← Danmark

ECLI:DK:FRB:2023:SS0000000517 Dom

Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM afsagt den

  1. marts 2023 Rettens nr. 2409/2022 Politiets nr. 0100-73261-00001-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 cpr-nummer Født 1989 og Tiltalte 2 cpr-nummer Født 1983 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift, der erstatter anklageskrift af
  2. februar 2022, er modtaget den
  3. februar
  4. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for
  5. (j.nr. 0100-73261-00001-20) begge overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishandling, alt under særdeles skærpende omstændigheder, ved i perioden fra den Dato 2020 til den
  6. oktober 2020 på Adresse i By 1 og på Hvidovre Hospital, Kettegård Allé 30 i Hvidovre, i forening og efter fælles forståelse og ved gensidig tilskyn-delse, i flere tilfælde at have udsat deres datter Forurettede 1, født den Dato 2020, for vold af grov beskaffenhed, herunder kraftig ruskning med fast-holdelse og klemning omkring brystkassen eller lignende, alt hvorved Forurettede 1 tilføjedes Abusive Head Trauma, herunder: - blodansamlinger under den hårde hjernehinde, - blodansamlinger i begge øjne, - en blodudtrædning i venstre lunges overlap, - mindst 6 underhudsblødninger i ansigtet og på kroppen, - 15 brud på ribbenene, herunder 6 brud i siden af højre
  7. -
  8. ribben, 3 brud bagtil ved tilhæftningen hvirvelsøjlen på
  9. ribben, og 6 brud i siden af venstre
  10. -
  11. og
  12. ribben, - brud af ydre- og inderside af begge lårben nær knæledet (corner fraktur) - brud på højre skinneben (bucket handle fraktur) Std 75274 side 2 med den følge, at Forurettede 1 den
  13. oktober 2020 afgik ved døden.
  14. (j.nr. 0100-73261-00001-21) begge overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishandling, alt under særdeles skærpende omstændigheder, ved i perioden fra den Dato 2020 til den
  15. oktober 2020 på Adresse i By 1 og på Hvidovre Hospital, Kettegård Allé 30 i Hvidovre, i forening og efter fælles forståelse og ved gensidig tilskyn-delse, i flere tilfælde at have udsat deres datter Forurettede 2, født den Dato 2020, for vold af grov beskaffenhed, herunder ved ruskning/rysten og klem-ning omkring brystkassen, ruskning af lemmer eller kroppen og træk i armen eller lignende, alt hvorved Forurettede 2 tilføjedes Battered Child Syndrome, herunder 18 knoglebrud fordelt som: - brud på venstre overarmsknogle tæt ved skulderledet (corner fraktur) - brud på begge lårbensknogler og underbensknogler (bucket handle fraktur) - brud i siden af højre
  16. -
  17. ribben - brud i siden af venstre
  18. ribben - brud bagtil på venstre 7.,
  19. og
  20. ribben. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner el-ler andre ydelser, der er afhængig af Forurettede 1's død, og deres arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydelser efter en anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i med-før af arvelovens § 48, stk. 2, frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettede 2's død. Bistandsadvokaten har for Forurettede 1 nedlagt påstand om erstatning for begravelsesudgifter på 1.015 kr., og for Forurettede 2 om godtgørelse for svie og smerte fra Dato til
  21. december 2020 på 33.880 kr., godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a på 75.000 kr., godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, på 50.000 kr., i alt 158.880 kr., med forret-ning fra den
  22. april
  23. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har nægtet sig skyldige. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har påstået frifindelse over for på- side 3 standene om rettighedsfrakendelse efter arvelovens § 48, stk. 1 og 2, og over for kravene om erstatning og godtgørelse. Forklaringer Der er afgivet forklaringer af de tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, Vidne 20, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 23, Vidne 24 og Vidne
  24. Forklaringerne er gengivet således i retsbogen: ”Tiltalte 1 forklarede, at hun blev opmærksom på, at hun var gravid 11 uger henne. Hun havde da kendt Tiltalte 2 i 2½ år. I marts 2020 flyttede Tiltalte 2 ind til hende i hendes 3-værelses lejlighed i By
  25. Det var ikke planlagt, at hun skulle være gravid. Hun havde haft en abort kort tid forinden, hvilket gjorde, at hun og Tiltalte 2 havde talt om forældreskab. Da hun fandt ud af, at hun var gravid med tvillinger, blev hun bekymret og havde mange tanker. Tiltalte 2 tog det mere roligt. Hun forberedte sig på at skulle have tvillinger. Foreholdt fotos, ekstrakt 1, side 115, forklarede tiltalte, at dette er stuen i hen-des lejlighed. Foreholdt fotos, ekstrakt 1, side 117, forklarede tiltalte, at der her ses et puslebord på Tiltalte 2's kontor. Foreholdt fotos, ekstrakt 1, side 118, forklarede tiltalte, at dette er soveværel-set, hvor der ses en krybbe langs sengen. Tiltalte havde mange tanker om at skulle have tvillinger. Hun gik i terapi via Hvidovre Hospital. Dette fik hende igennem hendes nervøse tanker. Hun følte, at hun manglede kontrol over, hvordan fostrene udviklede sig, og hvordan fødslen skulle forløbe. Foreholdt notat af
  26. juni 2020 fra Psykolog, ekstrakt 3, side 112: ”Pt. Udviser god forståelse herfor. Identificerer, at hun primært har sikkerhedsadfærd ifa. at tjekke efter liv i maven. Undgåelse ifa. at undlade at pakke babyting ud af frygt for, at hun pakke det væk igen, såfremt hun mister børnene under graviditet. Pt. Angiver der også er sorg forbundet side 4 med aktuelle tilstand da tankerne om at miste er dominerende” , notat af
  27. juni 2020 fra Psykolog, ekstrakt 3, side 113: ”Der omstruktureres ift. tanke om, at ’alt vil blive taget fra mig’ med bevisfø-relse for/imod. Pt. Berøres ved tanke om hvordan pt.’s abort i november bl.a. påvirkede parforholdet” , notat af
  28. juli 2020 fra Psykolog, ekstrakt 3, side 114: ”Havde den anden dag et angstanfald grundet manglende aktivitet i maven. … Pt. udtrykker efterfølgende at have haft selv-kritiske tanker vedr. at have fået et angstanfald” og notat af
  29. juli 2020 fra Psykolog, ekstrakt 3, side 115: ”Har i seneste uge haft det godt, men fik angst i går ved tanker om at hun ikke kunne mærke liv. Fokus på leveregler, da pt. beskriver generel tendens til kontrol og at ville sik-re andre har det godt” forklarede tiltalte, at dette udtrykker hendes bekymrin-ger om manglende kontrol meget godt. Samtalerne med psykologen hjalp til-talte. Hun fik nogle teknikker og blev mere afslappet. Samtalerne handlede kun om tiltaltes graviditet. Tiltalte har tidligere lidt af stressproblemer i for-bindelse med eksamener. Under graviditeten gik tiltalte selv med mange spørgsmål, f.eks. ”Kan man nu gøre det godt som forældre?” og ”Kan man gi-ve dem kærlighed nok” . Hun delte sine bekymringer omkring manglende kon-trol med Tiltalte
  30. Hun talte blandt andet med ham omkring det at mærke liv i maven. Børnene blev taget ved kejsersnit 14 dage før termin, hvilket er normalt ved tvillingefødsler. Hun og børnene var indlagt på Hvidovre Hospital efter føds-len. Fødslen var ukompliceret. Den første nat lavede Forurettede 2 knirkelyde, og det skulle undersøges, om hun havde vand i lungerne. Tiltalte var ikke overdrevet bekymret, idet hun fik at vide, at der ofte var lidt komplikationer i forbindelse til kejsersnit. De blev udskrevet den
  31. august. Det var fantastisk endelig at komme hjem med børnene. Tiltalte skulle op hver anden time for at amme. Hun og Tiltalte 2 var glade og lykkelige. De var dog også trætte. Tiltaltes mor hjalp til de første 14 dage, efter at de var kommet hjem fra hospitalet. Tiltalte og Tiltalte 2 var ikke overraskede over, hvor hårdt det var at blive forældre til to børn – Det var de forberedt på. Efter et par dage hjemme kom sundhedsple-jersken på besøg, hvor de kunne få svar på deres spørgsmål. Tiltaltes mor overnattede på sofaen eller hos tiltaltes mormor, når hun var der. Tiltalte 2's mor kom også og hjalp. Hun overnattede også på sofaen, når hun var dér. Der var også andre, der kom og hjalp med forskellige ting. F.eks. kom der nogle med mad for at hjælpe. Det var primært med at give pigerne flaske, at de tiltaltes mødre hjalp. Det virkede som om, at det gik, som det skulle med børnene. Til-talte havde dog tanker om, hvorvidt det gik godt nok. Tiltalte var god til at so-ve, når der var mulighed for det. Tiltalte 2 tog ikke det ansvar at få sovet og spist, når han havde mulighed for det. Han sad på altanen og røg eller sad og spillede spil i stedet for at sove. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 44: ”Afhørte blev adspurgt om hvordan Tiltalte 2 har haft det siden fødslen rent psykisk. Afhørte forklarede, at Tiltalte 2 havde et godt overskud de første par uger. Afhørte forklare- side 5 de, at hun synes, at Tiltalte 2 er en rigtig god far” forklarede tiltalte, at hun nok har sagt, at han gjorde det godt som far. Hun var i chok på det tidspunkt. Hun følte dog, at det ikke rigtigt fungerede, og at hun måske hellere ville være ale-ne med børnene. Tiltalte 2 havde stor kærlighed til børnene. De daglige gøremål i hjemmet stod tiltalte for. Om natten delte de opgaverne omkring børnene. De delte begge to ligeligt arbejdet med skiftning og putning. Pigerne blev ret tidligt delt op imellem dem. Når en af pigerne græd om nat-ten, det var typisk Forurettede 1, som var mere vågen end Forurettede 2, så hentede Tiltalte 2 hende og gik rundt med hende. Det var mest Forurettede 1, som Tiltalte 2 gik rundt med. Tiltalte 2 var vågen det meste af natten. Tiltalte sov typisk 2,5 timer ad gangen om natten, og hun mener, at hun håndterede sine børn, som mødre normalt håndterer deres børn. Hun havde meget kropskontakt med børnene. Tiltalte var bekymret for, at Tiltalte 2 skulle falde i søvn om natten, når han sad med et barn. Hun var bange for, at han skulle blive irriteret over, at børnene græd. Hun husker ikke, hvad hun har forklaret til politiet om Tiltalte 2's håndte-ring af børnene. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 79: ”Sigtede fortæl-ler at det hun har set Tiltalte 2 gøre, har været mere mekanisk håndtering af børnene” forklarede tiltalte, at hun godt kan have forklaret således. Det virkede som om, at han tog børnene op med meget hurtige bevægelser. Hun ville selv have gjort det mere roligt. Tiltalte nævnte det en enkelt gang for Tiltalte
  32. Hun ville ikke give indtryk af, at hun var hysterisk. Tiltalte gik om dagen ture med pigerne. Hun mødtes så ofte med veninder. Hun var væk hjemmefra i nogle timer, hvorefter de skulle være hjemme, så børnene kunne få mad. Herudover har tiltalte kun en enkelt gang været alene pigerne. Tiltalte 2 har vist været alene med pigerne en enkelt gang, da tiltalte var til en gynækologisk undersøgelse ca. 12 dage efter fødslen. Hun erindrer dog ikke, om Tiltalte 2's mor var til stede i lejligheden ved denne lejlighed. Tiltalte og Tiltalte 2 har en enkelt gang samtidig været væk fra børnene i en times tid, hvor de var sammen ude at spise. Tiltalte 2's mor passede børnene ved denne lejlighed. Tiltalte har således næsten hele tiden været inden for børnenes rækkevidde. Tiltalte følte på et tidspunkt, at det hele blev lidt hårdt. Hun var bekymret over, at Tiltalte 2 ikke fik sovet og spist ordentligt, at Forurettede 1 havde problemer med maven, og at Forurettede 2 udviklede sig langsommere end Forurettede
  33. Hun følte, at Tiltalte 2 ikke tog ordentligt ansvar for børnene, og at han ikke gjorde sig umage med dem. Hun talte med sundhedsplejersken om, hvorvidt hun skulle deltage i en mødregruppe med mødre med samme problemer som hende. Hun følte sig lidt alene med sine problemer. Hun havde det svært med dette, men tænkte, at det skulle de nok klare. Hendes bekymringer spillede ikke ind på hendes be-handling af børnene. Tiltalte mener, at Tiltalte 2 også havde det hårdt. Han hav-de på et tidspunkt en blodsprængning i øjet. Han havde let ved at blive irrita-bel. En gang gik han i irritation fra lejligheden. Hun syntes ikke, at han kunne side 6 tillade sig dette. Hun mente dog, at det måske kunne hjælpe, at han fik lidt fri-sk luft. På et andet tidspunkt gav han op og sagde: ”Jeg ved ikke, om jeg kan det her” , gav et af børnene til tiltalte og lagde sig på sengen. Hun ringede i den forbindelse og talte med sin mor herom. Han kom senere tilbage og sagde, at han var ked af det og gav som forklaring, at han bare var blevet træt. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 63: ”Afhørte forkla-rede at Tiltalte 2 havde temperament, og at der havde været situationer, hvor han var frustreret og rusket lidt med hende (Forurettede 1), og hvor afhørte havde sagt, om hun ikke lige skulle tage hende, fordi hun følte, at det kogte over for Tiltalte
  34. Hun følte at Tiltalte 2 til tider havde været lidt for temperamentsfuld og situationen var blevet tilspidset” forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hun har forklaret således. Hun har dog ikke sagt ”rusket” til politiet. Tiltalte 2 blev frustreret, når børnene havde grædt for længe, eller når de ikke ville spise. Han virkede irriteret over disse ting. Han sagde ofte, når han var frustreret, at han havde brug for luft og en cigaret, og så gik han ud på altanen. Tiltalte var meget opmærksom på, hvordan pigerne havde det. Hun opdagede på et tidspunkt et mærke på Forurettede 1's kind. Hun spurgte sundhedsplejersken, sin mor og Tiltalte 2's mor ind til dette. Tiltalte tænkte meget over børnenes øjenkontakt og smil. Hun fik dog at vide, at børnene var født for tidligt, og at de ikke helt kunne sammenlignes med an-dre børn. Tiltalte lagde mærke til, at Forurettede 1 havde problemer med at ligge på maven. Tiltalte googlede problemet. Hun holdt øje med børnenes motorik. Forurettede 1 udviklede sig bedst, mens Forurettede 2 virkede meget slap. Tiltalte havde en samtale med sundhedsplejersken omkring eventuel behandling af Forurettede 2 med zoneterapi og kiropraktor. Tiltalte følte, at børnene var bevidsthedsmæssigt til stede, når hun kiggede på dem. Hun husker ikke, at dette ændrede sig. Hun følte dog på et tidspunkt, at de så lidt mærkelige ud i ansigtet, og hun googlede derfor ”downs syndrom” . Det grinede de begge af, og det var også lidt hysterisk. Sundhedsplejersken sagde, at alt så normalt ud. De fik at vide, at Forurettede 1's hoved havde udvidet sig med ½ cm. Dette blev der talt med lægen om. Lægen sagde dog, at de ikke skulle være bekymrede over dette. Der opstod blå mærker på begge piger. Tiltaltes første indskydelse var, at det nok skyldtes den måde, pigerne sov på – De kunne måske have ligget med ho-vedet på en plasticsut. Hun undrede sig over, at det var begge piger, der havde fået mærker. Tiltalte får ofte selv blå mærker, og hun tænkte derfor, at det måske kunne være noget genetisk. Tiltalte talte med Tiltalte 2, deres mødre og sundhedsplejersken om mærkerne. Tiltalte 2 virkede mindre bekymret over mærkerne end tiltalte. Sundhedsplejersken sagde, at små babyer ikke fik blå mær-ker, så det skulle hun holde øje med. Hun vidste dog ikke, hvad hun skulle holde øje med. side 7 Tiltalte og Tiltalte 2 henvendte sig ofte til sundhedsmyndighederne. Første gang var to dage efter, at de var kommet hjem fra hospitalet efter fødslen. De havde på hospitalet fået at vide, at børnene skulle pakkes varmt ind, hvilket de så gjorde. Forurettede 2 virkede dog slatten, hvorfor de blev bekymrede for, om børnene var pakket for meget ind, og de ringede derfor til
  35. Da der var en times ventetid, ringede de
  36. … Foreholdt udtrækning nr. 63 (chatbesked) fra iPhone, ekstrakt 4, side 57: ”Pigerne sover nu!!! Kom så hjem!!” forklarede tiltalte, at hun skrev denne besked, idet Tiltalte 2 som tidligere forklaret var gået hjemmefra, fordi han havde brug for luft. Foreholdt udtrækning nr. 78 (søgte elementer): ”knirken baby” , nr. 79 (webhistorik): ”Vejrtrækningsbesvær hos nyfødte – Lægehåndbogen på sundhed.dk” og nr. 80 (chatbesked): ”Hej Vidne 4 Jeg vil lige høre hvem vi kan ringe til hvis vi har spørgsmål omkring at baby knirker når hun sover?” , eks-trakt 4, side 61 og 62, forklarede tiltalte, at det, efter at de kom hjem fra hos-pitalet efter fødslen, fortsatte med knirken hos Forurettede
  37. Hun googlede først og skrev bagefter til sundhedsplejersken om problemet. Foreholdt udtrækning nr. 93 (note af
  38. august 2020 kl. 23.56.54), ekstrakt 4, side 64: ”Amning +mad” forklarede tiltalte, at hun her har noteret klokkeslæt for, hvor meget børnene havde fået. De havde fået et skema fra hospitalet til disse oplysninger. Det var dog lettere at skrive det på telefonen end på papi-ret. Tiltalte tog disse notater i den første periode. De fik på et tidspunkt at vi-de, at de ikke behøvede at notere det længere. Foreholdt udtrækning nr. 95 (kontakter), ekstrakt 4, side 65: ”112” forklarede tiltalte, at hun ringede 112 den
