← Danmark

Retsbog

Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den

  1. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand
  2. Protokolfører var Medarbejder ved retten
  3. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 6020/2019 Politiets nr. 0100-76402-00003-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1957), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1980), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1960) 1, Tiltalte 5 CPR nr. (Født 1964), Tiltalte 6 CPR nr. (Født 1960) 2 og Tiltalte 7 CPR nr. (Født 1969) - Fortsat sag, dag 11 Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Det tidligere fremlagte var til stede. Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  4. Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  5. Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  6. Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  7. Std 75266 side 2 Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  8. Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  9. Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  10. Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 var mødt. De tiltalte Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt. Anklageren oplyste om sigtelserne og efterfølgende påtaleopgivelse af
  11. februar 2019 vedrørende Vidne
  12. Vidne 7 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede om sin rolle i vikarbureauerne Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 3 i 2013-2015, at han i den periode levede et kaotisk liv med meget alko-hol og stoffer, først i et hus i By 3 og senere på Bydel 1 i Sydhavn. Tiltalte 5 er hans barndomskammerat, men de var ikke sammen i 2013-
  13. Tiltalte 2 kender han fra By 5 for mange år tilbage. I 2013 boede han sammen med Tiltalte 2 på Vej 3 i By 3 og senere på Bydel
  14. Det var ikke muligt for vidnet at have folkeregisteradresse nogen af stederne, så han havde folkeregisteradresse hos sin bror på Østerbro, hvor han dog hverken boede eller opholdt sig. Han havde ikke noget arbejde på daværende tidspunkt, og han husker ikke, om han modtog understøttelse. Hans liv var meget ustabilt. Han drak hver dag og tog stoffer 4-7 gange om ugen. Han boede sammen med Tiltalte 2, fordi de begge var presset rent økono-misk, men også for at drive forretninger. Han og Tiltalte 2 begyndte at samarbejde forretningsmæssigt omkring 2013 og
  15. De hjalp hinanden med opgaver og skaffede også kunder til hinanden. Adspurgt om de hjalp hinanden med at udstede fakturaer, svarede vidnet, at de hjalp hinanden med alt. side 3 Vidnet ejede virksomhederne Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 3, som drev re-krutteringsbureau og rengøringsvirksomhed. Idéen til at starte en rekrutte-ringsvirksomhed fik han via en person, Person 1, der også hjalp vidnet og Tiltalte 2 med boligen. Person 1 havde nogle gode forretningsidéer i for-hold til bl.a. rekrutteringsvirksomhed. Vidnet har ikke drøftet sagen mod nogen af de tiltalte forud for afhøringen i retten. Han har ikke fortalt politiet om Person
  16. Foreholdt selskabsrapport (ekstrakt 18-Virksomhed ApS 3, side 17), bekræftede vid-net, at Virksomhed ApS 3 blev stiftet den
  17. juli 2013, at han blev ind-sat som direktør den
  18. oktober 2015, og at der var tale om et vikarbureau. For at holde omkostningerne nede stod han selv for alt. Han havde ingen an-satte, og han løste opgaverne over nettet. Han havde ikke brug for ansatte, da det var et rekrutteringsbureau. Det handlede om at få personer ansat i et firma gennem hans firma, hvor de fik løn som vikarer. Han udlejede med an-dre ord medarbejdere. Han sørgede for at sende ansatte ud til virksomheder og tage sig af det administrative. Det fakturerede han virksomhederne for. Hvis en vikar havde problemer med lønnen, skulle den pågældende henvende sig til vidnet. Han havde alle kontaktoplysninger på sin computer. I den periode havde han kun én computer. Han husker ikke mærket på computeren. I lejligheden på Bydel 1 kunne hans computer stå på hans værelse eller i køkkenet. Der var også andre computere i lejligheden. De tilhørte Tiltalte 2 og Person
  19. I den pågældende periode havde han en eller to telefoner. Der lå også andre telefoner i lejligheden på Gade
  20. Da politiet ransagede på Gade 1, tog de muligvis hans arbejdstelefon, men i hvert fald ikke hans privattelefon. Han husker ikke, hvor mange kunder, han havde, eller hvilke kunder der var tale om. Virksomhed ApS 28 siger ham ikke noget. Når han havde faktureret kunderne, overførte han løn til vikarernes NemKonto. Han mailede desuden lønsedlerne til vikarerne. Han sendte ikke lønsedler til andre end vikarerne. Foreholdt at Tiltalte 1 og Vidne 1 har forklaret, at i Virksomhed A/S 1 mod-tog de også lønsedler fra vikarbureauerne, forklarede vidnet, at det husker han ikke, men at det godt kan passe, hvis Tiltalte 1 og Vidne 1 har forklaret sådan. Han har modtaget penge for at være indsat som direktør i Virksomhed ApS 3 af Person 1, ikke af Tiltalte
  21. Foreholdt at Tiltalte 5 har forklaret, at han hver måned af Tiltalte 2 fik et beløb udbetalt for at være indsat som direktør, og adspurgt om det side 4 foregik på samme måde i Virksomhed ApS 3, forklarede vidnet, at det ikke var det samme med Virksomhed ApS 3, idet vidnet stod for driften i Virksomhed ApS
  22. Han har ik-ke fået penge for at være stråmand. Han var direktør. Han udbetalte løn og sørgede for, at alle var glade og tilfredse. Tiltalte 2 havde ingen rolle i vikarbureauerne Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS
  23. Foreholdt at Tiltalte 2 selv har forklaret, at han var mellemmand, forklare-de vidnet, at det er noget andet. Tiltalte 2 kan godt have haft kontakt med nogle af kunderne i Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS
  24. Han husker ikke navne på de vikarer, han havde ansat. Han har haft Virksomhed A/S 1 som kunde. Hvis Virksomhed A/S 1 manglede arbejdskraft, prøvede han at finde vikarer til dem. Han udarbejdede jobopslag, og det var meningen, at han skulle gennemføre ansættelsessamtaler, men han nåede ikke så langt, fordi hans liv kørte af sporet. Der kan godt have været afholdt an-sættelsessamtaler i Virksomhed A/S 1 eller i Gade 1, men han husker det ikke. Tiltalte 2 kan godt have hentet vidnet og kørt ham til Virksomhed A/S
  25. Han har været i Virksomhed A/S 1's lokaler sammen med Tiltalte 2 flere gange. I Virksomhed A/S 1 udarbejdede han ansættelseskontrakter, talte med Tiltalte 1 eller hørte, hvor-dan det gik. Han mener, at der var Virksomhed ApS 4's logo på de ansættelseskontra-ker, som han anvendte, men han husker det ikke. Måske var der ikke noget logo. Han havde et stempel fra Virksomhed ApS 4 liggende forskellige steder, men han har ikke stemplet længere. Sidst han så det, havde han glemt det i Virksomhed A/S
  26. Ansættelseskontrakterne blev udarbejdet bl.a. i Virksomhed A/S 1's lokaler, på Bydel 1 og på caféer. Han mødtes med de pågældende vikarer og skrev under sammen med dem. Det var det samme i Virksomhed ApS
