ECLI:DK:KOL:2022:BS0000000231 Sag om, hvorvidt sagsøgte skulle fælde 2 birketræer og 1 asketræ placeret ca. 50 cm fra skellet mod sagsøgers grund

(1)) Adresse 1 6000 Kolding mod Part A (Sagsøgte) Adresse 2 6000 Kolding Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 2$. april 2010, handler om 2 birketræer og I asketræ, som står placeret på sagsogtes grund ca. 50 cm fra skellet mod sagsogers grund, der ligger mod syd. Sagsøger mener at have gener fra træerne, primært i form afnedfald fra træerne på grund. tag og i tagrender, og i form af skygge på grunden om aftenen. Part A 1 . . har påstået, at sagsøgte, Sagsøger, skal fælde de 2 birketræer og I asketræ. der står placeret Ca. 50 cm fra skel til en højde ikke over 2,5 meter samt betale omkostningerne herved indenfor en af retten fastsat rimelig tid. Sagsøgte, Part A , har påstået frifindeLse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jE retspleje lovens § 21$ a. stk.

1. Der har under sagen været indhentet en skonserklæring af
2. november Vidne 1 . Af denne fremgär følgende: 2010 fra skovrider “Spørgsmål 1 Adresse 1 står der på ejendommen Op mod skellet mod Adresse 2 3 lovtræer. som danner en afarænsning af haven. Spørgsmål 2 Beskrevet fra venstre set fra sagsogtes hus er træerne: 3ruLlù Sr Birketræ på 25 år med en bi’sthøjdediameter på 30cm. Højden er ca 10 m. Træet forekommer sundt og veludviklet.
3. Ask på 7 år med en brysthojdediameter pä 11 cm. Højden er ca 7 m. Træet forekommer sundt, men der er en risiko for, at træet vil blive ramt afaskesyge.
4. Birketræ på 35 år med en bn’sthojdediameter på 37cm. Højden er ca 12 m. Træet forekommer sundt og veludviklet. Træerne har en sådan størrelse, at man ikke vil anse dem for storm faldstrnet. For nåletræ regner man ofte med en kritisk højde på 15-17 m, og denne højde er betydelig højere for 1otræ. Den kraftige jord bund gør også at træerne står stabilt.
5. Spørgsmål 3 Træerne står nord for sagsogers hus og der vil derfor ikke være skyg gegene. Som nævnt er træerne sunde og der er ikke konstateret døde grene på nogen af dem. Der vil naturligvis være en vis gene ved ned faldne blade og for birkenes vedkommende yderligere ved hunrakler ne. der falder fra hinanden. Birk er desuden karakteristisk ved, at den yderste tynde del af grene kan knække og falde ned. De er dog så tyn de, at de ikke indebærer nogen ødelæggelsesrisiko. For asken er der et naturligt bladfald om efteråret. Samlet set vil nedfaldet betyde ekstra fejning og en eller to årlige op rensuinger af tagrenderne, ligesom nedfaldet fra raklerne vil kunne lægge sig på vandrette flader. Der er konstateret et vist pres fra rødder ne. Dette pres er en følge af, at der er foretaget en nivelLering afjorden Adresse 1 . så der opstår en niveauforskel på en 30cm over på Adresse 2 . Dette er sket efter at træerne er blevet store og har til derfor betydet, at rødderne skal orientere sig anderledes for at finde vand og næring. Spørgsmål 4 Det er naturligvis ikke muligt at afhjælpe disse gener, idet såvel blade som rakler er en del afårstidseyklen hos Lovtræer, og de tynde kviste er naturLig for birk. Spørgsmål 5 Der findes ikke nogle retningslinjer for hvor høje enkeltstående træer må blive. Der forekommer med jævne mellemrum nogle overvejelser om størrelsen, men det skal opfattes som venlig vejledning og ikke som Iovgivningsmæssige krav. Det er kun få steder, at der er indført regler i lokalplanen. Spørgsmål 6 Alle træer er beskåret for så vidt angår den del, der overskrider skellet. Beskæringen er sket op til 4 m højde. Opstamningen er udelukkende Adresse 1 sket på den del af træerne, der befandt sig over Beskæringen er sket i november 2009 ved at grenene er skåret over i STol -r lOJ-fl-:. I Mml 1W en afstand fra stammen. Beskæringen er udført fagligt tilfredsstillende.’ Forklaringer 1 har forklaret blandt andet, at han købte ejendommen sidst i
6. I området er der 7 grunde med parcelhuse, der støder op til hans grund. Hans hus er fra 97411
