← Danmark

Retsbog

Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den

  1. april 2020 kl. 09.38 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand
  2. Protokolfører var Medarbejder ved retten
  3. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 6020/2019 Politiets nr. 0100-76402-00003-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1957), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1980), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1960) 1, Tiltalte 5 CPR nr. (Født 1964), Tiltalte 6 CPR nr. (Født 1960) 2 og Tiltalte 7 CPR nr. (Født 1969) - Fortsat sag, dag 3 Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Det tidligere fremlagte var til stede. Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  4. Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  5. Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  6. Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  7. Std 75266 side 2 Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  8. Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  9. Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  10. Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 var mødt. De Tiltalte 4 og Tiltalte 5 var med rettens tilladelse ik-ke mødt. Tolk 1 var mødt som tolk (punjabi/urdu). Tiltalte 1 blev på ny gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte 1 forklarede, at han opstartede sin første virksom-hed for 40-41 år siden, da han var omkring 21-22 år. I perioden 2013-2016 havde han alle de virksomheder, der fremgår af anklageskriftet. Han har ef-terfølgende opstartet nye virksomheder. Han er en forretningsmand. Hans omsætning fra virksomhederne lå i 2013-2016 på omkring 100 millioner kr. årligt. Han havde over 400 ansatte og holdt selv styr på alle sine virksomhe-der. Han er vant til at arbejde 18-20 timer om dagen. Han gik i 2014 over til at anvende vikarbureauer for at sikre, at der blev holdt styr på det hele. Hans revisor havde før vikaransættelserne holdt styr på alting, men det var dyrt i revision selv at have ansatte. Han havde en revisor, som hedder Vidne
  11. Vidne 2 stod for al revision i alle tiltaltes virksomheder. Hvis han havde skattemæssige spørgsmål, spurgte han Vidne
  12. Det var kun Vidne 2, han spurgte om sådanne ting. Tiltalte havde et problem med fagforeningen 3F vedrørende nogle medarbejdere i Virksomhed A/S
  13. Da han overtog Virksomhed A/S 1, var der en direktør, Person 4, som fik en høj løn. Han fyrede vedkommende, og he-refter opstod problemerne. 3F krævede, at tiltalte skulle betale løn til Person 4 i et år. Tiltalte opfattede det som en bøde. Han har også haft problemer med 3F i nogle af restauranterne. Det skete i forbindelse med, at han fyrede nogle medarbejdere, som ikke var mødt på arbejde. Efter fyringerne blev han kontaktet af 3F, som krævede erstatning på vegne af medarbejderne. Han endte med at betale 3-4 millioner kroner i erstatning til de fyrede medarbejdere. side 3 Han har også fået en bøde af 3F på en kvart million kr. Han fyrede bl.a. en medarbejder, der hedder Person 14, fordi Person 14 havde slået en anden medarbejder. 3F mente, at Person 14 kun havde skubbet den anden medarbejder. Problemerne med 3F opstod for alvor, da han overtog Virksomhed A/S
  14. Før han anvendte vikarbureauer, ansatte han selv sine medarbejdere. Han slog stillinger op på internettet gennem et firma. Nogle gange var det ham selv, der afholdt ansættelsessamtalerne, og andre gange var det Vidne
  15. Vidne 1 bliver nogle gange kaldt "Kaldenavn 1". I Virksomhed A/S 1 var det primært Vidne 1, der afholdt ansættelsessamtalerne. I de øvrige af hans firmaer var det alene tiltalte, der stod for ansættelsessamtalerne. Han spurgte under samtalerne til ansøgernes erfaringer. Alle hans firmaer var in-den for restaurationsbranchen, så han søgte primært køkkenpersonale og tje-nere. De folk, der i forvejen arbejdede i restauranterne, stod for oplæring af de nye medarbejdere. Hvis arbejdet ikke blev udført korrekt, blev der ringet til ham, og så ordnede han problemerne. Han var ude i samtlige af sine re-stauranter næsten hver dag. I restauranterne var der kun køkkenpersonale og tjenere. Køkkenpersonalet og tjenerne fik 109 kr. eller 115 kr. i timen. De medarbejdere, der havde været ansat i længere tid, fik 115 kr. i timen. Køk-kenpersonale og tjenerne kunne ikke få mere end 115 kr. i timen, da de ikke var udlærte. Kontorfolk havde fast månedsløn. På Virksomhed 6 var der 3-4 medarbejdere, der var managere, og som fik en fast månedsløn. Det var et krav, at der skulle der være en manager på Virksomhed 6-restauranterne. En manager fik 25.000 kr. i løn om måneden, men lønnen kunne stige til 30.000 kr. Det er forskelligt, hvor mange managere der er tilknyttet den enkelte Virksomhed 6-restaurant. Han havde ikke managere ansat andre steder end på Virksomhed
