← Danmark

Retsbog

Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den

  1. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand
  2. Protokolfører var Medarbejder ved retten
  3. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 6020/2019 Politiets nr. 0100-76402-00003-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1957), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1980), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1960) 1, Tiltalte 5 CPR nr. (Født 1964), Tiltalte 6 CPR nr. (Født 1960) 2 og Tiltalte 7 CPR nr. (Født 1969) - Fortsat sag, dag 12 Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Det tidligere fremlagte var til stede. Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  4. Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  5. Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  6. Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  7. Std 75266 side 2 Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  8. Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  9. Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  10. Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer. De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 6 var mødt. De tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt. Advokat Anders Németh oplyste, at Tiltalte 2 ønsker sig fritaget for at møde i retten i dag på grund af sygdom. Tiltalte og Anders Németh er indfor-stået med, at bevisførelsen kan fortsætte i tiltaltes fravær. Advokat Anders Németh oplyste endvidere, at han og Tiltalte 2 ønsker sig fritaget for at møde på mandag den
  11. maj 2020, hvor bevisførelsen ikke direkte ses at vedrøre Tiltalte
  12. Anklageren og de øvrige forsvarere havde ingen bemærkninger hertil. Retten tog anmodningerne fra advokat Anders Németh til følge. Inddragelsen af den
  13. maj 2020 som reservedag blev drøftet. Anklagemyndigheden og forsvarerne havde lejlighed til at komme med bemærkninger. Det aftaltes, at advokat Rasmus Anberg møder om eftermiddagen den
  14. maj 2020 ved advokat Camilla Rønne, og at advokat Jakob Dalsgaard-Han-sen møder om eftermiddagen den
  15. maj 2020 ved advokat David Francis Lublin, såfremt advokat Rasmus Anberg og advokat Jakob Dalsgaard-Han-sen ikke kan frigøre sig den pågældende eftermiddag fra andre retsmøder. Vidne 30 var ikke mødt den
  16. maj 2020 kl. 9.30 og havde ikke inden for den fastsatte frist fremsendt en lægeerklæring til retten. Indkaldelse til retsmødet blev forkyndt for vidnet den
  17. januar 2020 kl. 14.03 ved forenklet digital forkyndelse. Anklageren begærede vidnet afhentet ved politiet, jf. retsplejelovens § 178, stk. 1, nr.
  18. side 3 Forsvareren havde ingen bemærkninger hertil. Der afsagdes sålydende KENDELSE: Da vidnet er udeblevet skønt lovligt tilsagt til retsmødet, findes betingelserne i retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 2, opfyldt, hvorfor bestemmes: Vidne 30, CPR nr. (Født 1979) 1, boende Adresse 31, By 16, kan afhentes ved politiet, hvor han antræffes, således at han frem-stilles for retten den
  19. maj 2020 kl. 13.00 i retssal
  20. Vidne 9 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at hun arbejder i Skattestyrelsen, og at hun har arbejdet med skat og moms siden
  21. Om Virksomhed ApS 27 forklarede hun, at hun først stødte på selska-bet i 2016 i forbindelse med kontrol i en anden sag vedrørende Virksomhed ApS
  22. Det har formentlig været størrelsen på et beløb, som gjorde, at hun besluttede at kontrollere Virksomhed ApS 27, der var en af de største underle-verandører til Virksomhed ApS
  23. Hun kunne konstatere, at der for Virksomhed ApS 27 ikke var registret A-skat, men ifølge fakturaerne havde Virksomhed ApS 27 leveret arbejdskraft. Så henvendte hun sig til selskabet og bad om regnskaber og bogføring, men hun fik ikke noget svar. Hun kontaktede derfor Virksomhed ApS 27's bank, hvor hun af kontoudskrifter-ne kunne se, at selskabet havde nogle kunder og havde brugt regnskabs-skabsprogrammet Dinero. Da hun ikke kunne få kontakt til Virksomhed ApS 27, bad hun Dinero indsende regnskabsmateriale. I det regnskabsmateriale hun mod-tog fra Dinero vedrørende Virksomhed ApS 27 manglede en del fakturaer. Hun tog udgangspunkt i kontoudskrifterne fra selskabets tre konti i Nykredit og selskabets konto i Arbejdernes Landsbank. På kontoudskrifterne fra Nyk-redit kunne hun se, at der var indsættelser og overførsler til udlandet. Foreholdt rapport af
  24. oktober 2016 (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27Fortsat, si-de 3) forklarede hun, at hun lagde til grund, at beløbene hovedsageligt var overført til udlandet, fordi Nykredit havde oplyst, at koden 340 ved de enkel-te poster betød overførsel til udlandet. Der blev foreholdt fra rapport af
  25. oktober 2016 (ekstrakt 29-2- side 4 Virksomhed ApS 27, side 24), hvoraf fremgår bl.a., at politiet ved gennemgang af Konto nr. 3, hvor der var indgået ca. 10,6 mio. kr., konstaterede, at størstedelen af indsættelserne blev overført til en række bankkonti i udlandet, herunder bl.a. i Kina og Tyrkiet. Der blev foreholdt fra rapport af
  26. oktober 2016 (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27, side 25), hvoraf fremgår bl.a., at politiet ved gennemgang af Konto nr. 2, hvor der var indgået ca. 15,8 mio. kr., konstaterede, at størstedelen af indsættelserne blev overført til en række bankkonti i udlandet, herunder bl.a. i Rusland, Tyrkiet, Tyskland, Korea, Rumænien, Kina og Sve-rige. Der blev foreholdt fra rapport af
  27. oktober 2016 (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27, side 25), hvoraf fremgår bl.a., at politiet ved gennemgang af Konto nr. 4, hvor der var indgået ca. 39,5 mio. kr., konstaterede, at størstedelen af indsættelserne blev overført til en række bankkonti i udlandet, herunder bl.a. i Tyrkiet, Sverige, Kina, Tyskland, Dubai, USA og Irland. Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, men at hun af bankudskrifter-ne kun kunne se, at der var tale om overførsler til udlandet på grund af udlandskoden 340, og at hun ikke kunne se, hvilke lande beløbene blev overført til. Hun googlede dog nogle af de virksomheder, som beløbene blev overført til, for at få et indtryk af, hvor pengene havnede, og virksomhederne lå i hele verden, bl.a. i Kina, Tyrkiet og USA. Idet Virksomhed ApS 27 var registreret med moms, men ikke A-skat, burde selskabet ikke have nogen ansatte. Selskabet kan godt have brugt underleverandører, men det virker ikke realistisk med de nævnte overførsler til udlandet. Hvis man bruger underleverandører inden for EU, skal både sælger og køber angi-ve moms. Foreholdt angivelsesoplysninger (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27, side 70) fra Skattestyrelsens VIES-system vedrørende perioden