7. Da han flyttede ind, boede Part A på nabogrunden. De tre træer står Ca. ½ meter fra skellet. Plankeværket var der. da han flyttede ind. De sten, som er lagt op af plankeværket, var der ved indflytning, de virker vel som en lags fundamentsten. Stenene er væltet, fordi rødderne fra træerne har skubbet til dem. Birkene var store, allerede da han flyttede til, men asketræet er plantet for ca. 7 år siden, og er blevet meget højt, måske 8-10 meter. Han synes, Part A godt kunne have snakket med liam om, at han ville plante asketræet, men han er ikke blevet spurgt. Han har gener fra træerne i form af, at han skal rense tagrender mange gange om året, nedlobsroret stopper, og der er meget oppe på taget, som skal gøres rent. Det falder ned på taget og videre ned i tagrenden, feks, når der kommer en god regnbvge. Nedlobet bliver pga. dette stoppet engang imellem. Inden han tog på en uges ferie kiggede han til tagrenden, og da han kom hjem igen, var det stoppet igen. Langs med huset stod der derfor vand, fordi det var rendt over, og det bb ned bagved ftlgtspæffen og i kælderen. For havde han støj fra træerne, der slog mod taget, men nu har han beskåret dem og har ikke larmen længere. Taget er eternittag. Der kommer svamp på taget, fordi de gamle frø fra træerne bliver liggende, og taget bliver derved holdt fugtigt. Det er blevet bedre med at taget kan tore, efter lian har beskåret træerne. Der kommer ikke så meget sol fra den side, så det er mest gener i form af fugt og nedfald. For skyggede træerne ind på hans grund, og hans flisegang blev derfor grøn, men efter de er blevet beskåret, kommer der aftensol, og det bevirker, at flisegangen ikke længere er grøn. Årsagen til, at fundamentstenene ved plankeværket er væltet er, at rødderne fra træerne er vokset og har skubbet dem. Det er sket stille og roligt gennem tiden. Der løber ikke vand fra Part A's grund ind til ham. Der er tit faldet grene ind fra træerne på hans grund, det sker hver gang, det har været blæsevejr. Om efteråret kan der ikke luftes ud i huset, fordi birketræerne smider deres frø og blæser ind af vinduerne. På jorden på hans grund ville han gerne køre en kultivator gennem, men det kan han ikke, fordi jorden er ‘ldt med trærodder fra træerne på Part A's grund. Han har drøftet det med Part A siden midt i 90erne. For i tiden stod der to høje ‘rtræer, der svinede meget med nålene. Han talte med Part A om det, men der skete ingenting. I forbindelse med stormen i 1999 knækkede det ene fyrtræ, og Part A fældede det andet et halvt års tid derefter. Part A har gjort en masse ved træerne på sin egen grund, bortset fra de træer, der står mod hans grund. Det, Part A har gjort, e?at beskære de træer, der står ind mod sit eget hus. Han gik i gang med at beskære træerne på et tidspunkt, og så fik han en reaktion fra Part A . Hvis Part A havde lyttet til ham. havde han intet gjort selv. Han renser tagrender 6-7 gange om året, nogle gange sent om aftenen i mørke, fordi det er nødvendigt, hvis det er regnvejr, for at stoppe problemerne. Det er mere eller mindre hele året, det er nødvendigt at rense tagrender. Foreholdt at træerne ikke taber blade og frø hele året, har han forklaret, at nedfaldet ligger på taget og løber delvist ned i tagrenden. Foreholdt at skonsmanden har vurderet, at det er nødvendigt at oprense tagrender 2 gange om året, og på forespørgsel om, hvorvidt han har problemer med tagrendeme, hr han forklaret, at tagrenderne fungerer fint nok, og at det ikke er nok at rense tagrenderne 2 gange. Frøene kommer kun en gang om året, men bliver liggende på taget. Billederne, som er fremlagt, viser, når det er slemt. Mosset påtaget holder godt på frøene. Hans hus ligger syd for Part A's hus, og Part A's hus ligger mod nord. Part A's træer skygger om aftenen fra omkring kl. 18 på flisegangen bag huset. Det jord. der er mellem hans hus og Part A's hus, skygger træerne for. Træerne har vokset sig lidt højere, end da han flyttede ind. Geneme har været de samme i alle årene, i starten “ar det dog de bøje rtræer. der var værst. Fyrtræeme generede mere end den nyplantede ask. Der er også nedfald fra asken, men det sti-er dog ikke. De grene der falder ned fra birkene, er små kviste på størrelse med en finger. De har aldrig været så store, at de har odelagt noget, lian har ikke været med til at lægge fundamentflisernc opad plankeværket, lian har gravet lidt, måske 5 cm, afjorden ind til Part A's grund. I bunden af plankeværket gror der bunddække frem bagved fundamentstenene. Han beskar selv træerne uden aftale med Part A , men kun fordi Part A ikke hørte på ham. Part A har forklaret blandt andet, at han flyttede ind i ejendommen i