  16. Alle medarbejderne i de øvrige restauranter var timelønnede. Der var mange medarbejdere, der arbejdede 160 timer om måneden. I Virksomhed 6 i Fields er der 30-35 medarbejdere. Nogle arbejdede i 160 timer, og an-dre var der i færre timer. Han har flere typer af restauranter. Tiltalte 4 har ikke noget med driften af virksomhederne at gøre. Hun har været hjemmegående, men da børnene flyttede hjemmefra, begyndte hun at kede sig. Han tilbød hende, at hun kunne hjælpe til i nogle af restauranterne. Tiltalte 4 kunne godt lide Virksomhed 3 i Roskilde, så derfor begyndte hun at hjælpe til der. Virksomhed 2 er hans restaurant. Han har haft den i over 35 år. Tiltalte 4 blev registreret som ejer og direktør i restauranten, fordi restauranten skulle have en alkoholbevilling, og han kunne på det tidspunkt ikke få en bevilling ud-stedt i sit eget navn, fordi han skyldte omkring 170.000 kr. til SKAT. Tiltalte 3 er hans søn. Tiltalte 3 hjalp til med alle Virksomhed 6-restauranterne, men det var tiltalte selv, der havde ansvaret for restauranterne. Han har arbejdet sammen med Tiltalte 6 siden 2004 eller 2005, hvor han købte Virksomhed
  17. Han overtog personalet fra Virksomhed 1, og Tiltalte 6 var en del af personalet. Da tiltalte i 2013 købte Virksomhed A/S 1, begyndte Tiltalte 6 at ar- side 4 bejde i Virksomhed A/S
  18. Tiltalte 6 har ikke haft noget med andre af tiltaltes virksomhe-der at gøre. Kontakten til vikarbureauerne skete gennem Tiltalte
  19. Han har kendt Tiltalte 2 i 12-14 år, og Tiltalte 2 har boet i et af tiltaltes huse. Han mødte Tiltalte 2 gennem nogle andre. Tiltalte 2 er pensionist. Tiltalte har samarbejdet med Tiltalte 2 siden
  20. Tiltalte 2 skulle på et tidspunkt ind til tiltalte på Virksomhed 1 for at betale huslejen, og i den forbindelse overhørte Tiltalte 2 en telefonsamtale mellem tiltalte og Vidne 2, hvor de drøftede problemerne med fagforeningen 3F. Vidne 2 sagde, at tiltalte kunne løse problemerne med 3F ved at anvende vikarer. I første opgang oprettede tiltalte sit eget vikarbureau, som hed Virksomhed ApS
  21. Det var i 2013-
  22. Problemerne med 3F forsvandt imidlertid ikke, da han oprettede sit eget vikarbureau. Problemet var, at han flyttede al-le sine medarbejdere fra et selskab til et andet, og at han samtidig ejede beg-ge selskabet. Det var 3F imod. Hvis der f.eks. opstod problemer i Virksomhed A/S 1 med medarbejderne fra vikarbureauet, ville det skabe problemer, at han også ejede vikarbureauet. Han talte med Tiltalte 2 og spurgte, om Tiltalte 2 kendte nogen, der kunne hjælpe. Det var omkring 2014, at han talte med Tiltalte 2 om vikarbureauer. Tiltalte 2 sagde, at han ville kigge på det. Han tror, at Tiltalte 2 derefter foreslog ham at anvende Virksomhed ApS
  23. Ejeren af firmaet var en rumæner, der hed Vidne
  24. Tiltalte 2 introducerede tiltalte for Vidne
  25. Tiltalte 2 og Vidne 48 sagde, at Virksomhed ApS 2 kunne overtage tiltaltes medarbejdere. Tiltalte indgik herefter en aftale med Vidne
  26. Tiltalte 2 hjalp med at oversætte, da Vidne 48 ikke kunne tale dansk. Vidne 48 havde tidligere drevet et bileksportfirma. Tiltalte ved ikke, om bileksportfirmaet har skiftet navn til Virksomhed ApS
  27. Til at starte med blev alle medarbejdere i Virksomhed A/S 1 flyttet over i vikarbureau-et. Det drejede sig om ca. 30-40 medarbejdere. Tiltalte 6 arbejdede i Virksomhed A/S 1 på det tidspunkt. Herefter modtog alle medarbejderne fra Virksomhed A/S 1 løn fra vikarbureauet, undtagen ham selv. Inden flytningen af medarbejderne for-talte han dem, at de i vikarbureauet ville få den samme løn som tidligere. Det var meget lettere for ham at have medarbejdere gennem et vikarbureau. Han modtog fakturaer fra Virksomhed ApS 2 for det arbejde, som vikarerne havde udført for ham. Timelønnen var 109 kr. eller 115 kr. Timelønnen skulle gerne fremgå af fakturaerne, som indgår i sagen. Vikarbureauet skulle have 15 pro-cent i "kommission". I begyndelsen var kommissionen vist kun på 12 pro-cent, men den steg efterfølgende til 15 procent. Hvis tiltalte havde behov for ekstra medarbejdere, ringede han til Tiltalte
  28. Tiltalte arbejdede ikke så længe sammen med Vidne 48, for Vidne 48 opfyldte ik-ke de krav, som tiltalte havde til vikarbureauet. Vidne 48 skulle hver måned indberette A-skat, og det ville tiltalte have dokumentation for var sket. Han modtog imidlertid ikke dokumentationen fra Vidne
  29. Tiltalte krævede dokumentation fra vikarbureauet både i forhold til indberetning af A-skat og ar- side 5 bejdsmarkedsbidrag, samt at begge dele blev betalt. Han havde et stort lokale i kælderen under Virksomhed A/S 1 med alle mapperne fra alle firmaerne. Ude i de forskellige firmaer var der ikke noget regnskabsma-teriale. Det hele var samlet i Virksomhed A/S
  30. Virksomhed 1's gamle mapper var og-så i kælderen under Virksomhed A/S
  31. Kontorerne lå inde bag Virksomhed A/S
  32. Der var fem kontorlokaler i alt. Person 15, hav-de kontor nr. 1, Tiltalte 3 havde kontor nr. 2, tiltalte havde selv kontor nr. 3, og Tiltalte 6 havde kontor nr.
