Obsah (5)

§ 225§ 232§ 79§ 236§ 77a

RETTEN I AALBORG Udskrift af dombogen DOM afsagt den 3. februar 2023 Rettens nr. 4-7843/2022 Politiets nr. 5100-72334-00005-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1958 Der har medvirket domsmænd

§ 225, jf.

§ 216, stk. 2 – andet seksuelt forhold end samleje med barn under 12 år – § 225, jf. § 223, stk. 1 – andet seksuelt forhold end samleje med person under 18 år, der var betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse – og § 232 – blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2021 til juni 2022 på Skole 1 på Adresse i By 1, i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen, at have haft andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 1, der er født Dato 1 2014, og som var elev på skolen, idet tiltalte førte en finger op i Forurettede 1's skede, ligesom tiltalte befølte Forurettede 1 på hendes kønsdele og på hendes bryst, under tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 1's blufærdighed, 2.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2019 til juni 2021 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 2, der er født Dato 2 2011, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte flere gange befølte Forurettede 2 på hendes lår og kønsdele uden på tøjet og på hendes mave inden for trøjen, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 2's blufærdighed, 3.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2018 til juni 2021 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Std 75284 side 2 Forurettede 3, der er født Dato 3 2011, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte adskillige gange befølte Forurettede 3 på hendes lår og kønsdele uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 3's blufærdighed, 4.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2018 til juni 2021 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 4, der er født Dato 4 2011, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte flere gange befølte Forurettede 4 på hendes lår og kønsdele uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 4's blufærdighed, 5.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2021 til juni 2022 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 5, der er født Dato 5 2014, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte adskillige gange befølte Forurettede 5 på hendes lår og kønsdele uden på tøjet og på hendes mave inden for buksekanten, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 5's blufærdighed, 6.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra januar 2021 til juni 2021 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 6, der er født Dato 6 2011, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte adskillige gange befølte Forurettede 6 på hendes bryst og mave inden for tøjet og uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 6's blufærdighed, 7.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2018 til juni 2021 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 7 der er født Dato 7 2011, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte adskillige gange befølte Forurettede 7 på hendes mave inden for trøjen og på hendes kønsdele uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 7's blufærdighed, 8.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2018 til juni 2021 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 8, der er født Dato 8 2011, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte adskillige gange befølte Forurettede 8 på hendes kønsdele inden for bukserne, men uden på underbukserne, ligesom side 3 tiltalte førte Forurettede 8's hånd ned til sit eget lem og formåede hende til at beføle lemmet uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 8's blufærdighed, 9.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2018 til juni 2021 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 9, der er født Dato 9 2011, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte adskillige gange befølte Forurettede 9 på hendes mave inden for trøjen og på hendes kønsdele uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 9's blufærdighed, 10.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2017 til juni 2021 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 10, der er født Dato 10 2011, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte adskillige gange befølte Forurettede 10 på hendes mave inden for trøjen og på hendes lår og kønsdele uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 10's blufærdighed, 11.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2021 til juni 2022 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 11, der er født Dato 11 2014, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte flere gange befølte Forurettede 11 på hendes lår uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 11's blufærdighed, 12.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved på et tidspunkt mellem august 2017 og juni 2019 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 12, der er født Dato 12 2008, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte flere gange befølte Forurettede 12 på hendes lår uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 12's blufærdighed, 13.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2019 til juni 2021 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 13, der er født Dato 13 2010, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte flere gange befølte Forurettede 13 på siden af låret ved ballen og på maven uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 13's blufærdighed, side 4 14.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2018 til juni 2020 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 14, der er født Dato 14 2012, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte flere gange befølte Forurettede 14 på hendes lår uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 14's blufærdighed, 15.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2015 til juni 2018 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 15, der er født Dato 15 2008, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte flere gange befølte Forurettede 15 på hendes lår og inderlår uden på tøjet og befølte hende på ryggen inden for tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 15's blufærdighed, 16.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2014 til juni 2018 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 16, der er født Dato 16 2008, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte flere gange befølte Forurettede 16 på hendes inderlår tæt ved kønsdelene uden på tøjet og befølte hende på maven og ryggen inden for tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 16's blufærdighed. 17.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2016 til juni 2018 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 17, der er født Dato 17 2008, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte flere gange befølte Forurettede 17 over kønsdelene og på inderlårene tæt ved kønsdelene uden på tøjet samt befølte hende på ryggen inden for tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 17's blufærdighed, 18.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2019 til juni 2021 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 18, der er født Dato 18 2011, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte flere gange befølte Forurettede 18 på hendes lår tæt ved kønsdelene uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 18's blufærdighed, 19.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august side 5 2021 til juni 2022 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 19, der er født Dato 19 2014, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte flere gange befølte Forurettede 19 ved kønsdelene uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 19's blufærdighed, 20.

§ 232

– blufærdighedskrænkelse – ved i perioden fra august 2018 til juni 2021 på Skole 1 på Adresse i By 1 i forbindelse med sit hverv som pædagog på skolen at have udsat Forurettede 20, der er født Dato 20 2011, og som var elev på skolen, for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte flere gange befølte Forurettede 20 på hendes lår uden på tøjet samt på hendes mave inden for tøjet, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 20's blufærdighed. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn eller unge under 18 år indtil videre, jf.

§ 79, stk.

2, jf. stk. 1. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte gives forbud mod at opholde sig eller færdes på skoler eller andre daginstitutioner i Region Nordjylland, hvor der opholder sig børn under 15 år (opholdsforbud) indtil videre, jf.

§ 236. stk.

5. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en computer hos tiltalte , jf.

§ 77a. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Advokat Søren Fryd har på nedenstående erstatningsparters vegne påstået, at tiltalte skal betale erstatning: Forurettede 1 med 50.000 kr. Forurettede 2 med 25.000 kr. Forurettede 3 med 25.000 kr. Forurettede 4 med 25.000 kr. Forurettede 5 med 25.000 kr. Forurettede 6 med 25.000 kr. Forurettede 7 med 25.000 kr. Forurettede 8 med 25.000 kr. Forurettede 9 med 25.000 kr. Forurettede 10 med 25.000 kr. Forurettede 11 med 25.000 kr. side 6 Forurettede 12 med 25.000 kr. Forurettede 13 med 25.000 kr. Forurettede 14 med 25.000 kr. Forurettede 15 med 25.000 kr. Forurettede 16 med 25.000 kr. Forurettede 17 med 25.000 kr. Forurettede 18 med 25.000 kr. Forurettede 19 med 25.000 kr. Forurettede 20 med 25.000 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16 fra rettens dom. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Forklaring afgivet under hovedforhandlingen den

1. november 2022: "... Tiltalte forklarede, at han var ansat på Skole 1 i 23 år. Han var tidligere ansat på Skole 2 og andre skoler. Samlet har han været ansat 26 år i skolesystemet. Han har tidligere arbejdet som smed, men han fik en rygskade, så han skulle omskoles. Han blev færdiguddannet som pædagog i
2. Han elskede sit arbejde. Han havde gode kolleger. Han troede ikke, at han ville blive så glad for pædagogarbejdet, henset til at han tidligere hav-de arbejdet som smed. Han ønskede oprindeligt at blive omskolet til et stille-siddende arbejde, men han kom i jobtræning på Skole
3. Han var der i 1½ år, og han fik interesse for faget. Han var aktiv med boldspil. Han fik det også bedre i sin ryg. Han har både haft børn fra
4. klasse, og senere på mel-lemtrinet med 1.-
5. klasse. Han ønskede ikke de senere år at have de små børn, hvorfor han kun havde mellemtrinet. Der var for meget "nursen" om de små børn med at tage tøj af og på. Han var i børnehaveklassen og havde jævnligt gårdvagter. Han var også med i DUSordningen om eftermiddagen. Han har haft 17 lektioner i skoledelen, herunder 5 timer til UU-timer (understøttende undervisning). Det timetal har ændret sig en del gennem åre-ne. Han kan ikke præcist huske, hvordan timerne var fordelt. Han var ansat i 37 timer, så resten af timerne blev brugt i DUS-ordningen. Når han var i sko-ledelen, brugte han blandt andet UU-timerne på ture ud af huset. Nogle gan-ge havde han børnene alene, og andre timer havde han kolleger med og også lærerstuderende. Han stod for at arrangere tiden i UU-timerne, hvor læreren supplerede hans undervisning. Lærerne kunne henvise til, at han skulle hjælpe med lidt lektier, men ellers underviste han i emner som antimobning og læ-ring om trafik. Hvis han kunne mærke, at der var gnidninger i klassen, havde han fokus på det sociale. Det kunne være, fordi der var nogen, som kedede sig, eller de ikke havde nogen at lege med i frikvartererne. Lærerne var nogle gange til stede for at hjælpe, men han underviste også alene. Han har også haft nogle lærerstuderende med i sine timer. Han vil mene, at han mest hav-de børnene alene UU-timerne. Han har blandt andet haft et projekt omkring side 7 H.C. Andersen i 2021/2022, hvor de blandt andet så nogle små tegnefilm/ kortfilm. De snakkede efterfølgende om moralen i filmene. Det kunne børne-ne godt lide. UU-timerne foregik inde i klassen. Filmene blev vist på tavlen med en projektor. Børnene sad på deres plads, så de kunne følge med. Nogle gange havde han også diktat med ordene fra filmene, hvis der var ord, som de ikke kendte. Hvis de ellers så film, kunne det være som en fejring af en fødselsdag, hvor fødselaren besluttede, hvilken film de skulle se. Læreren kunne spørge, om han ville afholde fødselsdagsritualet omkring filmen, hvor børnene så måtte sætte sig på hynder på gulvet eller sidde på bordene. Lyset blev slukket, når de så film. Tiltalte har oplevet, at nogle børn ville sidde på skødet af ham, og det gav han dem lov til. Man skal huske på, at det var
6. klasses børn, og de var små. Han sad som regel ude i siden af klasselokalet, når de så film. Der var mange børn, som sad alle mulige steder, når de så lange film. De så højst en lang film én gang om måneden. Lærerne kunne også komme med materia-le, som kunne være film, som passede ind i fagfagene. Børnene havde også bevægelse i UUtimerne. Nogle af børnene ville gerne læse højt for ham. Så sad børnene på en lille stol/taburet foran hans stol, eller de stod ved ham. Hans stol var en kontorst-ol. Børnene sad som regel mellem hans ben, fordi han så bedre kunne se, hvad de læste for ham. Han omklamrede ikke børnene. Han kunne følge med i læsningen hen over hovedet på børnene. Børnene sad ikke helt tæt på ham. Han har også nogle gange haft et barn på skødet, hvis det var det, barnet ønskede. Der har også været børn, som sad foran ham, så han læste med på hovedet. Han har haft indtryk af, at børnene har været glade for ham. Han har ikke fornemmet, at nogle af børnene var kede af at have ham som lærer. Det var mest pigerne, som ville sidde på hans skød, men det kunne også være drenge. Han troede, at han behandlede pigerne forskelligt fra drengene, men han kunne ikke beskrive det nærmere. Pigerne opførte sig generelt anderle-des overfor ham som mand, også overfor tiltaltes mandlige kolleger. Drenge-ne skulle være vilde som Tarzan, og pigerne var prinsesser. Han har ikke kaldt børnene til sig, men haft indtrykket af, at børnene tit kom selv, fordi de ville være tæt på ham. Han kunne godt lide at børnene søgte hans kontakt. Det kunne være dagligt, at børnene sad på hans skød. Børnene sad ikke på ham på en upassende måde. De sad, som han synes, at det var forsvarligt. Nogle af børnene kunne stå tæt på ham mellem hans ben for at få et kram. Nogle børn kom og satte sig overskrævs på hans knæ, hvor han så vendte dem om, så han synes de sad, som de burde sidde. Børnene sad med benene ud til siden på det ene lår. Nogle gange havde han et barn på hvert lår. Han kan ikke huske, om børnene sad med samlede ben. Børnene sad på alle mulige måder. Børnene kunne sidde med front ind mod midten mellem hans ben, når de sad to - en på hvert lår, eller de kiggede ud i rummet afhæn-gig af, hvad der foregik i lokalet. Det mest naturlige for ham ville være, at han holdt om børnene, så de ikke faldt ned. De kunne have svært ved at hol- side 8 de balancen. Han har tænkt over dette efterfølgende. Han har haft en hånd på børnenes lår, men det har ikke været i en seksuel relation. Hvis han tænker på sin søns datter, så har han altid fat om hende. Hvis han havde en hånd på et lår, så var hånden lå helt ude ved knæet. Hans hånd fylder meget på et lille lår. Han har egentlig ikke haft fokus på, hvor hans hænder var. Ved nærmere eftertanke forklarede tiltalte, at han nok altid havde i baghovedet, hvor han havde sine hænder på børnene. Der er ingen kolleger, som nogensinde har påtalt noget overfor ham. Han har ikke sat sine hænder op ved pigernes pri-vate sted. Det er han sikker på. Når han har holdt børnene på låret, så har det været tættest på knæet. Han var bevidst om, hvor han havde hænderne, så han var sikker på, at han ikke havde hænderne, hvor de ikke skulle være. .... Tiltalte forklarede videre, at han var med som pædagog i skoledelen, hvor han støttede læreren i undervisningen. Han var en omsorgsperson i timerne. Han var blandt andet med i matematik. Hans rolle kunne være at hjælpe ele-ver, som havde det fagligt svært. Hvis et barn var ked af det, kunne han tage barnet med ud eller med over i DUS-ordningen. Han brugte resten af sine ti-mer i fritidsdelen. Han havde en enkelt dag med morgenåbning i DUS-ord-ningen, hvor han havde børnene indtil lidt i kl. 8.00, hvor de så fulgtes ad til skolen. Han havde også nogle lukkevagter i DUS-ordningen. 0., klasse og
7. klasse havde hver et hus for sig selv i DUS-ordningen, og
8. og
9. klasse var sammen i et hus i DUS-ordningen. Han fulgte den klasse i DUS-ordningen, som han fulgte i skoledelen. Der var tre grene på hver årgang. Han har været primær kontaktperson for én klasse. Han har altid været hos A-klasserne på skolen. I DUS-ordningen var hele årgangen i samme hus, hvor han så havde kontakt med de andre klasser udover A-klassen. I DUS-ordningen skulle man være udenfor den første halve time. I DUS-ordningen kunne børnene spille computer mv. De havde også mulighed for at svømme 2 gange om u-gen. Der var et kreativt rum, hvor de kunne male og tegne. Han har oftest brugt sine timer i DUS-ordningen med at have børnene til svømning. Han stoppede i de senere år med at have svømningen, fordi han fik problemer med sin lyske. Der var nogle krav om, at man skulle være med i vandet, når man tog børn til svømning. Han blev også lidt hysterisk under corona, så han ikke ville for tæt på børnene. Han vil mene, at det var omkring starten af co-rona, at han stoppede med svømning. Han havde sit fokus på musik i DUS-ordningen. I
10. klasserne var musikaktiviteten i et stort alrum - en tidligere gymnastiksal. I 2.-
11. klassernes rum, var der også et separat rum, hvor der var diskolys m.m. Der var også en stor scene i musikrummet, men den blev ikke brugt så meget. Forevist foto side 401 forklarede tiltalte, at det var et klasselokale. Bordene stod ikke sådan normalt. Han kan ikke se, hvilket klas-selokale det er, men han mener ikke, at det var
12. klasses klasselokale. Fore-vist foto side 402 forklarede tiltalte, at der normalt var reoler i siden, og der var ikke et kateder i det lokale, som han underviste i. Forevist foto side 403 forklarede tiltalte, at han ikke kan genkende lokalet. Forevist foto side 404 forklarede tiltalte, at dette er alrummet.