8. Det er ham, der har plantet de 3 træer. Det ene birketræ blev plantet i 1982-1983 og det anden 4 år senere. Træerne blev plantet i forbindelse med, at hans døtre blev født. De ‘rtræer der var på grunden, var lian lige så ked af som 1 var. De havde været der i ca. 25 år, da han flyttede ind. Grunden til, han plantede en ask der, hvor fri-træerne voksede, var, at den havde et andet løvfald. Den voksede dog noget hurtigere, end han havde regnet med. Den er kun 11 cm tyk, og han har flere gener af det, end 1 har. Han har beskåret træerne, således at de ikke generede 1's adkomst. Dvs, at han har taget grene af i 2-2’ meters højde. Andet har han ikke beskåret. På et tidspunkt for 4-5 år siden var 1 inde hos ham, fordi kantfliseme, der er sat op ved plankeværket, var blevet væltet af rødderne. Plankeværket er rejst af den tidligere nabo og ham sammen, og de satte fliser ned i bunden for at lave en kant. Der var ikke noget bunddække. og det var blandt andet for at standse løbende vand. Det er ikke et fundament, men bare en afslutning. Alle har skrånende grunde og derfor har han sørget for at Nante sin grund til, således at regnvandet ikke løber ind på andres grunde. Da de satte stenene, var der niveau mellem hans og nu 1's grund. Efter 1's henvendelse skar han en rod fra et birketræ væk. Når 1 klager over problemer med tagrendeme. så tænker han på, at den tidLigere nabo, Person 1 rsL-sL)I St. •.::i i; L[i)O—On ham, som 1 købte huset af- sagde, at det hus 1 bor i, er der en fejl på, fordi der er forkert fald i tagrenden. Når man har almindeligt tag med en hældning på 25-30 cm, så vil det skabe mos. - lian har ingen gartneruddannelse, men han har engang været skovtekniker. og har lært at skove træer. Han har stammet alle træerne på hans grund op, også dem, der vender over mod 1 . Der er også andre træer i hele kvarteret. som der kommer blade og lovfald fra, det kommer der også på hans grund. Det vil ikke genere ham, at asketræet bliver fældet, men han vil godt selv bestemme tidspunktet. Træerne giver skygge ind på hans grund, men giver et dejligt billede med skygge og sol på hans grund. 1 har forklaret supplerende, at der fra plankeværket over Part A over til hans hus, er ca. 3 meter. Han holder sit tag vedlige ved mod at fjerne mos. Det har han gjort nogle gange. Hans tag kunne godt trænge til en rensning, men det er ikke flosset. Han har gravet 5 cm afjorden ved plankeværket, ikke mere. De to fliser, der ligger ned, er brækket, og ikke kun væltet. Part A har ikke fjernet grene på træerne over mod ham, ellers var han ikke selv begyndt at fælde dem. Vidne 1 har forklaret, at han kan vedstå sig sin erklæring. Han har forklaret supplerende, at han er skovridder. I gamle dage blev man det ved at læse på Landbohøjskolen i 5 år, og det har han gjort. lian er kandidat fra 1969, og har været på universitetet i 7 år og ude i’ det virkelige liv’ siden. Han har været skonsmand mange gange. Der findes ingen regler om træer i nabohaver. Det er et problem. og giver anledning til mange sager. Der er nogle steder regler om det i lokalpianer, men det er ikke alle steder. Bilag 3 “Plant et træ som en god nabo” er et ønske om at starte debatten. Alle erkender, at der er et problem, og ved uenighed er der ingen regler. Der er således ingen regler for, hvor tæt på skel et træ må gro. Man må regulere sig ind til skellet, dvs, rage grene af ind til skellet. Når han planter træer professionelt. planter han dem aldrig trættere på skel end 60 cm. Det er for at undgå problemer med, at de vokser ind til naboen. Træerne står, i denne sag, så lang fra skellet, at stammen ikke vokser ind til skellet. De er plantet i fornuftig afstand fra skellet, idet stammerne ikke kan nærme sig skellet. Han blev enig med parterne om, at træerne var plantet for henholdsvis 25 og 35 år siden, han kunne godt have skrevet “cirka”, men det gjorde han ikke. 1-ivis man vil, kan man tage en boreprove på træet for at tælle årringe, men det har man ikke gjort her. - Der findes forskellige slags birk. Birk