ECLI:DK:ROS:2022:SS0000001743 Kendelse

RETTEN I ROSKILDE Udskrift af dombogen KENDELSE afsagt den

1. februar 2011 Rettens nr. 1A-6646/2010 Politiets nr. 1200-10164-00008-10 Anklagemyndigheden mod Domfældte CPR nr. (Født 1963) Ved Østre Landsrets dom af
2. november 1994 som stadfæstet af Højeste-ret den
3. august 1995 blev Domfældte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245 og § 246 og idømt fængsel i 8 år samt udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig samt anbringelse i hospital for sindslidende, indtil fuldbyrdelse kunne iværksættes. Anklagemyndigheden har den
4. november 2010 indbragt spørgsmålet om udvisning for retten, jf. udlændingelovens §
5. Påstande Anklagemyndigheden har påstået, at udvisningen opretholdes. Domfældte har påstået, at bestemmelsen om udvisning ophæves. Sagens oplysninger Sagen blev ved brev af
6. maj 2010 rejst af forsvareren. Politiet har foreta-get en afhøring af domfældte jf. udlændingelovens § 26, og sagen blev heref-ter forelagt udlændingeservice, der har afgivet udtalelse af
7. oktober
8. Det fremgår heraf blandt andet, at henset til at Domfældte første gang fremsatte begæring om udvisningens ophævelse inden ændringlovens ikrafttrædelsestidspunkt, fandt styrelsen, at Domfældte var omfattet af udlændingelovens § 50, såldes som denne bestemmelse var formuleret inden ændringen af udlændin-geloven den
9. juli 1998, jf. ændringslovens § 4, stk. 6, og hvorfor man fandt, at han burde have mulighed for at få prøvet sagen påny. Der har herefter været enighed mellem parterne om, at retten påny kan prøve spørgsmålet om udvisning. Den tidligere afgørelse om spørgsmålet - hvorefter udvisningen blev opretStd 75269 / side 2 holdt - er truffet af Højesteret den
10. juni
11. Afgørelsen forefindes ikke i særakten, men er gengivet i UfR 1999.1591H. Udlændingeservice har i nævnte udtalelse af
12. oktober 2010 oplyst, at: "... For så vidt angår spørgsmålet om ophævelse af udvisningen finder Udlændingeservice ik-ke, at det af Advokat og Domfældte anførte kan føre til, at der bør ske op-hævelse af den idømte udvisning. Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at der fortsat findes at være stærke retshåndhævelseshensyn, der taler for, at udvisningen opretholdes, ligesom det forhold, at Domfældtes hustru og to børn har fået dansk indfødsret og er tilknyttet henholdsvis arbejdsmarke-det og uddannelsessystemet, og at udvisningen vil vanskeliggøre Domfældtes og hans hustrus og børns familieliv, ikke kan antages at stå i misforhold til grovheden af den begå-ede kriminalitet. Vi har herudover lagt vægt på, at Domfældte, der siden sin løsladelse har opholdt sig i Danmark på såkaldt "tålt ophold", ikke kan antages at have en berettiget forventning om at kunne opholde sig i Danmark, selvom han har opholdt sig i Danmark i ca. 17 år og har gennemført uddannelsesforløb og arbejdet som frivillig. Vi finder ikke, at Domfældtes oplysninger om, at han har fået konstateret en blodprop i hjernen og får medicin herfor, at han senere har fået en blodprop i benet også, og at han stadig har psykiske eftervirkninger efter krigen, bør føre til, at udvisningen ophæves. Udlændingeservice kan således fortsat tiltræde, at Domfældte udvises af Danmark." Under sagen er der afgivet forklaringer af Domfældte, dennes hustru, Vidne 1, og vidneforklaring af Vidne
