← Danmark

Retsbog

Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den

  1. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand
  2. Protokolfører var Medarbejder ved retten
  3. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 6020/2019 Politiets nr. 0100-76402-00003-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1957), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1980), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1960) 1, Tiltalte 5 CPR nr. (Født 1964), Tiltalte 6 CPR nr. (Født 1960) 2 og Tiltalte 7 CPR nr. (Født 1969) - Fortsat sag, dag 18 Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  4. Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  5. Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  6. Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  7. Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5 Std 75266 side 2 Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  8. Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  9. Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer. De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 6 var mødt. De tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt. Tiltalte 3 mødte kl. 9.
  10. Det tidligere fremlagte var til stede. Advokat Henrik Dupont Jørgensen oplyste, at Vidne 50 over for ham har oplyst, at hun ikke ønsker at afgive forklaring i sagen. Tiltalte 1 oplyste, at han og Vidne 50 er kære-ster og samlevende. Anklageren frafaldt herefter med forsvarernes indforståelse og rettens tilladelse førelsen af vidnet. Der blev dokumenteret vedrørende Virksomhed ApS
  11. Vidne 8 mødte på ny som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede følgende om underleverandørerne i sagen: Virksomhed ApS 10 er ophørt, og Skattestyrelsen har ikke foretaget kontrol. SKAT foretog et kontrolbesøg i 2015 på selskabets registrerede ad-resse, men der var ingen personer eller aktivitet på adressen, hvorefter sagen blev henlagt. Når en sag henlægges, betyder det, at man stopper kontrollen med henblik på eventuel senere genoptagelse. I det pågældende tilfælde blev kontrollen dog ikke genoptaget. Virksomhed S.M.B.A. 1 er ophørt, og Skattestyrelsen har ikke foreta-get kontrol. Virksomhed ApS 26 er ophørt, og selskabet har ikke reageret på Skattesty- side 3 relsens henvendelse. Selskabet har angivet A-skat og AM-bidrag, men har ik-ke betalt nogen af delene. SKAT har set på indrapporteringer og bankkonti. Ofte retter SKAT også henvendelse til lønmodtagere, men det har man ikke gjort i dette tilfælde. Selskabet reagerede ikke på SKATs henvendelser. Vid-net har ikke noteret, om SKAT var ude på den fysiske adresse. I SKATs af-gørelse fra 2015 har SKAT fundet, at indberetningerne var fiktive. Virksomhed ApS 9 er ophørt. I SKATs afgørelse fra 2016 har SKAT fundet, at lønind-beretningerne for 2013 var fiktive. Afgørelsen er uafhængig af denne sag. SKAT har truffet afgørelsen i forbindelse med den almindelige kontrol. Han har ikke yderligere oplysninger om kontrollen. SKAT har sendt et brev ud, men han kan ikke sige, om man har været ude på adressen. SKAT udfører hele tiden kontroller også uafhængigt af, om der opstartes en straffesag. Ofte vil SKAT også kontakte lønmodtagerne, men det ved han ikke, om man har gjort i dette tilfælde. Virksomhed I/S er ophørt, og Skattestyrelsen har ikke foretaget kontrol. Virksomhed IVS er ophørt. Skattestyrelsen foretog kontrolbesøg i 2014, hvor man så på moms og ansættelsesforhold for perioden august og september
