← Danmark

Retsbog

Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den

  1. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand
  2. Protokolfører var Medarbejder ved retten
  3. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 6020/2019 Politiets nr. 0100-76402-00003-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1957), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1980), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1960) 1, Tiltalte 5 CPR nr. (Født 1964), Tiltalte 6 CPR nr. (Født 1960) 2 og Tiltalte 7 CPR nr. (Født 1969) - Fortsat sag, dag 17 Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  4. Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  5. Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  6. Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  7. Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5 Std 75309 side 2 . Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  8. Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  9. Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 6 var mødt. De Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt. Tiltalte 3 mødte kl. 10.
  10. Det tidligere fremlagte var til stede. Vidne 2 mødte på ny som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede vedrørende oprettelse af gældsbreve, at hans revisionsselskab, Virksomhed ApS 38, stort set har lavet alt for Tiltalte 1's selskaber, siden Tiltalte 1 og hans selskaber blev kunder hos vidnet. Virksomhed ApS 38 anvender et kon-cept til oprettelse af gældsbreve. Foreholdt mail af
  11. juni 2014 (ekstrakt 32-5-Undersøgelse af koster, side 389) fra Virksomhed ApS 38 ved Vidne 2 til Tiltalte 6 vedrørende eksempel på gældsbrev med vedhæftet fil (Gældsbrev.docx), forklarede vidnet, at Tiltalte 1 må have anmodet om et gældsbrev, hvilket en jurist i Virksomhed ApS 38 så har mailet til vidnet, som har videresendt gældsbrevet til Tiltalte
  12. Foreholdt at mailen er sendt til E-mailadresse 8, forklarede vidnet, at det formentlig er Tiltalte 6's mailadresse, men at han ikke husker, om det var Tiltalte 6 eller Tiltalte 1, der efterspurgte gældsbrevet. Foreholdt gældsbrev underskrevet den
  13. december 2012 (ekstrakt 37-10Personoplysninger-Tiltalte 6, side 36) mellem Virksomhed ApS 16 og Tiltalte 6 med en hovedstol på 218.000 kr., hvoraf fremgår bl.a., ”1.
  14. Lånet tilbagebetales senes 31.12.2015” , forklarede vidnet, at han ikke husker, om gældsbrevet blev oprettet i forbindelse med etableringen af Virksomhed ApS 16 i Valby. Han husker heller ikke, om Virksomhed ApS 38 har medvirket til oprettelsen af gældsbrevet. Når Virksomhed ApS 38 udarbejdede et gældsbrev, undersøgte de ikke, om der i rea-liteten var tale om et gældsforhold. De udarbejdede et gældsbrev, hvis de side 3 blev bedt om det. I den foreliggende situation ville han ikke interessere sig for, om pengene faktisk var lånt. Det tog han for givet. Han husker ikke, om han har haft samtaler med Tiltalte 1 om oprettelsen af gældsbreve, men det har han formentlig. Han ville ikke sende en mail vedrørende et gældsbrev, hvis ikke de havde talt om det forinden. Han har talt med Tiltalte 1 mange gange om dagen i de seneste 10 år. Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede vidnet, at han hverken er registreret- eller statsautoriseret revisor, men at der var en statsautoriseret revi-sor på kontoret, og at der igennem en årrække har været flere statsautorise-rede revisorer tilknyttet revisionsfirmaet, som alle har været medejere. Han ved ikke, om en statsautoriseret revisor har en forpligtelse til at undersø-ge boniteten af et konkret gældsbrev. Han har ikke talt med den statsautori-serede revisor på kontoret om gældsbreve generelt eller om det omhandlede gældsbrev. Han har ikke tænkt, at der var anledning til at drøfte gældsbrevet med revisoren. Foreholdt at gældsbrevet mellem Virksomhed ApS 16 og Tiltalte 6 er dateret den
  15. december 2012, mens mailen fra vidnet til Tiltalte 6 er dateret halvandet år senere den
  16. juni 2014, fastholdt vidnet, at han ikke var klar over, at der allerede var udarbejdet et gældsbrev, idet han blot fremsendte en skabelon. Hvis pengene blev lånt af selskabet Virksomhed ApS 16, blev det bogført som en gæld, og gældsbrevet vil ligge som et bilag. Adspurgt om ansatte i Virksomhed ApS 38 har sikret sig realiteten af gældsbrevet i forbindelse med bogføringen, svarede vidnet, at de ansatte i revisionsfirmaet bare konstaterede, om der var gået penge ind på kontoen, men at han vil mene, at juristen har kontrolleret realiteten af gældsbrevet. Når gældsbrevet blev afviklet, ville man kunne se afdragene på bogføringskontoen. Adspurgt af Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at man også på internettet kan finde tilsvarende koncepter til udarbejdelse af et gældsbrev. Han tør ikke sige, hvem der har udfyldt de konkrete oplysninger i det fremsendte gældsbrev, men hvis det er en ansat fra revisionsfirmaet, er det en af jurister-ne. Oplysningerne ville revisionsfirmaet have fået fra klienten, dvs. fra Tiltalte 1 i dette tilfælde. Der kan godt have været en direkte kontakt mellem Tiltalte 1 og juristen i revisionsfirmaet. Når lånet indgik på selskabets konto, ville gælden blive bogført og indgå i regnskabet. Revisionsfirmaet sad alene med et kontoudtog fra selskabets bankkonto, hvoraf fremgik, at der var indgået 218.000 kr. Der stod ikke, hvor pengene kom fra, og det var ikke noget, man kiggede nærmere på. De kontrollerede ikke, om pengene kom fra Tiltalte 6, eller om der var betalt skat af dem, og det var de heller ikke forpligtet til. side 4 Adspurgt af advokat Anders Németh om man ville være forpligtet til at undersøge, hvor pengene kom fra, hvis regnskabet var revideret, svarede vid-net, at man formentlig ville foretage stikprøver, men at man reviderede Virksomhed ApS 16's regnskab og ikke Tiltalte 6's. I praksis har man forment-lig konstateret, at Virksomhed ApS 16 havde lånt penge, at der forelå et gældsbrev, og at datoerne i gældsbrevet og kontoudtoget passede. Man tjek-kede således grundlæggende, om der var gået penge ind på kontoen, og om der forelå et bilag for lånet i form af et gældsbrev. Der blev foreholdt fra samme gældsbrev af
  17. december 2012 (ekstrakt 37-10Personoplysninger-Tiltalte 6, side 36), hvoraf fremgår bl.a.: ”1.
  18. Den til enhver tid værende restgæld på lånet forrentes fra d. 30.12.2012 med en årlig rente på 5 % 1.
  19. Lånet tilbagebetales senes 31.12.2015 §2 2.
  20. Lånet kan fra låntagers side til enhver tid indfries helt eller del-vist.” Vidnet forklarede hertil, at renten vil blive tilskrevet en gang årligt. Man vil således af bogføringen kunne følge udviklingen på afbetalingen og tilskrivningen af renter. Man vil kun kunne se de faktiske afdrag. Manglende ydelser bogføres ikke. Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede vidnet, at han ikke ved, om revisionsfirmaets statsautoriseret revisor har været opmærksom på oven-nævnte gældsbrev og problemstilling. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at det på daværende tidspunkt ikke var unormalt, at han sendte noget til Tiltalte
  21. Tiltalte 6 stod bl.a. for økonomien, og vidnet havde også tidligere korresponderet med Tiltalte 6 om noget, som skulle videre til Tiltalte
  22. I virkeligheden skulle alt, hvad han mailede til Tiltalte 6, videre til Tiltalte
  23. Han har ikke haft drøftelser om Tiltalte 6's private engagementer med koncernen. Foreholdt gældsbrev af
  24. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 96) mellem Virksomhed ApS 16 og Vidne 18 med en hovedstol på 160.000 kr., hvoraf fremgår bl.a., ”1.
