UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG _________ Afsagt den
- juli 2005 Sag V-105/01 Diesel S.p.A. (advokat Robin Philip ) og Diesel Denmark ApS (advokat Robin Philip) mod Montex Holding Ltd. (advokat Johan Løje) D O M: Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS (i det følgende under ét: Diesel) er et itali-ensk, henholdsvis et dansk selskab, som siden 1978 har solgt tøj, herunder jeans, un-der ordmærket DIESEL og et figurmærke med et D, som de i bl.a. Polen og Danmark har registreret som varemærker for tøj mv. Montex Holding Ltd. (i det følgende Montex) er et irsk selskab, som siden 1988 i Irland har solgt tøj under ordmærket Diesel. Montex får bl.a. sit tøj syet og mærket med ordmærket Diesel og et figurmærke med et D i Polen. -2Under denne sag skal der navnlig tages stilling til, om Montex har krænket Diesels ret til det danske ordmærke DIESEL ved at lade tøj, som er syet og mærket med Diesel i Polen, og som er bestemt for det irske marked, indføre til Danmark med henblik på landevejstransport videre til Irland. Påstande Diesel har nedlagt påstand om, at
- Montex skal anerkende, at sagsøgerne har været berettiget til at foranledige Toldcenter Københavns afgørelser af
- august 2001 og
- september 2001 om suspension af frigivelsen af 7.824 stk. DIESEL bukser samt 1.850 stk. DIESEL mærkater, at varerne ikke må frigives til sagsøgte, at de nævnte va-rer krænker sagsøgernes varemærkeret til varemærket ”DIESEL” , henholds-vis figurmærket ”D” , og at der skal ske tilintetgørelse af de nævnte varer.
- Montex skal friholde sagsøgerne for enhver udgift til opbevaring og tilintetgørelse af de nævnte varer. Montex har nedlagt påstand om frifindelse og derudover nedlagt påstand om, at sagsøgerne tilpligtes at betale erstatning kr. 100.000 for uretmæssig tilbageholdelse af de pågældende varer. Varemærkerettigheder I EU har ingen af parterne fået ordmærket DIESEL registreret. Diesel har den
- februar 1999 EU-registreret følgende figurmærke (i det følgende: figurmærket D) for bl.a. vareklasse 25 (beklædningsgenstande): I Danmark har Diesel registreret ordmærket DIESEL og figurmærket D for bl.a. vareklasse
- -3I Irland har Montex protesteret imod, at Diesel får registreret ordmærket DIESEL og figurmærket D bl.a. for beklædningsgenstande i Irland. Sagen verserer fort-sat. Montex har selv, senest ved dom afsagt af Irlands Højesteret, fået afslag på regi-strering af ordmærket Diesel for beklædningsgenstande (vareklasse 25). I Polen har Appelretten i Wroclaw i en sag anlagt af Diesel mod Montex og Montex’ polske producent i dom af
- september 2004 fastslået, at Montex’ fremstilling af tilsvarende beklædningsgenstande som dem, der er omfattet af denne sag, hos den pågældende polske producent med henblik på markedsføring på det irske marked, krænker Diesels polske varemærkerettigheder. Montex har ansøgt om tilla-delse til at indbringe sagen for den polske Højesteret. Tilbageholdelsen af Montex’ varer ved indførslen fra Polen til Danmark Medio august 2001 blev Diesel kontaktet af Toldcenter København i anledning af, at der til Københavns Frihavn var ankommet en lastbil fra Ungarn via Polen indeholdende 7.824 stk. diverse bukser med ordmærket Diesel samt 1.850 stk. Diesel mærkater. På buksernes knapper var præget følgende figurmærke: De omhandlede produkter er ifølge tolddokument af
- august 2001 produceret i Polen af det polske selskab Masters S.A. Produkterne er bragt til Danmark af en ungarsk fragtfører via færgen fra Polen. Containeren var forseglet, da den ankom til Danmark. Forsendelsen var en såkaldt suspensionsforsendelse, der toldmæssigt betegnes T-1, hvor der fra afsendelseslandet blev stillet sikkerhed for betaling af afgifter, idet containeren blev plomberet ved udførslen fra Polen og først måtte åbnes ved ankomsten i Irland. Bestemmelsesstedet er ikke bindende for afsenderen, idet det er muligt at ændre bestemmelsessted under-vejs, jf. Kommissionens forordning nr. 2454/93 af
- juli 1993, artikel 356, stk.