  28. januar 2013 til
  29. december 2016, forklarede vidnet, at hun ikke er klar over, om man i denne oversigt vil kunne se moms af udenlandske ydelseskøb. Det hænger ikke sammen, hvis selskabet skulle have købt danske underleverandørydelser. Så skulle der have foreligget et større indgående afgiftsbeløb. Der er en relativ lille indgående afgift i forhold til den udgående afgift. Det hænger heller ikke sammen, hvis selskabet leverede arbejdskraft. Der er tre kvartaler i 2016, hvor den indgående afgift af SKAT foreløbigt er opgjort til 8.000 kr. for hvert kvartal. For andet kvartal af 2015 kan man se, at salgsmomsen er opgjort til 614.888 kr. Af dette beløb er den indgående af-gift beregnet til 61.689 kr. svarende til 10 procent. Det er almindeligt i sager om mandskabsudlejning at skønne den indgående afgift til 10 procent af den udgående afgift, da lønudgifter ikke er momsbelagte, og der derfor alene skal side 5 beregnes moms i forhold til bl.a. kontorhold, el, varme og rengøring. Hun har også kigget på selskabet Virksomhed ApS 54, men ikke på andre aftagerselskaber, dvs. købere af ydelser fra Virksomhed ApS
  30. Hun har heller ikke un-dersøgt Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS
  31. Der blev foreholdt fra rapport af
  32. oktober 2016 (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27, side 25), hvoraf fremgår bl.a., at politiet ved gennemgang af Konto nr. 4, hvor der var indgået ca. 39,5 mio. kr., konstaterede, at størstedelen af indsættelserne blev overført til en række bankkonti i udlandet, herunder bl.a. i Tyrkiet, Sverige, Kina, Tyskland, Dubai, USA og Irland. Foreholdt kontoudskrift fra Arbejdernes Landsbank (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27, side 58) vedrørende Konto nr. 1, forklarede vidnet, at konto-udskriften viser bl.a., at der er sket indbetalinger af fakturabeløb og udbeta-linger til løn. Adspurgt om vidnet gik ud fra, at det var reel drift i selskabet, når der på fakturaerne stod, at de vedrørte arbejdskraft, og man samtidig kunne se, at størstedelen af beløbene blev overført til udlandet, svarede vidnet, at det kan hun ikke svare på. Hun forholder sig til det, som står på fakturaerne. Når hun modtager en faktura, går hun ud fra, at der er realitet bag. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at SKAT fra Dinero fik alle de fakturer, som Dinero var i besiddelse af vedrørende Virksomhed ApS
  33. SKAT fik dog ikke alle relevante fakturaer. Der var indbetalinger på selskabets konti, hvor SKAT ikke kunne finde den bagvedliggende faktura. Anklageren anmodede i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4, om rettens tilladelse til at dokumentere Vidne 45's forklaring af
  34. januar 2017 til politirapport, idet vidnet efterfølgende er afgået ved døden. Forsvarerne havde ingen bemærkninger hertil. Efter votering besluttede retten at tillade den anmodede dokumentation. Der blev dokumenteret fra dokumentationsliste vedrørende Virksomhed ApS
  35. Vidne 10 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidneplig-ten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han er ansat i Nordea Bank og er bankrådgiver for Tiltalte
  36. Vidnet blev vejledt om bestemmelsen i retsplejelovens § 170, stk.
  37. side 6 Advokat Henrik Dupont Jørgensen oplyste, at han ikke har indvendinger mod, at vidnet afgiver forklaring om forholdet mellem Tiltalte 1 og Nordea Bank og om Tiltalte 1's økonomiske forhold. Vidnet forklarede, at Tiltalte 1 har været kunde i Nordea Bank siden 2013 både personligt og med sine selskaber. Tiltalte 1 blev kunde i banken i forbindelse med, at han overtog Virksomhed A/S 1 i efterå-ret
  38. Der var allerede udarbejdet en købsaftale vedrørende Virksomhed A/S 1, da kundekundeforholdet blev etableret, men han husker ikke datoen for købsaf-talen. Den tidligere ejer af Virksomhed A/S 1 var også kunde i Nordea Bank, og vidnet har derfor fulgt Virksomhed A/S 1 helt fra begyndelsen. Før Tiltalte 1 købte Virksomhed A/S 1, var det gået op og ned økonomisk for Virksomhed A/S 1, og generelt var omsætnin-gen dalene. Lige op til overtagelsen i 2013 så tallene ikke gode ud. Både an-tallet af gæster og omsætningen var faldende. Det endte med et stort under-skud i både 2012 og
  39. Et par år efter at Tiltalte 1 havde overtaget Virksomhed A/S 1, blev underskud vendt til overskud. De økonomiske problemer hos den tidligere ejer skyldtes bl.a. medarbejder-nes lønstruktur. Der var en aftale om, at de ansatte havde fast løn i den stille del af året, mens de var provisionslønnet i den del af året med stor aktivitet. Tiltalte 1's initiativer til nedbringelse af udgifterne til medarbejderlønninger var med til at forbedre Virksomhed A/S 1's økonomi. Han husker ikke forholdene vedrørende vedligeholdelse af Virksomhed A/S 1's loka-ler, men generelt faldt omkostningerne efter Tiltalte 1's overtagelse af Virksomhed A/S
  40. Der blev ikke oprettet en ny kassekredit i forbindelse med overtagelsen, men Tiltalte 1 overtog det eksisterende bankforhold. Foreholdt sin forklaring til politirapport af
  41. april 2016 (ekstrakt 35-8-Vid-ner, side 59), hvoraf fremgår bl.a., ”I løbet af ca. 1 års tid fik Tiltalte 1 ned-bragt hele kassekreditten på ca. 1½ million kr. ved hjælp af overskuddet” , forklarede vidnet, at kassekreditten var der i forvejen, men blev nedbragt. Hvis man ser på nedbringelsen af omkostningerne, gik det godt, efter Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S
  42. Han husker ikke, hvad Tiltalte 1 fik i løn personligt og heller ikke likvidite-ten på Tiltalte 1's private konti. Vidnet har ikke kendskab til hvidvaskindberetninger til SØIK vedrørende Virksomhed A/S 1 eller Tiltalte