  12. Der ligger et brev om, at der ikke foretages yderligere i sagen. SKAT har således henlagt sagen. Ved kontrolbesøget har man været ude på adres-sen og fundet, at der ikke var noget at regulere. Hvis noget skulle reguleres, havde SKAT taget sagen op. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at man ik-ke har lavet krydsrevision i forhold til andre selskaber. Når en sag efterfor-skes af politiet, må SKAT ikke lave selvstændig kontrol. Virksomhed ApS 17 er ophørt. Skattestyrelsen har ikke foretaget kontrol, men har modtaget kontroloplysninger, hvor en kollega har korrigeret negativ momsangivelse til positiv momsangivelse. Virksomhed ApS 8 er ophørt, og Skattestyrelsen har ikke foretaget kontrol. Om Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4 forklarede vidnet, at SKAT har truffet afgørelse vedrørende disse sels-kaber, og at ingen af afgørelserne er påklaget. Selskaberne er udfaset og op-løst. Det er SKATs opfattelse, at der er tale om skraldespandsselskaber. SKAT har forgæves rettet henvendelse til alle selskaberne og gennemgået bankkonti og fakturaer fra kunder. SKAT sendte breve ud til alle selskaberne og modtog ingen svar. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at den manglende A-skat som udgangspunkt skyldes i vikarselskaberne, men at kravet fra SKAT kan flyttes op i aftagerselskaberne, her i Tiltalte 1's selskaber. Pengene i vikarselskaberne er væk. Det er SKATs opfattelse, at pengene er side 4 brugt til sorte lønninger. A-skatten er indtil videre pålagt både underleverandørerne og aftagerselskaberne. Når der er afsagt dom i straffesagen mod Tiltalte 1 og hans selskaber, er det hensigten at opgive kravene mod underleverandørerne. Der er dog ik-ke så meget at slette hos underleverandørerne, fordi underleverandørerne er opløst. Det er SKATs opfattelse, at anvendelsen af vikarbureauer i sagen var en konstruktion, der havde til formål at unddrage statskassen A-skat og AM-bidrag, ved formelt at flytte ansatte fra aftagerselskaberne ned i underleverandørselskaberne og derfra udtage de penge, der skulle have været betalt i A-skat og AM-bidrag. Tiltalte 1's Vikarbureau har dog indberettet og betalt A-skat og AM-bidrag. Adspurgt om det er unormalt, at SKAT træffer afgørelse vedrørende både en underleverandør og et aftagerselskab, svarede vidnet, at det er normalt, at SKAT først konstaterer, at en underleverandør har fungeret som et skraldespandsselskab, hvorefter SKAT så forsøger at går op i kæden og foretager kontrol hos aftagerselskaberne. Virksomhed ApS 5 har f.eks. fak-tureret til mange aftagerselskaber, herunder Tiltalte 1's selskaber. Ofte vil et underleverandørselskab, der har fungeret som skraldespandsselskab, blive opløst, inden der opnås dom mod aftagerselskabet. Hvis ikke underleverandøren er opløst, vil SKAT som udgangspunkt regulere kravet her, men SKAT vil oftest have behov for at inddrage aftagerselskaberne, fordi det er hos disse selskaber, at pengene er. Fremgangsmåden i kædesvigssagerne har generelt flyttet sig en del i forhold til de første sager på området. Hvor man tidligere anvendte kontanthævnin-ger eller vekselbureauer til at frigøre udbyttet, ryger de fleste penge i dag til udlandet, hvor SKAT og politiet ofte mister sporet. Foreholdt antallet af underleverandører i den konkrete sag, både vikarbure-auer og håndværkere, og at stort set alle underleverandørerne er gået kon-kurs, forklarede vidnet, at det er et meget atypisk billede, hvis man sammen-ligner med en almindelig virksomheds underleverandører. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at han ik-ke er klar over, hvor mange underleverandører Tiltalte 1's selskaber har an-vendt. Adspurgt hvornår underleverandørerne i denne sag er gået konkurs, forklare-de vidnet, at det ofte kan tage lang tid at få taget et selskab under konkursbehandling, men at meget indikerer, at det har været meningen fra begyndelsen, at underleverandørerne skulle gå konkurs. SKAT har i hvert fald hæftet sig ved, at vikarbureauerne ikke udarbejdede regnskab og ikke svarede på side 5 SKATs henvendelser. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, forklarede vidnet, at det er atypisk, at et aftagerselskab har så mange underleverandører som i denne sag, uden at SKAT kan komme i kontakt med de pågældende underleveran-dører. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at noget af bogføringen i Tiltalte 1's selskaber manglede. I Virksomhed A/S 1 var det ikke muligt at indhente bogføring for
