. Kristelig Fagforening som mandatar for Appellant 1 har for Høje-steret nedlagt påstand om, at Top-Toy A/S under konkurs skal anerkende Appellant 1's krav på principalt 274.050 kr., subsidiært 243.600 kr., mere subsidiært 21.554,49 kr. og mest subsidiært 19.159,55 kr. som et dividendebæ-rende massekrav, jf.
. Ledernes Hovedorganisation som mandatar for Appellant 3 har for Højesteret nedlagt påstand om, at Top-Toy A/S under konkurs skal aner-kende Appellant 3's krav på principalt 542.250 kr., subsidiært 450.000 kr., mere subsidiært 42.648,88 kr. og mest subsidiært 35.393,26 kr. som et dividendebærende massekrav, jf.
. Top-Toy A/S under konkurs har nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært anerkendelse af mindre beløb end de mest subsidiære påstande. Retsgrundlag
dagældende § 56 havde følgende ordlyd: ”§
Loven trådte i kraft den 17. juli 2022 og finder ikke anvendelse i disse sager. Efter lovændringen har
Indtræder boet i aftalen, bliver det berettiget og forpligtet på aftalens vilkår. Stk.
1, og at disse skal honoreres i henhold til dagældende § 56, stk. 2.
dagældende § 56, stk. 2, er alene en periodiseringsregel, og bestemmelsen fungerer sammen med – og ikke selvstændigt ved siden af –
1. Konkursboet er derfor ved sin indtræden blevet beretti-get og forpligtet af de aftaler og vilkår, der udspringer af ansættelsesforholdet. Boet er forpligtet af alle de aftaler, som den ansatte og arbejdsgiveren ærligt og redeligt har vedtaget, herunder også bonusaftalerne. Det kan ikke tillægges be-tydning, at kurator ikke havde kendskab til aftalerne om fastholdelsesbonus, idet det var kurators eget valg ikke at gennemlæse og gennemgå aftalegrundla-get forud for boets indtræden. Alt vederlag, der udspringer af en ansættelsesaftale, er omfattet af vederlagsbegrebet i
2. Det har ingen betydning, om vederlag i henhold til ansættelsesaftalen kommer til udbetaling som en fast grundløn eller som følge af en bonusaftale. En aftalt bonus er en del af den ansattes vederlag for den ansattes arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, hvorfor bonussen under alle omstændigheder og uanset fortolkningen af
Den aftalte fastholdelsesbonus modsvarede, at de i perioden frem til udbetalin-gen ikke fik lønforhøjelser, og den udgjorde reelt vederlæggelse for arbejde og skal betragtes som en løndel med udskudt betaling, jf. UfR 2012.1315 H og UfR 2017.2980 H. Da bonusserne er vedlæggelse for arbejde, er de omfattet af funktionærlovens § 17 a og må ligeledes anses for ”vederlag” i
2. De skal derfor honoreres som massekrav. Selv om funktionærlovens / 4 § 17 a er forankret i ansættelsesretlig beskyttelseslovgivning, er der ikke holdepunkter for, at vederlagsbegrebet i
2, skal fortolkes væsentligt forskelligt fra almindelige ansættelsesretlige principper. Da bonusaftalerne er omfattet af funktionærlovens § 17 a, skal der tillægges feriepenge og pension. Bestemmelserne i aftalerne om, at bonussen ikke skal tillægges feriepenge og pension, skal tilsidesættes. Fastholdelsesbonussen må anses for optjent på dagen, hvor betingelserne i bonusaftalerne blev opfyldt. Alternativt må bonusaftalerne anses for optjent over perioden fra bonusaftalernes indgåelse og frem til det tidspunkt, hvor betingelserne for at udbetale bonusserne blev opfyldt. I så fald skal den forholdsmæs-sige del af bonus, der kan henføres til den periode, hvor konkursboet var ind-trådt, betales som massekrav, jf. herved de mere og mest subsidiære påstande. En fastholdelsesbonus kan ikke sidestilles med en fratrædelsesgodtgørelse og kan derfor ikke konkursreguleres i medfør af
. Top-Toy A/S under konkurs har gentaget anbringenderne for landsretten og anført navnlig, at konkursboet ikke kan anses for at være indtrådt i de indgåede aftaler om fastholdelsesbonus. Konkursboet indtrådte alene i ansættelsesafta-lerne. Aftalerne om fastholdelsesbonus er selvstændige aftaler isoleret fra selve ansættelsesforholdene. Boets indtræden i ansættelsesaftalerne bør ikke samtidig medføre indtræden i de særskilte bonusaftaler, der var kontraktsafvigende og isoleret fra ansættelsesaftalerne. Kurator havde ikke kendskab til aftalerne om fastholdelsesbonus.
