← Danmark

Retsbog

Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den

  1. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand
  2. Protokolfører var Medarbejder ved retten
  3. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 6020/2019 Politiets nr. 0100-76402-00003-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1957), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1980), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1960) 1, Tiltalte 5 CPR nr. (Født 1964), Tiltalte 6 CPR nr. (Født 1960) 2 og Tiltalte 7 CPR nr. (Født 1969) - Fortsat sag, dag 8 Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  4. Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  5. Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  6. Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  7. Std 75266 side 2 Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  8. Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  9. Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
  10. Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 var mødt. De tiltalte Tiltalte 4 og Tiltalte 5 var med rettens tilladelse ik-ke mødt. Der blev fremlagt:  Dokumentationsliste – Virksomhed ApS 5 Tiltalte 7 forklarede, at da samarbejdsaftalen mellem Virksomhed ApS 33 /v Vidne 44 og Virksomhed ApS 17 blev lavet, havde han allerede indgået en mundtlig aftale med Tiltalte 1 om samarbejdet mellem Virksomhed ApS 17 og Virksomhed ApS
  11. Foreholdt betalingsaftale af
  12. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 86) mellem Virksomhed ApS 17 og Virksomhed 6 i spinderiet /V Tiltalte 1 på 1.000.000 kr. vedrørende ”salg af driftmidler, driftinventar og varela-ger” , forklarede tiltalte, at han udarbejdede betalingsaftalen efter indgåelsen af samarbejdsaftalen med Person
  13. Adspurgt om der var en mundtlig aftale med Person 56, inden samarbejdsaftalen blev udarbejdet, forklarede tiltalte, at der nok har været et forløb og en mundtlig aftale inden aftalens udarbejdelse, men han husker det ikke konkret. Der blev foreholdt fra betalingsaftale af
  14. januar 2013 (ekstrakt 28-1Virksomhed ApS 17, side 86) mellem Virksomhed ApS 17 og Virksomhed 6 i spinderiet /V Tiltalte 1, hvoraf fremgår bl.a.: ”Den samlede købesum er aftalt til DKK 1000.000,00 ( enmillionkro-ner) inkl. moms. Følgende betalingsbetingelser er aftalt. 1) Inden afhentning og senest d. 21-01-2013, betales der til ADVO-DAN DKK 400.000,00 (firehundredetusindekroner) på følgende kon- side 3 tonummer. Konto nr. 15 2) Resterende beløb DKK 600.000,00 (sekshundredetusindekroner) betales til Virksomhed ApS 17, på følgende kontonummer i Lån & Spar Bank. Konto nr. 16” Tiltalte forklarede hertil, at han ikke husker, hvornår driftsinventaret blev afhentet i Vejle, men det må være sket mellem den
  15. januar 2013, hvor betalingsaftalen er dateret, og frem til den
  16. januar
  17. Beløbet på 400.000 kr. skulle betales af Tiltalte 1 direkte til Advodan og ik-ke til Virksomhed ApS 17, fordi Tiltalte 1 på den måde undgik risikoen for, at pengene ikke blev videreoverført fra Virksomhed ApS 17 til Advodan, og han derved ikke kunne få udleveret inventaret. Det var således en form for sikkerhed for Tiltalte
  18. Adspurgt om han vidste, at der ikke skal betales moms for driftsinventar fra et konkursbo, forklarede tiltalte, at det har han formentlig vidst, da han så kontrakten. Om fragten og processen med at opbygge Virksomhed ApS 16 forklarede tiltalte, at han indgik aftale med Vidne 44 om afhentning af inventaret i Vejle. Tiltalte tog også selv sammen med Tiltalte 1 til Vejle for at sikre sig, at Vidne 44's medarbejdere lavede arbejdet ordentligt. Der var omkring 10 per-soner, som skulle pille inventaret ned i restauranten i Vejle. Tiltalte var i Vejle i alt to gange i forbindelse med aftalen om køb og afhentning af inventaret fra Virksomhed
  19. Han var til at begynde med i Vejle med Tiltalte 1, da de forhandlede med en advokat om prisen for inventaret, og så var både han og Tiltalte 1 i Vejle i forbindelse med afhentningen af inventaret. Drifts-inventaret skulle afmonteres og pakkes ned. Han talte med Vidne 44's medarbej-dere i Vejle for at sikre sig, at de havde styr på det hele. De var alle af uden-landsk herkomst, formentlig fra Østeuropa. De var ankommet i en stor last-bil. Vidne 44 var ikke taget med sine medarbejdere til Vejle. Der blev foreholdt fra udateret betalingsaftale (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 296) mellem Virksomhed ApS 47 og Virksomhed ApS 17 vedrørende ”salg af driftmidler, driftinventar og varelager fra tidligere Virksomhed 6 restaurant, beliggende – Adresse 23, 7100 Vejle” , hvoraf fremgår bl.a.: ”Den samlede købesum er aftalt til DKK 1000.000,00 ( enmillionkro-ner) inkl. moms. Følgende betalingsbetingelser er aftalt. side 4 1) Inden afhentning og senest d. 21-01-2013, betales der til ADVO-DAN DKK 400.000,00 (firehundredetusindekroner) på følgende kon-tonummer. Konto nr. 15 2) Resterende beløb DKK 600.000,00 (sekshundredetusindekroner) betales til Virksomhed ApS 47 kontant. Jf. FULDMAGT [underskrift].” Tiltalte forklarede hertil, at han ikke husker, hvornår betalingsaftalen blev udarbejdet og underskrevet. Det var tiltalte, der udarbejdede aftalen. Han mod-tog en faktura fra Virksomhed ApS 33 nogenlunde samtidig med, at betalingsaftalen blev udarbejdet. Selskabsnavnet ”Virksomhed ApS 47” fik tiltalte formentlig oplyst af Vidne
  20. Han vidste ikke, at der var to selskaber med navnet Person 56, og han undersøgte ikke CVR-numme-ret. Punkt 1 i betalingsaftalen var nærmest en kopi af betalingsaftalen mellem Virksomhed ApS 17 og Virksomhed
  21. Tiltalte forklarede til aftalens punkt 2, at han ikke husker, om han betalte kontant eller ved en bankoverførsel. Han har dog betalt mange penge kon-tant. Det var Vidne 44, der skrev under på aftalen. Han ved ikke, om Vidne 44 havde fuldmagt til at repræsentere både Virksomhed ApS 33 og Virksomhed ApS
  22. Foreholdt faktura 12-101 af
  23. december 2012 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 15) fra Virksomhed ApS 33 til Virksomhed ApS 17 på 1.000.000 kr. inklusive moms vedrørende ”Drift inventar” , ” Driftmidler” og ”Varelager” i Virksomhed 6 Vejle samt ”Afmontering og Transport” , forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvornår han modtog fakturaen, men at det ikke er unormalt at modtage en faktura med betalingsfrist, inden arbejdet er udført. Adspurgt hvordan der skete betaling, forklarede tiltalte, at betalingen skete løbende. De 400.000 kr. blev betalt til Advodan og de 600.000 kr. til Virksomhed ApS
  24. Adspurgt om sammenhængen mellem den konkrete opgave, som fakturaen vedrørte, og fakturaens beskrivelse og pris forklarede tiltalte, at det er mu-ligt, at fakturaen ikke er skrevet helt korrekt, men at der udelukkende er tale om en videreførelse af den anden aftale mellem tiltalte og Tiltalte