13. klasserne havde musik i dette rum side 9 i DUS-ordningen. Forevist foto side 406 forklarede tiltalte, at det var den stol, som nogle af børnene kaldt kongestolen. Når børnene spillede musik el-ler sang, var der et mikrofonsæt, som de fandt frem. Når han havde musik i DUSordningen, fandt børnene et musiknummer, som de ville synge. Når børnene sang, stod de foran pulten på billedet på side
14. Der var også dis-kolamper i dette lokaler, men det brugte de kun til særlige anledninger og ar-rangementer. De havde altid fuld dagslys. Rummet var tidligere en gymna-stiksal, hvor der var vinduer helt oppe ved loftet hele vejen rundt. Der var ik-ke gardiner for de vinduer. Børnene stod også på hænder og var aktive, mens de andre børn sang deres sang. Det var kun nogle gange, at børnene sad på ham i disse timer. Det var blandt andet, når andre sang. Kongestolen var en stor stol, hvor børnene kunne sidde på armlænet. De sad ikke oppe på ryglæ-net. De fleste børn stod på hænder og lavede bro, og det var både piger og drenge. Tiltalte havde mange fysiske aktiviteter. Hans kolleger var udenfor eller i krea-rummet. Der var altid nogen, som gerne ville synge og spille mu-sik. Han var som en slags hyggeonkel, som børnene gerne ville hænge og kravle på. Han ved ikke, om han havde kolleger, som børnene var lige så gla-de for at kravle på. Han gik ikke og lagde mærke til, om børnene sad mere på skødet af hans kolleger end på ham. Han kan ikke svare på, om børnene sad mere på ham end hans anden mandlige kollega. Der var flest kvindelige kolle-ger. Der var kun en yderligere mandlig kollega, Person 1, i de sidste år af til-taltes ansættelse. Tiltalte har tidligere haft mandlige kolleger. Der var blandt andet en trivselspædagog, som hed Vidne
15. Omkring 2015 havde han også mandlige kolleger, som han ikke kan huske navnene på. I juni 2022 blev tiltalte gjort opmærksom på denne sag. Tiltalte forklarede, at der tidligere for omkring to år siden var en episode, hvor han havde nogle piger med i sit sommerhus. En af pigernes mor var pæ-dagog, og hun syntes ikke, at man skulle have børn med i sin private bolig. Tiltalte forklarede, at han gennem hele sit arbejdsliv har benyttet sit sommer-hus til besøg med DUS-børn. Sommerhuset lå i By 2 og var lige ned til vandet. Vidne 1 skulle have været med på denne tur, men han fik forfald. Til-talte havde nogle elever fra
16. klasse med, men der kom også et par elever med fra
17. klasse. Det var i sommerferien, så han samlede nogle børn over flere klassetrin. Han havde 7 børn med på turen. De gik ned til standen, og børnene gik lov til at kure ned ad klitterne. Da de kom op til sommerhuset, skulle de have lidt is. Børnene løb foran ham. Da han kom op til sommerhu-set, var der nogle af de små børn, som havde smidt badetøjet, og de løb nøg-ne rundt. De ville have skyllet sandet af sig. De gik ind for at skylle sig, og pludselig var der et par stykker mere, som ville skylles. Det var kun to af pi-gerne, som løb nøgne rundt, før de skyllede sig. Tiltalte kan ikke huske, hvem det var, men det var nogle af de små piger. Han kan ikke huske, om han påtalte, at de løb nøgne rundt. Han tænkte ikke over, at det kunne sætte ham i en træls situation. Han tænkte over, at de skulle skylle sig, og derefter komme i noget tøj. Han havde aldrig givet lov til det tidligere. Han endte med at tænde for varmtvandsbeholderen, fordi børnene ville skylles. Da han selv var ved at skylle noget badetøj udenfor, bemærkede han, at vandet var side 10 blevet meget varmt. Han var da blevet opmærksom på, at der var to børn mere, som ville skylles. Han gik ind på badeværelset for at regulere tempera-turen i bruseren. Badeværelsesdøren stod åben. Forhænget var trukket til si-de, og han kunne se de to piger skylle sig. Det var det andet hold piger, som ville skylle sig. Det var Person 2 og Person 3, som stod inde i bruseren på dette tidspunkt. Det var ikke piger, som han normalt havde i sin undervisning eller i DUSordningen. Tiltalte var kun inde i badeværelset et halvt minut. Han tog brusehovedet og justerede temperaturen, så vandet ikke blev for varmt. Til-talte gav derefter bruseren til en af pigerne. Han mener ikke, at pigerne sagde noget i den forbindelse. Han kan godt nu se, at det var lidt dumt, men på det tidspunkt tænkte han ikke over det. Der var ikke noget af frygte, og foræld-rene kunne stole på, at der ikke skete noget, som ikke skulle ske. Han skæld-te pigerne ud over, at de ville skylle sig, når de ikke havde håndklæder med. Dagen efter hørte han, at der var en forælder, som var utilfreds med, at han havde haft børnene med oppe i sit private sommerhus. Han hørte ikke noget om, at det var situationen omkring brusebadet. Tiltalte så ikke den besked, som forælderen sendte til skolen. Foreholdt side 639 ff - rapport om henven-delse fra forælder forklarede tiltalte, at han ikke kan huske den eksakte da-to, men det kan godt passe, at henvendelsen kom dagen efter sommerhustu-ren. Det var både Vidne 2, afdelingslederen, og Vidne 3, DUS-fælleslederen, som han talte med. Han blev kaldt til samtale med de to ledere. Tiltalte for-stod det sådan, at det mest handlede om, at han havde taget børn med i sit private sommerhus. Han kan ikke mindes, at hverken Vidne 2 eller Vidne 3 skulle have nævnt, at han skulle have skyllet pigernes tissekoner for sand. Foreholdt videre side 639 - svaret på forælderens henvendelse - fastholdt tiltalte, at han ikke fik noget at vide om henvendelsen om badesituationen. Han stoppede herefter med at tage børnene med i sit private sommerhus. Han husker ikke samtalen med Vidne 3 og Vidne 2 så godt, men han mindes ikke, at lederne nævnte noget om brusebadssituationen i sommerhuset. Han blev spurgt senere af sine kolleger, om de ikke kunne tage i hans sommerhus, hvis de var både en kvindelig og en mandlig kollega, men det afslog han. Han ændrede ikke sin adfærd overfor børnene efter episoden eller samtalen. Han havde jo ikke gjort noget forkert. Han kan godt se, at situationen var uhen-sigtsmæssig, da børnene ville skylles, men han tænkte ikke nærmere over det i situationen. Han har været pædagog i mange år, hvor han også har været med i baderummet og hjulpet nogle børn, som havde slået sig i idræt. Tiltalte forklarede, at han blev kaldt over til Vidne 3 og Vidne 2 igen, hvor han blev ked af det. Det kan godt passe, at det var i januar
18. De fortalte, at de havde fået en henvendelse fra Person 4's mor, om at han skulle have sagt til Forurettede 1, at han ville slikke hende. Han svarede Vidne 3 og Vidne 2, at han ik-ke kendte noget til det. De spurgte, om Forurettede 1 kunne have misforstået det. Person 4's mor havde skrevet til ledelsen, at Forurettede 1 havde sagt det til Person 4, og Person 4 havde fortalt det til sin mor. Tiltalte ønskede, at ledelsen tog fat i Forurettede 1 for at høre hendes side af historien, fordi han ikke kendte no-get til det. Denne episode gjorde ikke, at han ændrede sin adfærd. Han tænk- side 11 te, at der var noget helt galt med pigen. Person 4's mor skrev også om en fingerring, som Person 4 havde modtaget af tiltalte. Det var en ring, som han havde købt for få penge. Der var også snak om en halskæde - som var en bomuldssnor med et forstørrelsesglas. Han mener, at han fik dette læst op under mødet med Vidne 3 og Vidne
19. Person 4's mor beskrev, at tiltalte skulle have rost Person 4's smykker, og at han skulle have kommenteret, at Person 4 havde flotte øjne og en sød og blid stemme. Foreholdt side 436 ff - besked fra Person 4's mor på Aula - forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at det var den besked, som han fik fortalt om på mødet. På mødet for-talte han det, som det var. Tiltalte forklarede videre, at Person 4 kan have fortalt om en episode inde i klassen, hvor der var nogle piger, som havde en skinger stemme. Tiltalte hav-de sagt noget i stil med, at der var nogle piger, som havde en skinger stem-me, hvor Person 4 så havde spurgt, om hun havde en skinger stemme. Han havde svaret hende, at hun havde en stille og blid stemme. Under en musikse-anse i DUS-ordningen fik Person 4 en lille plastikring af ham. Det ud-sprang fra en episode i et frikvarter, hvor Forurettede 14 tog en plastikring fra hans lomme. Tiltalte sagde til Forurettede 14, at hun ikke skulle gå i hans lommer. Person 4 kunne ikke glemme den ring, og hun var meget vedholdende. Det var en voksenring. Han havde den i sin lomme, fordi han ved et tilfælde havde fundet den i sin taske. Den var en ud af ca. 25 ringe., som han havde købt bil-ligt, fordi han ville give dem til sine børnebørn. Det viste sig at være voksen-ringe. Han mente, at han havde givet dem videre til et loppemarked på sko-len, men han havde den ene ring tilbage. Tiltalte fandt ringen ved et tilfælde. Person 4 gik i hans klasse. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 14 gik i hans lom-mer, men det var der nogle børn, der gjorde. Da Forurettede 14 gjorde det, sagde han til hende, at hun skulle lade være med det. Senere på dagen havde de musik i DUS-ordningen. Person 4 ville normalt ikke synge, men den dag gjorde hun det alligevel med en anden pige. Han gav hende ringen som be-lønning for at synge. Han gav normalt ikke børnene gaver for at gøre noget. Tiltalte havde et lille forstørrelsesglas, som børnene prøvede at kigge i. Børnene syntes, det var sjovt at forstørre deres øjne. Person 4 forstørrede også sine øjne. I den forbindelse kan tiltalte godt have sagt, at børnene havde flot-te øjne. Han nævnte ikke kun, at Person 4's øjne var flotte. Der var også en stol i skolen/DUS-ordningen, som de brugte til at rose hinanden. Det funge-rede sådan, at et barn sad i stolen, og så skulle de andre børn sige noget pænt om deres klassekammerat. Han kunne i den forbindelse også rose barnet i stolen. Han kunne godt have sagt til en af pigerne, at hun havde flotte øjne eller smukt hår. Tiltalte forklarede, at han ikke har gjort noget forkert. Han forstår ikke, hvorfor Forurettede 1 ikke blev hørt omkring forholdet, da han blev kaldt til samtale hos ledelsen. Tiltalte har ren samvittighed. Han blev ked af det på mødet, og han sagde, at han ikke gad at blive konfronteret med sådan noget igen. Han ved ikke, om han ændrede sin adfærd efter mødet. Tiltalte mente ikke, at han side 12 havde gjort noget forkert. Han passede ikke på med, at børnene ikke skulle sidde på ham. Han har tidligere talt med en kollega om at passe på ikke at blive misforstået. Hans rolle på skolen som skolepædagog var en om-sorgsrolle. Han syntes, at lærerne godt kunne lære at være mere omsorgsful-de. Han kan ikke mindes, om han havde en konkret episode/snak med Vidne
20. Han kan dog huske, at han talte med kollegerne om situationen med Forurettede 1 og Person 4, og at man skulle passe på, fordi man kunne blive misforstået. Tiltalte forklarede, at der også var en henvendelse fra Forurettede 18's mor under coronanedlukningen, hvor Forurettede 18 var i nødpasning. Forurettede 18's mor kon-taktede ham om morgenen dagen efter, han havde haft klassen. Moren fortal-te, at Forurettede 18 var lidt bange for ham, fordi han havde rørt hende på låret. De talte om det, og han relaterede det til, at han havde skældt Forurettede 18 ud dagen før, fordi hun ikke lavede sine ting i timerne. Forurettede 18 fik kun lavet noget, hvis han var omkring hende. Forurettede 18 blev ked af at få skæld ud, hvorfor han satte sig ved siden af hende. Forurettede 18 sad på sin stol ved sit bord. Forurettede 18 var på sin Ipad for at deltage i undervisningen. Han ville hjælpe hende, fordi han kunne se, at hun ikke lavede det, hun skulle. Når han gik væk fra hende, så stoppede hun. Det kan godt være, at han lagde sin hånd på Forurettede 18's lår, da han satte sig. Forurettede 18 var vant til at have kvin-delige lærere og pædagoger, så han ved ikke, om hun blev forskrækket over at have ham som mandlig lærer. Han satte sig ned foran Forurettede 18, og han tror, at han lagde sine hænder på hendes knæ. Han kan ikke huske det konk-ret, fordi det er lang tid siden. Han vil ikke benægte, at han måske har haft sin hånd på hendes knæ. Hvis han har haft sine hænder på børnene, så har det været for at berolige dem. Hvis han satte en hånd på børnenes lår, så ville det være på det yderste af knæet. Forurettede 18 hørte, at han talte med hendes mor. Forurettede 18's mor fortalte ham, at hun var hjemme, og måske ville Forurettede 18 hjem til hende, og sagde som hun gjorde for at få lov til at komme hjem. Han forstod det sådan, at moren ikke lagde for meget i det. Moren nævnte også MeTo, og at de ikke skulle lægge for meget i det. Forurettede 18 gik med ind i klassen, da moren gik. Der var ikke noget at mærke på Forurettede 18 hele dagen, og hun var ikke bange for ham. Han talte efterfølgende med Forurettede 18's pæ-dagog, Vidne 5, som ringede til ham. Han ved ikke, hvordan Vidne 5 havde hørt om episoden. Vidne 5 sagde, at det var træls, og at Forurettede 18 ikke hav-de brudt sig om, at han havde haft sin hånd på hendes knæ. Han kan ikke huske, hvornår det skete, men det var under coronanedlukningen. Han for-klarede, at han ikke så noget forkert i det. Han tænkte hele tiden: "Dertil og ikke længere". Man gik ikke videre end det. .... Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han var tilknyttet 1.A, hvor Forurettede 1 var elev. Forurettede 1 gik ikke i DUS-ordningen, bortset fra lidt i starten. Forurettede 1 var en stille, rolig og sød pige. Tiltalte fornemmede, at hun havde et socialt pro-blem, fordi hun ikke var med til de sociale ting i DUSordningen. Hun var meget kontaktsøgende, også i frikvartererne. Forurettede 1 søgte hans opmærksom- side 13 hed. Så snart læreren havde sat børnene i gang med en opgave, så rakte hun hånden op og ville have hans hjælp. Forurettede 1 har siddet på hans skød. Den tilta-le, der er rejst omkring Forurettede 1, synes han lyder ubehagelig. Det, som Forurettede 1 har fortalt, kan slet ikke lade sig gøre. Han har aldrig hørt hende sige et grimt ord eller et bandeord. Hun kunne godt finde på historier. Hvis en elev fortal-te, at de havde været i Fårup Sommerland eller i biografen, så havde Forurettede 1 også været det. Tiltalte har ikke gjort noget, som Forurettede 1 kunne have misfor-stået. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at han havde Forurettede 2 fra 1.-