  13. og
  14. kvartal i
  15. Det har politiet forgæves forsøgt at indhente. Det er en kollega i SKAT, som har behandlet Virksomhed ApS
  16. SKAT har i forhold til Virksomhed ApS 14 rettet henvendelse som led i almindelig regnskabskontrol og har modtaget bogføringen for hele perioden, men ikke bilagsmateriale fra den
  17. januar 2013 til den
  18. juni
  19. Politiet har indhentet bilag for Virksomhed 1 for kontrolperioden den
  20. janu-ar 2013 til den
  21. marts
  22. Der foreligger ingen bogføring for 2013, men kun åbningsbalancen for
  23. I åbningsbalancen for 2014 står kun et enkelt beløb for den samlede moms, men specifikationerne mangler. Det viser, at der nok har været bogføring i 2013, men man har ikke de enkelt poster. Virksomhed 2 er behandlet af en kollega i SKAT. SKAT har modtaget bogføringen fra 2013 til 2016, men ikke bilagsmaterialet for 2013, 2014 og
  24. Adspurgt om SKAT har konstateret en periodemæssig systematik i forhold til håndværkerfakturaerne, svarede vidnet, at fakturaerne er jævnt fordelt ud over alle kvartaler. Vedrørende købs- og salgsmoms mener han heller ikke, at der var noget, som umiddelbart virkede påfaldende. Momstilsvaret var po-sitivt i alle selskaberne. De flest fakturaer var beskedne og så ret normale ud. Der var på overfladen ikke umiddelbart noget i Tiltalte 1's selskaber, der vir-kede påfaldende. Det var der derimod hos underleverandørerne. Vedrørende forpagtningen af Virksomhed 1 til en anden juridisk enhed forklarede vidnet, at han har søgt på CVR-registret, hvoraf alene fremgår ét sel-skab med navnet Virksomhed 1 under konkurs. Selskabet blev stiftet den
  25. december 2014 og var ikke momsregistreret den
  26. maj 2020, men han kan ikke udtale sig om de historiske oplysninger for selskabet. Vidne 40 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han er ansat som konsulent i politiet, og at han har deltaget i efterforskningen i sagen fra påbegyndelsen af den fremadrettet efterforskning. Han blev ansat i politiet i oktober 2015 og kom på sagen kort ef-ter, enten i slutningen af 2015 eller i begyndelsen af
  27. Han blev ansat i side 6 politiet til at lave økonomiske analyser. Derudover har han også deltaget i aflytninger. Han er oprindelig uddannet skatterevisor og har arbejdet 17 år i SKAT. Grundlaget for den økonomiske analyse er som udgangspunkt en gennem-gang af fakturaer, kontoudtog, regnskaber, pengestrømsanalyser og privatforbrugsberegninger. Vidnet har sammen med en kollega, der er revisor, gennemlæst alt regnskabsmaterialet på udgiftssiden for Tiltalte 1's og Tiltalte 4's selskaber og har gennemgået udgiftsbilagene, hvor de fandt en del fakturaer, som stak ud og skulle undersøges nærmere. De kunne bl.a. konstatere, at der var faktura-er uden kontonumre, at fakturanumre og datoer ikke stemte, og at mange fakturaer ikke var specificeret ordentligt som reelle fakturaer. Af de underleverandører, som han og kollegaen kiggede på, husker han selskaberne Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS
  28. Derudover var der også nogle selskaber, som Tiltalte 2 ejede. Det var Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7 og Virksomhed ApS
  29. Der var også andre underleverandører af varer og vikarer. Det var Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 9, Virksomhed S.M.B.A. 2 og Virksomhed IVS. Typisk kiggede de på de en-kelte fakturaer, og hvis en faktura virkede påfaldende, fulgte de betalings-strømmene for at se, hvor pengene endte. For så vidt angår vikarbureauerne blev pengene overført fra Tiltalte 1's aftagervirksomheder til de respektive vikarbureauer. Politiet kunne konstatere, at pengene blev indsat på vikarbureauernes konti. Fra vikarbureauernes konti blev pengene dels udbetalt til lønninger til vikarer, dels overført til andre sels-kaber, herunder navnlig Virksomhed ApS