  39. august 2020 på grund af det tidligere omtal-te spørgsmål vedrørende ”indpakkede” børn og varme. Foreholdt udtrækning nr. 98 (søgte elementer): ”baby græder meget” og nr. 99 (webhistorik): ”Gråd hvorfor græder en baby og hvordan afhjælpes gråden?” , ekstrakt 4, side 66, forklarede tiltalte, at især Forurettede 1 græd meget. Hun var bekymret, og hun googlede derfor noget omkring gråd for at finde ud af, hvad der kunne gøres. Både tiltalte og Tiltalte 2 mente, at børnene ikke virkede glade. Foreholdt udtrækning nr. 117 (chatbesked), ekstrakt 4, side 71: ”Hej Person 1 Undskyld det sene svar. Vi har haft en hektisk nat og kun lige blevet færdige med sundhedsplejersken nu. Vil så gerne ses, men vi bliver nødt til at få ind-hentet lidt søvn og hvile i dag. Vi må desværre aflyse i dag – tænker vi må ta-ge en dag af gangen for planlægning af aftaler, for den her varme gør at baby-erne bliver lidt urolige og svære at stille tilfredse. Og så er vi er lidt ekstra trætte” forklarede tiltalte, at Person 1 er tiltaltes bonussøster, som er et par år side 8 ældre end tiltalte. Hele tiltaltes familie var påvirkede af varmen. Der var hedebølge på dette tidspunkt. Der var blevet købt nogle blæsere til lejligheden. Forevist foto, ekstrakt 4, side 219, forklarede tiltalte, at hun har taget dette fo-to af Forurettede
  40. Tiltalte tror, at Forurettede 1 har en blodsprængning ved øjet. Blods-prængningen blev vist nævnt for sundhedsplejersken. Hun talte også med Tiltalte 2 om den. Tiltalte tænkte ikke over, hvordan blodsprængningen kunne være opstået. Foreholdt udtrækning nr. 141 (søgte elementer): ”modermærke i øjet” , nr. 142 (søgte elementer): ”modermærke på øjenlåg” og nr. 143 (søgte elementer): ”modermærke på baby” , ekstrakt 4, side 76 og 77, forklarede tiltalte, at hun nok havde ræsonneret sig frem til, at det muligvis kunne være et modermærke, der var ved Forurettede 1's øje. Tiltaltes mor tog på et tidspunkt tilbage til Landsdel. Det kan godt passe, at det skete den
  41. august
  42. Foreholdt udtrækning nr. 158 (chatbesked), ekstrakt 4, side 79: ”Kan virkelig godt forstå du er emotionel. Sender en masse tanker til dig. Jeg håber du får en ekstra dejlig dag med Person 2 og Person 3 i morgen. Vi har det godt og skal bare have taget blodprøver for gulsot i morgen. Det lader til at det er på retur, så det er bare et sikkerhedstjek. Forurettede 1 har lidt hård/sart mave for tiden, så hun holder os vågen om natten. Det er lidt hårdt og vi har dage hvor vi er helt zombieagtige, men heldigvis er hun super nem og rolig om dagen. Vi er hjem-me de fleste hverdage, så I kigger bare forbi en anden dag. Stort knus” forkla-rede tiltalte, at Vidne 10, som hun skrev til, er en veninde. Tiltaltes bekym-ring var, om Forurettede 1 havde dårlige tarme. Det med maven, må være startet efter få dage hjemme, idet de havde talt om, at de skulle spørge lægen herom, når de skulle se ham en uge efter fødslen. Forevist foto, ekstrakt 4, side 220, forklarede tiltalte, at fotoet er optaget i sengen i soveværelset. Det er Forurettede 1 til højre. Tiltalte havde ikke lagt mærke til det røde mærke på Forurettede
  43. Det er Tiltalte 2, der ligger i sengen. Forevist fotos, ekstrakt 4, side 221, 222 og 225, forklarede tiltalte, at hun ik-ke ved, hvordan mærket på Forurettede 1 er opstået. Tiltaltes mor må stadig have boet hos dem, da skaden opstod. Pigerne blev delt mere op imellem tiltalte og Tiltalte 2, fra det tidspunkt, hvor Forurettede 1's maveproblemer opstod. Tiltalte havde bemærket det blå mærke på Forurettede 1, og der var også blevet talt om dette. Foreholdt notat af
  44. august 2020 fra sundhedsplejerske vedrørende Forurettede 1, ekstrakt 8, side 187: ”Forurettede 1 har været en smule urolig og haft lidt mavege-ner. Påvirket af dette, hvor Forurettede 1 har vågnet og været ked af det. Aff har ikke været hver dag. Når den er kommet har den været en smule formet og Forurettede 1 har været ked af det ved pressetrang. Da der var gået to dage uden aff side 9 blev rectum stimuleret med temp og Forurettede 1 havde derefter aff. som var en smule fast” og notat af
  45. august 2020 fra sundhedsplejerske vedrørende Forurettede 2, ekstrakt 9, side 139: ”Forurettede 2 har været en smule urolig og haft lidt mavege-ner. Aff har ikke været hver dag. Når den er kommet har den været en smule formet” forklarede tiltalte, at begge piger havde problemer med maven. Tiltal-te havde mange tanker om, hvad det kunne være og tænkte også, at det måske kunne være laktoseintolerans. Foreholdt udtrækning nr. 196 (søgte elementer): ”utrøstelig baby” , nr. 197 (webhistorik): ”Kolik? Læs her, hvis din baby der græder meget” og nr. 198 (søgte elementer): ”Baby græder pludseligt voldsomt” , ekstrakt 4, side 88 og 89, forklarede tiltalte, at hun husker søgningerne. Forurettede 1 græd meget, når Tiltalte 2 gik rundt med hende. Tiltalte sad med Forurettede 2 og skrev med en anden tvillingemor, som også havde et barn, der græd meget. Tiltalte googlede em-nerne. Tiltalte og den anden tvillingemor var ofte begge vågne ved 03.0004.00-tiden. Foreholdt udtrækning nr. 302 (chatbesked): ”Forurettede 1 har grædt nonstop i fle-re timer i nat. Hun er helt ulykkelig” , ekstrakt 4, side 114, forklarede tiltalte, at Vidne 6, som hun har sendt beskeden til, er hendes mor. Anklageren afspillede videoerne udtrækning nr. 310-313, ekstrakt 4, side 116 og 117, og henviste til stillbilleder, ekstrakt 4, side 232 og
  46. Tiltalte forklarede hertil, at det på den først afspillede video er Forurettede 2, der ses først. Derefter Forurettede
  47. Tiltalte tænkte over Forurettede 1's mimik. Hun optog vi-deoerne, fordi hun havde lyst til at sende en besked til sin mor. Tiltalte havde godt lagt mærke til, at Forurettede 1 var rød i hovedet - Forurettede 1 lå og pressede. Det var primært, når Forurettede 1 skulle lægges, at der var problemer med maven. Tiltalte havde en generel bekymring omkring Forurettede 1's mave, og der blev talt med egen læge om det. Tiltalte havde lavet en videooptagelse til lægen. I læge-huset gik tiltalte ind til lægen med Forurettede 2, og Tiltalte 2 gik ind til lægen med Forurettede
  48. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 viste hendes videooptagelse af Forurettede 1 til læ-gen. Det havde de aftalt, at han skulle. Foreholdt journal af
  49. september 2020 fra lægen vedrørende Forurettede 1, ekstrakt 8, side 176, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at der ikke står noget om maven. Hun ved ikke hvorfor. Foreholdt journal af
  50. september 2020 fra lægen vedrørende Forurettede 2, ekstrakt 9, side 133, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at der heller ikke her står noget om maven. Det var Forurettede 1 – og ikke Forurettede 2 - der havde problemer med maven, så det er ikke så mærkeligt. Foreholdt udtrækning nr. 331 (søgte elementer): ”rift i hals mund baby” , ekstrakt 4, side 121, nr. 332 (webhistorik): ”rift bløder mubd baby – Google-søg- side 10 ning” , ekstrakt 4, side 121, og nr. 333 (chatbesked): ”Hej Vidne 4 Har du mulighed for at ringe i dag? Forurettede 1 har blødt lidt i munden i nat, som om hun har haft en rift i munden. Nu græder hun ustoppeligt og der kommer en gurglende lyd fra hende som om der er slim/vand i svælget. Tænker at ringe til lægen, men vil også lige høre dig ad” , ekstrakt 4, side 122, forklarede tiltalte, at Tiltalte 2 kom ind med Forurettede 1 og sagde, at hun blødte. Man kunne se en rift og noget blod. Tiltalte troede igen, at det kunne have noget med maven at gøre. Hun skrev til sundhedsplejersken, og de tog på hospitalet. Man fandt ikke noget alarmerende. Tiltalte blev hele tiden beroliget af sundhedspersonalet, som hun talte med, så hun følte ikke, at hun kunne gøre mere uden at fremstå hysterisk. Foreholdt foto, ekstrakt 4, side 234, og udtrækning nr. 377 (chatbesked): ”Kom hjem og så det her o Forurettede 1's hovede. Ved ikke hvordan det er kom-met. Er det noget vi skal reagere på?” , ekstrakt 4, side 132, forklarede tiltalte, at Vidne 7, som hun skrev beskeden til, er Tiltalte 2's mor. Tiltalte hav-de gået en tur med Forurettede 1 og sin bonussøster. Efter turen gik Tiltalte 2 ned og hentede børnene i liften. Oppe i lejligheden så tiltalte mærket og tænkte over, hvad der var sket. Hun tænkte over, om det kunne være noget, som hun havde påført barnet, om hendes jakkes lynlås kunne have ridset hende. Vidne 7 svare-de noget i retning af: ”Det er nok ikke noget” . Foreholdt udtrækning nr. 382 (chatbesked): ”Er Forurettede 1 okay?” , ekstrakt 4, side 134, nr. 383 (chatbesked): ”Ja, hun er helt okay” , ekstrakt 4, side 134, og nr. 384 (chatbesked): ”Ja, holder lige øje. Jeg blev bare lidt forskrækket i dag, men kom i tanke om at hun har haft et blåt mørke på kinden tidligere, så jeg vil høre med sundhedsplejersken om hun måske har let ved at få blå mærker” , ekstrakt 4, side 134, forklarede tiltalte, at hun havde en bekymring om, at bør-nene let kunne få blå mærker. Dette skrev hun med sin mor om. Foreholdt udtrækning nr. 392 (chatbesked): ”Se hvordan de fletter arme. Jeg bliver stadig så glad hver gang jeg opdager det” , ekstrakt 4, side 136, nr. 394 (chatbesked): ”Hvad søren. Forurettede 2 har også et lille blåt mærke. Eller er det Forurettede 1 det ligger forrest” , ekstrakt 4, side 136, og fotos, ekstrakt 4, side 235 og 236, forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om hun havde bemærket mærket i tindingen, inden hendes mor gjorde hende opmærksom på det. Tiltalte husker også noget om et mærke på en af pigernes arme. Hun lagde og-så mærke til et blåt mærke på Forurettede 1's mave. De talte om, at det kunne være sket, da der blev lavet en infektionsprøve fra maven. Foreholdt udtrækning nr. 397 (chatbesked): ”Du må ikke fortælle andre om det jeg har fortalt. Det var meget privat for Tiltalte 2 at sige han havde givet op og han er ked af at jeg har delt det med dig. Det var måske ikke helt i orden at jeg deler det så hurtigt med dig uden at give ham tid til at sunde sig” , ekstrakt 4, side 137, forklarede tiltalte, at denne besked til hendes mor handler om den- side 11 gang - som hun tidligere omtalte - hvor Tiltalte 2 sagde ”Tag hende. Jeg kan ikke mere” og så lagde sig på sofaen. Det virkede som om, at han trak sig. Tiltalte tog pigerne og ringede grædende til sin mor. Hendes mor sagde, at det kunne man godt opleve. Tiltalte 2 blev vred over, at hun havde delt det med sin mor. Foreholdt udtrækning nr. 416 (chatbesked): ”Jeg har lidt svært ved sige hvor-når jeg kommer ud. Pigerne er helt vildt ulykkelige lige nu og svære at få til ro. Vi prøver lige at lægge dem, så jeg kan prøve at pakke sammen til at kom-me afsted” , ekstrakt 4, side 141, forklarede tiltalte, at Vidne 9, som hun skrev dette til, er hendes kusine. Tiltalte tror, at de skulle i Tivoli den dag. Foreholdt udtrækning nr. 428 (chatbesked): ”De græder en del mere og er svære at få til at sove. De vil for det meste kun sove i vores arme eller ved brystet. De er mest hårdt om natten, når de vågner kl. 03-04 og ikke vil læg-ges tilbage i sengen efter de har spist. Jeg har lidt mindre overskud om natten til at sidde med dem i armene mens de ikke vil falde til ro. Kan også mærke at de begyndt at tage fat med hænderne og sutte på tommeltotten, hvilket også er typisk for tigerspring” , ekstrakt 4, side 143, forklarede tiltalte, at Person 4, som hun skrev beskeden til, er den anden tvillingemor. Nogle gange sad tiltalte med pigerne om natten. De skulle ammes eller have flaske hver
  51. til
  52. time. Foreholdt udtrækning nr. 503 (chatbesked): ”Hej Vidne
  53. Forurettede 2 er begyndt at spise lidt mindre ved måltiderne og stopper op i måltidet, hvor hun græder og ikke vil spise igen. Er der noget vi kan gøre? Hun spiser i gennemsnit mel-lem 30-70” , ekstrakt 4, side 162, forklarede tiltalte, at det cirka var heromkring, at det blev et problem med Forurettede 2's manglende spisning. Tiltalte valgte at tage til kiropraktor med Forurettede 2, men kiropraktoren ville ikke behandle hende, fordi hun var så tynd. Der blev købt noget ny modermælkserstatning til hende. Hvis hun ikke havde spist inden kl. 16.00, så skulle de ringe til lægen. Forurettede 2 ville ikke spise, og derfor blev der ringet til
  54. Anklageren dokumenterede fotos, ekstrakt 4, side 239 og
  55. Foreholdt udtrækning nr. 511 (chatbesked): ”Hvor er jeg en smule træt af de mænd også har været med til at vælge at få børn og så fordi de har arbejde så har de ret til mere søvn end os. Tiltrods for vi også er på hele dagen! Jeg har haft hele natten alene og har nærmest ikke sovet og nu han gået ind i stuen for at få lidt søvn inden han skal på job. Syntes virkelig det er hårdt og unfair at man skal stå med det alene fordi man har barsel” ekstrakt 4, side 164, og nr. 513 (chatbesked): ”Ja, det er vandvittig hårdt. Jeg har også været ved at bryde sammen, fordi det har været så hårdt med søvnmangel. Min kæreste er hjem-me igen, da der alligevel ikke var et job. Så jeg har ham hjemme lidt endnu. Kan I opdele det lidt, så Person 5 lader dig sove lidt, når han er hjemme fra igen? Jeg synes, det er super vigtigt med søvn og de fungerer ikke hvis hverken min kæreste eller jeg får søvn. Hvis mine piger ikke begynder at sove mere stabilt om natten og min kæreste begynder på job igen, har jeg overvejet at få en bar- side 12 nepige som kan gå med barnevognen mens jeg får en lur. Ved bare ikke om jeg kan finde en som jeg kan overlade ansvaret til” , ekstrakt 4, side 165, for-klarede tiltalte, at hun ofte var meget træt, når hun sad med børnene i armene. Hun anerkendte i sin besked (nr. 513), hvad Person 4 skrev til hende i sin besked (nr. 511). Foreholdt udtrækning nr. 515 (søgte elementer): ”tvillinger græder” , ekstrakt 4, side 166, nr. 516 (webhistorik): ”Gråd / Tvillinger Info” , ekstrakt 4, side 166, og nr. 519 (webhistorik): ”Trøst af to på én gang / Tvillinger Info” , for-klarede tiltalte, at hun forberedte sig på en periode alene med pigerne. Det kom sig vist af, at Tiltalte 2 skulle til lægen. Tiltalte 2's mor, Vidne 7, kunne ikke væ-re der for at hjælpe til, imens Tiltalte 2 var hos lægen. Tiltalte og Forurettede 2 tog på hospitalet den
  56. oktober 2020, fordi Forurettede 2 ikke ville spise. Forurettede 2 fik lagt drop, så hun kunne få noget at spise. Det kunne være et ti-gerspring eller infektionstallet, den var gal med hos Forurettede
  57. Tiltalte ville vide, hvorfor Forurettede 2 var så slap. Tiltalte 2's mor kørte hende og Forurettede 2 til hospitalet. Til-talte var indlagt en enkelt nat sammen med Forurettede
  58. Forurettede 1 var derhjemme med Tiltalte 2, mens tiltalte var alene på hospitalet med Forurettede
  59. Tiltalte og Forurettede 2 havde et rum for sig selv på hospitalet. Der kom tit en sygeplejerske ind i rummet, som sikrede sig, at Forurettede 2 hele tiden fik mad. Der kom også en læge og kiggede på Forurettede
  60. Tiltalte spurgte lægen, hvorfor Forurettede 2 var så slap. Lægen foreslog, at tiltalte blev en dag mere på hospitalet. Tiltalte var bange for, at der skulle ske noget med Forurettede 1, når Tiltalte 2 var derhjemme med hende. Han kunne måske falde i søvn fra Forurettede 1, fordi han var overtræt. Hun ville derfor have, at Forurettede 1 og Tiltalte 2 kom til hospitalet. Tiltalte 2 ringede og sagde, at Forurettede 1 var begyndt at kaste op, så derfor kom han senere end aftalt til hospita-let. Straks han kom ind på hospitalet med Forurettede 1, kastede Forurettede 1 rigtig me-get op. Forurettede 1 blev derfor medindlagt. Det blev konstateret, at Forurettede 1's ho-ved var ret stort, og hun skulle derfor have hovedet scannet dagen efter. Forurettede 1 mistede samme aften bevidstheden. Tiltalte, Tiltalte 2 og børnene havde rummet på hospitalet for sig selv. Pigerne lå sammen og sov på hospitalet. Forurettede 1 lavede pludselig en lyd. Tiltalte 2 tog hende op og sagde, at hun var be-vidstløs. Personalet blev kontaktet og Forurettede 1 røg i respirator, kørt på Rigs-hospitalet og blev lagt på operationsbordet med det samme. Forurettede 1's hoved skulle have været scannet den
  61. oktober. Tiltalte bemærkede, at der var en skade ved Forurettede 2's anus og på låret. Tiltalte spurgte vist ind til det. Foreholdt politirapport ”Kliniske fotos Forurettede 2 d. 2/10” , ekstrakt 9, side 100: ”I forbindelse med efterforskningen af herværende sag rekvirerede undertegnede den
  62. oktober 2020, via mail til Overlæge, de kliniske fo-tos som blev optaget af Forurettede 2 i forbindelse med indlæggelse på Hvidovre Hospital d.