  43. Undervejs i forløbet har Nordea Bank i 2017 eller 2018 stillet spørgsmål til side 7 Tiltalte 1 vedrørende nogle transaktioner. Det drejede sig om transaktioner mellem nogle højrisikolande, herunder Pakistan. Han husker ikke, om der var tilsvarende forespørgsler i perioden 2013-
  44. Vidnet er blevet tilbudt gaver af Tiltalte
  45. Det drejede sig om bukser og jakker. Tiltalte 1 sagde, at tøjet var opkøbt i et konkursbo. Vidnet sagde, at han gerne ville købe det, men at han ikke kunne tage imod gaver. Handlen blev aldrig til noget. Tiltalte 1 havde bank i Jyske Bank før Nordea Bank. Der var en dialog med Jyske Bank, men vidnet har ikke modtaget hvidvaskunderretninger fra Jyske Bank. Politiet har beslaglagt penge på selskabets konti. I Nordea drejede det sig om ca. 1 mio. Han husker ikke de nærmere omstændigheder. Han kender Tiltalte 1's søn, Tiltalte
  46. Tiltalte 3 fungerede som daglig leder af Virksomhed 6-restauranterne. Det fremgik også af Tiltalte 3's signatur. Hvis der var noget i forhold til Virksomhed 6 restauranterne, talte han med Tiltalte
  47. Han havde dog også dialog med Tiltalte 1 om Virksomhed 6 restauranterne. I starten var det primært Tiltalte 1, vidnet talte med om Virksomhed 6, men efterhånden blev det mere og mere Tiltalte
  48. I perioden 2018-20 har han talt meget med Tiltalte 3 om Virksomhed
  49. Adspurgt om hvem der havde fuldmagt til selskabernes konti, forklarede vidnet, at det til at starte med var Tiltalte 1 og Tiltalte
  50. Han ved ikke, om Tiltalte 3 havde fuldmagt i perioden 2013-
  51. Det er dog vidnets opfattelse, at Tiltalte 3 hele tiden har været en del af driften, mens Tiltalte 1 har været kun-de i Nordea. Inden Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1, modtog Nordea Bank regnskaber fra re-visoren. Nordea kiggede også på Tiltalte 1's historik vedrørende konkurs. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af
  52. april 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 58), hvoraf fremgår bl.a., ”Idet Nordea ikke i forvejen kendte Tiltalte 1 som kunde, og der var en kreditrisiko ifm. virksomhedsoverdragelsen, blev det en betingelse for overtagelsen, at Holdingselskab kautionerede for Tiltalte 1, indtil det var klart, at den nye ejer var i stand til at rette op på Virksomhed A/S 1's dårlige økonomi. Nordea undersøgte for-inden Tiltalte 1's økonomiske forhold og fandt ham meget likvid med stor egenkapital (friværdi i ejendomme og indskud), og han havde in-gen konkurser bag sig.” Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. side 8 Han mener, at der var en overenskomst for medarbejderne i Virksomhed A/S
  53. Pro-blemet for virksomheden var at skabe balance i omsætning og indtjening. Han ved ikke, om der har været en faglig konflikt med en fagforening. Han hørte om en kontrovers med den tidligere ledelse, bestående af Person 4 og Person
  54. Nordea Bank kunne konstatere, at Virksomhed A/S 1 efter Tiltalte 1's overtagelse over en periode reducerede sine omkostninger, og i 2015 så årsregnskabet rigtig fint ud. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af
  55. april 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 58), hvoraf fremgår bl.a.: ”Efter 1½ års tid blev det klart, at Tiltalte 1 fik positivt vendt økono-mien, hvorefter kautionsforholdet med de tidligere ejere ophørte.” Det kan godt passe, at han har forklaret sådan. Der blev simpelthen bogført færre udgifter. Huslejen kunne man ikke gøre noget ved, men økonomien blev betragtelig bedre, end den var under de tidligere ejere. Han har ikke set noget, der fik ham til at tro, at der var fusk med bogføringen hos Virksomhed A/S
  56. Når Nordea Bank har spurgt ind til eller påtalt noget, har de altid fået en forklaring, eller der er blevet rettet op på forholdet. Han ser kun på regnskaber. Han ser ikke på bilag, da han ikke har indsigt i bilag. Banken har pligt til at indberette, hvis de ser noget, som ser mærkeligt ud. Adspurgt af advokat David Francis Lublin, forklarede vidnet, at han opfatte-de Tiltalte 3's rolle som en del af et generationsskifte, hvor Tiltalte 3 overtog den daglige drift af Virksomhed 6-restauranterne. I begyndelsen var kontakten primært med Tiltalte 1, selvom Tiltalte 3 måske var daglig leder. I slutningen var det primært Tiltalte 3, som vidnet havde kontakten med, når det drejede sig om Virksomhed 6-restauranterne. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, forklarede vidnet, at han opfattede Tiltalte 6 som en del af de daglige aktiviteter, men det var ikke Tiltalte 6, der havde drøftelserne med banken. Tiltalte 6 hjalp med at finde bilag en gang imellem. Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1 i august 2013, men det var først i foråret 2015, at Nordea Bank slap hæftelserne på de tidligere ejere. I maj 2015 blev der be-stilt et Visa Dankort til Tiltalte 1's organisation. Frem til maj 2015 fungerede det sådan, at de gamle ejere kunne oprette rettigheder til de nye ejere, så de nye ejere kunne overføre og betale regninger. Kontant hævning krævede en fuldmagt til kontoen. Når leveranderøren sendte en faktura, så betalte Virksomhed A/S 1 online. Vidnet ville ikke kunne se på kontoudskriften, hvis der blev be-talt kontant. side 9 Vidnet har ikke bemærket overførsler til Tiltalte 6's konto. De talte om, at det bestilte Visa Dankort skulle bruges til køb på nettet. Tiltalte 1 forklarede vidnet, at han havde en strategi for at nedbringe Virksomhed A/S 1's omkostninger. Vidnet ved ikke noget om leverandøraftalerne, men Tiltalte 1 sagde noget om, at der skulle findes billigere leverandører. Det var ikke særlig konkret. Vidne 11 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at hun i 2012 blev ansat i Virksomhed A/S 1 af Person
  57. Vidnet var på kontoret i salgsafdelingen og stod for bl.a. bookninger af arrangementer. Det hele ændrede sig, da der den
  58. august 2013 kom nye ejere i Virksomhed A/S