  33. Det femte kontor var ledigt. Han husker ikke Person 15's fulde navn. Vidne 1 havde et kontor ovenpå i samme bygning som køkkenet. Der var også et kontor på Virksomhed 1, hvor bogføringen vedrørende hotellet blev lavet. Det var Tiltalte 6, der tog sig af det. Tiltalte 6 sørgede for, at alle papirer vedrørende hotellet blev sat i mapper. Det var revisoren, der havde ansvaret for bogføringen. Person 15 var distrikt manager i alle Virksomhed 6-restauranterne. Person 15 tog sig af varebestilling, besøgte restauranterne og håndterede eventuelle problemer. Tiltalte 3 havde ansvaret for at betale regninger. Hvis tiltalte gav Tiltalte 3 en regning, blev den betalt. Hvis f.eks. en maskine gik i stykker, var det Tiltalte 3, der tog sig af det. Vidne 1 lavede 99 procent af tiden arbejde for Virksomhed A/S 1, men han hjalp også lidt til i de øvrige selskaber. Alle kontorlo-kalerne lå på Vej 2 i Valby. De fastansatte medarbejdernes timepris var altid den samme og lå på omkring 115-120 kr. Det kan godt være, at timelønnen nogle gange var lidt højere. Medarbejderne, som de hyrede fra vikarbureauerne, fik også 115-120 i ti-men, men hvis de skulle bruge noget ekstra mandskab om aftenen eller i wee-kenden, var timelønnen højere, måske 140-150 kr. Han husker ikke, om ti-melønnen kunne være højere end 150 kr. Han har betalt de fakturaer, som han modtog fra vikarbureauerne. Han har kendt Tiltalte 7 i mange år. De har været venner siden 1990'erne. Tiltalte 7 har ikke altid drevet forretning. Han mener, at Tiltalte 7 tidligere arbejdede som gartner. Han kender ikke Tiltalte
  34. Hvis der skulle håndteres noget i restauranterne, og tiltalte ikke var til stede, kunne det være alle medarbejdere, der ringede til ham og fortalte det. Han kom dagligt ud i restauranterne for at holde øje med driften. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at tjenerne selv skriver på en liste eller seddel, hvor mange timer de har været på arbej-de. Tiltalte samlede selv medarbejdernes lister eller timesedler ind og gav dem videre til Vidne
  35. På Virksomhed 6 er det manageren, der står for det. Virksomhed 6 har et system, hvor det hele bliver skrevet ind i en com- side 6 puter. Vidne 1 lavede beregningerne og sendte dem videre til vikar-bureauerne, både for Virksomhed 6 og de andre restauranter. På Virksomhed 6 havde de kun få ansatte via vikarbureauer. Før de begyndte at bruge vikarbu-reauer, var det Vidne 2, der var inde over lønbetalingen. Det første vikarbureau, som han anvendte, var Virksomhed ApS
  36. Han havde før det brugt sit eget vikarbureau, som hed Virksomhed ApS
  37. Virksomhed ApS 25 hed tidligere Virksomhed 7, men da Virksomhed 7 stod tomt, ændrede han det i 2013 til Virksomhed ApS
  38. Vikarbureauet overtog derved kioskens CVR-nummer. Det kan godt passe, at navneændringen skete den
  39. oktober
  40. Forretningen Virksomhed 6 fik et nyt CVR-nummer. Det var advokaten, Vidne 37, og Vidne 2, som foreslog, at tiltalte skulle gå over til at bruge vikarer. Han ville selv have styr på det hele, og derfor oprettede han sit eget vikarbureau. Da han fik problemer med 3F, sagde Vidne 2, at han ikke burde bruge sit eget vikarbureau, fordi de ansatte tog deres rettigheder med over i vikarbureauet. Der var problemer med Virksomhed ApS 25 og 3F hele tiden. Alt moms og Askat i Virksomhed ApS 25 blev betalt. Hans problemer med 3F i Virksomhed A/S 1 forsvandt, da han gik over til at anvende et andet vikarbureau. Der blev lavet kontrakt mellem medarbejderne og vi-karbureauet. Det var vikarbureauet, som skulle betale lønnen til medarbejder-ne. Nogle gange var der medarbejdere, der fik for lidt i løn. Det var vikarbu-reauet, der skulle indberette og betale A-skat. Fakturaerne fra vikarbureauet dækkede løn, kommission og moms. Vikarbureauet skulle have kommission, fordi det var dem, der havde hovedpinen med at betale skat, lønningerne mv. Der var tale om en form for administrationsgebyr. Medarbejderne ringede til Vidne 1, hvis der var noget galt, men der var sjældent fejl i lønnen. Vikarbureauet udbetalte lønnen til medarbejderne i overensstemmelse med de fakturaer, som tiltalte havde modtaget. Han har altid betalt fakturaerne fra vi-karbureauet, men han har nogle gange modtaget en betalingsrykker. Betaling af fakturaerne foregik altid gennem banken. Han fik vikarbureauet til at sen-de alle lønsedler til Vidne
  41. Det gjorde han for at kunne tjekke, om medarbejderne havde fået den rigtige løn af vikarbureauet. På lønsedlerne var der opgjort A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Han har altid bedt om at mod-tage kopi af indberetningerne til SKAT. Han har også kontaktet SKAT for at følge op på, om A-skatten blev betalt, men SKAT ville ikke oplyse det til ham, da han ikke ejede vikarbureauet. Han mener, at han modtog dokumen-tation for indberetning af A-skat fra alle de vikarbureauer, som han anvendte, bortset fra Virksomhed ApS
  42. Det var derfor, at hans samarbejde med dette vikarbureau ophørte. Adspurgt af advokat Ole Bjørn Christensen forklarede tiltalte, at Virksomhed 2 ikke var hans første restaurant. Virksomhed 2 blev etableret for mange år siden. Han tror, at det var i 1983 eller