  63. oktober
  64. Fotografierne er optaget af det tilstedeværende personale” , foto, ekstrakt 9, side 101, og personundersøgelse af
  65. oktober 2020 fra Retsmedicinsk Institut vedrørende Forurettede 2, ekstrakt 9, side 180: ”… Af journal-materialet fremgår, at der den 02-10-2020 blev optaget kliniske fotos. Der er side 13 fremsendt fire fotos per mail, overensstemmende i den medfølgende mailkorrespondance med de fire kliniske fotos. Der er ingen datering af fotos, fotos er alle uskarpe med dårlige lysforhold og uden målestok. De er nedenfor beskre-vet i vilkårlig rækkefølge fra 1-
  66. Foto viser bagsiden af venstre lår, hvor der ses to, tværgående, parallelle striber, hvor den øverst beliggende ses nær-mest bueformet med konkaviteten vendende op mod kroppen, rødlige underhudsblødninger, som i længden inddrager henholdsvis totredjedele og halvde-len af lårets bagside” . Ekstrakt 9, side 181: ”Af tegn på vold påvistes:
  67. på ryggen lige til venstre for midtlinjen, ca. midt på, en skorpedækket hudafskrabning målende 0,4 x 0,1 cm.
  68. På højre hofte, en uskarpt afgrænset, blålig underhudsblødning, målende 3 cm i diameter.
  69. På venstre ankels forside, en rødlig underhuds-blødning, målende 0,8 x 0,5 cm. … På de fremsendte fotos fra den 02-10-2020 påvistes af tegn på vold underhudsblødninger på bagsiden af venstre lår. Læsionerne kan ikke sikkert aldersbestemmes. De må antages at være opstået ved let stump vold, muligt i forbindelse med greb om låret” , ekstrakt 9, side 180, 181 og 182, forklarede tiltalte, at hun bemærkede skaden på låret: hun husker ikke præcis hvornår, men det var muligvis ude på hospitalet den
  70. ok-tober, da der skulle laves prøver for urinvejsinfektion. Hun har ikke set mær-ket på hoften og på anklen. Hun følte, at hun var i en overlevelsesproces, hvil-ket kan være årsagen til, at hun ikke bemærkede de andre mærker på Forurettede
  71. Foreholdt spørgetema af
  72. marts 2021 fra Retsmedicinsk Institut, ekstrakt 9, side 191: ”… De ved den retsmedicinske undersøgelse den 06-10-2020 påvi-ste læsioner, underhudsblødninger på højre hofte

(2)og venstre ankel
(3)samt en hudafskrabning på ryggen
(1), kan ligeledes være opstået i tiden omkring den
  1. oktober 2020” forklarede tiltalte, at hun og Tiltalte 2 havde børnene på skift natten til den
  2. oktober, og at de var i Frederiksbergcenteret den
  3. okto-ber, hvor hun lagde mærke til, at Tiltalte 2 havde hårdt fat i Forurettede
  4. Det er i hvert fald ikke tiltalte, der har påført Forurettede 2 disse skader. Foreholdt politirapport ”Kliniske fotos Forurettede 1 d. 6/10” , ekstrakt 8, side 119: ”I forbindelse med efterforskningen af herværende sag rekvirerede underteg-nede den
  5. oktober 2020, via mail til Overlæge, de kliniske fotos som blev optaget af Forurettede 1 i forbindelse med indbringelse/indlæggelse på rigshospitalet neonatal afdeling 5023 d.
  6. oktober. Fotografierne er opta-get af det tilstedeværende personale” , foto, ekstrakt 8, side 120, og personundersøgelse af
  7. oktober 2020 fra Retsmedicinsk Institut vedrørende Forurettede 1, ekstrakt 8, side 209-210: ”…
  8. Foto viser nedre del af brystet og bugen set fra højre, hvor der nedadtil midt på og på højre side af brystkassen samt midt på og på højre side af bugen, ses mindst fire grønlige underhudsblødninger og én mulig hudafskrabning. … Af tegn på vold påvistes:
  9. På højre side af hal-sen, i et område målende 1,4 x 0,4 cm. to rødbrunlige, skorpedækkede hudaf-skrabninger, målende henholdsvis 0,2 x 0,1 og 0,4 x 0,1 cm. … På de frem-sendte fotos fra den 06-10-2020 påvistes af tegn på vold underhudsblødninger på brystet og bugen og mulige hudafskrabninger/mulige underhudsblødninger side 14 på højre side af halsen. … Læsionerne blev genfundet ved den retsmedicinske undersøgelse den 06-10-202, hvor der påvistes hudafskrabninger på højre side af halsen
(1)og underhudsblødninger på brystet og bugen
(2). Hudafskrab-ningerne på højre side af halsen
(1)og underhudsblødningerne på brystet og bugen
(2)var af nyere til ældre dato, fra få dage og op til omkring en uge gamle. Læsionerne var opstået ved let til moderat stump vold. Læsionerne på halsen
(1)kan være opstået ved krads/riv. Læsionerne å brystet og bugen
(2)kan meget vel være opstået i forbindelse med klemning om brystkassen. …” forklarede tiltalte, at hun bemærkede mærkerne på maven i forbindelse med undersøgelsen. Hun husker ikke, om hun noterede dette nogen steder. Hun har løbende noteret sådanne ting, men hun husker ikke, om hun har noteret mær-kerne på maven nogen steder. Hun husker ikke at have oplevet en hændelse, der kunne have givet Forurettede 1 disse mærker på maven. Foreholdt personundersøgelse af
  1. oktober 2020 fra Retsmedicinsk Institut vedrørende Forurettede 2, ekstrakt 9, side 181-182: ”Af det fremsendte journalmateri-ale fremgår, at der ved helkropsrøntgen foretaget henholdsvis den 07-10-2020 og den 19-10-2020 påvistes brud af venstre overarmsknogle tæt ved skulder-leddet, såkaldt ’corner lesion’, begge lårbensknogler og underbensknogler ved knæleddet, såkaldt ’bucket handle lesion’ samt brud i siden af højre 4.-
  2. rib-ben, brud i siden af 5.-
  3. ribben, bagtil på venstre
  4. og
  5. ribben og bagtil på venstre
  6. ribben. Bruddene var med varierende tegn på opheling og var dels friske, dels af nyere og af ældre dato, således var enkelte af bruddene mindst 14 dage gamle og andre var friske ved røntgenundersøgelsen den 07-10-
  7. Alle brud var opstået ved svær stump vold. De påviste ribbensbrud er karakteristiske for at være opstået i forbindelse med klemning om brystkas-sen. Det påviste brud af venstre overarmsknogle kan meget vel være opstået ved ryk i overarmen. De påviste brud af lårben og underbensknogler kan være opstået ved gentagen frem-og-tilbage bevægelse af lemmerne, så som ved ry-sten af kroppen eller rysten af underbenene i forhold til lårene” forklarede tiltalte, at hun ikke har holdt Forurettede 2 på en sådan måde, at sådanne skader kunne være sket. Tiltalte har ikke rykket Forurettede 2 i armen. Hun ved ikke, hvornår Tiltalte 2 har gjort det. Tiltalte har aldrig rystet Forurettede
  8. Hun har aldrig gjort sine børn fortræd. Foreholdt spørgetema af
  9. marts 2021 fra Retsmedicinsk Institut vedrørende Forurettede 2, ekstrakt 9, side 190: ”… Spørgsmål 1: Erklæringens side 5 og 6 – un-der ’Konklusion’ er angivet diverse ’kategorier’ af tidsangivelser for brud på ribben og knogler samt underhudsblødninger på højre hofte, venstre ankel osv. – Kan der siges noget mere specifikt omkring dateringerne for de – i er-klæringen – nævnte skader/læsioner – i forhold til ’friske’, ’nyere dato’ og ’ældre dato’ med en angivelse af hvornår regnet fra? … Svar 1: Ved den radi-ologiske undersøgelse den 07-10-2020 påvistes brud af højre
  10. ribben og venstre 6.-
  11. ribben med tegn på knoglenydannelse, og bruddene skønnes mindst 14 dage gamle, regnet fra tidspunktet for helkropsrøntgenundersøgel-sen den 07-10-
  12. Der påvistes brud af venstre overarmsknogle tæt ved side 15 skulderleddet, såkaldt ’corner lesion’ og begge lårbensknogler og underbensknogler ved knæleddet, såkaldt ’bucket handle lesion’. Bruddene var uden tegn på opheling. Ved den radiologiske undersøgelse den 19-10-2020 sås tegn på opheling af bruddene. Bruddene er næppe mere end 14 dage gamle, regnet fra tidspunktet for helkropsrøntgenundersøgelsen den 07-10-
  13. Ved den radiologiske undersøgelse den 19-10-2020 påvistes brud med knoglenydannelse af højre 4.,
  14. og
  15. ribben. Bruddet på højre
  16. ribben var ikke synligt ved den radiologiske undersøgelse den 07-10-2020, mens bruddene på højre 5.,
  17. og
  18. ribben kunne genfindes på røntgenundersøgelsen fra den 07-10-
  19. Bruddene af højre 4.,
  20. og
  21. ribben er næppe mere end 14 dage gamle, reg-net fra tidspunktet for helkropsrøntgenundersøgelsen den 19-10-
  22. Der på-vistes brud med tegn på opheling med knoglenydannelse i siden, på overgan-gen mellem den bruskede og benede del af ribbenene, af venstre 5.-
  23. ribben. Bruddene på venstre 6.-
  24. ribben var set på røntgenundersøgelsen den 07-102020, og der var set knoglenydannelse. På venstre
  25. ribben sås brud både bagtil og i siden. Bruddene på venstre 5.,
  26. og
  27. ribben kunne genfindes på røntgenundersøgelsen den 07-10-
  28. Bruddene på venstre 5.,
  29. og
  30. rib-ben er næppe mere end 14 dage gamle, regnet fra tidspunktet for helkropsrøntgenundersøgelsen den 19-10-
  31. Ved den radiologiske undersøgelse den 19-10-2020 påvistes yderligere brud med knoglenydannelse bagtil på venstre
  32. og
  33. ribben. Bruddene er næppe mere end 14 dage gamle, regnet fra tidspunktet for helkropsrøntgenundersøgelsen den 19-10-2020” forklarede tiltalte, at hun ikke kan forstå, hvis der kan være opstået skader, mens hun har været på Hvidovre Hospital. Hun var sammen med Forurettede 2 hele tiden. Hun må gætte på, at skaderne skete, når Tiltalte 2 var alene med børnene om natten. Foreholdt konklusion i obduktionserklæring fra Retsmedicinsk Institut vedrørende Forurettede 1, ekstrakt 8, side 216: ”Der er ved obduktionen af den efter det oplyste af navlebrok lidende, 10 uger gamle, undervægtige pige af tegn på vold påvist blodansamlinger med membrandannelse under den hårde hjernehinde på begge sider af storhjernen, mulige kvæstningsblødninger af hjernevævet på begge pandelapper, ribbensbrud på højre side af 4.-
  34. ribben på ydersiden og af 6.-
  35. ribben bagtil ved tilhæftningen til hvirvelsøjlen, hvoraf nogle sås med blodudtrædninger i det omgivende bløddelsvæv og alle sås med begyndende heling, en blodudtrædning i venstre lunges overlap samt blodudtrædninger omkring den venstre synsnerve og på bagfladen af højre øjenæble. Ved helkropsrøntgen foretaget den 07-10-2020 påvistes ydermere såkaldte hjørnebrud af yder- og inderside af begge lårben, nær knæleddet samt et hjørnebrud af højre skinneben nær knæleddet. Bruddene var med varierende grad af opheling og kan være friske, nyere og op til af ældre dato, fra få dage til mindst to uger gamle, muligt ældre, og alle brud var opstået ved svær stump vold. De påviste ribbensbrud og blodudtrædningen i venstre lunges overlap kan meget vel være opstået i forbindelse med klemning om brystkassen. De påviste brud af lårben og underbensknogler kan være opstået ved gentagen frem-og-tilbage bevægelse af lemmerne, så som ved rysten af kroppen eller rysten af underbenene i forhold til lårene. …” forklarede tiltalte, at hun ikke side 16 har haft fat omkring Forurettede 1's brystkasse. Tiltalte kan kun gætte sig frem til, at det må være Tiltalte 2, der har påført børnene skaderne. Tiltalte var i starten i chok. Det har været som et puslespil, hvor brikkerne løbende er faldet på plads. Hun har tænkt over, om det kunne være hendes mor eller Tiltalte 2's mor, der har påført børnene skaderne, men det har hun udelukket. Hun tror, at skaderne er sket, når tiltalte har sovet, og Tiltalte 2 har været frustreret og i afmagt har gjort, hvad han har gjort. Tiltalte har aldrig stået i en situation, hvor det har slået klik for hende. Hun kan ikke for-stå, hvis der er sket skader på pigerne, mens de har været på Hvidovre Hospi-tal, hvor hun var alene med Forurettede 2 fra fredag aften til lørdag formiddag. Hun har aldrig set, at Tiltalte 2 har været voldelig mod pigerne. Tiltalte ville under afhøringen under den første anholdelse ikke tro på, hvad der var fundet af skader på pigerne. Tiltalte 2 sagde til tiltalte, da de havde været til afhøring hos politiet efter den første anholdelse, at han ikke havde gjort pi-gerne fortræd. Tiltalte sagde til ham: ”Lad os se, hvad undersøgelserne viser – Det kan være knogleskørhed” . Tiltalte tænkte dog, at Tiltalte 2 måske kunne ha-ve tabt pigerne, hvis han var faldet i søvn, når han sad med pigerne. Tiltalte ville under afhøringen hos politiet ikke tro på, at Tiltalte 2 havde påført dem ska-derne – Hun havde jo aldrig oplevet noget. Tiltalte har været længe om at for-stå, hvad der er sket. Tiltalte har nok beskyttet Tiltalte 2 i starten, idet hun ikke troede på, at han kunne være sådan. Hun har aldrig set ham være voldelig. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 90: ”Sigtede fortæl-ler at hun føler sig ramt og har været chokeret og vred over situationen. Sigte-de bliver ked af det og fortæller at det nok først er gået op for hende nu. Sigte-de havde ikke kunne forstå tingene. Sigtede ville gerne understrege at hun al-drig ville beskytte Tiltalte 2 over hendes piger og at pigerne kommer først uanset hvad. Sigtede fortæller at hun synes det har virket meget som om at hun har beskyttet Tiltalte 2 under hele afhøringen, men at dette nok skyldes hendes kærlighed til ham, fordi han er pigernes far” forklarede tiltalte, at det er korrekt, at hun har forklaret således, dog har hun ikke sagt, at hun har beskyttet Tiltalte