er taknemmelig at have i en have. De birketræer, der er i partens have, vil blive ved med at vokse, de kan godt blive op til 20 meter høje. Der er levetid på alting og en birk bliver mellem 60-80 år gammel. Et træ skal være i harmoni med sig selv. ogjo højere det bliver, jo større bliver kronen. Et asketræ erildce et almindeligt træ i haver, fordi det i virkeligheden er lidt kedeligt at se på. Generelt er der et problem STIDck SiD I 94-11 LO I-SIfl(’-’D med askesyge i Danmark. Ask vokser langsommere end birk, men det vokser godt. Det vokser hurtigere end eg og bøg. En ask kan godt blive 2030 meter høj. Det kan blive over 100 år gammelt. Der er harmoni mellem en krone og roden. Dvs, at man normalt siger, at rødderne går lige så langt ud som kronen, medmindre kronen er blevet beskåret, så går rødderne længere ud end kronen. Birketræerne er i denne sag de mest problematiske. Birken springer ud og har rakler. som falder fra hinanden. Birken har også frø og små tørre grenspidser, som falder af og falder ned, og så falder der blade ned om efteråret. Asken falder der ikke rigtigt noget ned fra, udover blade om efteråret. Rakleme på birken falder ned over en periode på et par måneder. En birk springer ud før bogen, og er noget af det første, der springer ud om foråret. Asken springer ud derefter. Raklerne på birken består af små enheder, som er 2-3 mm og de kan flyve langt, nok 10-20 meter uden proNem. Ask er i denne sammenhæng ikke noget problem udover bladene. Asken har helt andre frugter, og de falder direkte ned. Asken giver også lidt affald, det gør alle træer, medmindre de er lavet af plastik. Træerne forekom sunde og veludviklede på besigtigelsestidspunktet. Der var ingen døde grene på træerne. Det er ikke til at vide, om asken får askesyge og er dod om 3-4 år. Træerne er ikke stormfaldstruede og der er ikke risiko for nedfald af grene. Man må gå ud fra, at hovedparten, dvs, mindst 50 % afraklerne og frøene, falder ned på ejerens grund, og resten kan ende på andre naboers grund, fordi de blæser nindt. Der findes ingen grænser for, hvad man skal finde sig i. Der er ingen forskel på, om det er på landet eller i et parcelhuskvarter, men tålegrænsen er typisk mindre i de små grunde i parcelhuskvarteret. Det er om efteråret, at træerne vil medføre ekstra fejning, og når rakleme ihlder fra birken. Det kan da godt være, at frø og rakler kan komme ind af vinduer og døre. da det er meget let materiale. 1 ForehoLdt at har forklaret, at han skal rense tagrender 6-7 gang om året, har han forklaret, at det overrasker ham meget, men der er selvfølgelig forskellige grader af, hvad man vil finde sig i. Han vil sige, at 2 gange var nok. Hvis man ikke har høje træer omkring sig, bør man rense tagrender en gang om året. Måske er det i den konkrete sag nødvendigt med tagrensning 2-3 gange om året. Foreholdt bilag 1, billede
9. har han forklaret, at man kan se, at der ligger blade og små kviste fra birken, der skal fejes op. Foreholdt bilag 1, billede 6, har han forklaret, at der er gravet noget jord af grunden op til plankeværket. Når man ændrer på jorden, ændrer man på, hvorfra rødderne fär deres vand. Efter jorden er gravet væk, kan han forestille sig, at rødderne har ffindet nye veje at finde vand. Dvs, at rødderne skal længere ned for at hente vand, og orienterer sig andre steder hen. Rødderne er til for at hente vafld, og de har ‘æret nødsaget til at finde andre veje, hvis jorden er taget aL Man kan ikke I I4, -SL’ I I -Kl 94-fl-LOI -M[lLKD I afvise, at rødderne har knækket en flise eller to. Foreholdt bilag 1, billederne 7-10 aftaget, har han forklaret, at der generelt kommer mere mos på tagene i Danmark nu end tidligere. En del af årsagen er en forøget kvælstofmængde i luften. Det er ikke pga. skygge. Det kan også være fordi, kommer der ikke kommer så meget lufleirkulation pga. træerne. los kommer af forøget luftfugtighed. Der er også nedfaldne blade påtaget. Hvis træerne står rent i øst/vest, så står solen op i ost kl. 6 om morgenen og går ned i vest kl. 18 om aftenen. Efter kl. 8 vil træerne kunne skygge, men da er solen ofte gået ned, og træerne står jo også to meter fra huset. Parternes synspunkter 1 Sagsoger, , har gjort gældende, at under henvisning