ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. november 2022 Sag BS-639/2020-OLR (3. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Mai Staal Madsen) mod Ankestyrelsen (advokat Inge Houe) Landsdommerne Bo Østergaard, Bod

§ 5

, taler både lovgivningen, forarbejderne og gældende praksis klart til fordel for en udvidet og ikke en ind-skrænket fortolkning. Det er derfor ikke noget argument imod Anke-styrelsens praksis, at den fører til flere anerkendelser end færre aner-kendelser. Ved alvorligere følger menes i principafgørelsen en alvorligere følge end det rene besvimelsestilfælde - altså en merskade udover besvimel-sen. Der menes ikke, at hændelsen har fået alvorligere følger, end hvad der ville være sket andre steder end på arbejdet. Det afgørende er, at du falder fra arbejdsgivers stol ned på arbejdsgi-vers gulv og pådrager dig en merskade udover besvimelsen i form af posttraumatisk hovedpine. Vi kan henvise til principafgørelsens eksempel om den tilskadekomne, der besvimer, mens han står og arbejder for arbejdsgiver. Han falder om, slår hovedet i faldet og pådrager sig en hjernerystelse. Besvimelsen er ikke forårsaget af arbejdet eller dets forhold og er derfor ikke omfat-tet af arbejdsskadesikringsloven. Tilskadekomne pådrager sig en alvor-ligere følge end den rene besvimelse i form af en hjernerystelse. Hjernerystelsen er derfor omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Din sag er sammenlignelig med eksemplet. Det er i den forbindelse ikke afgørende, at tilskadekomne i eksemplet står, og du sidder, I falder begge fra henholdsvis stående og siddende position og slår hovedet mod gulvet og pådrager jer henholdsvis en hjernerystelse og en post-traumatisk hovedpine. Vi vurderer således fortsat, at følgerne af besvimelsen i form af posttraumatisk hovedpine skal anerkendes som en arbejdsskade. Vi vurderer i øvrigt, at der ikke er kommet nye oplysninger frem, som ændrer ved vores tidligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet. … Vi vurderer i øvrigt, at der ikke er kommet nye oplysninger frem, som ændrer ved vores tidligere vurdering af spørgsmålet om varigt mén. Vi henviser derudover til begrundelserne i afgørelsen. Yderligere vurderer vi, at der ikke er sket væsentlige sagsbehandlings-fejl eller ændring af de retlige forhold. Vi gør derfor ikke mere i anledning af jeres henvendelser.” Retslægerådet har i en erklæring af

1. august 2021 udtalt følgende: ”Spørgsmål 1: 8 Faldt skadelidte som følge af at hun besvimede? Retslægerådet bedes begrunde sit svar samt om muligt angive graden af sand-synlighed. Der foreligger ikke tidstro lægelige oplysninger fra dagen for ulykkestilfældet, men først 4 dage senere, hvor det af journal fra egen læge anføres, at sagsøger bemærker kortvarigt inden, at det sortnede, og våg-ner op på gulvet. Ingen kramper. Ingen ufrivillige vandladninger eller afføring og ingen bid i tungen. På baggrund heraf vurderer Retslæge-rådet med over 50 % sandsynlighed, at sagsøger faldt som følge af en besvimelse. Spørgsmål 2: Retslægerådet bedes redegøre for, om den i sagens akter beskrevne tilstand med hovedpine m.m. mest sandsynligt opstod før, skadelidtes ramte gulvet eller om skaden mest sandsynligt er opstået som følge af, at hovedet ramte gulvet. Retslægerådet bedes begrunde sit svar samt om muligt angive graden af sand-synlighed. ”Beskrevne tilstand hovedpine m.m.” har ikke en klar og præcis lægefaglig definition, hvorfor Retslægerådet har besvaret spørgsmålet i relation til hovedpine. Retslægerådet finder spørgsmålet til dels hypotetisk. Retslægerådet finder i sagens akter ikke oplysning om hovedpine forud for den aktuelle besvimelse og kan ud fra sagens akter konstatere, at sagsøger efter besvimelsen får hovedpineklager. Spørgsmål 3: Retslægerådet bedes redegøre for, om det må antages at have betydning for ska-dens opståen eller omfang, hvad underlaget bestod af? I bekræftende fald bedes Retslægerådet nærmere redegøre for betydningen. Retslægerådet bedes begrunde sit svar samt om muligt angive graden af sand-synlighed. Postcommotionelt syndrom kan opstå selv efter mindre hovedtraumer (som dette). Retslægerådet besvarer ikke spørgsmål af teknisk karakter og andre forhold end underlag kan have betydning for hvor stor energi der er i et traume.” Retsgrundlaget Arbejdsskadesikringslovens § 1, stk. 1, § 5 og § 6, stk. 1, har følgende ordlyd: ”§
2. Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf.