  43. På det tidspunkt side 7 skyldte han penge til skattevæsnet, som han ikke kunne betale. Derfor kunne han ikke få en alkoholbevilling til restauranten. Han kunne dog bruge Tiltalte 4's navn og skatteoplysninger til at opnå bevilling. Virksomhed 2 blev opret-tet som et personligt ejet firma, da han dengang ikke var så skrap til det med oprettelse af virksomheder. Det var lige meget, om det stod i hans eller Tiltalte 4's navn. Dengang kendte han ikke forskellen på et personligt eget firma og et anpartsselskab. Tiltalte 4 har ikke været direktør i Virksomhed ApS
  44. Da Tiltalte 4 var tilknyt-tet Virksomhed 3, kom han ikke så ofte i restauranten. Han var tryg ved, at det var hende, der kørte ud til restauranten. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvornår de ansatte i de øvrige firmaer blev ansat i vikarbureauer. I Virksomhed 6 havde han sine egne ansatte, men i alle andre firmaer blev medarbejderne ansat i vikarbureauer. Efter Virksomhed ApS 2 gik han over til Virksomhed ApS
  45. Han fortalte Tiltalte 2, at han ikke kunne samarbejde med Virksomhed ApS 2, og at han havde brug for et andet vikarbureau. På det tidspunkt boede Tiltalte 2 i et af tiltaltes huse. Han tror, at det var i
  46. Tiltalte 2 introducerede herefter tiltalte for Person
  47. Person 3 sagde til til-talte, at han lejede medarbejdere ud og godt kunne hjælpe ham. Så mødte Person 3 op i Virksomhed A/S 1 med Vidne
  48. Vidne 47 er dansker, lidt kraftig og skaldet. Vidne 47 havde et vikarbureau, der hed Virksomhed ApS
  49. Tiltalte spurgte ikke ind til, hvor længe vikarbureauet havde eksisteret eller til Vidne 47's forretningsmæssige baggrund. Det var Person 3, der skulle stå for det praktiske. Vidne 47 var ejer af virksomheden og ansvarlig. Tiltalte tog imod tilbuddet fra Person 3 og Vidne 47, da de vidste hvordan tingene skulle køres. Tiltalte tænkte, at han lige kunne se, hvordan tingene fungerede over nogle måneder. Han stillede ikke krav til Virksomhed ApS 1, så længe de sørgede for, at der blev indberettet A-skat. Han var ikke ligeglad med, om Virksomhed ApS 1 betalte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, men det var ikke hans ansvar. Hvis en virk-somhed sender en faktura, er det virksomhedens eget ansvar at betale skat og moms. Han betalte fakturaerne, og så var det vikarbureauets ansvar at sørge for resten. Han var sikker på, at Person 3 og Vidne 47 var ordentlige mennesker. Han spurgte ikke efterfølgende Person 3 eller Vidne 47, om skatten blev betalt. Samarbejdet med Virksomhed ApS 1 gik ikke som forventet. Vidne 47 tog ikke telefonen, når tiltalte ringende. Det fungerede dårligt fra starten af, og det dårlige samarbejde fortsatte i ca. 6 måneder. Han skulle tale med Vidne 47, fordi han bl.a. skulle have flere medarbejdere. Person 3 tog tele-fonen, hvis tiltalte ringede. Person 3 oplyste, at han ville give tiltaltes beske-der videre til Vidne 47, men Person 3 kunne heller ikke få fat i Vidne
  50. Det var ikke Person 3's firma, men Vidne 47's. Person 3 var vant til at udleje mandskab. Tiltalte ved ikke, om det også var i restaurationsbranchen. Han spurgte ikke Person 3 om det, fordi Person 3 havde sagt, at det var Vidne 47, der kunne løse opgaven for tiltalte. side 8 Det efterfølgende vikarbureau, tiltalte anvendte, fik han kontakt til gennem Tiltalte
  51. Han husker ikke præcist, hvornår det var, men det var forment-lig i
  52. Tiltalte havde oplyst til Tiltalte 2, at han havde problemer med Virksomhed ApS
  53. Tiltalte blev herefter præsenteret for Vidne 7, der boe-de hos Tiltalte
  54. De talte om, at tiltalte skulle bruge nogle vikarer, og at det skulle være fra et andet vikarbureau end Virksomhed ApS
  55. Tiltalte 2 sagde, at Vidne 7 var en ordentlig forretningsmand. Tiltalte lavede herefter en aftale med Vidne 7, som fortsatte frem til
  56. Vikarbure-auerne, som blev anvendt gennem Vidne 7, var Virksomhed ApS 4, og Virksomhed ApS
  57. Han spurgte ikke ind til, om Vidne 7 havde forstand på at drive vikarbureau. Tiltalte 2 sagde god for Vidne
  58. Han ved ikke, om der var tale om nyopret-tede vikarbureauer. Han spurgte ikke ind til det. Hans behov var ligesom tid-ligere at få flyttet sine medarbejdere over i et vikarbureau. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 ikke havde sit eget vikarbureau. Han stillede de samme krav til Vidne 7's vikarbureauer om indberetning af A-skat, som han havde gjort over for de vikarbureauer, han tidligere havde anvendt. Han modtog en mail om, at der var betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis der var problemer med Virksomhed ApS 4, talte han med Tiltalte
  59. Tiltalte 2 og Vidne 7 boede sammen. Hvis Vidne 7 ikke tog telefonen, ringede han direkte til Tiltalte