  30. Der blev ikke fra vikarbureauernes side indeholdt A-skat eller AM-bidrag. Vikarbureauernes konti blev stort set tømt, så der ikke var noget tilbage. Overførslerne fra vikarbureauerne foregik i nogle tilfælde internt mellem vikarbureauerne og i andre tilfælde, herunder navnlig i forhold til Virksomhed ApS 27, blev pengene overført direkte til udlandet. Derefter fulgte politiet ikke pen-gestrømmene yderligere, idet de vurderede, at det ville ende i et blindt spor. Overførslerne var til mange forskellige lande, og det tager ofte meget lang tid at indhente de relevante oplysninger fra udlandet. Han og kollegaen vurdere-de samtidig, at de ikke ville kunne bruge oplysningerne om de videre pengestrømme. Ved Virksomhed ApS 9 og de andre underleverandører, som leverede håndværkerydels-er og varer, blev beløbene i fakturaerne bogført som skyldig gæld på en kre-ditorkonto hos det selskab, som havde modtaget fakturaen. Det fremgik af bogføringen. Beløbene blev herefter i nogle tilfælde omposteret som en mel-lemregning til Tiltalte
  31. Så i stedet for at skylde pengene til underleverandø-ren, f.eks. Virksomhed ApS 9, skyldtes pengene herefter til Tiltalte 1 personligt. Vidnet side 7 har gennemgået Tiltalte 1's privatkonti og har konstateret, at fakturaerne ik-ke blev betalt. Foreholdt at Tiltalte 1 i retten har forklaret bl.a., at han anvendte kontanter fra selskabernes omsætning til at betale underleverandører, forklarede vidnet, at det ikke er noget, de har undersøgt nærmere. Hvis han betalte kreditorerne med selskabernes omsætning, stemte bogholdningen ikke. Hvis Tiltalte 1 tog kasseomsætningen med hjem og betalte kreditorer med disse penge, var det ikke Tiltalte 1's penge, men penge, der skulle være bogført i det enkelte selskab, som betalt fra kasseomsætningen. Betalingen skulle derfor bogføres på selskabets kassebeholdning og ikke på en mellemregningskonto med Tiltalte
  32. Foreholdt at Tiltalte 1 har forklaret, at han også har optaget lån i ejendomme og havde penge herfra, forklarede vidnet, at det er muligt, men i så fald bur-de lånene være blevet indsat på en konto - især hvis lånene kom fra et realkreditinstitut eller en bank – og det har politiet ikke kunnet konstatere. Foreholdt rapport af
  33. november 2016 (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 240) vedrørende kapitalforhøjelse på 25 mio. kr., hvoraf fremgår bl.a., ”Det er politiets opfattelse, at en del af kapitalforhøjelserne foretaget af revisor Vidne 2 og Tiltalte 1, dækkede over fiktive fakturaer bogført over kreditorkontoen, og senere omposteret til mellemregningskon-toen i en række af Tiltalte 1's selskaber over en årrække, og ikke var udtryk for re-elle kapitalforhøjelser (indskud fra Tiltalte 1) ”, forklarede vidnet, at baggrunden for rapporten var, at nogle af underleverandørernes krav i forhold til Tiltalte 1's selskaber blev omposteret til Tiltalte 1 og senere indgik i en kapitalfor-højelse på 25 mio. kr. Det fremgik af regnskaberne, men de fandt også doku-menter og mailkorrespondance om det hos revisor Vidne
  34. Vidnet blev foreholdt mail af
  35. september 2015 (ekstrakt 32-5-Undersøgel-seaf-koster, side 243) fra Person 85 til Vidne 2 vedrørende kapital-forhøjelse på i alt 25 mio. kr., hvoraf fremgår bl.a., ”Subject: RE: vedr. kapitalforhøjelse af Tiltalte 1's selskaber Hej Vidne 2 Hermed dokumenterne vedr. kapitalforhøjelse for i alt 25 mio. I nogle af selskaberne var der ikke vedtægter, så jeg har indsat vores standard. Med venlig hilsen / Best Regards Person 85 – Cand.merc E-mailadresse 10” side 8 Vidnet forklarede hertil, at det bl.a. var sådanne dokumenter, der indikerede, at der var tale om en kapitalforhøjelse på
  36. mio. kr. Han mener ikke, at der er lavet en privatforbrugsberegning vedrørende Tiltalte
