Obsah (4)

§ 32§ 26§ 24§ 27

DOM afsagt den 12. oktober 2022 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Lisbeth Kjærgaard og Anne Mette Seest (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S – 0735 – 22 Anklagemyndigheden m

§ 32, stk.

4, nr. 5. -2Supplerende oplysninger Af en afhøring af tiltalte i medfør af

§ 26

fra januar 2021 fremgår bl.a., at tiltalte om varigheden af opholdet i landet har forklaret, at første gang var

1. januar 2008, og at han var her til september
2. Han ankom igen i maj 2019 og bor nu fast i Danmark. Han har ikke familie i Danmark. Hans forældre og lillesøster bor i Polen. I Polen har han gået i folkeskolen, hvor han gik ud af
3. klasse med eksamen, og derefter gik han 4 år på handelsskolen i Polen. Fra
4. januar 2021 har han været medlem af Krifa. Om arbej-det i Danmark, om skriftlige/mundtlige danskkundskaber og aktiv deltagelse i foreningsliv har han oplyst følgende: ”Fra 2008 til 2014 har han været ansat i et sted, hvor de pakkede blomster. Væ-ret ansat hos Vestas, Vindmøller i Jylland. Han mistede sit arbejde og blev sendt i skole af kommunen Fra 2019 og frem til nu har været ansat i et firma, der dyrkede juletræer. Det var kun i kort tid. Det var sæsonarbejde. Han var til jobsamtale i går og afventer svar fra dette i næste uge. … Han tale rimeligt dansk, men der er behov for assistance fra en tolk i denne her situation. Han har gået på sprogskolen i 2 år i 2010 og 2 år frem. Han bestod modul
5. Han måtte sige nej til modul 3, da han fik arbejde. … Han løbetræner alene. Er ikke medlem af nogen idræts- eller fritidsforening. Af hobby har han musik, idet han spiller klaver og guitar alene.” Forklaringer Tiltalte og Forurettede har for landsretten i det væsentlige forklaret som i
6. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at Forurettede var hans sagsbehandler. Hun var en mærkelig dame, og de havde af og til en meget dårlig kontakt. Nogle gange havde hun en god humor, men andre gange opførte hun sig som om, han var en slave. Andre havde også problemer med hende. Han modtog pludselig et brev fra Forurettede, hvori han blev sendt i jobpraktik på slagteriet i Virksomhed
7. Han havde sanktion, og han fik hverken penge fra jobcenteret eller fra -3slagteriet. Han tog derfor hen til jobcenteret for at tale med hende, for han ønskede, at hun forklarede ham, hvorfor han var sendt på slagteriet. De talte begge lidt højt, men de råbte ikke. Der blev ikke sagt noget om en pistol eller en bombe. De talte udelukkende om problemerne med brevet og praktikken på slagteriet. Foreholdt afhøringsrapport af
8. novem-ber 2020, side 2,
9. afsnit, ekstrakten side 31, har han forklaret, at han ikke har sagt til poli-tiet, at han var følelsesmæssigt oppe at køre og sagde noget om at ville slå. Foreholdt notat, ekstrakten side 26,
10. afsnit, 3.-
11. linje, har han forklaret, at der ikke blev nævnt noget om en pistol eller gøre skade på sagsbehandleren. Efter episoden talte han med Forurettede, hvor de talte helt almindeligt om, at han i medio september 2014 flyttede til Polen, hvor han havde mødt en kæreste, som han ville begynde et nyt liv sammen med. Han ville melde sig ud af jobcenteret. Foreholdt af-høringsrapport af
12. november 2020, side 2,
13. sidste afsnit, ekstrakten side 31, har han forklaret, at han under den efterfølgende samtale sagde undskyld for al den ballade, han havde lavet med at tale højt. Han undskyldte for skænderiet. Han var sendt til slagteriet i en periode, hvor han havde sanktion, og han fik derfor ingen penge. Der var heller ikke mulighed for, at han kunne få penge til udgiften til transporten. Han flyttede tilbage til den adresse i Polen, som han havde oplyst, da han ankom til Danmark og registrerede sig. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han senest har været ansat 7 uger på Virksomhed
14. Det har han ikke været i 14 dage. Han ønsker at deltage i et offshore kursus hos AMU i Esbjerg, men han er endnu ikke tilmeldt, da han afventer denne sags udfald. Desuden er han ved at tage kørekort. Siden byrettens dom har han løbende haft forskellige jobs. Han har ikke familie eller kæreste i Danmark, men han har god kon-takt til danske kolleger. Forurettede har supplerende forklaret, at hun var ansat i jobcenteret i ca. 4½ år, og som hun husker det, var hun sagsbehandler for tiltalte i hele perioden. Forholdet til til-talte var almindeligt. Hun skrev et journalnotat ½-1 time efter episoden. Det er det, man kan se på ekstrakten side
15. Tiltalte mødte uanmeldt op på jobcenteret. Han deltog i aktiveringsprojekt KINA -4og var blevet sanktioneret for 2 dage. Hun mener, at tiltalte havde ringet og talt med hende om de 2 dages sanktion, og at hun da havde forklaret ham, at han skulle kontakte lederen på aktiveringsstedet. Da tiltalte opsøgte hende på jobcenteret, var han meget vred og truen-de. Hun kan godt forestille sig, at hun også talte højt, da tiltalte henvendte sig. Tiltalte spurgte, om hun kunne huske, hvad der var sket på jobcenteret på Sjælland. Han henviste til en episode med en bombe. Desuden udtalte han, at han ville skyde hende. I flere år troede hun ikke, at der kom mere ud af sagen, og hun havde derfor glemt den. Da hun blev indkaldt til at møde i landsretten, tog hun sit notat frem, og så kunne hun atter erindre episoden. Foreholdt notat, ekstrakten side 26,
16. afsnit, 3.-
17. linje, har hun forklaret, at hun i dag ikke ordret kan huske udtalelserne. Foreholdt samme notat
18. afsnit, 8.-
19. linje har hun forklaret, at hun erindrer, at tiltalte sagde, at han ville vende tilbage medbrin-gende en pistol. Efter episoden havde hun ikke kontakt med tiltalte, og han har ikke kontaktet hende angående flytning til Polen. Som følge af episoden blev hun sygemeldt i et par måneder, og hun har fortsat PTSD og panikangst. Det var en voldsom oplevelse, hvorfor både hun og de andre tilstedeværende i receptionen fik psykologbehandling. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Forholdet blev anmeldt til politiet den
20. august
21. Efter Forurettedes forklaring har hun udarbejdet sit notat ca. ½-1 time, efter hændelsen den
22. august 2014 fandt sted. Forurettede har også for landsretten afgivet en detaljeret og troværdig forklaring. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at tiltalte er skyldig. Sanktion Efter forholdets karakter tiltræder landsretten, at straffen er fastsat til fængsel i 20 dage. 5 voterende udtaler: Vi finder, at den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået, må tilskrives tiltaltes forhold, og at der derfor ikke er grundlag for at lade straffen bortfalde eller gøre den betinget. Vi bemærker i den forbindelse, at tiltalte ved udrejsen i september 2014 ikke oplyste en -5adresse i Polen. Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens afgørelse om, at straffen ikke kan gøres betinget. 1 voterende udtaler: Jeg finder, at straffen bør gøres betinget henset til den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået. Det kan ikke tillægges vægt, at tiltalte ikke oplyste en adresse i Polen ved udrejsen. Jeg stemmer derfor for at gøre straffen betinget. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Udvisning Tiltalte, der er 41 år, er statsborger i Polen, hvor han er født og opvokset. Han har haft sin skolegang i Polen. Han fik beskæftigelse i Danmark i 2008 og registreret bopæl i septem-ber
23. I september 2014 udrejste han. Efter tiltaltes forklaring fik han atter arbejde i Danmark i maj
24. Han fik på ny registreret bopæl i Danmark den
25. august
26. Tiltalte er nu fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og er straffet med fængsel i 20 dage. Landsretten tiltræder derfor, at der i