  60. Det meste forgik dog via mail. De problemer, der kunne være, var manglende lønbetaling, og medarbejderne kunne ikke vente, hvis lønnen var to dage forsinket. Han tror, at vikarbureauet skulle have 15 procent i kommission. Han sendte opgørelsen over medarbejdernes timer til vikarbureauet via mail. Han har i hvert fald én gang spurgt, om vikarbureauerne betalte moms. Vidne 7 sendte derefter en kopi af momsindberetningen, men han ved ikke, om momsen blev betalt. Tiltalte 2 var med i firmaerne, men Vidne 7 var direktør. Tiltalte 2 havde sagt, at tiltalte bare kunne ringe til ham. Der var kun Vidne 7 og Tiltalte 2 i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS
  61. Samarbejdet gik fint. Det var ik-ke tiltaltes ønske, at der skulle anvendes to vikarbureauer. Det var Vidne 7, der valgte at gøre det sådan, at både Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4 sendte vikarer. Tiltalte kunne sende en mail, hvis der var problemer. Der blev på vegne af tiltalte skrevet til Vidne 7, og han går ud fra, at det var Vidne 7, der havde adgang til mailadresserne. Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde adgang til mailadresserne. Hvis der var medarbejdere, der ikke havde fået nok løn, skrev Vidne 1 typisk til vikarbureauerne. Vidne 1 skrev kun på engelsk, da han ikke taler dansk. Hvis der skulle skrives til vikarbure-auerne på dansk, var det Tiltalte 6, som sendte en mail. Tiltalte kan ikke skrive på computer, da han ikke skriver så godt. side 9 Hvis medarbejderne ikke fik ordentlig løn, henvendte de sig til Vidne
  62. Hvis tiltalte var til stede, spurgte de ham. Han tror ikke, at medarbejderne kunne ringe til vikarbureauerne. Når de fik noget at vide fra medarbejderne, tog de fat i Virksomhed ApS 4 eller Virksomhed ApS
  63. Samarbejdet med vikarbureauerne gik godt frem til 2016, hvor politiet kom ind i billedet. Han husker ikke, om han anvendte andre vikarbureauer. Virksomhed ApS 5 siger ham noget. De har lejet mandskab i nogle måneder af Virksomhed ApS 5, når de havde travlt, som f.eks. i julen. De har også købt varer, herunder tag-pap. Virksomhed ApS 5 var ikke et vikarbureau, men de stod for mandskabsudlejning i forbindelse med byggerier. Kontakten til Virksomhed ApS 5 opstod gennem Tiltalte
  64. Tiltalte går ud fra, at Virksomhed ApS 5 var Tiltalte 2's virksomhed, men han ved ikke, hvor længe Tiltalte 2 havde Virksomhed ApS
  65. Det var mest i forbindelse med rengøring af køkkener, at han anvendte Virksomhed ApS
  66. Han husker ikke, hvor længe han anvendte Virksomhed ApS
  67. Virksomhed ApS 6 siger ham noget, men han husker ikke, hvil-ket slags selskab det var. Han købte varer hos Virksomhed ApS 11 og mu-ligvis også mandskabstimer. Han husker ikke, hvilke varer der var tale om. Han talte med Tiltalte 2 om Virksomhed ApS
  68. Han har ikke talt med Vidne 7 om selskabet. Virksomhed ApS 7 var også Tiltalte 2's selskab. Han ved ikke, hvilket slags selskab det var. Det kan godt passe, at han har købt varer og mandskabsti-mer gennem selskabet. Han har købt meget forskelligt hver dag, så han hus-ker ikke alle detaljer. Om han anvendte det ene eller det andet selskab afhang af, hvilket selskab der havde folk, han kunne låne. Han ringede til Tiltalte 2, og så sendte Tiltalte 2 folk til ham. Han fortalte Tiltalte 2, hvor mange personer han skulle bruge og hvornår. Når der kom vikarer, spurgte han ikke de pågældende om, hvor de kom fra. Han fik en samlet faktura. Det var forskelligt, om fakturaerne var for 14 dage eller en måned. Fakturaerne var udspecificerede. Han tjekkede, om mandskabet havde arbejdet de timer, der stod anført på fakturaerne. Hvis en faktura vedrørte varer, tjekkede han ved leveringen af varerne, om alt var korrekt. Virksomhed A/S 1 fik lavet nogle store ind- og udvendige opgaver. Det var bl.a. tale om vedligeholdelsesopgaver af murværk og tag. Ifølge lejekontrakten var det hans pligt at vedligeholde bygningen, både indvendigt og udvendigt. Det var kun Tiltalte 2, han var i kontakt med i Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS
  69. Han har altid spurgt, om der blev betalt skat. Når han fik skatte-indberetningen, gik han ud fra, at selskaberne også betalte til SKAT. Han har ikke modtaget dokumentation for, at der er betalt skat, og han har ikke spurgt alle sine leverandører, om de betalte skat, når han havde betalt en faktura fra dem. Det kan godt være, at der på nogle fakturaer har stået aconto side 10 betaling. Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede tiltalte, at Tiltalte 2 gik til behandling. Han spurgte ikke Tiltalte 2, om han var pensionist, men det gik han ud fra. Han ved ikke, hvad Tiltalte 2 skulle behandles for, men det var hans opfattelse, at Tiltalte 2 var psykisk syg. Tiltalte har været på ad-ressen Adresse 10, men kun i opholdsstuen. Han ved ikke, hvordan de andre værelser så ud. Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde et større forbrug af alkohol eller stoffer. Han tror, at Person 3 bliver kaldt Navn