  37. Adspurgt om det var muligt for Tiltalte 1 at betale 25 mio. kr., svarede vidnet, at de har set på Tiltalte 1's R75-oplysninger fra SKAT, hvor man kan udlede tal og se, at hans rådighedsbeløb ikke var særligt højt. En gennem-gang af R75-oplysningerne giver dog ikke det fulde billede, og en privatforbrugsberegning ville f.eks. også inddrage provenu fra salg af ejendomme. Vidnet husker ikke, hvor detaljeret de har gennemgået disse ting. Foreholdt udskrift fra bogholdningen (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 247) vedrørende Virksomhed ApS 25, forklarede vidnet, at det af udskriften fremgår, at anpartskapitalen på 125.000 kr. var til stede den
  38. juli
  39. Så kom der en kapitalforhøjelse på 500.000 kr., som kan ses på mellemregningskonto
  40. Her er debiteret 500.000 kr., og det samme beløb er krediteret ovenfor under konto 8008 Anpartskapital. I samme kontoudtog (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 248) ser man bl.a. fakturaer fra Virksomhed ApS 9, der er bogført som skyldige beløb. Derefter er der en udligning på 56.250 kr. På modregningskontoen kan man følge nogle af modposteringerne. Man kan ikke fra kreditorkontoen se, hvor belø-bet på 56.250 kr. er gået hen. Foreholdt samme kontoudtog (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 247), hvoraf fremgår en kapitalforhøjelse på 500.000 kr., og adspurgt om det er i orden at lave en kapitalforhøjelse, hvis en virksomhedsejer har et legitimt mellemregningskrav på 600.000 kr., svarede vidnet, at det kan man godt, hvorefter der stadig vil være en mellemregning på 100.000 kr. Hvis de behandlede mellemregningskrav er forkerte, har de ikke nogen skatteretlig konsekvens, men regnskaberne vil se pænere ud. Årsagen til, at han lavede rapporten om kapitalforhøjelsen, var at vise, at de fakturaer, der er bogført som betalt af Tiltalte 1's private lomme, ikke burde have være bogført således. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om vidnet har undersøgt, hvornår mellemregningerne er opstået, svarede vidnet, at de ikke er gået helt tilbage og har undersøgt præcist, hvordan eller hvornår de enkelte mellemregninger er opstået, men at han har lavet en rapport med nogle eksempler, vist nok i perioden fra den
  41. januar
  42. Foreholdt at Tiltalte 1's revisor Vidne 2 har forklaret, at han mu-ligvis blev revisor for Tiltalte 1's selskaber i 2010, hvor der allerede var rigtig mange mellemregninger, at Tiltalte 1's bank, Jyske Bank, bad om, at de fik styr på mellemregningerne, som skulle udfases, og at Vidne 2 side 9 har forklaret, at mellemregningerne løbende blev udfaset bl.a. ved, at Tiltalte 1 i en lang periode ikke fik løn, men i stedet tog tilgodehavender ud, og adspurgt om man ved en legitim mellemregning på den måde kan trække penge ud uden at betale skat, svarede vidnet, at det kan man godt. Det vil ikke fremgå af R75-oplysningerene, hvis man har trukket tilgodehavender ifølge mellemregninger ud fra selskaberne. Det er bl.a. derfor, at man ikke uden videre kan bruge R75-oplysninger til at analysere privatforbrug. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det skattemæssigt ville være fordelagtigt for Tiltalte 1 at tage penge ud til sig selv og kalde det tilbagebetaling af tilgodehavende på baggrund af en fiktiv mellemregning. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, om vidnet husker, om politi-et har fået tilsendt en pengestrømsanalyse eller privatforbrugsanalyse fra revi-sor Vidne 2, forklarede vidnet, at han har modtaget en formue-opgørelse eller en forklaring fra Vidne