  25. Lånet tilbagebetales senes 31.12.2015” , forklarede vidnet, at han ikke husker gældsbrevet, men at han er bekendt med, at Vidne 18 tilhører Tiltalte 1's familie. Foreholdt at de to gældsbreve viser, at Virksomhed ApS 16 den
  26. februar 2013 havde optaget lån hos private for over 300.000 kr., og adspurgt om vidnet side 5 har drøftet med Tiltalte 1, at Virksomhed ApS 16 optog lån i den størrelsesorden hos privatpersoner, forklarede vidnet, at han ikke har set disse gældsbreve før, og at det ikke var noget, som han drøftede med Tiltalte
  27. Revisionsfirmaet tjekkede, om pengene gik ind på Virksomhed ApS 16's konto, men revisionsfirmaet fulgte ikke op på, om lånene blev tilbagebetalt, slet ikke når der var tale om et familiemedlem. Hvis et lån ikke kunne tilbagebetales og blev eftergivet, ville man indtægtsføre det som en kursgevinst, men det husker han ikke at have set i nogen af Tiltalte 1's selskaber. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om, hvorfor Virksomhed ApS 16 optog ovennævnte lån, svarede vidnet, at lånene blev optaget i forbindelse med etableringen af forretningen, og at pengene er indgået i forretningens kapital. Hvis man skal starte en forretning, skal man bruge kapital til at købe ting, og Virksomhed 6 stillede i den forbindelse krav om budgetter, men han ved ikke, hvad Virksomhed 6's krav til startkapital var. Ofte ville der også være et krav om dokumentation af startkapital ved ansøgning om alkoholbevilling, men der var ikke behov for alkoholbevilling ved etableringen af en Virksomhed 6restaurant. I forbindelse med etableringen af Virksomhed ApS 16, blev der lavet et budget for restauranten med forventet omsætning mv., herunder nødvendig likviditet til etablering og drift. Når der i gældsbrevet og kontoudtoget fremgår en indbetalingsdato, vil revisionsfirmaet bruge indbetalingsdatoen i bogføringen. Hvis der efterfølgende opnås enighed om, at lånet ikke skal tilbagebetales, så eksisterer lånet ikke længere, hvilket i relation til SKAT udløser en kursgevinst, som er skattepligtig. Så fra at være et lån bliver det en slags indtægt, hvorimod det hos långiver bliver et tab, der hos en privatperson ikke er fradragsberettiget. Lånet vil derfor som udgangspunkt fremgå af bogføringen som et lån, uanset om det tilbagebetales eller ikke tilbagebetales. Adspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har talt med Tiltalte 1 om, at Tiltalte 1 havde nogle penge, som han ønskede at skyde ind i selskaberne. Foreholdt gældsbrev underskrevet
  28. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 104) mellem Virksomhed ApS 16 som debitor og Vidne 18 som kreditor med hovedstol på 203.500 kr., hvoraf fremgår bl.a., ”1.
  29. Lånet tilbagebetales senes 31.12.2015” , forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har set det pågældende gældsbrev. Selskabsnavnet for Virksomhed ApS 16 og noget af teksten i gældsbrevet står forkert, så han forstår ikke, hvis revisionskontoret har udarbejdet gældsbrevet. Også cpr-nummeret ser forkert ud. Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede vidnet, at han ville give sin kompagnon besked, hvis han i forbindelse med sit arbejde med Tiltalte 1's selskaber blev bekendt med gældsbreve, som var fiktive. Han husker ikke at have givet sin kompagnon en sådan besked vedrørende gældsbreve i Tiltalte 1's side 6 selskaber. Foreholdt gældsbrev underskrevet den
  30. februar 2013 (ekstrakt 28-1Virksomhed ApS 17, side 98) mellem Virksomhed ApS 16 som debitor og Vidne 21 som kreditor med hovedstol på 70.000 kr., hvoraf fremgår bl.a., ”1.
  31. Lånet tilba-gebetales senes 31.12.2015” , forklarede vidnet, at han ikke mindes at have set gældsbrevet. Han husker slet ikke at have drøftet med Tiltalte 1, at der skulle tilføres penge til selskabet. De har sikkert lavet et budget for, hvor me-get der skulle bruges til etableringen af Virksomhed 6 i Spinderiet, men Tiltalte 1 har haft mange forretninger, og vidnet husker ikke tallene i de enkelte forretninger. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at det af regnskaberne fremgår, hvor meget kapital det krævede at etablere Virksomhed ApS
  32. Han mener, at det krævede 4-6 mio. kr. til depositum, indretning og driftsmidler. Derudover kom så likviditet til driften, herunder lønninger mv., afhængig af om restauranten var indtægtsgivende eller tabsgivende fra star-ten. Tiltalte 1's personlige økonomi var god i
  33. Vidnet var i samme periode i Tyskland, fordi Tiltalte 1 overvejede at købe tre Virksomhed 6-restauranter i Flensburg. I den forbindelse udarbejdede vidnets kontor en formueopgørelse for Tiltalte 1, der viste en formue på 40-50 mio. kr. Det er nok 5-7 år siden, men vidnet husker ikke årstallet præcist. Formuen var ikke skabt på to år, men var relativt stabil. Den bestod af ejendomme, anparter, likvide behold-ninger mv. fratrukket gæld. Formuen efter finanskrisen var på omkring 50 mio. kr., og den var hverken udpræget faldende eller stigende. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han tror, at Tiltalte 1 på en en-kelt dag via overførsler privat og fra sine selskaber kunne skaffe ca. 12 mio. kr. Tiltalte 1 ville fra sin private formue kunne skaffe 3-5 mio. kr. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om Tiltalte 1 på dette tids-punkt havde tilgodehavender i sine selskaber, forklarede vidnet, at der var store mellemregninger i de enkelte selskaber, hvilket havde stor betydning for Tiltalte 1's evne til at rejse kapital. Tiltalte 1 ville således kunne udtage likvi-ditet fra sine selskaber, idet han havde tilgodehavender og likvide beholdnin-ger i disse. Adspurgt af advokat Anders Németh bekræftede vidnet, at han er enig i, at hvis et selskab skyldte Tiltalte 1 10 mio. kr., og selskabet samtidig havde 10 mio. kr. i fri likviditet, som Tiltalte 1 trak ud af selskabet for at kunne dispo-nere over dem privat, så ville selskabets likviditet samtidig blive 10 mio. kr. mindre. Den samlede likviditet for Tiltalte 1 og hans selskaber ville således ikke blive påvirket af, om der var mellemregninger mellem Tiltalte 1 og sels-kaberne. side 7 Adspurgt af anklageren om, hvorfor der var et behov for at optage så store lån hos private, hvis Tiltalte 1's likviditet var så god, forklarede vidnet, at Tiltalte 1 havde det bedst, når likviditeten i de enkelte selskaber lå på den gode side af 12 mio. kr. bl.a. på grund af betaling af moms. Første gang vidnet sad i Jyske Bank med Tiltalte 1, talte de bl.a. om likviditeten, og det var fra starten klart for vidnet, at Tiltalte 1 ikke var glad for at udtage penge fra de en-kelte selskaber. Foreholdt gældsbrev underskrevet den
  34. februar 2013 (ekstrakt 28-1Virksomhed ApS 17, side 100) mellem Virksomhed ApS 16 som debitor og Tiltalte 3 som kreditor med en hovedstol på 200.000 kr., hvoraf fremgår bl.a., ”1.
