ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 26. november 2020 Sag BS-33579/2020-OLR (14. afdeling) Kærende A/S, tidligere Sagsøgte (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) mod 1) Kærende 1, t

§ 226, stk.

5, jf. stk. 1” Subsidiært gøres det gældende, at sagerne skal fremmes for byretten. En udsættelse af denne sag vil gøre den samlede sagsbehandlingstid uoverskuelig og give en uacceptabel tidshorisont til betydelig skade for parterne. Det er helt uacceptabelt ud fra den beskyttelse, der ligger i retten til en effektiv og hurtig rettergang. Investorerne har til støtte for påstanden om henvisning navnlig anført, at byrettens kendelse af

1. juni 2020 indebærer, at sagen hverken behandles af Østre Landsret eller af Københavns Byret, men i stedet er sat i bero i en ubestemt årrække i byrettens forhåbning om, at de øvrige henviste sager ikke forliges i mellemtiden, men afgøres med præjudikatsværdi for denne sag. Forliges sagerne vil hverken byretten, landsretten eller kærende nødvendigvis have indsigt i forligets indhold og baggrund, og den foreliggende sag risikerer derfor at skulle genstartes på fuldstændig ubehandlet grundlag. Ingen af parterne havde fremsat begæring om udsættelse, og byrettens beslutning om at udsætte sagen på 228 landsretssager er sket af egen drift og uden at høre parterne. Til forskel fra stævningerne indleveret i de 228 sager indeholder kærendes stævning dels en begrundet analyse af Kærende A/S', tidligere Sagsøgte motiv for ikke at standse de ulovlige aktiviteter i Land, da ledelsen blev bekendt med disse, dels en meget omfattende analyse af, hvilke offentliggjorte oplysninger om Kærende A/S', tidligere Sagsøgte forhold, der faktisk medførte de omfattende kursfald i tiden september 2017 og frem – det såkaldte ”event study” . Synspunkterne vedrørende Kærende A/S', tidligere Sagsøgte interesse har stor principiel betydning, idet det søges belyst og gøres gæl-dende, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte har tjent meget betydelige milliardbeløb på selve de valutaomvekslinger, transaktionerne fra Land med ca. DKK 1.500.000 milliarder medførte. Belysningen heraf er i høj grad af samfundsmæssig interesse, hvilket pressedækningen omkring hvidvaskskandalen dokumenterer, ligesom spørgsmålet kan få væsentlig betydning for kursdannelsen på Kærende A/S, tidligere Sagsøgte-aktien. / 8 Det omfattende event study dokumenterer efter sagsøgernes opfattelse kausaliteten mellem Kærende A/S', tidligere Sagsøgte handlinger og undladelser/fortielser og den faktiske negative udvikling i aktiekursen fra september 2017 og frem. Analysen dokumenterer helt specifikt aktionærernes reaktion på sandheden omkring Kærende A/S', tidligere Sagsøgte aktiviteter i Land, efterhånden som de offentliggøres – en reaktion, der modsvarer den positive kursdannelse på aktien, mens ulovlig-hederne og fortielserne stod på. Analysen er desuden en internationalt anvendt metode til opgørelse af aktionærernes tab i det sekundære marked. En sådan metode berøres ikke i de 228 stævninger, som kærende via aktindsigt nu har fået indsigt i. Der er desuden mange forskelle på kærendes anbringender ud over den åbenlyse forskel vedrørende tabsopgørelsen. Det er derfor investorernes opfattelse, at ingen af de allerede henviste sager vil egne sig som prøvesag for den foreliggende sag. Det vil være både konsekvent og hensigtsmæssigt og i tråd med byrettens henvisningskendelse af
2. december 2019, hvis landsrettens vurdering af egnede prøvesager også kommer til at omfatte kærendes sag. Betingelserne for henvisning af sagen til landsretten efter

§ 226, stk.

1, er herefter opfyldt. Uddrag af retsgrundlaget Muligheden for henvisning af en sag til landsret til behandling i

1. instans blev ved lov nr. 538 af
2. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreformen) indskrænket til sager af principiel karakter og sager, der efter indhentet udtalelse fra landsretten findes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved landsretten. Af forarbejderne til loven, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1 i lovforslag L 168 af
3. marts 2006 (Folketingstidende 2005-06, Tillæg A) fremgår bl.a.: ”Om Højesterets rolle i instansordningen anfører Retsplejerådet, at Højesterets centrale opgaver er at sikre retsenheden i landet og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør den øverste domstols ressourcer efter Retsplejerådets opfattelse som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret...” Justitsministeriet tilsluttede sig Retsplejerådets synspunkter. / 9

§ 226, stk.

