SKAT i afgørelsen har anvendt udtrykket ”skattepligtige indkomst” kan ikke føre til afgørelsens ugyldighed. Selskabet må med indholdet af SKATs afgørelse (og agterskrivelse) således have indset, at afgørelsen (og agterskrivelsen) vedrørte kildeskat på renter, jf. selskabs-skattelovens § 2, stk. 1, litra d. Heller ikke det forhold, at der ikke i SKATs afgørelse er henvist til

§ 69kan føre til afgørelsens ugyl-dighed.

SKATs afgørelse stadfæstes hermed.” Landsskatterettens kendelse af

1. december 2010 Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse af
2. december 2010, der an-går afgørelsen om hæftelse efter

§ 69

: / 28 ”… SKAT afgørelse SKAT har anset selskabet for at hæfte for den manglende indeholdelse af renteskat med 8.943.615 kr. i 2004 og med 28.173.579 kr. i 2005. Som begrundelse for afgørelsen er henvist til, at det af ordlyden af

§ 69

, fremgår, at det er den indeholdelsespligtige, der skal godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Udgangs-punktet i

§ 69

er, at et selskab, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, er umiddelbart ansvarlig for betalingen at manglende beløb. Dette udgangspunkt fraviges, hvis selskabet godtgør, at der ikke er udvist “forsømmelighed” fra selskabets side. Selskabet har bevidst deltaget i et arrangement uden nogen forretnings-mæssig begrundelse, og selskabet var bekendt med de forhold, der inde-bærer, at kildebeskatningen hverken skal frafaldes i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller efter rente/royaltydirektivet (2003/435/EF), nemlig gennemstrømningen via de svenske selskaber til Jersey-selskabet. Selskabets synspunkt om, at man intet vidste, må afvises, allerede fordi den/de person(er), der har tilrettelagt arrangementet, nødvendigvis har haft fuld viden om formålet mv., og de(n) pågældende, der har haft kon-trol over selskabet, har derfor været i besiddelse af al relevant information. Selskabet har dermed ikke haft føje til at anse de svenske selskaber for retmæssige ejer af renterne. Der henvises i denne forbindelse til Højesterets praksis, der netop lægger afgørende vægt på den indeholdelsespligtiges kendskab til de forhold, der indebærer, at indeholdelse skulle være sket, jf. f.eks. UfR 2004, side 362 H og UfR 2008, side 2243 H. Den fortolkning af retspraksis, der gives udtryk for i Inddrivelsesvejledningen, må forstås i overensstemmelse hermed, og der er ingen holdepunkter i retspraksis for at hævde, at der skulle påhvile SKAT en (yderligere) bevisbyrde, når SKAT har godtgjort, at den indehol-delsespligtige har haft kendskab til de relevante faktiske omstændigheder. Der bør således lægges vægt på, at udgangspunktet er, at indeholdelse skal ske, at der ikke af selskabet er foretaget nærmere undersøgelser med henblik på at afklare, om betingelserne for manglende indeholdelse var opfyldt, samt at der som følge af interesse- fællesskabet må stilles skærpe-de krav til selskabets agtpågivenhed. SKAT finder ikke forholdene i nærværende sag sammenlignelig med for-holdene i Østre Landsrets dom gengivet i TfS2002.844, der omhandlede en / 29 skatteyder, der lavede strenge til musikinstrumenter for en virksomhed, som skatteyderen blev anset for at være i et tjenesteforhold til, hvorfor virksomheden havde pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbi-drag. Landsretten fandt, at de i et cirkulære angivne kriterier, som indgår i vurderingen af, om der foreligger et tjenesteforhold, ikke førte til et enty-digt resultat, og fandt på denne baggrund, at forholdet ikke havde haft en sådan klarhed, at det kunne lægges til grund, at virksomheden havde ud-vist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmar-kedsbidrag. Anvendelsen af begrebet retmæssig ejer i dobbeltbeskatningsoverenskom-sten og rente/royaltydirektivet er udtryk for et værn mod misbrug af hen-holdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten og rente-/royaltydirektivet. Det er SKATs opfattelse, at der i relation til vurderingen af, om der er handlet forsømmeligt, jf.

§ 69

, må stilles særlige krav til agtpågivenheden, når der er tale om overholdelse at en værnsregel. Selskabet har ved at forsøge at sikre sig fordele, som hverken rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsordning tilsigter adgang til og ved bevidst at have deltaget i et arrangement uden nogen forretningsmæssig begrundelse, indladt sig på en risiko, som selskabet ik-ke har afklaret eller søgt afklaret. Hertil kommer, at selskabet ikke kan have været i uvished med hensyn til de faktiske forhold, hvilket da heller ikke er gjort gældende at selskabet. I hvert fald under disse omstændigheder har selskabet ikke haft føje til at lægge til grund, at der ikke forelå indeholdelsespligt, hvilket efter fast højesteretspraksis er afgørende for, om den indeholdelsespligtige må anses for at have udvist forsømmelighed, jf. f.eks. UfR 2008, side 2243 H. Det er herefter SKATs opfattelse, at selskabet hæfter for betalingen af renteskatten. Selskabets påstand og argumenter Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke har ud-vist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse af renteskat, jf.

§ 66B og § 69, stk.

1. Til støtte for påstanden er anført, at forarbejderne til

§ 69, stk.

1, der blev indsat ved L 26 (66/67), ikke bidrager til forståelsen af begrebet forsømmelighed. En naturlig fortolkning af begrebet forsømme- / 30 lighed må imidlertid indebære, at forsømmelighed er en undladelse, der kunne have været undgået, hvis den indeholdelsespligtige havde udvist almindelig omhu og agtpågivenhed. En sådan forståelse af begrebet forsømmelighed i

§ 69, stk.

1, er ligeledes kommet til udtryk i SKATs Vejledning om indeholdelse at A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, 2009-1, afsnit K.2.2., hvoraf blandt an-det følgende fremgår: ”…betingelserne for at opkræve den ikke indeholdte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag [er], at den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed i for-bindelse med den manglende eller for lave indeholdelse. Uanset at bestemmelserne har omvendt bevisbyrde, har det i retspraksis vist sig, at det er told- og skatteforvaltningen, der skal bevise, at den indeholdel-sespligtige har handlet forsømmeligt. Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd i tilfælde, hvor denne undlader at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af KSL § 43, stk. 1 og 2, jf. SKM2001.106.HR…. Hvis den indeholdelsespligtige har været i undskyldelig uvidenhed om, at udbetalingen er A-indkomst og bidragspligtig, bør man undlade at pålægge hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne udbetalinger. ” Det fremgår således af vejledningen, at retspraksis har vist, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt, og at SKAT bør undlade at pålægge hæftelse for manglende indeholdelse, hvis den indeholdelsespligtige har været i undskyldelig uvidenhed om, at der skulle indeholdes skat m.v. I en række afgørelser er de indeholdelsespligtige blevet anset for at have udvist forsømmelighed, idet almindelig omhu og agtpågivenhed kunne have imødegået den manglende indeholdelse. En markant del af disse af-gørelser er kendetegnet ved, at de indeholdelsespligtige i en eller anden forstand har været bekendt med, at der burde have været indeholdt skat, f.eks. ved at undlade at følge en modtaget vejledning, jf. TfS 1999, 377 H. I andre afgørelser er den indeholdelsespligtige ikke blevet anset for at ha-ve udvist forsømmelighed, idet den indeholdelsespligtige ikke ved almin-delig omhu og agtpågivenhed kunne have forsikret sig om, hvorvidt der var indeholdelsespligt. Dette var eksempelvis tilfældet i sagen refereret i / 31 TfS 2002, 844, hvor der herskede retsusikkerhed vedrørende spørgsmålet om indeholdelsespligt. Netop denne retsusikkerhed førte til, at der ikke var udvist forsømmelighed ved manglende indeholdelse af A-skat. Selv om Landsskatteretten måtte nå frem til, at betingelserne for begræn-set skattepligt måtte være opfyldt, må det på baggrund af den i 2004 og 2005 herskende retsusikkerhed, være klart, at der allerede af denne grund ikke kan have været udvist forsømmelighed. Yderligere er til støtte for påstanden henvist til, at SKAT med hjemmel i