§§ 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragen-de.

Gennem arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøt-tes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader. … 9 §

1. Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, og erhvervssygdom, jf. § 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog § 10 a. §
2. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.” Af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 216 til lov om arbejdsskadesikring fremsat den
3. april 2003 fremgår bl.a.: “3.1.

formål Det primære formål med arbejdsskadesystemet og arbejdsskadesikringsloven er at sikre, at tilskadekomne og efterladte får en økonomisk kompensation for de helbredsmæssige og sociale følger, arbejdsskaden har forvoldt. … Anerkendelse efter loven forudsætter ikke, at arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende, men at skaden er forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Det vil sige, at arbejdsgiver har objektivt ansvar for alle skader, der opstår som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. For at en skade kan anerkendes efter loven, skal den opfylde kravene til anerkendelse efter skadesbegreber-ne, jævnfør lovforslagets §§ 5-

1. … 3.
2. Det nye ulykkesbegreb Det overordnede formål med arbejdsskadereformen er en udvidelse og en forenkling af skadebegreberne, herunder ulykkesbegrebet. Det tilsigtes derfor med arbejdsskadereformen at udvide skadebegre-berne således, at alle skader, hvor der er sammenhæng mellem påvirk-ninger på arbejdet og skaden, kan anerkendes… … Der er tale om en udvidelse af de eksisterende skadebegreber. Det indebærer, at der ikke vil være skader, der kan anerkendes efter gælden-de regler, der ikke kan anerkendes efter det nye ulykkesbegreb. På den anden side er det ikke alle skader, der skal anerkendes, når de indtræder på arbejdet. Der skal fortsat være medicinsk årsagssammenhæng mellem en påvirkning og en skade. Således vil en skade fortsat skulle afvises, hvis den påvirkning, der er tale om, ikke er egnet til at forårsage skaden eller påvirkningen ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.” Af lovforslagets bemærkninger til §§ 5 og 6 fremgår bl.a.: “Til § 5 Bestemmelsen afløser gældende lovs § 9 og indeholder forslag til

skadebegreber. 10 Det foreslås, at de tidligere 4 skadebegreber reduceres til 2: “ulykke” og “erhvervssygdom.” Ved forslaget beskrives generelt, hvad der forstås ved en arbejdsskade. Bestemmelsen indeholder tillige en afgrænsning af