  36. Hun kunne ikke sige, at det var Tiltalte 2, når hun aldrig havde oplevet no-get. Hun havde ikke på noget tidspunkt mistanke om noget. Mærkerne på pi-gerne havde hun heller ikke koblet sammen med noget vold, og det havde hen-des mor, Tiltalte 2's mor eller sundhedsplejersken heller ikke. Tiltalte og Tiltalte 2 har ikke talt sammen om sagen, efter de blev løsladt efter varetægtsfængsling. Hun skrev et brev til Tiltalte 2 om, at han skulle komme og hente sine ting, og at han skulle erkende, hvad han havde gjort. Hun har ikke hørt fra ham, og Tiltalte 2's bonusfar kom og hentede Tiltalte 2's ting. Tingene blev hentet i slutningen af december
  37. Efter den første løsladelse tog tiltalte og Tiltalte 2 sammen på hospitalet til Forurettede 1 og Forurettede 2, og hun tænkte dengang, at det hele var en misforståelse. … side 17 Tiltalte 1 forklarede adspurgt af advokat Normann, at hun havde arbejde, da Tiltalte 2 flyttede ind hos hende i marts
  38. Hun var marketingsansvarlig i Arbejdsplads. Hun cyklede til arbejdet, som lå på Område. Det var en fuldtidsstilling. Tiltalte følte ikke, at der var pladsproble-mer i hendes lejlighed. Tiltalte 2 var sygemeldt på grund af stress, da han flyttede ind hos hende. Han kunne ikke med en kollega, som syntes, at Tiltalte 2 ikke gjorde sit job godt nok. Der var ting, som tiltalte ville have gjort anderledes end Tiltalte 2 gjorde med hensyn til børnene, f.eks. i forbindelse med putning. Tiltalte 2 blev frustreret over, at Forurettede 2 ikke ville spise den tidligere omtalte dag, da de var i Frederiks-berg Centret. Hun syntes, at han burde have taget det stille og roligt. Hun var bange for, at Tiltalte 2 ville falde i søvn, når han sad alene med børnene. Tiltalte har kun set Tiltalte 2 en enkelt gang efter, at de er blevet løsladt – Det var i Fa-milieretshuset, hvor de ikke talte sammen. Tiltalte har været nervøs og har ik-ke haft lyst til at være i nærheden af Tiltalte 2 i forbindelse med retsmøderne i denne sag. Hun synes dog nu, at det går meget godt. Tiltalte 2 var i en krise i sit liv, da hun mødte ham. Han var sygemeldt. Tidligere havde han spillet fod-bold. Hun håbede, at han med tiden ville komme ovenpå igen. Tiltalte og hendes mor var fortrolige. De talte sammen hver dag i telefonen, mens tiltalte var gravid. De talte venindeagtigt sammen. Tiltalte er også for-trolig med sin far. Hun har boet hos sin far og hans kone efter tabet af Forurettede
  39. Hendes far har kun været på kortvarige besøg i de ca. to måneder efter fødslen. Tiltaltes forhold til Tiltalte 2's mor var fint. Tiltalte 2's mor var meget hjælpsom, og hun gav meget af sig selv. Hun var en god svigermor og farmor. Tiltalte delte med farmoren sin bekymring om, hvorvidt Tiltalte 2 kunne lide af ludomani, efter at hun havde oplevet noget med spil på fodboldkampe under en ferie. Tiltaltes veninde Vidne 24 boede sammen med tiltalte, inden Tiltalte 2 flyt-tede ind. Vidne 24 fungerede som tiltaltes jordemoder under fødslen. Vidne 24 er en tæt veninde. Efter fødslen sås tiltalte og Vidne 24 ikke så meget - De har gået en tur sammen, og de har ringet og skrevet lidt sammen. At de ikke sås skyldtes, at Vidne 24 havde travlt med sit job. Tiltalte har op til fødslen spurgt Vidne 24 ind til de ting, der skal foregå i graviditeten. Hun har ikke stillet fagspørgsmål til Vidne 24 om pigerne efter fødslen. Tiltaltes veninder Vidne 11, Vidne 17 og Vidne 19 fik børn i samme periode som tiltalte. Vidne 11's søn græd meget ligesom tiltaltes børn, og de skrev sammen. Vidne 9, som er tiltaltes kusine, fik en søn i november
  40. Tiltalte har også skrevet med Vidne 9 om børnene. Tiltalte har nok været i kontakt med omkring 10 fagpersoner før og efter føds-len – Ørenæse-halslæge, sundhedsplejerske, kiropraktor og diverse læger. Tiltalte 2 har nok sagt til tiltalte, at hun skulle slappe lidt af og tage det med ro – Ikke direkte sagt, at hun var hysterisk, men hun har selv tænkt, at hun måske var lidt hysterisk. Tiltalte googlede alt muligt. Hun og Tiltalte 2 blev enige om, at hun skulle holde sig ude af diverse Facebook-grupper om alle mulige emner side 18 om babyer. Tiltalte har lidt af angst og har tidligere haft angstanfald. Et angstanfald betyder for hende, at hjertet hamrer, hun får svedige håndflader og tror, at hun skal dø. Hun begynder også at hyperventilere. Hun har nu lært at få kontrol over det. Man kan måske se, at hun stivner lidt, når hun har angstanfald, men det er nok mest noget hun føler. Hun har aldrig været udfa-rende i forbindelse med angstanfald. Hun har ikke haft angstanfald, efter bør-nene blev født. Hun havde i graviditeten angst, hvis hun ikke kunne mærke børnene sparke. Angsten flyttede sig fra tiltalte til børnene, da tiltalte blev gravid og efterfølgende fødte. Forsvareren dokumenterede notat af
  41. juni 2020 fra Psykolog vedrørende Tiltalte 1, ekstrakt 3, side
  42. Tiltalte forklarede hertil, at det er fagpersonens fagudtryk, når der f.eks. næv-nes kognitiv omstrukturering og katastrofetanker. Tiltalte har aldrig oplevet, at hendes børn var besværlige. Hun mener, at de har grædt mere og sovet mindre end almindelige børn. De sov mere om dagen end om natten. Foreholdt udtrækning nr. 80 (chatbesked): ”Hej Vidne
  43. Jeg vil lige høre hvem vi kan ringe til hvis vi har spørgsmål omkring at baby knirker når hun sover?” , ekstrakt 4, side 62, og nr. 81 (chatbesked): ”Hej Tiltalte
  44. Så skal I ringe til hospitalet der hvor I blev udskrevet eller 1813” , ekstrakt 4, side 62, forklarede tiltalte, at Vidne 4 var sundhedsplejersken. Tiltalte tolkede meget bogstaveligt, at der skulle ringes
  45. Vidne 4 bekræftede således tiltalte i, at man godt kunne ringe
  46. Foreholdt udtrækning nr. 101 (chatbesked): ”Information om dit opkald er sendt til din læge. Få yderligere viden om sygdom eller tilskadekomst på (1813.dk)” , ekstrakt 4, side 67, forklarede tiltalte, at de først ringede 1813 og derefter
  47. Børnene var dehydrerede, og derfor blev der ringet. Foreholdt udtrækning nr. 117 (chatbesked): ”Hej Person
  48. Undskyld det sene svar. Vi har haft en hektisk nat og kun lige blevet færdige med sundhedsplejersken nu. Vil så gerne ses, men vi bliver nødt til at få indhentet lidt søvn og hvile i dag. Vi må desværre aflyse i dag – tænker vi må tage en dag af gangen for planlægning af aftaler for den her varme gør at babyerne bliver lidt urolige og svære at stille tilfredse. Også er vi er lidt ekstra trætte” , ekstrakt 4, side 71, forklarede tiltalte, at Person 1, som tiltalte skriver til, er hendes bonussøster. Foreholdt udtrækning nr. 114 (chatbesked): ”Hej mor. Hvad tid har du aftalt med Person 1 i morgen?” , ekstrakt 4, side 70, forklarede tiltalte, at hendes mor og tiltalte havde aftalt at mødes med Person
  49. Foreholdt udtrækning nr. 133 (chatbesked): ”Hej mor. Har du lyst til at over- side 19 natte her i nat? Så kan vi gå en tur med pigerne i morgen og Tiltalte 2 kan få lidt tid for sig selv. Knus” , ekstrakt 4, side 75, forklarede tiltalte, at hun skrev denne besked til sin mor i håb om, at hun kunne hjælpe, så Tiltalte 2 kunne få lidt søvn. Foreholdt udtrækning nr. 149 (søgte elementer): ”hård mave spædbarn” , ekstrakt 4, side 78, og nr. 150 (webhistorik): ”Forstoppelse hos spædbørn – Patienthåndbogen på sundhed.dk” , ekstrakt 4, side 78, forklarede tiltalte, at hun husker, at hun lavede søgningerne, fordi begge børn havde lidt hård mave. Ef-ter råd endte begge børn med at få lactulose. Foreholdt udtrækning nr. 146 (chatbesked): ”I forhold til Tiltalte 2, ring til lægevagten og få ordinære smertestillende. Og bed ham kontakte en kiropraktor så hurtigt som muligt. Du kan ikke stå alene med den opgave. knus mor” , eks-trakt 4, side 77, og nr. 148 (søgte elementer): ”kranio sakral terapi baby” , ekstrakt 4, side 77, forklarede tiltalte, at disse to udtrækninger ikke har noget med hinanden at gøre. Det var sundhedsplejersken, der anbefalede kranio sa-kral terapi. Tiltalte 2 havde et blodsprængt øje og ondt i ryggen. Tiltalte og Tiltalte 2 talte sammen om, at det blodsprængte øje kunne skyldes, at Tiltalte 2 var presset. Foreholdt udtrækning nr. 335 (chatbesked): ”Tak. Vi finder bare et andet tidspunkt. Jeg går ret meget derhjemme og nogle lange ture i By 1, så du kan li-ge skrive når det passer dig. Det kan sagtens bare være en hurtig kop kaffe, hvis du ikke har tid til mere. Jeg synes det går godt, men det er selvfølgelig også vildt udmattende i de her dage. Forurettede 1 har vrøvl med maven, så det føl-tes helt som kolik. Det er ret hårdt, men heldigvis får vi hjælp af familien, så vi kan få en lille lur i ny og næ” , ekstrakt 4, side 122, og nr. 336 (chatbesked): ”Tiltalte 2 er stadig hjemme frem til
  50. oktober, hvor han nok skal starte i prak-tik, hvis han ikke har fundet et job. Han er vildt god til pigerne og tager Forurettede 1 om natten, så det er dejligt at have ham hjemme lidt endnu. …” , forkla-rede tiltalte, at hun her skriver med Person 6, som er en gymnasieveninde. Tiltalte 2 skulle i kontanthjælpsaktivering, hvis han ikke fandt et job. Tiltalte 2 var bedre til at håndtere Forurettede 1 end Forurettede
  51. Han havde en bedre kontakt til Forurettede
  52. Tiltalte 2 var i stuen ved tv’et eller i sit værelse, når han var sammen med Forurettede
  53. Tiltalte var så imens i soveværelset med Forurettede
  54. Foreholdt udtrækning nr. 341 (chatbesked): ”Hej Person
  55. Vi er lige indlagt med Forurettede 1, men alt er okay. Jeg synes det er blevet lidt sent nu, så jeg tænker du er gået i seng?, ekstrakt 4, side 124, og nr. 342 (chatbesked): ”Alt er okay. Forurettede 1 gylpede lidt blod op i nat, så vi har været til tjek på hospitalet. Hun har en mild forkølelsesvirus, så vi er indlagt med hende til (forhåbentlig) i morgen. Vi har det alle fint” , ekstrakt 4, side 124, forklarede tiltalte, at Person 7 er hendes storebror. Det som hun skriver til Vidne 9 angående forkølelsesvi-rus, har hun fået at vide af lægen. De ville få endeligt svar dagen efter. De fik nogle teknikker til at skylle barnets næse med saltvand og suge slim ud. Det side 20 var primært Tiltalte 2, der kom til at stå for dette. Foreholdt udtrækning nr. 385 (søgte elementer): ”downs syndrom” , ekstrakt 4, side 134, forklarede tiltalte, at hun søgte alt muligt på nettet. Foreholdt udtrækning nr. 398 (chatbesked): ”Du må ikke fortælle andre om det jeg har fortalt. Det var meget privat for Tiltalte 2 at sige han havde givet op og han er ked af at jeg har delt det med dig. Det var måske ikke helt i orden at jeg deler det så hurtigt med dig uden at give ham tid til at sunde sig” , ekstrakt 4, side 137, forklarede tiltalte, at dette ikke skulle ud i en større kreds, fordi det var et tabu. Foreholdt, at hun flere gange har søgt på ”Vej” , forklare-de tiltalte, at dette gjorde hun, hver gang hun skulle finde telefonnummeret til lægen. Når tiltalte havde kontakt med fagfolk følte hun, at hun fik sikkerhed for, at pigerne havde det godt. Tiltalte følte, når hun blev beroliget, at hun kunne trække sig lidt. Tiltalte havde tillid til fagfolkene. Hun kunne ligesom lægge ansvaret i nogle andres hænder, når der var problemer med børnene. Hun følte også, at hun kunne slappe lidt af og trække sig, når hendes mor og svigermor var på besøg. Tiltalte har ikke set Tiltalte 2 ryste nogen af børnene på hospitalet. Tiltalte har hørt Tiltalte 2 spørge lægen på hospitalet, om det kunne være fordi, han havde holdt Forurettede 1 på en bestemt måde, at hun havde fået sine skader. Tiltalte 2 appellerede til, at de skulle stå sammen, efter at de var blevet løsladt efter første anholdelse. Tiltalte 2 virkede her ked af det. Hun fornemmede, at politiet var gået hårdt til ham under afhøringen af ham. Han sagde til tiltalte, at de skulle være stærke sammen. Tiltalte bor nu på Landsdel. Forurettede 2 er i pleje hos tiltaltes mor og tiltaltes mors mand, som også bor på Landsdel. Både tiltalte og Tiltalte 2 har samvær med Forurettede
  56. Forurettede 2 er hjemme hos tiltalte, når tiltalte har samvær med Forurettede
  57. Der er også en samværskonsulent til stede. Forurettede 2 har sit eget værelse hos tiltalte. Tiltalte 2 har også samvær med Forurettede
  58. Det er planen, at tiltalte vil blive boende på Landsdel. Tiltalte solgte sin lejlighed i By 1 i december. Tiltalte har talt me-get med en præst, idet det ikke indenfor rimelig tid er muligt at få tid hos en krisepsykolog på Landsdel. Hun taler stadig med præsten. Tiltalte har fået et nyt netværk på Landsdel. Tiltalte har været i et nyt kæresteforhold, efter hun er flyttet til Landsdel, og hun har fast job. Adspurgt af advokat Buch-Jepsen forklarede tiltalte, at hun har haft angst si-den
  59. Hun fik det bedre med sin angst fra
  60. Hendes angstanfald fandt sted lidt under 10 gange frem til aborten i november