- Toldcenter København havde ved en varekontrol fået mistanke om, at der var tale om vareforfalskede varer, hvorefter Diesel blev kontaktet. Diesel bekræftede, at varerne var produceret uden tilladelse fra Diesel. -4Toldcenter København suspenderede frigivelsen af de tilbageholdte Diesel varer fra den
- august til den
- september 2001 efter anmodning fra advokat Robin Philip på vegne Diesel i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 3295/94 af
- december 1997 (i det følgende: Suspensionsforordningen), artikel 7, stk.
- Montex, der har hjemsted i Irland, stod ifølge tolddokument af
- august 2001 som varemodtager af produkterne, der således var i transit i Danmark. Forklaringer Vidne har forklaret, at han er administrerende direktør i Montex, som han har været medejer af siden
- Han har været ansat i selskabet siden
- Mon-tex’ varemærke Diesel har eksisteret siden slutningen af 1970’erne, og varemærket har ingen relationer til det italienske selskab. I 1988 forsøgte Montex at få registreret varemærket Diesel, men der var allerede en ansøgning herom fra et engelsk selskab ved navn Mirage. I 1992 blev Montex bekendt med, at Mirage ikke længere ansøgte om registrering af varemærket Diesel, hvorfor Montex anmodede herom. Diesel protesterede imod ansøgningen, og i 2002 fik Montex afslag på sin anmodning, men det blev samtidig fastslået, at Montex var den første, der benyttede varemærket Diesel i Irland. Oprindeligt solgte Montex primært almindelige jeans, men i dag udbyder Montex alle slags tøj og har over 200 forhandlere i hele Irland, som har en befolkning på ca. 4 mio. Diesel forhandler primært sine produkter i Dublin og har mindre end 10 forhandlere i hele Irland. I 2004 havde Montex en omsætning på 7 mio. euro. Målgruppen er yngre mennesker i aldersgruppen 14-25 år. Diesels tøj er mere unikt og niche-præget end Montex’, der mere bærer præg af at være basic design. Montex har brugt figuren D på knapper fra omkring
- Montex får varer leveret fra Østeuropa, og han har ikke kendskab til, hvordan varerne transporteres til Irland. Det er ikke konkurrencedygtigt at få produceret tøj i Irland, og Montex får stadig produceret tøj i Østeuropa, men nu bliver tøjet ”brandet” i Irland. Produktionsomkostningerne udgør 20-22 euro pr. genstand, men varens værdi er på ca. 160 euro. De omhandlede varer kan ikke sælges nu, da de ikke længere er moderne. Montex sælger ikke varer uden for Irland. -5Parternes synspunkter Diesels advokat har gjort gældende, at vareforsendelser i transit er omfattet af beskyttelsesindholdet i varemærkedirektivets art. 5, da transit omfatter såvel import som eksport, og da bestemmelsen ikke er udtømmende, men skal forstås i bredeste forstand. Det et fastslået af EF-domstolen, at varer i transit er omfattet af suspensionsforordningen, jf. C-383/98, The Polo/Lauren Company LP mod PT. Dwidua Lang-geng Pratama International Freight Forwarders. Det ændrer ikke herved, at produk-ternes bestemmelsessted er en medlemsstat, da der også i sådanne tilfælde er fare for krænkelse af varemærkeindehaverens rettigheder, hvilket er bekræftet ved dom af
- juli 2002 afsagt af Oberlandesgericht Dresden. De varer, som sagen vedrører, var omfattet af en såkaldt ekstern forsendelsesprocedure (T1-certifikat), og det følger af suspensionsforordningens art. 1, litra a, jf. art. 4 sammenholdt med Rådets Forordning nr. 2913/92 af
- oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks artikel 84, stk. 1, litra a, at toldmyndighederne kan suspendere frigivelsen af varerne. Afgørende for, om suspensionsforordningen finder anvendelse, er, om varerne hidrører fra Fællesskabet eller ej, jf. ordet ”ikke fællesskabsvarer” i artikel 84, stk. 1, litra a i EF-toldkodeksen. Polen, som varerne blev afsendt fra, skal i denne sag betragtes som et tredjeland, da Polen ikke på tidspunktet for varernes tilbageholdelse var medlem af EU, hvorfor der lovligt kunne ske tilbageholdelse af varerne i Danmark i henhold til suspensionsforordningen. Betingelserne for Toldcenter Københavns tilbageholdelse af varerne i medfør af Suspensionsforordningens artikel 4, og suspension af frigivelsen af varerne i henhold til artikel 7 er til stede, da der er tale om varemærkeforfalskede varer. Betingelserne i suspensionsforordningens artikel 1, stk. 2, litra a, hvorefter varemærker skal være påført uden varemærkeindehaverens tilladelse, og hvor rettighederne i det land, hvor toldmyndighederne griber ind, skal være krænket, er opfyldt. Montex’ varer krænker Diesels rettigheder til varemærket DIESEL i Danmark, da Montex’ varer er forvekslelige med Diesels varer, jf. varemærkelovens §