dagældende § 56, stk. 2, er en selvstændig regel, der udgør en modifikation til udgangspunktet efter § 56, stk. 1, hvorefter konkursboet ved indtræden bliver berettiget og forpligtet på aftalens vilkår. For løbende ydelser, såsom ansættelsesforhold, følger det specifikt af
dagældende § 56, stk. 2, at konkursboet ved sin indtræden alene bliver forpligtet til at ud-rede vederlaget for tiden efter konkursdekretets afsigelse indtil en eventuel op-sigelse som massekrav. Bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende, idet den udgør en fravigelse fra det almindelige udgangspunkt om ligedeling. Uanset om konkursboet måtte anses for at være indtrådt i bonusaftalerne, er fastholdelsesbonusserne ikke omfattet af begrebet vederlag i
dagældende § 56, stk. 2. Det følger af retspraksis, at de såkaldte ”stay on” -bonusser/-godtgørelser, der betales for at forhindre, at ansatte forlader deres arbejdsplads, hvis virksomheden er kommet i en økonomisk vanskelig situation, ikke er omfattet af lønprivilegiet i
. Der er ikke grundlag for at anlægge en anden fortolkning af begrebet ”vederlag” i § 56, stk. 2. Fastholdelsesbonussen skulle ydes ud over lønnen og var hverken afhængig af medarbejdernes arbejdsindsats eller af, hvordan det gik virksomheden. Da fast/ 5 holdelsesbonussen – i overensstemmelse med principperne i UfR 2012.1315 H – ikke skal anses for vederlag for arbejde, men alene præmiering til nøglemedarbejdere for at blive i deres stillinger i en for virksomheden kritisk periode, er de heller ikke omfattet af funktionærlovens § 17 a. Selv hvis fastholdelsesbonussen skulle blive anset for at udgøre vederlag efter § 17 a, medfører det ikke, at bonussen automatisk også må anses for vederlag efter
2. Der er ikke grundlag for at anvende den lønmodtagervenlige fortolkning fra funktionærloven inden for
område, hvor formålet er ligedeling mellem kreditorerne. Det er da også præciseret i forarbejderne til nyaffattelsen af § 56, stk. 2, i 2022, at en stay-on bonus ikke er omfattet af bestemmelsen. Hvis fastholdelsesbonus skal honoreres af konkursboet som massekrav, vil det alene være en forholdsmæssig andel heraf. Der skal ikke tillægges pension. Under alle omstændigheder er konkursboet berettiget til at konkursregulere fastholdelsesbonusserne til 0 kr. i medfør af
, da bonusserne kan sidestilles med en fratrædelsesgodtgørelse eller et forlænget opsigelsesvar-sel. Højesterets begrundelse og resultat Appellant 2, Appellant 1 og Appellant 3 indgik i november 2017 aftale med deres arbejdsgiver, Top-Toy A/S, om fastholdelses-bonus (”retention bonus”) på op til tre måneders løn, der ifølge aftalerne ville blive udbetalt, hvis de forblev i deres stillinger indtil udgangen af januar
dagældende § 56, stk. 2, som finder anvendelse i disse sager. Som følge af konkursboets indtræden i ansættelsesforholdene har Appellant 2, Appellant 1's og Appellant 3's krav på vederlag for deres løbende arbejdsydelser for konkursboet for tiden efter konkursdekre-tets afsigelse status som massekrav, jf.
dagældende § 56, stk. 2. / 6
dagældende § 56, stk. 2, er en modifikation til § 56, stk. 1, om at boet ved sin indtræden bliver forpligtet på aftalens vilkår, og Højesteret finder, at den indebærer, at Appellant 2's, Appellant 1's og Appellant 3's krav på fastholdelsesbonus kun skal honoreres som massekrav, hvis kravene må anses for vederlag for en løbende arbejdsydelse udført for bo– et. Den omstændighed, at boets indtræden i ansættelsesforholdene som nævnt også omfattede deres aftaler om fastholdelsesbonus, indebærer således ikke, at deres krav på fastholdelsesbonus skal honoreres som massekrav efter konkurs– lovens § 56, stk.
dagældende § 56, stk. 2. Højesteret stadfæster herefter dommen. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 100.000 kr. til Top-Toy A/S under konkurs. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. / /
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.