dækning, der ikke søger at ændre på gældende administrativ praksis med hensyn til, at skaden skal være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Efter den gældende § 9 er det et krav, at en arbejdsskade skal være opstået som følge af “arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.” I prak-sis dækker dette over en betingelse om, at den tilskadekomne, da ska-den indtraf, var i arbejde for en arbejdsgiver, og at skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Sker skaden eksempelvis i fritiden eller under private ærinder, eller sker skaden på vej til et fast arbejdssted eller på vej hjem fra arbejdsste-det, vil skaden normalt ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, selv om kravene i øvrigt er opfyldt. Der henvises i denne forbindelse til forslaget om at indføre hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fast-sætte regler om, hvornår skader, der indtræder under befordring til og fra arbejde, er omfattet af loven, jf. forslagets § 4, stk. 3. Til § 6 … Årsagsforbindelse mellem personskaden og en hændelse eller påvirkning Det kræves derefter, at personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der har sammenhæng med arbejdet. Der gælder almin-delige krav til beviset for en årsagssammenhæng. Kun hvis der efter op-lysning af sagen ikke kan sandsynliggøres en årsagssammenhæng, vil sagen blive afvist. Arbejdsskadereformen ændrer således ikke beviskravet. Det betyder, at der skal foretages en bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger og en juridisk/lægelig vurdering af, om der kan antages at være årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden. Ved de oplagte skader, hvor der er en hændelse eller en påvirkning, der umiddelbart kan anses for at være årsag til skaden, stilles der som efter gældende regler ikke store krav til beviset. Det gælder for eksempel postbudet, der får en tagsten i hovedet og får et kraniebrud. Ved skader, der kan opstå uden kendt ydre årsag, indebærer kravet til bevis, at der vil blive stillet krav til specielt den lægelige vurdering af, om der er en påvirkning, der kan forklare skaden. Skader, der kan opstå uden kendt ydre årsag, er blandt andet skader på muskler, nerver, se-ner og led. … 11 En påvirkning kan anses for at være årsag til en skade, når der er en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden opstod som følge af en hændelse eller påvirkning på arbejdet. …” Af Ankestyrelsens principafgørelse 16-14 fremgår bl.a.: “Principafgørelsen fastslår Personskader, der sker på arbejdet og under arbejdets forhold, er som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadeloven. Når personskaden er forårsaget af et ildebefindende eller sygdomsan-fald, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, er personskaden ikke omfattet af loven. Dette gælder dog ikke, hvis det indtrufne ildebefindende eller sygdomsanfald får alvorligere følger som følge af arbejdet eller forholdene på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde vil personskaden i form af den alvorligere følge være omfattet af loven. Det er således et krav, at der skal være en skadefølge, der kun kan være indtrådt på grund af ildebefindendet eller sygdomsanfaldet på arbejdspladsen. Arbejdsgiverens ansvar Det følger af

formål, at alle skader, der sker på arbejdspladsen, som udgangspunkt er arbejdsgivers risiko. Sikringspligten gælder, selvom arbejdsgiveren ikke har handlet ansvarspådragende. Arbejdsgiverens sikringspligt betyder, at personskaden som hovedregel er omfattet af loven i henhold til § 5, hvis det kan bevises, at personska-den sker, mens den tilskadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet er foregået. Arbejdsgiverens sikringspligt betyder således, at personskaden er omfattet af loven. Men det er fortsat et krav, at

betingelser for en ulykke er opfyldt, førend personskaden kan anerkendes som arbejdsskade. Hvornår kan et ildebefindende eller sygdomsanfald være omfattet af loven? Et ildebefindende eller sygdomsanfald på arbejdspladsen er omfattet af loven, når dette er forårsaget af arbejdet eller forholdene på arbejdet. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis den tilskadekomne bliver for-giftet af dampe på arbejdet. Hvis et ildebefindende eller sygdomsanfald er forårsaget af forhold, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, er anfaldet ikke omfattet af loven. Følgerne af et sådant anfald vil derfor som udgangspunkt heller ikke være omfattet af loven. Personskader som følge af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, kan være omfattet 12 Efter praksis kan følgerne af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, være omfattet af loven. Dette kræ-ver, at følgerne er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Det følger af ovenstående hovedregel, at den alvorligere personskade er omfattet af loven, hvis det indtrufne ildebefindende sker, mens den tilskadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet i øvrigt foregår. Der er for eksempel tale om personskader, der er omfattet af loven i følgende tilfælde: - Den tilskadekomne får et ildebefindende, mens han står på en stige og udfører arbejde for arbejdsgiver. Han falder ned og pådrager sig en skade i ryggen. Den tilskadekomne besvimer, mens han står og arbejder for arbejdsgi-ver. Han falder om, slår hovedet i faldet og pådrager sig en hjerne-rystelse. - Det ildebefindende, der ikke er forårsaget af arbejdet eller arbejdets forhold, og de gener det normalt medfører i form af for eksempel svimmelhed er fortsat ikke omfattet af loven, da det er forårsaget af an-dre forhold end arbejdet og ikke forværret som følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Skaden i ryggen og hjernerystelsen er omfattet af loven og skal vurderes i henhold til