  35. Lånet tilbagebetales senes 31.12.2015” , forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har set det pågældende gældsbrev. Han husker heller ikke at have drøftet med Tiltalte 1, hvorvidt Virksomhed ApS 16 skulle låne 200.000 kr. af Tiltalte
  36. Han husker ikke, hvad Tiltalte 3 fik i løn, og han har ikke indsigt i, om Tiltalte 3 havde midler til at låne 200.000 kr. til Virksomhed ApS
  37. Foreholdt gældsbrev underskrevet den
  38. januar 2013 (ekstrakt 28-1Virksomhed ApS 17, side 102) mellem Virksomhed ApS 16 som debitor og Tiltalte 3 som kreditor med en hovedstol på 150.000 kr., hvoraf fremgår bl.a., ”1.
  39. Lånet tilbagebetales senes 31.12.2015” , forklarede vidnet, at han ikke husker at have set gældsbrevet før. Vidnet ved ikke, hvorvidt Tiltalte 3 i begyndelsen af 2013 havde mulighed for at låne 350.000 kr. til Virksomhed ApS
  40. Adspurgt om vidnet efterfølgende har drøftet eller rådgivet Tiltalte 1 om oprettelsen af gældsbreve i Tiltalte 1's selskaber, og hvor pengene kom fra, forklarede vidnet, at han mindes en samtale i forbindelse med ansøgning om alkoholbevilling, hvor de drøftede nogle ting omkring gældsbreve. Når man ansøger om alkoholbevilling, skal man kunne dokumentere, at der er penge til at drive forretningen, men han husker ikke, hvor meget der skulle bruges. Det kræver ikke alkoholbevilling at drive en Virksomhed 6-restaurant, men i de andre selskaber skulle der bruges dokumentation for driftskapital, dvs. at man havde flere penge i virksomheden end blot til etableringen. Det afhænger af den enkelte forretning, hvor meget der kræves. Adspurgt om han har kontrolleret realiteten af mellemregningerne mellem Tiltalte 1 og selskaberne, forklarede vidnet, at da Virksomhed ApS 38 blev revisionsfir-ma for Tiltalte 1 og hans selskaber, var der meget store mellemregninger. Jyske Bank bad på det tidspunkt om, at der blev skabt mere klarhed, herun-der at der blev set på selskabskonstruktioner, regnskabsår og at mellemreg-ningerne blev gældskonverteret. Det er cirka 10 år siden, at disse ting blev drøftet på det første møde med Jyske Bank. Mellemregningerne var penge, som Tiltalte 1 havde til gode i hvert enkelt selskab. Gældskonverteringen skete nogle år senere. side 8 Efter 2010 lånte Tiltalte 1 ikke yderligere penge til selskaberne. Tiltalte 1 har altid haft en del penge på sin private konto. Hvis mellemregningerne løb op i mange millioner kr., var det småpenge, hvad Tiltalte 1 indskød og trak ud. En af årsagerne til, at Tiltalte 1 ikke konverterede mellemregningerne med det samme, var, at han udtog afdrag i stedet for løn, hvilket også havde skattemæssige fordele. Adspurgt på ny om Virksomhed ApS 38 kontrollerede realiteten af Tiltalte 1's mel-lemregninger, forklarede vidnet, at revisionskontoret ikke undersøgte det nærmere, hvis Tiltalte 1 f.eks. overførte 200.000 kr. Revisionsfirmaet har ikke kontrolleret realiteten af fakturaer, herunder fakturaerne med anført kontantbetaling. Revisionsfirmaet har endvidere ikke kontrolleret, om der er hævet penge på Tiltalte 1's private konto til betaling af fakturaer, der er udstedt til hans selskaber, men revisionsfirmaet har udarbej-det en opgørelse for henholdsvis Tiltalte 1 og for de enkelte selskaber, hvor man kan se, hvor mange penge, der er brugt. Opgørelsen er udleveret til poli-tiet. De mange mellemregninger, der var i selskaberne, da vidnet blev revisor for Tiltalte 1 og hans selskaber, var bogførte mellemregninger. Der blev foreholdt fra telefonaflytning af
  41. januar 2016 kl. 19.36.47 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 66), hvoraf fremgår bl.a.: ”Samtale mellem Tiltalte 1 og Vidne 2 Tiltalte 1: Vidne 2 Vidne 2: hej Tiltalte 1 Tiltalte 1: hejsa Vidne 2: ja…det var godt vi har fået den der øøøhm…restanceattest Tiltalte 1: ja Vidne 2: så kan vi få lukket det i nemlig Tiltalte 1: lige præcis Vidne 2: det var rigtig dejligt…så øøøh….nu skal jeg lige høre med de 800.000…som øøøh der var lånt….øøøh hvem er det de er lånt fra Tiltalte 1: du ved de har lavet den der….kan du ikke huske det Vidne 2: jo Tiltalte 1: du har fakturaerne….har du ikke det Vidne 2: øøøh jo….jeg bliver lidt i tvivl fordi de er jo bare…altså pengene er gået ind….men spørgsmålet er jo om vi altså vi bare kan sige det er ta-get fra nogle af de andre selskaber..vi kan jo bare lave et lånedokument jo…i Princippet…(Det er ikke sådan at de skal se, at de er gået fra det ene selskab til det andet selskab Tiltalte 1: ja Vidne 2: …så kan man bare sige at det er fra Virksomhed ApS 43eller Virksomhed 6 øøøh hvem det er fra side 9 Tiltalte 1: Det var overførsler der var der ik Vidne 2: ja, pengene er i hvertfald gået ind på…det her…det nye selskabs konto Tiltalte 1: ja Vidne 2: ja, og der…og nogle af dem er jo kommet fra…..øøøh vi skal jo så-dan set…øøh…vi skal sådan set have set kontoudtoget hvor de er kommet fra…øøøh for jeg ved jo…det ene er jo en faktura eller lån fra fra et af deres selskaber Tiltalte 1: nej…det…men de kan kun se indbetalinger..ene og det andet… de skal ikke se, hvilken konto det kom fra Vidne 2: nej..nej nej nej nej….de kan kun se at de er gået ind 800.000 på kon-toen…så spørger de..hvem har lånt dem og så kan vi lave hvad vi vil Tiltalte 1: ja ja lige præcis Vidne 2: ja Tiltalte 1: gør bare det Vidne
  42. Så øøøøh…men er der nogen af dem, der er kommet fra dine egne selskaber Tiltalte 1: nej nej nej nej….det er (utydeligt) der har lavet lån på mig….det er en der har…. Vidne 2:så jeg…så jeg prøver lige at lave 3 lånedokumenter på nogle af dine selskaber Tiltalte 1: ja ja…bare gør det Vidne 2: yes Tiltalte 1: på Virksomhed 6 eller sådan noget ikke Vidne 2: hvad siger du Tiltalte 1: på Virksomhed 6 eller et eller andet Vidne 2: ja, Virksomhed 6 og fra Virksomhed A/S 1 og så videre…der er jo så mange mellemregninger frem og tilbage jo…så… Tiltalte 1: ja ja Vidne 2: godt, så får du lige dem på mail…så snakker vi lige sammen i mor-gen middag der..når jeg kommer…jeg har et møde kvart over tolv… eller kvart over elleve….så ved du…hvis jeg er ude ved dig om-kring klokken et Tiltalte 1: ja…det er fint Vidne 2: ja…et kvart over et…ja,så skal jeg nok være der der…det er en afta-le Tiltalte 1…det er godt…vi ses i morgen…godt hej hej” Vidnet forklarede hertil, at det er ham og Tiltalte 1, der taler sammen på telefonaflytningen. Vidnet talte med Tiltalte 1 om en alkoholbevilling til et bøfhus inde i byen, dvs. i indre by i København. Det var ikke restauranten i Gade 2 og heller ikke i Gade