§ 66B, stk.

1 har udfærdiget en blanket (blanket nr. 06.026) om angivelse af renteskat uden at der i vejledningen hertil er an-ført noget om/taget forbehold om retmæssig ejer rette indkomstmodtager eller lignende. Det er herefter repræsentantens opfattelse, at der ikke er udvist forsømme-lighed i forbindelse med den manglende indeholdelse af renteskat, jf. kil-deskattelovens § 69, stk. 1. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Efter den dagældende kildeskattelovs § 65 D, skal selskaber indeholde renteskat med 30 % af den samlede rente i forbindelse med enhver udbeta-ling eller godskrivning af renter til et selskab m.v., der er skattepligtigt ef-ter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Det selskab, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde renteskat, er overfor det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende be-løb, medmindre selskabet godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dets side, jf.

§ 69, stk.

1. Selskabet, hæfter herefter, da det ikke anses for godtgjort, at det ikke har udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde renteskat, for den manglende indeholdelse af skat, jf.

§ 65D og § 69, stk.

1. Ved afgørelsen er lagt vægt på, at selskabet, efter de faktiske omstændig-heder, som var selskabet bekendt, og hvorefter de renter, som blev betalt til SNAH AB ved den tilrettelagte konstruktion blev overført via ETERG AB til TAJRV Ltd, sammen med selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, om renteskat, burde have indset, at der ville være, eller overvejende sandsyn-ligt ville være, begrænset skattepligt af renter. Det bemærkes, at hverken formuleringen i SKATs Vejledning om indeholdelse at A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag eller i blanket 06.026 kan føre til andet resultat. …” / 32 Landsskatterettens kendelse af
2. marts 2012 Af Landsskatterettens kendelse af
3. marts 2012 vedrørende indkomstårene 2006 og 2007 fremgår bl.a. følgende: ”Om SNAH AB er oplyst, at selskabets formål er enten direkte eller indi-rekte gennem datterselskaber at drive udvikling, produktion, køb og salg af signaludstyr mv. indenfor tele- og datakommunikation eller lignende krav. Selskabet, der er uden ansatte, administreres af Amicorp (nu Corp-Nordic), hvis ansatte bestrider posterne som direktion og bestyrelse i sel-skabet, som også har samme adresse som Amicorp. Selskabet, der hidtil havde været uden driftsaktivitet, erhvervede den
4. januar 2006 en udlej-ningsejendom i Sverige for 5,4 mio. skr. Anskaffelsen er finansieret ved et eksternt lån på 800.000 skr., samt med et lån fra moderselskabet ETERG AB på 4.668.785 skr., som den
5. juni 2006 er ændret til et aktieejertilskud. Der er indtægtsført lejeindtægter på 416.500 skr. i 2006 og på 785.984 skr. i
6. Den
7. juli 2007 købte selskabet Eti Telecom A/S for 1.623.858.985 skr. tilbage fra HHU ApS, idet beløbet svarede til og blev modregnet i SNAH AB’s tilgodehavende hos HHU ApS, se nedenfor. Om ETERG AB er oplyst, at selskabets eneste aktivitet, f. dog nedenfor, er at eje aktier i SNAH AB. Selskabets formål er enten direkte eller indirekte gennem datterselskaber at drive udvikling, produktion, køb og salg af signaludstyr mv. indenfor tele- og datakommunikation eller lign. erhverv. Selskabet, der er uden ansatte, administreres af Amicorp (nu CorpNordic), hvis ansatte bestrider posterne som direktion og bestyrelse i selskabet, som også har samme adresse som Amicorp. Renteudgifter til modersel-skabet TAJRV Ltd. finansieres ved overførsel fra SNAH AB af modtagne renter fra HHU ApS, idet overførslen sker i form af koncernbidrag. Efter de svenske regler er koncernbidraget fra SNAH AB til ETERG AB fradragsberettiget for SNAH AB, mens det er skattepligtigt for ETERG AB. Begge de svenske selskaber har adressen BOX 1432 C/O Advokat, 11184 Stockholm, Sweden. Om TAJRV Ltd. er oplyst, at selskabets adresse er c/o Udenlandsk virksomhed Adresse
8. Selskabets ejer har ikke kunnet oplyses. … For indkomståret 2006 er om det økonomiske oplyst, at Selskabet har be-talt renter på gælden på 225.000.000 euro til moderselskabet SNAH AB / 33 den
9. januar 2006 med 6.213.549 euro og den
10. juni 2006 med 6.686.329 euro. Ifølge konteringen i selskaberne er de 6.213.549 euro og de 6.686.329 euro overført fra SNAH AB til ETERG AB henholdsvis den
11. januar 2006 og den
12. juni 2006, og fra ETERG AB til TARJV Ltd. samme datoer. Sel-skabets betaling af renter til moderselskabet SNAH AB er i danske kroner opgjort til i alt 96.230.851 kr. Det er oplyst, at der er i 2006 er betalt kon-cernbidrag fra SNAH AB til ETERG AB med 77.021.200 skr. For indkomståret 2007 er oplyst, at Selskabets renteudgifter til modersel-skabet ifølge bogføringen andrager i alt 103.827.753 kr., medens ETERG AB’s renteudgifter til TARJV Ltd andrager i alt 129.378.533 skr. Der er i året betalt koncernbidrag fra SNAH AB til ETERG AB med 130.836.083 skr. Den
13. juli 2007 udgjorde SNAH AB’s tilgodehavende i Selskabet i alt 1.617.694.141 skr., som med tilskrevne renter og efter en gældskonverte-ring gav en saldo på 1.623.858.985 skr. den
14. juni
15. Samme dag, den
16. juli 2007 udgjorde TARJV Ltd tilgodehavende i ETERG AB i alt 1.617.694.141 skr., som med tilskrevne og efter en gældskonverte-ring gav en saldo på 1.624.072.674 skr. den
17. juni
18. Den
19. juli 2007 (dvs. indkomståret 2008) ophørte SNAH AB’s fordring på 1.623.858.985 skr. hos Selskabet ved modregning i forbindelse med, at Selskabet solgte sine aktier i driftsselskabet Eti Telecom A/S tilbage til SNAH AB for netop 1.623.858.985 skr. Den
20. juli 2007 blev TARJV Ltd.’s fordring på ETERG AB ændret til aktieejertilskud. SKATs afgørelse SKAT har forhøjet Selskabets skattebetaling med kildeskat af renter for 2006 med 30 % af 96.230.851 kr., eller med 28.859.255 kr., og for 2007 med 30 % af 103.827.753 kr., eller med 31.148.326 kr. Det er SKATs opfattelse, at der er begrænset skattepligt til Danmark af de omhandlede renter i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. SKAT finder således, at SNAH AB og ETERG AB er gennemstrømningsselskaber, der ikke kan anses for ”den retmæssige ejer” (“beneficial ow-ner”) af renterne i relation til den nordiske dobbeltbeskatningsove-renskomst eller rente-/royaltydirektivet. / 34 SKAT har nærmere henvist til: · Hovedstolen på hhv. fordringen mod HHU ApS og gældsposten til ejeren TARJV Ltd., udgjorde begge 225 mio. euro og begge lån blev forrentet med Euribor 6 mdr. plus 5, hvilket svarer til godt 7 %, hvorfor der er tale om identiske gældsforhold. Det forhold at renten i 2007 varierer hen over året med tilskrivningstidspunkter og beløb, ændrer ikke på det forhold, at der er tale om samme gældsforhold. · SNAH AB´s lån fra ejeren TARJV Ltd gennem ETERG AB, ses at være anvendt fuldt ud til erhvervelsen af aktierne i og fordringen mod HHU ApS. Da selskabet ikke ses at have haft andre midler el-ler indtægtskilder i 2006 og 2007, bortset fra en udlejningsejendom, må det lægges til grund, at det på forhånd har været givet at det Svenske selskab ikke har haft nogen mulighed for eller ret til at dis-ponere over rentebeløbene. · Anskaffelsen af udlejningsejendommen i januar 2006 finansieres ved eksternt lån samt aktieejertilskud fra ETERG AB, hvorfor denne aktivitet ikke vedrører det aktuelle lån samt renterne i forbindelse hermed. · Der er ved etableringen af ansvarligt lån fra Danmark og til Sverige og fra Sverige til Jersey søgt opnået rentefradragsret for tilskrevne renteudgifter i Danmark uden indeholdelse af kildeskat, og uden at det udløser beskatning i Sverige, fordi renteindtægten i Sverige modsvares af en tilsvarende renteudgift ved viderebetaling til TAJ-RV Ltd. Da koncernbidraget vil være fradragsberettiget for det ind-skydende selskab, medens der vil være skattepligt for det modta-gende selskab, vil der ikke komme skattepligtig nettoindkomst af de samlede transaktioner til beskatning i de svenske selskaber. At overførslerne mellem de svenske selskaber sker i form af koncern-bidrag og ikke som rente er i den forbindelse uden betydning. Sammenfattende er det SKATs opfattelse, at de svenske selskaber SNAH AB og ETERG AB, fremstår som mellemled, der er etableret for at undgå kildebeskatning af rentebeløbene samt at selskaberne må antages at have været uden muligheder/beføjelser til at disponere på anden måde over rentebeløbene, end hvad den bagvedliggende ejer på forhånd havde be-sluttet. / 35 Det er derfor SKATs vurdering, at det svenske selskab SNAH AB i relation til de koncerninterne rentegodskrivninger ikke kan anses for retmæssig ejer (beneficial owner). Det er herefter SKATs opfattelse, at selskabet hæfter for betalingen af renteskatten i medfør af