§ 6

. Vi foretager ikke en sandsynlighedsvurdering af skaden Vi foretager som konsekvens af arbejdsgiverens sikringspligt ikke en sandsynlighedsvurdering af, om tilskadekomne ville være kommet li-geså slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet. Vi sondrer ikke imellem, hvilke dele af personskaden tilskadekomne under alle omstændigheder ville have pådraget sig, hvis han for ek-sempel besvimede andre steder end på arbejdet, og hvilke dele af per-sonskaden, som arbejdets forhold har forværret.” Anbringender Codan har til støtte for den nedlagte påstand anført navnlig, at Ankestyrelsens afgørelse af 7. juni 2019 skal tilsidesættes, da afgørelsen er i strid med arbejdsskadesikringslovens §§ 5 og 6, forarbejderne og praksis. Det er skadelidte, som skal bevise, at tilskadekomsten og følgerne heraf er en arbejdsskade i

forstand, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Et ildebefindende eller sygdomsanfald, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, men som sker i forbindelse med arbejdet, er ikke omfattet af loven. Der er ikke bevis for, at skadelidtes ildebefindende skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, eller at besvimelsens følger er forværret af arbejdets forhold. Efter principafgørelse 16-14 kan skader, der følger/udløses af skadelidtes egne forhold, kun anerkendes som 13 arbejdsskader, hvis skadens omfang/følger er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Følgerne, som skadelidte pådrog sig i forbindelse med sin besvimelse, skal ikke anerkendes som en arbejdsskade, da skadefølgerne er en direkte følge af hendes egne forhold/sygdomsanlæg, og da de er ikke blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Ankestyrelsen skulle have vurderet, om der skete en merskade hos skadelidte, og om merskaden var en følge af arbejdsforholdene, hvilket Ankestyrelsen har undladt. Ankestyrelsens afgørelse hviler på en uhjemlet praksis med skøn under regel, idet der ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af skaden, hvilket ikke har støtte i

§§ 5og 6 eller forarbejderne.

Skadelidte skal bevise, at besvimelsens følger er forværret af arbejdets forhold, og Ankestyrelsen skal foretage en egentlig bevisbedømmelse af, om betingelserne for at anerkende, at der er sket en merskade som følge af arbejdets forhold, er opfyldt, hvilken bevisbyrde ikke er løftet i nærværende sag. Østre Landsrets dom refereret i FED2017.23Ø har fastlagt, at der skal fore-tages en konkret vurdering i hver eneste sag af, om den personskade, en skade-lidt har pådraget sig, er blevet alvorligere ved, at vedkommende befandt sig på sin arbejdsplads frem for et hvilket som helst andet sted. Ankestyrelsen har til støtte for påstanden om frifindelse anført navnlig, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 7. juni 2019, hvorved Ankestyrelsen fandt, at Persons posttraumatiske ho-vedpine er en arbejdsskade. Hovedreglen efter arbejdsskadesikringslovens § 5 er, at skader, der indtræder i arbejdstiden, er omfattet af loven, hvilket forarbej-derne sammen med formålsbestemmelsen viser. En personskade, der sker un-der udførelsen af arbejde for arbejdsgiveren, er således som udgangspunkt ar-bejdsgiverens risiko. Som anført i principafgørelse 16-14 skal der ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af, om den tilskadekomne ville være kommet lige så slemt til skade, hvis skaden var opstået andre steder end på arbejdet. Afgø-rende er, om forholdene på arbejdspladsen (indretning mv.) er årsag til en ska-de, der rækker ud over selve besvimelsen og de umiddelbare følger (utilpashed, kvalme mv.). Det har ingen støtte i loven eller forarbejderne, at der skal foreta-ges en vurdering af, om skaden er blevet værre som følge af forholdene på ar-bejdspladsen sammenlignet med den hypotetiske situation, at hændelsesforlø-bet havde fundet sted uden for arbejdstiden, heller ikke i sager om besvimelse. Da der efter loven ikke skal foretages en sandsynlighedsvurdering, er det ikke i strid med