  27. Her var heller ingen ansatte bortset fra ham selv. Bogføring og revision prøvede han selv at tage sig af, men han var ikke så god til det, og det gik rimelig dårligt. Han fik hjælp af bl.a. Tiltalte 2, når han havde spørgsmål, dog ikke når det drejede sig om regnskab. Han havde ikke ansat administrativt personale i vikarbureauet, men han hav-de selvfølgelig ansatte i form af vikarer. Vidnet tog sig af driften og administrationen. Han sendte fakturaer til til kunderne og lønsedler til vikarerne. Hvis vikarerne oplevede problemer, henvendte de sig til den overordnede på stedet, hvor de arbejdede, og ellers til vidnet. Vidnet registrerede den enkelte vikars navn, adresse, personnummer og NemKonto-oplysninger. Han fik disse oplysninger fra vikarerne. Han havde også vikarernes skatteoplysninger. Dem modtog han enten fra vikarerne eller online via SKAT. Han har mange gange trukket vikarernes skatteoplysninger side 5 online, men på forespørgsel husker han ikke, hvordan han gjorde det. Det er muligt, at Tiltalte 2 hjalp vidnet. Det kan også være Person 1 eller nogle andre personer, som han ikke ønsker at oplyse navne på. Han husker, at de sad flere personer i samme lokale, og så har han sikkert fået hjælp fra Tiltalte 2 eller Person
  28. I Virksomhed A/S 1 var Tiltalte 1 vidnets kontaktperson. Han mailede til Tiltalte
  29. Han husker ikke, om han har sendt eller mailet fakturaer til Tiltalte 1's ansat-te. Han har ikke sendt noget til en person ved navn Vidne
  30. Det navn siger ham ikke noget. Foreholdt at Vidne 1 har forklaret, at han også modtog lønsedler fra vikarbureauerne, forklarede vidnet, at han alligevel godt kan huske Vidne 1, som han har mødt flere gange. Vidnet har også sendt mails til Vidne
  31. Vidnets egen løn var ikke fast. Han prøvede at holde omkostningerne i virksomhederne nede, men der var mange udgifter alligevel, bl.a. til transport. Virksomhederne betalte ikke husleje. Adspurgt hvilken transport, der var i virksomhederne, forklarede vidnet, at det var transport af ham selv. Han hav-de ikke egen bil og kørte derfor meget i taxa. Det var en meget rodet periode i hans liv, både økonomisk og socialt. Han brugte mange penge på kokain og spiritus. Han havde adgang til begge virksomheders bankkonti i Jyske bank. Han oprettede selv kontiene. Der var umiddelbart ikke andre end vidnet, som havde adgang til kontiene, heller ikke Tiltalte
  32. Vidnet har ikke overført penge til udlandet eller til andre selskaber. Han ved ikke, hvad pengene, der gik ind på kontiene, blev brugt til. Han har selv overført løn til de ansatte. Han havde ingen erfaring med at drive virksomhed. Han var i en periode af sit liv, hvor han prøvede at komme ovenpå igen. Det gik ikke så godt. Han forsøgte selv at indberette skat og moms, og Person 1 forsøgte vist at hjæl-pe. Det er også muligt, at vidnet har spurgt Tiltalte 2 om hjælp. De boede jo sammen. Vidnet betalte ikke skat og moms. Han prøvede at udskyde det, fordi han vil-le bruge pengene på at investere i nogle apps, som Person 1 havde anbefa-let. Han ved ikke, hvor Person 1 boede. Han mødte ham gennem nogle fe-ster, og han husker ikke, hvilke typer af forretninger, Person 1 drev. Tiltalte 2 havde også flere virksomheder. Der var bl.a. en virksomhed, der hed Virksomhed
  33. Virksomhederne Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7 side 6 , Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2 siger ham ikke noget. Han udarbejdede selv en forretningsplan for Virksomhed ApS 3, som blev præsenteret for Jyske Bank. Den handlede om, hvad ambitionerne var med selskabet. Han husker ikke selskabets logo. Foreholdt forretningsplan (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 402) vedrørende Virksomhed ApS 3, forklarede vidnet, at han tror, at han selv har lavet forsiden med logo. I forretningsplanen står bl.a., hvordan forretningen skal drives. Han husker dog ikke, hvad der konkret står i den. Selskabets ad-resse husker han heller ikke. Han husker ikke, om han på et tidspunkt har fået tilsendt et nyt NemID-nøglekort vedrørende Virksomhed ApS
  34. Adressen på Virksomhed ApS 4 husker han heller ikke. Han gik på daværende tidspunkt lidt op i fodbold. Koden på nøglekortet kunne godt være noget med Udeladt. Foreholdt brev af
  35. juni 2015 (ekstrakt 30-3Ransag-koster-Vej 1, side 625) fra NemID til Vidne 7, c/o Virksomhed ApS 4, Adresse 30, 2500 Valby, hvor der med håndskrift er anført bl.a. ”Kode 2” , forklarede vidnet, at det godt kan være ham, der har skrevet dette, og det sagtens kunne være en kode. Adressen Adresse 30 i Valby siger ham ikke noget, men han kan godt have været ude og hente et NemID-nøglekort på adressen. Foreholdt Forretningsplan for Virksomhed ApS 3 (ekstrakt 30-3Ransag-kosterVej 1, side 402), hvoraf fremgår bl.a., at Virksomhed ApS 3 har adresse på Adresse 30, 2500 Valby, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor-for selskabets adresse i forretningsplanen var anført som Adresse 30 i Val-by. Han ved ikke, om Tiltalte 2 eller Person 1 har været på adressen på Adresse
  36. Virksomhed ApS 27 siger ham ikke noget. Adspurgt af advokat Henrik Dupont, forklarede vidnet, at han på daværende tidspunkt så Tiltalte 1 i hvert fald hver uge angående Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS
  37. De talte også sammen i telefon. Han kan godt have talt med Tiltalte 1 om andet end vikarer. De kendte ikke hinanden før, at Tiltalte 1 begyndte at anvende Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 3, så det var altid arbejdsrelateret, når han talte med Tiltalte
  38. Vidnet husker ikke sit telefonnummer på daværende tidspunkt. Tlf nr. 5 siger ham i dag ikke noget. Han har underskrevet vikarkontrakter med Tiltalte
  39. Det kan dog godt have side 7 været køkkenchefen i Virksomhed A/S 1, der underskrev kontrakterne. Han var vist græker og lidt mørk i huden. Han ikke mødt andre af Tiltalte 1's overordnede medarbejdere. Vidnet har været i flere af Tiltalte 1's restauranter. Han husker en restaurant i Fields og en i Roskilde. I Fields har han været i en mexicansk restaurant, der måske hed Virksomhed
  40. Tiltalte 1 nævnte også en Virksomhed 6 i Fields. I Roskilde har han været i en restaurant på Ro’s Torv. Han husker ikke restau-rantens navn, men der var vist tale om en mexicansk eller kinesisk restaurant. Når han var i restauranterne, så han til de ansatte. Han har i hvert fald hilst på de ansatte og hørt, hvordan det gik. Han har sandsynligvis talt med flere af de ansatte. Han husker ikke, om han har underskrevet kontrakter med de an-satte ude i restauranterne. Vidnet blev foreholdt fra aflytning af
  41. december (ekstrakt 33-6-Aflytnin-ger, side 18), hvoraf fremgår bl.a.: ”A-nr. Tlf nr. 6 B-nr: Tlf nr. 7… Samtale mellem Tiltalte 1 og Vidne 7 (Virksomhed ApS 27) Vidne 7: Det er Vidne
  42. Tiltalte 1: Hej Vidne 7, det er Tiltalte 1 Vidne 7: Hej du Tiltalte 1: Hej Vidne 7 Vidne 7: Halløj halløj Tiltalte 1: Hvad hedder det. Har du undersøgt med den der barsel Vidne 7: Ja, han har fået tilsendt NEM-ID’en, så han vil lave det i dag., eller senest i morgen, sådan så det bliver lavet i denne her måned i hvert fald. Tiltalte 1: Okey Vidne 7: Ik. Han manglede kun den der NEM-ID, det var det eneste. Tiltalte 1: Men den han har fået, ik? Vidne 7: Han har fået den tilsendt nu, jo. Tiltalte 1: Okey Vidne 7: Han ringer nok til mig, også bekræfter jeg lige hos dig, enten i mor-gen eller senere idag. Tiltalte 1: Okey, tak Vidne 7: Han har, han skulle have tjek på det, i hvert fald..” Vidnet forklarede, at det er ham og Tiltalte 1, der taler sammen på optagel-sen. Tlf nr. 8 siger ham ikke noget. Han brugte ikke andres telefoner i den pågældende periode, så han vil tro, at det må have væ-ret hans egen telefon. Han har ikke delt telefon med andre eller lånt en an-dens telefon. Det lyder som om, at en medarbejder skulle på barsel, og at der derfor skulle bruges et NemID-kort. Det var vel en medarbejder, der skulle på barsel. Han ved ikke, om det var en typisk samtale. Han husker ikke sam- side 8 talen, og heller ikke baggrunden, og han husker heller ikke, hvem der havde fået tilsendt NemID-kortet. Vidnet og Tiltalte 2 havde begge et misbrug med alkohol og stoffer. Om den ene var værre end den anden, tør han ikke svare på. Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede vidnet, at forløbet stoppede, da han i 2015 eller 2016 flyttede fra adressen på Bydel