  25. Fakturaen kom fra Vidne 44, og tiltalte modtog den i hånden. Han stillede ikke spørgsmål til indholdet af fakturaen, fordi han ikke tænkte nærmere over det. side 5 Han tænkte ikke over, at det af fakturaen ser ud som om, at Virksomhed ApS 33 solgte noget driftsinventar, som Virksomhed ApS 33 slet ikke rådede over. Det var tiltalte, som købte inventaret af konkursboet. De 400.000 kr. for inventaret gik til Advodan. Han har trods fakturaens ordlyd ikke betalt 1 mio. kr. til Virksomhed ApS
  26. Fakturaen blev bogført i december, men han havde ikke betalt 600.000 kr. i december. Adspurgt om han bogførte hele beløbet eller kun momsen, forklarede tiltalte, at han fik hjælp af Person 20, fordi tiltalte ikke havde erfaring med dette. Foreholdt momsopgørelse (ekstrakt 18-1-Virksomhed ApS 17, side 12) for
  27. kvartal 2012, hvoraf fremgår bl.a., ”10-12-2012 … Regning fra Virksomhed ApS 33 – Indkøb af maskiner og driftsmidler” , ” Nettobeløb 800.000.00 … Momssats 25,00 % … Moms 200.000,00” , og adspurgt om det ikke er en fejl, at fakturaen er bogført med 200.000 kr. i moms, og om posten ikke i stedet skulle have vedrørt afmontering, transport og opsætning, forklarede tiltalte, at det kan han ikke svare på, men at han er enig i, at Virksomhed ApS 33 ikke solgte driftsinventaret til ham. Betalingen af de 600.000 kr. skete løbende både kontant og med overførelser formentlig til kontonummeret på fakturaen. Han mener, at han betalte et stør-re beløb, men han husker ikke beløbets størrelse. Vidne 44 hjalp også tiltalte med panelerne i Bellacenteret. Adspurgt hvorfor betalingen blev bogført i december 2012, hvis driftsinventaret først blev afhentet i 2013, forklarede tiltalte, at der kunne være kommet en udskydelse af afhentningen. Foreholdt faktura 1-101 af
  28. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 31) fra Virksomhed ApS 33 til Virksomhed ApS 17 på 437.500 kr. inklusive moms vedrørende ”Nedrivning Butikslokale og kælder: Kølerum, væg-ge, loft, fastmonteret inventar, bortkørsel og affald” og ”Etableret Butikslo-kale og kælder: Nye vægge inkl. Filt, loft i køkkenareal, fliser i køkkenareal, nyt gulv, maling, kølerum” , forklarede tiltalte, at han også modtog denne faktura fra Vidne
  29. Fakturaen blev betalt både kontant og med banko-verførsel, men han husker ikke fordelingen. Der var Vidne 44, der bad om kontant betaling, men han husker ikke, hvor meget han betalte kontant. Nedrivningen drejede sig om hylder og disk i Virksomhed
  30. Han var forbi Spinderiet i Valby en gang imellem. Han kunne genkende en af de østeuro-pæere, som havde hentet inventaret i Virksomhed 6 i Vejle. Foreholdt faktura 12-102 af
  31. december 2012 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 16) fra Virksomhed ApS 33 til Virksomhed ApS 17 på 225.000 kr. inklusive moms vedrørende bl.a. ”Display kabinet” , ”Videoprocessor PRO” , side 6 ”Data overførsel til display” og ”data modtagelseskort” forklarede tiltalte, at det vedrørte de LED-skærme, som han har fortalt om. Han modtog dem fy-sisk og forsøgte at komme ud og sætte dem op. Det var Virksomhed ApS 33, som leverede skærmene. Vidne 44 havde bestilt dem hjem fra udlandet. Tiltalte var selv ude at hente skærmene i et toldområde i Nordhavn eller Fri-havnen, efter de var kommet til Danmark. De skulle sættes op i Bellacente-ret, men det gik ikke så godt. De blev kun hængt op en enkelt gang, og til sidst måtte han sælge dem. Det var en lang og pinefuld proces, og hans sel-skab var tæt på at blive taget under konkursbehandling. Foreholdt posteringsoversigt af
  32. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 125) fra Lån & Spar Bank til Virksomhed ApS 17 ”v/ Tiltalte 7” , Adresse 24, 2800 Kgs. Lyngby, forklarede tiltalte, at Adresse 24 var hans adresse. Foreholdt at der ifølge samme posteringsoversigt den
  33. januar 2013 blev indbetalt 200.000,00 kr. på tiltaltes konto, forklarede tiltalte, at det var et lån fra hans far. Han husker ikke, om det var det samme lån, som blev brugt til stiftelsen af Virksomhed ApS
  34. Han har lånt flere hundrede tusinde kr. af sin far. Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den
  35. januar 2013 blev indsat yderligere 77.092,50 kr. vedr. ”udb returkapital” , forklarede tiltalte, at det måtte være fra advokatfirmaet, som stiftede Virksomhed ApS
  36. Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den
  37. januar 2013 blev hævet 174.000 kr. vedr. Konto nr. 17” , forklarede til-talte, at han overførte dette beløb til sin privatkonto, så han havde nogle pen-ge at leve for. Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den
  38. januar 2013 blev indsat 6.875 kr. vedrørende ”Fak2013-01-konsulent” , forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvad dette beløb vedrører. Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den
  39. februar 2013 blev indsat 200.000 kr. vedrørende ”Virksomhed ApS 16” , forklarede tiltalte, at det må være fra Tiltalte
  40. Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, der den
  41. februar 2013 blev hævet 200.000 kr., forklarede tiltalte, at han var i banken, hvor han hævede 200.000 kr. kontant. De skulle bruges til at betale Vidne
  42. Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den
  43. februar 2013 blev indsat 250.000 kr. vedrørende ”til Maskiner” , forklarede tiltalte, at de kom fra Tiltalte
  44. side 7 Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den
  45. februar 2013 blev hævet 250.000 kr., forklarede tiltalte, at han hævede 250.000 kr. til Person
  46. Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den
  47. februar 2013 blev indsat 150.000 kr. ”Vedr. Maskiner” , forklarede tiltalte, at det var fra Tiltalte 1 eller Virksomhed ApS
  48. Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den
  49. februar 2013 blev hævet 150.000 kr., forklarede tiltalte, at det var ham, som hævede pengene til Vidne
  50. Det kan godt passe, at summen af ovennævnte beløb til Vidne 44 udgør 600.000 kr. Adspurgt om det var betaling for den første faktura, svarede til-talte, at det var betalinger for det samlede mellemværende. Der var to faktu-raer på henholdsvis 400.000 kr. og 1.000.000 kr., men der skulle alene beta-les 600.000 kr. for den sidste faktura. Den
  51. februar 2013 hævede han 100.000 kr. vedrørende ”A conto Virksomhed 6” . De blev sendt videre til Vidne
  52. Den
  53. februar 2013 blev der indsat 400.000 kr. vedr. ”Renovering” . Det var fra penge fra Tiltalte
  54. Den
  55. februar 2013 blev der hævet 30.000 kr. Det var betaling til Vidne
  56. Den
  57. februar 2013 blev der hævet 96.000 kr. vedrørende ”Virksomhed 6 Valby” . De blev overført til Vidne
  58. Han husker ikke udbetalingen på 15.000 kr. den
  59. februar 2020, eller om beløbet blev indsat igen samme dag. Den
  60. februar 2013 hævede tiltalte 150.000 kr. kontant. Den
  61. februar 2013 blev der indsat 250.000 kr. vedrørende ”Renovering” fra Tiltalte 1 eller Virksomhed ApS
  62. Den
  63. februar 2013 blev der hævet 125.000 kr. vedrørende ”A conto Virksomhed 6” . De blev også overført til Vidne
  64. Den
  65. februar 2013 blev der hævet 50.000 kr. vedrørende ”Virksomhed 6 Valby” . Det var også betaling til Vidne 44 eller Virksomhed ApS
  66. Foreholdt at ovennævnte kontante beløb, (100.000, 30.000, 96.000, 150.000, 125.000, 50.000 kr.), tilsammen giver 551.000 kr., og at faktura 1- side 8 101 af