  61. Tiltalte afleverede side 21 speciale og trappede derefter ud af medicinen Sertralin, som hun fik. Sertralin virker også mod depression. Efter fødslen fik hun ikke angstanfald. Hun hav-de kun bekymringer for børnene. Hun gik f.eks. hele tiden hen og kiggede i vuggen for at se, hvordan børnene havde det. Hun var grådlabil efter fødslen. Hun har f.eks. siddet med et barn og grædt, hvor Tiltalte 2 så er kommet og har taget sig af barnet, som hun sad med. Hun var ikke temperamentsfuld. Hun havde ikke en kort lunte. Hun blev mere ked af det end sur, når hun var træt. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 45: ”Afhørte forklarede, at hun godt har kunne mærke, at Tiltalte 2's lunte har været kort. Afhørte forklarede, at hun også selv har haft en kort lunte. Afhørte forklarede, at hun og Tiltalte 2 også har kunne grine af det og joke med det nogle gange” fastholdt tiltalte, at hun ikke selv har haft en kort lunte. Hun husker ikke, at hun har sagt således. Hvis hun har sagt således, må det hentyde til, at hun græd og var ked af det. Tiltalte fik ikke maksimal dosis Sertralin – Hun lå mellem 25 og 100 mg. Hun syntes, at Tiltalte 2 var god og støttende op til fødslen. Han var nok god til at dulme hende. Han gav hende ofte en krammer, når hun havde bekymringer. På et tidspunkt - to dage efter fødslen - sad hun og græd, da hun ammede en af pigerne. Dette skyldtes dog, at hun var lykkelig. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 95,
  62. afsnit: ”Sigtede foreholdt, at Tiltalte 2 havde udtalt, at sigtede godt kunne bryde græ-dende sammen, hvis tingene blev for pressede. Sigtede svarede ja til dette og forklarede, at nogen gange så havde hun siddet med pigerne i armene og hav-de været så træt, at hun bare begyndte at græde og havde bedt Tiltalte 2 om at holde, så hun lige kunne komme op og gå lidt og vågne. Især i starten under amningen, havde hun bedt ham om at tage dem for hende, når hun blev for træt” forklarede tiltalte, at hun har sagt således. Hun sagde til Tiltalte 2, at hun havde det hårdt og bad ham tage et barn. Hun har oplevet Tiltalte 2 som en kær-lig og omsorgsfuld far. Tiltalte 2 var med til øre-næse-halslæge og til test for gulsot. Både hun og Tiltalte 2 har været til sundhedsplejerske med børnene. Foreholdt lægejournal af
  63. oktober 2014, ekstrakt 3, side 7: ”føler sig pres-set, bange, deprimeret, skriver bachelor” , forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hendes angstanfald startede i
  64. Der blev talt om, hvorvidt det kunne være generaliseret angst. Hun lærte teknikker til at leve med anfaldene. Foreholdt lægejournal af
  65. november 2014, ekstrakt 3, side 11: ”Fortæller at hun altid har været generet af nervøsitet” forklarede tiltalte, at hun ikke al-tid, men f.eks. når der var eksamener, eller det var tordenvejr, var generet af nervøsitet. side 22 Foreholdt lægejournal af
  66. marts 2016, ekstrakt 3, side 25: ”kendt angst og gn. år tendens til mavesmerter. Slemt den sidste mdr. tid, hvor hun også er temlig presset med studie og arbejde” forklarede tiltalte, at hun godt kan gen-kalde sig dette. Foreholdt lægejournal af
  67. juni 2016, ekstrakt 3, side 28: ”Vedr. angst, har hun det svært i øjeblikket; har et år tilbage på sit studie, og SU er udløbet, så hun skal finde et arbejde og det presser hende meget. Siger at hun ellers havde fået godt styr på sin angst og gerne vil ud af medicinen, da hun har taget det i to år. Hun har forståelse for, at det ikke er aktuelt, når hun har det skidt” for-klarede tiltalte, at hun følte, at det nok var for tidligt at droppe medicinen, når hun ikke var færdig med eksamenerne. Hun fortsatte med sin medicin, indtil hun mødte Tiltalte 2 i
  68. Tiltalte 2 sagde, at han godt kunne støtte hende. Foreholdt lægejournal af
  69. januar 2017, ekstrakt 3, side 32: ”Ønsker at trappe ned i angst medicin. Har stået på 100 mg dgl. i knapt 2 år. Hun synes, det er det rigtige tidspunkt at trappe ned nu, da hun står foran at skulle skrive sit speciale, det har hun ro med og hun har et studiejob, som hun er godt inde i, så hun kan holde sin angst i ave. Den rør dog fortsat på sig, hvis hun følel-sesmæssigt bliver presset. Det er der behov for at arbejde videre med ved tidl. psykolog, hvortil hun henvises i dag. Ut. har sagt til hende, at jeg ikke umid-delbart er så sikker på, at det er det rigtige tidspunkt at trappe ned pga. det pres, som jo uvægerligt kommer under specialeskrivning. Hun er meget opsat herpå og viljestyret. Vi taler om, at det ikke er alt, man kan styre med sin vil-je. Hun opretholder sig ønske, men er indstillet på, at det skal foregå langs-omt, og at jeg også vil følge hende” forklarede tiltalte, at dette er korrekt gen-givet. Foreholdt lægejournal af
  70. september 2017, ekstrakt 3, side 39: ”angsten rør noget på sig efter anspændthed i sommer i forbindelse med afslutning af studie i Dansk v. universitet og nu jobsøgning. Svimmel og anspændt som og-så tidl. ved angst. BT 110/60 fys og ct. psykolog. Forbliver på samme dosis sertralin” forklarede tiltalte, at hun forblev på 100 mg. Sertralin. Foreholdt lægejournal af
  71. august 2018, ekstrakt 3, side 45: ”Vedr. Angst. Været i beh. med Sertralin i ca. 3,5 år. Max dosis har været 100 mg dgl. gn. det sidste halve år taget 50/100 mg hv. anden dag. Ikke haft angst anfald eller fysiske symptomer ved nedtrapning. … Vil i den forbindelse gerne følges ved psykolog som tidl har fulgt hende. Da hun således er stabil og har været det gennem længere tid aftales i dag yderligere nedtrapning til sertralin 50 mg dgl.” forklarede tiltalte, at dette godt kan passe. Foreholdt lægejournal af
  72. juli 2019, ekstrakt 3, side 58: ”Gn. det seneste år meget stress og generelt dårligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Har forsøgt at følge med så godt som muligt, nu er grænsen nået. Har haft tiltagende stresssymptomer siden oktober
  73. Har i samråd med leder aftalt sygemel- side 23 ding og overflytning til anden afdeling. Har flere alvorlige stresssymptomer, sover dårligt, trist, træt, koncentrationsbesvær mm. Er kendt med angst, ikke længere medicisnk behandlet. Kan skelne fint mellem angst og stress, har gode handlemuligheder, når hun mærker angsten” forklarede tiltalte, at hun havde fået nogle redskaber til at håndtere sin angst. Firmaet, som hun arbejdede i, var på dette tidspunkt ved at gå konkurs, så der var et stort pres. Foreholdt lægejournal af
  74. januar 2020, ekstrakt 3, side 65: ”Henvist mhp. tidl. graviditetsskanning. Har haft spontan abort 13.11.” forklarede tiltalte, at det var i november 2019, at hun aborterede. Tiltalte blev ved 12 ugers graviditetsundersøgelsen henvist til psykolog. Foreholdt lægejournal af
  75. marts 2020, ekstrakt 3, side 72: ”Jeg skriver vedr. henvisning til psykolog. Min jordemoder på Hvidovre Hospital har bedt mig om at få en henvisning til psykolog i forbindelse med angst ift. gravidite-ten” og lægejournal af
  76. marts 2020, ekstrakt 3, side 73-74: ”Mange be-kymringer ang grav, kendt angst problematik. … Kendt med generaliseret angst og sygdomsangst. 2015-2018 i Sertralinbehandling samt kognitiv be-handling ved psykolog, dette afsluttet
  77. Er tvillingegravid uge
  78. Tidli-gere spontan abort i
  79. trismeter. Siden graviditen begyndelse recidiv af angst-sympt. Mange tanker om aftenen om kroppen og mange bekymringer for grav. Både kæreste og jordmoder bekymrede. Passer sit arbejde. Er ikke funktions-mæssigt påvirket. Ingen deprersive symptomer. Sover godt om natten. Aktuelt udtalt om aftenen og pat genkender symptomer fra tidligere. Henvises til psy-kolog” forklarede tiltalte, at hun var overdrevet bekymret under graviditeten. Hun bekymrede sig blandt andet om, hvordan Tiltalte 2 ville være som far. Foreholdt lægejournal af
  80. august 2020, ekstrakt 3, side 87: ”Patienten har været fulgt i Team Sårbare Familier eller Familieambulatoriet. Der er givet støtte til relationsdannelse og ernæring af barn. Patienten er udskrevet til fortsat kontrol hos sundhedsplejerske og egen læge. Der kan være øget risiko for udvikling af efterfødselsdepression” forklarede tiltalte, at der var en sam-tale på barselsstuen omkring efterfødselsdepression. Tiltalte forstod godt, at der var en risiko for efterfødselsdepression med den sygehistorik, hun havde. Foreholdt lægejournal af
  81. september 2020, ekstrakt 3, side 93: ”Der vurde-res at være behov for opfølgning mhp. at følge pt.’s psykiske tilstand” forkla-rede tiltalte, at der blev talt med tiltalte og Tiltalte 2 om at få noget støtte til at være forældre. Foreholdt lægejournal af
  82. september 2020, ekstrakt 3, side 93: ”31-årig kvinde henvist af Obstetrisk Ambulatorium mhp. pakkeforløb for generalise-ret angst. Pt. tilbydes individuelt forløb ved psykolog på 8 sessioner, hvortil pt. er mødt stabilt. Metoden har været kognitiv adfærdsterapi med fokus på at reducere pt.’s bekymringer og sikkerhedsadfærd ifm. graviditet. Pt. har ikke side 24 været i psykofarmakologisk behandling. Pt. profiterer undervejs af samtaler-ne, og mærker en vis reduktion af bekymringer og angstanfald under gravidi-tet. Efter veloverstået fødsel oplever pt. ikke angsten som invaliderende læn-gere, om end pt. fortsat har bekymringer vedr. døtres velbefindende og trang til at tjekke, om de er okay. Dog mere på generelt plan, får ikke længere angstanfald. Det er indtrykket, at dette ikke influerer negativt på relationen til døtrene, hvor pt. beskriver relationen som god. Dog beskriver pt. ved afslut-ning selv at være udfordret, oplever emotionelle udsving, grådlabilitet, hvilket på nuværende tidspunkt også kunne tilskrives den forstyrrede søvn, ustabilt spisemønster og almindelige efterfødselsreaktioner. Pt. skønnes ikke at have begyndende fødselsdepression, afviser bl.a. gennemgående nedtrykthed. Om ikke andet vurderes det relevant med hyppig opfølgning for at følge pt.’s til-stand og belastningsgrad.” forklarede tiltalte, at dette opsummerer det meget godt. Foreholdt lægejournal af
  83. oktober 2020, ekstrakt 3, side 94: ”Humør: Følt sig lidt trist og energiforladt siden, men synes det er ok nu og sundhedsple-jersken har henvist til psykolog som kommer og screener forud for evt. opstart i efterfødselsreaktions-gruppeterapi” forklarede tiltalte, at hun husker, at hun blev screenet af sundhedsplejersken Vidne
  84. Tiltalte skulle svare på nogle spørgsmål med svarmuligheder på en skala fra 1-
  85. Hun håbede, at hun og Tiltalte 2 kunne få noget støtte. Tiltalte 2 var helt ude i tovene på dette tidspunkt – Han sov ikke og spiste ikke, og han levede af cigaretter og iskaffe. Foreholdt spørgeskemabesvarelser, tillægsekstrakt 1, side 9-10, forklarede tiltalte, at hun på spørgsmålet ”I de sidste 7 dage har jeg været anspændt og bekymret uden nogen særlig grund” svarede ”Ja, meget ofte” , idet hun bekymre-de sig om pigernes velbefindende. Da hun svarede ”Ja, nogle gange” til spørgsmålet ”I de sidste 7 dage har jeg følt mig angst eller panikslagen uden nogen særlig grund” har hun nok ment, at hun var bekymret for pigerne – ikke panikslagen. Da hun svarede ”Ja, nogle gange” til ”I de sidste 7 dage har jeg følt at tingene voksede mig over hovedet” har hun nok tænkt, at hun stod me-get alene med de huslige gøremål og Tiltalte 2's manglende søvn. Når hun svarer ”Ja, ret tit” til spørgsmålet ”I de sidste 7 dage har jeg været så ulykkelig jeg har grædt” , så skyldes det nok bare, at hun har været så træt, at hun har grædt. Hun synes ikke, at undersøgelsen var særlig valid. Tiltalte er selv en gang faldet i søvn med en af pigerne på brystet. Det er hun ikke stolt af. Hun har derfor efterfølgende været opmærksom på, at pigerne skulle ligge for sig selv, når tiltalte skulle sove. Tiltalte har ikke haft katastrofetanker om at gøre skade på børnene. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, ekstrakt 1, side 10: ” Hun er ble-vet tilbudt et efterfødselsforløb på Hvidovre Hospital, men det sagde hun nej til til at starte med. Hun udfyldte et skema hos Sundhedsplejersken. Hun fik at vide, at hun slog ud som om, hun var presset, ifølge skemaet. Hun blev tilbudt side 25 at være en del af en gruppe, men det syntes hun ikke var en god løsning. De blev i stedet enige om, at der skulle komme en psykolog og tale med hende. Det er korrekt, at politiet fandt nogle notater omkring tanker, da de ransagede lejligheden. Notaterne har hun lavet i forbindelse med, at hendes mors venin-de, Person 8, var ved at uddanne sig som psykoterapeut og tilbød hende at blive ringet op en gang i mellem. Det takkede hun ja til. I den forbindelse skulle hun notere, hvilke stemmer der talte til hende i forskellige situationer, f.eks. den selvkritiske stemme eller den angste stemme. Ved næste samtale skulle hun så reflektere over stemmerne” vedstod tiltalte forklaringen. Tiltalte og Person 8 kom aldrig rigtig i gang med dette forløb. Tiltalte havde fået nogle værktøjer af Person
  86. Vidne 8 er tiltaltes moster. Forholdet til hende var fint op til føds-len. Tiltalte har brugt hende i forbindelse til angstanfald. Vidne 8 er sexolog og har blandt andet haft med børn at gøre, der har været udsat for seksuelle overgreb. Tiltalte og Vidne 8 har talt om, at tiltalte var bange for, at børne-ne skulle få angst ligesom tiltalte. Tiltaltes mor er ligesom tiltalte en overbe-kymret type. Vidne 8 kan godt lide at gå og give folk diagnoser. Tiltalte er chokeret over, at Vidne 8 skulle have sagt, at hun mener, at tiltalte lider af münchausen by proxy. Tiltalte har aldrig talt med Vidne 8 herom. Foreholdt telefonsamtale af