  59. Den nye ejer, Tiltalte 1, havde i forvejen hotellet ved siden af bowlingcente-ret. Der kom en del nye ansatte, som vidnet ikke kendte. Det var udenlands-ke ansatte, som skulle erstatte dem, der var ansat i forvejen. Nogle af de nye medarbejdere talte dansk, andre gjorde ikke. Inden for en uge var rigtig me-get personale i restauranten og centeret enten opsagt eller selv gået på grund af den nye ledelse. I august 2013 var vidnet gravid. Hun syntes, at stemningen på arbejdet var blevet meget ubehagelig, og efter en måned blev hun i midten af september 2013 sygemeldt på grund af sin graviditet. Om bowlingcenterets stand i september 2013 forklarede vidnet, at kontoret, som hun sad på, var meget gammelt. Lokalerne var generelt gamle og slidte. Hun var ansat i bowlingcenteret i lidt over et år, og i den periode blev der ik-ke foretaget renoveringer. Heller ikke i den måned, hvor hun var ansat under Tiltalte
  60. Der blev ikke opsat stilladser eller igangsat malerarbejde i august eller september
  61. Det var i hvert fald ikke noget, hun lagde mærke til. De mange fyringer og udskiftninger blandt personalet virkede ikke som besparelser, men mere som om, at de nye ejere ville ansætte deres egne folk. Der blev ikke skåret ned på antallet af medarbejdere, men alene skiftet ud i gruppen af medarbejdere. Hun blev opsagt, da hun kom tilbage efter graviditeten. Hun fødte sin søn den
  62. februar 2014 og skulle have været tilbage på arbejdet i slutningen af december
  63. Hun havde ikke hørt noget fra Virksomhed A/S 1, så i slutningen af barslen kontaktede hun dem og sagde, at hun glædede sig til at komme tilba-ge, og hun spurgte, hvordan de ønskede, at hun afholdte sine fem ugers ferie. Tiltalte 1 bad hende om afholde ferien med det samme i forlængelse af bars-len. På den måde blev tidspunktet for hendes opstart udskudt til februar side 10
  64. I januar 2015 modtog hun et nyt arbejdsskema fra Virksomhed A/S 1, hvoraf det fremgik, at hun fik andre arbejdstider. I lige uger skulle hun arbejde 50 timer med en ugentlig fridag, og i ulige uger skulle hun arbejde 26-27 timer. Det indebar bl.a., at hun nogle dage skulle have 12-timersvagter og arbejde sent. Hun fik også at vide, at der var tale om en anden stilling end den, hun var an-sat i inden barslen. Hun kontaktede derfor sin fagforening. Hun kunne på grund af sine to små børn ikke arbejde på de tidspunkter, der fremgik af det nye arbejdsskema, og det endte derfor med, at hun modtog en opsigelse fra Virksomhed A/S
  65. Foreholdt opsigelse af
  66. januar 2015 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 79) fra Virksomhed A/S 1 til vidnet, forklarede vidnet, at fagforeningen vejledte hende om, at hun efter barslen skulle møde op kl. 9.00 på arbejdet, ligesom hun ville have gjort inden barslen. Da hun på sin første dag mødte ind kl. 9.00, slog Tiltalte 6 ud med armene og udbrød, ”hvad laver du her, hvad vil du?” Hun svarede, at hun gerne ville arbejde, men ikke på de nye vilkår. Så fik hun opsigelsen af Tiltalte
  67. Han sendte hende hjem, og de skrev frem og tilba-ge. Han sagde, at hun skulle blive hjemme, og da hun spurgte, om Virksomhed A/S 1 betalte, bekræftede han dette. Dialogen i 2015 var med Tiltalte 6, der var hendes nye leder. Han stod for den daglige drift. Den tidligere direktør, Person 4, skulle hjælpe lidt til i starten som konsulent, indtil Tiltalte 6 fik er-faring med driften. Indtil januar 2015 modtog hun løn på sin konto i banken samt lønsedler. Hun husker ikke indholdet af lønsedlerne, men hun tog dem med til afhøring hos politiet. Foreholdt lønseddel for april 2015 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 81) fra Data-løn Bluegarden, forklarede vidnet, at alle hendes lønsedler så sådan ud. Hun har aldrig været ansat i et vikarbureau. Dataløn Bluegarden lavede Virksomhed A/S 1's løn, og det havde de altid gjort. Senere modtog hun også erstatning eller godtgørelse på sin bankkonto. Foreholdt summarisk oversigt for 2015 (ekstrakt 19-Virksomhed ApS 4, side 72) fra SKAT med en liste over Virksomhed ApS 4's ansatte med bl.a. Vidne 11, forklarede vidnet, at hun ikke kender noget til Virksomhed ApS 4 og ikke på noget tidspunkt har været ansat i et vikarbureau, mens hun var hos Virksomhed A/S
  68. Hun gik til sin fagforening, og spurgte, om det var lovligt for Virksomhed A/S 1 at ændre hendes ansættelsesvilkår. Fagforeningen indledte derefter en sag mod Virksomhed A/S 1, hvor Tiltalte 6 var i dialog med fagforeningen. Det endte med, at hun fra Virksomhed A/S 1 modtog en godtgørelse svarende til seks måneders løn. side 11 Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, bekræftede vidnet, at Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1 den
  69. august 2013, og at hun sygemeldte sig ca. en måned senere i midten af september
  70. Den måned hun var i Virksomhed A/S 1 under Tiltalte 1 var meget ubehagelig. Alle hendes kollegaer sagde enten op eller blev opsagt. Hun sygemeldte sig i midten af september
  71. Da hun mødte op på arbejde igen, blev hun bedt om at gå hjem. Hun husker ikke, om der var en overenskomst. Hun var medlem af fagforeningen Krifa. Godtgørelsen blev aftalt ved en forhandling, der endte med, at hun modtog seks måneders løn, som skulle overføres til hendes konto i august
  72. Fra februar til maj 2015 blev hun fritstillet. Hun noteredes sig ikke præcist, hvor godtgørelsen kom fra. Hun fik udbetalt 89.000 kr., så hun gik ud fra, at Virksomhed A/S 1 havde betalt skat af det samlede beløb, som var 149.000 kr. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at da hun skulle begynde igen i februar 2015, modtog hun i slutningen af januar et vagtskema om, at hun hver anden uge skulle arbejde 50 timer om ugen, at hun skulle have 12-timersvagter, og at hun bl.a. skulle arbejde fra kl. 17-02, hvilket ikke var muligt med to små børn. Derudover skulle hun gå fra at være kontoransat til at være phoner. Tiltalte 6 skrev, at det skyldtes, at hendes stilling var blevet nedlagt. Virksomhed A/S 1's kontorer bestod af et stort åbent kontor med fire arbejdsstationer. Fra det åbne kontor var der adgang til tre separate kontorer. Da hun kom til-bage fra barsel, var det store kontor der stadig, men arbejdsstationerne var blevet spredt lidt ud. Over for hendes plads sad Tiltalte 6 og en, der hed Person
  73. Da hun kom tilbage, var både Tiltalte 6 og Person 21 på kontoret. Der var ikke tale om en egentlig dialog mellem hende og Tiltalte