- Endvidere krænker Montex Diesels rettigheder til figurmærket D i Danmark, jf. Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af
- december 1993 (EF-varemærkeforordningen) art. 9, da kendetegnet D, som Montex benytter på sine bukser, er klart forveksleligt med kendetegnet D, som Diesel benytter på sine bukser. Risikoen for forveksling forøges ved, at Montex samtidig anvender ordmærket Diesel. -6TEF art. 28 finder ikke direkte anvendelse i denne sag, idet de omhandlede varer ikke ved tilbageholdelsen i Danmark var i fri omsætning i en medlemsstat i henhold til TEF art. 23 og
- Associeringsaftalens art. 25, stk. 2 skal ikke gives samme rækkevidde som TEF art. 28, idet formålet med EF-traktaten er væsentlig forskellig fra formålet med en associeringsaftale med Polen. Selv om retten måtte finde, at TEF art. 28 finder anvendelse, går et transitforbud ikke videre end at beskytte det specifikke indhold af Diesels varemærkeret. Handelshindringer, der iværksættes af hensyn til beskyttelsen af ”ejendomsrettens særli-ge genstand” , og som i øvrigt er proportionale, er tilladelige i relation til TEF art. 28, under henvisning til art.
- EF-dommene C 23/99, Kommissionen mod Frankrig, og C 115/02, Administration des douanes et droits indirect mod Rioglass SA og Transremar SL, har føjet et nyt indhold til ”varemærkerettens særlige genstand” , som også består i at forhindre den videre transport af varer, som ikke er lovligt fremstillet i en anden medlemsstat, og som ikke lovligt kan markedsføres i destinationsmedlemsstaten, forudsat at varer-ne har destination i en medlemsstat. Det er herefter ikke i strid med TEF artikel 28, at de omhandlede varer fra Polen blev tilbageholdt af de danske toldmyndigheder, da varerne ikke var lovligt produceret og bragt i omsætning i et andet medlemsland. Hertil kommer, at varerne hel-ler ikke var lovligt fremstillet i oprindelseslandet Polen. Diesel har retten til vare-mærket DIESEL og tilhørende figurmærke i Polen via to internationale varemærkeregistreringer, og ved afgørelser afsagt af retten i Legnica den
- marts 2004 og retten i Wroclaw den
- september 2004 har de polske domstole fastslået, at Masters S.A. og Montex har krænket Diesels rettigheder til varemærket DIESEL i Polen. Endelig er Diesels rettigheder til figurmærket D i Irland krænket. Da der herefter må lægges til grund, at Montex har krænket Diesels varemærkerettigheder, skal varerne tilintetgøres, jf. suspensionsforordningens artikel 8 samt varemærkelovens § 44, jf. § 4, stk. 3, nr.
- Endvidere skal Montex afholde sagsøgers omkostninger forbundet med opbevaringen af de varemærkeforfalskede varer samt omkostninger til tilintetgørelse heraf. Det bestrides, at der er grundlag for at forelægge spørgsmål for EF-domstolen i medfør af TEF artikel 234, da en sådan forelæggelse ikke er nødvendig for, at retten kan træffe afgørelse i denne sag. EF-domstolen har allerede implicit taget stilling til de anførte spørgsmål i C-383/98, Polo/Lauren. -7Over for Montex’ påstand om betaling af 100.000 kr., gøres det gældende, at Montex ikke har dokumenteret at have lidt et sådant tab. Montex’ advokat har gjort gældende, at varer fra Polen siden 1994 har skullet anses som varer hidrørende fra et EU-land jf. Europa-associeringsaftalens art. 9 og