  67. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 31) fra Virksomhed ApS 33 til Virksomhed ApS 17 alene indeholder et krav på 437.500 kr. in-klusive moms, forklarede tiltalte, at han ikke mener, at han har betalt for me-get til Vidne
  68. Fakturaen på 437.500 kr. var formentlig en foreløbig pris. Han mener, at tallene må hænge sammen. Adspurgt hvordan betalingerne til Vidne 44 hænger sammen med punkt 3 i tillægget til samarbejdsaftale (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 28) forklarede tiltalte, at samarbejdsaftalen beskriver aftalen i sin helhed, og at man skal se på det samlet. Foreholdt kontobevægelser af
  69. marts 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 19) fra Lån & Spar Bank, hvoraf fremgår bl.a., at der den
  70. februar 2020 blev udbetalt 200.000 kr. samt dags dato-seddel af samme dato vedrørende ”LED paneler” , forklarede tiltalte, at der er tale om en kvittering for, at Vidne 44 havde modtaget kontant betaling på 200.000 kr. Han hæve-de 200.000 kr. i Lån og Spar Bank, og Vidne 44 kvitterede samme dag for modtagelsen. Han og Vidne 44 havde ikke et fast mødested, når til-talte skulle betale kontant. Foreholdt udskrift af
  71. marts 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 20) fra Lån & Spar Bank vedr. kontobevægelser, hvoraf fremgår bl.a., at der den
  72. februar 2013 blev udbetalt 150.000 kr. samt dags dato-seddel af samme dato vedrørende ”Inventar Virksomhed 6 Vejle Jvnf. Faktura” , forklarede tiltalte, at han hævede beløbet, og Vidne 44 derefter kvitterede for modtagelsen. Foreholdt kontoudskrift af
  73. august 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 40) fra Lån og Spar Bank, hvoraf fremgår, at der den
  74. februar 2013 blev udbetalt 150.000 kr. samt dags dato-seddel af samme dato vedrørende ”Virksomhed 6 Byggeri” , forklarede tiltalte, at også dette beløb blev betalt til Vidne 44, som kvitterede for modtagelsen. Foreholdt kontoudskrift af
  75. august 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 41) fra Lån og Spar Bank, hvoraf fremgår, at der den
  76. marts 2013 blev udbetalt 48.000 kr. samt dags dato-seddel af samme dato vedrørende ”Byggeri i Virksomhed 6” , forklarede tiltalte, at også i dette tilfælde var det Vidne 44, som kvitterede for modtagelsen af beløbet. Adspurgt om ca. 200.000 kr. af udbetalingerne til Virksomhed ApS 33 vedrør-te LED, mens resten vedrørte Virksomhed 6, forklarede tiltalte, at han ikke husker fordelingen præcist. Vidne 44 har ikke givet tiltalte nogen af pengene tilbage. Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede tiltalte, at da der ikke kom gang i LED-opgaverne, søgte han tilbage til nogle opgaver, som han tidligere havde haft med montage og udlejning af stilladser. side 9 I dag ved han lidt om moms, men han har ikke forstand på regnskaber eller papirarbejde generelt. Han har løbende forsøgt at råde bod herpå. Før midten af 2013 lænede han sig op ad Vidne 44's viden. På daværende tidspunkt havde de kendt hinanden i 2-3 år. Vidne 44 var da blevet en god ven. Vidne 44 er universitetsuddannet inden for økonomi, så vidt tiltalte har forstået. Tiltalte ved, at Person 20 har været bogholder eller lignende for bl.a. nogle russere. Muligvis var det mere juridisk rådgivning i forbindelse med drift af selskaber, som Vidne 44 havde beskæftiget sig med. Tiltal-te stolede på Vidne
  77. Kontakten til Bellacenteret vedrørende paneler fik tiltalte via Vidne 44's ven, Person
  78. Foreholdt faktura af
  79. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 175) fra Virksomhed ApS 17 til Advokatfirma I/S vedrørende ”Assistance ved salg af Adresse 25” , forklarede tiltalte, at det vedrører et boligsalg. Tiltaltes ydelse bestod i at fremvise boligen. Aftalen med Tiltalte 1 og Virksomhed ApS 16 om renovering af lokaler må være indgået i slutningen af
  80. Aftalerne med Tiltalte 1 om renovering af Virksomhed ApS 16 og aftalerne med Virksomhed ApS 33 blev indgået løbende og i første omgang mundtligt. Tiltalte 1 vidste, at tiltalte ville bruge en underentreprenør. Det var Vidne 44 og Vidne 44's gode ven, som havde firmaet. Foreholdt at Virksomhed 6 i Vejle blev taget under konkursbehandling den
  81. august 2012, forklarede tiltalte, at han havde forhandlinger omkring salget i Vejle. Konkursboet ville have 800.000 kr., men det for dyrt i forhold til nyprisen og transportomkostningerne. Ifølge Tiltalte 1 var nyprisen 1,3-1,5 mio. kr. Tiltalte mente, at nyprisen lå i niveauet 1-1,5 mio. kr. Aftalen med konkursboet blev i første omgang indgået mundtligt og senere på skrift. Der blev foreholdt fra købsaftale underskrevet
  82. marts 2013 (ekstrakt 28-1Virksomhed ApS 17, side 91), mellem ”Virksomhed ApS 48 under konkurs” og Virksomhed ApS 17, hvoraf fremgår bl.a.: ”
  83. Afhentning Når køber har underskrevet købsaftalen og betalt købesummen, må kø-ber afhente de overdragne effekter på adresse. Køber sørger selv for afmontering, afinstallation, nedtagning og afhentning af de overdragne effekter og afholder selv eventuelle omkostnin-ger forbundet hermed. Køber er bekendt med, at de overdragne effekter befinder sig i sælgers lejemål på Adresse 23, 7100 Vejle. Køber er forpligtet til snarest muligt og senest ved arbejdstids ophør side 10 den
  84. januar 2013 at drage omsorg for, at de overdragne effekter er fjernet fra lejemålet og i den forbindelse drage omsorg for, at lokalerne er ryddet og således kan overdrages forskriftsmæssigt til udlejer.” Tiltalte forklarede hertil, at de senest den
  85. januar 2013 skulle have fjernet alle effekter, således som der står. Han blev ikke rykket herfor af modparten, så han antager, at effekterne blev fjernet i overensstemmelse med det aftalte. Der var ca. 10 mand til at afmontere og flytte tingene i Vejle. Tiltalte var derovre tidligt på dagen og måske til lidt op ad eftermiddagen, men ikke indtil afslutningen. Det, som tog tid, var at afmontere køkkenet og slæbe det ud i lastbilen. Der var tale om alt inventar, herunder ovne og frituregryder. Vidne 44 fortalte, at hele processen tog omkring tre dage. De kørte frem og tilbage i en stor lastbil. Han beregnede, hvad det ville koste at have en mand i arbejde i 16 timer ud fra overenskomsten for stilladsarbejdere. Det kostede ca. 5.000 kr. pr. dag. Så 10 mand i 3 dage ville derfor løbe op i langt over 200.000 kr. Han mener ikke, at Tiltalte 1 tjener penge på ulovlig vis. Det har han i hvert fald ingen viden om. Tiltalte 1 er forretningsmand. Adspurgt hvorfor tiltalte fik opgaven med Virksomhed ApS 16 og entrerede med Virksomhed ApS 33 og Vidne 44, forklarede tiltalte, at det handlede alt sammen om netværk. Tiltalte mente, at Vidne 44 kunne løfte opgaven, og de var gode venner. Vidne 44 havde et stort netværk, hvilket kunne bruges til at løfte en sådan opgave. Tiltalte kendte ikke noget til Virksomhed ApS 33 og heller ikke til personen Person
  86. Foreholdt at Vidne 44's kontonumre fremgår af fakturaerne fra Virksomhed ApS 33, forklarede tiltalte, at han troede, at kontonumrene på fakturaerne tilhørte Virksomhed ApS