  74. Tiltalte 6 spurgte, hvad hun lavede på arbejde, da hun efter det nye arbejdsskema først skulle have mødt kl.
  75. Fagforeningen havde vejledt hende om, at hun skulle møde til sædvanlig tid kl. 9.00, hvis der skulle køres en sag mod Virksomhed A/S
  76. Tiltalte 6 bad hende om at tage sine ting og gå hjem, og han sagde, at han ville sørge for, at hun fik sin løn. Hun sagde ikke til Tiltalte 6, at han ville høre fra hendes fagforening. Tiltalte 6 sagde, at han ville kontakte hende. Han lavede derefter nogle udkast til opsigelser fra hende, som hun skulle un-derskrive, men hun svarede, at hun ikke ville sige op, og at han blev nødt til at fyre hende. Da hun modtog opsigelsen fra Virksomhed A/S 1, spurgte hun fagfore-ningen til den og skrev derefter under. Hun følte ikke, at hun havde fået en fair behandling af Virksomhed A/S
  77. Fagforeningen valgte at køre en sag mod Virksomhed A/S
  78. Derefter var der en forhandling, hvor hun og Tiltalte 6 sad i hver sit lokale, mens et medlem fra fagforeningen gik frem og tilbage mellem dem. Det endte med, at hun modtog en godtgørelse. Vidne 52 mødte som vidne og blev gjort bekendt med side 12 vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han har været ansat i Virksomhed A/S 1 i Valby siden 1992, og at han fortsat arbejder i Virksomhed A/S
  79. I 2013 blev Virksomhed A/S 1 overtaget af Tiltalte
  80. Vidnet er ansat som underhold-ningschef. Han tager sig af underholdningen, herunder ved at fungere som DJ om aftenen, opfyldning af baren og barregnskab. Frem til 2013 blev lokalerne renoveret løbende og hele tiden. Det var for at sikre, at Virksomhed A/S 1 altid var i god stand. Der skete hele tiden en masse ting også i perioden op til
  81. Malerarbejdet stod Vidne 45, der også kaldes Kaldenavn 2, for. Vidne 45 var po-lak og stod for alt håndværkerarbejde. Vidnet har også selv malet lidt. I dag er Tiltalte 6 hans chef. Tiltalte 1 har også kontor i Virksomhed A/S 1, men det er Tiltalte 6 der står for den daglige drift. Adspurgt om vidnet har drøftet sin forklaring med Tiltalte 1 og Tiltalte 6, forklarede vidnet, at han har talt med dem om sin påklædning i retten, men ikke andet. Vidnet blev forholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af
  82. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 102 og 107), hvoraf fremgår bl.a.: ”Henset til afhørtes indsigt i virksomheden som længerevarig ansat blev han forespurgt til, om der blev foretaget en større renovering i Virksomhed A/S
  83. Afhørte har blandt andet lavet malerarbejde efter påbud fra myn-dighederne. Ang. om der har været renovering af taget. Det ved afhørte ikke. Adspurgt til større malerarbejde har der ikke været personer, som har la-vet en større malerarbejde på stedet. Men da afhørte primært møder i weekenden, er han ikke klar over, hvad der sker. Der er heller ikke foretaget udskiftning af møblement. Det er der i hvert fald ikke sket i bowling hallen. Det er kun blevet sat nyt polster på armlænene. Det er heller sket stor udskiftning af interiør i restauran-ten." Vidnet forklarede hertil, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Foreholdt at der er stor forskel på forklaringen til politiet i 2016 og forklaringen i retten nu, forklarede vidnet, at der er gået fire år. Afhøringen hos politi-et varede halvanden time på en meget varm sommerdag. side 13 Foreholdt at vidnet ifølge afhøringsrapporten blev afhørt i oktober måned, svarede vidnet, at så husker han forkert. Da Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1, fik vidnet ikke ny kontrakt. Han fortsatte med at være ansat i Virksomhed A/S
  84. Adspurgt hvad vidnet forstår ved en vikar, forklarede vidnet, at en vikar er en person, der bliver tilkaldt ved sygdom eller lignende. Han anså ikke sig selv som en vikar. Han modtog løn fra Virksomhed A/S
  85. På et tidspunkt skiftede Virksomhed A/S 1 fra Dataløn Bluegarden til et andet selskab. Dataløn Bluegarden var ligesom Dataløn i gamle dage. Det kunne han se på sine lønsedler. Han syntes, at var meget na-turligt, at man fik sin løn fra et nyt sted, når der kom ny ejer. Foreholdt lønseddel for juli 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 122) fra Virksomhed ApS 3 til Vidne 12, forklarede vidnet, at det er en af de lønsedler, som han modtog. Han modtog lønsedlen i sit dueslag ligesom de tidligere lønsedler fra Bluegarden. Han anså Virksomhed ApS 3 som et selskab, der ligesom Bluegarden - stod for lønadministration. Han anså ikke Virksomhed ApS 3 som et vikarbureau. Foreholdt lønseddel for februar 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 127) fra Virksomhed ApS 1 til Vidne 52, forklarede vidnet, at aldrig har lagt mærke til, at lønsedlen kom fra Virksomhed ApS
  86. Mange af de papirer, som han modtog, kiggede han ikke på. I 2016 var han blevet enlig far, og der var derfor mange ting, som han ikke lagde mærke til. Han har ikke fået at vi-de, at han blev ansat i et vikarbureau, og han har ikke skrevet under på en ansættelsesaftale med et nyt vikarbureau. Foreholdt udskrift (ekstrakt 18-Virksomhed ApS 3, side 43) fra SKAT, hvoraf frem-går, at vidnet var ansat i Virksomhed ApS 3 i 2016, forklarede vidnet, at han ik-ke har været ansat i Virksomhed ApS
  87. Foreholdt summarisk oversigt (ekstrakt 16-Virksomhed ApS 1, side 28) fra SKAT, hvoraf fremgår, at vidnet var ansat i Virksomhed ApS 1 i 2015, forklarede vidnet, at det forstår han ikke. Han har aldrig været ansat i Virksomhed ApS