  43. Den var helt ny og lå på Kultorvet. Vidnet skulle lave en ansøgning om alkoholbevilling til restauranten på Kul-torvet. De talte om gældsbreve, og om at der var indgået 800.000 kr. på sels-kabets konto. Vidnet kunne ikke se, hvor de 800.000 kr. kom fra, og han spurgte derfor Tiltalte 1 herom. Vidnet sad med et kontoudtog fra selskabet, som skulle søge om alkoholbevilling, og på kontoudskriften fremgik 800.000 kr., som man ikke kunne se, hvor kom fra. side 10 Adspurgt om der var nogen realitet i lånedokumenterne, jf. sætningen ”men spørgsmålet er jo om vi altså vi bare kan sige det er taget fra nogle af de an-dre selskaber..vi kan jo bare lave et lånedokument” , forklarede vidnet, at han skulle lave en ansøgning om alkoholbevilling, og at han ikke kunne se, hvor de 800.000 kr. kom fra. Adspurgt om de 800.000 kr. reelt kom fra andre selskaber, svarede vidnet, at det var det spørgsmål, han stillede til Tiltalte
  44. Situationen var den, at ansøgningen om alkoholbevilling skulle sendes ind med det samme. Adspurgt om vidnet bistod med udarbejdelse af lånedokumenter for lån, som vidnet godt vidste ikke var reelle, svarede vidnet, at han ikke kunne se, hvor de 800.000 kr. kom fra. Hvis der blev udarbejdet et gældsbrev efter telefonsamtalen mellem Tiltalte 1 og vidnet, ville man stadig kunne rette det pågældende gældsbrev senest i forbindelse med bogføringen. Der blev foreholdt fra samme telefonaflytning af
  45. januar 2016 kl. 19.36.47 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 66), hvoraf fremgår bl.a.: ”Vidne
  46. Så øøøøh…men er der nogen af dem, der er kommet fra dine egne selskaber Tiltalte 1: nej nej nej nej….det er (utydeligt) der har lavet lån på mig….det er en der har…. Vidne 2:så jeg…så jeg prøver lige at lave 3 lånedokumenter på nogle af dine selskaber” Foreholdt at det lyder som om, at vidnet godt ved, at pengene ikke kommer fra Tiltalte 1's selskaber, forklarede vidnet, at han hører det sådan, at de 800.000 kr. kommer fra Tiltalte 1's selskaber. Hvis vidnet ikke vidste, hvor pengene præcist kom fra, så var det i ansøgningen nok at vedlægge en be-skrivelse af, hvor de 800.000 kr. muligvis kom fra. De 800.000 kr. kom jo et eller andet sted fra. Det var det, han spurgte til. Adspurgt om det ikke var forkert at udarbejde et gældsbrev, hvis man ikke var klar over, om pengene reelt kom fra et lån, forklarede vidnet, at ikke var et problem, idet man altid efterfølgende kunne annullere gældsbrevene. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, forklarede vidnet, at bevillingsmyndigheden blot skulle vide, at pengene var til rådighed. Han skulle således bare kunne attestere, at der var frie midler i det ansøgende selskab. Adspurgt af anklageren, om det ikke var dokumentfalsk, hvis vidnet eller Tiltalte 1 sendte gældsbreve, der ikke var reelle til en offentlig myndighed med henblik på at opnå alkoholbevilling, svarede vidnet, at hensigten blot var at beskrive likviditeten i selskabet til brug for en ansøgning om alkoholbevilling. Han er overbevist om, at pengene kom fra de mange lån. side 11 Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede vidnet, at bevillingsmyndigheden kunne se, at der var indsat 800.000 kr., og lånedokumenterne skulle vedlægges ansøgningen. Vidnet sad kun med kontoudtogene, som blev vedlagt ansøgningen. Mange gange når et selskab har fået en bevilling, hvor bevillingsmyndigheden har godkendt startlikviditeten, kan selskabet bagefter tilbagebetale lånet, idet der ikke er krav til likviditeten efterfølgende. Der er et kapitalkrav for at op-nå bevillingen, men ingen krav til kapitalen efterfølgende. Dagen efter at man har modtaget sin bevilling, kan man tilbagebetale de lån, man har optaget. I bogføringen vil det fremgå, at der er gået 800.000 kr. ind på selskabets konto, og at pengene er tilbagebetalt. Adspurgt om det af bogføringen vil fremgå, hvem pengene er tilbageført til, forklarede vidnet, at det af bogføringen bare vil fremgå, at der har været et lån, og at beløbet er tilbagebetalt. Det vil ikke fremgå af bogføringen, hvem et beløb er udbetalt til i forbindelse med tilbagebetalingen. Det er der ikke pligt til at anføre i bogføringen. Oplysningen kan dog fremgå dog af selska-bets kontoudtog. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, bekræftede vidnet, at de omhandlede gældsbreve ikke har nogen moms- eller skattemæssig betydning, idet gældsbrevene ikke var en del af bogføringen på tidspunktet for ansøgnin-gen. Hvis det efter indbetalingen af de 800.000 kr. viste sig, gældsbrevet ikke var dækkende for det bagvedliggende gældsforhold, eksempelvis fordi der var ta-le om flere kreditorer, skulle posteringen opdeles og registreres i bogførin-gen. Vidnet fik ikke under telefonsamtalen med Tiltalte 1 svar på, hvor de 800.000 kr. kom fra, men alene at de indtil videre kunne tages fra de mellem-regninger, der var. Adspurgt hvorfor Tiltalte 1 ikke bare svarede på, hvor pengene kom fra, svarede vidnet, at der ofte var nogle udfordringer med kommunikationen mellem vidnet og Tiltalte 1 på grund af Tiltalte 1's danskkundskaber, og at vidnet nogle gange måtte have en forklaring senere. Det afgørende var, at der var sket en afklaring, når posteringerne efterfølgende skulle bogføres. Vidnet har ikke vejledt om andre gældsbreve, hvor han ikke var sikker på realiteten i låneforholdet. Vidnets forslag var en foreløbig løsning til brug for en bevillingsansøgning. Adspurgt om vidnet efterfølgende ændrede dokumentationen for låneforhol- side 12 det i forbindelse med bogføringen, forklarede vidnet, at det husker han ikke. Han ved ikke, om pengene blev tilbagebetalt, men disse oplysninger fremgår af bogføringen sammenholdt med kontoudskrifterne. Adspurgt af Henrik Dupont Jørgensen bekræftede vidnet, at der var tale om et akut behov for dokumentation af likviditeten til brug for bevillingsmyndighedens behandling af ansøgningen, og så måtte man efterfølgende kigge på, hvordan tingene i virkeligheden hang sammen. Ansøgningen blev sendt til Københavns Politi, og restauranten på Kultorvet fik sin bevilling. Revisionsfirmaet har udført bogføringen for restauranten på Kultorvet, men vidnet husker ikke, om der har været revision med påtegning. Der har dog været bogføring i selskabet, som viser, hvad der er gået ind og ud, og som er af-stemt med kontoudtogene fra banken. Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede vidnet, at bogføringen medfører samme antal posteringer, som antallet af posteringer i kontoudskriften fra banken. I praksis vil hver af disse posteringer optræde både som en debetpostering og en kreditpostering. Hvis der er tale om en mellemregning eller en intern gæld i forhold til et af Tiltalte 1's andre selskaber, vil revisionsfir-maet lave en modsat postering som et tilgodehavende. Adspurgt om man bogføringsmæssigt kan foretage dette, hvis ikke der foreligger bonitet i forhold til det konkrete lån, svarede vidnet, at det vigtigste er, at pengene går ind på selskabets konto. Selskabet kan godt udstede et gældsbrev, uden at det skal bogføres, men gældsbrevet kan på grund af sam-menhængen blive en del af bogføringen. Man kan godt lave et gældsbrev, hvor forholdene når at ændre sig inden bogføringen. Det afgørende er, at bogføringen afspejler virkeligheden. Adspurgt om hvilke bogføringsmæssige transaktioner lånet konkret gav anledning til, svarede vidnet, at gældsbrevet i første omgang ikke havde noget med bogføringen at gøre. Telefonsamtalen handlede udelukkende om bevillingsansøgningen. Bogføringen foretages kvartalsvist og derfor op til tre måneder efter den pågældende telefonsamtale. Hvis pengene blev tilbagebetalt inden bogføringen, ville der ikke blive lavet mere. Så var pengestrømmen nul. De personer, som tog sig af bogføringen, ville skulle sørge for at få afklaret, hvor pengene kom fra, f.eks. ved at spørge Tiltalte
