RETTEN I HERNING DOM afsagt den 5. januar 2023 Sag BS-2006/2022-HER Mandatar Fagligt Fælles Forbund for Sagsøger (advokat Emil Kiørboe) mod Ankestyrelsen (specialkonsulent Anden partsrepræsentant) Den

forstand den

1. januar
2. Vi vurderer, at du burde kunne stille dig til rådighed for arbejdsmarkedet, dog med skånehensyn over for fysisk belastende arbejde samt arbejde i støvede eller fugtige omgivelser. Vores vurdering af uarbejdsdygtigheden er foretaget i forhold til det arbejdsområde, som du kunne stå til rådighed for. Det betyder efter praksis, at du skal vurderes i forhold til alt passende arbejde, som du kunne vare-tage eller ville kunne varetage efter en kortere oplæring. Hvad er afgørende for sagen Du blev sygemeldt den
3. januar 2019 fra ledighed på grund af KOL. Det fremgår af sagen, at du tidligere har været sygemeldt af samme årsag i perioden
4. maj 2018 til den
5. december 2018, hvorefter du raskmeldte dig til din A-kasse. Ved vurderingen af din uarbejdsdygtighed lægger vi særligt vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af specifik helbredsat-test fra din praktiserende læge den
6. december 2018, at du i april 2018 blev behandlet for bronkitis med binyrebarkhormon og inhalationsmedi-cin. Du fik efterfølgende konstateret KOL og sat i relevant behandling, som havde hjulpet. Du oplevede dog fortsat åndenød og fik desuden smerter i knæ, ryg og ankel ved belastninger. Røntgen af dine lunger havde vist normale forhold. Din læge oplyste, at du havde skånehensyn overfor fysisk belastende arbejde samt støvede og fugtige arbejdsmiljøer, og at du kunne raskmeldes, hvis disse skånehensyn blev overholdt. Ved / 9 eventuelt vægttab og rygestop kunne skånehensynene vise sig at være mindre væsentlige. Vi er opmærksomme på oplysningerne fra 3F om, at din praktiserende læge i attest af
7. januar 2019 sygemeldte dig igen, fordi du på grundlag af en samlet vurdering af dine lidelser og disses indvirkning på arbejdsev-nen, ikke kunne stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi er også op-mærksomme på, at du udover KOL havde en gammel arbejdsskade i højre fod, som bevirkede, at du havde fået en § 56-aftale. Vi lægger dog vægt på, at det fremgår af attesten af
8. januar 2019, at sygemeldingen skete efter aftale med dig på baggrund af dine oplysninger om, at A-kassen havde vurderet, at du ikke stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi du var raskmeldt med massive skånehensyn. Vi læg-ger også vægt på, at din læge fortsat vurderede, at dine skånehensyn var i forhold til fysisk belastende arbejde samt arbejde i et fugtigt eller støvet arbejdsmiljø. Derudover lægger vi vægt på, at din uarbejdsdygtighed som ledig ikke kun skal vurderes i forhold til din tidligere beskæftigelse som tømrer eller specialarbejder, men i forhold til alt passende arbejde, som du kunne på-tage dig og stå til rådighed for. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at den bredere vurdering af din uarbejdsdygtighed kunne foretages allerede fra
9. fraværsdag, fordi du var ledig. Ved en helhedsvurdering af sagens oplysninger vurderer vi derfor, at du ikke var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand ved din sygemel-ding den
10. januar
11. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke forelå lægelig dokumentation for, at du var uarbejdsdygtig i et lettere fy-sisk arbejde, der tog hensyn til dine skånebehov. …” Ankestyrelsen fremkom desuden med følgende bemærkninger til klagen: ”… Bemærkninger til klagen 3F har på dine vegne oplyst, at A-kassen ikke er i stand til at lave en posi-tiv rådighedsvurdering af dig på fuld tid på grund af dine skånehensyn i forhold til fysisk belastende arbejde samt arbejde i støvede og fugtige arbejdsmiljøer. 3F har derudover oplyst, at det er 3Fs opfattelse, at du må være berettiget til et jobafklaringsforløb samt hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. / 10 Vi bemærker, at man ikke har ret til at blive visteret til et jobafklaringsforløb, hvis man ikke vurderes at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Vi bemærker også, at det forhold, at du af din A-kasse er blevet vurderet til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet ikke i sig selv medfø-rer, at du er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Kommunen har pligt til at foretage en selvstændig vurdering af uarbejdsdygtigheden efter sygedagpengeloven. Vurderingen er dermed ikke nødvendigvis den samme som a-kassens rådighedsvurdering. Vi henviser derudover til begrundelsen for afgørelsen. …” Den
12. oktober 2019 klagede fagforeningen på vegne af Sagsøger over afgørelsen af
13. september 2019 om manglende dagpengeret som følge af mang-lende rådighed for arbejdsmarkedet. Der henvistes heri til, at Sagsøger inden-for 17 dage havde fået 2 afgørelser, som fuldstændig modsagde hinanden, idet han både var ”for rask til at være syg” og ”for syg til at være rask” . Den
14. juni 2020 fastholdt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelsen og videresendte klagen til Ankestyrelsen. Den
15. juli 2020 anmodede fagforeningen på Sagsøgers vegne om, at klagen blev hastebehandlet og behandlet sammen med den tidligere sag om afslag på jobafklaringsforløb. Den
16. juli 2020 meddelte Ankestyrelsen, at det var op til det konkrete fagkon-tor at tage stilling til, om der var grundlag for at genoptage den afsluttede sag, og anmodningen om hastebehandling blev afslået. Den
17. september 2020 stadfæstede Ankestyrelsen afgørelsen om, at Sagsøger ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke havde ret til dag-penge fra den
18. februar
19. Begrundelsen for afgørelsen var følgende: ” Begrundelsen for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, som der kræves ifølge reglerne. Du har derfor ikke ret til dagpenge fra den
20. februar
21. Du kan få ret til dagpenge igen, når du opfylder et arbejdskrav, som det fremgår af reglerne. / 11 Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at du efter din raskmelding den
22. december 2018 har sygemeldt dig på ny den
23. januar
24. Vi lægger også vægt på, at din læge i lægeattest af
25. december 2018 har oplyst, at du lider af KOL og oplever åndenød, når du skal gå op ad fx en lille bakke, samt at både dit tobaksforbrug og overvægt forværrer problemerne med åndenød, samt dine smerter i ryg, knæ og ankel ved belast-ning. Din læge har desuden oplyst, at du på grund af dit helbred har behov for skånehensyn i form af arbejde, der ikke er fysisk belastende og ikke udfø-res i et støvet eller fugtigt arbejdsmiljø. Vi lægger desuden vægt på, at du ved samtale med jobcenteret den
26. december 2018 og ved en samtale med a-kassen den
27. februar 2019 har oplyst, at du på grund af skånebehovene ikke kan pege på job, som du kan søge/varetage. Det er indgået i vores vurdering, at du har erhvervserfaring som tømrer samt som specialarbejder inden for træ- og vindmølleindustrien, hvor der kun i begrænset omfang vil være stillinger, som du på grund af dine skå-nehensyn, kan varetage. Vi bemærker i forbindelse hermed, at du, som ovenfor nævnt, ikke selv har været i stand til at pege på hvilke typer af fuldtidsarbejde, som du vil være i stand til at varetage. Det er på grundlag heraf udvalgets opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at du på trods af din KOL og dine øvrige helbredsmæssige problemer vil kunne varetage et fuldtidsarbejde på almindelige lønog ansættelsesvilkår inden for et tilstrækkeligt stort fagligt område. Det forhold, at du har fået afslag på din ansøgning om sygedagpenge fra kommunen, kan ikke føre til et andet resultat. Vi begrunder det med, at kommunens vurdering af din ret til sygedag-penge sker ud fra reglerne i lov om sygedagpenge, hvorimod vurderingen af din rådighed for arbejdsmarkedet og din ret til arbejdsløshedsdagpenge sker ud fra reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring. / 12 Det er ikke sådan, at når du får afslag på sygedagpenge, så vil du have ret til arbejdsløshedsdagpenge, da der er tale om to forskellige regelsæt og dermed to forskellige vurderinger og krav, der skal opfyldes. …” Forklaringer Sagsøger har forklaret, at han blev uddannet som tømrer i 1994, og at han har arbejdet som tømrer indtil
28. Han har i denne periode dog også arbejdet med glasfiber i vindmølleindustrien. I 2009 fik han en arbejdsskade, idet han brækkede sin ankel to steder i forbin-delse med, at han var ved at lægge tag. Han var derefter sygemeldt og blev ope-reret flere gange i anklen. Fra 2009 til 2012 gik han til genoptræning ind imellem operationerne. I 2012 begyndte han at læse til bygningskonstruktør med revalideringsydelse, men det måtte han opgive, da han ikke kunne finde ud af edb’en. Han kom ikke tilbage til arbejdet som tømrer. Hans problemer med knæ og ryg kan godt være en følge af arbejdsskaden. Hans problemer går ud på, at hans fod hæver op, når han går, og når han bela-ster den for meget. Han har smerter i foden, der er øm hele tiden. Han får ikke medicin bortset fra, at han tager Pamol hver dag. Det har han taget for ankels-merterne hele tiden. Hans knæproblemer kommer af, at han går skævt på grund af foden. Han har ind imellem rygsmerter, hvis han for eksempel løfter noget, og så giver det et jag. Han var i gang med uddannelsen til bygningskonstruktør i et års tid. Da han stoppede, tog han lastbilkørekort og kran- og anhængerkørekort. I 2016 eller 2017 fik han arbejde hos Virksomhed 1 i By 2, hvor de laver terrassebrædder og træbeklædning. Han stod og skar træ op. Det var nogle gange hårdt, når han skulle stable de lange brædder. Han fik tilkendt en § 56, hvilket betød, at han for eksempel fik en stol og nogle måtter at stå på, som skulle afla-ste ham. Han havde beskæftigelse alt efter, hvor meget produktion de havde. Han blev fyret ind imellem, når de ikke havde så meget at lave. I 2018 fik han KOL, så han måtte ringe og sige, at han ikke kunne starte som planlagt igen. Han var på sygedagpenge fra maj
29. Han var ikke i et afklarende forløb. Han var til samtale hver tredje måned, men han var ikke i praktik eller andet til afklaring af hans situation. Han blev raskmeldt den
30. december
31. Han var indforstået med at melde sig ledig. Det var lægen og ham selv, der vurderede det. Han ville gerne have arbejde, hvis han kunne få skånehensyn. Det var ham selv, der meldte sig rask. / 13 De snakkede om, at han nok ikke kunne arbejde med træ, selvom han gerne ville, men at han kunne søge arbejde som chauffør eller pædagog. Om sin samtale på jobcenteret den
32. december 2018, har han forklaret, at han ikke husker, hvornår han har sagt det ene og det andet, men på et tidspunkt snakkede de om, at han kunne arbejde som pædagog med unge mennesker. Han prøvede at se, om der var nogle stillingsopslag, men der var ikke rigtigt noget. Han ved ikke, om han kunne arbejde på fuld tid som chauffør eller pædagogmedhjælper. Han fik ikke søgt nogen stillinger. Han husker noget af samtalen med lægen om en ny sygemelding. De snakkede ikke om, hvad han kunne. Det var der ingen af dem, der vidste. Han kunne ikke holde til kontorarbejde på grund af sin ryg. Han søgte kontanthjælp, men fik afslag, da han ejede for meget. Han havde fået arbejdsskadeerstatning og ejer to huse. Han var i et forløb med sundhedscente-ret om rygestop og var en enkelt gang i jobcenteret. Han fik en enkelt henven-delse om, at han kunne få et job i et byggemarked, men så ringede de og sagde, at han ikke skulle have det alligevel, fordi han havde fået afslag på at få kon-tanthjælp. Kommunen har ikke efterfølgende hjulpet ham med at få job. Han startede i arbejde på fuld tid i januar 2022 hos Virksomhed 2, hvor han kører te-leskoplæsser. Det er ikke hårdt fysisk arbejde. Der bliver taget særlige hensyn til ham. Han har fået jobbet gennem en kammerat og kender formanden. Det er nok derfor, han har kunnet opnå særlige hensyn. Det er de samme skånehen-syn, han har behov for i dag, som han havde brug for efter sin raskmelding i de-cember
33. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”… ANBRINGENDER Det gøres overordnet gældende, at Ankestyrelsens afgørelse af
34. oktober 2019 (bilag 8), hvor Ankestyrelsen stadfæstede Kommunes afgørelse om, at Sagsøger ikke havde ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, fordi han ikke var uarbejdsdygtig, men kunne påtage sig et ordinært fuldtidsarbejde med skånehensyn, og Ankestyrelsens afgørelse af
35. september 2020 (bilag 16), hvor Ankestyrelsen fandt, at Sagsøger ikke var berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, da han på grund af sine helbredsforhold ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, ikke begge kan være gyldige. / 14 Ankestyrelsen foretager i de to endelige afgørelser i sagen en bevisvurde-ring af de samme helbredsoplysninger, men kommer frem til to forskellige resultater, henholdsvis at Sagsøger på trods af sine helbredsforhold kunne stille sig til rådighed for et ordinært fuldtidsarbejde, henholdsvis at Sagsøger på grund af sine helbredsforhold ikke kunne stille sig til rå-dighed for fuldtidsarbejde på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Det gøres gældende, at den samme myndighed ikke gyldigt kan foretage to modsatrettede bevisvurderinger af de samme faktuelle forhold, og at begge Ankestyrelsens afgørelser i sagen således ikke kan være gyldige. Det gøres endvidere gældende, at afgørelserne lider af væsentlige retlige mangler, idet de er baseret på en retsvildfarelse, jf. yderligere nedenfor. Beskæftigelsesindsatslovens og sygedagpengelovens regler om jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse Efter § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har en sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter § 7 i sygedagpengeloven, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved ophør af sygedagpengene. Tilsvarende gælder for personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. § 24 a i sygedagpengeloven. Ved vurderingen af uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom, anvendelses således sygedagpengelovens betingelser om uarbejdsdygtighed i § 7, jf. bl.a. Ankestyrelsens principafgørelse 91-15, hvilket der er enighed mellem parterne om. Der er ligeledes enighed mellem parterne om, at vurderingen af, om Sagsøger var uarbejdsdygtig i januar og februar 2019, skal ske efter reglerne i sygedagpengelovens § 7, stk. 1 og § 7, stk. 4, da han var ledig. Det følger heraf, at afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig efter sygedagpengeloven sker på grundlag af en samlet vurdering af syg-dommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne, jf. § 7, stk. 1, og at denne vurdering skal ske i forhold til det arbejdsområde, som den ledige står til rådighed for, jf. § 7, stk.
36. Vedrørende ”sygdom” og ”arbejdsevne” i sygedagpengeloven / 15 Det er almindelig antaget, at der i sygedagpengelovens § 7, stk. 1, er tale om et bredt sygdomsbegreb med udgangspunkt i en medicinsk forståelse -modsat bl.a. sociale forhold som eksempelvis skilsmisse e.l., jf. eksempel-vis John Klausen, Trine Schultz og Nina von Hielmcrone, Socialret – For-sørgelse og beskæftigelse,
37. udgave 2020, s. 116-117 og John Klausen, Sygedagpengeloven med kommentarer,
38. udgave 2021, s.
39. Det gøres gældende, at alle de helbredsmæssige forhold beskrevet i sagens lægelige akter udgør “sygdom” i sygedagpengelovens forstand. Det indebærer, at Sagsøgers sygdom i relation til sygedagpengelovens § 7, stk. 1, skal forstås som Sagsøgers samlede helbredssituation i primo 2019, altså KOL og deraf følgende åndenød, samt smerter i knæ, ryg og ankel som følge af arbejdsskaden. Sagsøger havde ikke øvrige arbejdshindrende forhold, ligesom Ankestyrelsen heller ikke peget på sådanne, hvorfor det gøres gældende, at ret-ten kan lægge til grund, at det alene var Sagsøgers helbredsmæssige forhold – og dermed ”sygdom” i sygedagpengelovens forstand – der ud-gjorde en begrænsning for hans mulighed for at påtage sig arbejde. Det følger som nævnt af sygedagpengelovens § 7, stk. 1, at vurderingen af ”uarbejdsdygtighed” sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdom-men og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Ved ”arbejdsevne” forstås ifølge forarbejderne til førtidspensionsreformen fra 2003, hvor arbejdsevnebegrebet blev indført: ”En persons evne til at kunne opfylde de krav, der stilles for at kunne opfylde forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet med henblik på at opnå en indtægt til selvforsørgelse” , jf. L 137 2000-01, alm. bemærkninger pkt. 4.
40. Videre fremgår af lovforarbejderne, at ”[a]rbejdsevnebegrebet er således defineret i forhold til det aktuelle arbejdsmarked, og de krav der stilles som forudsætning for at kunne varetage konkrete arbejdsfunktioner. Der-med er ”arbejdsevne” et dynamisk begreb, som forandres i takt med, at kravene til at kunne udføre konkret specificerede arbejdsopgaver ændrer sig – men også i takt med at selve arbejdsopgaverne ændrer sig fx på grund af den teknologiske udvikling.” , jf. L 137 2000-01, alm. bemærknin-ger pkt. 4.
41. Det vil sige, at når kommunen og Ankestyrelsen skal vurdere, om den sygemeldte er uarbejdsdygtig, skal det vurderes, om borgeren – trods de helbredsmæssige forhold (sygdommen) – har en arbejdsevne, der kan op- / 16 fylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre konkret specificerede arbejdsopgaver i konkrete stillinger, som faktisk findes i rimeligt omfang på det ordinære arbejdsmarked, jf. eksempelvis John Klausen, Sygedagpengelovens uarbejdsdygtighedsbegreb, Juristen nr. 4, 2016, s. 146-
42. Vurdering af uarbejdsdygtighed og rådighed Det følger af § 7, stk. 4, at vurderingen af uarbejdsdygtighed for ledige skal ske i forhold til det arbejdsområde, som den sygemeldte står til rådig-hed for. Der er tale om en bred rådighedsvurdering, hvor den pågældende skal vurderes i forhold til alt rimeligt ordinært fuldtidsarbejde, som den pågældende rent faktisk kan bestride, herunder arbejde som den pågældende vil kunne bestride efter en kortere oplæring. I denne vurdering indgår både de helbredsmæssige forhold og personens uddannelse, arbejdserfaring, evner og kvalifikationer i øvrigt (personens evne til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at opnå selvforsørgelse). Den brede vurdering efter § 7, stk. 4, står i modsætning til vurderingen ef-ter eksempelvis § 7, stk. 3, hvor vurderingen som udgangspunkt kun skal foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen og – efter 3 måneder – på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, altså en ”smallere” rådighedsvurdering” . En ledig sygemeldt borger kan først anses for arbejdsdygtig, når den pågældende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vil-kår på fuld tid, da en ledig sygedagpengemodtager ikke kan genoptage ar-bejdet delvist, jf. forudsætningsvist sygedagpengelovens § 53, stk. 2, nr.
43. Det følger ligeledes af fast administrativ praksis, at en sygemeldt borger kan først anses som arbejdsdygtig (raskmeldes), når den pågældende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang, jf. bl.a. Ankestyrelsens principafgørelser 32-15 og 82-
44. Den fultidssygemeldte kan således ikke raskmeldes til deltidsarbejde. Ved rådighed efter sygedagpengelovens § 7, stk. 4, forstås således rådig-hed for ethvert ordinært fuldtidsarbejde – dvs. alt rimeligt arbejde, som den pågældende kan varetage eller vil kunne varetage efter en kortere op-læring. / 17 Arbejdsløshedsforsikringsloven Retten til arbejdsløshedsdagpenge forudsætter medlemskab af en aner-kendt arbejdsløshedskasse, hvorved forstås en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk i til-fælde af ledighed, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 30 og
45. Arbejdsløshedsforsikringslovens fastlægger således rammerne og kravene for at modtage en sikringsydelse ved medlemmernes ledighed og formålet er at kompensere for den tabte arbejdsfortjeneste ved ledighed. Det følger af lov om arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarke-det. Af § 62, stk. 2, nr. 1, fremgår, at der ikke må udbetales dagpenge til et medlem, som er syg eller ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, dog således at der udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk.
46. Af § 3 i den dagældende bekendtgørelse nr. 808 af
47. juni 2017 om rådighed (som ændret ved bekendtgørelse nr. 460 af
48. maj 2018) fremgår, at et ledigt medlem kun kan få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet og af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, fremgår, at medlem-met skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter en henvisning til arbejde. Af den dagældende vejledning nr. 9399 af
49. april 2017 om bekendtgø-relse om rådighed, fremgår til bekendtgørelsens § 7, at et medlems syg-dom eller handicap ikke automatisk betyder, at medlemmet ikke står til rådighed, men at der dog skal være arbejde, som medlemmet har vilje, evne og kræfter til at klare. Af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, fremgår bl.a., at et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område, og af § 8, stk. 2, fremgår, at rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage, samt at arbejdet også er rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, når medlemmet får tilbudt den for-nødne oplæring. Af den dagældende vejledning nr. 9399 af
50. april 2017 om bekendtgø-relse om rådighed, fremgår til bekendtgørelsens § 8, at der i kravet om, at et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde, ligger, at der ikke må være faktiske eller retlige hindringer for at kunne overtage arbejde. / 18 Af bekendtgørelsens § 35, fremgår, at A-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmar-kedet. Om uarbejdsdygtighed og rådighed efter reglerne i sygedagpengeloven og arbejdsløshedsforsikringsloven Det gøres gældende, at rådighedsvurderingen efter arbejdsløshedsforsikringsloven og rådigheds- og uarbejdsdygtighedsvurderingen efter sygedagpengelovens § 7, stk. 1, og stk. 4, er komplementære, når det alene er borgerens helbredsforhold, der hindrer rådighed. Ankestyrelsen gør gældende, at sygedagpengeloven og arbejdsløshedsforsikringsloven er to forskellige regelsæt, og at det ikke er de samme hen-syn, der ligger til grund for vurderingen af rådighed i ved uarbejdsdygtig-hed efter sygedagpengeloven og rådighed efter arbejdsløshedsforsikrings-loven. Det gøres gældende, at det grundlæggende formål i begge regelsæt er at kompensere for tab af arbejdsindtægt, men i to forskellige situationer, henholdsvis når tabet af arbejdsindtægt skyldes sygdom, henholdsvis når ta-bet af arbejdsindtægt skyldes ledighed. Det bestrides ikke, at der er tale om to forskellige regelsæt, og at der mange situationer, hvor kravene i sygedagpengeloven og arbejdsløshedsforsikringsloven ikke er de samme. Det gøres således ikke gældende, at en sygemeldt ledig borger automatisk har ret til arbejdsløshedsdagpenge, såfremt kommunen og Ankestyrelsen ikke længere finder, at borgeren er uarbejdsdygtig efter sygedagpenge-loven. Der kan således være faktiske eller retlige forhold der forhindrer, at den pågældende borger står til rådighed for arbejdsmarkedet, som ikke er omfattet af sygedagpengelovens uarbejdsdygtighedsbegreb. Det kan eksempelvis være sociale forhold eller lignende, der ikke er omfattet af sygedagpengelovens betingelse om uarbejdsdygtighed på grund af egen syg-dom. Det gøres imidlertid gældende, at rådighedsvurderingen efter arbejdsløshedsdagpengereglerne og rådigheds- og uarbejdsdygtighedsvurderingen efter sygedagpengelovens § 7, stk. 1, og stk. 4, er komplementære, når det alene er borgerens helbredsforhold, der hindrer rådighed, og der således ikke er andre faktiske eller retlige forhold, der hindrer rådighed. / 19 Der er intet grundlag for at antage, at vurderingen af, om ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, er forskellig efter henholdsvis sygedagpengeloven og arbejdsløshedsforsikringsloven. Som det fremgår af ovenstående, skal rådighedskravet efter begge regel-sæt forstås, som rådighed for alt passende ordinært fuldtidsarbejde, her-under fuldtidsarbejde der kan varetages efter kortere oplæring. Der er så-ledes ikke forskel på det arbejdsmarked, som der vurderes rådighed i for-hold til efter de to regelsæt. Der er intet grundlag for at antage, at ”rådighed” i henholdsvis sygedagpengeloven og i arbejdsløshedsforsikringsloven, skal tillægges forskellige betydning efter de to regelsæt, eller at det ikke i de to regelsæt er de samme hensyn, der ligger til grund for vurderingen af, om man er for syg til at varetage et fuldtidsarbejde eller ej. Det følger af forarbejderne til sygedagpengeloven, at der i langt de fleste tilfælde er overensstemmelse mellem vurderingen af uarbejdsdygtighedsbegrebet i sygedagpengelovens § 7 og rådighedsbegrebet i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. Folketinget 2013-14, Lovforslag L 194, endeligt svar på spørgsmål