  88. Tiltalte 6 stod for både Virksomhed A/S 1 og Virksomhed
  89. Det var Tiltalte 6, der havde ansvaret for den daglige drift af forretningen. Vidnet gik til Tiltalte 6, hvis han skulle have godkendt noget. Tiltalte 3 er Tiltalte 1's søns. Tiltalte 3 havde ansvaret for bl.a. driften af Virksomhed A/S
  90. Ledelsen i Virksomhed A/S 1 var Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte
  91. Tiltalte 3 var også leder i Virksomhed
  92. Han ved, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har nogle Virksomhed 6-restauranter. side 14 Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af
  93. oktober 2016 (ekstrakt 35-8, side 104), hvoraf fremgår bl.a.: ”På et tidspunkt primo 2016 spurgte Tiltalte 1, om afhørte ville have noget imod, at han fik sin løn udbetalt fra et andet selskab i stedet for Blue Garden. Det var ok. med afhørte. Bare han fik sin faste løn. Han fik et tillæg til sin ansættelseskontrakt, som Tiltalte 6 har lavet til afhørte i starte af året. Afhørte har ikke læst indholdet af dette til-læg, og ved derfor ikke, hvad det indeholder. På et tidspunkt kom en person, der præsenterede sig som ”Vidne 7” , der gav afhørte et visitkort, og som sagde, at hvis afhørte havde pro-blemer med sin løn, skulle han kontakte ham, som kaldte sig Vidne
  94. Afhørte har ikke siden set denne ”Vidne 7” .” Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet. Han mødte Vidne 7, der kom fra hotellet, i receptionen. Det må være ham fra bureauet. Foreholdt fra samme afhøringsrapport, hvoraf fremgår bl.a., ”Derudover hav-de han hørt, at der også var sket udbetaling fra noget som hed ”Virksomhed ApS 1” , forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har forklaret dette til po-litiet. Efter Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1, var der nogle uenigheder og nogle veje, der skiltes. Fagforeningen 3F var også involveret. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, forklarede vidnet, at der ikke skete udskiftning af leverandører, da Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1 i august
  95. Virksomhed A/S 1 fortsatte med at benytte Taster Wine A/S og Carlsberg. Adspurgt om de ansatte også selv handlede ind i Dagrofa Foodservice, forklarede vidnet, at de ansatte hentede chips, chokolade, juice, mynte og lime i Dagrofa. De betalte altid kontant. De tog penge fra pengeskabet, hvor der var en fast beholdning, og lagde en kvittering tilbage. Når vidnet kørte forbi Dagrofa på vej til arbejde, kunne han selv lægge ud og aflevere bilag, så klarede Tiltalte 6 resten. Adspurgt om han har modtaget kontanter fra Tiltalte 6 til indkøb, forkla-rede vidnet, at når Tiltalte 6 stod for optælling af mønter og sedler, kunne vidnet godt gå ind til Tiltalte 6 og få penge til indkøb. Adspurgt om det foregik på samme måde med Vidne 1, svarede vid- side 15 net, at det ved han ikke. Vidne 45 kom rimelig tit og lavede mange ting hos Virksomhed A/S
  96. Alle kendte Vidne 45 og havde et godt forhold til ham. Det var Tiltalte 1, der bestemte, men Tiltalte 6 tog sig af den daglige drift. Vidnet har ikke oplevet, at Tiltalte 6 skulle spørge Tiltalte 1 om tilladel-se. Foreholdt vidnets forklaring til afhøringsrapport af
  97. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 106), hvoraf fremgår bl.a.: ”Afhørte melder sig syg til Tiltalte 6, som står for salg og regnska-ber for restauranten og bowlinghallen. Han betaler regninger. Det gør Tiltalte 3 også. Det er der styr på.” Vidnet forklarede hertil, at han har forklaret dette til politiet. Tiltalte 6 og Tiltalte 3 betalte begge regninger. De stod for driften nede bagved, mens vid-net var ude i bowlinghallen. Vidnet ved, at Tiltalte 3 også tastede regninger ind, herunder i årene 2013-
  98. Regningerne er dog altid røget ind til Tiltalte
  99. Vidnet ved ikke, hvad Tiltalte 6 gjorde med dem. Vidnet har set Tiltalte 6 og Tiltalte 3 betale regninger, men han ved ikke, om det kunne være vedrørende andre forretnin-ger end Virksomhed A/S
  100. Vidne 13 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han har været ansat i Virksomhed A/S 1 i Valby, men at han ikke husker perioden. Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af
  101. september 2016 (ekstrakt 358-Vidner, side 137) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har arbejdet i Virksomhed A/S 1 fra november 2015 til april
  102. Han blev ansat i Virksomhed A/S 1, efter at han havde henvendt sig i jobcenteret, hvor han skulle skrive ansøgninger. I jobcenteret fik han at vide, at Virksomhed A/S 1 søgte ansatte. Han kom efterfølgende til samtale i restauranten i Virksomhed A/S
  103. Efter et par dage fik han en besked om, at han var ansat. Han husker ikke, hvem han talte med, men det var en udenlandsk kok. Foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af