  43. I hele perioden i By 3 og på Bydel 1 havde han et misbrug. Derefter flyttede han til Amager. Han flyttede, fordi der var dårlig kemi mellem ham og Tiltalte 2's kæreste. Efter at han var flyttet til Amager, kom han over en periode gradvist ud af sit misbrug. Adspurgt af advokat Rasmus Anberg forklarede vidnet, at det godt kan pas-se, at han har set Tiltalte 5 i den pågældende periode, men det har formentlig ikke været særlig meget. Tiltalte 5 kan godt være kommet på Bydel 1 til fest. Tiltalte 5 havde også et misbrug af stoffer. I 2014 -2016 havde Tiltalte 5 i hvert fald et stofmisbrug. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen om forretningsplanen for Virksomhed ApS 3 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 404), hvoraf fremgår bl.a. navnet på revisor og advokat, og om vidnet husker at have været i kontakt med disse, forklarede vidnet, at det husker han ikke, heller ikke de pågældendes navne siger ham noget. Foreholdt samme forretningsplan (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 404), hvoraf fremgår bl.a., at vidnet er uddannet kok, forklarede vid-net, at han er uddannet funktionær og ikke kok. Han har haft forskelligt ar-bejde bl.a. som tjener og køkkenmedhjælper, og han har været indehaver af en sandwich- og kaffebar på Gade
  44. Han har altid interesseret sig for restaurationsbranchen. Han og Tiltalte 2 hjalp hinanden med at finde kunder. Han husker ikke, hvor mange kunder han havde. Han husker ikke andre kunder end Virksomhed A/S 1, heller ikke andre kunder med relation til Tiltalte
  45. Hele medarbejderstaben i en restaurant kunne godt være ansat i Virksomhed ApS
  46. Det var en del af konceptet, at man overtog administrationen med medarbej-derne. Han fik selv forretningsidéen. Foreholdt at Tiltalte 1 har forklaret, at han havde udfordringer med en fagforening, forklarede vidnet, at han ikke kender noget til dette. Han husker ikke nogen henvendelser fra fagforeninger. Han husker ikke, hvordan kontakten til Tiltalte 1 vedrørende Virksomhed A/S 1 op-stod. side 9 Vidnet, Tiltalte 2 og Person 1 havde hver deres virksomheder. Når han sagde, at de arbejdede sammen, mente han, at de var en del af en slags kon-torfællesskab. Han husker ikke, om de andres virksomheder var beslægtet med hans egne virksomheder. Han ved ikke, om han havde tillid til Person 1, men Person 1 havde erfa-ring. Person 1 svarede relevant og konkret på vidnets spørgsmål. Adspurgt af anklageren, om det kun var vidnet, der havde kontakten til Tiltalte 1, svarede vidnet, at der muligvis også var kontakt mellem Tiltalte 1 og Tiltalte
  47. Som udgangspunkt var det vidnet selv, der tog sig af ansættel-serne, men det er muligt, at Tiltalte 2 også kan have taget sig af dem. Tiltalte 2 kan godt have ringet til vidnet og sagt, at vidnet skulle ringe til Tiltalte
  48. Der blev foreholdt fra telefonaflytning (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 190) den
  49. december 2015 kl. 18:38:59, hvoraf fremgår: ”Samtale mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 Tiltalte 2: hej chef Tiltalte 1: hejsa hejsa…hvordan er med dine ansættelseskontrakter… Tiltalte 2: de er klar…der skal bare skrives navne på dem… Tiltalte 1: det er problemer…dem der i morgen..jeg skal have ansat…jeg skal have ansat 32 personer…og jeg har møde mellem øhh…fem til klokken ni(form. 17-21)…og jeg vil meget gerne have de underskriver allesam-men… Tiltalte 2: ok…hvornår…hvornår skal du..hvornår har du navnene klar…. Tiltalte 1: jeg har navnene klar…alle sammen er klar…jeg tror det er bedre hvis du møder mig…så kan vi gå sammen derop….og så hvis du skri-ver…underskriver samme med dem, så de ved, hvem du er Tiltalte 2: ok…ingen problem… Tiltalte 1: hvad syntes du Tiltalte 2: det kan vi godt gøre…jeg henter bare ”Vidne 7” (form. Vidne 7) jo…(Tiltalte 2 griner)…ikke….det er jo ham der er ejeren ik-ke mig for fanden..(Tiltalte 2 griner)… Tiltalte 1: hvem skal…øøh…hvem skal…(utydeligt)…have dem… Tiltalte 2: hva Tiltalte 1: hvilken vikar skal jeg ansætte dem.. Tiltalte 2: øhh…sæt dem på en af de der…(utydeligt)… Tiltalte 1:: jamen det skal jeg vide jo…du skal beslutte Tiltalte 2: nå ok…ok…bare bare ansæt dem på Virksomhed ApS 1 Tiltalte 1: prøve lige at høre en gang…det er ikke bare bare at du skal gøre det…(utydeligt)…forstå det…det skal ikke være en…øhh en øhh..en øøh skandale Tiltalte 2: nej overhovedet ikke…det skal være ordentligligt…det er klart det er klart bare på Virksomhed ApS 4(form. Virksomhed ApS 4) Tiltalte 1: ja ok, og så har du lavet tingene til mig den der…fyrersedel klar, side 10 som hvornår skal fyrer dem… Tiltalte 2: fyrersedlen den er klar på fredag først…fordi revisoren..er på kur-sus…i mange time…men jeg sagt det til ham…han siger klar på fredag til dig…fyrerseddel Tiltalte 1: du har klaret det… Tiltalte 2: kun fyrersedlen…den er klar på fredag… Tiltalte 1: hvorfor på fredag hvorfor Tiltalte 2: fordi han er på kursus han har været på kursus….skal du fyrer no-gen nu…skal du fyrer nogen nu Tiltalte 1: ja, fordi jeg har begyndt at lave nogle lønninger...og til dem der jeg har ansat til Virksomhed A/S 1…(utydeligt) Tiltalte 2: ok…ikke noget problem…jeg henter den til dig i morgen…jeg går bare til en anden revisor og får det lavet…ikke noget problem…det er ikke noget problem chef Tiltalte 1: ok, det er godt tak Tiltalte 2: det her det klarer jeg får dig…det skal du ikke tænke på, men lad os lige mødes..i øøh øøh…du har ikke tid i dag mere…du har ikke tid til at mødes i dag lige hurtigt…har du tid til at mødes i dag…lige hurtigt.. Tiltalte 1: ja, det kan vi godt min ven Tiltalte 2: ok, jeg ringer… jeg er lige ude og spise…skal lige spise færdig, rin-ger jeg til dig Tiltalte 1: ok” Foreholdt at det på optagelsen lyder som om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 af-talte, at vikarerne skulle ansættes i Virksomhed ApS 4, og at vidnet bare gjorde, hvad han fik besked på, svarede vidnet, at det godt kunne lyde sådan. Han ved ik-ke, om det var Tiltalte 2, der besluttede, at der skulle ansættes personer i Virksomhed ApS
  50. Måske foreslog Tiltalte 2 bare, at Tiltalte 1 ansatte nogen fra Virksomhed ApS
  51. Adspurgt hvad Tiltalte 2 mere konkret hjalp med, forklarede vidnet, at han ikke kan huske nogle konkrete opgaver, men at vidnet ikke bare blev hentet, når der skulle skrives under. Adspurgt hvordan fakturaerne så ud, svarede vidnet, at det husker han ikke. Adresse 9 siger ham ikke umiddelbart noget. Advokat Henrik Dupont Jørgensen anmodede anklagemyndigheden om at oplyse følgende:
  52. I hvilken periode Tlf nr. 9 tilhørende Tiltalte 1 har været af-lyttet, dvs. dato for opsætning og nedtagning af aflytningen.