21. klasse, både i skolen og i DUS-ordningen. Alle de piger, som han havde kontakt med, var søde og dejlige piger. Der var en gruppe piger, som han havde en god kontakt med. Forurettede 2 var ikke en pige, som kom hen for at sidde på hans skød. Han kan ikke huske, at hun skulle have siddet på hans skød. Forurettede 2 var en del af en gruppe piger, men hun stod ikke forrest i gruppen. Det, som står i tiltalen, har han ikke gjort. Forurettede 2 kan ikke have misforstået en situation. Han har ikke været alene med hende i et klasselokale. Det, som hun forkla-rer, kan ikke lade sig gøre. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at Forurettede 3 var også en pige, som han havde fra 1.-
22. klasse. Forurettede 3 var ikke en af pigerne, som hang på ham. Forurettede 3 har han ikke haft på skødet. Det, som står i tiltalen, har han ikke gjort. Han kender ikke noget til det, hun fortæller. Det er pure opspind. Pigerne kan ikke have misforstået noget i hans adfærd. Tiltalte har set spøgelser overalt. Han har tænkt, om det var lærere, kollega eller en forælder, som har set sig sur på ham. Han kan ikke forstå, at børnene kommer med de beskyld-ninger mod ham af sig selv. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4, at Forurettede 4 også var en pige, som han havde fra
23. -
24. klasse. Da denne sag kom frem, var hun kommet i
25. klasse. Forurettede 4 var en del af den store pigegruppe i klassen. Forurettede 4 var en glad pige, som altid var i godt humør. Hun kom heller ikke og sad på hans skød. Hun kunne godt hænge op ad ham. Hun var en høj pige. Det, som står i tiltalen, har han ikke gjort. Han kan huske en situation, hvor hun sagde: "Hov, du rørte mig på tissekonen". Det var en episode, hvor han sad på en stol med hænderne på knæene. Forurettede 4 kom til at gå ind i hans hånd, så den rørte hende i skridtet, hvorefter hun udtalte: "Hov, du rørte mig på tissekonen". Han gik ud fra, at andre hørte hendes udtalelse. Hun sprang væk fra ham, da hun ud-talte det, hvorefter han kaldte hende hen til sig og sagde højt: "Du skal ikke sige noget, som ikke passer. Det vil jeg ikke have. Sådan noget siger man ik-ke, når det ikke passer". Hun grinede bare af ham. Der var ikke berøring i mere end 1 sekund. Der har ikke været andre episoder, som hun kunne have misforstået. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at han havde Forurettede 5 som elev i 1.A. Han kan huske hende som en sød pige. Hun var sammen med tiltalte he-le tiden, og hun søgte hans selskab. Forurettede 5 har aldrig siddet på hans skød. side 14 Hun sad meget på kongestolens armlæn. Når han sad der, kunne hun finde på at tage ham om halsen og give ham et kram bagfra, fordi hun var glad for ham. Det, som står i tiltalen, har han ikke gjort. Han har aldrig rørt ved hen-de på en upassende måde. Der er ikke sket noget, som hun kunne have mis-forstået. Han ved ikke, hvorfor hun har fortalt det. Tiltalte tror, at hun er ble-vet påvirket af sin søster, Forurettede
26. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6, at Forurettede 6 var også en pige, som han havde fra
27. -
28. klasse. Hun var og s å en del af den store pigegruppe. Hun stod forrest og søgte hans kontakt. Hun var en sød og glad pige. Det, som står i tiltalen, har han ikke gjort. Han ved ikke, hvorfor hun fortæller, at han skulle have befølt hende. Han ved ikke, om pigerne har kørt hinanden op med en historie. Hans hånd kan ikke være gledet ved en fejl. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 7, at Forurettede 7 var en pige, som han hav-de fra
29. -
30. klasse. Hun var en del af den store pigegruppe. Hun var også en sød pige. Beskyldningerne kom fuldstændig bag på ham. Forurettede 7 havde nogle problemer hjemme med en syg far. Forurettede 7 søgte hans omsorg, og han brugte meget tid på hende. Hun kunne godt komme og sidde hos ham. Det, som står i tiltalen, har han ikke gjort. Han mener ikke, at der kan være sket noget, som hun kunne have misforstået, eller at der har været en situation, hvor hån-den kom for langt op. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at Forurettede 8 ikke var en del af den store pigegruppe. Forurettede 8 gik meget med drengene. Hun tog oftest direkte hjem fra skole. Det var yderst sjældent, at hun søgte hans kontakt. Forurettede 8 blev afleve-ret kl. 6.30 om morgenen i DUS-ordningen og blev som regel afhentet kl. 12.
31. Forurettede 8 var en stor pige, så hun sad ikke på ham. Hun var nogle få gan-ge i DUS-ordning om eftermiddagen. Det, som står i tiltalen, har han ikke gjort. Der skete ikke noget, som hun kunne have misforstået. Han mener, at det, som hun har fortalt, er det pure opspind. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 9, at Forurettede 9 også var en af pigerne, som han havde fra 1.-
32. klasse. Hun var en del af den store pigegruppe. Hun var en igangsætter, og de andre så op til hende. Hun var fremme på de sociale medier. Hun var en populær pige. Forurettede 9 lagde Snapchat og Tik-Tok ind på hans telefon. Hun viste ham mange ting, som man kunne bruge telefonen til. De havde meget tid, hvor de skulle være inde i klassen. Nogle gange lånte børnene hans telefon, hvor de så optog noget på Snapchat og TikTok. Forurettede 9 var meget omkring ham. Det, som står i tiltalen, har han ikke gjort. Der er ikke sket noget, som hun kan have misforstået. Han kan ik-ke mindes at have haft en hånd på hendes lår, som hun kunne have misforstå-et. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 10, at Forurettede 10 gik i B-klassen. Han har mødt hende i DUS-ordningen. Hun var med på nogle ture, som han også var med på. Hun var ikke med i den gruppe, som sang eller stod på hænder i side 15 DUS-ordningen. Hun deltog ikke i de aktiviteter, som han lavede i DUS-ordningen. Forurettede 10 kom på et tidspunkt og spurgte ham, om han ikke kunne hjælpe hende med at komme ind i A-klassen. Der har ikke være situationer, som hun kunne have misforstået. Tiltalte forklarede, at han nogle gange skulle hjælpe børnene med at stå på hænder. Så sad han på en stol, og så kom de hen en efter en. Han støttede børnene på anklerne eller på foden, når de kom op at stå på hænderne, og så gav han slip. Børnene ville gerne se, hvor lang tid de kunne stå uden støtte fra ham. Han greb dem ikke. Det har foregået hele tiden, mens han har været ansat på skolen. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 11, at Forurettede 11 var en del af den sidste 1.A-klasse, som han havde. Forurettede 11 var en frisk og sød pige. Forurettede 11 kom mest til ham, når de skulle læse. Hun ville gerne høres, og hun var meget interesseret i em-net omkring H.C. Andersen. Forurettede 11 kom op og ville læse, og hvis ikke der var plads på en stol, så satte hun sig op på hans lår og læste. Han mener ikke, at han har kunnet undgå at røre pigernes lår, når de sad på hans ben. Han har kun haft fat i Forurettede 11, for at hun ikke faldt ned. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 12, at Forurettede 12 havde han i
33. klasse, fordi hun skulle gå et år om. Forurettede 12 kan han ikke huske så meget om. Hun har aldrig siddet på hans skød. Han mener ikke, at der kunne være en situati-on, som Forurettede 12 kunne have misforstået. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 13, at han havde Forurettede 13 som elev fra 1.-
34. klasse. Hun var en del af den store pigegruppe. Forurettede 13 var en frisk pige, som han godt kunne lide. Han havde indtrykket af, at hun også godt kunne lide ham. Hvis han kom ind i klassen, kunne hun godt finde på at komme fa-rende og tage om ham. Det kunne hun også finde på ved andre lærere/pædagoger. Hun kom ikke og satte sig hos ham, i hvert fald ikke hvad han kan mindes. Der har ikke været nogle situationer, som hun kan have misforstået. Det, hun fortæller, er pure opspind. Tiltalte mener, at pigerne har snakket sammen, og at der blev sladret på gangene. Der var også søskende på kryds og tværs af klasserne. Tiltalte mener, at pigerne har fået hinanden til at for-tælle om tingene. Det er hans opfattelse, at pigerne har forsøgt at overgå hi-nanden og påvirke hinandens historie. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 14, at han ikke har haft Forurettede 14 i sin klasse. Hun var i DUS-ordningen et enkelt år. Han har haft lidt kontakt med hende, hvis han var i hallen, fordi hun var glad for boldspil. Han har også set hende, når han var gårdvagt. Han kan ikke huske, at Forurettede 14 har siddet på ham. Der har ikke været nogle episoder, som hun kan have misforstået. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 15, at han havde Forurettede 15 som elev fra 1.-
35. klasse i DUS-ordningen. Forurettede 15 gik i enten B- eller C-klassen. Han havde ikke noget med hende at gøre, og hun deltog ikke i hans aktiviteter. side 16 Han har dog set hende i DUS-ordningen og i frikvartererne. Han kan ikke huske, at Forurettede 15 skulle have siddet på ham. Der har ikke været nogle episo-der, som hun kan have misforstået. Han har trøstet mange børn ved at ae dem på ryggen eller klappe dem på skulderen. Han har ikke oplevet, at hans hånd ved de tilfælde kom ind under tøjet. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 16, at Forurettede 16 også gik i B- eller C-klas-sen. Forurettede 16 opsøgte ham ikke fra
36. -
37. klasse, men kun da hun gik i
38. klasse, fordi hun boede i samme gade som ham. Der var et hus mellem hans bopæl og hendes bopæl. Hun mente nærmest, at de så var i familie. I
39. klasse hang hun meget på ham. Det stoppede efter et år, fordi hun fandt nogle andre at hænge på. Der har ikke været episoder, som hun kan have misforstået. Forurettede 16 var veninde med Forurettede 17 og Forurettede
40. Han har aldrig hørt om en tidligere episode, hvor pigerne gik i
41. klasse. Han ved ikke, hvorfor de tre piger for-tæller, som de gør. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 17, at Forurettede 17 først kom til skolen i
42. klasse. Hans indtryk var, at hun var en sød pige. Han kan ikke sige, at han kender hende. Han kan huske, at de tre piger, Forurettede 16, Forurettede 17 og Forurettede 15 var med i skøjtehallen, og det var den eneste kontakt, som han har haft med Forurettede
43. Der har ikke været nogle episoder, som hun kan have misforstået. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 18, at han ikke kan komme i tanke om andre episoder med Forurettede 18 end den episode, hvor hendes mor tog kontakt til ham. Det var hans indtryk, at pigerne byggede videre på historien sammen. Han kan ikke mindes en episode i musikrummet. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 19, at Forurettede 19 var en pige, som gerne vil-le synge og danse. Han havde hende i DUS-ordningen, og hun ville gerne være med i musiklokalet. Hun har ikke siddet på ham i kongestolen, men hun har været henne ved ham, mens han sad der. Der har ikke været episoder, som hun kan have misforstået. Hans opfattelse af hendes forklaring er, at det er tydeligt, at hun ikke kan huske de fire episoder, som hun siger, der har væ-ret. Hun elskede at være i rampelyset. Tiltalte mener, at flere af pigerne har sagt tingene for at få opmærksomhed. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 20, at han havde Forurettede 20 som elev fra 1.-
44. klasse. Hun var ikke en del af den store pigegruppe. Hun gik mest med nogle kammerater fra den anden klasse. Forurettede 20 var en stille og rolig pige. Hun var ikke typen, som kom med historier. Det kom bag på ham, at hun har forklaret, som hun har gjort. Hun ville ikke lave historier for at få opmærksomhed. Der har ikke været nogle episoder, som hun kan have misforstået. Forurettede 20 kom aldrig og ville sidde på ham. Tiltalte forklarede, at han havde en Lenovo-computer, som han købte af sko-len for 200 kr. Han har købt to Lenovo-computere for ca. 4 år siden. Det var meningen, at hans børnebørn skulle have dem, men de viste sig at være for side 17 dårlige. Han tog den ene computer i brug i sit sommerhus for ca. et halvt år siden. Den anden computer gav han til sin søn. Han har ikke taget billeder af børnene i skolen de sidste 4 år. Han kunne godt finde på at tage billeder før det, hvis børnene kom og spurgte, om han ikke ville tage nogle billeder. Det har været hans store interesse at tage billeder. Han stoppede med det, fordi det blev meget omstændeligt, og fordi man skulle have forældrenes tilladelser til at tage billeder. Det blev for besværligt. Forevist side 678 ff - rapport med udsnit af billeder fra Lenovo-computer - forklarede tiltalte vedrørende side 681, at han ikke har set billedet før. Han har aldrig lagt billeder ind på com-puteren. Der er ikke andre, som har brugt computeren, siden han købte den. Han mener, at billederne er kommet på computeren, mens den var i brug på skolen. Forevist side 681 ff, record 1 - 8, forklarede tiltalte, at han ikke tidligere har set disse billeder. Forevist record 9, forklarede tiltalte, at han ikke tidligere har set dette billede. Han har ikke set denne pige før. Forevist record 10, for-klarede tiltalte, at han ikke har set dette billede før, og han kan ikke se, om billedet er taget på skolen. Forevist record 11 - 14, forklarede tiltalte, at han ikke har set billederne før. Han kan ikke se, hvor billederne er taget, og han kender ikke pigen. Forevist record 15 - 22 forklarede tiltalte, at han ikke har set disse billeder før. Forevist record 23 og 24, forklarede tiltalte, at han ikke har set billederne før. Han kan ikke se, hvor de er taget, men han synes, at det ligner et lokale på en skole. Han kender ikke pigen. Forevist record 25 og 26 forklarede tiltalte, at han ikke har set billedet før. Han kan se, at bille-det er taget i hans sommerhus. Han kan ikke kende pigen på billederne. Han ved ikke, hvordan det kan være taget i hans sommerhus. Der er ikke lagt bil-leder ind på computeren, mens han har haft computeren i sin besiddelse. Han kan ikke sige, hvordan billederne er kommet på hans computer. Forevist re-cord 27 forklarede tiltalte, at han ikke tidligere har set billedet, og at han ikke kender pigen. Forevist record 28 og 29 forklarede tiltalte, at han ikke har set billedet før. Han kender ikke pigen. Han kan se, at det er taget på skolen. Fo-revist record 30 forklarede tiltalte, at han ikke har set billedet tidligere. Han ved ikke, hvordan det er kommet ind på hans computer. Forsvareren bemærkede, at billederne er fundet på tiltaltes computer, og at de er blevet slettet, men man kan ikke sige hvornår, det er sket. Tiltalte er ik-ke sigtet for besiddelse af pornografisk materiale. Politiet har undersøgt ma-terialet og fundet, at billederne ikke er børneporno. Foreholdt side 51 ff - retsbog fra fristforlængelse af