  47. Pengene kunne være kommet direkte fra et andet selskab, men der kunne også foreligge en anden konstruktion. Det ville skulle afklares senest i forbindelse med bogføringen. Han kan ikke svare på i dag, hvor de 800.000 kr. kom fra, men det kan man se af bogføringen, hvor man kan følge pengestrømmen. En overførsel af 800.000 kr. er grundlæggende bare en transaktion mellem to selskaber, der involverer to kontonumre. Pengene trækkes på det ene kontonummer og ind-sættes på det andet. Der var jo ikke tale om kontante betalinger. side 13 Adspurgt om selskab X kunne være långiver, hvis beløbet i realiteten blev indbetalt af selskab Y, svarede vidnet, at det er muligt, hvis f.eks. Tiltalte 1 fandt, at det var mere hensigtsmæssigt på grund af eksisterende mellemregninger. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at han ikke husker, om Tiltalte 6's navn stod på bevillingen, men at han altid kontrol-lerer, at han ikke har skrevet en forkert direktør på. Forløbet med en bevillingsansøgning kan tage lang tid bl.a. på grund af, at der skal udstedes en restanceattest fra SKAT. Vidnet husker ikke Tiltalte 6's rolle i forløbet. Vidnet kommunikerede mest med Tiltalte 1, og han husker ikke, om Tiltalte 6 var involveret. Da vidnet talte i telefon med Tiltalte 1 om indbetalingen på 800.000 kr., sad vidnet fysisk med et kontoudtog vedrørende restauranten på Kultorvet. Han husker ikke, om der var en postering vedrørende dette beløb. Foreholdt kontoudtog (fysiske mapper, faneblad 19, side 4) med postering af
  48. oktober 2015 under konto 13, forklarede vidnet, at han ikke husker at ha-ve set kontoudtoget. Adspurgt hvor han så de 800.000 kr., forklarede vidnet, at han sad med et kontoudtog med en postering på 800.000 kr., men at det var for et andet selskab. Han husker det samlede beløb på 800.000 kr., men ikke om det bestod af mindre delbeløb. Der ligger et kontoudtog på virksom-heden i bevillingsansøgningen. Vidnet anbefalede Tiltalte 1 at anvende vikarbureauer i Virksomhed A/S
  49. Vidnet har også drøftet anvendelsen af vikarbureauer med Tiltalte
  50. Det skyldtes, at Tiltalte 1 var begyndt at brug vikarer i flere af sine selskaber, og at Tiltalte 3 havde ansvaret for Virksomhed 6-selskaberne. Vidnet talte derfor med Tiltalte 3 om, hvorvidt det var en god idé at anvende vikarer på Virksomhed
  51. Vidnet ved ikke, hvor længe Tiltalte 3 har stået for Virksomhed 6-restauranterne, men det var i hvert fald tilfældet umiddelbart efter, at vidnet fik Tiltalte 1 som kunde. Vidnet blev foreholdt telefonaflytning af
  52. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.: ”Samtale mellem Vidne 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 Tiltalte 1: hallo Vidne 2: hej hej Tiltalte 1, det er Vidne 2 Tiltalte 1: hej Vidne 2…Vidne 2 her….hvad hedder…jeg skal lige snakke med dig…vedrørende vi skal ringe til nogle folk…og Tiltalte 3 mener… den nye forretning..vi skal gøre det…lidt øøh på eeh…vikar og lidt på vores egen…det er ikke nødvendigt fak tisk, hvis vi gør det vi gør det alle sammen på øøh vikar..og han tror nok det side 14 er forkert og dit og dat…hvad synes du Vidne 2: altså man kunne jo sige at lederne kunne måske ansætte, som almin-delige Tiltalte 1: kan du fortælle…kan du fortælle Tiltalte 3 det bedre… øhh(Tiltalte 1 giver te-lefonen til en person ved navn Tiltalte 3) Tiltalte 3: hvad så Vidne 2 Vidne 2: ja, hej Tiltalte 3 Tiltalte 3: hva så Vidne 2: Tiltalte 3 altså måske…måske man skulle ansætte lederne… direkte som…øøh..altså ind i øh Virksomhed 10…og så lade de andre være an-satte…i vikar…så har de også alt balleden jo kan man sige jo med dit-ten og datten..hvis det var det Tiltalte 3: ja….så vil det sige alle medarbejderne skulle være ansat i vikarer og men er det ikke….jeg ved det ikke…det er bliver bare mange ansatte ansatte på vikarer..så så..skal vi jo selvfølgelig..så kommer alle mulige og siger, hvorfor har I ikke nogen ansatte…ansatte I har kun vikarer…det jooo, det lidt vildt for mig Vidne 2: det er rigtigt…det er rigtigt…jeg er sådan set enig…altså og det er sådan set også det jeg har sagt til din far…man skal også øøhh sørger for at øøhh gøre tingene mens legen er god…og sådan altså øøhh….og sige det er mærkeligt det er derovre…så videre og så videre, så man ikke altså øøhh Tiltalte 3: plus…plus McDonalds er lige blevet knaldet for...hæl….nøjagtig det samme…at de ikke(utydeligt)…McDonalds er lige blevet knaldet for det samme..fordi de lige er blevet for ikke at give rigtige lønninger og alt det her Vidne 2: ja ja ja…men det er ikke ens betydende med, at man ikke giver de rigtige lønninger…det er bare et spørgsmål om om om…de er ansatte..det ene sted eller det andet sted Tiltalte 3: ja, men hvis du ikke overholder feriepenge og alt det her, så (utydeligt)…problemet er Vidne 2…vi skal jo huske, hvad vi er…vi er Virksomhed 6…du du kan jo ikke bare leg med sådan nogle ting der... (utydeligt)…hvis vi bliver taget i, at vi laver et eller andet fusk..så er det det at Virksomhed 6 kommer og siger prøv nu og hør her…farvel og tak…der er ikke nogen diskussion jo…altså hvis Virksomhed 6 finder ud af sådan noget der ikke noget diskussion, så er det ud…ud af vag-ten altså…det er det…det er det eneste..det er det eneste jeg er bekym-ret for Vidne 2: ja, det er….du har fuldstændig ret Tiltalte 3: det det det vi som ligesom skal prøve at forklare min far hurtigt…det det han siger nå, det gør vi bare…du du kan ikke bare gøre tingene…det er Virksomhed 6 for helvede Vidne 2: nej nej…jeg vil nok holde det i de andre forretninger…altså Virksomhed 6 der kører vi …der kører vi med egne lønninger…og så i de andre forretninger, der bruger vi vikarer Tiltalte 3: lige præcis Vidne 2: må jeg lige få din far igen der side 15 Tiltalte 3: ja, godt nok (Tiltalte 3 giver telefonen tilbage til Tiltalte 1) Tiltalte 1: ja Vidne 2 Vidne 2: hej Tiltalte 1…jeg er sgu…jeg er sgu sådan set enig med. Tiltalte 3..om som han siger, at hvis…hvis der kommer ballade om et eller andet så så har vi balladen med Virksomhed 6 og det øøh…det øøh kan vi ikke tåle..så øhh…hvis jeg