§ 24, nr.

1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, er hjemmel til at udvise tiltalte, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.

§ 26, stk.

2. Da tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i mindre end 5 år, jf.

§ 27, jf.

§ 17, vil udvisning skulle ske med indrejseforbud i 6 år, jf. § 32, stk. 4, nr. 5. Da tiltalte er EUstatsborger kan udvisning kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf.

§ 26b. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk.

1, skal en begrænsning i retten til fri bevægelighed og ophold kunne begrundes i hensynet til bl.a. den offentlige orden eller sikkerhed. Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i overensstemmelse med proportionalitetsprincip-pet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straf-fedom kan ikke i sig selv begrunde udvisning. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinte-resse. Dette er i almindelighed ensbetydende med, at vedkommende vil være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd i fremtiden. -6Endvidere følger det af opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, at værtsmedlemsstaten, før den træffer afgørelse om udsendelse, bl.a. skal tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til oprindelseslandet. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2, må tiltal-te kun udsendes, hvis det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. 5 voterende udtaler: Vi finder, at tiltaltes overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ikke kan anses for spontan og tilfældighedspræget kriminalitet, idet der er tale om, at tiltalte opsøgte den tjenestegø-rende sagsbehandler på jobcenteret og fremsatte truslerne. Vi tiltræder derfor, at tiltaltes adfærd under de anførte omstændigheder udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvor-lig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at udvisning kan begrun-des i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk.

1. Efter det oplyste om tiltaltes personlige forhold lægger vi til grund, at tiltalte i september 2008 blev tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR), og at han samtidig fik registreringsbevis som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Tiltalte er ifølge CPR registreret udrejst til Polen i perioden
2. september 2014 til
3. august
4. Han taler kun i et vist omfang dansk og har ingen familiemedlemmer her i landet. Han har haft forskellig jobs, men han har efter sin forklaring ikke i øjeblikket et arbejde. Vi finder herefter efter en samlet vurdering, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år ikke vil være i strid med proportionalitetsprincippet i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, sammenholdt med artikel 28, stk.
5. Udvisning kan på denne baggrund heller ikke anses for at være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 1 voterende udtaler: Tiltalte er ikke tidligere straffet. Han er fast bosiddende i Danmark, og han taler dansk i en vis udstrækning. Efter det oplyste har han gode personlige forhold. Han har ikke familie i Danmark, men har sine forældre og søster i Polen. Henset hertil og til omstændighederne ved trusselsforholdet er det efter min opfattelse ikke sandsynligt, at tiltalte vil være tilbøjelige til på ny at begå en strafbar handling som den, -7han er dømt for. Jeg finder herefter, at hans adfærd ikke udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2,
6. led. Da betingelserne for udvisning således ikke er opfyldt, jf.

§ 26b, stemmer jeg for at frifinde tiltalte for påstanden herom.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at indrejseforbuddet forhøjes til 6 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Annette Dellgren Lisbeth Kjærgaard Anne Mette Seest (kst.)