  43. Vidnet husker ikke, hvor stor en formue Tiltalte 1 havde, men den har været stor. Vidnet er usik-ker på, om de faktisk modtog materialet fra Vidne 2, eller om Vidne 2 bare sagde, at han ville sende det. Hvis man tager selskabets kassebeholdning med hjem og betaler kreditorer herfra, så ændrer det ikke ved en eventuel mellemregning mellem Tiltalte 1 og selskaberne, fordi det stadig er selskabets kreditorer. Hvis man tager et beløb fra kassebeholdningen i Virksomhed 6 til at betale kreditorer i Virksomhed A/S 1, så burde der være en mellemregning mellem de to selskaber. Sådanne betalin-ger vedrører ikke Tiltalte 1 privat, uanset om der i forvejen måtte være en mellemregning mellem Tiltalte 1 og et af selskaberne. Tiltalte 1 kan godt tage penge ud til sig selv og nedskrive en eksisterende mellemregning med selskabet, men det har bare ikke noget med den omtalte problemstilling at gøre. Vidnet blev foreholdt udskrift fra bogholdningen (ekstrakt 32-5-Undersøgel-seaf-koster, side 248) fra Virksomhed ApS 25, hvoraf fremgår: ”Konto …..: Nr. Debitorer … Tabel udeladt pga. personfølsomme oplysninger Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker at have hæftet sig ved dette. Han kan ikke udelukke, at posteringerne godt kan beskrive en situation, hvor et selskab har betalt regninger for andre selskaber, selv om regningerne intet har med det betalende selskab at gøre. side 10 Vidnet mener, at revisor Vidne 2 er afhørt kort om kapitalforhø-jelsen, og at politiet spurgte Vidne 2, hvor de 25 mio. kr. kom fra, og om ikke revisoren havde stillet spørgsmål til, hvor pengene kom fra. De spurgte også revisoren, om han ikke havde undret sig over, at Tiltalte 1 betalte så mange penge kontant, og om der var lavet en privatforbrugsbereg-ning, hvilket der ikke var. Tiltalte 1's mellemregninger gik flere år tilbage, og de har ikke gennemgået disse til bunds. Vidnet var med til ransagningen i 2016 i Virksomhed A/S 1 i Valby og var efterføl-gende med til at gennemgå meget af materialet. Han var ikke med til ransag-ningen i Gade 1, men var også med til at gennemgå dette materiale. Vidnet er ikke på noget tidspunkt stødt på navnet Person 1 under ransag-ningen, gennemgangen af materialet fra ransagningerne eller i øvrigt. Foreholdt aftale af
  44. april 2015 (Tillægsekstrakt 4, side 20) mellem Tiltalte 2 og Person 3, forklarede vidnet, at det dokument har han aldrig set før. Navnet Person 3 og Adresse 37 2500 Valby, siger ham ikke noget. Da de gennemgik tingene fra Gade 1, fandt han ikke noget materiale, der indikerede, at der havde boet flere i lejligheden. Navnene Person 3 og Person 1 siger ham slet ingen ting. Han husker ikke, om der blev overført penge til Pakistan. Vidne 41 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at hun er kriminalassistent, og at hun har været sagsbehandler på sagen siden begyndelsen af december 2015, hvor politiet begyndte at efterforske sagen efter at have modtaget kildeoplysninger om omfattende hælerivirksomhed. Politiet havde modtaget kilderapporter om en angivet person, som aftog hælervarer til sine virksomheder. På grund af forholdets karakter og omfang blev det besluttet, at der kunne ske aflytning, hvilket skete fra december 2015 til marts
  45. Vidnet deltog i ransagningerne og var efterfølgende med til at gennemgå kosterne i sagen. Der var i alt 800 koster fra ransagninger i Virksomhed A/S 1, Vej 9, hos revisoren på Fyn, i Gade 3 og på Adresse
  46. Under aflytningen fandt politiet ud af, at der var en tæt kontakt mellem Tiltalte 1 og en mistænkt, Tiltalte 2, der boede på Gade 1, hvor Tiltalte 2's kæreste også var tilmeldt, og hvor der også indimellem var et barn, som Tiltalte 2 havde med en anden kvinde. Der var ingen oplysninger om, side 11 at der boede andre på adressen, eller at andre var tilmeldt adressen. Hun var ikke med ude i lejligheden i Gade 1 under ransagningen, men hun har læst rapporten og gennemgået koster mv. Politiet er ikke under efterforskningen af sagen stødt på navnet Person 1 eller Person 3, heller ikke ved gennemgangen af kosterne fra Gade
  47. Der blev foreholdt aftale af