51. Det følger ligeledes af den juridiske litteratur, at rådighedsvurderingen ef-ter arbejdsløshedsdagpengereglerne og rådigheds- og uarbejdsdygtighedsvurderingen efter sygedagpengelovens § 7, stk. 1, og stk. 4, er komplementære, når det alene er borgerens helbredsforhold, der hindrer rådighed, jf. John Klausen, Sygedagpengelovens uarbejdsdygtighedsbegreb, Juristen nr. 4, 2016, s. 143-144 og John Klausen, Sygedagpengeloven med kommentarer, 2021, s. 117-
52. Der er således heller ikke i forarbejderne eller i den juridiske litteratur no-get til støtte for Ankestyrelsens anbringende om, at det er to forskellige rådighedsvurderinger, der skal foretages i en situation som denne. Sammenhængen mellem de to regelsæt fremgår endvidere tydeligt af blandt andet udmålingsreglerne i sygedagpengelovens kapitel
53. Det fremgår eksempelvis af sygedagpengelovens § 53, stk. 1, nr. 2 at arbejdsløshedsdagpengemodtagere, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, har ret til fulde sygedagpenge. Ugyldigheden af Ankestyrelsens afgørelser I Sagsøgers tilfælde var det som anført alene hans helbredsmæssige for-hold, der medførte begrænsninger i hans mulighed for at kunne arbejde. / 20 Problemstillingen i Sagsøgers tilfælde er således, at han på grund af sine helbredsforhold har begrænsninger i sin arbejdsevne. Det bevirker en begrænsning i forhold til, hvor stor en del af arbejdsmarkedet han kan stå til rådighed for på fuld tid, og om han står til rådighed i et omfang, der berettiger ham til arbejdsløshedsdagpenge eller til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Der er som anført intet grundlag for at antage, at der i rådighedsvurderin-gen på baggrund af den lediges sygdom skulle være ”et hul” mellem arbejdsløshedsforsikringsloven og sygedagpengeloven, således at man kan være for rask til sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og for syg til arbejdsløshedsdagpenge. Da der ikke er andre arbejdshindrende forhold i Sagsøgers situation end hans helbredsforhold, og da vurderingen af rådighed efter arbejdsløshedsforsikringsloven og uarbejdsdygtighed for ledige efter sygedagpengeloven er komplementære, må Sagsøger enten opfylde betingelserne for jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse eller for arbejdsløshedsdag-penge. Når Ankestyrelsen i de to afgørelser både kommer frem til, at Sagsøger ikke var uarbejdsdygtig, men kunne stå til rådighed for ordinært fuldtids-arbejde, og samtidig, at han på grund af sine helbredsforhold ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, beror dette både på en retsvildfarelse i for-hold til samspillet mellem sygedagpenge- og arbejdsløshedsforsikringslo-ven og på modsatrettede bevisvurderinger af de samme faktuelle forhold. Ankestyrelsen anfører, at det må bero på en vildfarelse hos sagsøgeren, når det gøres gældende, at Ankestyrelsens afgørelser alene er foretaget på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger i sagerne, og at derved er tale om modsatrettede bevisvurderinger af de samme faktuelle forhold. Ankestyrelsen henviser til, at Ankestyrelsen ligeledes i sin afgørelse af
54. september 2020 om stadfæstelse af afslag på arbejdsløshedsdagpenge, har lagt vægt på, at Sagsøger ikke selv har kunne pege på jobs, som han kunne søge eller på fuldtidsarbejde, som han ville kunne overtage med dags varsel, at han selv har oplyst at kunne arbejde 37 timer om ugen og efter samråd med lægen igen sygemeldte sig den
55. januar
56. På den baggrund anfører Ankestyrelsen, at styrelsen ikke alene har lagt vægt på de helbredsmæssige forhold, men også på hans egne oplysninger. / 21 Sagsøgers egne oplysninger til sagen vedrører imidlertid netop hans helbredsmæssige forhold og den usikkerhed de helbredsmæssige forhold skaber i forhold til, om han kan varetage et fuldtidsarbejde eller ej. Der er således ikke tale om faktiske forhold, som ikke relaterer sig til de helbredsmæssige forhold og muligheden for at varetage et fuldtidsarbejde. Det gøres derfor gældende, at der i de to afgørelser er tale om to modsatrettede bevisvurderinger i forhold til det samme faktiske grundlag og spørgsmål, nemlig om Sagsøger på baggrund af sine helbredsmæssige forhold kunne stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Det gøres endvidere til støtte for den principale påstand gældende, at Ankestyrelsens afgørelse af
57. oktober 2019 (bilag 8) og Ankestyrelsens afgørelse af
58. september 2020 (bilag 16) er baseret på en retsvildfarelse, idet det i begge afgørelser forudsættes, at rådighedsvurderingen efter arbejdsløshedsforsikringsloven og rådigheds- og uarbejdsdygtighedsvurderingen efter sygedagpengelovens § 7, stk. 1, og stk. 4, ikke er komplementære, når det alene er borgerens helbredsforhold, der hindrer rådighed. Det gøres således gældende, at Ankestyrelsens afgørelse af
59. oktober 2019 (bilag 8) og Ankestyrelsens afgørelse af
60. september 2020 (bilag 16) er baseret på en retsvildfarelse og på to modsatrettede bevisvurderinger af de samme helbredsoplysninger, og at begge afgørelser ikke kan være gyldige. Afgørelserne er således baseret på to modsatrettede bevisvurderinger af de samme faktiske forhold, ligesom begge afgørelser lider af væsentlige retlige mangler og må tilsidesættes som ugyldige. Hvis retten ikke finder, at begge Ankestyrelsens afgørelser kan tilsidesæt-tes som ugyldige, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gæl-dende, at Ankestyrelsens afgørelse af
61. oktober 2019 om afslag på jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse var baseret på en forkert bevisvurdering, da Sagsøger fortsat var uarbejdsdygtig. På den baggrund må afgørelsen tilsidesættes som ugyldig, hvorfor Sagsøger var berettiget til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Hvis retten ikke finder, at begge Ankestyrelsens afgørelser kan tilsidesæt-tes som ugyldige og heller ikke finder, at Ankestyrelsens afgørelse af
62. oktober 2019 om afslag på jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse var ugyldig, gøres det til støtte for den mere subsidiære påstand gæl-dende, at Ankestyrelsens afgørelse af
63. september 2020 var forkert som følge af, at Sagsøger stod til rådighed for arbejdsmarkedet. På den bag-grund må afgørelsen tilsidesættes som ugyldig, hvorfor Sagsøger fortsat var berettiget til dagpenge efter den
64. februar
65. / 22 Til støtte for den mest subsidiære påstand, gøres gældende, at begge afgørelser ikke kan opretholdes som gyldige, og at retten skal hjemvise sagen til fornyet behandling i Ankestyrelsen med henblik på, at Ankestyrelsen vurderer, hvilken af de to afgørelser, der kan opretholdes som gyldig, og hvilken der må ophæves som ugyldig. Prøvelse af Ankestyrelsens afgørelser Ankestyrelsen gør gældende, at det følger af fast retspraksis, at sagsøgeren skal godtgøre, at der foreligger et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse i sagen og henviser i den forbindelse til bl.a. U.2000.645H, U.2001.768H og U.2007.358H. Ankestyrelsen anfører, at det af U.2000.645H fremgår, at det ved prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse skal tages i betragtning, at de administrative myndigheder gennem behandling af et stort antal sager har en særlig erfaring i at foretage de pågældende bevisvurderinger, hvorved der må fore-ligge et sikkert grundlag, for at domstolene kan tilsidesætte en administra-tiv afgørelse om førtidspension og om sygedagpengeforlængelse (U.2007.358H). Det bemærkes, at Højesteret i dommen U.2000.645H først og fremmest fastslog, at domstolenes prøvelse af Ankestyrelsens afgørelser om tilkendelse af førtidspension tillige omfatter de administrative myndigheders bedømmelse af, om betingelserne herfor er opfyldt, selv om denne bedømmelse til dels beror på bevisvurderinger af skønsmæssig karakter. Højeste-ret tilsidesatte derved Ankestyrelsens anbringende om, at skønnet over, om betingelserne for førtidspension var opfyldt, i sidste ende skulle udø-ves af Ankestyrelsen, og at skønnet alene kunne tilsidesættes af retten, så-fremt det var godtgjort, at Ankestyrelsens afgørelse var åbenbart urimelig, ulovmedholdig eller beroede på et urigtig faktisk grundlag. I dommen fandt Højesteret endvidere – på baggrund de lægelige akter og det i øvrigt foreliggende i sagen – at der var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om afslag på førtidspension. Tilsvarende tilsidesatte Højesteret i dommen U.2001.768H Ankestyrelsens afgørelse om tilkendelse af almindelig førtidspension, idet Højesteret fandt, at sagsøger havde ret til mellemste førtidspension. Retspraksis viser således også, at domstolene rent faktisk foretager en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelser, herunder af Ankestyrelsens bevisvurderinger af skønsmæssig karakter, dog således, at det ved prøvelsen af Ankestyrelsens skønsmæssige bevisvurderinger må tages i betragtning, at / 23 de administrative myndigheder gennem behandling af et stort antal sager har en særlig erfaring i at foretage de pågældende bevisvurderinger. Det bemærkes endvidere, at praksis vedrørende en tilbageholdende prø-velse af Ankestyrelsens bevisvurderinger af skønsmæssig karakter, ikke vedrører domstolenes prøvelse af sagens faktiske og retlige spørgsmål. Domstolene foretager således en fuld prøvelse af de faktiske forhold, som er lagt til grund ved myndighedens afgørelse, hvilket Højesterets dom i U.2000.645H tillige viser. Domstolene prøver også i førtidspensions- og sygedagpengeforlængelsessager i fuldt omfang de retlige spørgsmål. De administrative myndigheder er naturligvis ikke bedre stillet til – eller har mere erfaring i – at tage stil-ling til retlige spørgsmål end domstolene er det. Det centrale retlige spørgsmål i denne sag – og sagens grundlæggende tvist – er, om rådighedsvurderingen efter arbejdsløshedsdagpengereglerne og rådigheds- og uarbejdsdygtighedsvurderingen efter sygedagpenge-