  87. november 2020 mellem telefonnummer Tlf nr. 1 og Tlf nr. 2, tillægsekstrakt 1, side 18-19, forklarede tiltalte, at hun her talte med sin mor. Tiltalte var chokeret over, hvad mosteren havde sagt. Det er helt sindssygt, hvad mosteren siger. Den i telefonsamtalen nævnte telefonsamtale med mosteren fandt sted fra hospitalet, før Forurettede 1 blev lagt i respirator. Her ringede tiltalte til mosteren og sagde, at mosteren skulle tage sig af tiltaltes mor. Det er ubehageligt, at mosteren siger, at tiltalte lød følel-seskold. Det er til en afhøring, at mosteren skulle have sagt, at tiltalte lider af münchausen by proxy. Hun har ikke sagt det til tiltalte selv. Tiltalte 2 sagde til tiltalte: ”Det er din moster, der siger det der” , og tiltalte sagde hertil: ”Det er helt sindssygt det der” . Tiltalte forstår ikke, hvorfor hun ikke så mærkerne på pigerne. Hun skulle koncentrerere sig om tusinde ting, og derfor har hun nok ikke lagt mærke til små detaljer såsom mærker på pigerne. Lejligheden, som hun og Tiltalte 2 boede i med børnene, var på 76 kvm. Tiltalte sov meget let. Børnene må have fået skaderne om natten, når tiltalte har ligget og sovet i soveværelset. Det er korrekt, at tiltalte på et tidspunkt sagde, at hun havde brug for en helt almindelig hverdag, hvor livet gik op i andet end børn. Hun gik ofte tur med børnene, men når hun har gjort det, så har hun altid mødtes med veninder. Hun har væ-ret nede med vasketøj, mens Tiltalte 2 har været alene med børnene. Når Tiltalte 2 har været alene med pigerne, så har Vidne 6 eller Vidne 7 typisk været til ste-de. Både Vidne 7 og Vidne 6 har været alene med pigerne. Det er sket to gan-ge. Den ene af disse to gange sagde Vidne 7, at tiltalte og Tiltalte 2 kunne gå ud og få en is, så skulle hun nok passe børnene imens. Da de så var ude, ville tiltalte dog bare hjem til pigerne. Der er ikke andre end de fire – tiltalte, Tiltalte 2, Vidne 7 side 26 og Vidne 6 - der har været alene med pigerne. Tiltalte har tænkt over, om det kunne være Vidne 7 eller Vidne 6, der havde gjort pigerne fortræd, men det mener hun ikke, at det er. Tiltalte forstår ikke, at der ikke står noget i lægens notater om, at der var bekymringer omkring børnene – og især Forurettede 1's mave. De sad, efter at tiltalte havde været inde hos lægen med Forurettede 2, og Tiltalte 2 havde været inde hos lægen med Forurettede 1, efterfølgende og talte sammen allesammen. Tiltalte husker ikke, om hun talte med lægen om Forurettede 2's slaphed. Tiltalte husker, at hun følte sig flov over Tiltalte 2 under den tidligere omtalte episode i Frederiksberg Centret. Hun tror dog ikke, at Tiltalte 2 kunne have skadet Forurettede 2 ved den lejlighed. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 146: ”Sigtede blev adspurgt om hvorvidt Tiltalte 2 tog så hårdt fat i, at det kunne have skadet Forurettede
  88. Sigtede troede ikke, at Tiltalte 2 tog så hårdt fat, at det kunne have skadet Forurettede 2, ikke i den situation. Sigtede troede dog, at Tiltalte 2 kunne have taget for hårdt fat i andre situationer – eksempelvis i forbindelse med, at pigerne skulle have næsedråber” forklarede tiltalte, at dette er korrekt. På Hvidovre Hospital under indlæggelsen op til den
  89. oktober 2020 var tiltal-te hele tiden i nærheden af børnene - Enten på stuen, stuens toilet eller ved 7Eleven for lige at købe noget. Tiltalte 2 har nok været ude at ryge nogle gange og hente mad en enkelt gang. Forurettede 1 holdt op med at trække vejret efter et lille hyl eller skrig. Tiltalte 2 tog Forurettede 1 op og bad tiltalte kalde på hjælp. Tiltalte 2 spurgte på hospitalet, om der kunne være sket noget i forbindelse med, at han rystede hende lidt, da han og hende op for at prøve at få liv i hende. Dette ske-te efter, at en læge spurgte Tiltalte 2 og tiltalte, om Forurettede 1 havde været udsat for vold. Hospitalet ville anmelde deres mistanke om vold, og det syntes tiltal-te og Tiltalte 2 var helt fint, idet de bare ville til bunds i det. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 39: ”Afhørte blev adspurgt om hvorvidt hun har nogen mistanke om, at Tiltalte 2 har udøvet vold mod Forurettede 1, da han var alene hjemme med hende. Afhørte forklarede, at hun ikke har mistanke herom. Afhørte beskrev Tiltalte 2 som en god far og at han er kærlig over for deres døtre. Afhørte forklarede, at Tiltalte 2 passer på dem. Afhørte forklarede, at hun er meget tryg ved at lade Tiltalte 2 være alene med deres døtre, når hun selv skal ud med en veninde” forklarede tiltalte, at hun har forklaret således, og at det er i overensstemmelse med det faktiske. Tiltalte har da tænkt over, om hun selv kunne have løftet børnene forkert, så de har fået skader. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 41: ”Afhørte forklarede, at Forurettede 2 havde noget på lårene, da hun kom ind på hospitalet sammen side 27 med afhørte. Afhørte forklarede, at hun havde tænkt over hvorvidt hun har holdt for hårdt om Forurettede 2's ben og at Forurettede 2 derfor har fået et rødt mærke. Af-hørte forklarede, at hun har haft det helt vildt dårligt med det og tænkt om hun var en dårlig forælder” forklarede tiltalte, at dette er refleksioner omkring, hvorvidt skaderne kunne skyldes, at hun havde for hårdt fat om Forurettede 2's ben. Forurettede 1's blå mærke på kinden opdagede hun, efter at hun selv havde været nede med børnene for at gå en tur. Tiltalte ammede pigerne. Det var hårdt, og de fik ikke mad nok, så de be-gyndte at få modermælkserstatning. Da pigerne var omkring 2-4 uger gamle gik de over til primært at give dem flaske, og så var amning mest en hygge-ting. Både tiltalte og Tiltalte 2 skiftede ble på pigerne. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 45: ”Afhørte forklarede, at de begge begyndte at have det hårdt efter en måned. Afhørte forklare-de, at de havde det sådan ’shit, jeg kaster håndklædet i ringen’ eller at man godt kunne tænke sig at spole nogle måneder frem, så børnene var større” for-klarede tiltalte, at hun ikke selv havde det så hårdt, at hun ville kaste håndklæ-det i ringet. Hun mener bare med dette, at både hun og Tiltalte 2 havde det hårdt, og de talte om, at de glædede sig til, at pigerne blev større og nemmere. Tiltalte husker ikke, om hun overfor politiet har forklaret, at Tiltalte 2 håndterede børnene på en kejtet måde. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 58: ”Afhørte forklarede, at hun havde svært ved at se for sig, at Tiltalte 2 skulle være voldelig over for sine børn. Han havde måske af og til været lidt kejtet i sin måde at tage Forurettede 1 op på og gjort det lidt anderledes, end afhørte selv ville havde gjort” forklarede tiltalte, at hun godt kan have forklaret således. Hun har nok sagt mekanisk og ikke kejtet. Forholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 59: ”Adspurgt om hun selv eller Tiltalte 2 tidligere havde haft tendens til at blive hidsige eller miste besindelsen i pressede situationer, svarede afhørte, at de begge havde oplevet afmagt i forhold til pigerne, på den måde, at de havde måtte lægge dem og sagt ’nu skrider jeg’, men ikke på en måde, hvor de havde været voldelige over for børnene” forklarede tiltalte, at hun måske har taget parti for Tiltalte 2, hvis hun har sagt således. De syntes begge, det var hårdt med søvnmangel og vågne børn. Hun har aldrig selv følt trang til bare at skride. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 4, side 73: ”Sigtede forkla-rede angående Forurettede 2's slaphed, at dette ikke er skrevet i papirerne fra 5 ugers tjekket, da hun først begyndte at tænke over dette efter” forklarede tiltalte, at hun så åbenbart først har fået refleksionen angående Forurettede 2's slaphed efter 5 ugers besøget hos lægen. side 28 Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 75: ”Sigtede bliver henvist til sundhedsplejerskens noter igen, hvor hun har noteret at sigtede synes det var hårdt og derfor glædede sig til at komme tilbage på job. Sigte-de fortæller mens hun bliver ked af det, at hun havde fortrudt de ord nu. På det tidspunkt var hun meget presset og derfor glædede sig til en hverdag, hvor pigerne kunne komme i vuggestue og hun tilbage på arbejde. Sigtede fortæller det nok var hendes måde at have et ’mini breakdown’, da det var hårdt at mi-ste så meget af sig selv. Sigtede savnede at være sammen med sine veninder og det var et frirum hun følte hun manglede. Derfor fik hun sagt dette til sygeplejersken” forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at hun har forklaret således. Bagefter var hun flov over, at hun havde tænkt eller sagt sådan. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 96: ”Sigtede fore-holdt, at Tiltalte 2 ikke havde set hende gøre noget mod børnene, men at sigtede havde været mere alene med børnene end han havde. Sigtede forklarede, at det var rigtigt, at hun havde været mere alene med børnene og været ude med bør-nene. I de situationer, hvor Tiltalte 2 var gået ud på altanen, havde pigerne ligget og småsovet. Når de så vågnede og græd, skyndte han sig at slukke cigaretten og kom ind. Tiltalte 2 havde aldrig forladt sigtede i situationer, hvor det hele hav-de været kaotisk” forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvorfor hun har sagt, at han aldrig havde forladt sigtede i situationer, hvor det hele havde været kao-tisk. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 210: ”Sigtede forklarede, at Tiltalte 2 var til fem-ugers undersøgelse med Forurettede
  90. Tiltalte 2 og sigtede var forinden blevet enige om at spørge lægen om Forurettede 1 havde noget med maven. Lægen lyttede til Forurettede 1's mave og konkluderede, at Forurettede 1 var for tidligt født og nok skulle indhente det” forklarede tiltalte, at hun i dag er i tvivl om, hvorvidt Tiltalte 2 foreviste lægen videoen af den skrigende Forurettede 1, som hun havde optaget, for at han skulle vise den til lægen. Tiltalte var alene med Forurettede 2 fredag den
  91. oktober til lørdag den
  92. oktober 2020 på hospitalet. Samme dag som hospitalsindlæggelsen fandt sted, havde hun været ude at gå tur med børnene og været i Frederiksberg Centret. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 2, side 212: ”Sigtede blev adspurgt om hvorvidt Tiltalte 2 var alene med Forurettede 2 op til indlæggelsen. Sigte-de forklarede, at Tiltalte 2 var alene med pigerne skiftevis, men hun kunne ikke huske hvem af pigerne. Sigtede mente, at hun var meget alene med Forurettede 2 i da-gene op til indlæggelsen, hvorfor hun var chokeret over, at skaderne var så friske” forklarede tiltalte, at det er en gåde for hende, hvornår skaderne kunne være sket. Hun var på det tidspunkt meget opmærksom på Forurettede 2, fordi hun ik-ke ville spise." … side 29 "Tiltalte 2 forklarede, at han og Tiltalte 1 havde kendt hinanden i ca. 2½ år, da Tiltalte 1 blev gravid. De havde forinden talt om, at Tiltalte 1 gerne ville have børn tidligt, men det var ikke planlagt, at hun skulle blive gravid på det tidspunkt, hvor hun blev det. Tiltalte havde ikke lige så travlt med at få børn som Tiltalte
  93. Tiltalte blev glad, da Tiltalte 1 blev gravid. Det blev han over-rasket over, at han blev. Tiltalte flyttede ind hos Tiltalte 1 i marts
  94. Tiltalte havde det på det tidspunkt svært på sit job, hvor han var stresset. Det endte med en sygemelding. Han arbejdede som pædagogmedhjælper på en instituti-on. Han er ikke uddannet pædagog. Han gik i gymnasiet, men fik ikke fuldført
  95. g. Efter gymnasiet arbejdede han blandt andet på hotel og som tjener. Tin-gene fungerede ikke så godt på institutionen, hvor han arbejdede. Det lagde et pres på ham, så han måtte sygemelde sig. Institutionen havde med børn at gø-re, der havde kromosomfejl og indlæringsbesvær. Disse børn krævede meget i forhold til struktur. Han følte sig ikke helt udstyret med de egenskaber, som var påkrævet i jobbet. Han blev sygemeldt i december 2019, og han blev op-sagt i januar
  96. Foreholdt lægejournal af
  97. november 2019, ekstrakt 6, side 80: ”Svær tid på arbejde. Medført sygemelding pga fysisk sygdom, syg over 1 uge ( udmattet/ immunforsvar nede). Desuden tankemylder og angst, svært ved at sove. Føler angst for at tage på arbejde, for at lave fejl, for at ikke gøre det godt nok. Fø-ler han overvåges af kolleger. Arb som pædagog. Ikke konflikter men til tjene-stelig samtale og det gik egentlig bedre bagefter men har også givet en usik-kerhed. Overvejet at skifte til nyt sted. Er egentlig glad for job og kolleger. Han mener det er 80% ham og 20% arbejdspladsen” forklarede tiltalte, at den fysiske sygdom skyldtes stress. Han var bange for at lave fejl på arbejdet. Han besad ikke de nødvendige kvalifikationer, så derfor mente han, at han havde 80% af skylden. Der blev kigget efter ham på arbejdet, fordi han ikke besad de nødvendige kvalifikationer til jobbet. Det var med tanke på sygemel-ding, at han den
  98. november 2019 var hos lægen. Foreholdt lægejournal af
  99. februar 2020, ekstrakt 6, side 81: ”Har 1 måned tilbage af ansættelse. Fortsat sygemeldt. Arb-giver indforstået. Skal flytte. Skal have tvillinger omkring 15.