45. september 2022 - og nærmere side 55, sidste afsnit, "Forevist fotos, jf. bilag 169-1 , side 4 og side 6, forklarede sigtede, at han ikke har haft disse billeder liggende på computeren. Han købte altid sine computere brugte fra skolen. Han er gået ud fra, at computeren var blevet "renset" forud for overdragelsen. Det må kunne bekræftes af deres itansvarlige på skolen, Vidne 4, hvornår sigtede side 18 har købt sin bærbare PC af mærket Lenovo. Det må være billeder, der i forvejen har ligget på computeren. Computerne havde været børnenes, som man fik mulighed for at købe billigt, når de skulle udskiftes. Han er ikke klar over, om computeren kan have tilhørt en af kollegerne." bekræftede tiltalte, at han forklarede som beskrevet. Han mener i dag, at det er 4 år siden, at han købte computeren. Han ved ikke, hvem der havde com-puteren før ham. Foreholdt videre fra retsbogen, "Han har aldrig set disse børnepornografiske billeder før, og han ved, at han ikke har lagt dem på sin computer. Til de fotos, der kan ses på side 10 forklarede sigtede, at han muligvis kan have lagt billederne ind på sin computer, men det er ikke ham, der har taget dem." bekræftede tiltalte, at han forklarede som beskrevet. Han kan ikke i dag sige, at hvis han skulle have taget billederne, hvornår han så skulle have taget dem. Han er i dag usikker på, om han selv har lagt nogle billeder ind på compute-ren. Foreholdt videre i retsbogen, "Eleverne har nogle gange brugte hans kamera til at tage billeder med, og det har hans kollegaer også. Han ved ikke, hvem der har taget bille-derne, men det må være ham, der har slettet dem. Børnene fik nogle gange lov til at bruge hans gamle kamera til at tage billeder med. Til foto på side 11 forklarede sigtede, at han ikke ha r taget dette, men det kan være nogle af børnene. Han har ikke tænkt over, om han blev nødt til at tale med børnene om de upassende billeder, og at de ikke måtte tage sådanne billeder af andre børn. Det må være et meget gammelt bil-lede." bekræftede tiltalte, at han forklarede som beskrevet. Han havde et kamera, som nogle af børnene nogle gange lånte. Hvis han skulle have fulgt op på, hvem der havde taget billeder af denne karakter, og hvem der var på billeder-ne, så havde det været noget af et benarbejde. Han kunne godt have taget det op i en UUtime, men det gjorde han ikke. Han involverede ikke sine kolle-ger, hvis han opdagede sådanne billeder på computeren i DUS-ordningen. Hvis han fandt et billede, som lå på DUS-ordningens computer, så ville han bare have slettet det. Tiltalte ved ikke, om denne computer har været brugt i DUS-ordningen eller af en kollega. Foreholdt videre i retsbogen "Til foto på side 12 nederst, forklarede sigtede, at han huskede at have slettet billedet, fordi man kunne se pigens trusserne, men det var ikke side 19 noget, som han så som pornografisk. Han huskede ikke, om han har taget billedet, men han har temmelig sikkert slettet det, fordi der ikke skal gemmes sådanne billeder. Han kan ikke se, hvem der er på billedet. Til fotos på siderne 13- 16 forklarede sigtede, at han ikke kan huske, om det er billeder, som han har taget. Han har temmelig sikkert slettet billederne, fordi de ikke skulle have lov til at ligge. Han tog ikke fat i folk for at sige, at de ikke måtte tage sådanne billeder. Det kunne være, at den pågældende person ikke syntes, at det var vovede billeder. Han tror ikke, at det kan have været et barn, der har taget billederne. Det var ikke altid ham, der tog billederne. " bekræftede tiltalte, at han forklarede som beskrevet. Der kan godt have væ-ret et billede, som han slettede. Tiltalte forklarede, at han ikke har taget de billeder, som lå på computeren. I slutningen af dagen i DUS-ordningen kunne han godt have sat sig ved en computer for at flytte billeder af børnene ind i deres respektive mapper. Hvis der var uegnede billeder, så ville han have slettet dem. Når han har forklaret som beskrevet, så har det været med hen-visning til, at han har slettet billederne, mens han var på arbejde i DUS-ord-ningen. Han sagde til børnene, at de godt måtte tage billeder. De skulle bare have remmen om nakken. Han bekræftede, at han godt kan have slettet nogle af billederne. Tiltalte blev i tvivl og forklarede nu, at det godt kan have været en kollega, som slettede billederne fra computeren. Han har aldrig talt om billeder på hans computer, når der har været snakken omkring billederne. Foreholdt videre i retsbogen "Til foto side 20 forklarede sigtede, at de var 3 voksne til stede i hans sommerhus, og han ved ikke, hvem der har taget billederne. Det gav ham ikke anledning til at tale med børnene eller de andre lærere om, at man ikke skulle tage sådanne billeder." bekræftede tiltalte, at han forklarede sådan i fristforlængelsen. Han formoder, at han kunne huske navnene på de andre voksne, som var med i sommerhu-set. Det er nemt nu at være bagklog om, at man burde have taget en snak om på det på det tidspunkt, men det gjorde de ikke. Hvis han har fundet billeder på computeren i DUS-ordningen, som viste noget blufærdighedskrænkende, så ville han have slettet dem. Han ved ikke, hvem der har taget billederne, og han har ikke slettet disse billeder. På forespørgsel af forsvareren forklarede tiltalte, at han har to børn - en søn på 32 år og en datter på 29 år. De har begge børn, og de er meget knyttede i hans familie. Hans familie kender til sagen, og de har talt om den. Tiltalte har et godt forhold til sine børnebørn. Han ser sine børnebørn dagligt, og deres forhold har ikke ændret sig på grund af denne sag. Tiltalte har været meget glad for de piger, som er en del af denne sag. Denne sag kom fuldstændigt bag på ham. Han var meget negativ i starten af sagen, men han har nu svært ved at tale negativt om pigerne, fordi han har været glad for dem. Han var side 20 meget glad for sit arbejde, og det betød alt for ham. Han havde aldrig en sygedag, og han glædede sig altid til at komme på arbejde. Han havde en plan om at stoppe om nogle år. Tiltalte mener, at han havde berøring med 65 børn i sin dagligdag, da han arbejdede. Han kendte alt og alle i området. Hans eg-ne børn har også gået på skolen. Han har svært ved at komme på skolen i dag. Foreholdt side 1 i forsvarerens bilag A forklarede tiltalte, at han har lavet denne skitse. Det øverste viser et meget lille lokale, som han brugte til mu-sikrum med børnene i
46. klasse. Disse børn går nu i
47. klasse. Lokalet var for lille til alle de børn, som ville spille musik, hvorfor han bad om et større loka-le. Under denne skitse har han tegnet klasselokalerne. Foreholdt side 2 i forsvarerens bilag forklarede tiltalte, at dette viser 1.A's klasselokale - altså det lokale som de børn, der nu går i
48. klasse var i. Øver-ste i lokalet r vist trappe, som skal vise hvor børnene sad på trinene. Tiltalte sad til venstre for trappen. Der var i disse tilfælde også en anden lærer til ste-de i klasselokalet. Der kunne komme en fod ud til ham, som han så rørte ved et tilfælde. Der var et hul ind under trappen, hvor der var huler. Sådan ser lo-kalet ikke ud i dag. Da han havde klassen, sad børnene på den trappe. Foreholdt side 3 i forsvarerens bilag forklarede tiltalte, at dette viser 1.A's klasselokale. Tiltalte har indtegnet, hvor børnene normalt sad i klassen, når han underviste. De runde stole, som er aftegnet øverst til venstre, viser, hvor børnene sad og læste for ham. Hvis de sad på hans knæ, så var det, når han sad på stolen. Der var ikke et kateder foran hans stol, som kunne skjule dem. Han havde altid front mod de andre børn, og han kunne ikke skjule noget. Foreholdt side 4 i forsvarerens bilag forklarede tiltalte, at dette viser det sto-re alrum i DUS-ordningens B-hus. Man kan se den gamle skolepult og hans stol/kongestolen til højre. Der var flere lokaler i DUS-ordningen - blandt an-det et dukkerum og et puderum. Der var ingen fast dagsorden i DUS-ordnin-gens dagligdag. Der var dage, hvor han var ude og lavede aktiviteter. Han var mest i alrummet, når han var inde i DUS-ordningen. Han var aldrig i krea-rummet, hvor man kunne lave perler og tegne. Foreholdt side 5 i forsvarerens bilag forklarede tiltalte, at dette viser det gamle musikrum. Han har aldrig siddet i det ene hjørne af lokalet. Der var en scene, hvor der stod en kurvestol foran. Han sad altid i kurvestolen, og så kunne børnene optræde foran ham. Han sad altid helt oppe foran børnene. Døren, som er vist, var ud til en gang, hvor der også var garderobe. Foreholdt side 6 i forsvarerens bilag forklarede tiltalte, at dette viser hans arbejdsuge, som varierede fra år til år. Dette var hans seneste arbejdsuge. Tiltalte forklarede, at der under corona var perioder, hvor der var helt lukket på skolen og i DUS-ordningen. Tiltalte kan ikke huske de konkrete perioder side 21 eller længden på perioderne. Han og hans kolleger delte dagene og havde halve dage. Det var en meget atypisk periode. Der var lange perioder, hvor børnene var væk, og hvor der var nogle få børn, som var i nødpasning. Forurettede 20 blev blandt andet nødpasset. De samlede alle børn på tværs af årgangen. De var som regel 10-12 børn i nødpasning. Han tilrettelagde selv sine UU-ti-mer i samarbejde med faglæreren. De kunne lave lektier, for eksempel læse eller lave nogle ting færdige i matematik eller i natur- og teknikfagene. Nogle gange havde de også et emne omkring mobning, hvor de havde en antimob-bekuffert fra MaryFonden fremme. Så snakkede de om de ting, som var i kufferten. Der kunne både være noget, som de skulle tegne, og så drøfte sammen efterfølgende. Der kunne også være en aktivitet, som indebar, at de skulle røre ved hinanden blandt andet ved at massere hinanden. Han havde ikke emnet om mobning med den
49. klasse, som nu går i
50. klasse, fordi de var for små til emnet i
51. klasse. Det var vigtigt, at børnene var stille og ind-stillede på at arbejde med emnet i ro. Det var ikke til at arbejde med, hvis børnene var urolige. En del af hans arbejde var at få skabt en kontakt til en elev, hvis den elev havde det svært. Det var ikke kun ham, som arbejdede med antimobbekufferten, og børnene var vant til at arbejde med emnet, også med hans kolleger. Hvis tiltalte har rørt ved børnene, så har han ikke over-trådt nogens grænser. Han har aldrig haft en seksuel tanke omkring den berø-ring, som han har haft med børnene. Forurettede 7, Forurettede 6, Forurettede 9, Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 13 var de ældre piger, som nu går i
52. klasse. De var en del af en gruppe piger. Han vil mene, at Forurettede 9 var en af de piger, som de andre så op til. Forurettede 3 ville også gerne styre gruppen. Der var også andre pigegrup-per, som ikke styrede eller fyldte så meget i klasserne. Forurettede 5 og Forurettede 3 var søskende. Forurettede 5 går nu i
53. klasse, og Forurettede 3 går i
54. klasse. Tiltalte har også haft deres storesøster i DUS-ordningen. Disse tre søskende bor dør om dør med Forurettede
55. Forurettede 1 kommer hos Forurettede 5 privat. Tiltalte tænker, at de taler meget sammen. Forurettede 5 og Forurettede 3 har en også en storebror, som går i klasse med Forurettede 16, Forurettede 15 og Forurettede
56. Han synes, at det er mærkværdigt, at det er de fire årgange, som er involveret i denne sag. Han tror, at de har talt sam-men på tværs om denne sag. ..." Forklaringer afgivet under hovedforhandlingen den
57. januar 2023: "... Vidne 1 forklarede som vidne, at han er ansat på Skole 1 og har været det i 8 år. Han er ansat som pædagog, og han arbejder primært med trivsel og har lige nu
58. klasse og blandt andet også brobygning. De første år han var ansat, havde han en klasse, som han fulgte i
59. -
60. klasse og derefter forfra igen med en ny klasse. Lige nu arbejder han mest med
61. klasse, hvor han er pædagog og har understøttende undervisning. Han er også med som
62. lærer på nogle fagfag. Han har begge klasser i
63. årgang. Vidnet har arbejdet sammen med tiltalte i de første år, hvor han var ansat. De var i team sammen. De havde hver deres klasse på samme årgang. De var sammen i SFO og samarbejdede omkring koordinering og holdt møder sammen. Vidnet har ikke arbejdet sammen med tiltalte i team de sidste 5 år, side 22 men havde et par år, hvor de arbejdede i SFO sammen. Vidnet opfattede tiltalte som en pædagog, der havde meget erfaring, og han ville børnene det bedste. Tiltalte havde nogle andre interesser end vidnet. Tiltalte var god til at samle børnene omkring musik, hvor vidnet var mere sportslig. Vidnet sugede meget erfaring fra sine kolleger og også fra tiltalte. Tiltalte var meget lyttende og var der for børnene. Tiltalte lyttede til børnene, hvis de havde problemer, og de gik til ham, hvis der var noget. Tiltalte var altid klar til at give et kram og trøste børnene. Hvis børnene gerne ville sidde på skødet, så fik de også lov til det. Børnene ville gerne hænge på tiltalte, og de sad ofte på hans skød. Vidnet var som ny pædagog opmærksom på sine egne grænser. Børnene fik et kram, men han lod ikke børnene hænge på sig. De små børn havde mere brug for trøst og et kram og også til at sidde på skødet, og det åbnede vidnet med tiden op for. Vidnet fik et tip under sin uddannelse om, at han skulle forsøge at holde børnene på afstand. De talte om etik og om at finde sine egne grænser. Vidnet har fundet ud af, at de små børn i
64. klasse kan have brug for at komme op på skødet. Hvis børnene slår sig, så har de brug for et kram og også for nærhed ved at sidde på skødet. Det er i trøstesituationer. Hvis de ser film og hører historier, så kan der være børn, som har brug for at sidde tæt på én eller på skødet. Han ville ikke selv tage større børn på skødet. Vidnet mener, at børn i
65. klasse er for gamle til at sidde på skødet. Hvis han derimod ser film i
