Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM afsagt den
- august 2017 i sag SS 1-18934/2017 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Adresse Rumænien Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
- august
- Tiltalte er tiltalt for betleri efter straffelovens § 197 stk. 1 jf. stk. 2 og stk. 3, ved den
- august 2017 ca. kl. 18.30 på gågaden Strøget ud for Frederiksberggade 24 i København at have betlet flasker og penge fra tilfældig forbipasserende idet tiltalte sad på jorden op af et butiksvindue med 2 hundehvalpe i skødet og en sort plasticpose med to synlige pantflasker direkte placeret foran ham, hvorved de forbipasserende grundet tiltaltes adfærd og placering på stedet, ikke kunne undgå at skulle tage stilling til ham og hans betleri. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent Vidne . Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Std 75327 side 2 Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at han sad på Strøget. Han havde ingen kop foran sig til penge. Han troede ikke, at det var ulovligt at have en pose med pantflasker stående foran sig. Han spurgte ikke de forbigående om noget. Han havde sine hunde med sig. Foreholdt bilag 3, foto 1 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at det er ham og hans 2 hunde på fotoet. Foreholdt foto 3-4 bekræftede tiltalte, at han modtog penge fra manden. Han tog i den forbindelse sin hånd frem for at modtage disse. Han havde ikke bedt manden om noget, hverken verbalt eller fysisk. Foreholdt foto 5 forklarede tiltalte, at han havde posen med sig for at samle pantflasker, så han kunne få penge til mad til ham selv og hundene. Foreholdt foto 8-9 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om damen gav ham mad eller penge. Han havde ikke bedt om noget. Tiltalte forklarede videre, at han havde siddet på Strøget i 2 uger, men han vidste ikke, at det var ulovligt. Han kom til Danmark for 2 uger siden. Han beder ikke om noget, men hvis folk vil give ham noget, så giver de ham noget og han tager i mod det. Han har tidligere oplevet, at folk har givet ham noget, når han har siddet på Strøget. ..." Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, at hun er ansat ved Københavns Politi. Hun var med til at anholde tiltalte. Han sad med ryggen op af en butik på Strøget, og han havde sine 2 hunde ved sig. Han havde en sort plasticpose foran sig med et par pantflasker i. Foreholdt bilag 3, foto 5, forklarede vidnet, at det er den pågældende sorte plasticpose. Vidnet og en kollega observerede tiltalte i ca. 20 minutter. Tiltalte sad under hele observationen passivt. Vidnet observerede ikke tiltalte tage kontakt, hverken verbalt eller fysisk, til forbigående. To gange kom personer hen til tiltalte. Tiltalte rakte hånden frem, og personerne gav ham noget. Vidnets klare fornemmelse var, at han bevidst eller ubevidst brugte hundene som han havde i skødet - til at få folk til at give ham noget. Vidnet kunne ikke se, hvad tiltalte modtog. Der blev ikke under observationen lagt flasker ned i posen. Foreholdt foto 9 forklarede vidnet, at der var mange mennesker på Strøget på det tidspunkt. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hundene lå i skødet på tiltalte side 3 hele tiden. I starten fik hundene mad og derefter fik hundene mundkurv på, Han har muligvis taget mundkurven af den ene hund. Det var søde og rare og velsoignerede hunde. ..." Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret fotos af tiltalte, som er optaget af politiet i forbindelse med politiets observation. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han skal til jobsamtale på en gård i dag. Han har opholdt sig i England, men han har ikke nogen god situation. Hans ven købte hans billet til Danmark til ham, fordi vennen havde sagt, at det var nemmere at få et job i Danmark. Han ville aldrig have siddet på Strøget med den sæk, hvis han havde vidst, at det ville give problemer. Han har levet på gaden i et år, og han har også været i Tyskland. Han beklager det, der er sket. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse 2 voterende udtaler: Vi lægger efter tiltaltes og vidnets forklaring til grund, at tiltalte under hele observationsperioden sad passivt på Strøget, og ikke i den forbindelse hverken verbalt eller fysisk rettede henvendelse til forbigående. Vi finder det efter bevisførelsen herefter ikke med den til brug for domfældelse i en straffesag nødvendige sikkerhed bevist, at tiltalte ved sin passive adfærd har anmodet om almisser fra forbigående på en sådan personlig og direkt måde, hvorved almenheden generedes. Vi finder derfor ikke, at tiltaltes handlemåde kan karakteriseres som betleri, hvorfor vi stemmer for, at tiltalte frifindes. 1 voterende udtaler: Jeg lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte havde placeret sig centralt på Strøget og i den forbindelse havde lagt en plastikpose foran sig med henblik på, at forbipasserende kunne lægge pantflasker i denne, samt at tiltalte i mindst to tilfælde modtog penge eller mad fra forbipasserende. Jeg finder, at tiltalte herved har bedt om en gave som almisse på en måde, hvorved almenheden generes. Uanset, at tiltalte ikke i konkrete tilfælde verbalt tog direkte kontakt til de forbigående, finder jeg, at henvendelsen har haft en sådan personlige karakter, at forholdet er omfattet af straffelovens §
- side 4 Der afsiges dom efter stemmeflertal. Thi kendes for ret: Tiltalte frifindes. Det offentlige skal betale sagens omkostninger, herunder 3.380 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Hanne Menné. Dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den
- april 2019
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.