  100. Overvejer at søge ind som fængselsfunktio-nær. Har nu fået lavet aftale hos psykolog og skal dertil 2.
  101. det går bedre med at håndtere stress, tankemylder mv., Men han har heller ikke været i situ-ationer hvor der var meget press på. Blev lidt irritabel under flytninger. Sover OK om natten” forklarede tiltalte, at tankemylderet opstod, når han var stres-set og i pressede situationer. Der var tale om unødvendige tanker. Han ansøg-te om at blive fængselsfunktionær. Han følte det realistisk at kunne starte på fuld tid som fængselsfunktionær fra
  102. april. Han blev ikke ansat. Foreholdt lægejournal af
  103. marts 2020, ekstrakt 6, side 83: ”Samtale ved jobcenter, ønsker status mhp sygdom og funktionseven ift job. Sygemeldt frem til 31.3.20 fra sin stilling som pædagog, herefter fritstillet. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at pt genoptager arbejde i gamle stilling” forklarede til- side 30 talte, at han og lægen vist talte om, at det ikke var hensigtsmæssigt, at han startede i en lignende stilling, der krævede de samme kompetencer, som det gamle job gjorde. Foreholdt lægejournal af
  104. marts 2020, ekstrakt 6, side 83: ”Aktuelt; følges som psykolog, god effekt, som led i behandling. Afholder pt sig fra situationer der provokerer angst og tankemylder; det drejer sig om mange opgaver på en gang, opgaver hvor man ikke kan lægge det fra sig eller med en skarp dealine” forklarede tiltalte, at det kunne blive for uoverskueligt, når han påtog sig for mange opgaver. Han kan ikke sige, hvad der menes med ”opgaver hvor man ikke kan lægge det fra sig” . Foreholdt lægejournal af
  105. marts 2020, ekstrakt 6, side 83: ”Det vurderes at Tiltalte 2 fra April kan opstarte arbejde med 20 timer om ugen de første 2 uger, herefter vurdere symptomer og derefter optrappe med 2,5 time om ugen med løbende vurdering og mulighed for ændring i plan. Der skal tages hensyn til arbejdsopgaver der ikke udløses symptomer, derfor ikke mange opgaver på én gang, ikke opgaver med dealine. Der stiles mod fuldtidsarbejde på normale vilkår på sigt” forklarede tiltalte, at han og lægen lavede en plan over, hvor-dan han kunne trappe op. Tiltalte og Tiltalte 1 fik i marts 2020 at vide, at de skulle have tvillinger. Dette var de klar over ville blive en stor opgave. Tiltalte satte det med at få et arbej-de på pause, indtil tvillingerne var født. Tiltalte følte, at de forberedte sig godt på at blive forældre. De talte meget om, hvad det ville kræve at have tvillin-ger. Fødslen var ukompliceret. Tiltalte 1's mor boede i starten, efter de var kom-met hjem fra hospitalet, hjemme hos tiltalte og Tiltalte
  106. Der var glæde hos til-talte og Tiltalte 1 de første par uger. De kunne godt mærke, at det var hårdt, at pigerne skulle have mad hver anden time. De talte meget om at hjælpes ad om opgaverne, så ingen af dem gik ned med flaget. Tiltalte følte, at han kunne håndtere ansvaret ved at få børn. Der var helt sikkert ting, han kunne blive be-dre til. Det er rigtigt nok, at han skulle have været bedre til at få sovet, når muligheden var der. Det var Tiltalte 1, der var mest inde over de huslige gøremål. Tiltalte deltog dog også i det huslige arbejde. Han købte f.eks. meget ind. De havde lavet lasagne til et par uger i forberedelserne til at blive forældre, så de havde tid til børnene. I stedet for at sove brugte tiltalte tiden til noget afslappende, såsom at se film eller spille computer. Han føler i dag, at han i ste-det burde have prioriteret søvn. Tiltalte 1 tog sig af at gå tur med pigerne. Tiltal-te tog sig meget af at lave flasker. Han og Tiltalte 1 deltes om bleskift. Det var primært om natten, at børnene var delt op. Der var problemer med, at børnene vågnede på skift, så de skulle passes på skift. De prøvede at dele børnene op, så de fik en hver. Tiltalte 1 lå med Forurettede 2 i soveværelset, og tiltalte lå med Forurettede 1 i stuen på sofaen. Tiltalte gik ikke som sådan rundt med Forurettede 1 om nat-ten. Tiltalte har på intet tidspunkt holdt på børnene på en uansvarlig måde. Det er dog muligt, at han nogle gange har gjort tingene vedrørende børnene lidt hurtigt på grund af manglende søvn. side 31 Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 5, side 88-89: ”Sigtede blev foreholdt Tiltalte 1's forklaring side 16, hvor Tiltalte 1 forklarede og viste hvordan sigtede lagde børnene hårdt og vendte dem hårdt. Sigtede blev adspurgt om hvorvidt han kan genkende dette. Sigtede afviste dette. Sigtede forklarede, at man har mindre finesse, når man er træt. Sigtede har ikke været voldelig el-ler rusket dem. Sigtede blev adspurgt om hvorvidt han kan huske situationer, hvor han har lagt børnene lidt hårdt. Sigtede forklarede, at der har været si-tuationer, hvor han var træt og ikke havde det samme overskud” forklarede tiltalte, at han aldrig har taget uansvarligt fat i børnene. Det er muligt, at han har taget hurtigere fat i børnene, når han har været træt. Tiltalte har været alene med børnene, når Tiltalte 1 har været ude at handle eller været nede og vaske tøj, og endvidere når han har båret dem op ad trappen, efter at Tiltalte 1 var kommet hjem efter gåtur med dem. Han har været alene med børnene i lejligheden, men så har Tiltalte 1 været et andet sted i lejligheden imens. Det længste tidsrum, han har været alene med et af børnene, var da han var alene med Forurettede 1, da Forurettede 2 og Tiltalte 1 tog på hospitalet den
  107. okto-ber 2020, og han og Forurettede 1 først kom derud den
  108. oktober. Når tiltalte kigger tilbage, så kan han godt se, at der har været problematikker vedrørende børnene. Han har ikke kunnet konstatere, at de ændrede adfærd, bortset fra at de løbende blev mere grådlabile. Forurettede 1 fik maveproblemer, som de prøvede at finde ud af, hvad skyldtes. Han kan i dag regne ud, at børnene må have haft smerter. Når man trykkede Forurettede 1 blødt på maven, gjorde det ondt på hende. Forurettede 2 havde ikke samme motoriske evner som Forurettede
  109. Forurettede 2 virkede slap. Det var ikke tiltalte, der opdagede, at Forurettede 1's hoved vokse-de ujævnt. Forurettede 1's ujævnt voksende hoved gav anledning til bekymringer. De talte med sundhedsplejersken om det. Problemet gik dog i sig selv igen. De blå mærker på pigerne, var tiltalte opmærksom på. Han undrede sig over dem, og han spurgte Tiltalte 1 ind til dem. Tiltalte kunne godt regne ud, at det var u-normalt, at babyer fik blå mærker. Tiltalte og Tiltalte 1 spurgte dog sundheds-plejersken ind til de blå mærker. Han og Tiltalte 1 talte om, hvorvidt de blå mær-ker kunne være noget sygdomsmæssigt. Det var primært Tiltalte 1, der enten skriftligt eller telefonisk kontaktede sundhedspersonale. Tiltalte var med på lægebesøg og til stede, når der var besøg af sundhedsplejersken. Tiltalte 1 virke-de altid mere bekymret end tiltalte, når det gjaldt børnenes helbred, og det var også hende, der googlede alting. Foreholdt udtrækning nr. 63 (chatbesked): ”Pigerne sover nu!!! Kom så hjem!!” , ekstrakt 4, side 57, forklarede tiltalte, at han var gået en tur, idet han havde brug for at trække vejret, da Tiltalte 1 skrev denne besked til ham. Han var væk i en halv times tid. Det havde været udfordrende, og tiltaltes bæger var blevet fyldt. Tiltalte sagde til Tiltalte 1, at han havde brug for at komme ud og trække vejret. I dag har han det skidt med, at han gik. Det var ikke intenti-onen, at han skulle være væk i flere timer. side 32 Forevist foto, ekstrakt 4, side 219, forklarede tiltalte, at han tror, at dette er Forurettede
  110. Han er ikke sikker. Tiltalte husker det røde mærke. Han tænkte nok over, om det kunne være et jordbærmærke. Forevist foto, ekstrakt 4, side 220, forklarede tiltalte, at han bemærkede mær-ket. Han husker ikke, at der skulle være sket noget, der kunne give Forurettede 1 et sådant mærke. Det var lige efter, at Tiltalte 1's mor var rejst tilbage til Landsdel. Tiltalte og Tiltalte 1 talte om, hvordan mærket kunne være opstået. Det var fjernt for ham, at det skulle være opstået på grund af vold. Forevist fotos, ekstrakt 4, side 221-225 og 230, forklarede tiltalte, at han løbende observerede mærket. Tiltalte var bekymret over mærket, og han og Tiltalte 1 talte om det. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 5, side 98: ”Sigtede direkte forespurgt, om han havde vist sin mor det blå mærke på Forurettede 1's kind/kæbe, sigtede svarede: ikke lige det her tror jeg. Sigtede huskede ikke lige situatio-nen, da det var 4 måneder siden. Sigtede foreholdt fotos af Forurettede 1 fra den 180820, beskrevet på side 11, som er det samme mærke, som er blevet blåt. Sigtede forklarede, at det var det samme mærke helt frem til den 250820 og han kunne ikke huske om de havde talt om det” forklarede tiltalte, at han und-rer sig over, hvis han har sagt, at han ikke kunne huske, om de havde talt om det. Forevist foto, ekstrakt 4, side 231, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at Forurettede 1 ser rødlig ud i hovedet. Han kan ikke sige, om hun har et fjernt udtryk i øjnene. Han følte, at der hele tiden var god kontakt til børnene. Man kunne al-tid få børnenes opmærksomhed, når man kiggede på dem. Den
  111. september blev tiltalte opmærksom på, at Forurettede 1 havde blod i mun-den. Han opdagede det vist om aftenen eller om natten. Han så noget rødligt i munden på Forurettede
  112. Han gik ind i soveværelset og viste Tiltalte 1 det. Der var ikke sket noget forud for, at hun havde blod i munden. Han tænkte, at det var unormalt. Han forbandt det ikke med vold. Tiltalte havde forinden gået og vugget med Forurettede 1, og han mener, at hun var vågen. Foreholdt udtrækning nr. 397 (chatbesked): ”Du må ikke fortælle andre om det jeg har fortalt. Det var meget privat for Tiltalte 2 at sige han havde givet op og han er ked af at jeg har delt det med dig. Det var måske ikke helt i orden at jeg deler det så hurtigt med dig uden at give ham tid til at sunde sig” , ekstrakt 4, side 137, forklarede tiltalte, at hans bæger også ved denne lejlighed var fyldt op. Han havde brug for at få tankerne hen på noget andet. Han havde brug for at komme lidt væk fra det hele – Få en timeout. Han satte sig på en plads, hvor han sad i en halv times tid. Tiltalte var bedre til at tage nogle pau-ser end Tiltalte
  113. Ved denne lejlighed havde han taget pausen uden Tiltalte 1's ac- side 33 cept, hvilket han i dag ikke finder var i orden. Forevist foto, ekstrakt 4, side 234, forklarede tiltalte, at han husker ridserne. Tiltalte 1 havde gået tur med børnene. Tiltalte bar pigerne op ad trapperne efter Tiltalte 1's tur med dem. Da de alle var kommet op, lagde Tiltalte 1 mærke til ridserne. Tiltalte forbandt det ikke med vold. Tiltalte 1 kom med en teori om, at det skyldtes en lynlås, hvilket tiltalte syntes lød som en rimelig forklaring. Tiltalte husker ikke, om Tiltalte 1 kom alene tilbage med børnene efter gåturen, eller om der var en veninde eller andre med hende. Forevist foto, ekstrakt 4, side 235, forklarede tiltalte, at han lagde mærke til det blå mærke på Forurettede 2's pande, og han og Tiltalte 1 talte sammen om mærket. Forevist fotos, ekstrakt 4, side 238 og 239, forklarede tiltalte, at han ikke hus-ker dette mærke - Det hele flyder lidt sammen. Tiltalte husker dagene op til den
  114. oktober, hvor Forurettede 2 blev indlagt. I disse dage havde Forurettede 2 problemer med at spise. Der var ingen udfordringer vedrø-rende Forurettede 1 i disse dage. Han og Tiltalte 1 var væk fra børnene den
  115. sep-tember i to timer, hvor børnene var sammen med tiltaltes mor. Pigerne var vist også delt op imellem tiltalte og Tiltalte 1 i dagene op til den
  116. oktober. Tiltalte 1 kørte den
  117. oktober til hospitalet med Forurettede
  118. Tiltalte var herefter alene med Forurettede 1 i 12-14 timer indtil om eftermiddagen den
  119. oktober. Det var ik-ke meget anderledes, end når Tiltalte 1 var der, bortset fra at tiltalte og Forurettede 1 lagde sig ind i soveværelset. Der var ingen særlige udfordringer om natten mellem den
  120. og
  121. oktober. Om formiddagen den
  122. oktober, hvor Forurettede 1 skulle have mad, gylpede hun gentagne gange. Maden kom op med det sam-me, hvilket fik alarmklokkerne hos tiltalte til at ringe. Tiltalte skulle på hospi-talet den
  123. oktober for at være sammen med Tiltalte 1 og Forurettede
  124. Tiltalte havde, forinden han tog til hospitalet, skrevet med Tiltalte 1 om Forurettede 1's gylpeproble-mer. De blev alle indlagt på en stue, som de havde for sig selv. Der kom ikke andre til stede på stuen end sundhedspersonalet. Tiltalte husker ikke umiddel-bart nogen mærker på pigerne mens de var på hospitalet, men det er muligt, at han og Tiltalte 1 opdagede et blåt mærke på Forurettede 2's hånd. Børnene blev skiftet, mens de var på stuen, så begge børn havde alt tøjet af i løbet af hospitalsop-holdet. Natten til den
  125. oktober vågnede tiltalte ret brat på grund af lyde fra Forurettede
  126. Tiltalte tog Forurettede 1 op og stod og vuggede lidt med hende. Efter 30-60 sekunder var Forurettede 1 ikke, som hun plejede at være. Hun var ikke til at komme i kontakt med. Tiltalte vækkede Tiltalte 1 og sagde, at der var noget helt galt. Han bad hende trykke på alarmknappen. Efter en foreløbig scanning af Forurettede 1, kom lægen og spurgte tiltalte og Tiltalte 1, om de kendte noget til ska-derne på Forurettede
  127. Tiltalte har måske i den forbindelse spurgt, om det måske var ham, der var kommet til at gøre noget, mens han stod med Forurettede
  128. Han kunne dog ikke selv se, hvad det skulle være. Forevist foto (Forurettede 2 den
  129. oktober), ekstrakt 9, side 101, forklarede tiltalte, at side 34 han ikke husker disse blå mærker på Forurettede 2's underlår. Tiltalte har ikke klemt Forurettede 2, så hun kunne få sådanne blå mærker. Han har heller ikke set Tiltalte 1 gø-re noget, der kunne give Forurettede 2 sådanne blå mærker. Tiltalte har heller ikke tildelt nogen af pigerne mærker på ryg eller hofte. Forevist foto, ekstrakt 8, side 120-121, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have set disse blå mærker på hospitalet. Tiltalte har ikke oplevet en episode under indlæggelsen eller kort forud for indlæggelsen, der kunne have givet en hudafskrabning på halsen. Foreholdt alle skaderne på de to børn, og måden det skulle være sket på, forklarede tiltalte, at han ikke har rusket eller klemt nogen af sine piger. Han har ikke været frustreret på en sådan måde, at han ville lade det gå ud over sine piger. Han gik hjemmefra de to gange, hvor han var særligt frustreret. Når det ikke er ham, der har skadet pigerne, må det jo være Tiltalte 1, der har påført pi-gerne alle deres skader. Skaderne må være påført, når tiltalte ikke har været til stede. Der har også været tidspunkter på hospitalet, hvor Tiltalte 1 har været alene med børnene. Tiltalte har aldrig oplevet Tiltalte 1 så frustreret, at han har frygtet, at hun kunne finde på at skade børnene. Tiltaltes første indskydelse, da han hørte om, at pigerne havde været udsat for vold, var chok. Tiltalte gik listen igennem med de personer, der havde været sammen med pigerne. Tiltal-te kom frem til, at det umuligt kunne være andre end Tiltalte 1, der havde udøvet vold mod pigerne. Helt frem til han blev løsladt, havde han svært ved at for-holde sig til, at det skulle være Tiltalte 1, der havde gjort det. I slutningen af sit ophold i Vestre Fængsel kom han frem til, at det ikke kunne være andre end Tiltalte
  130. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 5, side 64: ”Sigtede blev foreholdt, at lægerne har pointeret, at skaderne er fuldt ud forenelige med rysteskader og at sigtede eller Tiltalte 1 derved ikke har tabt børnene eller gået ind i en væg. Sigtede blev også gjort opmærksom på, at Forurettede 2 og Forurettede 1 ikke selv har påført sig skaderne. Sigtede blev gjort opmærksom på, at hver-ken han eller Tiltalte 1 har kunne pege på andre, der har påført Forurettede 2 og Forurettede 1 skederne. Sigtede blev adspurgt om hvorvidt både Tiltalte 1 og sigtede har gjort det eller om det kun er én af dem, der har gjort det. Sigtede forkla-rede, at det hverken er ham eller Tiltalte 1, der har gjort det” forklarede tiltalte, at det den
  131. oktober 2020, hvor han blev afhørt, stadig ikke var gået op for ham, at det var Tiltalte 1, der stod bag skaderne på pigerne. Han går stadig og håber på, at det viser sig, at det ikke er Tiltalte 1, der har gjort det. Det har væ-ret smertefuldt at forholde sig til. Foreholdt sin forklaring af
  132. maj 2021 til politirapport af
  133. maj 2021, ekstrakt 5, side 109: ”Sigtede forklarede, at han har reflekteret over en masse ting siden sin sidste afhøring. Sigtede havde tidligere ikke ville forholde sig til, side 35 om Tiltalte 1 kunne have gjort det. Sigtede var nået frem til den konklusion, at det ikke kunne være andre end Tiltalte 1, der havde gjort det. Sigtede forholdt sig ikke længere til, om Tiltalte 1 gjorde det, men snarere til hvorfor Tiltalte 1 gjorde det. Sigtede følte ikke skyld, men han følte, at han bidrog lidt til, at Tiltalte 1 kunne have gjort det i en afmagtssituation” forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han forklarede således, og at dette er i overensstemmelse med det faktiske. Det var således i foråret 2021, at han kom frem til, at det var Tiltalte 1, der var den skyldige. Tiltalte 1 er ikke et ondt menneske, så det må være sket i en afmagtssituation. Tiltalte 1 påtog sig mere arbejde med børnene end tiltalte. Hun havde sværere ved at tage en pause end tiltalte. Tiltalte føler, at han kunne ha-ve været der lidt mere, og derfor føler han, at han bidrog lidt til, at Tiltalte 1 kunne have gjort det i en afmagtssituation. Tiltalte har ikke rakt ud til Tiltalte 1 for at finde ud af, hvad der er sket. Dette blev han anbefalet af sin advokat. Han modtog et brev fra Tiltalte 1, hvor hun anklagede ham. Selvom advokaten ikke havde frarådet ham det, ville han nok ikke have svaret på brevet. Dette ville ikke have ført til noget. Hun har blokeret ham og spærret ham på Face-book, så det har heller ikke været muligt at få kontakt til hende. Foreholdt mail af