66. klasse, så kan der godt sidde børn på skødet af ham. Skolen havde ikke en politik før denne sag. Før var det meget individuelt. Vidnet har svært ved at vurdere, om tiltalte havde børn til at sidde mere på skødet end andre kolleger. Der var også en kvindelig kollega, som børnene sad meget på skødet af. Vidnet tænkte ikke over, om der var noget ud over det sædvanlige med tiltalte. Tiltalte havde altid børn omkring sig. Han har aldrig tænkt, at noget var galt. Vidnet forklarede, at han i foråret 2022 havde understøttende undervisning med
67. klasse. Der kom tre piger, som ville fortælle ham noget, som ingen andre måtte høre. Det var Forurettede 3, Forurettede 13 og Forurettede
68. De sagde, at det var svært at fortælle, men de ville gerne betro sig til ham. Forurettede 3 fortalte, at hun i
69. og
70. klasse havde syntes, at tiltalte havde været grænseoverskridende ved at nusse hende på ryggen. Forurettede 3 fortalte, at hun følte, at hun var nødt til at sige det nu, fordi hun havde en lillesøster, som gik i tiltaltes
71. klasse. Det var først kun Forurettede 3, som fortalte noget. Vidnet spurgte ind til, hvorfor de to andre piger også skulle deltage. De to andre piger nikkede og sagde, at de syntes det samme som Forurettede
72. De nævnte ikke, om nussen på ryggen var indenunder eller udenpå tøjet. Forurettede 3 fortalte, at hun syntes, at det var grænseoverskridende at sidde på skødet og blive nusset, og at tiltalte var meget pågående. Vidnet støttede pigerne i, at det var godt, at de fik det fortalt. Forurettede 3 sagde, at hun var bange for, at det samme skulle ske for hendes lillesøster. Vidnet følte, at det var det, som havde trigget, at Forurettede 3 kom til ham. Forurettede 3 brugte meget energi på, at tiltalte skulle fyres nu. Det forlangte hun. Vidnet blev meget overrasket, og de talte om, at der var tale om en personlig grænse, og at det var godt, at de fortalte det. Han sagde, at han ville gå videre med det, men at han ikke kunne sige mere om det. De tre side 23 piger var tilfredse med det. De aftalte, at han ville gå videre med det, og at han så ville vende tilbage. Dagen efter talte han med de samme tre piger. Der var dog tillige en fjerde pige, Forurettede 6, som også ville deltage i snakken. Vidnet startede med at sige, at han gerne ville tale med Forurettede 3 igen, hvortil hun svarede, at de tre andre piger skulle med. Han studsede over, at der var tre andre i stedet for to, og Forurettede 3 svarede, at Forurettede 6 også havde oplevet noget. Vidnet påpegede, at det var meget alvorligt, og at det ikke bare var en hyggesnak. Forurettede 3 sagde, at det var meget vigtigt, og at Forurettede 6 også havde oplevet noget. Forurettede 3 fortalte det samme igen, og hun spurgte igen ind til, om tiltalte var blevet fyret. Vidnet sagde, at det ikke var hans beslutning at fyre tiltalte. Forurettede 6 fortalte, at det var grænseoverskridende, men kunne ikke fortælle, hvad det nærmere var, hun syntes, der var grænseoverskridende. Vidnet fornemmede, at Forurettede 6 ikke kunne fortælle om det. Hun plejede nok at fortælle, når der var noget, og det undrede ham. Han var dog ikke i tvivl om, at det var pigernes oplevelse, og at han var nødt til at handle på det. Han begyndte ikke at vurdere på, om det var rigtigt eller forkert, det som de fortalte. Vidnet havde besluttet, at han var nødt til at inddrage ledelsen. Han mener, at han havde snakken med pigerne op til en påskeferie - om onsdagen og torsdagen ugen før. Vidnet forsøgte sidst på dagen torsdag at få fat på skolelederen, men det lykkedes ikke. Han gik derfor op på kontoret fredag, hvor han ville tale med den leder, der måtte være på stedet. Vidnet havde haft en planlagt trivselssamtale med Forurettede 9, som havde nogle udfordringer, de skulle have samtale om. Forurettede 9 går nu i 4.a, hvor også Forurettede 3, Forurettede 2, Forurettede 13 og Forurettede 6 går. Da de var ved at afslutte samtalen, sad Forurettede 9 med tårer i øjnene og ville fortælle noget. Hun fortalte sin version af det hele. Vidnet spurgte, hvorfor hun havde brug for at fortælle ham det. Hun fortalte, at hun syntes, at det havde været svært at fortælle i
73. og
74. klasse. Forurettede 9 fortalte, at hun havde talt med Forurettede 3 og de andre piger, og at nogle af pigerne havde talt om det i klassen. Hun sagde, at når de ville fortælle det, så ville hun også have luft. Gruppen med Forurettede 3 var en klike, som altid havde gået sammen. I ugerne op til samtalen med pigerne, havde der været arbejde omkring den pigegruppe, som havde været uvenner. Han følte, at det mest var Forurettede 3, som havde brug for hjælpen. Forurettede 9 fortalte nogle helt andre ting end Forurettede
75. Forurettede 9 var i den periode ikke en del af den gruppe, som Forurettede 3 var i. Forurettede 9 havde været gode venner med Forurettede 3, men på dette tidspunkt gik hun meget for sig selv. Vidnet syntes, at det var meget overvældende, at der i samme uge kom 5 piger og fortalte denne type ting. Pigerne var ikke uvenner, men Forurettede 9 fortalte, at Forurettede 3 havde fortalt om det på klassen. En af pigerne havde spurgt Forurettede 9, om hun også havde oplevet noget. Forurettede 9 fortalte, at hun følte, at det var grænseoverskridende at sidde på skødet og blive nusset på ryggen. Forurettede 9 fortalte, at hun var blevet nusset på låret. Hun havde ikke tænkt over det i
76. klasse, men nu var hun begyndt at tænke over det. Hun sagde bare, at hun var blevet nusset på låret. Forurettede 9 fortalte, at hun enten i
77. eller
78. klasse havde oplevet, at tiltalte havde nusset hende på det ene lår og ført sin hånd videre til det andet lår, hvor han havde strejfet hendes skridt. side 24 Hun rystede i stemmen og var påvirket under samtalen med vidnet. Forurettede 9 fortalte nogle andre ting end Forurettede 3 og var meget detaljeret. De andre piger var mere bange for, hvad der kunne ske med Forurettede 3's lillesøster og havde en holdning til, hvad der skulle ske med Tiltalte. Vidnet kunne ikke vurdere, om hun gjorde det for at få opmærksomhed. Han tænkte ikke over troværdigheden, men fortalte Forurettede 9 at det var vigtigt, at hun fortalte om det til en voksen. Vidnet sagde også til hende, at han ville tage det videre. Han lyttede til hende. Han tænkte, at det var pigernes opfattelse af det, og at der skulle handles på det med ledelsens hjælp. Vidnet fik kontakt med ledelsen fredag eftermiddag. Han talte med Vidne 3, som var hans nærmeste leder. Vidnet fortalte, at han havde haft samtaler med nogle piger, og han havde brug for ledelsen til at komme videre. Vidne 3 skulle til at på ferie om lørdagen, og så var der påskeferie. Hun sagde, at hun ville tale med skolelederen, Vidne
79. Vidnet hørte ikke mere om fredagen, og så havde han også påskeferie. Han blev ringet op første dag efter påskeferien af Forurettede 9's mor, som spurgte ind til, hvad der foregik. Forurettede 9's mor ville høre mere om det, og vidnets holdning til det, og hvad han havde tænkt sig at gøre. Vidnet forklarede, at han ville have kontaktet hende, men ledelsen havde bedt ham vente. Vidnet henviste herefter til skolelederen. Forurettede 9's mor sagde, at hun selv ville kontakte skolelederen. Vidnet var selv oppe at tale med skolelederen samme dag. Han fik at vide, at han havde gjort det rigtige, og at han skulle holde sig i ro, men tale med børnene, hvis de havde brug for det. Forurettede 3 var henne hos ham nogle gange i hans undervisning efterfølgende. Forurettede 3 spurgte hver gang, om tiltalte var blevet fyret. Vidnet så ikke tiltalte i den periode. Vidnet mener, at tiltalte var der i kort tid, før han blev hjemsendt. Vidnet hørte dette via en fællesbesked. Vidnet fortsatte med at have klasserne, og der var flere piger, som kom til ham. Der var en pige, som kom til ham, som slet ikke kunne forstå det, og at hun syntes, at det var uhyggeligt. Der kom også nogle piger, som sagde, at de havde oplevet det samme som Forurettede
80. Vidnet lyttede, og nogle af pigerne fortalte, at de syntes, at de også havde syntes, at det var grænseoverskridende at sidde på skødet af tiltalte. I 4.a var der meget snak efter Forurettede 3 og de tre piger havde betroet sig til ham. Han har ingen fornemmelse af, om der havde været snak, før Forurettede 3 betroede sig til ham. Vidnet var en del af forløbet, når skolelederen eller ledelsen i kommunen skulle have en nærmere forklaring. Han har også talt med nogle børn, som spurgte ind til, hvad der skulle ske med tiltalte. Han kan ikke svar på, om Forurettede 9 tog del i snakken på klassen. Vidnet arbejdede med Forurettede 9 omkring venskaber og relationer for hende, og det brugte de meget tid på. Forurettede 9 var meget påvirket af, at hun ikke længere var veninde med Forurettede
81. Foreholdt side 480, side 4,
82. sidste afsnit,
83. linie i afsnittet, bekræftede vidnet, at han har forklaret som beskrevet. Vidnet forklarede, at Forurettede 3 og de andre kunne forklare to ting, som de gentog mange gange. Forurettede 9 kunne redegøre nærmere og give en forklaring på, hvad hun havde oplevet. side 25 På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at vidnet arbejdede mest sammen med tiltalte de første tre år, hvor vidnet var ansat. Børnene på skolen var meget glade for tiltalte. Vidnet tror, at børnene så tiltalte som nærværende, og en som tog sig tid til dem. Vidnet var ikke sammen med tiltalte i fagtimerne. De var mest sammen i SFO. På forespørgsel om tiltalte kunne beskrives som hyggeonkel, svarede vidnet, at "hyggeonkel" er et fluffy ord, som kan være svært at definere. Der var altid mange børn omkring tiltalte. De spillede musik og sang karaoke. Foreholdt side 478,
84. øverste afsnit,
86. linje, bekræftede tiltalte, at han har forklaret som beskrevet. Hvis han havde set noget upassende, så var han gået til ledelsen med det samme. Foreholdt videre i næste afsnit bekræftede vidnet også denne beskrivelse. Pigerne nævnte ikke, at tiltalte gjorde forskel på pigerne og drengene. De nævnte det senere, og da der blev mere snak. Det blev snakken, at når der skulle deles noget ud, så fik pigerne først og drengene sidst. Det var en generel snak. Forurettede 3 og de tre piger fortalte først, at de sad på skødet og blev nusset på ryggen, og det var det, som snakken gik på. De fortalte også, at de var bekymret for lillesøsteren. Han tænkte om den kommentar omkring fyring, at det var en meget normal følelse, at børnene tænkte det. Det var ikke unormalt, at børnene brugte ordet "fyret". Foreholdt side 480,
87. afsnit, bekræftede vidnet, at han har forklaret som beskrevet. Det var voldsom adfærd for Forurettede 3 og hendes ordbrug. Forurettede 3 fortalte, at hun var blevet krænket, og dette havde hun ikke nævnt før. Forurettede 3 reagerede ikke normalt på den måde. Det var en voldsom reaktion for Forurettede
88. Hun var meget bestemt på, at hun ikke skulle se tiltalte igen, og pigerne var meget oppe at køre. Han arbejdede med Forurettede 9 om at komme ind i venskabet med gruppen af piger omkring Forurettede 3 igen. Forurettede 9 sagde normalt ikke bare fra, og hun havde svært ved at finde venner. Vidnet har ikke set noget omkring tiltalte, som gjorde, at han tænkte, at han burde gå til ledelsen. Foreholdt side 481,
89. afsnit, bekræftede vidnet, at han har forklaret som beskrevet. På forespørgsel af retsformanden forklarede vidnet, at der også var drenge inde for at synge karaoke i DUS-tiden, men det var mest piger, som ville synge. Børnene bestemte selv, om de ville i hallen eller ind for at synge. På yderligere forespørgsel af anklageren forklarede vidnet, at han har svært ved at svare på, om Forurettede 9 fortalte, som hun gjorde for at komme ind i varmen igen med pigerne. Han har ikke oplevet, at Forurettede 9 løj for at gøre sig interessant. Han ved ikke, om hun ville have opført sig på samme måde, hvis det havde været en anden gruppe piger, der havde fortalt om grænseoverskridende adfærd. Vidnet gjorde meget ud af, at det var vigtigt, at det var sandt, det som de fortalte, da det var alvorligt. .... Vidne 7 forklarede som vidne, at hun er ansat som lærer på Skole 1 og har været det i 5 år. Hun arbejder på side 26 mellemtrinet, som er 4.-
90. klasse, og hun er kontaktlærer for nuværende
91. årgang. Vidnet har ikke arbejdet tæt sammen med tiltalte. Hun har hilst på ham i SFO. Hun har ikke overværet hans undervisning eller set hans omgang med børnene. Første gang hun hørte om tiltalte var for et par år siden. Der var et par piger, som gav udtryk for, at han opførte sig lidt specielt. Det var piger, som i dag går i
92. klasse. Da hun talte med dem, gik de i
93. klasse eller i starten af
94. klasse. De nævnte ikke noget konkret. De sagde, at han var lidt for meget. Hun henviste dem til at tale med deres forældre. Vidnet hørte ikke mere til det. Pigerne snakkede i en lille gruppe, og de talte lavmælt sammen. De trak ikke vidnet til side og fortalte noget. Pigerne var Forurettede 15 og Forurettede
95. Forurettede 15 og Forurettede 16 gik sammen med Forurettede 17 og var en del af en pigegruppe, som var meget sammen. Vidnet kan ikke huske, om Forurettede 17 deltog i snakken. Vidnet kan ikke huske, om der kun var den pigegruppe, men det tror hun. Da hun kom tæt på pigerne kunne hun høre, at det ikke var snak om noget fagligt, selvom det foregik i undervisningen. Hun spurgte ind til, hvad der foregik, fordi de talte lavmælt. Hun kom tilfældigt ind midt i samtalen. Pigerne fortalte, at de havde talt lidt om, at tiltalte gjorde nogle mærkelige ting. De fortalte ikke konkret, hvad det var. De nævnte tiltaltes navn, og vidnet kunne sætte ansigt på ham. Vidnet kan ikke konkret huske, hvad pigerne fortalte, men hun tænkte ikke på det tidspunkt, at det skulle tages videre. Pigerne fnisede også, mens de talte om det. De var ikke påvirkede eller kede af det. De sagde ikke nærmere, hvad de mærkelige ting var. Hun spurgte nærmere ind til det, men de kom det ikke nærmere i detaljer, hvad det mærkelige var. Pigerne var nogle gode piger. Forurettede 15 havde nogle udfordringer og forsøgte at finde sin plads. Hun havde også nogle udfordringer på hjemmefronten. Forurettede 16 var en stabil pige, som var stille og rolig. Hun blev ikke alarmeret over deres snak. Foreholdt side 491, øverst, forklarede vidnet, at hun under afhøringen godt kan have sagt ordet "grænseoverskridende", men hun er i dag i tvivl om, hvorvidt det var det ord pigerne brugte. Hun tror mere, at pigerne sagde mærkeligt, men ikke direkte noget forkert. Foreholdt videre bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet. Hvis Forurettede 15 var kommet selv, ville vidnet have været mere kritisk overfor udtalelserne. Forurettede 15 har tidligere haft svært ved at skelne mellem rigtigt og forkert, men fordi Forurettede 16 var med i snakken, så tog vidnet det mere for "gode varer". Vidnet har hørt fra Forurettede 15's klasselærer, at det ikke går så godt med hende, og at det er gået ned ad bakke, siden hun kom i udskolingen. Vidnet sagde til pigerne, at hun havde hørt, hvad de sagde, og at hvis de talte videre om det, så skulle de eventuelt gå til deres forældre. Vidnet hørte ikke mere til det, og pigerne henvendte sig ikke igen. Vidnet tænkte så, at det gik lidt i sig selv. Det var først, da der blev snak igen, at hendes alarmklokker ringede, fordi to grupper af piger var uafhængige af hinanden. I slutningen af maj/starten af juni 2022 kom der nogle piger fra