§ 65D og § 69.

SKAT bestrider, at der skulle være grundlag for at anse afgørelsen for uvirksom eller ugyldig i relation til indeholdelse af kildeskat. Selskabets påstand og argumenter Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets indeholdel-sespligt vedrørende rente til moderselskabet ophæves. Endvidere er ned-lagt påstand om, at selskabet ikke hæfter for en eventuel renteskat efter kildeskatteloven. Til støtte for påstanden er henvist til de anbringender, der er gjort gæl-dende under behandlingen af Landsskatterettens behandling af sagerne om betaling af renteskat for 2004 og 2005 (j.nr. 09.00640 og j.nr. 10-1814). I disse sager er bl.a. anført, at det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. punktum, at kun det udenlandske selskab, der efter intern dansk skatterets principper om rette indkomstmodtager er modtager af renterne, vil kunne være omfattet at begrænset skattepligt. SNAH AB er herefter som fordringshaver rette indkomstmodtager af ren-terne. TAJRV Ltd. kan efter fast retspraksis ikke anses for at være rette indkomstmodtager af renterne. Det er således et grundlæggende princip i skatteretten, at der ikke uden særlig lovhjemmel accepteres en anden end fordringshaverens ejer, SNAH AB, som rette indkomstmodtager af renter-ne. Fordringen på HHU ApS er således civilretlig gyldig og retskraftig. SKAT har i overensstemmelse hermed tilkendegivet, at det ved afgørelsen kan lægges til grund, at det svenske selskab SNAH AB skal anses som ret-te indkomstmodtager. Repræsentanten finder allerede derfor, at TAJRV Ltd. ikke kan anses for omfattet af begrænset skattepligt til Danmark. Endvidere er anført, at det af sidste punktum i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, således som bestemmelsen i de pågældende indkomstår var / 36 formuleret, følger at en evt. skattepligt efter § 2, stk. 1, litra d, under alle omstændigheder bortfalder. I relation til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er anført, at det følger af ordlyden af den nordiske overenskomsts art. 11 og art. 26 sammenholdt med OECD’s kommentarer og international skattepraksis, at Danmark er afskåret fra at beskatte de renteindtægter, der blev modta-get af SNAH AB. Det er som et klart udgangspunkt modtageren af renter-ne, der ifølge overenskomstens art. 11 og art. 26, skal anses som den ret-mæssige ejer. Ved tvivl om, hvorvidt Danmark i medfør af art. 11 og art. 26 er afskåret fra at beskatte SNAH AB’s renteindtægter, skal begrebet ”retmæssige ejer” i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst i overensstemmelse med overenskomstens art 3 stk. 2 fortolkes i overensstemmelse med rette indkomstmodtager efter intern dansk skatteret, således at den rette indkomstmodtager anses som ”den retmæssige ejer” . I relation til rente-royaltydirektivet er anført, at det efter direktivets art. 1 er en betingelse, at det selskab i en anden medlemsstat, der modtager ren-ter, er den retmæssige ejer. Det er centralt, at betalingerne skal være til eget brug for det modtagende selskab og ikke som formidler, herunder som agent, mandatar eller bemyndiget signatar for en anden person. I si-tuationen her har ingen andre selskaber end SNAH AB været berettiget til renteindtægterne. Den omstændighed, at ETERG AB som aktionær i SNAH AB har haft en naturlig aktionærinteresse i, at SNAH AB modtog renter mv., kan ikke sidestilles med, at ETERG AB har været den reelle modtager at renterne. Tilsvarende gælder TAJRV Ltd. Selskabets repræsentant har desuden gjort gældende, at selskabet ikke har udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse af renteskat, jf.