  87. Tiltalte betalte kontant til Virksomhed ApS 33, fordi Vidne 44 bad om kontant betaling. Det tænkte tiltalte ikke nærmere over. Der var en fuldmagt, som var udstedt til Vidne 44 af Virksomhed ApS
  88. Vidne 44 viste tiltalte fuldmagten. Da inventaret skulle afhentes i Vejle, så tiltalte en polak og nogle østarbejde-re. Tiltalte tænkte, at de var sendt af Vidne
  89. Tiltalte holdt øje med, hvad der gik ind på selskabets konto af større beløb. Han husker ikke, om han fik besked automatisk, hvis der eksempelvis gik 200.000 kr. ind på kontoen. Når han foretog en hævning på 100.000-200.000 kr., tjekkede han forinden, om der var penge på kontoen. I 2013 hjalp Vidne 44 med tiltaltes regnskaber, skat og moms. Det fore- side 11 gik både telefonisk og ved møder. I 2012 fik tiltalte også hjælp fra Vidne 44 med bl.a. sine momsregnskaber. Vidne 44 hjalp ham med at gøre regnskaberne mere overskuelige. Virksomhed ApS 49 har Vidne 44 også kigget på. Det handlede om et projekt med nogle maskiner, som skulle ”suge vand ud af luften” . Vidne 44 hjalp tiltalte med at købe LED-skærme i Kina. Tiltalte taler engelsk, men han havde ikke forstand på at handle varer i udlandet. Han fandt ud af, at Virksomhed ApS 33 ikke havde styr på deres momsangivelser. Selskabet havde ikke angivet salgsmoms for de fakturaer, som de havde udstedt til tiltalte. Tiltalte fik herefter problemer på grund af de kontante betalinger og manglende regnskaber. Det var først på dette tidspunkt, at tiltalte fandt ud af, at det var Vidne 44's private konto, som han havde overført penge til. Tiltalte havde drøftelser med Virksomhed ApS 33 om at få styr på tingene. Tiltalte fik også kontakt til en bogholder, Vidne 38, som overtog hans regnskaber fra Vidne
  90. Tiltalte har læst de ting, som Vidne 38 har skrevet til SKAT. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke på noget tidspunkt kontaktede Virksomhed ApS
  91. Tiltalte havde ikke ansatte i sit selskab, Virksomhed ApS
  92. Vidne 44, der havde fuldmagt til at tegne Virksomhed ApS 33, fik ansvaret for at skaffe folk til opgaven vedrørende Virksomhed 6 i Spinderiet. Tiltalte har ikke givet Tiltalte 1 nogen af de kontanter, som han har hævet. Tiltalte har ikke aflønnet nogen kontant i Spinneriet eller i Vejle. Han har afregnet kontant med Vidne 44, men han har ikke aflønnet nogen kontant. Retten blev hævet kl. 11.
  93. Retten blev sat på ny kl. 12.
  94. Anklageren oplyste, at der foreligger en påtaleopgivelse af
  95. februar 2019 vedrørende Vidne
  96. kl. 11.00 mødte Tolk 2 som græsk tolk. Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han kom til Danmark omkring
  97. Han lærte Tiltalte 1 at kende ved et tilfælde via et andet selskab, hvor vidnet arbejdede med tilberedning af sushi. Hos Tiltalte 1 var han køkkenchef. Han begyndte at arbejde hos Tiltalte 1 i 2013, hvor han blev ansat i Virksomhed 12 i By
  98. Han var side 12 ansvarlig for caféen og lavede mad og kaffe. Han arbejdede i caféen i ca. tre år fra 2013 til 2016, indtil Virksomhed A/S 1 åbnede. Da Virksomhed A/S 1 åbnede, arbejdede han i en periode både på Virksomhed 12 og i Virksomhed A/S
  99. Han begyndte i Virksomhed A/S 1 ca. en måned efter overtagelsen. Han var kok og køkkenchef i Virksomhed A/S
  100. Han lavede mad og planlagde menu-er. Alt, hvad der kom ind og gik ud af køkkenet, beregnede han priser for. Det omfattede både køkkenet og restauranten. Tiltalte 1 havde 10-15 restauranter, og vidnet arbejde udelukkende for Tiltalte
  101. Tiltalte 3 kender han af udseende. Tiltalte 3 er Tiltalte 1's søn. Tiltalte 3 arbejdede i Virksomhed 6, men han ved ikke, om Tiltalte 3 havde ansvaret for Virksomhed
  102. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til rapport af
  103. marts 2017 (ekstrakt 35-8Tiltalte, side 325 og 340 midt), hvoraf fremgår bl.a.: ”Sigtede havde ikke noget at gøre med Virksomhed 6-forretningerne - det er Tiltalte 1's søn Tiltalte 3, der er ansvarlig for dem.” Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan til politiet. Tiltalte 4 kender han som Tiltalte 1's hustru. Hun arbejdede i Virksomhed 3 i Roskilde. Han har kun været 2-3 gange i restauranten i Roskilde, hvor han spurgte Tiltalte 4 om hendes ønsker til indretning af restauranten. Hvis han havde spørgsmål vedrørende Virksomhed 3, skulle han spørge hende, men han ved ikke rigtig, hvad hendes stilling var. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til rapport af
  104. marts 2017 (ekstrakt 35-8Tiltalte, side 325 og 340 midt), hvoraf fremgår bl.a.: ”Ang. restauranterne Virksomhed 3 i Roskilde og Virksomhed 3 i Fields sigtede har kun lejlighedsvist hjulpet til der, hvis der var problemer med maden eller udsmyk-ningen, men har ikke haft noget at gøre med personalet. Virksomhed 3 i Roskilde – Det er Tiltalte 1's kone Tiltalte 4, der var ansvarlig der. Hun har hjælp fra en mand, der vist er pakistaner, men sigtede kender ham ikke.” Hertil forklarede vidnet, at han ikke husker en pakistaner, men han husker Tiltalte
  105. Med ansvarlig mente han, at det var Tiltalte 4, han skulle tale med. Tiltalte 6 kender han fra Virksomhed A/S 1, hvor de arbejdede sammen. Tiltalte 6 løste forskellige opgaver vedrørende bl.a. revision og personale. Vidnet tog sig af alt, som vedrørte personalet i restauranten og køkkenet i Virksomhed A/S
  106. Han var køkkenchef. side 13 Ved vikar forstår han en person, der bliver sendt ud, hvis der er behov for ekstra personale. Det var på den måde, at Virksomhed A/S 1 begyndte at anvende vikarer. Han ved ikke, hvem der tog beslutningen om at anvende vikarer i Virksomhed A/S 1, men vidnet fik oplyst af Tiltalte 1, at han skulle tale med nogle be-stemte personer, hvis han manglede personale. De anvendte i begyndelsen Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS
  107. Tiltalte 2 var mellemmand for - i hvert fald - flere af vi-karbureauerne. Tiltalte 2 kendte og anbefalede vikarbureauerne. Vidnet har mødt direktørerne for vikarbureauerne, når de i Virksomhed A/S 1 gik over til at anvende et nyt vikarbureau. Han husker en person ved navn Person 2 fra et vikarbureau, men han husker ikke, hvilket vikarbureau, Person 2 repræsenterede. Han har oplysningerne gemt i sin mail. Når han skulle bruge et nyt vikarbureau, skulle han bruge telefonnummer og mail til vikarbureauet, bl.a. fordi han hver måned skulle sende vikarernes timer. Ansættelserne af vi-karer skete i begyndelsen på den måde, at vidnet fortalte, at han manglede personale. Nogle gange sendte vikarbureauerne CV’er på nogle jobansøgere, og andre gang interviewede vidnet selv ansatte fra vikarbureauerne. Han in-terviewede mulige vikarer for at finde ud af, om de havde de nødvendige kvalifikationer. Ved disse interviews talte vidnet engelsk. Vikarbureauet havde alle oplysninger på vikarerne, og vidnet skulle bare sige ja eller nej til den enkelte vikar, som han fik tilbudt, og notere navnet på den pågældende. Vikarbureauet havde cpr-nummer, kontonummer, navn og ad-resse på vikarerne. Vikarernes skatteoplysninger havde han ikke noget med at gøre. Han havde kun behov for at notere vikarernes navn, mail, og konto-nummer til deres sagsbehandlingssystem, Flexybox. I Flexybox kunne de ansatte tjekke ind, når de