  134. december 2020 fra Tiltalte 1 til tiltalte, ekstrakt 5, side 23: ”Kære Tiltalte
  135. Tak for dine breve. Jeg havde selv skrevet breve til dig, som jeg fik tilbage ved sidste afhøring. Du skal vide at jeg havde tænkt mig på dig, sendt dig kærlige tanker og været bekymret – og jeg havde også drømt om at vi kunne finde sammen som familie igen. Men det har været et stort chok for mig, at opdage hvad pigerne har været udsat for. Min hjerne har ikke ville for-stå det og jeg har hele tiden tænkt at der må være sket en ulykke, men det ty-der nu intet på. Jeg har følt en stor skyldfølelse og undersøgt om det kunne være mig, men jeg kan ikke komme i tanke om nogen situationer, hvor jeg kunne have rusket pigerne og kommet til at brække ribben, led og lårben. Jeg ved at du ikke er noget ondt menneske og at du elsker dine piger og mig meget højt, men jeg er alligevel meget chokeret over at du kaster skylden på mig og bruger min angst som argument” forklarede tiltalte, at han sendte breve til Tiltalte
  136. Han ville ikke acceptere, hvad der var sket. Han håbede, at der ville komme en anden konklusion. Han handlede ikke rationelt, og derfor sendte han breve til hende. Han har ikke, efter Tiltalte 1 skrev sin mail til ham, taget kontakt til Tiltalte
  137. Adspurgt af advokat Buch-Jepsen forklarede tiltalte, at han synes, at Tiltalte 1 var en omsorgsfuld mor. Hun virkede lidt overbekymret. Han kan ikke sætte en finger på hendes job som mor. De havde ikke et perfekt forhold frem til aborten i december
  138. De var dog glade for hinanden, og de kunne se en fremtid sammen. Tiltalte og Tiltalte 1 havde talt om Tiltalte 1's udfordringer med angst og angstanfald. Han regnede ikke med, at dette skulle være det store problem. Han husker ikke, hvornår han fandt ud af, at Tiltalte 1 havde været me-dicineret med antidepression medicin. Der var angstanfald hos Tiltalte 1 frem til aborten – næsten på ugebasis. Arbejdssituationer eller eksaminer kunne udlø-se angstanfald. Hun kunne være utrøstelig, når hun havde angstanfald. Tiltal- side 36 te lærte at håndtere det over tid. Både tiltalte og Tiltalte 1 var kede af det, da Tiltalte 1 aborterede. De nåede ikke rigtig at bearbejde det, inden de fandt ud af, at Tiltalte 1 var gravid igen. Tiltalte 1 havde angstanfald, mens hun var gravid. Dette fik hun på grund af bekymringer omkring graviditeten – Vist ikke af an-dre ting. Angstanfaldene kunne tage fra 10 minutter og op til timer for Tiltalte 1 af komme sig over. Det gik op for dem ved 12 ugers undersøgelsen, at de skulle have tvillinger. De vidste godt, at de ville få deres sag for med tvillin-ger. Tiltalte og Tiltalte 1 havde det fint sammen, og graviditeten var problemfri. Tiltalte fik stress første gang i september/oktober
  139. Tidligere i sit liv har han været nedtrykt og deprimeret over, hvad han skulle med livet. Han fik dengang psykologhjælp. Han har aldrig været medicineret Han talte med en psykolog to gange i forbindelse med, at han havde fået stress i
  140. Tiltalte og Tiltalte 1 havde forskellige måder at håndtere børnene på. Han synes dog ikke, at han håndterede dem robotagtigt eller mekanisk. Tiltalte var kærlig overfor børnene. Tiltalte deltog i alt med børnene. Han var blandt andet med til kiropraktor og til læge. Det er rigtigt, at han ikke udnyttede sine pauser på den rigtige måde, og at han var dårlig til at få sin søvn. Han har ikke spillet computer, når han har håndteret pigerne. Foreholdt de blå mærker på pigerne forklarede tiltalte, at han altid var bekym-ret, når han så skader på pigerne. De fik ikke af sundhedspersonale at vide, at der var noget galt, når de henvendte sig. De snakkede med både læger og sundhedsplejersken om problemer og blå mærker på pigerne. Tiltalte 1's mor har lidt af en stofskiftesygdom. Der var den
  141. september ikke tale om, at blodet flød ud af Forurettede 1's mund. Han kiggede på det og viste det til Tiltalte 1, fordi han syntes, at det var under-ligt. Det var vist en af overvejelserne, tiltalte gjorde sig, at Forurettede 1 kunne ha-ve revet sig med sine negle. Tiltalte 1 havde det svært, men hun sagde aldrig noget om, at hun var klar til at kaste håndklædet i ringen. Der var tilfælde, hvor Tiltalte 1's bæger også var fyldt op. Tiltalte og sundhedsplejersken talte sammen om - efter at både tiltalte og Tiltalte 1 havde svaret på spørgeskemaerne (tillægsekstrakt 1, side 9-10 og 1213) - at Tiltalte 1 kunne risikere at få en fødselsdepression. Når tiltalte har været sammen med pigerne, hvor Tiltalte 1 ikke har været til stede, så har Vidne 6 eller tiltaltes mor ofte været til stede. Tiltalte husker ikke den af Tiltalte 1 omtalte episode på en café i Frederiksberg Centret, heller ikke at Tiltalte 1 skulle have påtalt noget overfor ham. Op til indlæggelsen den
  142. oktober tog Tiltalte 1 sig mest af Forurettede 2, mens tiltalte tog sig mest af Forurettede 1 – sådan som det plejede at være. Det er korrekt, at Tiltalte 1 ikke sov tungt. Han kan ikke forstå, hvis man kan sove sig igennem side 37 vold mod børnene i deres lejlighed. Tiltaltes mor kørte tiltalte og Forurettede 1 på hospitalet den
  143. oktober. Tiltalte ved ikke, hvorfor Forurettede 1 ikke blev officielt indlagt den
  144. oktober. Hun blev først officielt indlagt den
  145. oktober. Tiltalte kan godt have været væk fra stu-en i 30 til 45 minutter, mens hele familien var indlagt. Tiltalte 1 var ikke på no-get tidspunkt så længe væk fra stuen. Toiletbesøg foregik på stuen. Det har ikke været muligt at udøve vold mod børnene på stuen, mens både tiltalte og Tiltalte 1 har været der, uden at den anden ville opdage det. Tiltalte ser nu Forurettede 2 to gange om måneden. Han ville gerne se hende noget mere, men det kan ikke lade sig gøre. Tiltalte taler ofte med psykolog. Han har været tilknyttet psykolog, siden han blev løsladt. Adspurgt af advokat Normann forklarede tiltalte, at han i sit job af kompeten-cer manglede værktøjer til at tackle børn med lav IQ, kromosomfejl og indlæringsvanskeligheder. Det var noget, han selv følte. Han søgte ind på fængselsfunktionæruddannelsen. Han bestod ikke den sidste prøve og blev derfor ikke optaget. Han har nok googlet ”angst” , men hans viden herom kom primært fra Tiltalte
  146. Tiltalte har nok svært ved at skelne mellem angst og angstanfald. Det er muligt, at det ikke var deciderede angstanfald, han oplevede hos Tiltalte
  147. Tiltalte husker det som en bachelor, Tiltalte 1 var i gang med, da hun fik angstanfald. Tiltalte føler, at han ikke var god nok til at udnytte sine pauser. Han aftalte si-ne pauser med Tiltalte
  148. Tiltalte fortryder, at han på et tidspunkt sagde, at de aldrig skulle have fået børn. Han undskyldte ret hurtigt overfor Tiltalte 1, at han havde sagt sådan. Det var Forurettede 2, der havde et mærke i tindingen. Tiltalte tænkte, at det med rif-ten på kinden ikke lignede et uheld og ikke kunne bortforklares. Det blev der talt om, og tiltalte stillede sig tilfreds med Tiltalte 1's forklaring om, at det kunne skyldes en lynlås. Efter den foreløbige scanning på hospitalet spurgte lægen, om tiltalte og Tiltalte 1 kunne have påført Forurettede 1 skader. Tiltalte overvejede, om han kunne have gjort noget, da han tog Forurettede 1 op. Han kom frem til, at han ikke havde gjort noget, der kunne give sådanne skader. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 5, side 27: ”Afhørte forklarede, at Forurettede 1 blev slap og lam. Afhørte forklarede, at Forurettede 1 til at starte med skreg, som babyer normalt gør. Afhørte forklarede, at han stod og hoppe-de op og ned med Forurettede 1 ligesom han klappede hende på ryggen” forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han forklarede således, og at dette er i overensstem-melse med det faktiske. Han stod og holdt Forurettede 1 og forsøgte at få kontakt side 38 til hende ved at kigge på hende. Han hoppede lidt op og ned - uden at lette fra jorden – med Forurettede 1 i armene, og han klappede hende let på ryggen. Derefter vækkede han Tiltalte
  149. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 5, side 40: ”Afhørte forklarede, at han og Tiltalte 1 har tænkt over hvorvidt de blå mærker kunne skyldes, at de er kommet til at gå ind noget med børnene” forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at de drøftede dette. De gjorde sig nogle refleksioner – også mange an-dre end at støde ind i ting. De havde denne dialog flere gange. Tiltalte har aldrig oplevet Tiltalte 1 voldelig eller aggressiv. Tiltalte har aldrig haft bekymringer om, hvorvidt Tiltalte 1 havde usynlige stemmer i hovedet. Han husker ikke, at han og Tiltalte 1 har talt om dette. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 5, side 44-45: ”Adspurgt om Tiltalte 1 var nervøs for udefrakommende ting som sygdom osv. eller om hun var nervøs for, at hun ville være årsag til at der skete noget med børnene oply-ste afhørte, at Tiltalte 1 var bange for, at der gik noget galt under graviditeten, som at hun aborterede o.l. Det handlede ikke om, at hun var bange for, at hun bevidst ville være årsag til der skete noget. Adspurgt om Tiltalte 1 havde andre symptomer f.eks. hørte stemmer var det slet ikke sådan noget. Hun var usik-ker og nervøs over ting, om det gik godt osv. Altså bekymringer” forklarede tiltalte, at dette er i overensstemmelse med det faktiske. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 5, side 57: ”Sigtede blev adspurgt om det er korrekt forstået, at han sov på sofaen og Tiltalte 1 sov i sen-gen, når de delte børnene op. Sigtede forklarede, at det ikke var planlagt på en skematisk måde, hvor han eksempelvis tog Forurettede 1 med ind i sofaen kl.
  150. Sigtede og Tiltalte 1 startede ofte med begge at ligge i sengen og så ville de se tingene an. Hvis Forurettede 1 fik det svært senere på natten gik sigtede ind i sofaen med hende” forklarede tiltalte, at det var sådan, det foregik. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 5, side 57: ”Sigtede blev adspurgt om hvad han mener med at have det svært. Sigtede forklarede, at han mener, at børnene var kede af det og at det ikke var nok at trøste dem” forklarede tiltalte, at når det ikke var nok at trøste dem, så blev børnene skilt ad. Det var noget, de forsøgte sig med. Tiltalte brugte sine pauser på at se film eller spille lidt computer – noget der var afstressende for ham. … Tiltalte 2 forklarede adspurgt af advokat Normann, at han ikke mener, at han forsømte sine forpligtelser som far. Han mener dog i dag, at han ikke forvaltede sine pauser godt nok. Han burde have fået mere søvn. Tiltalte 1 side 39 påpegede, at hun ikke var tilfreds med tiltaltes udnyttelse af sine pauser. Hun påpegede nok dette 3-4 gange. De blev dog aldrig enige om en løsning på problemet. Tiltalte 1 virkede overbekymret, men i bagklogskabens lys kan han godt se, at det var berettiget. Tiltalte prøvede at få Tiltalte 1's bekymringer væk ved at nedspille situationerne og sige, at det nok skulle gå. Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakt 5, side 81: ”Sigtede huskede ikke, at han har sagt, at Tiltalte 1 var hysterisk. Sigtede forklarede, at han har prøvet at tale det ned, men anerkendte stadig, at det var alvorligt. Sigtede forsøgte i situationen at være positiv ved at sige, at det nok ikke var noget” forklarede tiltalte, at han godt kan have sagt således. Tiltalte følte, at hans rolle var at nedtone tingene, da Tiltalte 1 havde en tendens til overbekymring. Tiltalte 1 havde ikke lyst til at give pigerne saltvand i næsen. Tiltalte syntes heller ikke, at det var sjovt, da pigerne ikke brød sig om det, men han gjorde det. Det var en ting, der var svær at gøre imod pigerne. Tiltalte 1 var utilfreds med den måde, som det foregik på. Hun var dog ikke aggressiv i den forbindelse. Tiltalte 1 havde bekymringer angående pigerne. Før pigerne blev født, var Tiltalte 1's bekymringer andre steder. Når pigerne græd mere, end de normalt gjorde, så forsøgte han at få dem til at holde op med at græde ved at gå med dem, vugge dem og synge for dem. Tiltalte og Tiltalte 1 tænkte over, om børnene kunne have kolik. Tiltalte og Tiltalte 1 gjorde alt, hvad man kunne gøre, for at børnene skulle holde op med at græde, men intet hjalp. Man følte sig utilstrækkelig, når man ikke kunne gøre det godt for børnene. Fremgangsmåden var, at tiltalte og Tiltalte 1 skiftedes til at ta-ge sig af børnene. Tiltalte og Tiltalte 1 snakkede sammen om problemerne. Tiltalte 1 foretog mange søgninger på nettet angående deres problemer med børnene. Tiltalte har nok også søgt på nettet, men ikke i samme omfang som Tiltalte
  151. Tiltaltes sociale netværk var ikke så stort. Det bestod af den nærmeste familie, herunder en bror, Person 9, og en kusine. Foreholdt tiltaltes telefonsamtale af
  152. december 2020 med Person 9, ekstrakt 5, side 110 og side 112-113 øverst, forklarede tiltalte, at han i forbindelse med sagen har læst samtalen. Samtalen ligger langt tilbage i tid. Tiltalte gik i lang tid og ville ikke erkende, hvad der var sket. Derfor sagde han til politiet, at han ikke ville spekulere i det. Han kunne i starten ikke tro på, hvad Tiltalte 1 havde gjort. Tiltalte håbede, at årsagen til de ting, der var galt med pigerne, lå et andet sted. Foreholdt samme telefonsamtale, ekstrakt 5, side 114 øverst, forklarede tiltal-te, at han her prøvede at se situationen fra Tiltalte 1's synsvinkel. Efter Tiltalte 1's perspektiv havde hun jo ikke gjort det. Tiltalte har stadig svært ved at tro den slags om Tiltalte
  153. side 40 Foreholdt samme telefonsamtale, ekstrakt 5, side 116 sidste afsnit - 117, forklarede tiltalte, at han husker dette. Han havde nærmest fået at vide af politiet, at det var ham, der havde gjort det. Det var meget ubehageligt. Efter tiltalte og Tiltalte 1 blev varetægtsfængslet, var det i starten tiltaltes mor, der tog sig af Forurettede
  154. Forurettede 2 flyttede senere til Landsdel, hvilket tiltalte havde det svært med. Det er stadig uafklaret, hvad der skal ske med Forurettede
  155. Han hå-ber at få en fremtid, hvor Forurettede 2 er en stor del af hans liv. Han ville have det svært med det, hvis Tiltalte 1 skulle få uovervåget samvær med Forurettede
  156. Som tidli-gere sagt håbede tiltalte, at der var en anden årsag til pigernes skader. Grunden til, at tiltalte de to tidligere omtalte gange forlod Tiltalte 1 og pigerne, skyldtes nok pigernes gråd, og at han selv fik for lidt søvn. Han fjernede sig derfor fra scenariet, og lod Tiltalte 1 træde til. Tiltalte sagde efterfølgende til Tiltalte 1, at han var ked af, at han havde forladt dem. Der var ikke tale om en ”håndteringsstrategi” fra hans side, og han var også kun væk en halv times tid. Videoen, hvori Forurettede 1 skreg, når hun blev trykket på maven, havde tiltalte muligvis på sin telefon. Han husker ikke, om han viste videoen til lægen ved 5 ugers undersøgelsen. Han husker, at formålet med videooptagelsen var at vise den til lægen. Han talte med lægen om problemet. Tiltalte nævnte noget om blå mærker hos pigerne overfor sin mor, dog ikke på samme måde som Tiltalte 1 ved at sende fotos til sin mor." … "Sygeplejerske Vidne 1 … forklarede, at hun er sygeple-jerske og arbejder på Hvidovre Hospitals børne- og ungeafsnit. Det gjorde hun også i efteråret
  157. Hun er på sengeafsnittet, hvor der er børn i alderen fra 14 dage til 18 år. Børnene kan fejle alt. Fra hendes afdeling sender man børn til neonatal afdeling på hospitalet, hvis børnene er helt små og meget dårlige. Vidnet giver børn medicin og vurderer behandlingen. Vidnet har både medicinske og omsorgsmæssige opgaver. Vidnet var på arbejde lørdag den
  158. oktober
  159. Tiltalte 1 og Forurettede 2 var blevet indlagt om fredagen den
  160. oktober
  161. Vidnet hjalp den
  162. oktober en kol-lega, som primært hjalp Tiltalte 1 og Forurettede 2, med at lægge et kateter på Forurettede
  163. Vidnet så ikke Tiltalte 2 den dag. Der var den
  164. oktober, da vidnet hjalp kollega-en, en bedsteforælder i rummet – enten en mormor eller farmor. Tiltalte 1 virke-de træt og sagde, at hun savnede den anden tvilling, der var hjemme med Tiltalte
  165. Tiltalte 1 havde det svært, da katederet blev lagt, og hun holdt sig derfor på afstand. Vidnet så først den anden tvilling den nat, hvor denne tvilling blev rigtig dårlig. Vidnet var ikke på arbejde om søndagen den
  166. oktober. side 41 Vidnet havde nattevagt natten til den
  167. oktober, hvor hun mødte ind kl. 23.
  168. Begge tvillinger var på dette tidspunkt indlagt. Lyset på hospitalets gange blev tonet ned kl. 23.00, og så var der ro på gangene. Man kan ikke hø-re, hvad der sker på stuerne, når dørene er lukket. Ved 03.00-tiden blev der ringet alarm fra tvillingernes stue. Der er både en kaldeknap og en alarmknap på stuerne. De

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.