1, blev ændret ved lov nr. 84 af

1. januar 2014 om ændring af retsplejeloven m.v. (Sagstilgangen til Højesteret m.v.), og det fremgår nu, at byretten efter anmodning fra en part kan henvise en sag til behandling ved landsret, “hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.” Af forarbejderne til loven, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.6.1 i lovforslag L 96 af
2. december 2013 (Folketingstidende 2013-14, Tillæg A) fremgår bl.a.: ”Ved domstolsreformen er det forudsat, at centrale elementer i Højesterets opgaver er at sikre retsenheden og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. Justitsministeriet finder det afgørende, at det sikres, at Højesteret fortsat kan indtage denne helt centrale rolle i det samlede domstolssystem. Det er i den forbindelse vigtigt, at Højesteret - i overensstemmelse med forudsætningerne bag domstolsreformen - kan koncentrere ressourcerne om behandlingen af principielle sager, som har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, eller som i øvrigt har væsentlig samfundsmæssig betydning.” Af de specielle bemærkninger til § 226, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 226, stk. 1)) fremgår: ”For at skabe større sikkerhed for, at de sager, der indbringes for Højesteret, er egnede til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle kan nås, foreslås det, at betingelserne for, at en sag kan henvises fra byretten til behandling i landsretten i
3. instans – og dermed indbringes direkte for Højesteret som
4. instans – tydeliggøres ved at indskrive betingelserne i selve loven. Det foreslås nærmere, at en sag kan henvises fra byretten til landsretten til behandling i
5. instans, hvis sagen er af principiel karakter og har / 10 generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Vurderingen af, om en sag har “principiel karakter” , forudsættes at være den samme som hidtil. Det drejer sig således navnlig om sager, der vedrører lovfortolkning, eller som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Uden for kategorien af sager af principiel karakter falder således fortsat f.eks. sager, hvis afgørelse hovedsagelig beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning. Henvisning kan kun ske, hvis sagen ud over sin principielle karakter også har en generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Der vil efter omstændighederne være tale om en skønspræget vurdering, hvor det navnlig må indgå, om sagen efter sin karakter er egnet til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle kan sikres, og derfor bør kunne indbringes for Højesteret som
6. instans uden særlig tilladelse.” Landsrettens begrundelse og resultat Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt Kærende A/S, tidligere Sagsøgte er erstatningsansvarlig for en række tab opgjort af i alt 63 investorer, som i perioden
7. september 2017 til
8. maj 2019 angiver at have ejet aktier i Kærende A/S, tidligere Sagsøgte. Det er i stævningen anført, at retten ved afgørelsen af sagen navnlig skal tage stilling til, om Kærende A/S, tidligere Sagsøgte kan ifalde erstatningsansvar over for sine aktionærer for overtrædelse af hvidvasklovgivningen og værdipapirhandelsloven samt tilsidesættelse af sine Corporate Finance forpligtelser, alt i bankens Udenlandsk filial, herunder hvorledes aktionærernes tab kan opgøres. Ved kendelse af
9. december 2019 henviste Københavns Byret 228 sager til landsretten, jf.

§ 226, stk.

1. Disse sager er ligeledes anlagt af en række investorer mod Kærende A/S, tidligere Sagsøgte med påstand om erstatning for angivelig ansvarspådragende adfærd og undladelser i forbindelse med håndteringen af hvidvaskkontrollen i bankens Udenlandsk filial, herunder påståede overtrædelser af offentlig reguleringslovgivning og bankens børsretlige forpligtelser. Byretten anførte i henvisningskendelsen, at problemstillingen i sagerne var af principiel karakter, og at sagerne desuden havde generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Østre Landsret tiltrådte ved retsbog af
2. maj 2020 henvisningen af sagerne, jf.

§ 226, stk.

5. / 11 Landsretten tiltræder, at de allerede henviste sager repræsenterer en tilstrækkelig variation over sagernes faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstandene støttes, som muliggør, at der blandt disse sager vil kunne findes egnede prøvesager. Afgørelsen af de pågældende prøvesager, som vil kunne indbringes for Højesteret, må forventes at afklare de principielle retsspørgsmål, der er rejst, således at afgørelsen af de resterende sager beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning. Henset hertil og til de mål vedrørende Højesterets rolle, der er nævnt senest med ændringen af

§ 226, stk.

1, jf. lov nr. 84 af 28. januar 2014, og da det af parterne i øvrigt anførte, herunder navnlig investorernes henvisning til det fremlagte event study, ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at betingelserne i

§ 226, stk.

1, for at henvise sagen til landsretten ikke er opfyldt. Byretten har, i tilslutning til afgørelsen om at afslå henvisning af sagen, desuden truffet afgørelse om – indtil videre – at berostille forberedelsen af sagen. Landsretten finder på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte byrettens vurdering af, at det er påkrævet at udsætte forberedelsen af sagen, jf.

§ 345

. Det bemærkes, at landsretten i sagerne BS-33400/2020-OLR m.fl., BS-33399/ 2020-OLR m.fl. og BS-33524/2020-OLR, der vedrører samme sagskompleks som de allerede henviste sager, ved samtidig kendelse har truffet afgørelse om at stadfæste byrettens afslag på henvisning til behandling ved landsret i 1. instans og afgørelse om at berostille forberedelsen af sagerne. THI BESTEMMES: Byrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for landsretten til den anden part. /