  53. Det samlede antal aflytninger i sagen.
  54. Antallet af telefonkontakter mellem Vidne 7, Tlf nr. 5, og Tiltalte
  55. side 11 Anklageren oplyste, at anklagemyndigheden vil undersøge, om de anmodede oplysninger kan tilvejebringes og derefter vende tilbage. Vidne 8 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han har arbejdet i SKAT i snart 40 år, og han har nær-mest fra begyndelsen beskæftiget sig med kontrol. I perioden 2016-2017 har han også siddet med kontrolopgaver. Han var først ansat i Toldvæsenet, der-efter i Told og Skat, og han er nu ansat i Skattestyrelsen. Han arbejder med bl.a. kædesvig, herunder både i forhold til selskabsskat, moms og A-skat. Det er ham, der har lavet skatte- og momsopgørelserne i sagen. SKAT foretog ikke kontrol af Tiltalte 1's selskaber forud for september 2016, hvor SKAT modtog en henvendelse fra politiet, som anmodede om as-sistance til opgørelse af moms og skat efter en ransagning vedrørende fiktive bilag. En sag kan også opstartes på SKATs eget initiativ. Det mest almindeli-ge er, at SKAT først skriver ud til virksomheden og anmoder om regnskab og bilag. De har dog også sager hvert år, hvor politiet forinden har kørt en efterforskning, men det er ikke mange sager. De første kædesvigssager var meget enkle. Man stiftede et skraldespandsselskab, der fungerede som underleverandør, men hvorfra der ikke blev betalt Askat eller moms, typisk med en stråmand, der var udlænding, som direktør. Formålet var at flytte alle omkostninger, herunder løn, til et skraldespandsselskab. Der fandt ofte kontantbetaling og sort aflønning sted mellem hovedselskabet og skraldespandsselskabet. Typisk blev der fra skraldespandsselskabets side indberettet foreløbig moms, men ikke A-skat. Når SKAT be-gyndte at vise interesse for skraldespandsselskabet, blev det afviklet. Siden er der sket en stor udvikling. I dag er bagmændene i kædesvigssagerne væsentlig mere opfindsomme og velorganiserede. Tidligere angav skraldespandsselskaberne eksempelvis intet eller kun lidt moms og skat, fordi de vidste, at SKAT manglede ressourcer til kontrol. I dag ser man i højere grad, at der bliver angivet moms og skat, i hvert fald i starten. Sagerne er også blevet større og mere komplekse med flere selskaber og rigtig mange penge invol-veret. I september 2016 modtog vidnet fra politiet bogføring for alle Tiltalte 1's selskaber samt bilag, herunder fakturaer. Han fik materiale fra i alt 15 selskaber, men som udgangspunkt ikke fra selskabernes underleverandører. SKAT var dog allerede inden politiets henvendelse i gang med at kontrollere flere af underleverandørerne. Der var således opstartet kontrolsager mod Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 27 og Virksomhed ApS
  56. Det typiske billede her var, at det ikke var muligt at få kontakt med selskabernes ledelse, og at ingen reagerede på SKATs henvendelser. Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 4 indgik først i kontrollen senere. side 12 Da SKAT ikke modtog regnskabsmateriale fra underleverandørselskaberne, rettede SKAT henvendelse til selskabernes banker og anmodede om nærmere oplysninger. SKAT forsøgte endvidere via selskabernes kunder at skaffe så mange salgsfakturaer som muligt. SKAT er i besiddelse af en del fakturaer vedrørende Tiltalte 1's selskaber, idet de pågældende selskaber har anvendt fakturaerne til fradrag. SKAT er også i besiddelse af fakturaer fra underleverandørselskaberne, som er udstedt til andre end Tiltalte 1's selskaber. Noget tyder på, at underleverandørerne har fungeret som fakturafabrikker, og er blevet brugt af mange kunder. SKAT er ikke i besiddelse af samtlige fakturaer. Det kan godt passe, at underleverandørerne også har udstedt fakturaer til Virksomhed ApS
  57. Af de modtagne bankoplysninger kunne SKAT konstatere, at der på selskabernes konti var blevet indsat store beløb, som hurtigt var blevet hævet igen. SKAT har truffet afgørelse vedrørende alle disse selskaber for større millionbeløb. Hvis et selskab udsteder en faktura med moms, skal momsen anmeldes og indbetales, uanset om fakturaen er fiktiv eller ej. I dag er alle underleverselskaberne opløst, men ikke de 15 hovedselskaber, som alle har påklaget SKATs afgørelser. Alle underleverandørerne har indberettet A-skat, men de har ikke indbetalt Askat. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om, hvordan der tjenes penge i sager om kædesvig, forklarede vidnet, at hvis man som aftager (bagmand) kontrollerer sin underleverandør og har adgang til underleverandørens konto, kan man blot hæve de indbetalte penge, som således går retur til aftageren, samtidig med at aftageren får et uberettiget momsfradrag for den modtagne faktura. SKAT har ikke i sagen undersøgt, hvor betalingerne er gået hen ef-ter hævning. SKAT har kun lavet opgørelser og ikke efterforskning. Det er politiet, som har taget sig af det efterforskningsmæssige arbejde. Vidnet kender ikke den samlede omsætning i Tiltalte 1's selskaber og heller ikke, hvor store fradragene er i forhold til den samlet omsætning i selskaber-ne. SKAT har i forhold til de 15 selskaber alene undersøgt det materiale, som er modtaget fra politiet. SKATs undersøgelser vedrørende de 15 selskaber er således afgrænset til den periode, som materialet omfatter. SKAT har dog la-vet forudgående selvstændig kontrol i forhold til en række af underleveran-dørerne. side 13 En underleverandør, der reelt er et skraldespandsselskab, vil normalt kun indberette A-skat og moms i starten. I denne sag har underleverandørselskaber-ne indberettet A-skat, men mange af selskaberne har ikke indberettet moms. A-skat indberettes hver måned. I dag sker det elektronisk, og det var formentlig også tilfældet i
  58. Vidnet mener, at der er indberettet A-skat for de medarbejdere hos underleverandørerne, der skulle arbejde for Tiltalte 1's selskaber, men der er også mange andre aftagerselskaber, hvor de samme vikarbureauer ikke har indberettet A-skat. SKAT har ikke konstateret nogen forbindelse mellem Tiltalte 1's selskaber og andre aftagerselskaber. Et af de selskaber, som der er gået rigtig mange fakturaer gennem, er Virksomhed ApS
  59. Foreholdt rapport af
  60. oktober 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 103), hvoraf fremgår, at der på to computere, som politiet har beslaglagt på Gade 1, er fundet fakturaer til en samlet værdi af 29.284.078,70 kr., som er udstedt til i alt 77 kunder, forklarede vidnet, at disse kunder har genereret en momsunddragelse på mange millioner kr. Virksomhed ApS 5 har indberettet A-skat. Det fremgår af sagen, at der i 2015 er indberettet A-skat for fem medarbejdere, men han kan ikke se, om disse fem medarbejdere vedrører Tiltalte 1's selskaber. Han ved ikke, om der er rejst skattesager mod andre aftagerselskaber end dem, som tilhører Tiltalte 1, men det vil han tro. Han ved heller ikke, om der er rejst sigtelse eller tiltale mod personer i de andre aftagerselskaber. Når SKAT har kontaktet underleverandørselskaberne, bliver de typisk opløst på grund af manglende regnskaber, eller de bliver taget under konkursbe-handling. Han husker ikke præcist, hvornår SKATs kontrol af underleverandørerne i denne sag begyndte. Foreholdt at der for Virksomhed ApS 2 er fakturaer fra den
  61. maj 2015 og 3 måneder frem, og at selskabet først blev taget under konkursbehandling den
  62. marts 2019, forklarede vidnet, at SKAT gerne så, at sagerne blev lukket hurtigere. SKAT traf afgørelse vedrørende Virksomhed ApS 2 i februar