- Transporten fra Polen til Irland skal derfor anses for en transport indenfor EU, og der kan ikke foretages foranstaltninger mod varer fra Polen i højere grad end mod varer fra andre af de daværende EU-medlemslande. I Sagen C-23/99, Kommissionen mod den Franske Stat, udtalte Domstolen i præmis 43, at transitforsendelser indenfor Fællesskabet ikke er omfattet af den særli-ge genstand for den industrielle og kommercielle ejendomsret til mønstre eller mo-deller. Når domstolen udtaler, at indgreb mod transitvarer inden for EU ikke er om-fattet af varemærkerettens særlige genstand, betyder det, at en varemærkeindehaver ikke kan forhindre transport af varer mellem medlemslandene ved at påberåbe sig sin varemærkeret. Sådanne forsendelser kan alene rammes i forbindelse med markedsføring eller salg i modtagerlandet, såfremt retstilstanden i de pågældende lande tilsiger en sådan indgriben. Dette bekræftes i Rioglass dommen (C-115/02, Administration des douanes et droits indirects mod Rioglass SA, Transremar SL), hvor EF-domstolen konstaterer, at transport efter sin karakter ikke er markedsføring. Da EU-domstolen har udtalt, at indgreb mod transitforsendelser indenfor EU ikke er omfattet af varemærkerettens særlige genstand, indebærer det tillige, at det ikke er relevant at vurdere, hvorvidt Diesel kunne forhindre produktion af de om-handlede varer i Polen samt salg i Irland, da udtalelsen alene giver udtryk for, at varemærkeindehaverens ret i transitlandet ikke rækker til at forhindre den videre transport. Hvis retten finder, at det er relevant at tage stilling til, om det er lovligt at sælge varerne i Irland gøres det gældende, at Montex er i besiddelse af en gyldig varemærkeret til varemærket Diesel i Irland. Sø-og Handelsretten er i henhold til EFdomskonventionens art. 26 ff. forpligtet til at lægge uprøvet til grund, at sagsøgte har en gyldig varemærkeret i Irland til varemærket Diesel, idet den irske High Court, som er den kompetente retsinstans, allerede har taget stilling hertil. I dommen lægges det til grund, at Montex har brugt varemærket Diesel siden 1979, hvorfor Montex har brugt varemærket uden kendskab til Diesels varemærke. -8Montex har tillige en gyldig varemærkeret til figurmærket D i Irland, som er opnået gennem mangeårig brug. Diesels EF-varemærkeregistrering giver alene Die-sel eneret til at anvende den særlige figurmæssige udformning, som fremgår af Die-sels EF-varemærke. Figurmærkerne er ikke forvekslelige, og Montex’ figurmærke krænker derfor ikke Diesels figurmærke. Det bestrides, at Montex’ produktion af varer under varemærket Diesel i Polen udgør en krænkelse af Diesels rettigheder i Polen, og afgørelsen fra Polen skal ikke tillægges betydning, da den ikke er endelig. Toldmæssigt er varerne sendt som en ”T1-forsendelse” . Hvis retten lægger til grund, at Montex’ varer er sendt fra Polen som en suspensionsforsendelse, gøres det gældende, at varerne ikke udgør nogen krænkelse af Diesels danske varemærke i henhold til varemærkelovens § 4, da bestemmelsen i overensstemmelse med varemærkedirektivets art. 5, litra 3C skal fortolkes således, at varer, der passerer Dan-mark i transit som led i en suspensionsforsendelse i henhold til EF-toldkodekset, ikke kan anses for at være varer under eksport fra eller import til Danmark. Varer, der har en så flygtig tilstedeværelse på dansk territorium, er ikke omfattet af varemærkelo-vens §
- Hvis forbudet i Danmark udstrækkes til at gælde i en anden medlemsstat, hvor varerne lovligt kan sælges, vil det være i strid med EU-traktatens art. 28-30 samt immaterialrettens territorialprincip. Montex har foretaget alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at varerne når deres bestemmelsessted. Det kan ikke tillægges vægt, at der kan ske fejltagelser hos personer, der ikke er tilknyttet Montex. Der er endvidere ikke noget der tyder på, at varerne var forsøgt omdirigeret, selv om der er mulighed herfor. Varerne kan ikke anses for varemærkeforfalskede i suspensionsforordningens forstand, da de oprindeligt er produceret med henblik på lovligt salg i Irland. Til støtte for den nedlagte erstatningspåstand gøres det gældende, at tilbageholdelsen af varerne har medført et betydeligt tab for Montex, da der er tale om sæsonvarer, og da Montex ikke kan forvente at få varerne udleveret foreløbigt. Diesel har været bekendt med Montex’ rettigheder i Irland og har derfor ikke kunnet gøre krav på at få varerne tilbageholdt i Danmark. Diesel har ikke haft grund til at betviv-le, at varerne alene var tiltænkt solgt i Irland. Hvis Montex ikke får medhold i sine påstande fastholdes anmodningen om forelæggelse af spørgsmål for EF-domstolen, jf. TEF art.
