c] skal træffe afgørelse om, hvorvidt der konkret kan undtages nærmere angivet materiale fra forsvarerens adgang til aktindsigt, vil dette ske på grundlag af anklagemyndighedens og den særligt beskikkede advokats argumenter for og imod undtagelse fra aktindsigt. Retten og den særligt beskikkede advokat har som nævnt i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om konkret undtagelse af materiale fra forsvarerens adgang til aktindsigt fuld adgang til det materiale, som spørgsmålet vedrører, samt til sagens øvrige materiale. Både retten og den særligt beskikkede advokat vil få udleveret genparter af alt materiale, som politiet har tilvejebragt til for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår.” (Fremhævet her) Tilsvarende anførte Justitsministeriet i et svar på spørgsmål nr. 40 fra Folketingets Retsud-valg blandt andet: ”Det fremgår direkte af den foreslåede bestemmelse i § 745 b, stk. 5 [
5], at den særligt beskikkede advokat har fuld adgang til materialet i sa-gen, herunder det materiale som politiet ønsker konkret undtaget fra aktindsigt. Advokaten får således udleveret genparter af det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Justitsministe-riet finder på den baggrund, at den særlige advokat på betryggende måde vil være i stand til at varetage den sigtedes eller tiltaltes interesser under rettens behandling af spørgsmålet om konkret at undtage materiale fra forsvarerens adgang til aktindsigt, herunder særligt ved at henlede rettens opmærksomhed på omstændigheder, der kan begrunde, at en undtagelse af materiale fra aktind-sigt vil medføre væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigtedes eller / -4tiltaltes forsvar, jf. den foreslåede bestemmelse i § 745 b, stk. 2 [
2]. (Fremhævet her) Landsrettens begrundelse og resultat Det er forudsat ved indførelsen af muligheden for at begrænse forsvarerens almindelige adgang til aktindsigt, jf.
retsplejelovens § 729 c, at retten skal foretage en konkret afvej-ning af på den ene side betydningen af de hensyn, der kan begrunde en fravigelse af for-svarerens ret til aktindsigt, og på den anden side fravigelsens betydning for forsvarerens muligheder i den konkrete sag for at varetage sigtedes eller tiltaltes forsvar, og at den sær-ligt beskikkede advokat i den forbindelse har fuld adgang til det materiale, som ønskes undtaget fra aktindsigt. Landsretten er derfor enig med byretten i, at begrænsningen i forsvarerens adgang til akt-indsigt ikke kan udstrækkes til at gælde materiale, der fremkommer efter rettens afgørelse herom. Landsretten bemærker i den forbindelse, at politiet for ikke at forspilde formålet med rets-plejelovens § 729 c – uanset den almindelige praksis om efter anmodning til forsvareren løbende at sende kopi af politirapporter og andet materiale efterhånden som rapporterne udfærdiges eller materialet tilvejebringes, jf. herved pkt. 3.1. i Rigsadvokatens meddelelse nr. 7/2005 af 16. september 2005 – må anses for berettiget til i et kortere tidsrum at udsætte udlevering af materiale vedrørende de aflyttede samtaler til forsvarerne, indtil spørgsmålet om undtagelse fra aktindsigt med passende mellemrum kan forelægges for retten til afgø-relse. Thibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. (Sign.) _ /
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.