  63. Idet indberetningen af A-skat sker elektronisk, vil politiet nogle gange havde side 14 mulighed for at tilvejebringe oplysninger om, fra hvilken computer (IP-adresse) indberetninger er sket. Angivelse af A-skat sker via et tast selv-system, hvor selskabets kode skal indtastes samt NemID-oplysninger eller en tast selv-kode. Man taster A-skat ind for alle medarbejdere hver måned, men man kan ikke se, om den af underleverandørerne indtastede løn og skat vedrører Tiltalte 1's selskaber eller eventuelt et andet aftagerselskab. Hvis Tiltalte 1 bad et vikarbureau om dokumentation for indberetning af Askat, ville han formentlig kunne få en kvittering for, hvad vikarbureauet hav-de indberettet på hver enkelt vikar. En sådan kvittering ville nok også omfat-te vikarernes arbejde for andre selskaber. SKAT har udarbejdet en vejledning med 10 råd ved anvendelse af underleverandører. Hvis man som aftagerselskab ringer op til SKAT, kan SKAT ikke oplyse, om en underleverandør afregner A-skat og moms. Foreholdt af advokat Henrik Dupont Jørgensen at Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke interesserede sig for, om hans underleverandører betalte moms, og adspurgt om Tiltalte 1's underleverandører overhovedet var forpligtet til at betale moms på tidspunktet for betalingen fra Tiltalte 1's selskaber, forklare-de vidnet, at momsen ikke afregnes ved hver enkelt betaling, men enten pr. kvartal eller hvert halve år. Hvis underleverandørerne indbetalte moms med kvartalsafregning, havde de derudover en frist for afregning på to måneder fra udløbet af kvartalet. En kvartalsafregning skal derfor senest finde sted ca. 2-5 måneder efter fakturadatoen. Når man modtager en ydelse fra en underleverandør og betaler en faktura med moms, så er de penge som udgangspunkt ude af aftagerselskabet. Men hvis pengene aldrig betales eller pengene tilbageføres til aftagerselskabet, har aftagerselskabet stadig en faktura, som kan anvendes til fradrag i momstilsvaret. I de tidlige kædesvigssager lavede man typisk ikke betalinger til underleverandørselskaberne, men i dag er det almindeligt i kædesvigssager, at der også laves betalinger. I nærværende sag er der sket betaling til underleverandører-ne. Hvis Tiltalte 1's selskaber betalte for en faktisk ydelse, var der ingen fortjeneste. Det er i orden, hvis vikarer reelt ansættes i underleverandørselskaber, som ikke drives med henblik på at unddrage staten for moms og skat. Adspurgt hvordan man som aftager af vikarydelser kan konstatere, at der er noget galt hos en underleverandør, forklarede vidnet, at man må formode, at side 15 de fleste aftagerselskaber kender deres normale underleverandører ret godt. Derudover kan man kigge på de konkrete fakturaer, som nogle gange har et påfaldende mangelfuldt indhold, men det er langt fra altid, at det gør sig gældende. Vidnet har i nærværende sag været i besiddelse af bogføringsoplysninger fra både Tiltalte 1's aftagerselskaber og underleverandørselskaberne. Bogførin-gen og kontospecifikationerne så umiddelbart upåfaldende ud i Tiltalte 1's selskaber, og SKAT ville formentlig ikke være faldet over noget ved kontrol af et enkelt af Tiltalte 1's selskaber. Det er således politiets samlede efterforskning på tværs af selskaberne og over en længere periode, der har givet det samle-de overblik. Han har en del erfaring med kædesvig og har set sager, hvor den samme per-son eller bagmand styrer både aftagerselskaber og underleverandørselskaber. I den situation vil bagmanden typisk selv have adgang til underleverandører-nes bankkonti for at sikre, at betalinger tilbageføres på den ene eller anden måde, eventuelt via hævninger. Kædesvig med mange selskaber kan derfor styres og håndteres af forholdsvis få personer. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at man som aftagerselskab bør kende lidt til sine underleverandører, f.eks. personen bag selskabet, og om underleverandøren har en adresse. Foreholdt kvittering (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 134) fra SKAT vedrørende Virksomhed ApS 4 og Tiltalte 1's forklaring om dokumentation for korrekt indberetning af A-skat, og adspurgt om denne kvittering ser korrekt ud, svarede vidnet, at han ikke har set en sådan kvittering før, men at kvitteringen umiddelbart ser korrekt ud. Hvis Tiltalte 1's selska-ber ville være sikre på, at deres underleverandører faktisk betalte skat og moms, kunne selskaberne have bedt om en kvittering vedrørende betaling til SKAT. Foreholdt regneark (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 232) fundet under ransagningen på Gade 1 vedrørende perioden november og december 2014, hvoraf fremgår bl.a. ”Tiltalte 1” og en række beløb i én ko-lonne fratrukket 10 procent i en anden kolonne, forklarede vidnet, at regne-arket godt kunne ligne en opgørelse over, hvor mange penge underleveran-døren skal betale tilbage til aftagerselskabet. I dag ser man ofte i kædesvigs-sager, at underleverandørerne overfører store beløb til udenlandske konti. Pengene kan enten forblive i udlandet eller blive tilbageført, f.eks. som kon-tante udbetalinger. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at det ikke er almindeligt, at aftagerselskaber kræver dokumentation for underleverandø-rers betaling af skat og moms. side 16 Foreholdt udateret uddrag af vejledning (ekstrakt Bilag modtaget fra forsva-rer Henrik Dupont Jørgensen, side 57) fra SKAT, pkt. 7, hvoraf fremgår: ”Du bør stille krav til underleverandørerne om, at du er bekendt med identiteten på de ansatte underleverandørerne anvender (navn og CPR nr.) når de arbejder for dig og hvis de arbejder flere steder, i givet fald hvor de enkelte ansatte anvendes. Du bør i den forbindelse stille krav om, at underleverandøren til enhver tid kan forevise dokumentation for indberetning til SKATs e-indkomstregister omkring samtlige ansatte, således der er sammenhæng mellem underleverandørens indberetninger og de personer der rent faktisk udfører arbejdet for dig. Du bør kun købe ydelser fra underleverandørerne, der er villige til at dokumentere, at alle deres ansatte har en gyldig arbejdstilladelse, hvis dette er påkrævet.” Vidnet forklarede hertil, at det er meget, der kræves af den enkelte aftager, men at det også afhænger af den enkelte branche og de konkrete forhold. Foreholdt SKATs afgørelse af
  64. juni 2017 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 73) om ændring af Virksomhed A/S 1's moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (forhold 1), forklarede vidnet, at der udover denne afgørelse også foreligger en afgørelse om Virksomhed A/S 1's selskabsskat. De to afgørelser er behandlet hver for sig bl.a. pga. SKATs organisering og sagsbehandlingssystemer. Beg-ge afgørelser er påklaget. SKAT modtog materialet fra politiet i september
  65. Efter at selskaberne havde haft lejlighed til at komme med bemærkninger, traf SKAT afgørelse for de enkelte selskaber i perioden december 2016 til juni
  66. Afgørelsen vedrørende Virksomhed A/S 1 er en af de sidste afgørelser, som er truffet. SKAT har gennemgået bogføringsspecifikationer og de bilag, der er vedlagt afgørelsen. SKAT har ikke gennemgået bankkonti, men fakturaer og bogføring, hvor der er fratrukket moms. En enkelt faktura havde forkert modtager påført, og ved en enkelt faktura var ikke trukket moms. SKAT har gennem-gået hver enkelt faktura, herunder oplysningerne om udsteder og modtager, samt om fakturaen blev anvendt til fradrag i regnskabet. SKAT har ikke set på, om fakturaerne konkret blev betalt. Vidnet gennemgik strukturen i afgørelsen, herunder angivelsen af de an-vendte underleverandørselskaber. De stamdata, som fremgår af afgørelsen, er trukket fra SKATs egne sagsbehandlingssystemer. Det samme gælder angivelsesoplysninger. Der blev foreholdt fra SKATs afgørelse af