96. klasse Forurettede 3, Forurettede 13, Forurettede 2, Forurettede 7, Forurettede 6 og Forurettede
97. De trak vidnet til side og spurgte, om hun havde tid til at snakke. De sagde, at en pædagog havde gjort noget, som de ikke brød sig om. Hun var kontaktlærer i 4.b og var på det side 27 tidspunkt fungerende kontaktlærer i 4.a. Hun bad pigerne om at uddybe. Pigerne sagde, at tiltalte skulle have rørt dem forskellige steder på inderlåret, og tæt ved kønsdelene. En af pigerne kaldte det "private parts", og at hun var blevet nusset indenunder trøjen på ryggen. Èn af pigerne sagde, at tiltalte havde lokket hende til at sætte sig på hans skød ved at sige "kom nu" og vinket ad hende. Der var ikke nogen af pigerne, som ikke deltog i snakken. Pigerne talte som en fælles gruppe og sagde blandt andet, "vi har snakket om, at vi har oplevet det her". Hun spurgte så nærmere ind til det, og så kunne en af pigerne fortælle noget, hvorefter de andre piger stemte i. Pigerne virkede beklemte ved situationen og var optaget af, at hun tog dem alvorligt. Pigerne havde svært ved at få det sagt. Vidnet bad dem vise, hvor tiltalte havde rørt ved dem, og det var svært for dem at vise. Det var vidnets opfattelse, at de havde tillid til hende, og det var ikke svært for dem at betro sig til hende. Vidnet har kun hørt dette ord "private parts", men hun var klar over, at de unge mennesker brugte engelske ord mellem sig. Sprogbruget undrede hende ikke. Det var ikke alle, som tilsluttede sig, at tiltalte havde rørt ved deres "private parts", men vidnet kan ikke huske, hvem af pigerne, der brugte den formulering. To af pigerne var meget sammentømrede og måske var de tre - de to piger var Forurettede 3 og Forurettede 13 og den tredje var Forurettede
98. Forurettede 9, Forurettede 7 og Forurettede 6 var piger, som ikke tog parti og var sammen med flere forskellige piger. Hvis nogle af pigerne var kommet alene, så ville vidnet have været mere kritisk, men fordi pigerne kom sammen, så tænkte hun, at det skulle tages alvorligt og tages videre. Det var konstellationen af pigerne der gjorde, at hun tænkte, at det var rigtigt, som de fortalte. Det var Forurettede 9, Forurettede 7 og Forurettede 6, der gjorde, at hun tænkte, at det skulle tages seriøst, fordi de ikke kom til hende, hvis der ikke var noget om det. Forurettede 3 sagde, at det også var sket for hendes lillesøster. Vidnet spurgte ind til det, men det blev ikke mere præcist, men det var foregået i indskolingen. Vidnet sagde til pigerne, at hun ville tage sig af det. Hun sagde, at hvis de havde behov for at tale mere om det, så skulle de tale med hinanden, deres forældre eller lærerne, men at de ikke skulle snakke åbent om det i klassen. Pigerne var først efterfølgende interesserede i, hvad der skulle ske med tiltalte. De var bekymrede for at møde tiltalte. Samme dag henvendte vidnet sig til ledelsen - Vidne 3 - og fortalte, hvad pigerne havde fortalt. Vidnet fortalte også Vidne 3, om episoden fra nogle år før. Vidne 3 var overrasket og sagde, at hun troede, at den sag var lukket. Vidnet havde ikke fået noget at vide om, om episoden med pigerne fra nogle år før var taget videre til ledelsen. Vidne 3 fortalte, at tiltalte havde været kaldt til samtale, men hun fortalte ikke nærmere om hvad. Vidnet gik tilbage til pigerne, og hun fortalte, at ledelsen ville tage sig af situationen. Den
99. juni holdt vidnet, skolelederen, Vidne 6, og pigerne fra
100. a. møde. Dette var på Vidne 6's opfordring. Vidne 6 ville fortælle pigerne, at det var godt, at de var kommet, hvis de mente, at der var sket noget grænseoverskridende. Han ville også høre, om der var andre piger, som havde brug for at tale med en voksen om situationen. Det var Vidne 6, som førte ordet under mødet. Vidne 6 fortalte generelt om side 28 grænseoverskridende adfærd, og at man har forskellige grænser hver især. Vidne 6 gav pigerne nogle eksempler på grænseoverskridende adfærd for eksempel at det kan være grænseoverskridende at skifte tøj foran andre. Vidnet sagde ikke så meget under mødet, men var støttende. Mødet blev kort indledt med, at der var nogle piger, som havde oplevet noget grænseoverskridende, men ikke konkret hvem eller hvad, eller hvem der havde gjort det. Der blev spurgt, om der var flere, som havde brug for at tale med en voksen. Der var 4 piger, som meldte sig. De andre piger blev sendt ud. De 4 piger blev herefter henvist til, at de kunne få en samtale. De 4 piger var Forurettede 4, Forurettede 8, Person 5 og vidnet kan ikke huske den sidste piges navn. Person 5 fortalte, at hun syntes, at det havde været grænseoverskridende at have fået skæld ud af tiltalte. De piger, som blev tilbage vidste godt, at det handlede om tiltalte, selvom hans navn ikke var nævnt. Vidnet tænkte, at de vidste det, fordi der havde været snak i klassen. Forurettede 4 nævnte ikke noget konkret. Forurettede 8 spurgte ind til, hvorfor der først blev handlet på det nu. Hun præciserede det ikke nærmere. Forurettede 8 var ikke en af de piger, som kom i første omgang, men hun virkede til også at have oplevet noget. Foreholdt side 369, sidste afsnit, bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet. Hvis hun har forklaret omkring nussen og aen på låret, så var det sådan pigerne fortalte det. Efter mødet kom der flere forældrehenvendelser. Forældrene var frustrerede. Vidnet blev ikke inddraget i den kontakt. Der kom én pige, Forurettede 10, fra 4.b, som henvendte sig til vidnet. Forurettede 10 havde ikke noget særligt med gruppen af piger i 4a at gøre. Vidnet havde da fået at vide, at hun ikke skulle spørge mere ind til pigerne. Forurettede 10 fortalte, at hun også havde oplevet noget med tiltalte. Vidnet sagde, at det var godt, at hun kom, men at vidnet var nødt til at give det videre til ledelsen. Vidnet fik derfor ikke at vide, hvad Forurettede 10 havde oplevet. Vidnet gik til skolelederen, fordi han havde henvist hende til at henvende sig til ham, hvis hun fik flere henvendelser. Som ugerne gik, kunne hun fornemme, at der blev snakket om det. Hun kom også ind i 4.a. en morgen, hvor også drengene talte om tiltalte. Hun lukkede ned for samtalen, og de talte om, at de skulle have respekt for andre. De talte om alvoren af denne situation, fordi det kunne have store konsekvenser for andre mennesker. Pigerne kom og spurgte, hvad der foregik, og hvad der skete med tiltalte. Det har efterfølgende fyldt meget for pigerne, fordi de har sagt noget om en voksen. De er i tvivl om, hvorvidt der bliver troet på dem. Det har fyldt for dem, hvis folk ikke tror på dem, og hvis tiltalte kommer tilbage, og hvordan han så ville opføre sig overfor dem. Vidnet har talt med pigerne om det, hvis de har haft brug for det. På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at der er forskel på pigerne i 4.b og 4.a. Pigerne i 4.b var ikke så modne, som pigerne i 4.a, og sådan er det stadig, hvor de nu går i
101. klasse. Forurettede 10 fortalte ikke, hvad tiltalte havde gjort, men kun at hun havde oplevet noget. Foreholdt side 366, øverst, bekræftede vidnet, at afhøringen blev optaget af betjenten. Vidnet forklarede, at hun ikke i dag kan huske, at hun har forklaret til politiet, at Forurettede 10 fortalte, at tiltalte havde rørt hende på låret. Hun kan heller ikke i dag huske, om Forurettede 10 side 29 fortalte vidnet dette. Foreholdt side 367, øverste afsnit, 7 linje, bekræftede vidnet, at hun er sikker på, at pigerne brugte ordet "private parts", og pigerne viste hvor "private parts" var. I snakken med de 6 piger, var Forurettede 3 meget fremtrædende, og det var hende, som indledte samtalen. Forurettede 3 var meget påvirket af situationen på grund af, at lillesøsteren havde Tiltalte som pædagog. På yderligere forespørgsel af anklageren forklarede vidnet, at hun efterfølgende har talt med Forurettede 18, som blev ked af det i en time, hvor en anden klassekammerat nævnte tiltaltes navn. Vidnet trak Forurettede 18 ud af klassen, og Forurettede 18 sagde, at hun bare blev ked af alt det, som der var sket. Dette skete i efteråret
102. Forurettede 18 var en pige, som var meget stille og usikker. Hun går normalt ikke i front, men trækker sig. .... Vidne 5 forklarede som vidne, at hun er ansat på Skole 1 og har været det i 25 år. Hun er ansat som skolepædagog og arbejder både i skoledelen og i SFO. Hun har lige nu
103. klasse. Hun har arbejdet meget sammen med tiltalte. De havde for eksempel de samme klasser under corona-epidemien. De har ikke tidligere haft samme klassetrin, men de har arbejdet sammen i SFO. Børnene var megaglade for tiltalte. Uanset hvor tiltalte var, så sad der børn på skødet af ham. Lige så snart han kom ind i rummet, så flokkedes børnene omkring ham. Tiltalte tog sig mest af musik, hvor børnene sang karaoke. Musiklokalet var bag glasruder. Der har godt nok været en lukket dør, men man kunne kigge ind i lokalet. Der var glas hele vejen rundt om lokalet. Børnene kom også hen til vidnet og sad på skødet, og især hvis de skulle trøstes. Vidnet har på et tidspunkt sagt til tiltalte, at hendes holdning var, at hvis det var hende, som var mand, så ville hun ikke have børnene til at sidde så meget på sig, fordi det ville nogen kunne få en masse ud af. Det har formentlig været i 2020/2021, men måske før. Hun kan ikke huske det konkret. Hun mener, at man som mandlig pædagog skal passe på sig selv. Alle kunne få noget ud af, at børn sad på skødet af en. Hun var bange for, at nogen kunne misforstå situationen. Hun sagde det, fordi han var mand, og han havde børnene til at sidde på sit skød. Vidnet har ikke sagt det til andre mænd, men de har talt om, hvordan man som mand skulle røre ved børn. De har talt om, at mænd skal gå med drenge på toilettet, og kvinder skal gå med pigerne. Tiltalte svarede hende, at han bare var så glad for de unger, men hun svarede, at det var han nok nødt til at tænke over for at passe på sig selv. Vidnet har ikke oplevet, at nogen har kommenteret på, at børnene sad på tiltalte. Det var åbenlyst, at børnene sad på tiltalte, og det var ikke skjult på nogen måde. Foreholdt side 673, øverst, bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet. Der havde været en forældre, som havde kommenteret på, at der altid sad børn på tiltalte. Tiltalte havde måske fået det at vide af lederen. Forælderen havde ikke sagt det til vidnet, men til en side 30 anden ansat. Vidnet talte ikke med tiltalte om det, som forælderen havde sagt. Tiltalte ændrede ikke på sin adfærd, fordi hun sagde det til ham. Tiltalte sagde, at han ikke bare kunne skubbe børnene væk fra sig. Tiltalte var en "krammebamse", og han var svær at lave om på. Vidnet ved ikke, hvad tiltalte lavede i sin understøttende undervisning. Vidnet havde klassen ved siden af tiltalte, og hun mener, at de havde understøttende undervisning i de samme timer. De samarbejdede ikke om, hvad de skulle have af emner. Vidnet har været med på nogle ture til tiltaltes sommerhus i By
104. Vidnet har ikke været med til, at de var nede for at bade. De samlede som regel sten eller skaller på stranden, og så gik de op i sommerhuset, hvorefter de lavede lagkage sammen. De spiste deres madpakker først, og så lavede og spiste de lagkager. Børnene havde ikke badetøj med, når hun var med, fordi hun ikke ville tage ansvar for børnene i en sådan aktivitet. Sommerhuset lå tæt på vandet. Børnene måtte soppe i vandkanten med oprullede bukser eller med shorts på. Vidnet har under Corona haft undervisning på skift med tiltalte. Vidnet blev ringet op af en forældre en aften. Moren fortalte, at hendes datter, Forurettede 18, var meget ked af det. Moren fortalte, at Forurettede 18 havde fortalt, at tiltalte havde rørt ved hende et sted, som hun ikke kunne lide. Vidnet spurgte ind til, hvor det var, at tiltalte havde rørt Forurettede
105. Moren fortalte, at Forurettede 18 havde fortalt og vist, at det var på låret. Vidnet spurgte ind til, om det var i skridtet, hvilket Forurettede 18 sagde nej til. På det tidspunkt skiftede vidnet og tiltalte til at have de to klasse på årgangen. Moren spurgte Forurettede 18 under telefonsamtalen, hvor tiltalte havde rørt ved hende, hvilket hun viste. Vidnet talte efterfølgende med Forurettede 18, og de talte om, at det var godt, at Forurettede 18 havde fortalt det til sin mor. De talte om, at det var vigtigt, at hun fortalte til de voksne, at hun ikke havde lyst til at blive rørt på låret. Vidnet blev enige med moren om, at vidnet skulle ringe til tiltalte og spørge, hvad der var sket. Vidnet sagde til moren, at hun først ville ringe til sin nærmeste leder, Vidne