§ 66B og § 69, stk.

1. Der henvises i øvrigt til argumentationen i sagerne om betaling af ren-teskat for 2004 og
2. I supplerende indlæg er opmærksomheden henledt på Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2012.26 og Østre Landsrets dom i ISS-sagen. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Landsskatteretten har i sagerne afsagt den
3. december 2010 (j.nr. 09-00640 og j.nr. 10-01814) om, hvorvidt der i indkomstårene 2004 og 2005 var grundlag for begrænset skattepligt for rentebetalinger fra HHU ApS til / 37 SNAH AB i relation til lånet på 225 mio. euro, afgjort, at betingelserne for en sådan skattepligt var opfyldte. Endvidere blev det afgjort, at Selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af renteskatten. SKATs afgørel-ser herom blev herefter tiltrådt. Retten finder i overensstemmelse hermed, og da der ikke er oplyst om så-danne ændringer i indkomstårene 2006 og 2007, som kan føre til andet re-sultat, at SKATs afgørelse om renteskat også for disse år tiltrædes. Der henvises til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og

§ 65D og § 69.

Det bemærkes, at Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2012.26 og Østre Landsrets dom i ISS-sagen, der begge indeholder andre omstæn-digheder end i nærværende sag, ikke kan føre til andet resultat.” Supplerende oplysninger i sagen Tax Partner Person 1 fra Ernst & Young, Statsautoriseret Revisions-aktieselskab, anførte i et brev af

1. juni 2003 til VK Trust og TAJRV Limited vedrørende ”Restructuring of the ETI-group” bl.a. følgende: “The proposed model to be implemented employs insertion of European Union based intermediary holding companies and the issuance of debt in-struments internal to the group. The purpose is to create a more flexible structure with respect to increasing the possibilities of remitting funds from operation companies to Jersey, without suffering significant with-holding taxes and the like. In addition the structure would also create ad-ditional tax deductible funding costs and thereby lowering future income taxes to be paid. We confirm that the proposed model in its entirety and in every particular conform to the letter and spirit of Danish law, hereunder tax law, cannot be described as conflicting or illegal in any way, and that the elements used in the model all are well known and not unusual within the field of international tax planning for multinational groups.” I ”Notat om virkning af ændrede skatteregler ved L 119” , der er udarbejdet den
2. juni 2004 til ETI Group, har Person 1, Ernst & Young, oplyst følgende vedrørende vedtagelsen af lovforslag L 119, hvorved der indføres kil-deskat på renter, der betales til udenlandske koncernselskaber: ”… … En renteskat på 30 %, der skal tilbageholdes ved betaling af renterne blev indført ved L 119, generelt gældende i koncernforhold. Dog gælder / 38 det, at der ikke er kildeskat på renter, hvis renterne betales til et modersel-skab i et EU-land. Tilsvarende følger af den fællesnordiske overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning. Det forhold, at de to svenske selskaber blev indskudt mellem TAJRV og den danske koncern bevirker således i sig selv, at der ikke fremover skal betales nogen kildeskat på renterne. …” Som det fremgår af Landsskatterettens kendelser, blev en del af renterne fra HHU ApS til SNAH AB betalt effektivt, mens en del ikke blev betalt effektivt, idet de i stedet indgik i gældskonverteringer m.v. HHU ApS foretog i juni 2004 og december 2006 kapitalforhøjelser ved gældskonvertering. SNAH AB tegnede kapitalforhøjelsen ved partiel gældskonvertering, hvorved SNAH AB’s fordrin-ger på HHU ApS blev anvendt. Ved gældskonverteringen i juni 2004 blev gæl-den således nedsat med 58.000.000 EUR, og i december 2006 blev den nedsat med 122.000.000 SEK. Gældsforholdet var i mellemtiden omdannet fra et lån i euro til et lån i svenske kroner. Der blev den
3. juni 2004 ved gældskonvertering foretaget et vilkårligt aktieejertilskud fra TAJRV Ltd. til ETERG AB på 58.000.000 EUR, idet påløbne, ubetal-te renter blev anset for betalt, og det yderligere tegnede beløb blev anset for af-drag på hovedstolen. Den
4. december 2006 foretog TAJRV Ltd. tillige et aktie-ejertilskud i ETERG AB på 123.000.000 SEK, hvori der blev modregnet tilskrev-ne renter. I låneforholdet mellem HHU ApS og SNAH AB blev der i perioden indtil ind-førelsen af reglerne om rentekildeskat tilskrevet renter på i alt 12.139.403 EUR, hvoraf 7.977.375 EUR blev betalt effektivt. I perioden fra den
5. april 2004 til den
6. juni 2006 blev tilskrevet 29.525.550 EUR i renter, hvoraf 25.584.028 EUR blev effektivt betalt af HHU ApS til SNAH AB, mens resten blev gældskonverteret uden pengestrøm. I perioden fra den
7. juli 2006 til den
8. juni 2007 blev der tilskrevet i alt 128.164.844 SEK i renter, hvoraf ingen del blev betalt effektivt. 122.000.000 SEK blev gældskonverteret uden pengestrøm, og resten blev modregnet ved tilbagesalg af aktierne i ETI Telecom A/S. I perioden fra den
9. februar 2004 til den
10. juni 2006 overførte SNAH AB i alt 20.877.253 EUR og 77.021.200 SEK til ETERG AB ved koncernbidrag. I låneforholdet mellem ETERG AB og TAJRV Ltd. blev der i perioden fra den
11. december 2003 til den
12. juni 2006 tilskrevet renter på i alt 28.822.416 EUR og 129.378.533 SEK, hvoraf 20.879.916 EUR blev effektivt betalt af ETERG AB, / 39 mens resten blev gældskonverteret og modregnet i tilskud fra TAJRV Ltd. til ETERG AB. HHU ApS blev erklæret konkurs den
13. februar
14. Landsretten besluttede ved kendelse af
15. december 2016 at anmode EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 1 og 5 i direktiv 2003/49/EF af
16. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige med-lemsstater (”rente-/royaltydirektivet”). Ved kendelse af
17. oktober 2019 trak landsretten anmodningen af
18. december 2016 til EU-Domstolen om besvarelse af præjudicielle spørgsmål tilbage under henvisning til, at der efter EU-Domstolens dom af
19. februar 2019 ikke længere var nogen tvivl om besvarelsen af de præjudicielle spørgsmål. BS-30/2012-VLR (Alfa Laval Aalborg A/S) Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af
20. januar 2012 SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2006 og 2007, hvorved SKAT anså Aalborg Indu-stries Holding A/S for indeholdelsespligtig af renteskat på henholdsvis 2.708.826 kr. og 3.663.660 kr. for renter udbetalt til Altor II S.à.r.l., jf. selskabs-skattelovens § 2, stk. 1, litra d, og at Aalborg Industries Holding A/S hæftede for den manglende betaling af kildeskat, jf.