- -9Sø- og Handelsrettens afgørelse Efter bevisførelsen, herunder de fremlagte fragtbreve, lægges det til grund, at de omhandlede varer er helt eller delvist produceret i Polen og sendt med lastbil via en færgerute mellem Polen og Danmark med destination Irland. Retten lægger endvidere til grund, at varerne i Polen krænker Diesels varemærkerettigheder, jf. Appelretten i Wroclaws dom af
- september
- Der er enighed mellem parterne om, at det danske toldvæsen har fulgt proceduren i suspensionsforordningen til at foretage kontrol med deraf følgende underretning til indehavere af varemærket DIESEL i Danmark, der har anlagt sag ved Sø- og Handelsretten som den kompetente myndighed med henblik på at træffe afgørelse vedrørende sagens realitet, jf. suspensionsforordningens art. 7, jf. art. 6, stk. 2, litra a, og § 4 i lov nr. 1091 af
- december 1995 om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om fastsættelse af visse foranstaltninger i forbindelse med indførsel i Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra Fællesskabet af varer, der krænker visse former for intellektuel ejendomsret. Diesel har registreret figurmærket D som EU-varemærke. Retten finder, at det figurmærke, som Montex har anvendt på buksernes knapper, ligner Diesels EUregistrerede figurmærke, og da der er vareidentitet, og der er risiko for forveksling, er Montex’ brug af figurmærket på buksernes knapper en krænkelse af Diesels rettigheder, jf. varemærkeforordningens artikel
- Ordmærket DIESEL er ikke EU-registreret. Spørgsmålet om, hvorvidt de indførte beklædningsgenstande, som toldvæsenet har kontrolleret og suspenderet frigivelsen af, er varemærkeforfalskede, må herefter afgøres efter dansk ret, jf. suspensionsforordningens artikel
- Varemærkeloven gennemfører varemærkedirektivet, som under opretholdelse af de nationale varemærkeordninger i medlemsstaterne delvis harmoniserer medlemsstaternes regler herom. Varemærkedirektivet ændrer således ikke noget ved, at retten til samme varemærke kan tilkomme forskellige personer i forskellige medlemsstater. Da retten til ordmærket DIESEL og figurmærket D i Danmark tilkommer Diesel, udgør Montex’ import, transport og oplagring af varer forsynet med disse mærker i Danmark uden samtykke fra Diesel en krænkelse af Diesels varemærkerettigheder, idet der foreligger såvel mærkeidentitet som vareidentitet samt åbenbar forvekslingsrisiko. - 10 Det kan ikke føre til nogen ændring heri, at varerne blev indført til Danmark fra Polen, hvor Montex’ produktion af varerne ligeledes indebærer en krænkelse af Diesels varemærkerettigheder, med henblik på markedsføring i Irland. Uanset Euro-paassocieringsaftalen var Polen, indtil dette land blev medlem af Fællesskabet, fort-sat et tredjeland, således at varerne i den foreliggende sag først kom ind på Fælles-skabets område ved indførslen fra Polen til Danmark, og hvor toldvæsenets kontrol således skete i forbindelse med indførsel af de pågældende varer fra et tredjeland til Danmark og dermed Fællesskabet. Beskyttelsen af varemærkerettigheder er efter EF-Domstolens praksis et af de formål, som efter TEF art. 30 kan begrunde foranstalt-ninger med tilsvarende virkning, og det er således uden betydning, at den dagælden-de Europaassocieringsaftale indeholdt regler svarende til artikel 28 og
- Retten finder, at de nævnte fællesskabsretlige regler ikke frembyder fortolkningstvivl, som kan begrunde forelæggelse for EF-Domstolen. Diesels påstande tages herefter til følge. THIKENDESFORRET Montex Holding Ltd. skal anerkende, at Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS har været berettiget til at foranledige Toldcenter Københavns afgørelser af
- august 2001 og
- september 2001 om suspension af frigivelsen af 7.824 stk. DIESEL buk-ser samt 1.850 stk. DIESEL mærkater, at varerne ikke må frigives til Montex Hol-ding Ltd., at de nævnte varer krænker Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS’ vare-mærkeret til ordmærket DIESEL og figurmærket D, og at der skal ske tilintetgørelse af de nævnte varer. Montex Holding Ltd.skal friholde Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS for enhver udgift til opbevaring og tilintetgørelse af de omhandlede varer. Montex Holding Ltd. skal inden 14 dage betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS. Michael B. Elmer Bjarne Egedal Jørgen Tandrup
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.