  70. Person 3 siger ham ikke noget. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at Tiltalte 6 blev registreret som ejer af Virksomhed ApS 12, fordi tiltalte ik-ke selv kunne få alkoholbevilling. For at få en alkoholbevilling skulle der fremvises en restanceattest uden restancer til SKAT. Tiltalte 6 havde ikke restan-cer til SKAT, så derfor brugte tiltalte Tiltalte 6's navn. Han har kendt Tiltalte 6 i mange år. Tiltalte 6 tog sig ikke af driften i selskabet, og de lavede ikke nogen skriftlig aftale, da Tiltalte 6 blev indsat som direktør. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at Virksomhed ApS 9 er en virksomhed, som ejes af Vidne
  71. Det kan godt være, at Vidne 5 hedder Efternavn 3 til ef-ternavn. Han lærte Vidne 5 at kende på Virksomhed 1, hvor Vidne 5 boede. Vidne 5 solgte bl.a. møbler og kødvarer til en fornuftig pris. Han ved ikke, om Vidne 5 stadig driver Virksomhed ApS 9, eller om Vidne 5 stadig driver virksomhed. Han har ikke truet Vidne 5, og han ved ikke, om andre har truet ham. Han ved ikke, om Vidne 5 havde et misbrug. Han har købt mange ting af Vidne 5, f.eks. maskiner, møbler og oksefilet. Han ved ikke, hvor Vidne 5 havde tin-gene fra. Han har på et tidspunkt fået leveret en maskine fra Virksomhed ApS 9, hvor han spurgte ind til underbilaget, men han er ikke sikker på, om maskinen kom fra Virksomhed ApS 9 eller et andet selskab. Han har ikke spurgt yderligere ind til møblerne. Handlerne med Vidne 5 foregik ved, at tiltalte fik en faktura og betalte via banken. Han tror, at han fik fakturaerne via mail. Vidne 5 boede på Virksomhed 1 i perioden 2013-2014, men han kom tilbage, da han efter-følgende manglede et sted at bo. Vidne 5 har boet på hotellet mange gange. Han har kun mødtes med Vidne 5 på Virksomhed
  72. Vidne 5 har også været i Virksomhed A/S 1's lokaler, men Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1 hænger sammen. Vidne 5 søgte noget kontorarbejde hos Virksomhed A/S 1, da han alligevel var på hotellet hele tiden. Han ved ikke, hvor Vidne 5's virksomhed fysisk lå. Han ved ikke, om Vidne 5 har været i Virksomhed A/S 1's kælder. Virksomhed ApS 39 er en forretning, som var ejet af Vidne
  73. Tiltalte købte håndværkerarbejde hos Virksomhed ApS
  74. Der blev også udført arbejde på Virksomhed ApS
  75. Der blev bl.a. skiftet betræk på sofaer på Virksomhed ApS 12, Virksomhed ApS 24 og Virksomhed
  76. Der er også lavet andet, som f.eks. søjler og belysning. Han tror, at Vidne 6 havde mange kunder. Vidne 6 driver stadig side 11 virksomhed. Det hedder ikke Virksomhed ApS 39 længere. Vidne 6 laver nu bl.a. skil-te og menukort. Tiltalte har lige fået lavet menukort hos Vidne
  77. Virksomhed S.M.B.A. 1 var ejet af Vidne 45, der var polak. Vidne 45, der er død, blev af tiltalte kaldt ”Kaldenavn 2” . Vidne 45 var en meget uheldig mand, som hele tiden gik konkurs. Vidne 45 var også meget hjælpsom, og det var ikke altid, at Vidne 45 krævede penge fra folk, som han havde arbejdet for. Tiltalte ved ikke om Virksomhed S.M.B.A. 1 var et nyt firma. Virksomhed A/S 1 havde en sag med udlejeren af den ejendom, som bowlingcenteret lå i, hvor udlejeren havde udarbejdet en lang liste med ting, der skulle repareres eller vedligeholdes. Vidne 45 har i den for-bindelse lavet mange ting for tiltalte. Alle murerne bag ved Virksomhed A/S 1 samt al-le søjler og parkeringslofter er blevet repareret, og tagpap er blevet udskiftet. Desuden er Virksomhed A/S 1's belysning blevet lavet, og hotelværelserne på Virksomhed 1 er istandsat. Et af Vidne 45's selskaber skulle bygge et hus i By
  78. Vidne 45 skulle lave huset færdigt, men Vidne 45's firma gik konkurs. Tiltalte ville gerne hjælpe Vidne 45, så han lånte sit CVR-nummer ud til Vidne
  79. Dem, som ejede ejen-dommen, mente, at der var fejl ved byggeriet. Der blev derfor kørt en sag mod Virksomhed ApS 29, som var det firma, Vidne 45 havde lånt. Virksomhed ApS 29 blev ved Retten i Lyngby dømt til at betale 450.000 kr. til ejeren af ejendommen, 230.000 kr. til Østerbro Træhandel, hvor materialerne var købt, og 600.000 kr. til SKAT. Fejlene ved huset opstod, fordi arkitekten, Person 16, havde lavet fejl på sin teg-ning. Vidne 45 gik i gang med at bygge huset, og der blev lavet fejl på baggrund af tegningen. Det kostede tiltalte 1,4 millioner kroner. SKAT sendte en opkrævning på 600.000 kr., som tiltalte har betalt. Han lavede et gældsbrev med Vidne 45 på baggrund af sagen. Han husker ik-ke, hvornår gældsbrevet blev lavet. Han tror, at gældsbrevet var på 1,3 milli-oner kr. Vidne 45 sagde, at han ikke ville snyde tiltalte, og at tiltalte kunne få udført arbejde som betaling. Vidne 45 var håndværker, og sådan en havde tiltalte brug for. Vidne 45 sagde, at tiltalte kunne bruge ham, og på den måde kunne han afdrage sin gæld til tiltalte. Han ville ikke ansætte Vidne
  80. Når Vidne 45 havde udført et stykke arbejde, oplyste Vidne 45, hvor meget arbejde der var lavet, og hvad det ko-stede. Derefter lavede Tiltalte 6 en faktura fra Vidne
  81. Tiltalte 6 hjalp med at lave fakturaerne vedrørende arbejdet, som blev udført af Virksomhed S.M.B.A. 1, fordi Vidne 45 ikke kunne dansk. Fakturaen blev modregnet i Vidne 45's gæld til tiltalte, og gældsbrevet blev nedskrevet. Han tror, at det var Person 17, som ar-bejdede med Vidne 2, der sørgede for at nedskrive gældsbrevet. Han tror, at gældsbrevet lå hos Vidne