§ 7, stk.

1, og stk. 4, er komplementære, når det alene er borgerens helbredsforhold (sygdom), der hindrer rådighed, og der således ikke er andre faktiske eller retlige forhold, der hindrer rådighed. Afgørelsen af dette spørgsmål er et retligt spørgsmål, der efter fast praksis prøves fuldt ud af domstolene.” Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført: ”… Anbringender Ankestyrelsen gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af

1. oktober 2019 (bilag 8), hvorved Ankestyrelsen fandt, at Sagsøger ikke var berettiget til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved sygemeldingen fra den
2. januar 2019, og der heller ikke er grundlag for at tilsidesætte Anke-styrelsens afgørelse af
3. september 2020 (bilag 16), hvorved Ankestyrel-sen fandt, at Sagsøger ikke var berettiget til dagpenge fra den
4. februar
5. Ankestyrelsen gør gældende, at der med Ankestyrelsens afgørelse af
6. oktober 2019 (bilag 8) og Ankestyrelsens afgørelse af
7. september 2020 (bilag 16) er tale om to gyldige afgørelser efter to forskellige regelsæt. / 24 Det fremgår af sygedagpengelovens § 1, at formålet med sygedagpengeloven er at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, og at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Formålet med arbejdsløshedsforsikringsloven er ved ledighed at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der skyldes mangel på arbejde. Dette fremgår af de generelle bemærkninger til lovforslaget til 1970-loven og den vedtagne lov nr. 114 af
8. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Arbejdsløshedskasserne, som er private foreninger, udbetaler arbejdsløshedsdagpenge til ledige personer, som har valgt at forsikre sig økonomisk mod ledighed, og derfor har meldt sig ind i en a-kasse. Det er således ikke de samme hensyn, der ligger til grund for vurderingen af, om en person kan anses for at være uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens regler, og vurderingen af om en person står til rådighed for arbejdsmarkedet efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og bekendtgø-relse om rådighed. Der er forskelle i den vurdering, der skal foretages efter de to regelsæt. Formålet med rådighedsreglerne er at sikre, at et ledigt medlem af en a-kasse kun kan få ydelser fra a-kassen, hvis medlemmet reelt står til rådig-hed for det danske arbejdsmarked, jf. § 3, i bekendtgørelse om rådighed. Rådighedskravet indebærer en passiv og en aktiv rådighedsforpligtelse. Dels skal det ledige medlem kunne overtage arbejde, som formidles af job-centret, a-kassen eller anden aktør, dels skal det ledige medlem selv være aktivt arbejdssøgende. Ankestyrelsens afgørelse af
9. oktober 2019 Til støtte for påstanden om frifindelse gør Ankestyrelsen gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af
10. oktober
11. Ankestyrelsen har gennem behandling af et stort antal sager en særlig erfaring i at vurdere, hvorvidt betingelserne for jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse er opfyldt, herunder at foretage de nødvendige bevisvurderinger af skønsmæssig karakter. / 25 Det følger derfor også af fast højesteretspraksis, at der skal foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte den helhedsvurdering, som Ankestyrelsen foretager, jf. eksempelvis UfR 2019.565H og UfR 2007.358H. Det er Sagsøger, som har bevisbyrden for, at der fore-ligger et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelser. Denne bevisbyrde har Sagsøger ikke løftet. Ankestyrelsen har med rette vurderet, at Sagsøger ikke var berettiget til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved sygemeldingen fra den
12. januar 2019, da Sagsøger ikke opfyldte den grundlæggende betingelse om, at Sagsøger var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Efter sygedagpengelovens § 7, stk. 4, skal vurderingen af uarbejdsdygtig-hed for Sagsøger ske i forhold til det arbejdsområde, som Sagsøger står til rådighed for. Det betyder efter praksis på området, at Sagsøger skal vurderes i for-hold til de arbejdsområder, som han er uddannet til. Sagsøger skal ligeledes vurderes i forhold til funktioner, som han ikke er uddannet til, men som han har erfaring inden for. Endelig skal Sagsøger også vurderes i forhold til øvrige funktioner, som han ville kunne varetage efter en kortere oplæring, herunder også ufaglært ar-bejde. Uarbejdsdygtigheden for Sagsøger skal derfor ikke alene vurderes i forhold til hidtidige arbejdsområder, som tømrer og spe-cialarbejder men i forhold til hele arbejdsmarkedet. Selvom uarbejdsdygtigheden for Sagsøger skal vur-deres i forhold til det samlede arbejdsmarked, er det ikke et krav for vur-deringen af uarbejdsdygtigheden i sygedagpengelovens forstand, at Sagsøger vil kunne stå til rådighed bredt for det samlede arbejdsmarked. Såfremt Sagsøger vil kunne stå til rå-dighed for et mere begrænset område inden for arbejdsmarkedet, og der er en realistisk mulighed for, at han vil kunne påtage sig et arbejde, vil Sagsøger ikke være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Vurderingen af om Sagsøger var uarbejdsdygtig i sy-gedagpengelovens forstand er en socialfaglig vurdering, som Kommune foretog på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen, og sygdommens indvirkning på Sagsøgers arbejdsevne. / 26 Ankestyrelsen har ved vurderingen af, at Sagsøger ikke var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand inddraget oplys-ningerne om, at Sagsøgers læge i specifik helbredsat-test af
13. december 2018 vurderede, at Sagsøger havde skånehensyn over for fysisk belastende arbejde samt støvede og fugtige arbejdsmiljøer. Skånehensynene kunne vise sig at være mindre betydende, hvis Sagsøger opnåede vægttab og rygestop. Lægen vurderede, at Sagsøger kunne raskmeldes, hvis Sagsøgers skånehensyn blev overholdt. Sagsøger var enig i lægens vurdering af, at Sagsøger kunne raskmeldes (bilag A). Ankestyrelsen har ved afgørelsen af
14. oktober 2019 også inddraget de lægelige oplysninger i LÆ 165, Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling af
15. januar 2019 (bilag 2), hvoraf det fremgår, at Sagsøgers læge vurderede, at Sagsøger havde brug for hjælp til at afklare, hvilke typer af job og jobfunktion han kunne bestride, da der ville være begrænset typer af arbejde, som Sagsøger ville være i stand til varetage. På baggrund af en helhedsvurdering af sagens samlede oplysninger har Ankestyrelsen med rette truffet en gyldig og korrekt afgørelse om, at Sagsøger ikke var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Ankestyrelsens afgørelse af
16. september 2020 Til støtte for påstanden om frifindelse gør Ankestyrelsen gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af
17. september 2020 (bilag 16). Ankestyrelsen gør gældende, at det ikke alene er Sagsøgers helbredsmæssige forhold, der er indgået ved vurderingen af, om Sagsøger havde ret til dagpenge fra den
18. februar
19. Ankestyrelsen har ved afgørelsen af
20. september 2020 stadfæstet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Center for Klager om Ar-bejdsløshedsforsikrings, afgørelse af
21. september 2019 (bilag 11). Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring, har inddraget oplysningerne om, at Sagsøger ikke selv kunne pege på job, som Sagsøger kunne varetage. Sagsøger har ikke kunnet pege på jobs, som han kunne søge, og ikke kunnet pege på fuldtidsarbejde, som Sagsøger vil kunne overtage med dags / 27 varsel. Det er også indgået i vurderingen, at Sagsøger i klagen af
22. februar 2019 (bilag I) havde oplyst, at han kunne arbejde i 37 timer om ugen, og det er indgået ved vurderingen, at Sagsøger havde sygemeldt sig igen fra den
23. januar
24. Ankestyrelsen gør gældende, at på baggrund af oplysningerne i sagen, særligt Sagsøgers egne oplysninger, stod Sagsøger ikke til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, som der kræves ifølge reglerne om ret til dagpenge. Ankestyrelsens afgørelser af
25. oktober 2019 og