var jer, så øøh vil jeg gøre det, at jeg ville køre almindelige lønninger i Virksomhed 6 som vi gøre hele…som vi hele tiden har gjort og så ville jeg tage øøhh altså øøhh de nye forretninger og alle de andre forretninger og køre dem på vikar for der kan vi aldrig få problemer med nogen andre end med SKAT eller et eller andet eller hvad det nu kunne være og det er jo, hvad det er Tiltalte 1: ja, men det kan vi heller ikke jo….fordi det kan vi heller ikke jo…fordi…fordi du skal regne med det er jo(utydeligt)..der (utydeligt)… og vores…og det er meget normalt alle steder(utydeligt) Vidne 2: ja, jeg tænker bare på, hvis der kommer skriverier eller et eller an-det...så er det nogle gange…så siger Virksomhed 6…men så er det mås-ke ophæve kontrakten eller et eller andet Tiltalte 1: ja…jo, men du har ret til at få nogle Vikar af…det nytter ikke no-get…vi har masser af ballade…det er sygemeldinger og de forlanger penge og de kræver penge og dit og datten…jeg er træt af det lort Vidne 2: ja…jeg lige præcis…jeg kan sagtens følge dig i det Tiltalte 1: ja.. (utydeligt)…og når det passer dem…de holder fri…fordi vi kan…vi er tvunget til at give dem og hvad hedder det og de der syge-penge og og, når de smutter og dit og dat og feriepenge…men når vi-karer…det er deres hovedpine…(utydeligt)..værsgo …væk med dig Vidne 2: ja, men det der kan ske, det er jo og det skal du så huske, så vil fag-foreningen så komme mod vikaren og så forsøge at erklære det selskab konkurs Tiltalte 1: ja, det er fint nok…det kan de tåle sådan nogle de tingene… men vi kan ikke tåle sådan nogle tingene…det må vi da godt…vi er ligeglade ser de jo Vidne 2: Jamen så vil de jo så…hvad skal vi sige…(utydeligt)…alle medarbej-derne, så skal man…så skal man så ansætte dem i det andet osv. Tiltalte 1: ja ja, lige præcis….lige præcis…det det jeg mener Vidne 2: så øøhh, men lad os prøve at snakke videre om det i morgen, så kan I lige overveje det, så jeg tilbage i morgen…jeg skal lige ned…jeg skal til at flyve nu her, så jeg er på telefonen fra i morgen tidlig af Tiltalte 1: fint…så tager vi i morgen møde… Vidne 2: ja…lad os snakke sammen i morgen Tiltalte 1: det er godt Vidne 2: det er godt” Vidnet forklarede hertil, at han i telefonsamtalen talte med Tiltalte 1 og Tiltalte 3 om, hvor mange vikarer man skulle bruge. De talte om omfanget af vikarer, og hvilke selskaber, der skulle bruge vikarer. side 16 Adspurgt hvad det særlige var med Virksomhed 6 og vikarer, forklarede vidnet, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var bange for, at de ikke kunne styre det, hvis der kom problemer med et vikarbureau. Tiltalte 3 sagde, at hvis et vikarbureau ikke overholdt reglerne, så ville det kunne ramme Tiltalte 1 hårdt, fordi vikarerne arbejdede på Virksomhed
  53. Årsagen til, at de havde valgt at anvende vikarbureauer, var, at fagforeningen 3F stillede en masse krav, herunder om overenskomst med minimumsløn og pension. Forskellen på Virksomhed 6 og Tiltalte 1's andre restauranter var, at det i de andre restauranter kun var Tiltalte 1, der bestemte, fordi der ingen franchiseaftale var. Vidnet blev foreholdt samme telefonaflytning af
  54. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.: ”Vidne 2: Tiltalte 3 altså måske…måske man skulle ansætte lederne… direkte som…øøh..altså ind i øh Virksomhed 10…og så lade de andre være an-satte…i vikar…så har de også alt balladen jo kan man sige jo med dit-ten og datten..hvis det var det” Vidnet forklarede hertil, at han mente, at alle ledere i Virksomhed 6-restauranterne og de øvrige restauranter skulle forblive fastansatte, og at alle andre skulle være vikarer. Årsagen til at lederne skulle forblive fastansatte var, at man havde et tæt forhold og kendskab til disse ledere, og at der ikke ville op-stå problemer med dem. Det var derimod de timelønnede unge mennesker, der ofte udgjorde et problem, fordi de udeblev fra arbejdet eller meldte sig syge. Der var ikke noget problem med lederne. Vidnet blev foreholdt samme telefonaflytning af
  55. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.: ”Tiltalte 3: ja….så vil det sige alle medarbejderne skulle være ansat i vikarer og men er det ikke….jeg ved det ikke…det er bliver bare mange ansat-te ansatte på vikarer..så så..skal vi jo selvfølgelig..så kommer alle muli-ge og siger, hvorfor har I ikke nogen ansatte…ansatte I har kun vika-rer…de jooo, det lidt vildt for mig” Vidnet forklarede hertil, at han mødtes med Tiltalte 1 og Tiltalte 3 dagen ef-ter, hvor Tiltalte 3 sagde, at han foretrak, at de ikke brugte vikarbureauer, fordi han på den måde bedre kunne styre alle de ansatte og undgå samar-bejdspartnere, som ikke behandlede folk ordentligt og gav støj. I forhold til Virksomhed 6 var Tiltalte 3 bange for, at der kunne komme sager, som vikar-bureauerne ikke tog ordentlig hånd om. side 17 Vidnet blev foreholdt samme telefonaflytning af
  56. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.: ”Vidne 2: det er rigtigt…det er rigtigt…jeg er sådan set enig…altså og det er sådan set også det jeg har sagt til din far…man skal også øøhh sørger for at øøhh gøre tingene mens legen er god…og sådan altså øøhh….og sige det er mærkeligt det er allesammen der er derovre…så videre og så videre, så man ikke altså øøhh” Vidnet forklarede hertil, at han mente, at hvis konceptet fungerede i Tiltalte 1's egne restauranter, var der måske ikke nogen grund til at udbrede det også til Virksomhed 6, hvor det kunne ødelægge franchiseaftalerne. Forskellen var, at Tiltalte 1's egne restauranter godt kunne tåle lidt dårlig omtale, men det kunne Virksomhed 6-restauranterne ikke. Vidnet blev foreholdt samme telefonaflytning af
  57. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.: ”Tiltalte 3: ja, men hvis du ikke overholder feriepenge og alt det her, så (utydeligt)…problemet er Vidne 2…vi skal jo huske, hvad vi er…vi er Virksomhed 6…du du kan jo ikke bare leg med sådan nogle ting der... (utydeligt)…hvis vi bliver taget i, at vi laver et eller andet fusk..så er det det at Virksomhed 6 kommer og siger prøv nu og hør her…farvel og tak…der er ikke nogen diskussion jo…altså hvis Virksomhed 6 finder ud af sådan noget der ikke noget diskussion, så er det ud…ud af vag-ten altså…det er det…det er det eneste..det er det eneste jeg er bekym-ret for” Vidnet forklarede hertil, at fusk f.eks. kunne være, hvis de ansatte ikke fik et minimum af aften- og weekendtillæg. De kunne ikke tåle, at nogen gik ud og kritiserede dem. Han talte ikke om fusk med moms eller skat. Han talte om ansættelsesretlige problemer ved at have ansatte i et vikarbureau. Tiltalte 3 var bange for, at nogen gik til pressen og fortalte, at ansatte i Virksomhed 6 blev underbetalt. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at han også så andre problemer med vikarkonstruktionen. Han var fra starten bekymret for, at vikarbureauerne - bortset fra Virksomhed ApS 25- bare lavede pa-pirlønsedler uden at indberette lønnen til SKAT, og når året så var omme sagde, at de havde tjent 0 kr. Så havde Tiltalte 1 nogle utilfredse medarbej-dere, fordi der ikke stod noget på deres årsopgørelser. Vidnet var således mest bekymret for, at de ansatte ville blive sure på Tiltalte 1's selskaber. Vid-net var slet ikke bekymret i forhold til fakturaer og fradrag. Han forventede, at der ville blive udstedt fakturaer, der overholdt kravene. Adspurgt om vidnet rådgav Tiltalte 1 om at kontrollere, at vikarbureauerne indberettede til SKAT, svarede vidnet, at han ikke havde gjort sig tanker om, side 18 at vikarbureauerne ville undlade at betale skat og moms. Foreholdt af advokat David Francis Lublin, at vidnet ringede op til Tiltalte 1, og adspurgt, hvorfor vidnet ringede til Tiltalte 1, forklarede vidnet, at der på det tidspunkt var en konflikt mellem Tiltalte 1 og Tiltalte
