UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 5. oktober 2018 kl. 10.00 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne Morten Christens

§ 50a, stk.

2, er sålydende: ” Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvel-se, indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten. Taler udlændingens hel-bredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel

1. Retten kan bestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dette for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse. ” / -3Bestemmelsen er affattet ved lov nr. 473 af
2. juli
3. I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen er anført bl.a. (Folketingstidende 1997-98,
4. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 59, s. 1586-1587): § 50 a, stk. 2, indeholder regler om tilrettelæggelsen af den obligatoriske retsli-ge prøvelse ved udlændinge, der er dømt eller i forbindelse med en foranstaltningsændring fortsat er undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse. I disse tilfælde kræver udskrivning fra hospital eller forvaring ikke rettens forudgående godkendelse. Det foreslås derfor, at retten på anklagemyndighedens foranledning tager stilling til spørgsmålet om eventuel ophævelse af udvisningen. De almindelige regler i retsplejelovens § 765 om varetægtssurrogat finder anvendelse. Den obligatoriske retslige prøvelse skal finde sted, også selv om der er gået kortere tid efter afsigelsen af dommen. Er ud-lændingen dømt til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, forudsættes det, at retten i forbindelse med straffesagen tager stilling til, om ud-lændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse fin-der sted. Der vil ved rettens afgørelse kunne lægges vægt på, om udlændingen er i en tilstand, hvor det efter de lægefaglige vurderinger i sagen kan befrygtes, at den pågældende vil begå personfarlig kriminalitet. Retten vil endvidere kunne læg-ge vægt på karakteren og grovheden af den kriminalitet, der begrundede udvis-ning. Retten skal af egen drift påse, om udsendelse af en udlænding med et fortsat behandlingsbehov vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Lovforslaget bygger på Udvisningsudvalgets betænkning nr. 1326/1997 om udvisning. I betænkningens kapitel 18 (s. 719-784) hedder det bl.a.: ”Kapitel
5. Udvalgets overvejelser og anbefalinger vedrørende ændring af

bestemmelser om udvisning … 18.7.6.

1. Ophævelse af udvisningen … Domstolene skal endvidere på sædvanlig vis ved afgørelsen påse, at en gennemførelse af udvisningen er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt om udsendelse af en udvist udlænding, der fort-sat må antages at have et behov for psykiatrisk behandling, vil kunne være i strid med EMRK artikel 3, der indeholder et forbud mod "umenneskelig be-handling". Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Den Europæiske Menneskerettighedskommission ses ikke direkte at have taget stilling til, om udsendelse af en ved dom udvist udlænding, der har et behov for fortsat psykiatrisk be-handling, vil kunne udgøre en krænkelse af EMRK, herunder af konventionens / -4artikel 3, der indeholder et forbud mod tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Som et eksempel fra praksis, hvor der var nedlagt påstand om, at effektuerin-gen af en udvisning, på grund af den pågældendes behov for særlige behand-lingsmæssige foranstaltninger, ville udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 og 8, kan nævnes en nyere dom af
2. juli 1995, serie A, nr. 320 B, Nasri mod Frankrig, som er refereret i kapitel 15, afsnit 2.
3. I denne sag fandt Domstolen, at de franske myndigheders beslutning om at ud-vise en døvstum algiersk statsborger, der havde boet i Frankrig siden han var 4 år, og hvor hans forældre og søskende var bosiddende, var i strid med artikel 8, uanset at han flere gange var dømt for strafbart forhold, herunder for deltagelse i en massevoldtægt. Domstolen undlod at tage stilling til artikel 3 under henvisning til, at der fand-tes at være tale om en krænkelse af artikel
4. Af kommissionens udtalelse i sa-gen fremgår imidlertid, at flertallet (19 medlemmer mod 3) fandt, at en effektu-ering af udvisningen tillige ville udgøre en krænkelse af EMRK artikel
5. Kommissionen lagde i sin udtalelse i sagen bl.a. vægt på, at Frankrig ikke kun-ne garantere, at den pågældende i Algeriet ville blive undergivet egnede behandlingsmæssige foranstaltninger. Kommissionen fandt således, at en effektuering af udvisningen henset til den pågældendes meget svage stilling, herunder hans store vanskeligheder med at kommunikere med andre mennesker, ville medføre en sådan grad af sanselig isolation, som ville indebære en psykisk li-delse af så alvorlig karakter, at dette fandtes at udgøre en krænkelse af EMRK artikel
6. Det vil således ikke kunne udelukkes, at der kan forekomme sager, hvor en effektuering af udvisningen, på baggrund af en afvejning af på den ene side udlændingens meget dårlige helbredsmæssige tilstand og ringe eller manglende muligheder for at modtage behandling i hjemlandet vil kunne udgøre en kræn-kelse af EMRK artikel
7. Udvalget har i overensstemmelse med de her anførte overvejelser i kapitel 19 indarbejdet et forslag til en ny bestemmelse i

§ 50a.” I udvalgets bemærkninger til § 50 a er anført bl.a.