26. september 2020 er ikke baseret på modsatrettede bevisvurderinger. Det må bero på en vildfarelse, når Sagsøger gør gældende, at Ankestyrelsens afgø-relser alene er foretaget på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger i sagerne. Som det fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse af
27. september 2019 (bilag 11), så er rådighedsvurderingen en konkret individuel vurdering. I denne vurdering skal indgå Sagsøgers oplysninger om, hvilket arbejde Sagsøger mener at kunne vare-tage på fuld tid. Der kan ved rådighedsvurderingen også tages hensyn til, om Sagsøger har vist vilje til at overtage fuldtidsar-bejde. Sagsøger havde tilmeldt sig som jobsøgende den
28. december
29. I erklæring om ledighed den
30. januar 2019 havde Sagsøger oplyst, at han stod fuldt til rådighed for arbejds-markedet og søgte arbejde, og var i stand til at begynde i arbejde fra den
31. december
32. Sagsøgers a-kasse blev ved rådighedssamtalen den
33. januar 2019 i tvivl om, hvorvidt Sagsøger stod til rå-dighed for arbejde på fuld tid og almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Sagsøgers a-kasse ønskede derfor dokumentation for, at Sagsøger søgte arbejde. Sagsøger sygemeldte sig den
34. januar
35. Den
36. februar 2019 oplyste Sagsøger dog også, at han kunne arbejde 37 timer om ugen med de rette skånehensyn. På baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger nåede Ankestyrelsen med rette frem til, at Sagsøger ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, som det kræves / 28 ifølge reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og bekendtgørelse om rådighed. Ankestyrelsen lagde blandt andet vægt på de faktiske oplys-ninger om, at Sagsøger efter at have raskmeldt sig, havde sygemeldt sig på ny den
37. januar 2019, og oplysningerne om, at Sagsøger ikke selv var i stand til at pege på hvilke ty-per af fuldtidsarbejde, som Sagsøger ville være i stand til at varetage. Ankestyrelsen nåede også med rette frem til at Sagsøger kunne få dagpenge igen, når Sagsøger opfylder det i reglerne fastsatte arbejdskrav. Der er i denne sag ikke tale om, hvorvidt Sagsøger kan være for rask til at være berettiget til et jobafklaringsforløb og samti-dig være for syg til at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Dette må bero på en vildfarelse hos sagsøger. Ankestyrelsen har den
38. oktober 2019 truffet en gyldig afgørelse om vurderingen af uarbejdsdygtighed i henhold til sygedagpengelovens regler. Ankestyrelsen har den
39. september 2020 truffet en gyldig afgørelse efter de rette regler og praksis om Sagsøgers ret til dag-penge. Sagsøger gør gældende, at det i sagen alene er Sagsøgers helbredsforhold (sygdom), der hindrer rådig-hed, og der således ikke er andre faktiske eller retlige forhold, der hindrer rådighed. Faglig Fælles A-kasse har ved afgørelsen af
40. februar 2019 (bilag 9) inddraget de faktiske forhold, at Sagsøger ikke kunne oplyse, hvilket område han eventuelt ville kunne arbejde inden for. Selvom Sagsøgers egne oplysninger og ageren har baggrund i Sagsøgers helbredsmæssige forhold, er Sagsøgers egne oplysninger forhold, som skal inddra-ges ved vurderingen af, om Sagsøger havde ret til et jobafklarings med ressourceforløbsydelse fra den
41. januar 2019, og om Sagsøger havde ret til dagpenge fra den
42. februar
43. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Center for Klager, har ved deres afgørelse af
44. september 2019 (bilag 11) lagt vægt på de faktiske oplysninger om, at Sagsøger ikke kunne pege på jobs, som han kunne søge og ikke havde kunnet pege på fuldtidsarbejde, som han kunne overtage med dags varsel. / 29 Ankestyrelsen har ved afgørelsen af
45. september 2020 lagt vægt på de faktiske oplysninger om, at Sagsøger ikke selv havde været i stand til at pege på hvilke typer af fuldtidsarbejde, som han ville være i stand til at varetage. Vurderingen af om Sagsøger havde ret til dagpenge, er således ikke foretaget alene på baggrund af de helbredsmæssige forhold i sagen. Rådighedskravet indebærer en passiv og aktiv rådighedsforpligtelse for Sagsøger. Sagsøger skulle kunne overtage arbejde formidlet af kommunen, a-kassen eller anden aktør, og Sagsøger skulle selv være aktivt arbejdssøgende. Ankestyrelsen gør gældende, at det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse af
46. september 2020, at Sagsøger kan få dagpenge igen, når Sagsøger opfylder det i reglerne fastsatte ar-bejdskrav. Det fremgår også af afgørelsen af
47. september 2019 fra Styrel-sen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Center for Klager, at Sagsøger kan få dagpenge igen, når Sagsøger har haft ordinær beskæftigelse. Ankestyrelsen gør gældende, at der ved Ankestyrelsens afgørelser af
48. oktober 2019 og
49. september 2020 således ikke er tale om en vildfarelse i forhold til sammenspillet mellem bestemmelserne i sygedagpengeloven og bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven. Ankestyrelsen gør gældende, at der ikke er tale om modsatrettede bevisvurderinger af de samme forhold. Der er med Ankestyrelsens afgørelse af
50. oktober 2019 og Ankestyrelsens afgørelse af
51. september 2020 tale om to gyldige afgørelser efter to forskellige regelsæt på baggrund af de faktiske oplysninger i sagerne. Over for sagsøgers subsidiære påstand, mere subsidiære påstand og mest subsidiære påstand skal Ankestyrelsen i forhold til frifindelsespåstanden henvise til det ovenfor anførte om, at Ankestyrelsen har truffet to gyldige afgørelser helt i overensstemmelse med regler og praksis for vurdering af uarbejdsdygtighed og helt i overensstemmelse med regler og praksis for vurdering af ret til dagpenge. Det bestrides at afgørelserne er ugyldige el-ler lider af mangler, endsige væsentlige mangler. Over for sagsøgers subsidiære påstand gøres det videre gældende, at Ankestyrelsens afgørelse af
52. oktober 2019 er baseret på en korrekt bevisvurdering, helt i overensstemmelse med regler og praksis for vurdering af uarbejdsdygtighed. / 30 Over for sagsøgers mere subsidiære påstand gøres det også gældende, at Sagsøger ikke havde ret til arbejdsløshedsdagpenge efter den
53. februar
54. Sagsøger stod ikke til rådig-hed for arbejdsmarkedet i det omfang, som der kræves ifølge reglerne om ret til dagpenge. Over for sagsøgers mest subsidiære påstand gøres det gældende, at Ankestyrelsens afgørelser af
55. oktober 2019 og
56. september 2020 begge er gyldige. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Retsgrundlag Uarbejdsdygtighed Af lov om sygedagpenge fremgår bl.a. følgende: ”… Kapitel
57. Formål §
58. Formålet med denne lov er 1) at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, 2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og 3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Kapitel
59. Målgrupper §
60. Sygedagpenge ydes til: 1) Lønmodtagere. 2) Selvstændige erhvervsdrivende. 3) Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. 4) Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. … Kapitel
61. Uarbejdsdygtighed / 31 §
62. Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person er uarbejdsdygtig, sker på baggrund af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirk-ning på den sygemeldtes arbejdsevne. … Stk.
63. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangs-punkt foretages i forhold til beskæftigelsen for sygemeldingen. Efter 3 må-neders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen. Stk.
64. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for. Stk.
65. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk.
66. … §
67. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog §
68. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk.
69. Stk.
70. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtig-hed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. … § 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsy-delse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk.
71. …” Af forarbejderne til § 7 i sygedagpengeloven fremgår følgende, jf. lovforslag nr. 154 af
72. februar 2006: ”Uarbejdsdygtighed / 32 Til § 7 Bestemmelsen omhandler