til almindelige naboretlige regler, medfører de nævnte træer betydelige gener. Nedfaldet af blade, kviste og den ukontrollerede vækst af rødder overskrider grænserne for, hvad der skal accepteres i naboretlige forhold. Sagsøgte kan ikke have nogen særlig nyttcværdi eller skonhedsværdi af de pågældende træer. De anførte gener, overstiger både enkeltvis og samlet langt den tålegrænse, der i retspraksis er fastslået at være gældende i naboforhold. Part A Sagsogte, . har gjort gældende, at de af sagsøger på ståede gener langt fra kommer i nærheden af at overskride tålegrænsen. der i retspraksis er fastslået at være gældende i naboforhold. Blandt andet fordi, der ikke er skyggegener på sagsogers grund fra de omhandlende træer, træer ne står stabilt og er ikke stormfaldstruede og det naturlige nedfald af blade, hunrakler og den yderste tynde del afbirkegrenene indebærer ikke nogen ødelæggelsesrisiko. De omhandlende træer er beskåret i op til 4 meters høj de ind mod sagsøgers grund, således at der i denne højde ikke er grene der overskrider skellet ind til sagsøger. Der findes ingen lovmæssige krav om, hvor høje enkeltstående træer må blive. Sagsøgte kan alene af den grund ik ke dømmes til at nedfælde de omhandlende 3 træer til en højde ikke over 2,5 meter. Rettens begrundelse og afgorelse Retten lægger til grund, at der på Part A's grund mod syd, 1's mod grund, er placeret to birketræer og et asketræ, ca. meter fra skel. Birketræerne er plantet i hhv. 1982/1983 og 1986/
10. As ketræet er plantet i 2003/
11. Part A flyttede ind i sin ej en 1 dom i
12. flyttede ind i sin ejendom i
13. 1 Retten finder det bevist, at har gener fra træerne i form af, at nedfald fra træerne landet på hans grund, herunder på hans tag og i hans tagrender, hvilket medforër, at han må rense tagrender oftere end nbrmalt, at han må feje nedfaldet væk fra grunden, og at nedfaldet kan flyve ind af hans SU I -SI 51K I9T3 LUI .MOOt I vinduer, hvis de står åbne. Retten finder det ikke bevist, at 1's gener i form af øget mosbevoksning påtaget primært skyldes træerne Part A's på grund, idet skonsmanden blandt andet har forkla ret, at en af årsagerne til, at der i Danmark er kommet mere mos på tagene, er forøget kvælstofmængde i luften. Endelig finder retten det ikke bevist, at problemerne med, at træernes rødder vokser ind på 1's grund og har kiiækket to sten langs plankeværket, primært skyldes træernes place ring og højde, idet træernes rødder har været vokset ind under plankeværket i en længere årrække uden gener, og idet 1 selv har taget noget jord af områrdet ved plankeværket, og det efter skønsmandens forkla ring ikke kan udelukkes, at det er denne jordtjernelse, der har medført, at rødderne har fundet nye veje og generne er opstået herved. Det findes ikke 1 bevist, at har gener i form af væsentlig skvgaepåvirkning fra træerne. 1 Det er for så vidt forstâeligt. at opfatter de bevislige følger af træernes placering som generende, da det medfører, at hans tagrender skal renses 1-2 gange mere end normalt, at der skal fejes mere på grunden mor nord, og at han ikke kan have vinduerne åbne i visse periode af året, men ud fra naboretlige grundsætninger findes de påberåbte gener ikke at burde ka rakteriseres som så betydelige og væsentlige, at det på nuværende tidspunkt kan medføre krav om en nedkapning af træerne i højden. Hertil bemærkes i 1 øvrigt, at ved sit køb af ejendommen må have været be kendt med i hvert fald birketræerne, deres placering, højde og geneme her Part A fra. Derfor frifindes . 1 Da har tabt sagen, skal han betale sagens omkostninger. Part A's lian skal således betale rimelige udgift til advokatbi stand med 20.000 kr. inkl. moms. Der er ved fastsættelsen lagt vægt på, at sagen er behandlet efter de almindelige civilprocesuelle regler, at sagens værdi er angivet til 0 kr., samt til sagens karakter og beskaffenhed i øvrigt. herunder at der er gennemført syn og skøn. 1 skal selv atholde omkostninger til advokat. retsalift. skonserklæring og vidneforsel. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Part A Sagsøger, 1 Part A . frifindes. , betaler inden 14 dage 20.000 kr. til sagsøgte, , i sagsomkostninger. Dommer 5TU 144L,-SU I STOl K194t.LO I MOO-103 I