13. Forklaringerne fremgår af retsbo-gen, der indgår som en del af denne kendelse. Forsvareren har under sagen fremlagt en lang række bilag til dokumentation for uddannelse mv. Parternes påstande. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at dommens bestemmelse om udvisning opretholdes. Aanklagemyndigheden har nærmere anført, at domfældte har modtaget en langvarig fængselsstraf på 8 år for den "næstalvorligste forbrydelse som man kan begå", nemlig vold under særdeles skærpende omstændigheder, heraf to forhold med vold med døden til følge. Domfældte har tidligere ansøgt om at få bestemmelsen ophævet, men såvel Byret som Landsret og Højesteret var enige om, at bestemmelsen ikke kunne ophæves på grund af stærke retshåndshævelses hensyn. Anklageren henviste til UfR 2004, afd. B, side 314, hvor Dommer 1 har foretaget en gennemgang af afgø-relser. Det fremgår heraf, at det tidsmæssige forløb ikke i sig selv kan be-grunde en ophævelse, og ej heller at familien er integreret. Praktiske vanske-ligheder med at udøve familieliv kan heller ikke tillægges betydning. Dom-fældte vil i øvrigt stadigvæk være beskyttet af bestemmelsen i udlændingelo- / side 3 vens §
14. Forsvareren har påstået ophævelse af dommens bestemmelse om udvisning. Forsvareren har nærmere anført, at der er tale om en "gammel" afgørelse, (gengivet i UfR
15. 1591H), som næsten var givet på forhånd. I dag er situationen en ganske anden. Forholdene er begået tilbage i
16. Det vil sige, at det er 18 år siden. Dette tillægges også betydning i retspraksis, og der er kommet andre afgørelser, siden Dommer 1 foretog sin gennemgang. Forsvareren henviste til UfR
17. 421 H, og UfR 2009, 791/2H. Forholdet her skal formentlig bedømmes efter de gamle bestemmelser i udlændingelovens § 26, men det gør ingen forskel. Udlændingeservice har allerede taget stilling til, at domfældte godt kan udsendes efter udlændingelovens § 31, og dette spørgsmål verserer i Flygtningenævnet. Domfældte har ingen sikkerhed for, at han kan blive i Danmark. Såfremt domfældte udvises vil han være udeluk-ket fra at fortsætte familielivet i udlandet, og dette vil være i strid med udlændingelovens § 26 og menneskerettighedskonventionens artikel
18. Domfældte og hans familie har fået en stærk tilknytning til Danmark, og de er endog særdeles velintegrerede i det danske samfund. Rettens begrundelse og afgørelse Det fremgår af dommen, at der var tale om en endog særdeles grov forbry-delse med tre tilfælde af vold efter straffelovens § 246, heraf to med døden til følge, samt yderligere et antal forhold for overtrædelse af straffelovens §
19. Der var således ikke ved dommen tvivl om, at domfældte - også henset til sin dengang ringe tilknytning til Danmark - skulle udvises for bestandigt, og de samme retshåndshævelseshensyn gjorde sig også gældende i forbin-delse med § 50prøvelsen, som fandt sted af udvisningsspørgsmålet i 1999, hvor sagen også var forelagt for Højesteret. Domfældte blev prøveløsladt i 1999 og har herefter opholdt sig på tålt op-hold i Danmark, hvor hans kone og børn har opnået dansk statsborgerskab. Børnene har ingen tilknytning til hjemlandet, hvilket også gælder hustruen og domfældte. Retten finder ikke, at familielivet vil kunne opretholdes, såfremt domfældte udsendes, idet hustruen og børnene har deres liv i Danmark. Domfældte har siden løsladelsen for snart 12 år siden deltaget i forskelligt frivilligt arbejde for Røde Kors og har taget forskellige uddannelser. Retten finder på baggrund af det anførte, at hensynet til retshåndshævelsen må vige over for de beskrevne forhold omkring domfældte og hans familie, og navn-lig henset til at domfældte i 12 år har bevæget sig rundt i det danske samfund på uddannelses institutioner og hos Røde Kors, hvorfor retshåndshævelsen ikke kan tale med samme styrke som tidligere. Domfældtes påstand tages derfor til følge i medfør af udlændingelovens § 50, jf. §
20. / side 4 Thi bestemmes: Udvisningen som Domfældte blev idømt ved Østre Landsrets dom af
21. november 1994 som stadfæstet af Højesteret den
22. august 1995 ophæves. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Dommer 2 / /