mødte, og tjekke ud, når de gik hjem. På den måde kunne systemet bruges til tidsregistrering. De havde også reservationer eller bookninger skrevet ind i Flexybox. Både personale og arbejdsgiver kunne i Flexybox se antallet af arbejdstimer. Vikarernes kontonumre blev også registreret i Flexybox for at sikre, at kontonumrene var korrekte. Han har oplevet, at ansatte har oplyst et forkert kontonummer, og han ville derfor være sikker på, at lønnen blev udbetalt korrekt. Hvis en ansat ikke fik den forventede løn eller feriepenge, ville den ansatte komme til vidnet og spørge om årsagen hertil. De ansatte gik altid til ham i stedet for vikarbureauet. Det skyldtes, at de ansatte kendte ham, og at vikarbureauerne desuden flere gange lavede fejl. Vikarbureauernes opgave var at skaffe per-sonale og udbetale løn. Ved overtagelsen af Virksomhed A/S 1 var der problemer med ansatte, som klagede til fagforeningen, men han har aldrig spurgt nærmere ind til, hvorfor de be-gyndte at anvende vikarbureauer. Vikarbureauerne udarbejdede også ansættelseskontrakter for det personale, der var ansat i forvejen. Vikarbureauerne havde ikke andre opgaver. side 14 Vedrørende opgørelse af timer og modtagelse af fakturaer fra vikarbureauer-ne forklarede vidnet, at de i Flexybox registrerede timer fra midten af en må-ned til midten af næste måned. Der var personer, som ikke kunne bruge en computer. Derfor anvendte de timesedler. Han kontrollerede timesedler op imod vagtplanen og registrerede timerne i Flexybox. I slutningen af måneden fik de ansatte udbetalt løn til deres bankkonto. Han bad vikarbureauerne sen-de lønsedler, så han kunne kontrollere, om indholdet passede. Fakturaerne fra vikarbureauerne modtog han via Tiltalte 1, som modtog dem direkte fra vikarbureauerne. Hvis der var noget forkert, sendte vidnet fakturaerne tilba-ge, men han har alene oplevet, at nogle småting skulle rettes. Vikarerne mod-tog deres lønseddel via mail på vidnets kontor eller direkte via vikarbureauer-ne. Hvis en vikar havde problemer i forhold til lønafregningen, gav han vika-ren telefonnummeret til vikarbureauet. Ansættelseskontrakterne med vikarbureauerne blev underskrevet hos vikarbureauerne eller på et kontor hos vidnet i Virksomhed A/S
  108. Dem, som var ansat i forvejen, underskrev på hans kontor i Virksomhed A/S
  109. Der var også nogle af de nye ansatte, der skrev under på hans kontor, men han husker ikke hvor man-ge. Han var selv ansat i de forskellige vikarbureauer og fik en ny kontrakt ved skifte til et nyt vikarbureau. Han havde nøjagtig de samme arbejdsopga-ver før og efter vikaransættelsen, så han følte sig ikke som en vikar. Han ar-bejder ikke længere for Tiltalte
  110. Foreholdt regneark (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 149) vedrørende løn i Virksomhed ApS 2 for juni til august 2015, forklarede tiltalte, at det er ham, der har lavet regnearket. Af regnearket fremgår alle ansattes brutto-og nettoløn, dvs. løn før og efter betaling af skat. Han havde lavet regnearket til sin egen brug, eller hvis en ansat havde lønmæssige spørgsmål. Så vidt han husker, blev regnearket ikke sendt til vikarbureauerne. Om opgørelserne for-klarede han, at de indtastede oplysninger kom fra lønsedlerne. Det var derfor, at han bad om lønsedlerne fra vikarbureauerne. Han beregnede ikke brutto-og nettolønnen, men han kunne tjekke, om timeantallet og lønnen passede sammen. Foreholdt ransagning af Virksomhed A/S 1's lokaler den
  111. marts 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 564-365) med foto af stempel fra Virksomhed ApS 4, der blev fundet i et kontor hos Virksomhed A/S 1, forklarede vidnet, at han ikke har set stemplet før. Han havde mange stempler på sit kontor, men han hus-ker ikke dette stempel. Der blev afspillet telefonaflytning af
  112. jan 2016 kl. 17:39:22 (ekstrakt 33-6Aflytning, side 12) hvoraf fremgår bl.a.: ”Samtale mellem Tiltalte 1 og Vidne 1 på dansk/eng. Vidne 1: Ja bror? Tiltalte 1: Bror hvor har du gemt det stempel? side 15 Vidne 1: Ja?? Tiltalte 1: til ”Virksomhed ApS 4” ? Vidne 1: På det samme sted under papirerne i mit (utydeligt) vensre.. i bok-sen tæt ved mig Tiltalte 1: Ahh ok det er i siden? Vidne 1: Ja Tiltalte 1: ja okay og hvad navn skriver du, som har udfyldt det? Vidne 1: hvilken en? Papiret som du har i--- ahh Vidne 47 Tiltalte 1: Er er (gentages) du ved at betale for nogen (utydelig)? Vidne 1: Ja Vidne 47 Tiltalte 1: Ja Vidne 47 hvor.. har du lavet brugt det (form. Vidne 47) før? Vidne 1: Ja tjek bag dig, hvor vi har alle kontrakterne…. Eller her foran dig har nogle, tror jeg Tiltalte 1: hvor…. Nej jeg mener på samme sted du har Vidne 1: Ja ja jeg tror vi har du har det foran dig hvor jeg har papirerne jeg har ny kontrakt Tiltalte 1: er det (utydeligt) Vidne 47 Vidne 1: ja nej nej ikke det Tiltalte
  113. ja Vidne 1: ja Vidne 1: du kan finde nogen jeg har Tiltalte 1: hvor? Vidne 1: På kontoret……oppe på kontoret hvor jeg har papirerne … Tiltalte 1: bagest??? (lyder som om han taler i afstand til sin tlf., han leder) Vidne 1: nej nej på kontoret … tæt ved computeren Tiltalte 1: (utydeligt) vil du skrive det ned? Tiltalte 1: Ja ja hvor du gemmer dine papirer (utydeligt)? Vidne 1: øhhh på kontoret du altid lægger papirer et eller andet sted Tiltalte 1: Jeg vil kigge efter Bror Vidne 1: okay Tiltalte 1: okay tak” Vidnet forklarede hertil, at samtalen er mellem ham og Tiltalte
  114. Tiltalte 1 spurgte vidnet efter et stempel og papirer, og vidnet forklarede Tiltalte 1, at det lå på skrivebordet eller i kontoret. Det lyder som om, at Tiltalte 1 spurgte efter stemplet fra Virksomhed ApS 4, men vidnet husker ikke det stempel. Adspurgt om vidnet har været i besiddelse af et stempel til et af vikarbureauerne, forklare-de vidnet, at det ikke var hans kontor. Det var køkkenets kontor, og døren stod altid åben. Mange kom ind på kontoret og læste på computeren. De har også holdt møder på kontoret, og måske har nogen efterladt stemplet, som vidnet så har lagt til side. Vidnet har ikke set stempler fra vikarbureauerne. Han havde et stempel fra Virksomhed A/S 1 på sit skrivebord. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af
  115. marts 2017 (ekstrakt 35-8, side 356), hvoraf fremgår bl.a.: side 16 ”35-1-8-1: Rapport: Koster nr. A7/14: Stempel ”Virksomhed ApS 4” Foreholdes stemplet, at det var det stempel de talte om den 05-01-
  116. Sigtede bekræftede, at han erindrede denne samtale med ham og Tiltalte