  104. september 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 137), hvoraf fremgår bl.a., at ”Han blev i sin tid ansat af en person, der hed Vidne 1, som ikke er etnisk dansker.” , forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. Personen talte kun lidt dansk, var chefkok og kunne godt være fra Grækenland. An- side 16 sættelsessamtalen var kun med chefkokken, og han går ud fra, at det var chefkokken, der efterfølgende skrev til ham, at han havde fået jobbet. Han blev ansat i Virksomhed A/S 1 som tjener i restauranten. Vidnet husker ikke, om han skrev under på en ansættelsesaftale. Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til samme afhøringsrapport (ekstrakt 358-Vidner, side 138), hvoraf fremgår bl.a.: ”Afhørte fremviste en ansættelseskontrakt, som han fik flere uger efter sin ansættelse efter flere gange at have bedt om at få en ansættelses-kontrakt. Han fik kontrakten af Vidne 1, der kaldte ham ind på sit kon-tor, der lå i et lille rum ved køkkenet.” Det kan godt passe, at han forklaret sådan til politiet, men han husker det ik-ke længere. Han undrede sig over lønsedler fra forskellige vikarbureauer, men han fik altid sin løn, så han gjorde ikke noget ved det. Det var mærke-ligt, fordi han ikke på noget tidspunkt var ansat i et vikarbureau med rengø-ring. Han har ikke mødt nogen fra et vikarbureau. Han mener, at han modtog lønsedler pr. mail. Han husker ikke, hvem han fik dem af. Foreholdt fra sin forklaring til samme afhøringsrapport (ekstrakt 35-8-Vid-ner, side 139), hvoraf fremgår bl.a., at ”Han fik lønsedlerne tilsendt pr. mail fra en E-mailadresse 6 og E-mailadresse 7.” , forklarede vidnet, at det godt kan passe. Adspurgt hvad vidnet forstår ved en vikar, svarede vidnet, at det er en per-son, der kun møder, når han bliver ringet op og bedt om at møde. Han anså som udgangspunkt ikke sig selv som en vikar, men nogle gange fungerede han på samme måde. Han husker ikke navnene på vikarbureauerne, men i et eller nogle af dem indgik ordet ”rengøring” i navnet. Foreholdt ansættelseskontrakt gældende fra
  105. oktober 2015 (ekstrakt 35-8Vidner, side 147) mellem Virksomhed ApS 1 og Vidne 13, forklarede vidnet, at han ikke husker ansættelseskontrakten, men at det siger ham noget. Han har set kontrakten før, og det er ham, som har skrevet under. Stemplet fra Virksomhed ApS 1 vil han umiddelbart mene var på kontrakten allerede, da han skrev under. Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til samme afhøringsrapport (ekstrakt 358-Vidner, side 138), hvoraf fremgår bl.a.: ”Vidnet erindrede, at Vidne 1 havde kontrakten klar til ham, og at den blev stemplet af Vidne 1 i afhørtes overværelse. Afhørte kunne ikke huske, om Vidne 1 ligeledes underskrev kontrakten, men antog, at side 17 Vidne 1 også havde underskrevet, idet det ikke gav mening, at stemple oveni et navn. Der ses på ansættelseskontrakten navnet ”Vidne 47” an-ført oveni stemplet ”Virksomhed ApS 1” .” Vidnet forklarede hertil, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Han stoppede i Virksomhed A/S 1, fordi der til sidst ikke var så meget arbejde til ham. Han skrev en opsigelse til Vidne
  106. Foreholdt opsigelse af
  107. april 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 151), fra Vidne 13 med kvittering fra Virksomhed A/S 1, hvoraf fremgår, ”Opsigelse Jeg opsiger min stilling i Virksomhed A/S 1 i Valby Fra dags dato. MVH. Vidne 13” , forklarede vidnet, at det var hans mor, som skrev opsigelsen, og at vidnet selv har skrevet under. Opsigelsen er formentlig stemplet med Virksomhed A/S 1's stempel efterfølgende. Det var hans mor, som mente, at han burde sige op og finde et andet sted at arbejde. De talte om at maile eller aflevere en opsigelse til vikarbureauet og slog derfor vikarbureauet op på nettet, men de kunne ik-ke finde hverken kontaktoplysninger eller vikarbureauets kontor. Til sidst forsøgte de at tage hen til Virksomhed ApS 1, men der var ingenting på adressen. Det var et lejlighedskompleks. Han syntes, at det var mærkeligt. Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til samme afhøringsrapport (ekstrakt 358-Vidner, side 140), hvoraf fremgår: ”Forud for ovennævnte opsigelse, tog afhørte faktisk efter vejledning fra sin mor, der havde læst ansættelseskontrakten, hen til Virksomhed ApS 1 på adressen på Adresse 32, 2200 København N, for der at sige op, men på denne adresse var der intet, der indikerede, at Virksomhed ApS 1 havde kontor der. Det var kun almindelige beboelseslejligheder uden dette navn anført.” Vidnet forklarede hertil, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Vikarbureauets navn var ikke anført på opgangsdøren ved dørtelefonen. Han har aldrig talt med nogen fra vikarbureauet. Han vil mene, at han var an-sat hos Virksomhed A/S 1 i den pågældende periode med Virksomhed A/S 1 som arbejdsgiver. Han tænkte ikke så meget over navnet på lønsedlerne. Vidnets chef var Tiltalte
  108. Vidne 1 var køkkenchef. Tiltalte 6 husker han svagt, men ikke hvilke opgaver han havde. Mens han var ansat i Virksomhed A/S 1, var lokalerne meget normale. De var ikke gamle og heller ikke nyrenoverede. Han husker ikke, om der kom håndvær-kere i den periode, hvor han var ansat. Der blev dokumenteret summarisk oversigt (ekstrakt 19-Virksomhed ApS 4, side 71) side 18 fra SKAT vedrørende vidnets ansættelse i Virksomhed ApS 4 (Virksomhed ApS 4) i
  109. Der blev dokumenteret summarisk oversigt (ekstrakt 16-Virksomhed ApS 1, side 28) fra SKAT vedrørende vidnets ansættelse i Virksomhed ApS 1 i
  110. Der blev dokumenteret udskrift (ekstrakt 18-Virksomhed ApS 3, side 43) fra SKAT vedrørende vidnets ansættelse i Virksomhed ApS 3 i
  111. Tidsplanen for de resterende afhøringer blev drøftet, og det blev aftalt, at såfremt afhøringerne de kommende to uger trækker ud, vil retsmøderne blive forlænget til kl. 16.