uarbejdsdygtighedsbegreb og erstatter bl.a. gældende lovs § 5, stk. 1, for retten til dagpenge ved sygdom, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig – enten fuldt eller delvist – på grund af egen sygdom. Begrebet uarbejdsdygtighed i

forstand er et relativt vidt begreb, som det ikke er muligt at give en entydig definition på. Men det er i bestemmelsen i overensstemmelse med praksis præciseret, at der ved vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal foretages en helhedsvurde-ring, der ikke blot vedrører selve sygdommen, men også dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. … Bestemmelsen i stk. 4 omhandler vurdering af uarbejdsdygtigheden for arbejdsledige. Det fastsættes i overensstemmelse med praksis, at vurderingsgrundlaget er det arbejdsområde, som den ledige står til rådighed for. …” Af dagældende lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov nr. 1342 af

1. november 2016, fremgår: ”… Kap. 12 b. Jobafklaringsforløb § 68 d En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Tilsvarende gælder for en person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge. En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand, jf. § 68 f. …” Af dagældende vejledning nr. 9661 af
2. juni 2016 om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb fremgår bl.a. følgende: / 33 ”… 1.Uarbejdsdygtighed 1.1 Generelt om uarbejdsdygtighed … Det er en grundlæggende betingelse for retten til sygedagpenge, at perso-nen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det fremgår af

§ 7, stk.

1. Det er kommunen som skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om personen er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Afgø-relsen om, hvorvidt personen kan anses for uarbejdsdygtig, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf.

§ 7, stk.

1. Det betyder, at personer, som har en sygdom, men som ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdommen, ikke har ret til sygedagpenge. ... Af principafgørelse 117-12 fremgår det, at vurderingen af uarbejdsdygtig-hed skal være en selvstændig vurdering efter sygedagpengeloven. Det be-tyder, at kommunen f.eks. ikke på baggrund af arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering kan anse den sygemeldte for arbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Til gengæld skal det som udgangspunkt indgå med stor vægt i vurderingen af, om en person fortsat er uarbejdsdygtig, hvis den pågældende selv har raskmeldt sig til en arbejdsløshedskasse. Kommunen har pligt til at oplyse sagen inden, der træffes en afgørelse. Læs om oplysningsgrundlaget, herunder de lægelige oplysninger og vur-dering af arbejdsevnen, i vejledningens pkt.
2. … For ledige skal vurderingen af uarbejdsdygtighed til gengæld allerede fra første dag foretages i forhold til det arbejdsområde, som den ledige står til rådighed for, og ikke kun i forhold til det arbejdsområde, som vedkommende tidligere har varetaget. Vurderingsgrundlaget for ledige fremgår af

§ 7, stk.

1. Kommunen skal være opmærksom på, at hvis en person bliver ledig un-der sygefraværet, skal kommunen også vurdere den pågældendes uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7, stk.
2. ... 1.2 Uarbejdsdygtighed under jobafklaringsforløb / 34 Det er en grundlæggende betingelse for at få ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter reglerne i sygedagpengeloven. Det fremgår af sygedagpengelovens § 24, stk. 2, § 24 a og § 27, stk.
3. En sygemeldt kan overgå til et jobafklaringsforløb, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ved revurderingen, men ikke kan få sin sygedagpengeperiode forlænget, jf.

§ 24, stk.

2. En syge-meldt kan også overgå til et jobafklaringsforløb, når personen har fået sin sygedagpengeperiode forlænget, og ikke kan få perioden forlænget yderligere, når den pågældende fortsat er uarbejdsdygtig, jf.

§ 27, stk.

3. Derudover har en person, som på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men som er omfattet af sygedagpengelovens tidsbegræns-ning, ret til at få et jobafklaringsforløb, jf.

§ 24

a. Vurderingen af uarbejdsdygtighed er den samme for en person i et jobafklaringsforløb, som for en person på sygedagpenge. … Retten til et jobafklaringsforløb ophører derfor, når personen ikke længere er uarbejdsdygtig. Det skal således – på samme måde som, når en person modtager sygedagpenge – løbende vurderes, om en person under et jobafklaringsforløb er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Dette fremgår også af principafgørelse 91-

1. Her beskriver Ankestyrelsen bl.a., at en person under jobafklaringsforløb også er omfattet af sygedagpengelovens regler om delvis og fuld uarbejdsdygtighed, samt at vurderingen af uarbejdsdygtighed for en person i beskæftigelse på et jobafklaringsforløb, ligesom under sygedagpenge, skal ske efter den smalle/brede vurdering.
2. Generelt om oplysningsgrundlaget … Kommunen har pligt til at oplyse en borgers sag inden, der træffes en afgørelse efter sygedagpengelovens §
3. Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen om sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed beskrevet de elementer, der skal indgå i oplysningen af en sag i forbindelse med vurderingen af §
4. Denne vejlednings pkt. 2.1, 2.2, 2.3 og 2.4 er en gengivelse af Ankestyrelsens beskrivelse. / 35 2.1 Oplysningsgrundlag … Det er som udgangspunkt kommunens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Er der tvivl om rigtigheden af en oplys-ning eller vurdering, hører det med til oplysningen af sagen, at kommu-nen skal forsøge at få denne tvivl afklaret. Kommunen kan herefter ved en bevismæssig vurdering afgøre, om den pågældende oplysning eller vurdering kan lægges til grund i forbindelse med afgørelsen. … Helhedsvurdering Det afhænger af en helhedsvurdering, om borgeren må anses for uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Sygdommens karakter, borgerens hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, resultater af eventuelle afklarende foranstaltninger og borgerens egne oplysninger vil være forhold, der indgår i helhedsvurderingen af uarbejdsdygtigheden. Det er en konkret vurdering, om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen må vurdere i den enkelte sag, hvilke oplysnin-ger det er nødvendigt at indhente. De lægelige oplysninger er ofte et vigtigt element, men det vil ikke altid være nødvendigt at indhente aktuelle lægelige oplysninger for at vurdere, om borgeren er uarbejdsdygtig. Der vil f.eks. ikke være behov for lægelige oplysninger om den aktuelle helbredsmæssige tilstand, hvis sagens oplysninger om arbejdsevnen og/el-ler borgerens egne oplysninger viser, at borgeren er arbejdsdygtig 2.2 Den lægelige dokumentation … ” Det er en konkret vurdering, om sagen er tilstrækkeligt lægeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det er ikke et krav, at der foreligger lægelige oplysninger om den aktuelle helbredsmæssige tilstand, hvis sagen på an-den vis er tilstrækkeligt oplyst. Afhængig af sagens karakter, kan der indhentes forskellige former for lægelig dokumentation, ligesom der vil være forskellige behov for på hvilket tidspunkt, der skal indhentes lægelige oplysninger til sagen. Det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på de krav, der kan stilles / 36 til de lægelige oplysninger, som indhentes. Det er også vigtigt, at det er de rigtige spørgsmål, der stilles til lægen. Der skal være fokus på at få be-lyst den helbredsbetingede funktionsevne og funktionsprognose. … Selvom de lægelige oplysninger er af stor betydning i forhold til vurderingen af uarbejdsdygtigheden, er der tale om en helhedsvurdering, hvori alle relevante elementer må indgå. Sagens samlede oplysninger kan dermed tale i en anden retning end de lægelige oplysninger. … 2.3 Arbejdsevnen … Raskmelding Hvis en borger raskmelder sig til a-kassen, vil det indgå med stor vægt i vurderingen af, om pågældende er uarbejdsdygtig. Der er tale om en konkret og individuel vurdering, hvorfor borgeren ikke kan vurderes ar-bejdsdygtig alene på baggrund af, at vedkommende har stillet sig til rå-dighed i sin akasse og modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Se principaf-gørelse 177-12 om uarbejdsdygtighed og raskmelding til a-kassen. 2.4 Øvrige oplysninger … Desuden er borgerens egne oplysninger et element, der vil indgå i vurderingen af uarbejdsdygtigheden. Det kan dreje sig om borgerens egne forventninger til den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet eller borge-rens oplysninger om ressourcer. Hvis borgeren har oplyst, at pågældende regner med at blive raskmeldt og er begyndt at søge arbejde, vil det som udgangspunkt tillægges stor vægt. Der vil ikke nødvendigvis være behov for at indhente lægelige oplysnin-ger, der understøtter borgerens oplysninger. Oplysninger om, at borgeren er begyndt at søge arbejde, er imidlertid ikke i sig selv nok til at konklu-dere, at borgeren er arbejdsdygtig, hvis de samlede oplysninger i sagen ta-ler imod, at borgeren er arbejdsdygtig. Se principafgørelse 161-10, hvor der ved vurderingen af uarbejdsdygtigheden blev lagt særlig vægt på bor-gerens egne oplysninger om, at pågældende oplevede positiv fremgang, var begyndt at søge nyt job og mente sig klar til at kunne varetage et job uden det sammen ansvarsområde som hos den aktuelle arbejdsgiver …
5. Vurderingsgrundlag for ledige (§ 7, stk. 4) Vurderingen af uarbejdsdygtig skal for ledige fra første fraværsdag ske i / 37 forhold til det arbejdsområde, som den ledige står til rådighed for, jf.