  117. Sigtede forklarede, at det vedr., at det må på et tidspunkt, hvor sigtede ikke selv var på kontoret, og at Tiltalte 1 ville have nogle stempler fra vikarbureauerne, fordi vikarbureauerne kom der og lavede samtaler eller ansættelseskontrakter, og printer nogle papirer. Det er sket, at de hav-de glemt stemplet på kontoret, og nogle gange computer eller laptop. Hvad Tiltalte 1 skulle bruge stemplet til, vidste han det ikke. Sigtede stiller ikke i sit arbejde med Tiltalte 1 spørgsmål til, hvad Tiltalte 1 gør. Og når sigtede blev forespurgt om noget, så svarer han. Sigtede oplyste adspurgt ang navnet, som blev nævnt og hvad det skulle bruge til. Sigtede blev fore-holdt, at han specifik af Tiltalte 1 i samtalen bliver spurgt om, hvad navn skriver ”du” og navnet Vidne 47 nævnes, for han har altid beholdt kopi af kontrakten, hvis politiet skulle komme og spørge dertil. Dertil svare-de han, at det er som sigtede tidligere har sagt. Det betyder ikke, at han fysisk skriver navnet Vidne 47, men at det skal opfattes, hvilket vikarbureau de benytter. Der er sket mange ændringer, som kan være svære at holde styr på. Det samme problem har Tiltalte 1, så han er nødt til at spørge sigtede for at holde styr på det.” Vidnet forklarede til hver enkelt sætning, at han har forklaret sådan til politi-et. Det var ikke hans kontor, og der kom mange mennesker på kontoret. Vidnet har aldrig underskrevet på vikarbureauernes vegne, heller ikke på ansættelseskontrakter. Adspurgt af advokat Anders Németh, om det stempel fra Virksomhed ApS 4, som vid-net og Tiltalte 1 talte om i telefonsamtalen, ikke er lige præcis det stempel, som ses på fotoet (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 564-365), forkla-rede vidnet, at det ved han ikke. Han har ikke set stemplet før. Foreholdt at Tiltalte 1 i telefonsamtalen nævner et stempel fra Virksomhed ApS 4, og at vidnet i telefonsamtalen lød som om, at han ikke var i tvivl om, hvilket stem-pel Tiltalte 1 spurgte til, men meget præcist oplyste, hvor stemplet lå i forhold til andre genstande, forklarede vidnet, at der skete så mange ændringer, og der var så mange navne, at han til sidst glemte, hvad han selv hed, og i den situa-tion svarede han blot, at det lå på skrivebordet. Foreholdt at det af vidnets forklaring til afhøringsrapport af
  118. marts 2016 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 356), som vidnet har gennemlæst og underskre-vet, ikke fremgår, at vidnet ikke kendte til stemplet fra Virksomhed ApS 4, forklarede vidnet, at han stadig ikke kender noget til det stempel. Under afhøringen vi-ste politiet ham ikke et fotografi af stemplet. side 17 Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, om vidnet selv sendte ovennævnte regneark (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 149) vedrøren-de løn i Virksomhed ApS 2 for juni til august 2015 til politiet, forklarede vid-net, at det gjorde han. Adspurgt af anklageren, om regnearket var på den USB-nøgle, som ifølge ransagningsrapporten (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 18) blev fundet på vidnet ved ransagningen af Virksomhed A/S 1 den
  119. marts 2016, og om det er rigtigt som anført i politirapport af
  120. marts 2017 (ekstrakt 35-8Tiltalte, side 366), at vidnet først sendte regnearket og andet materiale til politiet den
  121. februar 2017, svarede vidnet, at det husker han ikke. Den sidste tid, vidnet var ansat hos Tiltalte 1, tjente han 23.000-25.000 kr. brutto pr. måned. Mens han var ansat hos Tiltalte 1, sendte han penge til udlandet. Foreholdt rapport af
  122. oktober 2016 (30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 537) vedrørende ransagning den
  123. marts 2016 i Virksomhed A/S 1, hvoraf fremgår bl.a.: ”Ved ransagningsaktionen den
  124. marts 2016 i Virksomhed A/S 1, Adresse 8, 2500 Valby, blev der ligeledes ransaget en Hyundai, Reg. nr. 2, som køkkenchefen Vidne 1 anvendte. Fra bilen blev fundet en sort PCtaske som blev sikret under koster A9/
  125. I tasken blev fundet adskillige personlige dokumenter tilhørende Vidne 1, herunder blev der fundet 31 Western Union overførelsesbilag, sikret ved underkoter A9/1.3 … Nogle af overførelsesbilagene var ikke forsynet med dato eller årstal, men sammentalt, blev der i perioden 04-02-2013 til 30-03-2015 over-ført i mellem 2.0000 og 10.000 kr., i alt 129.115 kr. inkl. overførelses-gebyrer.” Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe. Af sin løn sendte han ca. 6.000 kr. om måneden til sine børn i Grækenland. Tiltalte 2 var mellemmand i forhold til vikarbureauerne. I hele perioden 2013 til 2016 så han maksimalt Tiltalte 2 5-6 gange. Han så Tiltalte 2 i Virksomhed A/S 1 på Tiltalte 1's kontor eller på vidnets eget kontor ovenpå. Tiltalte 2 skulle præsentere de nye vikarselskaber, herunder udveksle oplysninger om vikarer, timeantal mv. Vidne 48 siger ham ikke noget. Vidne 7 havde et af vikarbureauerne. Han kom fra Virksomhed ApS 4 side 18 eller Virksomhed ApS
  126. Vidnet har set Vidne 7 5-6 gange i Virksomhed A/S
  127. Vidne 47 er han lidt usikker på, om han kender til. Måske for-veksler han Vidne 47 med Vidne
  128. Enten har han set Vidne 7 eller Vidne
  129. I begyndelsen så han en masse unge mennesker. Han så bl.a. en ung mand på ca. 26 år et par gange. Den anden, som de samarbejdede med til sidst, må være Vidne
  130. Ham så han flere gange. Vidne 45, som Tiltalte 1 kaldte ”Kaldenavn 2” , kender han ikke. Vidnet var i restauranten og køkkenet i Virksomhed A/S 1 hver dag fra 2013 bortset fra søndage, ferier eller ved sygdom. Han husker ikke, hvor ofte der blev malet i Virksomhed A/S 1 i perioden fra 2013 til 2016, men der var altid nogen i gang med at reparere noget. I forbindelse med overtagelsen af Virksomhed A/S 1 blev det hele renoveret. Der blev malet både indvendigt og udvendigt, og der blev lavet parkeringsplads. Han ved ikke, hvem der udførte arbejdet, men det var et firma. Han har talt med Tiltalte 1 inden for den sidste uge, men ikke om retssagen. Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at Tiltalte 6 lavede revision, bogføring og stod for indkøb. Nogle gange betalte vidnet selv med kontanter og kom tilbage med en kvittering. Tiltalte 6 gav vidnet penge for udlæggene. Vidnet gik ud fra, at pengene kom fra sels-kabet. Vidnet sagde, hvor meget han skulle bruge i kontanter, og så fik han beløbet af Tiltalte
  131. Tiltalte 6 var ligesom vidnet ansat i Virksomhed A/S 1 i begyndelsen. Senere blev alle ansat i et vikarbureau. Tiltalte 6 hjalp med bogholdningen i Virksomhed A/S 1, men havde ingen relation til de øvrige selskaber. Adspurgt af advokat Ole Bjørn Christensen forklarede vidnet, at hans ærinde på restaurant Virksomhed 3 i Roskilde var at hjælpe med at forny menuen. Han talte med Tiltalte 4 om dette. Tiltalte 4's stillingbetegnelse kender han ikke, men han ved, at hun var Tiltalte 1's hustru, og derfor vidste han, at han skulle respektere hende og gøre, som hun sagde. Det var det, han mente med, at hun var ansvarlig. Han var ude i restauranten for at forny menuen og måske også inventaret. Han har kun været der én eller måske to gange, så han ved ikke, hvor meget Tiltalte 4 var i restauranten, eller nøjagtig hvad hun lavede. Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede vidnet, at han ikke har haft noget med Virksomhed 6-restauranterne at gøre. Vidnets kender kun til Virksomhed 12 og Virksomhed A/S
  132. side 19 Tiltalte 3 var chef for Virksomhed 12, og Tiltalte 1 var chef for Virksomhed A/S
  133. Det var Tiltalte 3, der ansatte vidnet i Virksomhed
  134. Vidnets kontakt vedrørende Virksomhed 12 var dog altid Tiltalte
  135. Det var Tiltalte 1 og vidnet, der styrede Virksomhed
  136. Hvis vidnet havde spørgsmål til driften af Virksomhed 12, var det som ud-gangspunkt Tiltalte 1, han talte med. Tolken forlod retsmødet kl. 15.
