5. / - 3 - Københavns Byret afsagde herefter kendelse om, at de sigtede skulle udelukkes fra at overvæ-re retsmødet vedrørende forklaringerne fra de medsigtede. Begrundelsen lyder: ”Efter
1, skal sigtede så vidt muligt underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at overvære dem. Efter § 748, stk. 5, kan en sigtet dog udelukkes fra at overvære et retsmøde helt eller delvis, hvis hensynet til sagens opklaring undtagelsesvis gør det påkrævet. Sagen vedrører, om de sigtede i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse har gjort sig skyldig i forsøg på røveri den
5, opfyldt, hvorefter de medsigtede afhø res hver for sig.” Kendelsen blev af Kærende kæret til landsretten. Herefter blev først Sigtede 1 og dernæst Kærende fremstillet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1 nr. 1, jf. §
5, opfyldt, hvorefter de medsigtede afhøres hver for sig.” Kærende kærede også denne kendelse. / - 4 - Sigtede 2 blev herefter fremstillet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, i samme omfang som de medsigtede. Han nægtede sig skyldig og afgav forklaring, uden at de medsigtede var til stede. Da han havde afgivet forklaring, blev Sigtede 1 og Kærende ført tilbage til retslokalet. Herefter blev alle forklaringerne op-læst for de tre sigtede, jf.
6, ligesom der skete en samlet dokumen-tation fra sagens akter. De sigtede blev alle varetægtsfængslet i medfør af
1, nr.
1,
1,
2, og § 764, stk. 2. / - 5 Efter
5, kan udelukkelse fra et retsmøde kun ske undtagelsesvist, hvilket indebærer et snævert anvendelsesområde.
vægter således sigtedes tilstedeværelsesret højere end den risiko for sagens opklaring, som tilstedeværelsesretten generelt måtte medføre. Derfor var der heller ikke grundlag for at udelukke Kærende fra at overvære forklaringerne fra de medsigtede Sigtede 1 og Sigtede 2 un-der grundlovsforhøret. Der forelå ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde udelukkelsen af Kærende, hverken før hans forklaring i grundlovsforhøret, og slet ikke, da han havde afgivet forklaring i grundlovsforhøret. De sigtede havde således i større eller mindre omfang udtalt sig til politiet inden grundlovsforhøret og havde også indsigt i hinandens forklaringer. Der var heller ikke under grundlovsforhøret blandt de sigtede indvendinger mod, at de andre overhørte forklaringerne, ligesom der ikke var sådanne helt særlige uoverensstemmelser mellem de afgivne forklaringer til politiet, at det kunne begrunde udelukkelsen. De sigtede var alle ustraffede personer uden nogen tilknytning til særlige kriminelle miljøer og deres adfærd under rettens behandling var upåfaldende. Der var ikke tale om nogen ekstraordinært alvorlig sag, ligesom der hverken før grundlovsforhøret eller efterfølgende var givet forsvarerpålæg i sa-gen. Der har udviklet sig en fast praksis fra anklagemyndighedens side i sager med flere sigtede, hvor anklagemyndigheden næsten helt systematisk begærer medsigtede udelukket fra at overhøre hinandens forklaringer i grundlovsforhør. Det gælder, uanset om de sigtede forinden har afgivet forklaringer til politiet, og uanset om politiet i medfør af
4, har meddelt et forsvarerpålæg. Efter grundlovens § 71 og
2, skal en person, der er anholdt, stilles for en dommer, hvis ikke han løslades inden 24 timer. Efter
2 skal en sigtet, der er til stede i landet, afhøres i retten om sigtelsen og have lejlighed til at udtale sig, inden afgørelse om varetægtsfængsling træffes, medmindre fremstilling af særlige grunde må anses for nytteløs eller skadelig for sigtede. Med henvisning til disse bestemmelser er landsrettens anvendelse af
1,
1, 2. pkt., finder alene anvendelse, for så vidt angår forudgående kendelser om foretagelse af foranstaltninger i henhold til
kapitler 69-74, og ikke i forhold til grundlovsforhør, jf.
. Der er således et klart / - 6 og utvetydigt krav om, at personer, der begæres varetægtsfængslet, skal fremstilles i et retsmøde. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at såvel en ordlydsfortolkning som en formålsfortolkning af
1, 2. pkt., må føre til, at bestemmelsen ikke finder anvendelse ved et grundlovsforhør. Anklagemyndigheden er således enig i, at landsrettens begrundelse for at udelukke Kærende fra at overvære de medsigtedes forklaringer er forkert. I den foreliggende sag var der dog en risiko for, at de sigtede ville påvirke hinanden eller afstemme deres forklaringer, hvis de overhørte hinandens forklaringer. Derfor gjorde hensynet til sagens opklaring det påkrævet, at de sigtede blev delvist udelukket fra grundlovsforhøret, jf.
1, nr. 3. Sagen angår, om Kærende i medfør af
kunne udelukkes fra at overvære de medsigtede, Sigtede 1 og Sigtede 2's, forklaringer i grundlovs-forhøret. / - 7 En sigtet har som udgangspunkt ret til at overvære retsmøder under efterforskningen i sin egen straffesag, jf.
1,
5, og ikke § 748, stk. 1, 2. pkt., der finder anvendelse i denne sag. Kærende fremkom inden anholdelsen med nogle udtalelser til politiet og ønskede ved den efterfølgende afhøring ikke at udtale sig. Sigtede 1 og Sigtede 2 blev inden grundlovsforhøret afhørt af politiet. Der var på visse, men væsentlige, punkter af deres forklaringer uoverensstemmelser, også i forhold til de udtalelser Kærende var frem-kommet med til politiet inden anholdelsen. På den baggrund og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt tiltræder Højesteret byrettens vurdering, hvorefter hensynet til sagens opklaring i medfør af
5, undtagelsesvis gjorde det påkrævet at udelukke Kærende delvist fra retsmødet under hans medsigtedes forklaringer. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Thi bestemmes : Landsrettens kendelse stadfæstes. Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for Højesteret. / /
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.