  48. april 2015 (Tillægsekstrakt 4, side 20) mel-lem Person 3 og Tiltalte 2, hvoraf fremgår følgende: ”Jeg Person 3 CPR nr. (Født 1979) 2 Adresses: Adresse 37 2500 Valby. Har købt alle de firmaer på forskellige tidspunkter og er den legale eje-re af drift ledere Virksomhed ApS 6 CVR nr. 35, fået Tiltalte 2 til at stifte den 27-06-
  49. Virksomhed ApS 5 CVR nr. 36, fået Tiltalte 2 til at stifte den 09-02-
  50. Virksomhed ApS 7 CVR nr. 3 fået Tiltalte 2 til at overtage den 03-06-2014 og driver alle aktivitet i de firmaer efter det danske regler. Jeg vil sørge for alt regnskab vil være i orden og be-tale alle omkostninger som SKAT / MOMS. Jeg har lavet klar aftale med Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982) at jeg ik-ke kan stifte firma på mit navn fordi jeg har gået konkurs i et firma, så på de betingelser har jeg fået love til at have Tiltalte 2 som dirktår på de firmaer og ejer når alt kører efter det danske regler. Jeg har Købt firma for pris af 5.000.kr fået Tiltalte 2 til at stifte virksomheder for pris af 5.000 kr. På hans navn til at drive legal arbejd fra de firmaer Jeg har fået Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982) til at leje en lejlighed på Adresse 10 København fra Ejendom 1 til at have som kon-tor og driver mine aktiviteter og have mine ting på adressen. Tiltalte 2 har få-et lov til at bo der når er i Danmark og ikke i Sverige.” Vidnet forklarede hertil, at politiet ikke er stødt på det pågældende doku-ment under ransagningen, gennemgangen af kosterne eller efterforskningen i øvrigt. Adresse 37 er politiet heller ikke stødt på under efter-forskningen. Aftaledokumentet er helt nyt for hende. Politiet har under efterforskningen talt med Tiltalte 2, så hun forstår ikke, hvorfor dokumentet ikke er frem-lagt før nu. Vidnet blev forholdt fra samme aftale af
  51. april 2015 (tillægsekstrakt 4, si-de 20), hvoraf fremgår bl.a.: side 12 ”Jeg har fået Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982) til at leje en lejlighed på Adresse 10 København fra Ejendom 1 til at have som kon-tor og driver mine aktiviteter og have mine ting på adressen. Tiltalte 2 har få-et lov til at bo der når er i Danmark og ikke i Sverige.” Vidnet forklarede hertil, at hun ikke var ude på adressen på Gade 1, men at det af rapporten tydeligt fremgår, at Tiltalte 2 boede på adressen sammen med sin kæreste. Det er hendes opfattelse, at Vidne 7, der stod for Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 57, havde kontakt med Tiltalte 2, men at Vidne 7 ikke boede på adressen på Gade
  52. Vidne 42 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at hun i perioden 2013 til 2016 arbejdede bl.a. som rengøringsassistent i et vikarbureau, som hun ikke længere husker navnet på. Det er muligt, at navnet på vikarbureauet var Virksomhed ApS 57 eller Virksomhed ApS 4, men hun husker det ikke. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af
  53. marts 2018 (Tillægsekstrakt 5, side 103), hvoraf fremgår bl.a.: ”Foreholdt, at hun jf. oplysninger fra SKAT havde haft en indtægt i 2015 og fratrukket kørselsgodtgørelse vedr. en ansættelse hos Virksomhed ApS 57 oplyste hun, at hun ikke erindrede dette firmanavn.” Vidnet forklarede hertil, at hun ikke huskede det. På det tidspunkt havde hun en svær depression. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af
  54. marts 2018 (Tillægsekstrakt 5, side 103), hvoraf fremgår bl.a.: ”Adspurgt udtrykte hum en mulig svag erindring om selskabets binavn Virksomhed ApS 4, men vidste ikke, hvad hun havde udført af arbejdet for det. Adspurgt afviste hun at have udført tolkearbejde for firmaet” Det kan godt passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Det var i korte perioder, at hun arbejdede som rengøringsassistent. Meningen var, at hun skulle fastansættes, men hun endte med at blive fyret. Hun fik jobbet efter at have søgt på et opslag på nettet. Hun husker ikke, hvor samta-len foregik eller hvem, der deltog i samtalen. Hun har ikke arbejdet i et bowlingcenter, i en restaurant i Fields eller på Gade