  137. Anklageren oplyste om påtaleopgivelse af
  138. februar 2019 vedrørende Vidne
  139. Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han er revisor for Tiltalte 1, og at han har været revisor for Tiltalte 1 og hans selskaber i ca. 6-7 år. Det kan godt passe, at han har været revisor for Tiltalte 1 siden
  140. Han er en del af et mindre revisionsfirma, hvor de udfører alt assistance, herunder i forhold til bogføring af bilag, udarbejdelse af perioderegnskaber, årsregnskaber, personlige selvangivelser, almindelig virksomhedsrådgivning og alkoholbevillinger. De er 15 ansatte og har adresse i Odense. I 2013 til 2016 havde de også et kontor i København, hvor de holdt møder. Det var i Adresse 26 Vidnet er ikke registreret eller statsautoriseret revisor. Han fik Tiltalte 1 som klient, efter at Tiltalte 1 havde fået anbefalet vidnets revisi-onsfirma af en anden af vidnets klienter. Vidnet holdt et møde med Tiltalte 1, hvor de gennemgik Tiltalte 1's selskaber. Tiltalte 1 havde på det tidspunkt 15-18 sels-kaber, der overordnet set hver drev en restaurant, bortset fra et enkelt sel-skab, der drev to serveringssteder i Fields. Der var lidt udfordringer, fordi de forskellige virksomheder ikke havde samme regnskabsår. Det skyldtes, at no-get var ejet af Tiltalte 1 personligt, og noget var ejet af Tiltalte 1's holdingselskab. Én gang i hvert kvartal hentede vidnet bilagsmapper hos Tiltalte 1 og fordel-te dem til sine ansatte i Odense. De havde 15-20 klientnumre tilhørende Tiltalte 1, og der var 4-5 ansatte til at bogføre. Det var ikke altid de samme ansatte, der lavede bogføringen, men Person 13 var tovholder og den, der havde den primære kontakt til Tiltalte
  141. Når man afstemmer, mangler der ofte bilag, og så tager man kontakt til klienten. Det var altid Person 13, der kontak-tede Tiltalte 1, hvis der manglede bilag. Person 13 havde større erfaring end dem, der lavede bogføringen. Adspurgt hvad man kontrollerer, når man laver bogføring, forklarede vidnet, at på salgssiden har Tiltalte 1 en dagsomsætning i alle selskaber, som frem-går af bl.a. kasseboner. Disse beløb blev bogført på omsætningskontiene som kredit. Tilsvarende blev kontanter og betalinger med kort (f.eks. Dankort) bogført som debet. Der fandt en afregning sted for kortene hver
  142. dag. He- side 20 rudover findes der en konto ”penge på vej i banken” , der ikke er en del af kassebeholdningen. Det kan være penge, som man tager op af kassen og med hjem, og som derfor regnskabsmæssigt holdes ude af den daglige kasse. Vidnets firma går meget op i, at hvis man tager penge op af kassen, skal beløbet registreres på en særlig bogføringskonto som debet, så pengene kan følges, og det hele kan afstemmes i bogføringen. I perioden 2013-2016 kunne der godt være mange penge i kassebeholdnin-gen i Tiltalte 1's forretninger, f.eks. omkring jul og nytår. I dag betaler de fle-ste med kort. Da vidnet overtog Tiltalte 1 som klient, så kassebeholdningen vold-som ud, og han sagde til Tiltalte 1, at der var alt for mange penge i kasserne. Vid-net gik meget op i, at det hele blev afstemt hver måned. Man skulle kunne se, hvorfor pengene ikke var gået i banken. Man kan godt forestille sig, at kontanter fra kontoen ”penge på vej i banken” bliver brugt til varekøb. Det vigtigste er, at alt efterfølgende bliver afstemt. Hans firma kontrollerer ikke, om alle fakturabilagene er korrekte, men de undersøger, om bilagene lever op til de gældende mindstekrav, herunder med oplysninger om hvem der har udstedt fakturaen, dato, beløb, moms, fakturanummer og sælgers CVR-nummer og ikke mindst, at købers navn er korrekt. De modtog af og til bilag, som ikke udgjorde gyldig dokumentation. Adspurgt om revisionsfirmaet kunne finde på at bogføre en faktura i et andet selskab, end det selskab, som fakturaen er udstedt til (det købende selskab), forklarede vidnet, at hvis pengene er betalt af et andet selskab end det køben-de selskab, skal fakturaen bogføres hos begge selskaber. Der skal oprettes en mellemregning mellem de to selskaber. Herefter kan momsen fratrækkes i det købende selskab. Hvis der blev udstedt en faktura til Virksomhed 2, men Virksomhed A/S 1 betalte fakturaen, skulle det i Virksomhed 2 registreres som en udgift til varekøb i resultatopgørelsen, hvor købsmomsen kunne løftes af. På de enkelte bogfø-ringskonti skulle der registreres en kreditpost hos Virksomhed 2 med en gæld til det betalende selskab, mens der hos Virksomhed A/S 1 skulle registreres en debetpost for tilgodehavendet hos Virksomhed
  143. Kort sagt skal betalin-gen af fakturaen fremgå i bogføringen i begge selskaber. Foreholdt faktura 1401 af
  144. november 2013 (ekstrakt 14-Virksomhed 2-Tiltalte 4, side 69) fra Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed 2 på 43.750 kr. inklusive moms vedrørende ”Malerarbejde mm Med materialer” og ud-skrift af
  145. november 2016 (ekstrakt 3-Virksomhed ApS 14, side 70) inde-holdende bogføringskontoen for Virksomhed ApS 14 for perioden
  146. juli 2013 til den
  147. april 2014, hvoraf fremgår bl.a., at faktura 1401 af
  148. no-vember 2013 er bogført (debet), forklarede vidnet, at der er tale om en fejlpostering. Der skulle være oprettet en mellemregning med Virksomhed