  58. Tiltalte 1 var træt af problemer med ansatte og ville ansætte vikarer i alle sine virksomhe-der, mens Tiltalte 3 trak i den modsatte retning. Vidnet mæglede lidt i forhold til at finde den rigtige løsning. Derfor mødtes han med Tiltalte 1 og Tiltalte 3 på en Virksomhed 6-restaurant dagen efter samtalen. Det er muligt, at Tiltalte 1 havde ringet til vidnet forinden og lagt en besked om, at han skulle ringe til-bage. På mødet dagen efter telefonsamtalen satte de sig ned og drøftede vikarproblemstillingen. Vidnet husker ikke udfaldet af drøftelserne. Tiltalte 3 var bange for, at Virksomhed 6 ville ophæve franchiseaftalerne. Tiltalte 3 stod for driften af Virksomhed 6 allerede umiddelbart efter, at vidnet blev revisor for Tiltalte
  59. Vidnet har stort set kun haft kontakt med Tiltalte 1, men Tiltalte 3 havde kontakt med de øvrige ansatte i revisionsfirmaet. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke vidste, hvor mange vikarbureauer Tiltalte 1 benyttede sig af på tidspunktet for telefonsamtalen. Han vidste bare, at Tiltalte 1 benyttede sig af vikarbureauer. Adspurgt om vidnet rådgav Tiltalte 1 om at finde samarbejdspartnere, som var rentable og ikke gik konkurs, svarede vidnet, at det gjorde han ikke. De havde slet ikke tænkt over, at det var et problem, hvis et vikarbureau gik konkurs. Han har ikke rådgivet om de mulige konsekvenser, hvis et vikarbu-reau gik konkurs eller ikke indbetalte moms og skat. Adspurgt om vidnet har rådgivet om muligheden for at få dokumentation for korrekt indberetning og betaling af kildeskat, svarede vidnet, at han har sagt til Tiltalte 1, at han kunne få kopi af indberetninger og lønsedler fra vikarbureauerne. Han har ikke sagt til Tiltalte 1, at han kunne få dokumentation for betaling af skat. Vidnet blev foreholdt samme telefonaflytning af
  60. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.: ”Vidne 2: hej Tiltalte 1…jeg er sgu…jeg er sgu sådan set enig med. Tiltalte 3..om som han siger, at hvis…hvis der kommer ballade om et eller andet så så har vi balladen med Virksomhed 6 og det øøh…det øøh kan vi ikke tåle..så øhh…hvis jeg var jer, så øøh vil jeg gøre det, at jeg ville køre almindelige lønninger i Virksomhed 6 som vi gøre hele…som vi hele tiden har gjort og så ville jeg tage øøhh altså øøhh de nye forretninger og alle de andre forretninger og køre dem på vikar for der kan vi aldrig få problemer side 19 med nogen andre end med SKAT eller et eller andet eller hvad det nu kunne være og det er jo, hvad det er” Adspurgt hvilke problemer vidnet tænkte på i forhold til SKAT, svarede vid-net, at det er han ikke klar over. Han kan ikke se, at der skulle kunne opstå problemer med SKAT. Han har vejledt Tiltalte 1 om, at vikarbureauerne skulle indberette til SKAT og lave lønsedler. Han havde ikke tænkt over, at SKAT ville anfægte realiteten af fakturaerne. Vidnet blev foreholdt fra telefonaflytning af
  61. marts 2016 kl. 10.46 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 71), hvoraf fremgår bl.a.: ”Samtale mellem Tiltalte 1 og Vidne 2 Tiltalte 1: hej Vidne 2 Vidne 2: hej Tiltalte 1 Tiltalte 1: hejsa Vidne 2: Tiltalte 1 jeg har lige talt med hende Vidne 41 der fra politiet der og hun øhh hun øøh hun siger at øøhh hun vil faktisk ikke rigtig sige noget til mig fordi nu har hun fået besked på at der var en forsvarer…øøh og ham der Person 46…øøøhh Tiltalte 1: ja, han har skrivet….eller de har skrivet til ham fordi at så skal leve-re til ham mit pas og sådan nogle ting Vidne 2: ja, men øøh det gør sådan set, at jeg ikke må gøre noget…øøh så..(utydeligt)…er det i forhold til det øøøhmm…men men men men der var så i dag så der skulle de i retten…for at altså…for at retten skulle acceptere Tiltalte 1: ja Vidne 2: det er det der var beslaglagt…blandt andet penge og så videre og så videre Tiltalte 1: ja Vidne 2: har du hørt noget om det Tiltalte 1: nej, ikke endnu Vidne 2: øøøhmmm Tiltalte 1: men det alligevel de skal gør det jo som sagt øøøh…ikke på et sted og alle de der som du lige skulle forklare de der Vidne 2: lige præcis lige præcis Tiltalte 1: ja Vidne 2: øøøhhmmm, men men men hvad sagde altså var var du..hvordan gik det da du talte med ham i går Tiltalte 1: ja, han har ikke ringet mig tilbage Vidne 2: nå, det har han ikke gjort Tiltalte 1: nej Vidne 2: fordi altså jeg har ikke altså…altså jeg syntes det er lidt ærgeligt at han altså..jeg jeg jeg ved ikke rigtigt om om om…fordi det altså jeg jeg ved jo alt Tiltalte 1: ja, lige præcis Vidne 2: og øøøh jeg er lidt ærgerlig over at det er sådan en…så vil jeg hellere side 20 have det var ”Person 73” (fonetisk) eksempelvis…for ham sidder jeg sammen med og kan styrer tingene samme med og har hele tiden kon-takt med og han sidder på samme kontor Tiltalte 1: ja Vidne 2: øøøh fordi vi skal ikke bruge vedkommende ret meget…det er kun når vi er nede i retten… at vi skal bruge…øøøh ham…øøh jeg er bare bange for at øøøh…det her er bare en som…jamen…som jeg sagde til dig det det kom bare til at koste ø øøh flere hundrede tusind…og øøøh vi kan ikke få fat i vedkommende og og han ved ikke en disse om no-get jeg ved jo alt om alt Tiltalte 1: ja ja, lige præcis” Adspurgt af advokat Anders Németh om, hvad der foregik den
  62. marts 2016, forklarede vidnet, at politiet havde foretaget ransagninger bl.a. på Tiltalte 1's bopæl, i Virksomhed A/S 1 og på vidnets kontor. Person 73 var en advokat, der var en del af et kontorfællesskab med vidnets revisionsfirma, og vidnet ønskede, at Person 73 skulle være forsvarer i sagen. Det handlede ikke om, at vidnet skulle kunne styre forsvareren, men alene om at vidnet kendte både sagen og advokaten Person 73, og derfor kunne Tiltalte 1 spare penge, hvis vidnet var inde over sagen. Anklageren anmodede om, at vidnet indkaldes til forsat afhøring tirsdag den
  63. juni 2020 kl. 9.