§ 65D og § 69, stk.

1. SKAT havde ved afgørelsen anvendt en rentekildeskattesats på 30 % for begge indkomstår, og det samlede opkrævede beløb i henhold til afgørelserne udgjor-de således 6.372.486 kr. Efterfølgende reducerede SKAT ved afgørelse af
2. september 2015 det samlede opkrævede beløb med 791.200 kr. til 5.581.286 kr., idet SKAT anerkendte, at kildebeskatning ikke kunne ske til en højere skattesats for udenlandske selskaber end den, der gælder for beskatning af danske selska-bers renteindtægter. Af SKATs sagsfremstilling af
3. december 2010 fremgår bl.a. følgende: ”Altor II S.a.r.l’s overtagelse af aktier og fordring i Aalborg Industries Holding A/S begrundes med, at det var foranlediget af, at Altor på davæ-rende tidspunkt af strategiske årsager overvejede at etablere hovedkontor i Luxemburg. Disse overvejelser pågår ifølge revisor stadig. …
4. Selskabets opfattelse og begrundelse herfor / 40 … Investorernes hjemsted: Det er selskabets opfattelse at Altor II S.a.r.l. er den retmæssigt ejer. Hvis SKAT fastholder, at Altor II S.a.r.l. ikke er den retmæssige ejer bemærker selskabet, at kildeskattebeløbet vil være væsentligt lavere end anført af SKAT, da over 90% af investorerne i Altor 2003 Fund må forventes at være hjemmehørende i EU-lande eller i lande, der har indgået en dobbeltbe-skatningsaftale med Danmark. Selskabet har medsendt bilag med liste over investorer. Det fremgår at nogle af investorerne også er kommandit-selskaber selv. Selskabet formoder at adskillige investorer i disse kom-manditselskaber ligeledes vil være hjemmehørende i lande, der har indgå-et en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Selskabet ønsker ikke at listen bliver offentliggjort, da den er strengt fortrolig. 3.
5. SKATs bemærkninger til selskabets indsigelser … Investorernes hjemsted: SKAT kan ud fra de indsendte bilag ikke nedsætte SKATs krav, da oplysningerne i bilagene ikke er tilstrækkelige med hensyn til de enkelte inve-storer, idet der eksempelvis mangler: Kopi af vedtægter for enhederne. Kopi af samtlige opgørelser, der er udsendt til de enkelte investorer, med angivelse af investors navn, adresse og evt. reg.nr. Opgørelserne skal indeholdende oplysninger om renter/rentetilskrivninger og andet afkast af investeringen for de enkelte år. Redegørelse for hvilke investorer selskabet mener, opfylder betingelserne for, at opnå aftalebeskyttelse (efter en DBO mellem investors hjemland og DK, og/eller efter EU’s rente/royalty direktiv) som retmæssig ejer af renterne/rentetilskrivningerne. Dokumentation for at renterne/rentetilskrivningerne er blevet beskattet hos de pågældende investorer.” Landsskatterettens kendelse af
6. januar 2012 Af Landsskatterettens kendelse af
7. januar 2012 fremgår bl.a.: / 41 ”Sagens oplysninger Aalborg Industries A/S, hvis primære forretningsområde er at fremstille, levere og vedligeholde kedelprodukter, blev i juni 2005 opkøbt med 62,8 % af kapitalfonden Altor 2003 Fund LP, der er hjemmehørende på Jersey. Opkøbet skete via det til formålet etablerede holdingselskab Aalborg In-dustries Holding A/S (Selskabet). Den resterende del af aktiekapitalen er ejet af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Aalborg Industries Holding A/S´s opkøb blev i det væsentlige finansieret gennem lån. Ved en aftale af
8. september 2005 (“Subordinated Loan Agreement”) udlånte kapitalfonden således 146.010.341 kr. til en rente på 9 % p.a. til Selskabet. Den
9. april 2006 overdrog Altor 2003 Fund LP fordringen mod Aalborg Industries Holding A/S til et nystiftet selskab i Luxembourg, Altor II S.à.r.l. (“Assignment of Subordinated Loan Agreement). Det kan ifølge SKAT lægges til grund, at dette selskab var ejet af kapitalfonden Altor 2003 Fund LP. Ejerstruktur fra
10. juni 2006 Ved aftale af
11. juni 2006 (“Transfer agreement on shares and warrants”) overtog Altor II S.à.r.l. kapitalfonden Altor 2003 Fund LPs ejerandel i Selskabet. Koncernstrukturen ser herefter således ud: / 42 Altor II S.à.r.l. erhvervelse af ejerandelen i Selskabet blev berigtiget ved etablering af et gældsforhold til Altor 2003 Fund LP (“Convertible Loan Note”). Ifølge Altor II S.à.r.l.’s regnskab for 2006 udgjorde aktionærlånets hovedstol 146.010.341 kr. svarende til hovedstolen på gældsforholdet mel-lem Altor II S.à.r.l. og Aalborg Industries Holding A/S, jf. ovenfor. Ifølge regnskabet var renten aftalt til 9,875 % p.a. Renterne i de to gældsforhold på den ene side mellem Aalborg Industries Holding A/S og Altor II S.à.r.l., og på den anden side mellem Altor II S.à.r.l. og Altor 2003 Fund LP er løbende blevet akkumuleret, indtil lånene blev indfriet ved betaling af hovedstol og påløbne renter primo november
12. Den
13. november 2007 blev ved bankoverførsel til Altor II S.à.r.l.’s konto i Svenska Handelsbanken, Luxembourg Branch selskabets lån til Aalborg Industries Holding A/S tilbagebetalt, d.v.s. hovedstolen samt påløbne ren-ter, i alt 174.914.355 kr., herunder renter for perioden fra
14. maj -
15. de-cember 2006 til 9.029.420 kr. og renter for perioden fra
16. januar -
17. okto-ber 2007 til 12.212.199 kr., i alt 21.241.619 kr. Af Altor II S.à.r.l.’s regnskab for 2007 fremgår, at lånet til Aalborg Industries Holding A/S blev tilbage-betalt den
18. november
19. Af nota af
20. november 2007 fra Svenska Handelsbanken, Luxembourg Branch fremgår, at et beløb på 23.462.375,45 euro, svarende til 174.893.239 kr. (kurs 745,42), den
21. november 2007 blev betalt til Altor 2003 Fund LP, hvorved Altor II S.à.r.l.’s gæld til Altor 2003 Fund LP blev indfriet med på-løbne renter. Af Altor II S.à.r.l.’s regnskab for 2007 fremgår, at aktionærlå-net ultimo 2007 var indfriet. Om baggrunden for den luxembourgske holdingstruktur er af Selskabet oplyst, at der i starten af 2006 fandt drøftelser sted i Altor-organisationen om, hvorvidt der skulle oprettes et eller flere europæiske holdingselska-ber, som skulle benyttes i forbindelse med fremtidige virksomhedsopkøb. Efter grundige drøftelser blev det besluttet at oprette europæiske hol-dingselskaber i Luxembourg. At netop Luxembourg blev valgt som hjem-sted for selskabet skyldes bl.a., at Luxembourg har en stærk og velanset finansiel sektor, samt at Luxembourg udgør et centrum for investment funds og private banking. På forespørgsel er oplyst, at selskabet ikke har udnyttet mulighederne for de finansielle serviceydelser mv. … Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse / 43 … Indeholdelsespligt Det luxembourgske selskab Altor II S.á.r.l., der er ejet af en kreds af inve-storer bag kapitalfonden Altor 2003 Fund 2003, fik den
22. april 2006 overdraget kapitalfondens fordring på 146.010.341 kr. med renter (9 % p.a.) mod selskabet Aalborg Industries Holding A/S (Selskabet). Den
23. juni 2006 overtog Altor II S.a.r.l kapitalfondens ejerandel i Selskabet. Er-hvervelsen blev finansieret ved lån fra kapitalfonden til Altor II S.a.r.l på 146.010.341 kr. (rente 9,875 % p.a.). Renterne i de to gældsforhold blev lø-bende akkumuleret indtil primo november 2007, hvor begge lån blev ind-friet ved betaling af hovedstol og påløbne renter. Den
24. november 2007 blev Selskabets lån med påløbne renter, i alt 174.914.355 kr., således tilba-gebetalt ved overførsel den
25. november 2007 af beløbet til Altor II S.á.r.l.’s konto i Svenska Handelsbanken, Luxembourg Branch. Samme dag, den
26. november 2007, blev Altor 11 S.á.r.l. lån med påløbne renter, i alt 23.462.375,45 euro, svarende til 174.893.239 kr., tilbagebetalt til kapitalfon-den. SKAT har opgjort, at Selskabet har betalt renter til Altor II S.á.r.l. i perio-den fra
27. maj -
28. december 2006 med 9.029.420 kr. og i perioden fra
29. ja-nuar -