106. Moren syntes, at det var en fin løsning, at hun først talte med Vidne 3 og derefter med tiltalte. Vidnet kontaktede herefter Vidne 3 og forklarede situationen, og at hun ville kontakte tiltalte. Hun fortalte Vidne 3, hvad hun havde talt med mor om. Vidne 3 og vidnet aftalte, at hun skulle ringe til tiltalte. Vidnet ringede herefter til tiltalte, og hans reaktion var, at han ikke kunne huske, hvad der skulle være sket. Tiltalte sagde, at han måske havde siddet på hug ved siden af Forurettede 18, og i det tilfælde var kommet til at røre hende på låret. Man var tit henne hos Forurettede 18, fordi hun ofte havde brug for hjælp og støtte i undervisningen. Vidnet kan ikke huske, om det var hende eller tiltalte, der foreslog, at de skulle mødes med Forurettede 18 og hendes mor næste morgen og tale om det. Vidnet kan ikke huske, om hun igen sagde til tiltalte, at han skulle overveje det, når han tog børnene op på sit skød. Vidnet kontaktede mor igen og fortalte om deres plan om at mødes næste morgen. Det syntes mor var en god ide, og Forurettede 18 var også med på den. De talte om, at alt var okay, og at tiltalte ikke ville blive sur over, at Forurettede 18 ikke brød sig om, at han rørte hende på låret. side 31 Vidnet kontaktede også Vidne 3 og fortalte om planen. Vidne 3 spurgte, om ikke hun burde deltage, men det afslog vidnet for ikke at puste situationen op. Næste morgen mødtes vidnet, tiltalte, Forurettede 18 og hendes mor som aftalt. Forurettede 18 kom med bukket hoved, men vidnet tog imod hende med snak og kram. Tiltalte eller vidnet spurgte ind til, hvor tiltalte var kommet til at røre hende. Forurettede 18 viste, at tiltalte havde rørt hende midt på låret. Tiltalte lovede, at han ikke gjorde det mere. Forurettede 18 og moren var trygge og afklarede efter det. Vidnet hørte herefter ikke mere til dette. På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at børnene var glade for tiltalte både i skolen i frikvartererne og i SFO'en. Hun har aldrig set, at der har foregået noget upassende mellem tiltalte og børnene. Tiltalte var en god kollega, og en mand, som hun altid havde været tryg ved. Tiltalte ville gøre alt for både børnene og kollegerne. Tiltalte var en god mand. Foreholdt side 675,
107. afsnit, bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet. På forespørgsel af dommeren forklarede vidnet, at det både var drenge og piger, som kravlede på tiltalte, men måske mest pigerne. .... Vidne 3 forklarede som vidne, at hun er ansat på Skole 1 som DUS- og indskolingsleder for 0.-
108. klasse. Vidnet har kun lederansvar. Hun kommer ikke dagligt i SFO, men hun deltager i møderne. Hun kommer så meget som muligt på besøg i både skoledelen og i SFO. Hun har været ansat på skolen i over 30 år. Hun har arbejdet som leder siden
109. Hun arbejdede på skolen som pædagog, før hun blev leder. Hun har aldrig arbejdet sammen med tiltalte. Hun kan ikke huske, om de arbejdede sammen i SFO'en, men det mener hun ikke. Vidnets opfattelse af tiltalte var, at han altid var omgivet af børn, men oftest piger. Det var oftest de piger, som var til sang og musik. Tiltalte meldte sig ikke til udvalg, men han var oftest sammen med børnene, som han nød at være sammen med. Børnene nærmest hang på ham både i frikvartererne og i SFO. Børnene ville gerne sidde på ham, og de kunne godt være flere på ham på én gang. Der var ikke en holdning på skolen til, at børnene ikke måtte sidde på skødet af pædagogerne. Pædagogerne var sammen med børnene på en anden måde end lærerne. Det var individuelt, hvordan man definerede sine grænser. Pædagogerne havde tættere fysisk kontakt med børnene, og der var forskel på, hvordan pædagogerne håndterede børnene. Vidnet har haft nogle henvendelser omkring undren fra forældre. Første gang var den
110. august 2020, hvor vidnets kollega, Vidne 2, fik en henvendelse fra to forældre - til hver sit barn. Hun så først henvendelsen mandag morgen. Det drejede sig om to piger, som havde været på tur med tiltalte i hans sommerhus. Vidnet har også deltaget i den type tur. Det har nogle gange været i sommerferien, for at der skete noget. De var ved vandet, hvor børnene badede. De var bagefter i sommerhuset, hvor de hyggede sig side 32 med at spise lagkage. Børnene må dog ikke længere bade. Det er der kommet retningslinier for. Da de fik henvendelsen i august 2020 var disse retningslinier kommet, idet man ikke må bade med børnene alene. Pigerne kom hjem og fortalte, at tiltalte havde hjulpet dem med at fjerne sand i tissekonen, fordi det sved. Vidnet talte med Vidne 2, og de talte også med tiltalte, med det samme da han mødte ind på arbejde. Vidnet læste henvendelsen op for tiltalte, og hun bad ham forklare situationen fra hans synspunkt. Tiltalte fortalte at på vej op fra stranden, havde pigerne sagt, at de gerne ville i bad i hans sommerhus for at skylle sandet af. Det havde han sagt nej til. De var løbet i forvejen, og da han så kom op til sommerhuset, var pigerne allerede gået ind på badeværelset. De kaldte på ham, fordi de ikke kunne justere vandet. Han fortalte, at han var blevet vred på pigerne, men at han var blevet hos dem, mens de gjorde sig færdige. De talte om, at det ikke var hensigtsmæssigt, at han tog børnene med til stranden, og at han ikke måtte gøre det alene. De havde det efterfølgende med på et møde. Vidnet informerede tiltalte om, at ledelsen ville rette henvendelse til forældrene og fortælle hans version af episoden. Vidnet kontaktede den ene forældre - som havde sendt henvendelsen - og Vidne 2 ringede til den anden. De genfortalte tiltaltes version for hver sin forældre. Den forældre, som vidnet talte med, ønskede ikke at gøre mere ud af det. Vidnet henviste til, at hvis der efterfølgende blev behov for yderligere, så måtte forælderen kontakte skolen igen. Vidnet kan ikke huske, om hun på mødet talte med tiltalte om, hvordan han skulle agere omkring børnene. Vidne 2 og vidnet talte efterfølgende sammen om deres henvendelse til børnenes forældre. Vidnet gjorde ikke mere ud af situationen om, at man ikke bør være i bad med børnene alene. Vidnet tog en snak med skolelederen om episoden. Under corona arbejdede medarbejderne meget opdelt, og der var nødpasning/nødundervisning. Der var få børn, og der var færre personale på skolen. Vidnet fik en opringning fra en pædagog, Vidne 5, fra den modsatte klasse end tiltalte. Vidne 5 fortalte, at hun havde fået en henvendelse fra Forurettede 18's mor. Moren havde fortalt, at der havde været en episode med tiltalte, hvor Forurettede 18 havde følt det ubehageligt, at han rørte hende på låret. Vidnet og Vidne 5 talte om, hvorvidt vidnet skulle deltage i deres planlagte møde, men det afslog Vidne 5, hvilket vidnet accepterede. Vidnet bad dog Vidne 5 om, at hun efterfølgende skulle orientere vidnet om, hvordan mødet var gået. Vidne 5 fortalte, hvad de havde talt om, og at Forurettede 18 havde vist dem, hvor tiltalte havde rørt ved hende. Vidnet følte sig forpligtet til at tage kontakt til moren efter dette, og de talte om, om det var fint, som situationen var blevet håndteret. Vidnet bad moren om at henvende sig igen, hvis Forurettede 18 ikke længere var tryg i situationen omkring tiltalte. Vidnet fik fortalt, at Forurettede 18 havde følt, at det var ubehageligt, at tiltalte havde rørt hende, og at det var over hendes grænse - uanset hvor han havde rørt hende på låret. Vidnet havde en snak med tiltalte efterfølgende om, at han skulle tænke sig om, og at tiderne havde forandret sig. Vidnet tror, at hvis hun havde studset over det, så ville hun havde håndteret det anderledes, end hun gjorde på det tidspunkt. Vidnet tænkte slet ikke tanken, at tiltalte havde gjort side 33 noget, som han ikke skulle. Det er ikke sædvanligt, at der kom henvendelser om, at børns grænser blev overskredet. Vidnet har ikke oplevet at få lignende henvendelser vedrørende andre pædagoger. Vidnet har efterfølgende fundet ud af, at episoden med Forurettede 18 var i januar
111. Hun har kunnet finde ud af det ud fra tidligere ugeplaner. Vidnet forklarede videre, at der kom en henvendelse om et smykke, der var blev givet til en pige. Vidnet kan ikke huske, hvornår denne henvendelse var, men det var efter episoden med Forurettede
112. Vidnet fik en henvendelse på Aula fra en mor til en pige. Foreholdt side 436 og 437 forklarede vidnet, at det er denne henvendelse, hun modtog. Vidnet reagerede ved at blive irriteret og frustreret på tiltalte. Hun syntes, at tiltalte havde været ubetænksom. Vidnet tænkte ikke, at han kunne have gjort noget, som var forkert. Hun havde 23 års erfaring med tiltalte og hans håndtering af børnene. Vidnet har før hørt, at forældre var glade for tiltalte og sagde, at de håbede deres næste barn også fik tiltalte som pædagog. Tiltalte var vellidt og fik gaver fra børnene, når de skulle videre på skolen. Hun havde dog ikke fået denne type henvendelser om en pædagogs adfærd i forhold til andre ansatte pædagoger. Vidnet forklarede, at hun efter henvendelsen omkring smykket, kaldte på sin leder, og hun fik også fat i tiltalte. Hun sagde til tiltalte, at han skulle til at tænke sig om, hvordan han håndterede børnene også set i lyset af de tre henvendelser. Hun endte med at sende tiltalte hjem resten af dagen, fordi han blev forskrækket. Vidnet tog telefonisk kontakt til tiltalte om aftenen, fordi hun var bekymret for ham og hans reaktion. Tiltalte forklarede vidnet, at hans oplevelse af situationen var, at smykket var blevet taget op af hans lomme af nogle piger, som havde plaget ham om smykket. Smykket var egentlig tiltænkt hans eget barnebarn. Person 4 var endt med at tage smykket op af hans lomme, og han havde ikke haft hjerte til at tage det fra hende. Omkring påstanden om, at Forurettede 1 havde sagt til Person 4, at tiltalte havde sagt til Forurettede 1, at han ville slikke hende, svarede tiltalte, at det havde han ikke sagt. Vidnet og afdelingslederen kendte ikke til Forurettede
113. Vidnet sendte tiltalte hjem, fordi han virkede ustabil og meget ramt. Han var chokeret og ked af det. Hun havde talt med større bogstaver end under deres tidligere snakke. Hun talte med tiltalte om aftenen, og han sagde, at han var ked af det. Han kunne ikke forstå Person 4, og at det slet ikke var hans opfattelse af hende. Tiltalte var tilbage på arbejde dagen efter, og det havde han også selv tænkt. De tog snakken om hans adfærd på dagen, men de talte ikke om det efterfølgende. Vidnet ved ikke, om han ændrede sin adfærd. Det næste hun hørte var, da Vidne 7, som er lærer på mellemtrinet, standsede hende på gangen. Dette var sidst i maj
114. Vidne 7 stod med en post-it. De satte sig i et lokale, og Vidne 7 fortalte om en snak, som hun havde haft med nogle piger. Hun følte, at snakken var lidt foruroligende. Vidne 7 fortalte, at hun ikke vidste så meget, men at Vidne 1, som var trivselslærer også havde talt med nogle piger, og at han måske vidste noget mere. Vidnet kan ikke huske, om Vidne 7 nævnte en tidligere snak med nogle piger, og det har hun heller side 34 ikke hørt om efterfølgende. Vidnet talte med skolelederen om henvendelsen fra Vidne
115. Vidnet sagde, at de var nødt til at handle på det, og at de skulle have fundet ud af det hele. Vidnet tog herefter kontakt med Vidne 1, som fortalte, at han også havde snakket med nogle piger. Vidnet skulle på en studietur med en kollega, og de tog afsted kort efter. Det næste hun hørte var på studieturen, hvor hun fik at vide, at tiltalte var blevet bedt om at forlade arbejdspladsen. Da hun kom retur, kørte sagen på skolelederens niveau. Hun blev orienteret om det, som hun skulle vide. Hun reagerede, fordi hun kunne mærke i sin mave, at nu skulle hun gøre noget. Hun syntes, at det var mærkeligt, efter det som Vidne 7 fortalte. Vidnet kan ikke huske, om det var på baggrund af det, som Vidne 7 fortalte, eller om det var dråben. Vidne 7 fortalte, at pigerne havde sagt noget, som hun ikke ville sidde med alene. Det var foregået, da pigerne gik i indskolingen. Det var vidnets indtryk, at Vidne 7 ikke helt selv vidste, hvad og hvor meget der var i det. Vidnet kan ikke huske, hvad Vidne 7 konkret fortalte. Vidnet fornemmede bare i sin mave, at de var nødt til at reagere på det. Foreholdt side 377,
116. afsnit, bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet. Hvis det står i rapporten, har hun forklaret sådan. Det kan godt passe, at det var sådan Vidne 7 forklarede det. Forevist side 717 - record 1 - forklarede vidnet, at hun ikke kan genkende børnene, men hun mener, at billedet er taget i Område
117. Foreholdt side 712 forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun ikke i første omgang kunne genkende det under afhøringen, men hende og Vidne 2 tog efterfølgende ned til stedet, hvorefter de så kunne genkende stedet fra billedet. Det var et sted, de nogle gange tog børnene hen. Forevist side 717 -record 2 - forklarede vidnet, at hun ikke kan genkende barnet eller stedet. Foreholdt side 712 forklarede vidnet, at hun og Vidne 2 havde diskuteret, hvor billedet kunne være taget. Forevist side 718 - record 3 - forklarede vidnet, at hun ikke kan genkende barnet, men hun mener, at billedet er taget bag SFO, afd. D, som ligger bag skolen. Forevist side 719 - record 4 - forklarede vidnet, at hun ikke kan genkende pigen eller stedet. Forevist side 719 -record 5 - forklarede vidnet, at hun ikke kan genkende pigen, men det ser ud som om billedet er taget i et af lokalerne i indskolingen. Vidnet kan genkende radiatorerne og nogle af stolene og opslagstavlen. Billedet er ikke nyt, men hun kan ikke sige, hvor gammelt billedet er. Forevist side 720 record 6 -forklarede vidnet, at hun ikke kan genkende pigen, men det ligner det indvendige af tiltaltes sommerhus. Hun kan genkende trævæggen, som ligner hans sommerhus. Forevist side 721 - record 7 - forklarede vidnet, at dette også ligner indskolingen, men at det ikke er et nyligt billede. Vidnet mener ikke, at de har de gamle opslagstavler mere eller møblerne. Hun kan ikke genkende pigen på billedet. Siden hun ikke kan genkende børnene, så mener hun, at billederne er noget gammelt. Foreholdt side 713 bekræftede vidnet, at dette også er hendes opfattelse i dag. Førhen tog man mange billeder. På grund af GDPR bliver der nu kun taget situationsbilleder og ikke portrætbilleder. Tiltalte tog mange billeder de første mange år, vidnet kendte ham. Vidnet mener, at tiltalte selv tog billederne. Hun ved ikke, om andre side 35 medarbejdere tog billeder af børnene. På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at det var normalt, at børnene var tæt på tiltalte, og at de kravlede rundt på ham. Vidnet så ofte børnene søge tiltalte. Det var hendes indtryk, at børnene var trygge ved tiltalte. Det var tiltalte, som viste hende gaver fra børnene og fortalte om, at forældrene var glade for ham. Der var ikke regler for, at man ikke måtte røre børnene. .... Vidne 6 forklarede som vidne, at han har været skoleleder på Skole 1 fra 2014 til den
118. oktober
119. Vidnet havde tiltalte ansat på skolen. Vidnet startede som skoleleder på skolen i
120. Han havde ikke været ansat som andet på denne skole før sin ansættelse som skoleleder. Vidnet så ikke meget til sine medarbejdere. Der var 130 medarbejdere på skolen. Vidnet havde ingen kendskab til, hvilket forhold tiltalte havde til børnene. Vidnet hørte om denne sag sidst i maj/først i juni