  82. Fakturaerne fra Vidne 45 var udstedt af Virksomhed S.M.B.A.
  83. Han tror, at Vidne 45 oprettede selskabet, men de har ikke talt om det. Det var side 12 Vidne 45, som oplyste, at Virksomhed S.M.B.A. 1 skulle stå på fakturaerne. Det var Vidne 45's stempel, som fremgik af fakturaerne. Vidne 45 bestilte selv stemplet og kom med det. Når Vidne 45 var færdig med en opgave, lavede de en faktura, som Vidne 45 stemplede og underskrev. Stemplet stod på tiltaltes kontor. Tiltalte tror, at Vidne 45 kan have glemt stemplet på kontoret. Politiet fandt stemplet ude ved Virksomhed A/S 1's kontor og tog det med. Han ved ikke, hvorfor Vidne 45 ik-ke havde taget stemplet med sig, når han gik. Efter nogle år fik Vidne 45 can-cer og blev meget syg. Forevist faktura nr. 1249 af
  84. juni 2013 (ekstrakt 26-Virksomhed S.M.B.A. 2, side 95) forklarede tiltalte, at han ikke fik andre specifikationer end f.eks. "VVS/Flise arbejde med materialer". Han ved ikke, om Virksomhed S.M.B.A. 1 betalte skat og moms. Stemplet nederst til højre på fakturaen er det stempel, som Vidne 45 anvendte, når han underskrev. Der var ingen betalingsoplysninger på fakturaen, fordi betalingen skulle bruges til at nedskrive gældsbrevet. Tiltalte havde ikke andet liggende fra Virksomhed S.M.B.A. 1 end stemplet. Det er dog mu-ligt, at der lå en kopi af gældsbrevet på kontoret i Virksomhed A/S
  85. Det var Vidne 2's medarbejder, der havde lavet gældsbrevet. Forevist gældsbrev mellem Vidne 45 og Virksomhed ApS 29 af
  86. november 2013 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 472) forklarede tiltalte, at han husker gældsbrevet, som blev fundet på kon-toret i Virksomhed A/S
  87. Der var tale om en kopi. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at alt arbejdet, der fremgår af fakturaerne fra Virksomhed S.M.B.A. 1, er blevet lavet. Vidne 45 sendte en faktura til den virksomhed, som han havde udført arbejde for. Hvis Vidne 45 havde udført arbejde for Virksomhed 1, blev fakturaen sendt til Virksomhed 1, hvorefter betaling skete ved nedskrivning af gældsbrevet. Gældsbre-vet blev tilsvarende nedskrevet, hvis Vidne 45 udførte arbejde for andre at til-taltes virksomheder. Det er rigtigt, at gældsbrevet vedrørte Vidne 45 og Virksomhed ApS
  88. Tiltalte tænkte ikke over, at Vidne 45 skyldte penge til Virksomhed ApS 29 og ikke til tiltalte selv eller til tiltaltes andre virksomheder. Han husker ikke, hvilket år retssagen verserede ved Retten i Lyngby. Han var repræsenteret af en advokat, der hedder Person
  89. Der blev afsagt dom i sagen, og dommen blev ikke anket. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at der ikke har været aftaler mel-lem tiltaltes selskaber om mellemregninger eller lignende i forbindelse med Virksomhed S.M.B.A. 1's arbejder og nedskrivning af gældsbrevet. Virksomhed ApS 10, som ejes af Person 2, købte et pizzeria i By 9 af tiltalte. Pizzeriaet hed Virksomhed
  90. Han husker ikke salgsprisen eller salgstidspunktet. Prisen var muligvis 300.000-400.000 kr. side 13 Virksomhed ApS 10 gav tiltalte varer for 170.000 kr. i stedet for penge. Varerne skul-le dække det depositum, som tiltalte havde betalt til udlejer, og som han ikke fik retur ved salget. Varerne var bl.a. oksefileter og kyllingefileter. Han fik varerne løbende, og de blev bl.a. brugt i Virksomhed A/S
  91. Han mener også, at han købte maling af Person
  92. Virksomhed ApS 10 leverede tingene i Virksomhed A/S 1, og tiltalte modtog en faktura på mail. Virksomhed 1 og Virksomhed 3 i Fields fik måske også noget af oksekødet. Da tiltalte havde modtaget varer for 170.000 kr., betalte han resten af fakturaerne via banken. Der var nogle fakturaer fra Virksomhed ApS 10, som var forkerte. Tiltalte fik derfor en kreditnota på dem. Det drejede sig om 2-4 fakturaer, hvor han ikke fik varerne. Han husker ikke, om de urigtige fakturaer blev anvendt over for SKAT. Han driver en stor virksomhed, og der kan godt være sket ved en fejl. Foreholdt afhøringsrapport af
  93. december 2016, Tiltalte 1 (ekstrakt 35-8Tiltalte, side 63,
  94. afsnit) forklarede tiltalte, at personen hed-der Person
  95. Det kan godt passe, at han har forklaret, at de forker-te fakturaer måske kom med til revisoren. Advokat Henrik Dupont Jørgensen oplyste, at han var med til afhøringen og at Navn 3, som står anført i afhøringsrapporten, blev rettet af tiltalte til Person
  96. Ændringen fremgår af afhøringsrapport af
  97. januar 2017, Tiltalte 1 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 87,
  98. afsnit). Tiltalte forklarede, at det mest var Virksomhed A/S 1, der købte kød hos Virksomhed ApS
  99. Tiltalte husker ikke, om Person 2 købte pizzariet personligt af ham eller gen-nem et selskab. Han talte med Person 2 samt en person fra Tyrkiet, der hed-der Person
  100. Tiltalte forklarede vedrørende Virksomhed ApS 17, at han ikke ved, hvad selskabet laver. Tiltalte 7's plan var blandt andet at hænge fjernsyn og paneler op rundt omkring i København og ved Bella Centeret. Tiltalte 7 er en god ven og en forretningsmand. Tiltalte er blevet tilbudt at investere penge i Tiltalte 7's sel-skab, men det sagde han nej til. Tiltalte 7 har lavet noget for tiltalte i Virksomhed ApS 16, som ligger i Spinderiet i Valby. Da tiltalte begyndte at bygge Virksomhed 6 i Valby, sagde Tiltalte 7, at han godt kunne hjælpe med nogle mindre opgaver samt køb og installation af maskiner. Virksomhed 6 i Valby var oprindeligt en 7-Eleven. Da 7-Eleven lukkede, blev tiltalte kontaktet af udlejer. Han fik tilla-delse af udlejer til at ombygge kiosken til en Virksomhed
  101. Han og Tiltalte 7 mødtes med en advokat på en Virksomhed 6 i Vejle for at forhand-le om maskiner og inventar til Virksomhed ApS