(betænkningens s. 854-855): ”Til § 50 a … Efter den foreslåede bestemmelse skal retten træffe bestemmelse om ophævel-se af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted. Til brug for rettens afgørelsen skal der tilvejebringes lægefaglige erklæringer om den pågældendes helbredsmæssige tilstand, herunder om det hidtidige behandlingsforløb og om karakteren af og behovet for fortsat behandling, om / -5konsekvenserne af, at behandlingsforløbet afbrydes, samt om mulighederne for i hjemlandet at kunne opnå (fortsat) behandling. Der vil herunder kunne lægges vægt på, om udlændingen er i en tilstand, hvor det efter de lægelige vurderinger i sagen kan befrygtes, at den pågældende vil begå personfarlig kriminalitet, såfremt behandlingsforløbet afbrydes. … Retten vil endvidere bl.a. kunne lægge vægt på, hvor lang tid der er forløbet siden den oprindelige dom om udvisning, ligesom karakteren og grovheden af den kriminalitet, der begrundede beslutningen om udvisning vil kunne tillægges betydning. Endelig vil der i forbindelse med prøvelsen kunne lægges vægt på, om der foreligger hensyn i

§ 26, som taler for, at udvisningen ophæves.

Domstolene skal endvidere på sædvanlig vis ved afgørelsen påse, at en gennemførelse af udvisningen er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt om udsendelse af en udvist udlænding, der fortsat må antages at have et behov for psykiatrisk behandling, vil kunne være i strid med EMRK artikel 3, der indeholder et forbud mod "umenneskelig behandling".” Der afsagdes kendelse: Kæremålet angår, om Domfældtes helbredsmæssige forhold taler afgørende imod, at udsendelse til Slovakiet finder sted, jf.

§ 50a, stk.

2. Det fremgår af forarbejderne til

§ 50a, stk.

2, at domstolene ved afgørelsen skal påse, at en gennemførelse af udvisningen er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt om udsendelse af en udvist udlænding, der fortsat må antages at have et behov for psykiatrisk behandling, vil kunne være i strid med EMRK artikel 3, der indeholder et forbud mod umenneskelig behandling. Som anført i Østre Landsrets kendelse af 12. november 2010 (UfR 2011.726) er det ikke afgørende for vurderingen, om domfældte ved udsendelse kan opnå den samme behandling i hjemlandet som i Danmark, men det har betydning, om domfældte har reel mulighed for relevant behandling i hjemlandet. Det fremgår af de lægelige oplysninger, at Domfældtes misbrug af særligt kokain har medført stofudløste psykoser. Han er aktuelt i behandling med Olanzapin, og der vurderes / -6at være behov for bl.a. ambulant opfølgning, støtte til medicinindtagelse og motivation til fastholdelse af misbrugsfrihed. Det fremgår endvidere, at Domfældte er samarbejdsvillig og indtager den ordinerede medicin uden problemer. Egentlig misbrugsbehandling er uden tvivl indiceret, men Domfældte er særdeles vanskelig at motivere. Ved medicinsvigt og kokainindtag består der en vis risiko for personfarlig kriminalitet. Landsretten lægger efter de oplysninger, som Udlændingestyrelsen har tilvejebragt, til grund, at Domfældte i Slovakiet kan få relevant medikamentel behandling af sin psykiske lidelse, ligesom han i Slovakiet må forventes at kunne modtage personlig støtte og lignende behandling af ikke ren medicinsk karakter, herunder støtte til medicinindtagelse. Spørgsmålet er herefter, om tiltalte, der er uden indtægter og formue, kan opnå disse ydel-ser vederlagsfrit i en situation, hvor han ikke har betalt bidrag til den slovakiske offentlige sygesikring, Statutory Health Insurance. Anklagemyndigheden har trods sagens forløb i byretten ikke til brug for landsrettens behandling af sagen indhentet supplerende oplysninger om, hvorvidt økonomisk dårligt stil-lede personer, der ikke har betalt bidrag til den slovakiske offentlige sygesikring, er beret-tigede til støtte ud over ”emergency care” . Der er herunder ikke fremlagt oplysninger om, hvilke personer, der er omfattet af kate gorien ”state insured” . Det fremgår imidlertid af de fremlagte baggrundsoplysninger blandt andet, at alle borgere, der bor i Slovakiet, og som ikke har en sygeforsikring i et andet land, har ret til offentlig sygesikring. Det gælder også asylansøgere og udlændinge, der arbejder, studerer eller gør forretning i Slovakiet. Det fremgår videre, at alle borgere – uanset socialklasse og ind-komst – har lige ret til at få dækket deres sundhedsmæssige behov. Landsretten finder på den baggrund og henset til, at Domfældtes forældre og en søster bor i Slovakiet, at der ikke foreligger sådan usikkerhed om, at Domfældte i Slovakiet kan få den nødvendige og relevante behandling og støtte, og om, at han reelt har adgang hertil, at hans helbredsmæssige tilstand taler afgørende imod, at udsendelse kan finde sted, jf.

§ 50a, stk.

1. / Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse, således at udvisningen og indrejseforbuddet opretholdes. / -7- Landsretten har i øvrigt ved afgørelsen lagt vægt på karakteren og grovheden af den krimi-nalitet, som Domfældte er domfældt for at have begået i Danmark, senest ved dom af
2. januar 2018, og på, at han har begrænset tilknytning til det danske samfund, herunder sin herboende søn, jf.

§ 26

. Thibestemmes: Byrettens kendelse ændres, således at bestemmelsen i Københavns Byrets dom af 9. januar 2018 om, at Domfældte udvises af Danmark med indrejseforbud i 12 år, opretholdes. Der tillagdes den beskikkede advokat, advokat Thomas Lindberg Brædder, i salær 6.000 kr. med tillæg af moms, som betales endeligt af statskassen. Retten hævet. / /