  149. Det ser ud som om, at man har forsøgt at rette fejlen, men der forelig- side 21 ger stadig en fejl. Fejlen kan skyldes manglende erfaring hos hans ansatte. Det er ikke folk med 30 års erfaring, der sidder og laver bogføringen. Når man begynder på uddannelsen som revisor, vil man typisk først komme i praktik som elev. Det er normalt elever, der sidder og laver bogføringen for ham. Adspurgt af advokat Anders Németh om ikke det er en tom øvelse, hvis en elev ikke tænker, at en faktura skal bogføres på det rigtige selskab og konto, forklarede vidnet, at en person på 20 år laver fejl. Der er tale om en menneskelig fejl, som man sikkert vil kunne finde mange steder. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at den årli-ge omsætning, da de overtog revisionsopgaven for Tiltalte 1, var på omkring 25 mio. kr. I løbet af 2013-2014 bevægede omsætningen sig op på omkring 100 mio. kr. årligt. En restaurationsvirksomhed har typisk 3-4 udgiftsbilag om dagen svarende til ca. 1.500 bilag pr. selskab pr. år. Samlet kan der godt have været omkring 60.000 bilag om året for Tiltalte 1's selskaber. Han har ikke mulighed for at kontrollere, om Tiltalte 1 eller en anden ansat har lagt et bilag i en forkert mappe. Det vil kræve en meget nøje gennemgang af alle bilag, og typisk betaler en klient kun 3-4.000 kr. for bogføring pr. kvartal. Den fejlagtige bogføring vedrørende fakturaen til Virksomhed 2 har ikke betydet, at SKAT er gået glip af penge, hvis begge selskaber i øvrigt har væ-ret nogenlunde velkørende. Fradragsretten er den samme. Det samme gør sig gældende, hvis selskaberne er sambeskattet. At SKAT ikke bliver snydt, forudsætter dog, at fakturaen er reel. Revisionskontoret kan ikke se, om en faktura er reel. De kontrollerer ikke, om der er flere enslydende fakturaer. Vidnets revisionskontor har også hjulpet med at lave årsregnskab. Når de har bogført for 12 måneder, skal der aflægges årsregnskab. Det er de samme personer med Person 13 i spidsen, der tager sig af den del. Når en direktør i et af Tiltalte 1's selskaber har underskrevet et regnskab, har vidnet måske gennemgået regnskabet med direktøren eller sendt regnskabet til direktøren, og så har Tiltalte 1 sørget for, at det kom underskrevet tilba-ge. I perioden 2013-2016 var vidnet ikke registreret eller statsautoriseret revisor, og det er han stadig ikke. Det er ikke ham, der har underskrevet årsrapporten som registreret revisor. Vidnet var ikke ejer af den godkendte del af revisionskontoret. Det var den godkendte revisor. Den godkendte revisor var oprindelig eneejer, og på et tidspunkt blev vidnet medejer. side 22 Kun registrerede og statsautoriserede revisorer kan underskrive årsrapporter efter registreringsbekendtgørelsen. Der er tale om beskyttede titler. Uddannelsen til registreret revisor findes ikke længere. Som statsautoriseret revisor skal man have en cand.merc.aud. Alle kan bruge titlen revisor. Foreholdt gældsbrev underskrevet den
  150. november 2013 (ekstrakt 30-3Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 472) mellem Vidne 45 og Virksomhed ApS 29 på 1.349.000 kr., forklarede vidnet, at revisionsfirmaet også har hjulpet Tiltalte 1 med at udarbejde gældsbreve. Han har altid haft nogle jurister ansat, som hjalp til med den del. Han husker ikke, hvor mange gældsbreve de har udarbejdet for Tiltalte 1 og hans selskaber. Han genkender det pågældende gældsbrev. Det er vistnok en ansat, som hedder Person 17, der har udarbejdet det. Han mener, at gældsbrevet skulle oprettes, fordi Tiltalte 1 havde lagt en del penge ud for Vidne 45 og på den måde fik et til-godehavende. Han tør ikke sige, hvorfor det er Virksomhed ApS 29, det står som kreditor. Der var ikke rigtig aktivitet i Virksomhed ApS
  151. De har ikke bogført for selskabet, men det er muligt, at de har lavet årsregnskab for sels-kabet. Foreholdt at Tiltalte 1 har forklaret, at Vidne 45 havde lånt Virksomhed ApS 29's CVR-nummer og efterfølgende tabt en retssag, så sels-kabet kom til at skylde 1.349.000 kr., forklarede vidnet, at han først kom til, efter at skaden var sket. Hvis Vidne 45 lånte selskabets CVR-nummer, burde man kunne finde omsætning i selskabets regnskaber, forudsat at Tiltalte 1 skød penge ind i Virksomhed ApS 29 og derfra betalte de forskellige kreditorer. Foreholdt at der ifølge regnskaberne for Virksomhed ApS 29 på www.cvr.dk ingen aktivitet var i selskabet fra 2006-2015, forklarede vidnet, at man ikke kan se omsætning i det eksterne regnskab, og at kun ejeren har de interne regnskaber. Adspurgt af advokat Anders Németh om, hvor et gældsbrev vil fremgå i balancen i de offentligt tilgængelige regnskaber, forklarede vidnet, at det vil skulle fremgå under aktiver. Hos Virksomhed ApS 29 burde der i regnska-berne være en aktivpost på 1.349.000 kr., hvis man vel at mærke forventede at få pengene ind. Ellers har man pligt til at nedskrive et tilgodehavende til 0 kr. Hvis man nedskrev gældsbrevet til 0 kr., ville det fremgå af resultatopgø-relsen med et negativt resultat. Gældsbrevet vil således fremgå af den offent-ligt tilgængelige årsrapport enten på balancen eller på resultatopgørelsen. Foreholdt at gældsbrevet ikke fremgår af årsregnskaberne for Virksomhed ApS 29 (tillægsekstrakt 3, side 54 og 56) for perioden oktober 2013 til novem-ber 2014, hverken under aktiver eller resultatopgørelsen, forklarede vidnet, side 23 at han ikke ved, hvad der er sket, men at det kan skyldes, at gælden er betalt af Tiltalte 1 personligt eller et af de andre selskaber. Hvis Vidne 45 betalte af på gælden ved at udføre arbejde for f.eks. Virksomhed A/S 1 i stedet for Virksomhed ApS 29, burde der også bogførings-mæssigt være en mellemregning mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS
  152. Det ser dog ud som om, at der ikke er lavet en sådan bogføring. Han ved ik-ke hvorfor. Han tror ikke, at det er på grund af manglende realitet. Han har i flere år hørt Tiltalte 1 sige, at hans samarbejde med Vidne 45 har kostet ham mange penge. Vidnet mener, at hans revisionsfirma har oplysninger om skattesagen vedrørende Vidne 45, hvor Tiltalte 1 endte med at blive beskattet af et større beløb. Revisionsfirmaet undersøgte ikke de interne regnskaber for Virksomhed ApS
  153. De stolede på det, som Tiltalte 1 oplyste. Tiltalte 1 har talt med en af vidnets jurister om gældsbrevet. Vidnet tror ikke, at hans revisionsfirma har bogført bilag i Virksomhed ApS
  154. Revisionsfirmaets bilagsnummer blev som regel påført med håndskrift. Foreholdt at der ikke er noget bilagsnummer på gældsbrevet mellem Vidne 45 og Virksomhed ApS 29, forklarede vidnet, at han ikke husker, om gældsbrevet er bogført. Efter anklagerens anmodning indkaldte retsformanden vidnet til fortsat afhøring torsdag den
  155. maj 2020 kl. 9.30 – 12.00 i retslokale
  156. Retsformanden vejledte om udeblivelsesvirkning. Der blev tillagt tolken salær. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den
  157. maj 2020 kl. 9.30 i retssal
  158. Retten hævet kl. 16.
  159. Dommer 1 side 24

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.