  112. Vidne 14 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at hun var ansat som phoner i Virksomhed A/S 1 i Valby i to år, og at hun sagde op for ca. to år siden i
  113. Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af
  114. oktober 2016 (ekstrakt 35-8Vidner, side 156), forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun begyndte at arbejde i Virksomhed A/S 1 i midten af oktober
  115. Vidnet søgte oprindeligt stillingen via et link på Facebook, som hun havde modtaget fra sin søster, hvoraf det fremgik, at Virksomhed A/S 1 søgte medarbejdere. Der stod ikke noget om, at ansættelsen skete via et vikarbureau. Hun skrev en ansøgning og blev efter en uge eller to ringet op. Hun husker ikke navnet på den person, som ringede hende op, men han var også phoner. Hun var til en samtale på phoner-kontoret i Virksomhed A/S 1 i Valby, hvor phonerne sad sammen med Tiltalte
  116. Til ansættelsessamtalen deltog Tiltalte 6 og den phoner, som havde ringet vidnet op. Efterfølgende fik hun i Virksomhed A/S 1 udleveret en kontrakt. Hun husker ikke, hvem der gav kontrakten til hende. Hun læste den igennem og skrev under i Virksomhed A/S
  117. Hun husker ikke, hvem der skrev under på vegne af Virksomhed A/S
  118. Hendes opgaver bestod i at tage telefonen og svare på mails. Nogle gange blev hun også sendt ud i bowlinghallen, hvis de havde travlt, og der var brug for en hjælpende hånd. Lønnen modtog hun på sin konto og lønsedlen via e-Boks. Hun husker ikke, om det var sådan fra starten. Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af
  119. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 156), hvoraf fremgår bl.a., side 19 ”Vidnet fik vist nok sine lønseddel i e-boks i starten og senere fik hun dem pr. mail. Lønsedlerne som hun modtog pr. mail, blev tilsendt fra Vidne 1's mailadresse. Vidnet viste mig mailadressen på hen-des telefon: E-mailadresse 7 ” Hun husker ikke, om hun viste mailen til personen, der afhørte hende, men det kan godt passe, at hun har forklaret sådan. Det var Vidne 1, der styrede restauranten. Hun havde ikke problemer med lønnen. Adspurgt om hun har været ansat i et vikarbureau, svarede vidnet, at det har hun ikke fået at vide. Hun modtog sine lønsedler, men tjekkede dem ikke grundigt. Hun tænkte bare, at hun var ansat i Virksomhed A/S
  120. Virksomhed ApS 3 siger hende ikke noget. Virksomhed ApS 1 lyder måske lidt bekendt. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til samme afhøringsrapport (ekstrakt 35-8Vidner, side 156), hvoraf fremgår bl.a. ”Vidnet forklarede på forespørgsel, at der stod forskellige virksomhe-der på hendes lønsedler. Vist nok Virksomhed ApS
  121. ”De havde jo skiftet nogle gange” .” Vidnet husker ikke, om hun har forklaret dette til politiet. Hun mener, at hun har hørt om Virksomhed ApS 1 før, men hun kan ikke huske hvor. Hun har ikke mødt nogen fra Virksomhed ApS 1, og hun har ikke på noget tidspunkt troet, at hun var ansat andre steder end hos Virksomhed A/S
  122. Hun troede, at det var Virksomhed A/S 1, der udbetalte løn til hende. Foreholdt udskrift (ekstrakt 18-Virksomhed ApS 3, side 43) fra SKAT vedrørende ansatte i Virksomhed ApS 3 i 2016, hvoraf vidnets navn fremgår, forklarede vidnet, at hun ikke var klar over, at hun var ansat i Virksomhed ApS
  123. Foreholdt udskrift (ekstrakt 16-Virksomhed ApS 1, side 34) fra SKAT vedrøren-de ansatte i Virksomhed ApS 1 i 2016 med vidnets navn, forklarede vidnet, at hun ikke var klar over, at hun var ansat i Virksomhed ApS
  124. Hun ved ikke, hvor selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3 ligger. Hun har aldrig talt med no-gen fra de to selskaber. Hun mente, at Tiltalte 1 ejede Virksomhed A/S 1, og at hun var ansat under ham. Hun kender Tiltalte 6 fra Virksomhed A/S
  125. Han sad på kontoret sammen med vidnet og gav hende opgaver. Tiltalte 3 er Tiltalte 1's søn. Hun kender ikke Tiltalte 3 personligt, men hun har mødt ham et par gange i Virksomhed A/S
  126. Hun ved ikke, om han har arbejdet i side 20 Virksomhed A/S
  127. Hun mener, at hun begyndte at arbejde hos Virksomhed A/S 1 i oktober 2015, og at hun stoppede med at arbejde i Virksomhed A/S 1 ca. to år senere, da hun flyttede til Roskilde for at begynde på universitetet. Hun mener, at hun stoppede med at arbejde i Virksomhed A/S 1 i foråret
  128. Da hun begyndte at arbejde i Virksomhed A/S 1 var lokalerne slidte uden dog at være helt ødelagte. Adspurgt om der blev udført større renoveringsarbejder eller malet, mens hun var ansat i Virksomhed A/S 1, svarede vidnet, at der kun blev lavet nogle småting i bowlinghallen, men ikke større renoveringer. Der blev repareret ting, bl.a. blev sofastoffet udskiftet. Hun husker ikke, om der blev indkøbt nye stole. Navnene Vidne 7, Vidne 47 og Tiltalte 2 si-ger hende ikke noget. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den
  129. maj 2020 kl. 9.30 i retssal
  130. Retten hævet kl. 15.
  131. Dommer 1

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.