§ 7, stk.

1. Den ledige skal derfor fra første fraværsdag vurderes i forhold til alt passende arbejde. Det vil sige arbejde, som den ledige kan bestride. Dette står i modsætning til en person i beskæftigelse, hvor uarbejdsdygtigheden som udgangspunkt vurderes i forhold til arbejdsområdet før sygemeldin-gen. Eksempel - En borger, som tidligere har arbejdet som tømrer og sygemeldes fra le-dighed, vurderes fra første fraværsdag bredt i forhold til passende arbejde og ikke kun i forhold til tømrearbejde. Hvis en borger bliver ledig under en sygemelding, skal borgerens uarbejdsdygtighed også vurderes efter § 7, stk.
2. ..." Rådighedsforpligtelse Af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. fremgår blandt andet: ”… §
3. Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af perso-ner, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økono-misk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne. … §
4. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3 og
5. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet 1) er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog, 2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel, 3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen, 4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 6) har bopæl og opholder sig i Danmark. Stk.
6. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, 1) som er sygt, jf. dog stk. 3, eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig / 38 arbejde af normalt omfang, 2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, 3) som ved domstolseller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse, 4) som forsørges på institution, eller 5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Stk.
7. Uanset stk. 2 kan der udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor, jf. § 57, stk.
8. Medlemmet skal melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis med-lemmet ikke var sygt. I perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret efter § 57, stk. 4, og medlem-met skal ikke være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats efter stk.
9. Ydelsen udbetales for hele dage. … Af dagældende bekendtgørelse nr. 808 af
10. juni 2017 om rådighed fremgår bl.a.: ”… §
11. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at medlemmet er henvist til arbejde af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør. … §
12. Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende fag-lige område. For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen. Stk.
13. Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan vare-tage. Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæ-ring i forbindelse med henvisningen. … §
14. Et medlem skal søge arbejde, jf. §§ 8 og 9, og deltage i samtaler, aktiviteter og tilbud, jf. § 12, der øger mulighederne for at få arbejde. Stk.
15. Medlemmet skal også søge konkrete job efter pålæg af jobcenteret, akassen eller anden aktør. Stk.
16. Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende faglige område. Medlemmet skal endvidere søge helårsarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid. Stk.
17. Medlemmet skal søge arbejde, som pågældende er vejledt om i »Krav til jobsøgning«. / 39 Stk.
18. Medlemmet skal senest to uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende oprette et CV og gøre det tilgængeligt på Jobnet. Medlemmet skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Stk.
19. Medlemmet skal til brug for samtalerne efter § 37 uploade det antal jobansøgninger, som a-kassen har bedt om. Stk.
20. Medlemmet skal løbende registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, herunder uploade det antal jobansøgninger, som a-kassen har bedt om. Stk.
21. Medlemmet skal overholde de aftaler om jobsøgning, som er ind-gået med a-kassen, jobcenteret eller anden aktør. … Konsekvenser §
22. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 4, ikke er tilmeldt som arbejdssø-gende, jf. § 6, eller ikke kan overtage arbejde eller deltage i samtaler, akti-viteter eller tilbud, jf. §§ 7-
23. Stk.
24. A-kassen kan ud fra en konkret rådighedsvurdering, jf. § 35, træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. § 40, for igen at kunne få dagpenge. … Kapitel 9 Rådighedsvurdering §
25. A-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. Stk.
26. A-kassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets ret til dagpenge, herunder underretninger fra jobcenteret og oplysninger, som medlemmet selv giver. Hvis a-kassen vurderer, at et medlem står til rådighed, skal a-kassen notere sin begrundelse herfor. … §
27. A-kassen skal vurdere et medlems rådighed ved to personlige samta-ler i a-kassen inden for medlemmets første 6 måneders sammenlagte le-dighed, jf. dog stk.
28. Den første samtale skal holdes senest, når medlem-met har haft 3 måneders sammenlagt ledighed. Den anden samtale skal holdes tidligst, når medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed og senest 6 måneders sammenlagt ledighed. Stk.
29. Når medlemmet har haft 6 måneder sammenlagt ledighed, skal akassen herefter i resten af ledighedsperioden undersøge og vurdere medlemmets rådighed ved en personlig samtale, jf. dog stk. 7, når a-kassen vurderer, at der er behov for det. Stk.
30. Under en samtale efter stk. 1 og 2 skal a-kassen som minimum sikre sig, at / 40 1) medlemmet har gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at medlemmet har søgt et tilstrækkeligt antal job og været realistisk i sin jobsøgning, 2) medlemmet har søgt konkrete job efter pålæg af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør, 3) medlemmet har overholdt »Min Plan«, 4) medlemmet har deltaget i kurser, tilbud og aktiviteter, som medlemmet er pålagt, eller som øger mulighederne for at få arbejde, 5) medlemmet har fulgt a-kassens tidligere pålæg eller vejledning, 6) medlemmets oplysninger i CV’et til enhver tid er korrekte og fyldestgø-rende, 7) medlemmet ikke har helbredsmæssige problemer, som forhindrer medlemmet i at overtage arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsik-ret, og 8) der ikke er andre faktiske eller retlige forhold, som forhindrer medlem-met i at overtage arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret. Stk.
31. Akassen skal ved vurderingen af medlemmets jobsøgning efter stk. 3, nr. 1, tage udgangspunkt i »Krav til jobsøgning«, de jobsøgningsaktivi-teter, som medlemmet har registreret i joblog, og de jobansøgninger, som medlemmet har uploadet i joblog efter § 13, stk.
32. A-kassens vurde-ring af medlemmets jobsøgning skal også tage udgangspunkt i, om med-lemmet har overholdt de aftaler om jobsøgning, som medlemmet har ind-gået med jobcenteret, akassen eller anden aktør ved en samtale. … Kapitel 10 Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav §
33. Hvis et medlem ikke anses for at stå til rådighed efter § 28 og §§ 35-39 kan medlemmet ikke få dagpenge. …” Af vejledning nr. 9399 af
34. april 2017 til bekendtgørelse om rådighed fremgår følgende: ”… Område og begreber mv. Rådighed for arbejdsmarkedet er en grundlæggende betingelse for, at et medlem kan opnå rettigheder fra sin a-kasse. I kapitel 1 er det defineret, hvornår et medlem er omfattet af bekendtgørelsen om rådighed, og centrale begreber er beskrevet. Formålet med rådighedsreglerne er at sikre, at et ledigt medlem kun kan få ydelser fra a-kassen, hvis medlemmet reelt står til rådighed for det dan-ske arbejdsmarked. … / 41 Til § 8 I kravet om, at et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde, ligger, at der ikke må være faktiske eller retlige hindringer for at kunne overtage ar-bejde. … Helbred mv. Et medlems sygdom eller handicap betyder ikke automatisk, at medlem-met ikke står til rådighed. Der skal dog være arbejde, som medlemmet har vilje, evne og kræfter til at klare. Se i øvrigt vejledningen til §§ 15 og
35. … Konsekvenser Til § 15, stk. 1 Konsekvensen af ikke at opfylde de generelle rådighedsbetingelser i kapi-tel 2 er som udgangspunkt, at et medlem ikke kan få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, ikke er tilmeldt som arbejdssøgende eller ikke kan overtage arbejde eller deltage i samta-ler, aktiviteter eller tilbud. Et medlem, der fx er midlertidigt syg og derfor ikke kan overtage arbejde, er omfattet af bestemmelsen. Medlemmet har ikke pligt til at møde til fx samtaler i jobcenteret, i a-kassen, hos anden aktør eller hos en arbejdsgi-ver, så længe medlemmet er syg, og dette er meddelt til jobcenteret. Til § 15, stk. 2 Hvis et medlem ikke står til rådighed igennem en længere periode, kan akassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. §
36. Der kan være tale om meget lang tids sygdom, eller at medlemmet ikke har ønsket at stå til rådighed, fx fordi medlemmet gentagne gange har holdt ferie ud over ferielovens rammer. Hvis et medlems sygdom må anses for at være varig og for at have med-ført en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, kan a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. §
37. Se vejledningen til §
38. … Kapitel 9 Rådighedsvurdering Til § 35, stk. 1 Når et medlem melder sig ledig, kan der være grund til at foretage en rådighedsvurdering. … D. Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet i en længere periode på grund af sygdom Når medlemmet melder sig ledig efter en periode med sygedagpenge, skal akassen sikre sig dokumentation for, at dagpengeudbetalingerne er op-hørt. / 42 A-kassen skal undersøge, om medlemmet igen kan overtage arbejde, jf. §§ 79 og