  55. Hun har heller ikke arbejdet på Virksomhed
  56. Hun har overhove- side 13 det ikke arbejdet på nogen restauranter. Rengøringen foregik ikke i restauranter eller caféer, men i virksomheder, hvor de ansatte var gået hjem. Personerne ved navn Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Vidne 7 siger hende ingenting. Hun modtog lønsedler, men husker ikke, hvad der stod på dem. Foreholdt summarisk oversigt (ekstrakt 19-Virksomhed ApS 4, side 71) fra SKAT med oversigt over ansatte i Virksomhed ApS 57 i 2015, hvoraf vidnets navn fremgår, forklarede vidnet, at hun ikke husker, hvornår hun arbejde i vikarbureauet. Hun husker ikke, om hun mistede sit sygesikringsbevis i eller forud for
  57. Hun husker ikke, om der stod Virksomhed ApS 57 eller Virksomhed ApS 4 på hendes lønseddel. Virksomhed ApS 3 siger hende ikke noget. Vidne 43 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at hun bor i Aarhus, og at hun husker, at hun blev afhørt af politiet. Da hun i 2016 skulle rette sin forskudsopgørelse fra SKAT, konstaterede hun, at der stod anført en arbejdsgiver, som hun ikke arbejdede for. Der stod Virksomhed ApS
  58. Hun arbejdede på det tidspunkt to steder. Hun havde fået nyt arbejde hos Loomis Danmark A/S og ville rette forskudsopgørelsen for den kommende periode. Af hendes årsopgørelse fremgik, at hun forudgående havde været ansat af selskabet Virksomhed ApS
  59. Hun kontaktede derfor SKAT. Efterfølgende fremgik endnu en for hende ukendt arbejdsgiver af hendes årsopgørelse. Det var Virksomhed ApS
  60. Hun kontaktede igen SKAT, som sagde, at hun skulle henvende sig til politiet. Da hun kontaktede politiet, sagde de, at hun i første omgang selv skulle kontakte Virksomhed ApS
  61. Hun fandt derefter virksomhedernes kontaktoplysninger ved at søge på Google. Hun ringede og mailede til virksomhederne, men fik aldrig svar. Hun fandt også en postadresse, men den lå i et boligkvarter i København. Hun besluttede derefter, at hun ikke ville foretage sig yderligere. Hun ønskede ikke at opsøge nogle personer på en privatadresse, og det var heller ikke noget, hun havde tid til. side 14 Hun ved ikke, hvordan hun er blevet registreret som ansat i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS
  62. Hun husker ikke, om hun har fået stjålet sit sygesikringskort eller lignende. I perioder har hun arbejdet rigtig meget, og hun har også været på et højskoleophold. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af
  63. marts 2018 (Tillægsekstrakt 5, side 105,
  64. afsnit), hvoraf fremgår bl.a.: ”Hun oplyste, at hun altid har boet i Århus. Hun har aldrig boet i Københavnsområdet eller taget arbejde der. Hun erindrede, at hun dog i 2015 været på et højskoleophold i København, men herunder havde hun ikke taget arbejde. Det var først højskoleopholdet, at hun blev tilknyttet disse virksomhe-der, og hun antog, at nogen måtte have skaffet sig adgang til afhørtes ID.” Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet. Hun har ikke været bo-sat eller arbejdet i København på noget tidspunkt. Hun har ikke arbejdet på Virksomhed 6 eller i et vikarbureau. Forud for i dag har hun kun været i København fire gange i alt. Personerne ved navn Tiltalte 2, Vidne 7 og Tiltalte 1 siger hende ikke noget. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at hun ved siden af Loomis arbejdede i en café, der hed Virksomhed
  65. Hun har ikke kend-skab til, om andre ansatte i Virksomhed 27 har haft samme oplevelser som hende, og hun tror, at hun ville have hørt om det, hvis det var tilfældet. Vidne 58 var ikke mødt. Retsformanden oplyste, at der ikke var sket forkyndelse for vidnet. Anklageren frafaldt med forsvarernes indforståelse og rettens tiltræden førelsen af vidnet. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den
  66. juni 2020 kl. 9.30 i retssal
  67. Retten hævet kl. 15.
  68. Dommer 1 side 15

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.