30. oktober 2007 med 12.212.199 kr., i alt 21.241.619 kr. Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er selskaber mv., der har hjemsted i udlandet, som udgangspunkt begrænset skattepligtige af renter fra kilder her i landet vedrørende gæld til udenlandske juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller ned-sættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxem-bourg (bekendtgørelse nr. 95 af 23, september 1982) artikel 11, stk. 1, kan renter, der hidrører fra en kontraherende stat, betalt til en person i den anden kontraherende stat (kildestaten), kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er “beneficial owner” (renternes retmæssige ejer). Begrebet “retmæssig ejer” vil, da begrebet er taget fra OECD’s modeloverenskomst, skulle forstås i sammenhæng med den betydning, som begre-bet tillægges i retskilder og praksis indenfor dobbeltbeskatningsområdet. I / 44 kommentarerne til 2003 modeloverenskomstens artikel 11, punkt 8 er an-ført følgende, idet bemærkes, at disse kommentarer, uanset at de er af se-nere dato end den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsove-renskomst, indgår ved vurderingen af hensyn til en harmoniseret fortolk-ning, da der ikke anses at foreligge en egentlig ændring, men alene en præcisering: The requirement of beneficial ownership was introduced in para-graph 2 of Article 11 to clarify the meaning of the words “paid to a resident” as they are used in paragraph 1 of the Article. It makes plain that the State of source is not obliged to give up taxing rights over interest income merely because that income was immediately received by a resident of a State with which the State of source had concluded a convention. The term “beneficial owner” is not used in a narrow technical sense; rather, it should be understood in its context and in light of the object and purposes of the Convention, including avoiding double taxation and the prevention of fiscal evasion and avoidance. Videre er i punkt 8.1 nævnt følgende: Relief or exemption in respect of an item of income is granted by the State of source to a resident of the other Contracting State to avoid in whole or in part the double taxation that would otherwise arise from the concurrent taxation of that income by the State of residence. Where an item of income is received by a resident of a Contracting State acting in the capacity of agent or nominee it would be inconsis-tent with the object and purpose of the Convention for the State of source to grant relief or exemption merely on account of the status of the immediate recipient of the income as a resident of the other Con-tracting State. The immediate recipient of the income in this situation qualifies as a resident but no potential double taxation arises as a consequence of that status since the recipient is not treated as the owner of the income for tax purposes in the State of residence. It would be equally inconsistent with the object and purpose of the Convention for the State of source to grant relief or exemption where a resident of a Contracting State, otherwise than through an agency or nominee relationship, simply acts as a conduit for another person who in fact receives the benefit of the income concerned. For these reasons, the report from the Committee on Fiscal Affairs entitled “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies” concludes that a conduit company cannot normally be regarded as the beneficial owner if, though the formal owner, it has, as a practical / 45 matter, very narrow powers which render it, in relation to the in-come concerned, a mere fiduciary or administrator acting on account of the interested parties. Retmæssig ejer-begrebet kan herefter ikke uden videre antages at være sammenfaldende med dansk skatterets “rette indkomstmodtager” -begreb, jf. den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 3, stk. 2, hvorefter intern rets forståelse af et begreb finder anvendelse, når det er fastslået, at begrebets indhold ikke kan fastlægges ud fra den sammen-hæng begrebet optræder i. Ifølge rente-/royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EF) er det efter artikel 1, stk. 1 en betingelse for bortfald af kildeskat på renter mv., at det selskab i en anden medlemsstat, der modtager renter mv., er den “retmæssige ejer” (“beneficial owner”). Ifølge artikel 1, stk. 4, anses et selskab kun for at væ-re “den retmæssige ejer af renter eller royalties, hvis det modtager disse betalinger til eget brug og ikke som formidler, herunder som agent, man-datar eller bemyndiget signatar for en anden person. Dette gælder kun, hvis det betalende selskab og det modtagne selskab er associeret som nævnt i direktivet (25 % ejerskab). Selskabet anses herefter hverken efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller efter direktivet, for “beneficial owner” . Der er herved henset til den mellem de interesseforbundne parter faktisk tilrettelagte konstruktion, hvorefter Altor II S.à.r.l. overfører de fra Selska-bet modtagne renteindtægter til kapitalfonden, hvorfra de videreoverdra-ges til investorerne i fonden. Med Altor II S.á.r.l.’ overtagelse af kapitalfondens fordring på Selskabet, og selskabets samtidige erhvervelse af aktierne i Selskabet via lån fra kapi-talfonden af næsten samme størrelse og vilkår som fordringen på Selska-bet, ville Altor II S.à.r.l. beskatning af rentebetalinger fra det danske sel-skab blive neutraliseret af selskabets rentebetalinger til kapitalfonden, hvorfor der ikke ville være skattepligtig nettoindkomst af de samlede transaktioner til beskatning i selskabet. Det luxembourgske selskab anses derfor som gennemstrømningsselskab uden reelle beføjelser til/muligheder for at træffe afgørelse om disposition af de modtagne over-førsler. Altor II S.á.r.l. afslås herefter overenskomstens og/eller direktivets fordele om bortfald af den danske kildeskat. / 46 Det er anført, at overførslen af renterne fra Altor II S.á.r.l. til kapitalfon-den, som må anses for transparent, er videreoverført til investorerne bag fonden. Spørgsmålet er, om der herefter som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der omfatter investorerne, evt. skal ske frafald af renteskatten. Som sagen er forelagt er der ikke grundlag for at tage stilling hertil, allerede fordi der med de foreliggende lister ikke er fremlagt fyl-destgørende dokumentation for at der er tale om dobbeltbeskatning. Opkrævningen af renteskatten vil ikke udgøre en restriktion af artikel 43 TEF (nugældende artikel 49 TEUF) om etableringsfriheden og artikel 56 TEF (nugældende artikel 63) om kapitalens frie bevægelighed, se bl.a. Cadbury Schweppes (C-196/04), præmis 35 og
31. Af præmis 35 fremgår således, at en medlemsstats statsborgere ikke gennem misbrug af de ved traktaten indrømmede muligheder kan forsøge at unddrage sig deres egen nationale lovgivning. Af præmis 55 fremgår at en restriktion for etable-ringsfriheden under særlige omstændigheder vil kunne være begrundet i hensynet til bekæmpelse af misbrug. Det bemærkes, at renterne fra det danske selskab, jf. Assignment of Sub-ordnated Loan Agreement af
32. april 2006, er betalt til det luxembourgske selskab, som er lovligt stiftet og indregistreret i Luxembourg, hvortil det også er skattepligtigt mv., og som derfor efter dansk ret anses for rette indkomstmodtager, jf. SKM2012.26LSR. Herefter, og da sagens oplysninger i øvrigt, herunder skatteministerens udtalelser under lovforslag mv., ikke giver grundlag for en ændret be-dømmelse af sagen, vil der være begrænset skattepligt af overførte renter fra det danske selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Hæftelse Ifølge den dagældende kildeskattelovs § 65 D, skal selskaber indeholde renteskat med 30 % af den samlede rente i forbindelse med enhver udbeta-ling eller godskrivning af renter til et selskab mv., der er skattepligtigt ef-ter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Det følger af

