Beskatning af renter i beneficial owner-sager Dom afsagt den
- maj 2023 Sagerne 116/2021 og 117/2021 Takeda A/S under frivillig likvidation mod Skatteministeriet og NTC Parent S.à.r.l mod Skatteministeriet Vurdering af beskatningen af renter på koncerninterne lån efter EU-direktiv og dobbeltbeskatningsoverenskomster Sagerne angik navnlig, om Takeda A/S under frivillig likvidation og NTC Parent S.à.r.l. havde pligt til at indeholde skat af renter på koncerninterne lån ydet af udenlandske koncernfor bundne selskaber. Sagerne skulle bedømmes efter dansk skattelovgivning, EU’s rente-/royaltydirektiv og dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nordiske lande og Luxembourg. Højesteret har i en dom af
- januar 2023, der angik udbytter udloddet til udenlandske moderselskaber, udtalt sig om, hvornår et udenlandsk moderselskab er ”retmæssig ejer” (”beneficial owner”) efter dobbeltbeskatningsoverenskomster med bl.a. Luxembourg, og hvornår der forelig ger retsmisbrug efter EU’s moder -/datterselskabsdirektiv. I de foreliggende sager om beskatningen af renter henviste Højesteret vedrørende de generelle spørgsmål til dommen fra januar 2023 og foretog herefter en konkret vurdering af de to koncerners struktur og låneforhold. Højesteret udtalte, at der i begge koncerner var gennemført en omstrukturering, der bl.a. indebar indskydelse af selskaber i henholdsvis Sverige og Luxembourg, og at denne omstrukturering måtte ses som et samlet og på forhånd tilrettelagt skattearrangement. Højesteret fastslog, at de indskudte selskaber måtte anses for gennemstrømningsselskaber, der ikke nød beskyttelse efter rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Efter de oplysninger, som parterne havde fremlagt, kunne det ikke fastlægges, hvad der endeligt var sket med renterne, efter de var strømmet gennem de indskudte selskaber, og det kunne derfor ikke fastlægges, hvem der var retmæssig ejer af renterne. Højesteret fastslog herefter, at skattearrangementerne udgjorde misbrug. Takeda under frivillig likvidation og NTC Parent skulle derfor have indeholdt renteskat med henholdsvis ca. 369 mio. kr. og ca. 817 mio. kr. Landsretten var nået til samme resultat.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.