121. Vidnet havde før det kun hørt fra en trivselspædagog og en klasselærer, at der var havde været en samtale med nogle piger, og de henvendte sig derfor til vidnet. Forud for dette havde der været en situation med tiltalte omkring badning med børn i hans sommerhus. Vidnet fik at vide, at nogle piger havde været på tur med tiltalte. Der var efterfølgende en snak om, hvad der var sket på denne tur. Han blev orienteret af sine afdelingsleder, som havde håndteret episoden. Han var ikke inde over håndteringen, men han fik blot en orientering. Der var også en episode omkring et smykke, som vidnet også kun var blevet orienteret om. Barnet havde fortalt, at hun havde fået et smykke af tiltalte, men da afdelingslederen havde fået talt med barnet og tiltalte, så fik han orientering om, at barnet selv havde taget smykket fra tiltalte. Vidnet blev blot orienteret om dette, og var ikke inde over håndteringen. Den
122. august 2022 fik han en orientering om, at tiltalte havde haft en upassende adfærd overfor et barn. Det var en episode, som var flere år gammel. Det var først senere, at vidnet blev orienteret om, at tiltalte havde været alene afsted med nogle børn. Det blev efter denne tur indskærpet, at man skulle to afsted, og ellers måtte man blive hjemme fra tur, hvis dette ikke kunne lade sig gøre. De to henvendelser gjorde ikke, at han følte, at det var noget, som de skulle handle på. Denne type henvendelser får man ikke ofte, men der kan være henvendelser, som kræver en nærmere undersøgelse af situationen. Han har ikke oplevet, at der kom denne type henvendelser vedrørende andre medarbejdere. Han blev kontaktet i slutningen af maj, hvor der kom en trivselspædagog, Vidne
123. Samtidig kom Vidne 7, som var klasselærer på den årgang. De kom forskudt i forhold til hinanden. Vidne 1 havde haft nogle trivselssamtaler med en gruppe piger, som samstemmende sagde, at de syntes, at der var en side 36 voksen, som havde en upassende adfærd overfor dem. Det var Vidne 1, som henvendte sig først til vidnet. Vidnet fik at vide, at den voksne var tiltalte. Der skete ikke noget med det samme. Det var i en af de korte ferier. Den
124. juni 2022 sendte de tiltalte hjem, da vidnet besluttede sig for at undersøge sagen nærmere. Mens undersøgelsen stod på, skulle tiltalte ikke være på skolen. Da vidnet sendte tiltalte hjem, mener han, at han kun havde hørt fra Vidne
125. Det næste der skete var, at han undersøgte sagen, hvorunder han talte med Vidne
126. Vidnet havde fået en seddel fra Vidne 1 med nogle navne på. Vidnet mener, at der stod 4-5 navne på sedlen. Vidnet fik oplyst, at der manglede et navn på den seddel, og det navn fik han af Vidne
127. Der var flere børn, som uafhængigt af hinanden sagde, at der var en voksen, som havde haft upassende adfærd. Vidnet tog kontakt til forvaltningen. Der blev på de piger, som havde henvendt sig, lavet underretninger, og forvaltningen skulle så vurdere, om det skulle sendes videre til politiet. Vidnet talte med Vidne
128. Han kan ikke huske, om det var Vidne 7, som kom til ham eller omvendt, men han tror, at han tog kontakt til Vidne 7, fordi Vidne 1 fortalte, at han havde talt med Vidne
129. Han talte kun med Vidne 3 om de episoder, som hun orienterede ham om. Han fik af forvaltningen at vide, at hvis der kom flere henvendelser, så skulle skolen lave underretninger til forvaltningen, og så ville de tage over i forhold til samtaler. Vidnet fik at vide, at skolen ikke skulle gøre noget. Vidnet havde et møde med nogle af pigerne ugen efter - omkring den
130. eller
131. juni
132. Baggrunden for mødet var, at der var en forældre, som var frustreret over, hvorfor hendes barns navn ikke stod på post-it sedlen. Han havde underrettet de forældre, hvis børns navne stod på sedlen. Han og Vidne 7 indkaldte herefter alle pigerne i klassen til møde, fordi de ville tale med dem om, at det var godt, at de fortalte, hvad de oplevede. Vidnet og Vidne 7 fortalte ikke, at det var vedrørende tiltalte. Vidnet gav ikke nogle eksempler under mødet. Han tror dog, at pigerne godt vidste, hvad det vedrørte, og hvem der var tale om. Der var to piger, som fortalte, at de også mente, at de havde oplevet noget. Den ene pige sagde dog, at hun alene var blevet skældt ud. Vidnet indkaldte pigerne til møde, fordi han ville være sikker på, at han havde hørt fra alle de piger, som havde oplevet noget. Forældrene blev også inddraget i denne orientering. Der endte med at komme et pigenavn mere på sedlen. Vidnet fik flere henvendelser fra forældre. Disse henvendelser gik på, at nogen syntes, at tiltalte havde haft en grænseoverskridende adfærd. Der var også henvendelser om, at de var meget glade for tiltalte, og at de undrede sig over situationen. Der kom henvendelser, som førte flere underretninger med sig. Vidnet vil tro, at han lavede 20-25 underretninger på piger til forvaltningen. Vidnet skrev også ud til forældrene den
133. juni 2022, fordi snakken gik blandt børnene. Han vidste ikke, hvad børnene talte om, men der var voksne på skolen, som overhørte børnenes snak. Han vurderede, at det var mest korrekt at skrive ud. Det var en overordnet mail om, at der foregik en undersøgelse på skolen omkring en medarbejder. Dette var for at få ro på snakken så meget som muligt. Vidnet påpegede, at børnene skulle komme til de voksne for at tale side 37 om det, hvis de havde behov for det. Vidnet bortviste tiltalte, fordi de skulle undersøge sagen sammen med forvaltningen, hvorunder tiltalte ikke måtte være på skolen. Sammen med forvaltningen vurderede han, at tiltalte ikke kunne være på skolen på baggrund af antallet af henvendelser. Vidnet endte med at afskedige tiltalte. Forvaltningen mente ikke, at afskedigelsen kunne vente på straffesagens udfald. Forvaltningen afskedigede tiltalte både for hans egen skyld og af hensynet til børnene. Vidnet bekendt har der ikke været en snak om, at tiltalte skulle ændre sin adfærd. Det har været muligt fra skolen at købe aflagte effekter, herunder kamera, computer, kabler og IT-tilbehør. Denne mulighed har været gennem flere år. Indtægten fra salget gik til velgørende formål. Der blev ikke afleveret kvitteringer for købene. Når de holdt Fest på skolen, var det muligt at købe effekterne. På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke kendte tiltalte personligt. Vidnet har hørt tiltalte omtalt under sociale arrangementer. Tiltalte blev omtalt positivt og var vellidt. Vidnet bekendt var der ikke noget at udsætte på tiltalte og hans adfærd. Vidnet har også selv set, at der var børn, som sad på tiltaltes skød - også flere børn ad gangen. Vidnet havde ikke noget problem med, at der sad børn på skødet af medarbejderne, og han har også set andre medarbejdere have børn på skødet. Ham bekendt var børnene og forældrene glade for tiltalte. Han er bekendt med, at tiltalte modtog gaver fra både børn og forældre, når børnene skulle videre i skolen til mellemtrinet eller udskolingen. Vidnet er ikke bekendt med, at der skulle have været episoder, som gav anledning til at tro de ting, som denne sag handler om. Han ser ofte børn sidde på skødet af medarbejderne og har dem i hånden, når de går i skolegården. .... Vidne 8 forklarede som vidne, at hun er ansat som skolepædagogisk assistent på Skole 1 og har været det i 22 år. Hun er både i skoledelen og i SFO. Lige nu har hun
134. klasse. Hun har altid arbejdet i indskolingen, og hun har arbejdet sammen med tiltalte. Vidnet havde klasser med tiltalte sidste år. Tiltalte var meget privat, og fortalte sjældent om sig selv. Han fortalte mest om børnene. Børnene var meget glade for tiltalte, og de kravlede rundt på ham hele tiden. Han var stolt af børnene, hvis de var dygtige. Børnene sad også på skødet af tiltalte. Han havde på et tidspunkt en del omkring karaoke, hvor børnene skiftedes til at synge. Det var i et fællesrum, som var en gammel gymnastiksal. Tiltalte styrede så musikken. De kunne også spille brætspil og lege med lego i samme rum. Rummet var delt op i afdelinger. Det var mest piger, som sang karaoke, men også nogle af drengene deltog. Der var en stor lænestol, hvor børnene sad hos tiltalte og ventede på, at det blev deres tur. Nogle gange stod de også på en række og ventede. side 38 Vidnet var der ikke på det møde, hvor tiltalte gik hjem. Da vidnet fik det at vide, sagde hun, at hun godt vidste, hvorfor han var sendt hjem. Hun troede, at han var sendt hjem, fordi han var alvorligt syg. Hun fik dette afkræftet, da hun talte med sin leder, som sagde, at det ikke var derfor, at tiltalte var blevet sendt hjem. Hun gik derefter ud fra, at det måtte være på grund af nogle børn. Hun troede, at det var fordi nogle børn havde sagt noget. Tiltalte har altid været sådan en type, som sad ned, og børnene kravlede ovenpå ham. Hun havde ikke mistanke om, at tiltalte gjorde noget, som han ikke skulle. Hun havde en god kollega, som hun talte med om, at det var upassende, at børnene altid sad på tiltaltes skød. Hun lod ikke børnene sidde sådan på sig, også fordi hun ikke ville have lus, hvilket var et problem i indskolingen. Det var ikke ulovligt at have børn på skødet, men hun tænkte over at lade være med det, fordi hun ville passe på sig selv. Vidnet forklarede, at i disse Me-To tider, kan man næsten ikke hjælpe et barn på toilettet, uden døren stod åben. Hun følte, at det var upassende, at tiltalte havde børn på skødet, fordi man skulle passe på sig selv som pædagog. Hun snakkede med en god kollega, Person 6, om at tiltalte ofte havde børn på skødet. Hun talte med Person 6 om det, fordi hun ville sparre med sin kollega om situationen. Hun kan ikke huske, hvad Person 6's reaktion var, eller hvad han sagde til det. Vidnet kan ikke huske, hvad hun konkret sagde til Person
135. Foreholdt side 390, sidste afsnit, bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet, hvis det står anført i rapporten. Hun har ikke haft mistanke om, at nogen havde klaget over tiltalte. Foreholdt videre på side 390 bekræftede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Vidnet brød sig ikke om at gå bag om ryggen på sine kolleger. Hun tror ikke, at det ville have ændret noget, hvis hun var gået til tiltalte med hendes anskuelse af hans adfærd. Tiltalte var svær at ændre på. Vidnet kan ikke huske, om hun nogensinde havde set tiltale gøre noget upassende. Foreholdt videre på side 390, bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet. Hun syntes, at det var over grænsen, når tiltalte skulle lære dem at stå på hænder. Tiltalte støttede så børnenes ben, og nogle gange spredte børnene benene, mens han støttede dem. Hun syntes, at det så mærkeligt ud. Børnene var fuldt påklædt. Vidnet vidste ikke, hvad tiltalte lavede med børnene i den understøttende undervisning. De planlagde nogle af tingene sammen, men det var ikke sikkert, at klasserne havde emnerne samtidig. De havde blandt andet om trafik, bevægelse og antimobning. På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at børnene var glade for tiltalte, og mange af dem var også vilde med ham. Det var ikke bare børnene i tiltaltes egne klasser, som var glade for ham. Tiltalte var særligt god til at tegne, og han var tit omgivet af de børn, som gerne ville have en tegning, tegnet af ham. Han var også god til at arrangere karaoke. Der var nogle drenge, som var lidt "skæve", som var glade for tiltalte. Tiltalte var god til at håndtere de drenge, og de søgte ham. Vidnet tror, at de søgte ham, fordi han var rolig, og han gav sig tid til at lytte til dem. Tiltalte var en okay kollega, men hun så ham ikke privat. De var fagligt gode kolleger. De havde forskellige kompetencer, som de kombinerede. Vidnet har ikke hørt, at tiltalte skulle have rørt nogle børn på upassende steder. Hun har heller ikke side 39 selv set, at tiltalte skulle have rørt nogle børn upassende steder. .... Vidne 4 forklarede som vidne, at han er ansat som lærer på Skole 1 og har været det siden
136. Han har arbejdet med tiltalte. Han mener, at de har arbejdet sammen omkring klasserne, hvor de førte børnene fra
137. -
138. klasse, og det har de gjort 3 gange, så de har nok arbejdet sammen omkring 7-9 år. De havde timer sammen indtil sommeren
139. Vidnet underviser i fagene matematik og natur/teknik. Han har omkring 5-7 timer ugentlig i de enkelte klasser. Tiltalte var typisk med i 2 matematik-timer og 1 natur/teknik-time om ugen. Tiltalte havde et fint forhold til børnene. Vidnet har kun oplevet, at børnene var glade for tiltalte. Vidnet har oplevet, at børnene satte sig på skødet af tiltalte. I mange af vidnets timer, sad tiltalte på en taburet med hjul, hvor han så rullede rundt og hjalp forskellige børn, der havde brug for det. Det var ikke i alle timer, at der sad børn på tiltaltes knæ. Det var mere i frikvartererne, at vidnet så børnene sidde på tiltaltes skød. Vidnet har altid holdt fysisk afstand til børnene, fordi han var lærer og ikke pædagog. Han har nemmest ved, at han skulle have et professionelt forhold til børnene. Han bevæger sig meget rundt i undervisningen og sidder ikke så meget ned. Vidnet kan ikke huske, at han har kommenteret til tiltalte, at børnene sad på skødet af ham. Vidnet kan godt have sagt, at han ikke havde børnene til at sidde på sig, og at han selv holdt fysisk afstand til børnene. Vidnet har ikke spekuleret over det. Kollegerne kan godt have snakket om det på møder. For lang tid siden blev der sagt fra ledelsen, at man skulle passe på med at have for megen fysisk kontakt med børnene. Der var en skræmmehistorie om, at hvis man tog et barn i hånden, og de så rykkede hånden til sig, så der blev et mærke på hånden, kunne der blive en sag ud af det, og at de skulle passe på sig selv. Vidnet er i tvivl om, hvorvidt de har haft en snak om fysisk kontakt under hyggestunder med børnene. Foreholdt side 729,
140. afsnit, bekræftede vidnet, at han har forklaret som beskrevet. Tiltalte var som en hyggeonkel for nogen af børnene. Tiltalte ville ikke ret gerne tale bestemt til børnene. Det var mere vidnet, som gjorde det, hvis det var nødvendigt. Tiltalte ville gerne være vellidt mellem børnene - det vil alle gerne. Foreholdt videre på side 729, bekræftede vidnet, at han har forklaret som beskrevet. Vidnet mener, at han på et teammøde har fortalt om, at børnene aede ham på armen, fordi han havde hår på armene, men at det ville han jo ikke kunne gøre ved børnene. Det