  64. Forsvarerne havde ingen bemærkninger hertil. Retsformanden indkaldte vidnet til fortsat afhøring Tirsdag den
  65. juni 2020 kl. 9.45 i retssal
  66. Vidnet blev vejledt om udeblivelsesvirkninger. Retten blev hævet fra kl. 13.00 til kl. 13.30 i forbindelse med afholdelsen af frokostpause. Anklageren oplyste, at der i februar 2019 er opgivet påtale mod Vidne
  67. Vidne 47 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han kun kender til Virksomhed ApS 1, fordi politiet har ori-enteret ham om virksomheden i forbindelse med en afhøring. Han har aldrig været direktør og har ingen uddannelse. I perioden 2014-2016 sad han i fængsel, og i dag lever han på gaden. Han mener, at han inden da side 21 boede på Gade 6 på Nørrebro. Han kender ikke noget til virksomheden Virksomhed ApS 1, og han ved ikke, hvem Tiltalte 2 er. Han kender heller ikke noget til adressen Adresse 36 i København. Han har ikke længere et NemID-nøglekort. På et tidspunkt mistede han sit nøglekort. Det er mange år siden. Han husker ikke, om han anmeldte det. Han tabte sin pung inde i centrum af København. Foreholdt selskabsrapport (ekstrakt 16-Virksomhed ApS 1, side 15) vedrørende Virksomhed ApS 1, hvoraf fremgår, at han fra den
  68. december 2014 var ansvarlig for virksomheden, der har udstedt et antal fakturaer, forklarede vid-net, at han ikke forstår, hvordan det kan være sket. Han har aldrig udarbejdet en faktura og ved slet ikke, hvordan man gør. Han har ikke haft et arbejde, siden han for mange år siden som 14-årig arbejdede i Fakta. Han har været hjemløs siden slutningen af 2015, hvor han blev løsladt. Han modtager ikke kontanthjælp. Personerne Vidne 7 og Tiltalte 1 kender han intet til. Det samme gør sig gældende med selskabet Tiltalte
  69. Anklageren oplyste, at næste vidne ikke har været sigtet i sagen. Vidne 49 bekræftede at være blev anholdt kl. 04.35 d.d.. Han blev herefter løsladt til retsmødet kl. 13.
  70. Vidne 49 blev fremstillet som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at det er rigtigt, at han har været registreret som direktør i Virksomhed ApS 10, men at det skete under tvang. Han blev afhørt i august
  71. Det handlede om, at hans kammerat skyldte en masse penge til nogle personer og derefter stak af. Personerne opsøgte vidnet og tvang ham til at skrive under på nogle papirer, og det har kostet ham alt. Det handlede bl.a. om nogle restauranter og biler. Det kan godt passe, at hans NemID er blevet misbrugt. Personerne, som hans kammerat skyldte penge, krævede at få vidnets NemID. Det var flere end fem personer, som opsøgte vidnet. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af august 2017 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 50), hvoraf fremgår bl.a.: ”Vidnet blev forespurgt til hans tilknytning til selskabet Virksomhed ApS 10 side 22 . Han kendte intet til selskabets drift og havde ikke haft noget med det at gøre. Han var blevet truet til at udlevere sit NemID og kopi af pas og skrive under på ”nogle papirer” . Han viste ikke hvem der truede ham. Han mente ikke at det var rockere, men at det måske kunne være bandemedlemmer. Vidnets kammerat skyldte en masse penge til nogle personer, og da ”de” ikke kunne finde ham, gik de til vidnet og truede ham til at udlevere NemID og kopi af sit pas. Vidnet ville ikke oplyse, hvem hans kammerat var. Det var et par år siden, at vidnet sidst havde set og talt med sin kammerat. Vidnet oplyste at han fra Helsingør ret havde modtaget en bunke papi-rer, hvoraf fremgik at han nu skyldte over 2,4 mill. kr.” Vidnet forklarede hertil, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politi-et. Personerne Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 6, Vidne 5 og Vidne 4 kender han intet til. Vidne 6 mødte på ny som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Foreholdt faktura 77 af
  72. oktober 2015 (tillægsekstrakt 5, side 101) fra Virksomhed IVS til Virksomhed ApS 13, Kultorvet, København, på 75.000 kr. vedrørende ”indrette butik i kultorvet” forklarede vidnet, at han har set denne faktura tidligere, og det godt kunne være en af hans fakturaer. Han er bekendt med, at han tidligere i retten har forklaret, at han var sikker på, at det ikke var hans faktura. Han fik forevist mange fakturaer under det seneste retsmøde, så var vanskeligt at skelne dem fra hinanden. Han er imid-lertid sikker på, at han aldrig har lavet en faktura på 75.000 kr. til Tiltalte 1 eller Tiltalte 1's selskaber. Vidnets fakturaer havde kun ét design, og det var anderledes end opsætningen i faktura 77 af
  73. oktober
  74. Fakturaen ligner ikke hans fakturaer, og han har ikke lavet en faktura på det pågældende be-løb. Det største beløb, som han har lavet en faktura på, er 60.000 kr. inkl. moms. Foreholdt brev af
  75. maj 2016 (tillægsekstrakt 5, side 100) fra Virksomhed IVS, hvoraf fremgår bl.a., ”Undertegnede bekræfter herved at faktura 77 er et til-bud. Arbejde og betaling har ikke fundet sted til Virksomhed ApS 13 Adresse 11 København” , forklarede vidnet, at han har skrevet og underskrevet brevet. Foreholdt faktura 147 af
  76. oktober 2015 (tillægsekstrakt 5, side 99) fra Virksomhed IVS til Virksomhed 12 på 106.250 kr. inklusive moms vedrørende ”Indretning af terrasse Inkl. materialer og arbejde” , forklarede vidnet, at det ikke er hans faktura, idet han aldrig har lavet en faktura på det pågældende side 23 beløb, og idet han aldrig har lavet over 120 fakturaer på et år. Han har som sagt aldrig udstedt en faktura på over 60.000 kr. inkl. moms. Foreholdt brev af
  77. maj 2016 (tillægsekstrakt 5, side 98) fra Virksomhed IVS, hvoraf fremgår bl.a., ”Undertegnede bekræfter herved at faktura 147 er et tilbud. Arbejde og betaling har ikke fundet sted til firma Virksomhed 12 By 20” , forklarede vidnet, at det er ham, som har under-skrevet brevet. Der er tale om en kreditnota, ikke en faktura. Baggrunden var, at vidnet aftalte med Tiltalte 1, at han skulle lave kreditnotaer for det ar-bejde, som han ikke havde fået udført, og at han skulle gøre arbejdet færdigt, når han vendte tilbage efter sin sygdom. Han kender ikke noget til fakturaerne, men det er hans kreditnotaer. Han udarbejdede kreditnotaerne efter aftale med Tiltalte 1, for at Tiltalte 1 ikke skulle få problemer med sit regnskab. Han har skrevet under på kreditnotaer-ne, og det er muligt, at der er en sammenhæng med nogle fakturaer, som vid-net ikke har lavet. Adspurgt om kreditnotaen er lavet for at undgå bogføring af faktura 147, svarede vidnet, at han lavede kreditnotaen, fordi han var blevet syg og ikke kunne gøre arbejdet færdigt. Han har lavet et brev med en henvisning til faktura 147, men han kender ikke noget til den foreholdte faktura 147 af
  78. oktober
  79. Advokat Henrik Dupont Jørgensen oplyste på forespørgsel, at Tiltalte 1 ikke ønsker tolk indkaldt til sin fortsatte forklaring. Der blev dokumenteret vedrørende selskabet Virksomhed ApS 7 Retten besluttede efter anmodning fra advokat Anders Németh og med anklagerens og de øvrige forsvareres tiltræden, at Tiltalte 2 ikke møder den
  80. maj
  81. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den
  82. maj 2020 kl. 9.30 i retssal
  83. Retten hævet kl. 14.
  84. Dommer 1 side 24

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.