§ 69, stk.

1, at det selskab, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde renteskat, er umiddelbart ansvarlig over-for det offentlige for betaling af manglende beløb, medmindre selskabet godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dets side. Henset til, at Selskabet var bekendt med de faktiske omstændigheder, hvorved renterne betalt til Altor II S.á.r.l., Luxembourg, blev kanaliseret videre til Altor 2003 Fund, Jersey, samt at Selskabet må anses for at være / 47 bekendt med, at spørgsmålet om begrænset skattepligt afhang af en vur-dering af om rentemodtageren kunne anses for retmæssig ejer af rentebe-løbene, finder retten, at Selskabet burde have indset, at der i medfør af sel-skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, ville være eller med overvejende sandsynlighed ville være begrænset skattepligt af renterne. Det bemærkes, at hverken formuleringen i SKATs Vejledning om indeholdelse at A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag eller i blanket 06.026 kan føre til andet resultat. SKATs afgørelse om indeholdelse af kildeskat i 2006 med 2.708.826 kr. og i 2007 med 3.663.660 kr. stadfæstes hermed.” Supplerende oplysninger i sagen Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse, blev der den 27. september 2005 indgået en ”Subordinated Loan Agreement” mellem Altor 2003 GP Limi-ted og Acquisition Holding II A/S, der senere blev til Aalborg Industries Holding A/S, på 146.010.341 kr. Lånet blev forrentet med 9 % p.a. Af låneaftalens punkt 4 om ”Interest” fremgår bl.a. følgende: ” 4. 1 Interest on the Subordinated Loan shall as from the Drawdown Date and until repayment or prepayment thereof pursuant to Clause 5 accrue on an accumulated basis at a rate of 9 per cent per annum according to the following formula: …” Den 28. april 2006 overdrog Altor 2003 GP Limited fordringen mod Aalborg Industries Holding A/S til det af Altor 2003 GP Limited samme dag i Luxem-bourg stiftede datterselskab, Altor II S.à.r.l. Det fremgår af punkt 4.1.3 i ”As-signment of Subordinated Loan Agreement” , at der ikke var betalt noget på lånet. Ved aftale af 21. juni 2006 overdrog Altor 2003 GP Limited endvidere sine aktier i Aalborg Industries Holding A/S til Altor II S.à.r.l. Overdragelsen blev berigtiget ved, at Altor 2003 GP Limited den 10. juli 2006 ydede Altor II S.à.r.l. et lån på 146.010.341 kr. Dette lån, der ifølge aftalen havde virkning fra den 28. april 2006, blev i henhold til punkt 4.1 forrentet med 8,875 % p.a. Ifølge Altor II S.à.r.l.’s regnskaber for 2006 og 2007 bestod selskabets aktivitet alene i at eje aktier i Aalborg Industries Holding A/S. Ifølge regnskaberne var selskabets resultat i 2006 negativt med 23.588 EUR, mens det i 2007 var positivt med 15.587 EUR. Det fremgår videre, at renteindtægterne udgjorde 1.192.681 EUR i 2006 og 1.497.208 EUR i 2007, mens renteudgifterne udgjorde 1.195.124 EUR i 2006 og 1.473.675 EUR i 2007. I 2006 udgjorde ”Tax on profit” 3.733 EUR, mens denne post i 2007 angives som ”-” . Ifølge note 6 til Altor II S.à.r.l.’s års- / 48 rapport for 2006 udgjorde renterne på selskabets gæld til Altor 2003 GP Limited 1.176.116 EUR. Det fremgår af ”Addendum No. 1 to Subordinated Loan Agreement” at Aal-borg Industries Holding A/S skulle indfri lånet til Altor II S.à.r.l. inklusive på-løbne renter den 1. november 2007. Den 1. november 2007 indfriede Altor II S.à.r.l. sin gæld til Altor 2003 GP Limited. Aalborg Industries Holding A/S ind-friede den 6. november 2007 sit lån. På dette tidspunkt var der påløbet renter med i alt 21.241.619 kr. Heraf vedrørte 9.029.420 kr. perioden fra den 1. maj til den 31. december 2006, mens den resterende del, 12.212.199 kr., vedrørte perio-den fra den 1. januar til den 31. oktober 2007. Der er fremlagt en række breve af 27. november 2007 fra Aztec Financial Servi-ces (Jersey) Limited på vegne af Altor 2003 GP Limited til investorerne, hvoraf fremgår, at der blev udbetalt investorens andel af tilbagebetalingen af lånet med tillæg af påløbne renter, og at en del blev geninvesteret. Af brevene frem-går bl.a.: “Aalborg Industries Holding AS (“Aalborg”) Recapitalisation On behalf of the Directors of the General Partner we are pleased to an-nounce that the Fund is making a distribution of proceeds from the recapi-talisation within Aalborg and, in accordance with Clause 8.3 of the LPA, to give notice of a Distribution to you. For your information, the Fund re-ceived total recapitalization proceeds from Aalborg amounting to €23,462,375.45 of which your portion equals €597,126.41 The gross pro-ceeds represent approximately 100 % of the Fund’s original cost of the in-vestment. From the Ferrosan and Aalborg recapitalisations, the total distribution is €51,311,623.71 of which your share is €1,305,900.43 Twenty Sixth Drawdown for the Altor 2003 Fund Also, in accordance with Clause 4.1(