  102. Han husker ikke, hvilket år det var. De skulle bl.a. kigge på inventaret i burgerbaren i Vejle. Advokaten til-bød at sælge inventaret for 800.000 kr. Tiltalte sagde, at han ikke kunne overskue det, og at det var dyrt. Han spurgte derfor, om Tiltalte 7 i stedet kunne købe det. Tiltalte 7 og advokaten forhandlede om inventaret. Tiltalte 7 fortalte efterføl-gende til tiltalte, at han havde købt inventaret for 400.000 kr. Tiltalte fik to samlede fakturaer fra Tiltalte 7 på det arbejde, som Tiltalte 7 havde lavet. Den ene var side 14 på 700.000 kr. og den anden var på 800.000 kr. Forevist fakturanr. 2013-02 af
  103. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 33) forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at det var den ene fak-tura. Han betalte 400.000 kr. for nedtagning, transport og opsætning af in-ventaret. Forevist fakturanr. 2013-04 af
  104. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 80) forklarede tiltalte, at fakturaen vedrører nedrivning af kælderen. Fastmonteret inventar var ikke maskiner. Der var mange maskiner, som skul-le fastmonteres, da det var et stort køkken. Montering af maskiner er dyrt. Maskinerne var f.eks. store grill og en frituresteger, der vejer 700 kg. Han husker ikke, hvor lang tid det tog at ombygge Virksomhed ApS 16, men det varede nok nogle måneder. Han ved ikke, hvor mange folk fra Tiltalte 7's virksom-hed, der var på Virksomhed 6 i Valby i forbindelse med ombygningen. Han ved ikke, om Tiltalte 7 overhovedet havde ansatte i virksomheden. Han ved ikke, om Tiltalte 7 afregnede med SKAT. Tiltalte 7 er hans ven, så han tror ikke, at Tiltalte 7 ville snyde ham. Han husker ikke, hvor meget han betalte Tiltalte 7 ad gangen. Betalingen kom fra Virksomhed ApS 16, og fakturaerne blev betalt via banken. Han er 99 procent sik-ker på, at fakturaerne er betalt via Virksomhed ApS 16's konto. Hvis der ikke var nok penge på kontoen, tog han nogle penge fra en anden konto. Pengene blev betalt til Tiltalte
  105. Han regner med, at hvis der står et kontonummer på faktu-raen, er det den konto, han har betalt til. Han husker ikke præcist, om Virksomhed ApS 16 og Virksomhed ApS 17 indgik en betalingsaftale. Tiltalte skulle betale 400.000 kr. til advokaten, hvilket svarede til beløbet, Tiltalte 7 skulle betale for in-ventaret. Tiltalte betalte pengene direkte til advokaten i stedet for, at tiltalte først skulle betalte Tiltalte 7, og Tiltalte 7 derefter skulle betale pengene til advokaten. Forevist betalingsaftale fra Virksomhed ApS 17 af
  106. januar 2013 (ekstrakt 281-Virksomhed ApS 17, side 86) forklarede tiltalte, at han betalte 400.000 kr. direkte til advokaten og løbende det resterende beløb på 600.000 kr. til Tiltalte
  107. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at prisen for etableringen af hele Virksomhed ApS 16 lå på 5-7 millioner kr. Det er Virksomhed 6, der bestemmer, hvordan en Virksomhed 6-restaurant skal se ud. Han er franchisetager hos Virksomhed
  108. Han ejer selv forretningen, men betaler 10 procent af omsætningen til Virksomhed
  109. Det er ikke lige som hos McDo-nalds, hvor man alene forpagter restauranten. Man køber skiltene til restau-ranten af Virksomhed
  110. Det skal være nogle bestemte maskiner, man køber. De maskiner, han købte igennem Virksomhed ApS 17, var fra en Virksomhed 6, der var gået konkurs. Det var Tiltalte 7's folk, der installerede maskinerne. Han ved ikke, om Tiltalte 7 fik en elektriker til det. Der var også andre håndværke-re med til at lave Virksomhed ApS
  111. Tiltalte 7 forestod også noget malerarbejde. Der var nogle andre, der lavede malerarbejdet i kælderen og kølerummet. Han side 15 husker ikke, hvornår han gik i gang med arbejdet, men han tror, at det var omkring 2012 eller
  112. Det tog flere måneder at lave. Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede tiltalte, at han ikke ved, om Tiltalte 7 har anvendt underleverandører. Han har en gang haft et møde i Spinderiet med Tiltalte 7, hvor Tiltalte 7 havde to personer med. Den ene hed Person 20, den anden husker han ikke navnet på, men han var polak. Han tror, at Tiltalte 7, Person 20 og polakken skulle løfte opgaven vedrørende Virksomhed ApS
  113. Han har kun været i Vejle med Tiltalte 7 én gang. Arbejdet, der fremgår af faktura-erne fra Virksomhed ApS 17 til Virksomhed ApS 16, er blevet udført. Der var mange folk, der arbejdede på klargøring af Virksomhed ApS
  114. Han ved ikke, hvor mange Tiltalte 7 havde til at arbejde for sig. Han tror, at Tiltalte 7 har været i Vejle tre til fire gange for at hente inventaret. Han var ikke selv med til at hente in-ventaret, så han ved ikke, hvor mange personer der deltog i arbejdet. Han vil tro, at det har taget to til tre dage at afmontere og transportere maskinerne. Man skal i hvert fald være 8-10 mennesker til at afmontere og transportere maskinerne. Det er rigtigt, at advokaten først spurgte, om de ville betale 800.000 kr. for maskinerne. Det var nogle specielle maskiner, som kun kan bruges på Virksomhed 6-restauranter. Han ved ikke, hvad den reelle pris ville være, hvis maskinerne ikke var købt af et konkursbo. Han vil tro, at nyprisen var 1,3-1,4 millioner kr. Retsdagen den
  115. maj 2020 blev drøftet. Der er den pågældende dag alene berammet en halv retsdag fra kl. 9.30-12.00 grundet rettens forhold. Advo-kat Jakob Dalsgaard-Hansen, advokat Rasmus Anberg og advokat Martin Leth Hansen oplyste, at de har andre sager berammet den pågældende efter-middag. Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen og advokat Martin Leth Hansen kan dog muligvis få sagerne flyttet. Retten besluttede med anklagemyndighedens og forsvarernes tiltræden foreløbigt at reservere eftermiddagen den
  116. maj 2020 som en ekstra halv reservedag. Dommeren tillagde tolken honorar. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den
  117. april 2020 kl. 9.30 i retssal
  118. Retten hævet kl. 15.
  119. Dommer 1 side 16

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.