39. A-kassen kan indhente en tro- og loveerklæring som dokumen-tation for, at medlemmets helbred ikke er til hinder for, at medlemmet kan overtage arbejde. A-kassen skal vurdere medlemmets rådighed i tilfælde af, at medlemmet i mindst 2 år har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, når medlemmet melder sig rask og beder om dagpenge. Sygdommen skal indgå som et væsentligt led i vurderingen. Det samme gælder, hvis medlemmet melder sig rask i forbindelse med, at medlem-mets ret til sygedagpenge udløber som følge af tidsbegrænsningen i sygedagpengereglerne. Det vil som hovedregel sige efter 22 ugers sygedagpenge. I vurderingen skal indgå, hvor ofte og i hvor lang tid, medlem-met har været syg. Medlemmets hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheder for at få job i fremtiden skal også indgå. Bl.a. i den situation kan en lægeattest være nødvendig for a-kassens vurdering af, om med-lemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er en standardlægeattest til brug ved a-kassens rådighedsvurdering af et medlem efter længere tids sygdom (mere end 22 uger) eller i ganske særlige tilfælde, hvor sygdommen kan tænkes at medføre eller have med-ført indskrænkninger i medlemmets erhvervsevne. Medlemmet får atte-sten hos a-kassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i a-kassen. En kiropraktorerklæring sidestilles med en lægeattest. Hvis medlemmet har været syg i mindre end 22 uger, kan a-kassen bede medlemmets læge om en vurdering af erhvervsevnen. A-kassen skal i anmodningen nærmere beskrive årsagen til og formålet med, at en lægelig udtalelse ønskes. Medlemmet skal give samtykke, inden a-kassen beder lægen om en udtalelse. A-kassen kan vurdere, at medlemmet på grund af sit helbred varigt ikke kan overtage arbejde efter §§ 7-9 og
40. Medlemmet kan da ikke få dag-penge, før medlemmet har opfyldt kravet om arbejde i §
41. Hvis der ikke er sket en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, men medlemmets sygdom pt. Forhindrer medlemmet i at overtage arbejde, jf. §§ 7-9 og 12, kan medlemmet ikke få dagpenge, så længe sygdommen va-rer, jf. § 15, jf. dog § 20 om dagpenge under de første 14 dages sygdom. Indskrænkning i erhvervsevnen på grund af sygdom eller handicap udelukker ikke, at medlemmet kan anses for at stå til rådighed: – Hvis der er arbejdsområder, som a-kassen vurderer, at medlemmet kan varetage (erhvervsevne). – Hvis en lægeerklæring udtaler, at medlemmet har en arbejdsevne, selvom der er konkrete indskrænkninger i erhvervsevnen. – Hvis medlemmet i øvrigt har vilje til at overtage arbejde, hvilket bl.a. kan dokumenteres i form af arbejdssøgning. Om der er arbejdsområder, som medlemmet kan varetage, kan evt. undersøges ved jobcenteret eller faglige organisationer. / 43 Følgende forhold kan indgå i vurderingen af rådigheden: – Tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet både før og efter sygdom-men/handicappet. Herved skal der lægges vægt på årsagen til eventuelle arbejdsophør. – Om medlemmet har været tilbudt arbejdsprøvning, og i så fald hvordan den er forløbet. – Hvad medlemmet ifølge sit CV står til rådighed for. – Hvor ofte og i hvor lange perioder, medlemmet har været sygemeldt. – Om sygemeldingerne falder sammen med tilbud. – Om medlemmet er blevet henvist til arbejde eller har fået tilbud, og om medlemmet har gennemført disse tilbud. – Om medlemmet har raskmeldt sig i a-kassen i forbindelse med ophør af sygedagpenge. …” Rettens begrundelse og resultat Jobafklarigsforløb med ressourceydelse – Ankestyrelsens afgørelse af
42. oktober 2019 Det fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 68 d, stk. 1, som grundlæggende betingelse for at være berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, at Sagsøger ved sin sygemelding fra
43. januar 2019 skulle være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge. Ifølge sygedagpengelovens § 7, stk. 1, skal afgørelsen af, om Sagsøger skal anses for uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, ske på grundlag af en samlet vurdering af hans sygdom og dens indvirkning på hans arbejdsevne. Vurderingen af Sagsøgers uarbejdsdygtighed skal, idet Sagsøger var ledig ved sygemeldingen, ikke alene vurderes i forhold til hans tidligere arbejdsom-råde som tømrer eller specialarbejder, men i forhold til hele arbejdsmarkedet, jf. sygedagpengelovens § 7, stk.
44. Sagsøger var uddannet tømrer og havde efter en arbejdsulykke, der gav ham problemer med anklen, arbejdet som specialarbejder i træindustrien med nogle tekniske hjælpemidler. Han døjede også med ryggen. Efter at have fået konsta-teret KOL måtte han opgive at forsætte med dette arbejde, men efter ca. et halvt års sygemelding var han og hans læge enige om, at han godt ville kunne påtage sig et fuldtidsarbejde, hvis han blev skånet for fysisk belastende arbejde og stø-vende eller fugtigt arbejdsmiljø. Selvom A-kassen efterfølgende stillede spørgs-mål ved, om han reelt stod til rådighed for arbejdsmarkedet, og han på ny blev sygemeldt, fastholdt han i klagen over A-kassens afgørelse, at han godt kunne varetage et fuldtidsjob med skånehensyn. Efter Sagsøgers egen forklaring har han desuden siden årsskiftet bestridt et fuldtidsjob med skånehensyn, selvom hans helbredsforhold ikke har ændret sig siden primo december
45. / 44 På denne baggrund og efter en helhedsvurdering af sagens oplysninger finder retten, at Sagsøger ikke har tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af
46. oktober 2019, hvorefter han til trods for sin KOL samt øvrige fysiske begrænsninger ikke var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom i sygedagpengelovens forstand. Han var derfor ikke berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceydelse. Dagpenge – Rådighedsforpligtelse. Ankestyrelsens afgørelse af
47. september
48. Afgørelsen af, om Sagsøger fra den
49. februar 2019 havde ret til dagpenge, skal vurderes efter arbejdsskadesikringslovens §
50. Det fremgår heraf, at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem af en A-kasse, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det i den forbindelse bl.a. er en betingelse, at med-lemmet kan og vil overtage arbejde med dags varsel, og at medlemmet ikke er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang. Dommerne Dommer 2 og Dommer 3 udtaler herefter: Sagsøger havde efter først at have raskmeldt sig fra den
51. december 2018 sygemeldt sig på ny den
52. januar
53. Sygemeldingen var imidlertid i realiteten sket efter opfordring fra hans fagforening efter mødet med A-kassen og begrun-det i et behov for hjælp til afklaring af, hvilke jobfunktioner som han med sine helbredsudfordringer kunne bestride. Sagsøger fastholdt da også den
54. fe-bruar 2019 i klagen over A-kassens afgørelse, at han godt kunne arbejde i 37 ti-mer pr. uge, hvis jobbet tog hensyn til de nødvendige skånehensyn. Det forhold, at Sagsøger den
55. februar 2019 formelt var sygemeldt og – efter at have fået afslag på et jobafklaringsforløb af kommunen – fortsat ikke selv var i stand til at pege på, hvilke fuldtidsjob som han kunne bestride, findes under disse omstændigheder ikke at være udtryk for en manglende vilje eller evne til at påtage sig et job. Efter Sagsøgers forklaring og sagens forløb, finder vi det godtgjort, at Sagsøger var i stand til og villig til at søge job og dermed stod til rådighed for arbejdsmarkedet, men at han havde et behov for vejledning fra fagforening og Akasse, som ikke blev imødekommet. Det er herved lagt til grund, at A-kassen ikke ved jobcentret - f.eks. ved det herfra foreslåede fælles møde - eller faglige organisationer hjalp Sagsøger til at finde ud af, hvilke job han kunne søge. Der er herefter og efter en samlet vurdering et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af
56. september 2020 om, at han den
57. februar 2019 ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, som kræves for at få dagpenge. Vi stemmer derfor for at tage Sagsøgers mere subsidiære påstand til følge. Dommer 1 udtaler: / 45 Efter oplysningerne afgivet af Sagsøgers læge i forbindelse med raskmeldin-gen den
58. december 2019 fremgår bl.a., at Sagsøger havde behov for skåne-hensyn i form af bl.a. ikke fysisk belastende arbejde som følge af KOL og trods medicinsk behandling, og at han også havde smerter i knæ, ryg og ankel, samt at skånehensynene kunne vise sig at være mindre betydende, hvis han opnåede vægttab og rygestop. Sagsøger kunne den
59. december 2019 overfor jobcenteret samt efterføl-gende overfor A-kassen ikke pege på hvilke fuldtidsjobs, som han kunne be-stride og dermed søge, og han blev sygemeldt igen fra
60. januar 2019 ved læge-attest af
61. januar
62. Selvom han i forbindelse med sin klage af
63. februar 2019 over Akassens afgørelse tilkendegav godt at kunne arbejde i 37 timer med skånehensyn, og selvom kommunen og senere Ankestyrelsen afslog at anse ham for uarbejdsdygtig efter sygedagpengeloven, finder jeg på denne bag-grund, at Sagsøger heller ikke har tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af
64. september 2020 om, at han den
65. februar 2019 ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, som det kræves for at få dagpenge. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Ankestyrelsens afgørelser fører til, at Sagsøger i en periode hverken var berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse eller dagpenge. Jeg har herved lagt vægt på, at afgørelserne er truffet efter forskellige regelsæt med forskellige formål, og at vurderin-gen af rådighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring ikke alene er afgjort på grundlag af lægelige oplysninger om Sagsøgers helbredstilstand, men også den fornyede sygemelding uden ændrede helbredsforhold samt Sagsøgers egne oplysninger om manglende mulighed for som følge af skånehensynene at pege på mulige job, han ville kunne søge/varetage. Jeg stemmer derfor for at frifinde Ankestyrelsen. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. I sagsomkostninger skal Ankestyrelsen til Faglig Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger betale 49.500 kr. Af beløbet dækker 4.500 kr. retsafgift, og 45.000 kr. dækker udgifter til advokat og er inklusive moms. Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostningerne lagt vægt på sagens udfald, forløb og på, at sagens økonomiske værdi er oplyst til 350.000 kr. THI KENDES FOR RET: / 46 Ankestyrelsen skal anerkende, at Sagsøger fortsat var be-rettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter den
66. februar
67. Ankestyrelsen skal inden 14 dage til Faglig Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger betale sagsomkostninger med 49.500 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. / / / /