bevisbyrderegel eller udtryk for skøn under regel, at Ankesty-relsen ikke foretager en sandsynlighedsvurdering. Landsrettens dom gengivet i FED2017.23Ø er i overensstemmelse hermed. Der er ikke modstrid mellem de to dele af principafgørelse 16-14, da der ved begrebet ”alvorligere følger” menes en merskade ud over selve besvimelsen. Det gøres gældende, at Persons hovedpine skyldes, at hun slog hovedet i gulvet på arbejdspladsen, efter hun var besvimet, og hendes hovedpine er derfor en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Til støtte for påstanden om hjemvisning har Ankestyrelsen anført, at hvis retten finder grundlag for at tilsidesætte An- 14 kestyrelsens afgørelse, men ikke finder at kunne give Codan fuldt medhold i anerkendelsespåstanden, kan sagen hjemvises til fornyet behandling. Landsrettens begrundelse og resultat Person sad den 3. oktober 2016 ved sit skrivebord på arbejds-pladsen og arbejdede på sin pc, da hun pludselig besvimede. Hun faldt og slog hovedet i gulvet, hvorved hun pådrog sig posttraumatisk hovedpine. Ankesty-relsen har ved afgørelse af 7. juni 2019 anerkendt Persons per-sonskade i form af posttraumatisk hovedpine som en arbejdsskade. Sagen angår, om den skade, som Person pådrog sig, da hun besvimede på sin arbejdsplads, er en arbejdsskade efter arbejdsskadesikrings-

§ 5, jf.

6, og således er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Der er enighed mellem parterne om, at selve det ildebefindende, der før-te til, at Person besvimede, ikke er en følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Der er endvidere enighed om, at Person ville have fået de samme følger, såfremt hændelsen var sket under præcis de samme fysiske omstændigheder hjemme hos hende selv eller et tredje sted. Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 1, at formålet med loven er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår un-der, jf.

§§ 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende.

Efter § 5 forstås ved en arbejdsskade blandt andet en ulykke, jf.

§ 6, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

Det er i forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 5 anført, at det er en betingelse, at den tilskadekomne, da skaden indtraf, var i arbejde for en arbejdsgiver, og at skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Sker skaden eksempelvis i fritiden eller under private ærinder, eller sker skaden på vej til et fast arbejdssted eller på vej hjem fra arbejdsstedet, vil skaden nor-malt ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, selv om kravene i øvrigt er opfyldt. Idet Person sad og arbejdede på sin pc ved sit skrivebord på arbejdspladsen, da hun besvimede og slog hovedet i gulvet, finder landsretten herefter, at Persons personskade i form af posttraumatisk ho-vedpine er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået, og at skaden således er en arbejdsskade, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. §

1. Det forhold, at Person fik et ildebefindende og besvimede, og den omstændighed at Person ville have fået de samme følger, såfremt hændelsen var sket et andet sted end på arbejdspladsen, kan ikke føre til et andet resultat. 15 Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af
2. juni
3. Landsretten tager herefter Ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge. Efter sagens udfald skal Codan Forsikring A/S i sagsomkostninger betale 40.000 kr. til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang, forløb og betydning. THI KENDES FOR RET: Ankestyrelsen frifindes. I sagsomkostninger skal Codan Forsikring A/S inden 14 dage betale 40.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.