1. b)and Clause 4.1(
2. c)of the Limited Partnership Agreement, the Directors of the General Partner give formal notice of a recall of a proportion of each Limited Partner’s Loan, which is being netted off against the above distributions. The proportion due on this drawdown is … Amounts being netted off will be applied towards a proposed add-on in-vestment in … and an equity investment in …. Accordingly, on behalf of the General Partner we will initiate payment of …, less bank transfer charges, for value 30 November 2007, to your / 49 account …” Ifølge en oversigt ”All 2003 Fund Distributions” er der pr. 30. november 2007 udbetalt 21.092.357 EUR vedrørende ”Aalborg Recapitalisation” . ”Accured inte-rest” er angivet til 2.370.018 EUR. Altor 2003 Fund bestod af fem fonde, der alle var etableret på Jersey. Konsortiet havde en samlet kapital på 655 mio. EUR, som var fordelt på de enkelte fonde således: Ejer-fond Kapitalandel (EUR) Ejerandel Altor 2003 Fund (No. 1) LP 431.200.000 65,83% Altor 2003 Fund (No. 2) LP 188.800.000 28,82% Altor 2003 Fund (Dutch No. 1) LP 30.000.000 4,58% Altor 2003 Fund (No. 4) LP 1.035.000 0,16% Altor 2003 Fund (No. 5) Limited 3.965.000 0,61% 655.000.000 100,00% I alt Altor 2003 Fund (No. 1) LP, Altor 2003 Fund (No. 2) LP, Altor 2003 Fund (Dutch No. 1) LP og Altor 2003 Fund (No. 4) LP var på Jersey organiseret som skatte-transparent e Limited Partnerships. Altor 2003 Fund (No. 5) Limited, Jersey, var organiseret som et ikke-skattetransparent selskab. Det fremgår af en Limited Partnership Agreement af 2. maj 2003 mellem Altor 2003 GP Lim ited og Altor 2003 Fund (No.1) Limited Partnership, at der mellem Altor 2003 G P Limited, som General Partner, og investorerne er indgået følgen-de aftale: ”… (B) Th e General Partner has agreed to act as general partner of the Part-nershi p and will be solely responsible for the conduct and management of the Pa rtnership’s business… … “Loan” means in respect of each Investor, the aggregate amount of the in-terestfree subordinated loan advanced or agreed to be advanced (as the context may require) to the Partnership by each such Partner being 99.8 per cent. of that Investor’s Commitment together with such amount as is required to be readvanced pursuant to clause 4.1 (
3. c)and (d); / 50 … 2. CONSTITUTION OF THE PARTNERSHIP 2.1. Nature The Partnership is a limited partnership and has been registered pursuant to the Law. The General Partner undertakes to comply with the filing and notification requirements of the Law and shall notify the Registrar in ac-cordance with the Law of the particulars of all relevant changes effected pursuant to this Agreement and any further changes which may occur in the future. 2.2 Liability of Partners In the event that the Partnership is unable to pay its debts, liabilities or obligations, the liability of each Limited Partner shall be limited to the amount of its Capital Contribution. Nothing in this clause affects the pro-visions of this Agreement requiring Investors to advance Loans which Loans shall only get repaid in accordance with this Agreement. The Gen-eral Partner shall (on an unlimited basis) be fully liable for such of the Partnership's debts, liabilities and obligations as exceed the Partnership Assets. 2.3 Name The affairs, activities and operations of the Partnership shall be carried on under the name and style or firm name of "Altor 2003 Fund (No. 1) Limit-ed Partnership" or such other name as shall from time to time be agreed between the Partners. 2.4 Purpose The purpose of the Partnership is to make, hold, monitor and realise in-vestments being principally unquoted equity and equity-related invest-ments in leveraged buy-outs, expansion capital and equity release transac-tions and other private equity transactions in the Nordic Region with the principal objective of creating capital growth and realising capital gain and receiving dividends or interest. The Partnership may execute, deliver and perform all contracts and other undertakings and engage in all activi-ties and transactions as may in the opinion of the General Partner be nec-essary or advisable in order to carry out the foregoing purposes and objec-tives. / 51 2.5 Commencement and Duration The Limited Partners shall be limited partners in the Partnership as from the date of their admission to the Partnership being the date upon which they make or made their Capital Contributions. The term of the Partner-ship shall continue until 31 December 2019 unless sooner dissolved in ac-cordance with the provisions of clause 11.1. 2.6 Registered Office The registered office of the Partnership shall be at Forum House, Grenville Street, St Helier, Jersey JE2 4UF or such other place in Jersey as the General Partner shall from time to time determine. 2.7 Maximum Size of Fund The General Partner shall procure that total Commitments to the Partner-ship when aggregated with the total commitments to any Additional Part-nerships and the commitments to the Co-investment Vehicle (as defined at clause 7.9(b)), shall not exceed €655 million. … 4.2 Currency, Interest and Repayment … (
4. b)No interest shall be paid or payable by the Partnership upon any Loans advanced to the Partnership by the Investors. On dissolution of the Part-nership, the Investors will be subordinated to all other creditors as regards repayment of any Loans then outstanding. … 5.2 Admission of Additional Limited Partners (
5. a)The General Partner may, at one or more future Closings, admit Additional Limited Partners to the Partnership after the date hereof up to the Final Closing Date provided always that no person shall be admitted to the Partnership as an Additional Limited Partner if the result of such admis-sion would be that the maximum size of the Fund specified in clause 2.7 would be exceeded… / 52 … 6. RIGHTS AND DUTIES OF THE GENERAL PARTNER 6.1 Management (
6. a)The General Partner shall undertake and shall have exclusive responsibility for the management, operation and administration of the business and affairs of the Partnership and, subject as provided herein, shall have the power and authority to do all things necessary to carry out the purposes of the Partnership, shall devote substantially all of its time attention and re-sources to the business of the Partnership, shall procure that all filings and registrations required in relation to the Partnership pursuant to the Law are promptly made and shall operate the Partnership in accordance with this Agreement and the Law. (
7. b)The Limited Partners shall take no part in the management, operation and administration of the business and affairs of the Partnership, and shall have no right or authority to act for the Partnership or to take any part in or in any way to interfere in the management, operation and administra-tion of the Partnership or to vote on matters relating to the Partnership other than as provided in the Law or as set forth in this Agreement but they and their duly authorised agents shall at all reasonable times have ac-cess to and the right to inspect the books and accounts of the Partnership. 6.2 Authority and Powers Without prejudice to the generality of clause 6.1, the General Partner shall have full power