  67. juni 2017 (ekstrakt 1- side 17 Virksomhed A/S 1, side 73) vedrørende ændring Virksomhed A/S 1, hvoraf fremgår bl.a.: ”Resultatet af SKATs gennemgang er, at selskabet skal betale 1.772.435 kr. mere i moms, og at selskabet skal efterbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) med i alt 2.439.641 kr.” Vidnet forklarede hertil, at afgørelsen er baseret på de oplysninger, som SKAT har modtaget fra politiet. SKATs afgørelse omfatter også Virksomhed ApS 25, der ikke er taget med i straffesagen. Afgørelsen indeholder også en kort opsummering af de enkelte underleverandørselskaber. Disse oplysninger kommer fra underleverandørselskabernes selskabsrapporter, der ofte er trukket fra BiQ på grund af opsætningen. Der blev foreholdt fra afgørelsen af
  68. juni 2017 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 76), hvoraf fremgår bl.a.: ”Følgende selskaber er anvendt til fakturering af fiktive fakturaer til Virksomhed A/S 1: CVR nr. 26 Virksomhed S.M.B.A. 1 (Virksomhed S.M.B.A. 1) CVR nr. 27, Virksomhed ApS 8 CVR nr. 28, Virksomhed I/S CVR nr. 29, Virksomhed ApS 9 CVR nr. 30, Virksomhed ApS 7 CVR nr. 31, Virksomhed ApS 6 CVR nr. 32, Virksomhed ApS 45 SKAT kan ikke godkende fradrag på det foreliggende grundlag, og der er således ikke fradrag for de fremlagte fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1 og 2.” Vidnet forklarede hertil, at det var politiets vurdering, at der var tale om fik-tive fakturaer. Han har ikke lavet en selvstændig kontrol bortset fra af Virksomhed ApS
  69. Det er vidnet, der har lavet SKATs momsopgørelse med tilsvar på i alt 4.756.667 kr. Foreholdt at det i bilag 1 til SKATs afgørelse af
  70. juni 2017 (ekstrakt 1Virksomhed A/S 1, side 88) under Virksomhed S.M.B.A. 1 (Virksomhed S.M.B.A. 1) er anført ”bogf mgl” ved de enkelte fakturaer, forklarede vidnet, at teksten betyder, at det ikke har været muligt at indhente bogføringen vedrørende disse fakturaer. Han er i besiddelse af de enkelte fakturaer og går ud fra, at de er blevet an-vendt til fradrag. Ellers må Virksomhed A/S 1 levere bogføringsmaterialet. Ved beregning af kildeskat anvendte han fakturabeløbene fratrukket kommis- side 18 sion mv. Kommissionen var på 15 procent i mange af fakturaerne, og ellers har han skønsmæssigt fastsat kommissionen til 15 procent. Vidnet har gennemgået alle fakturaerne i hjælpebilaget og har sammenholdt hver enkelt faktura med den foreliggende bogføring. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om Virksomhed ApS 25 forklarede vidnet, at han mener, at vikarbureauet både har indberettet og be-talt A-skat. SKAT har dog nægtet selskabet fradrag for moms, fordi de an-satte efter SKATs vurdering reelt hørte til hos Virksomhed A/S
  71. Ved de øvrige vikarbureauer har vidnet lagt sig op ad politiets vurdering. I det omfang, der ikke er nogen bogføring, har vidnet antaget, at de faktura-er, som er fundet, er anvendt til fradrag. I vurderingen heraf er også indgået, at selskaberne har pligt til at opbevare regnskab og bilag, og at de ikke har svaret på SKATs henvendelser. Af afgørelsen fremgår også, at bogføringen for 2013 mangler. Foreholdt faktura 1351 af
  72. august 2013 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 90) fra Virksomhed S.M.B.A. 1 til Virksomhed A/S 1 på 337.500,00 kr. inklusive moms vedrørende ”Udskiftning af tagpap på tag. Inkl. tagpap mm. – samlet prims m/alt” , hvor der med håndskrift er noteret ”BETALT DIREKTE AF Tiltalte 1 mellemregning med Virksomhed ApS 29” , forklarede vidnet, at håndskriften ”D71120” og ”K96015” formentlig er henvisninger til bogføringskonti, hvilket tyder på, at fakturaen er bogført. Det støtter synspunktet om, at fakturaen er anvendt til fradrag af købsmoms, idet bogføringsbilaget i sidste ende danner grundlag for, hvad virksomhederne angiver til SKAT om moms. Foreholdt faktura 112 af
  73. oktober 2015 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 138) fra Virksomhed IVS til Virksomhed A/S 1 på 110.000 kr. inklusive moms vedrørende ”Ombetrækning/udskiftning af sofa Inkl. betræk” , forkla-rede vidnet, at han har fundet fakturaer, der minder meget om hinanden. Der var flere fakturaer fra Virksomhed IVS, hvor nogle var reelle nok, mens andre lignede gengivelser eller kopier. Foreholdt faktura 125 af
  74. oktober 2015 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 70) fra Virksomhed IVS til Virksomhed ApS 52 på 110.000 kr. inklusive moms vedrørende ”Ombetrækning/udskiftning af stole/sofa Inkl. læder / Indretning” , forklarede vidnet, at Virksomhed IVS formentlig kan have leveret ensartede ydelser til flere aftagerselskaber, men at indholdet, herunder de ensartede specifikationer og beløb, indikerer, at der er tale om fiktive fakturaer. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at SKAT ikke konsulterer fagpersonale, når de vurderer validiteten af fakturaer i for-hold til f.eks. pris eller frekvensen på ydelser. side 19 Vidnet forklarede vedrørende (forhold 2) om Virksomhed ApS 12, tid-ligere Virksomhed ApS 13, at det er ham, der har truffet SKATs afgørelse af
  75. december 2016 (ekstrakt 2-Virksomhed ApS 13, side 34) vedrørende ændring af selskabets moms, A-skat og AM-bidrag. Afgørelsen minder om afgørelsen vedrørende Virksomhed A/S 1, men ved Virksomhed ApS 12 var der tale om negativ moms på ca. 83.000 kr., hvilket bety-der, at selskabet skulle have penge udbetalt. SKAT har i den forbindelse til-bageholdt udbetalingen. Af afgørelsen fremgår, at SKAT har gennemgået fakturaer og bogholdning vedrørende fremmed arbejdskraft fra Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 5, og at SKAT har gennemgået fakturaer og bogføring vedrørende håndværksmæssige ydelser fra Virksomhed IVS. I det omfang SKAT kun har haft bogføringen og ikke bilaget, dvs. fakturaen, er det angivet i noten. I afsnittet ”Fakturaer fra Virksomhed IVS” fremgår, at vidnet har haft bogføringen, men ikke den sidste faktura 38 af
  76. april
  77. Han har således gennemgået fire fakturaer og sammenholdt dem med bogførin-gen, mens den femte faktura alene fremgik af bogføringen. Faktura 38 af
  78. april 2016 er taget med i vidnets opgørelse af købsmoms. Det fremgår af den oversigt, han har udarbejdet (ekstrakt 2-Virksomhed ApS 13, side 43). Vidnet mener ikke, at han i forbindelse med gennemgangen af bogføringen er stødt på kreditnotaer. Virksomhed ApS 12, tidligere Virksomhed ApS 13, er også ble-vet reguleret i forhold til selskabsskatten. Adspurgt af advokat Rasmus Anberg forklarede vidnet, at man har pligt til at bogføre en annulleret faktura, uanset om man har modtage en kreditnota. Vidnet forklarede vedrørende forhold 3 om Virksomhed ApS 14, at SKATs afgørelse af
  79. januar 2017 (ekstrakt 3-Virksomhed ApS 14, side 44) om ændring af selskabets moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er truffet af vidnets kollega, Person 61, der også har truffet afgørelsen vedrørende Virksomhed
  80. Af afgørelsen fremgår, på side 44, bl.a.: ”Resultatet er, at selskabet skal betale 147.337 kr. mere i moms for perioden
  81. januar 2013 til
  82. juni 2016, og at selskabet skal efterbetale Askat med i alt 204.242 kr. og AM-bidrag med i alt 32.291 kr. for pe-rioden
  83. januar 2013 til
  84. juni 2016.” side 20 Under afgørelsens sagsfremstilling og begrundelse fremgår bl.a., at selskabet fra maj 2015 begyndte at købe det meste af sin arbejdskraft hos underleverandørerne Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4, og at selskabet i 2013 købte håndværksmæssige ydelser hos Virksomhed S.M.B.A.
  85. Der blev foreholdt faktura 1402 af
  86. november 2013 (ekstrakt 14-Virksomhed 2-Tiltalte 4, side 68) fra Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed 2 på 32.250 kr. inklusive moms vedrørende ”Gulv / Flise arbejde Med materialer - samlet pris m/alt” , hvoraf fremgår, at momsen på fakturaen er opgjort til 6.250,00 kr. Der blev desuden foreholdt faktura 1401 af
  87. november 2013 (ekstrakt 14Virksomhed 2-Tiltalte 4, side 69) fra Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed 2 på 43.750,00 kr. inklusive moms vedrørende ”Malerarbejde mm Med materialer - samlet pris m/alt” , hvoraf fremgår, at momsen er opgjort til 8.750 kr. Endelig blev der foreholdt fra bogføringskontoen (ekstrakt 3-Virksomhed ApS 14, side 70) vedrørende Virksomhed ApS 14 for perioden
  88. juli 2013 til
  89. juni 2014, hvoraf fremgår bl.a., at der er bogført moms på henholdsvis 6.450 og 8.750 vedrørende de to fakturaer. Vidnet forklarede hertil, at han ikke har fundet en faktura 1402 til Virksomhed ApS 14, men at han på baggrund af ovennævnte oplysninger har lagt til grund, at det er faktura 1402 til Virksomhed 2, som er bogført hos Virksomhed ApS 14, selvom der er uoverensstemmelse både hvad angår modtageren og momsbeløbet. Foreholdt bogføringsmateriale (tillægsekstrakt 4, side 314), hvoraf fremgår bl.a., at der den
  90. november 2013 er bogført udgifter på ca. 15.000 kr. til malerarbejde, gulv og flisearbejde, forklarede vidnet, at der er trukket moms for den samme udgift i to forskellige selskaber. Der kan godt ske fejl, men det sam-me fradrag bør ikke anvendes flere steder. Vidnet har vedrørende forhold 4 om Virksomhed ApS 15 forklaret, at SKATs afgø-relse af
  91. juni 2017 (ekstrakt 4-Virksomhed ApS 15, side 43) om ændring af selska-bets moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er truffet af ham. Afgørelsen har samme opbygning som de øvrige afgørelser. Vidnet har gennemgået faktura-erne og bogføringen. Foreholdt opgørelsen, på side 52, af moms, A-skat og AM-bidrag for perio-den
  92. november 2013 til den
  93. juni 2016, forklarede vidnet om bogføringskolonnen, at ”ja (4 post)” betyder, at det samlede fakturabeløb i bogføringen er opdelt i 4 bogføringsposter. Når der i bogføringskolonnen ud for Virksomhed ApS 3 f.eks. står ”ja, bilag 390” , betyder det, at han ved sin gennemgang af bogføringen har konstateret side 21 en bogføring af et bilag med det pågældende nummer, uden at der foreligger en konkret faktura. Han har beregnet løn ved at trække 15 procent til kom-mission og ATP fra fakturabeløbet. Opgørelsen af kildeskat er således base-ret på et skøn vedrørende kommissions størrelse. Vidnet forklarede vedrørende forhold 5 om Virksomhed ApS 16, at SKATs afgørelse af
  94. juni 2017 (ekstrakt 5-Virksomhed ApS 16, side 45) om selskabets moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er bygget op som de øvrige afgørel-ser. Af SKATs afgørelse af
  95. juni 2017 (ekstrakt 5-Virksomhed ApS 16, side 45) fremgår bl.a.: ”Resultatet af SKATs gennemgang er, at selskabet skal betale 456.253 kr. mere i moms, og at selskabet skal efterbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) med i alt 127.162 kr.” Af opgørelsen, på side 54, vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag fremgår en oversigt over fakturaerne. Vidnet husker ikke, om der er foretaget kontrol i forhold til Virksomhed ApS 17 udover det, som fremgår af afgørelsen, men han vil kunne undersøge det og vende tilbage. Vidnet forklarede vedrørende forhold 6 om Virksomhed ApS 18, at SKATs afgørelse af
  96. juni 2017 (ekstrakt 6-Virksomhed ApS 18, side 48) om ændring af selskabets moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er truffet af ham. Der blev foreholdt fra afgørelsen, på side 48, hvoraf fremgår bl.a.: ”Resultatet af SKATs gennemgang er, at selskabet skal betale 48.508 kr. mere i moms, og at selskabet skal efterbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) med i alt 55.805 kr.” Han forklarede hertil, at det skyldige momsbeløb ikke er særlig stort, hvilket kan gøre en eventuel unddragelse vanskelig at opdage ved almindelig kon-trol. Foreholdt fra oversigten, på side 56, over moms, A-skat og AM-bidrag, hvoraf fremgår bl.a., at selskabet har anvendt Virksomhed ApS 10, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4 (Virksomhed ApS 4), og adspurgt om SKAT i øvrigt har foretaget kontrol af Virksomhed ApS 10, svarede vidnet, at det husker han ikke, men at han kan undersøge det. Han har lagt sig op ad politiets vurderinger i forhold til fradrag. Man kunne sagtens være gået videre med underleverandørselskaberne og også gennemgå alle aftagerselskaberne, men det ville være meget ressourcekrævende at udta- side 22 ge dem alle til kontrol. SKAT har alene udarbejdet opgørelserne i sagen og har ikke deltaget i vurderingen af, hvem der skulle rejses tiltalte mod. Det er efter hans vurdering ikke unormalt, at straffesagerne alene rejses mod aftagerselskaberne, da sa-ger mod underleverandørselskaberne kan være vanskelige på grund af ind-sættelsen af stråmænd. SKAT har været involveret i mange kontrolsager, som nu ligger hos politiet og afventer, at der opstartes en efterforskning. Vidnet forklarede vedrørende forhold 7 om Virksomhed 1, at SKATs afgørel-se af
  97. juni 2017 (ekstrakt 7-Virksomhed 1, side 29) er truffet af vidnet og opbygget på samme møde som de øvrige afgørelser. Foreholdt fra opgørelsen, på side 38, over moms, A-skat og AM-bidrag, hvoraf der i bogføringskolonnen fremgår bl.a. ”mgl bogf” og ”mgl spec” , for-klarede vidnet, at det betyder, at hele bogføringen for 2013 mangler, mens alene specifikationerne i bogføringen for 2014 mangler. I 2014 kan bogførin-gen således ses som et totalbeløb uden specifikationer. Foreholdt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, at Virksomhed 1 efter det oplyste har været bortforpagtet i den pågældende periode, og adspurgt om vid-net kan undersøge, om SKAT har oplysninger om en anden juridisk enhed, som har forpagtet hotellet, svarede vidnet, at det undersøger han gerne. Vidnet forklarede vedrørende forhold 8 om Virksomhed ApS 19, at Skats afgørelse af
  98. juni 2017 (ekstrakt 8-Virksomhed ApS 19, side 45) er opbygget som de øvrige afgørelser. Foreholdt oversigt, på side 54,) over moms, A-skat og AM-bidrag, hvoraf fremgår bl.a., at der ud for faktura af
  99. januar 2016 fra Virksomhed ApS 3 i bogføringskolonnen står ”ja, bilag 735” , forklarede vidnet, at der her ikke er noget bilag, mens der ved alle de andre poster foreligger en faktura og er sket bogføring. Her er lønsummen på 69.961,56 kr. derfor baseret på et skøn i forhold til kommission. Vidnet forklarede vedrørende forhold 9 om Virksomhed ApS 20, at SKATs afgø-relse af
  100. juni 2017 (ekstrakt 9-Virksomhed ApS 20, side 48) vedrørende ænd-ring af selskabets moms, A-skat og AM-bidrag er opbygget på samme måde som de øvrige afgørelser. Foreholdt oversigt, på side 57, over moms, A-skat og AM-bidrag, hvoraf fremgår, at posten med fakturadato
  101. oktober 2015 fra Virksomhed ApS 1 ikke har bilag, forklarede vidnet, at bilaget mangler, men at posten fremgår af bogføringen, og at SKAT derfor har skønnet lønsummen. Vidnet forklarede vedrørende forhold 10 om selskabet Virksomhed ApS 21, at Skats af-gørelse af
  102. juni 2017 (ekstrakt 10-Virksomhed ApS 21, side 49) om ændring af sels- side 23 kabets moms, A-skat og AM-bidrag også er truffet af vidnet. Foreholdt oversigt, på side 58, over moms, A-skat og AM-bidrag, forklarede vidnet, at ”ja, 3 post” ud for faktura af
  103. februar 2014 fra Virksomhed ApS 8 betyder, at fakturabeløbet i bogholdningen var opdelt på 3 poster. Foreholdt samme oversigt (ekstrakt 10-Virksomhed ApS 21, side 58), forklarede vid-net, at faktura 139 af
  104. oktober 2015 på 143.750 kr. inklusive moms ved-rørende ”Indretning af terrasse” ifølge oversigten ikke har noget bilag, men at han gerne undersøger, om bilaget findes. Foreholdt faktura 139 af
  105. oktober 2015 (ekstrakt 10-Virksomhed ApS 21, side 71) fra Virksomhed IVS til Virksomhed ApS 21 Ro’s Torv i Roskilde på 143.750 kr. vedrørende ”Indretning af terrasse Inkl. materialer og arbejde” , forklarede vidnet, at han tilsyneladende blot har glemt at notere i oversigten, at der findes et bilag ved-rørende posteringen. Der er ikke anført et beløb i oversigten vedrørende købsmoms for bilag 623 fra Virksomhed ApS 8, fordi denne faktura ikke er medtaget i SKATs afgørelse. Vidnet forklarede vedrørende forhold 11 om Virksomhed ApS 22 (ekstrakt 11Virksomhed ApS 22, side 51), at SKATs afgørelse af
  106. juni 2017 om ændring af moms, A-skat og AM-bidrag er bygget op som de øvrige afgørelser, og at han også her har gennemgået bogføring og fakturaer i sagen. Foreholdt oversigt, på side 60, vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, forklarede vidnet, at han ved manglende fakturaer har skønnet et fradrag på 15 procent til kommission. I forhold til Virksomhed 1, hvor der ingen bogføring var i 2013 og ingen specificering var i 2014, lægger han til grund, at bilagene er anvendt til fradrag. Hvis dette ikke er tilfældet, må virksomheden fremlægge den fornødne dokumentation. Vidnet forklarede vedrørende forhold 12 om Virksomhed ApS 23, at SKATs afgø-relse af
  107. juni 2017 (ekstrakt 12-Virksomhed ApS 23, side 47) om ændring af selskabets moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er truffet af vidnet, og at afgørelsen er bygget op ligesom som de øvrige afgørelser. Foreholdt opgørelse, på side 56, vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, forklarede vidnet, at når der ikke står ja i bilagskolonnen, betyder det, at faktura af
  108. januar 2016 på 46.145,60 kr. inklusive moms fra Virksomhed ApS 3 mangler. Kommissionen er skønnet til 15 procent. Vidnet forklarede vedrørende forhold 13 om Virksomhed ApS 24, at SKATs afgørelse af
  109. juni 2017 (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 45) er truffet af ham, og at afgørelsen har samme opbygning som de andre afgørelser. side 24 Foreholdt opgørelse, på side 54, over moms, A-skat og AM-bidrag, hvoraf fremgår, at der ikke er bilag ved fire af fakturaerne, forklarede vidnet, at dis-se fakturaer har været bogført, og han på den baggrund skønsmæssigt har beregnet kommission og løn. Vidnet forklarede vedrørende forhold 15 om Virksomhed ApS 25, at SKATs afgørelse af
  110. juni 2017 (ekstrakt 15-Virksomhed ApS 25, side 49) er lidt anderledes end de øvrige afgørelser, fordi den ikke vedrører en restaurant, men et vikarbureau. Foreholdt opgørelse, på side 55, vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, og adspurgt om SKAT har foretaget kontrol af Virksomhed ApS 26 og truf-fet afgørelse vedrørende dette selskab, svarede vidnet, at det kan han under-søge. Vidnet husker ikke, om der har været kapitalforhøjelser i nogle af selskaber-ne, men det kan han undersøge. Adspurgt om vidnet er stødt på gældsbreve i forbindelse med gennemgangen af bogføringen, svarede vidnet, at det husker han ikke. SKAT har ikke gennemgået bankkonti. Anklageren tog forbehold for at indkalde yderligere politividner vedrørende kapitalforhøjelsen. Tiltalte 1 forlod kl. 14.30 under vidnets forklaring retsmødet med rettens tilladelse. Anklageren anmodede om, at Vidne 8 indkaldes på en senere dato til supplerende forklaring. Retsformanden indkaldte Vidne 8 til at møde igen Fredag
  111. maj kl. 10.30 – 12.00 i retssal 001 Vidnet blev vejledt om udeblivelsesvirkning. Retten besluttede med anklagerens og forsvarernes tiltræden, at eftermidda-gen fredag den
  112. maj 2020 inddrages til afhøring af vidner. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den
  113. maj 2020 kl. 9.30 i retssal
  114. Retten hævet kl. 16.
  115. side 25 Dommer 1

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.