ECLI:DK:OLR:2022:SS0000001852 Byrettens kendelse i sag om fortsat varetægtsfængsling ændres, således at sigtede bør forblive varetægtsfængslet

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Afsagt den

1. januar 2010 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne A.F. Wehner, Olaf Tingleff og Helle M. Jardorf (kst.)).
3. afd. kære nr. S-223-10: Anklagemyndigheden mod Sigtede (CPR nr. (Født 1985)) (advokat Trygve S. Nielsen, besk.) Den
4. december 2009 blev Sigtede varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 763, stk. 1, nr. 2 som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. §
5. Ved Lyngby Rets kendelse af
6. januar 2010 (1-4023/2009), bestemtes, at den pågæl-dende skulle løslades. Anklagemyndigheden har kæret denne kendelse med påstand om fortsat varetægtsfængs-ling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 763, stk. 1, nr.
7. Der er tillagt kæremålet opsættende virkning. Anklagemyndigheden og forsvareren har indgivet kæreskrifter. Det fremgår af byrettens retsbog, at anklagemyndigheden ikke fremlagde en skriftlig begæ-ring om fristforlængelse, jf. / retsplejelovens § 764, stk. 1,
8. pkt., og at sagens bilagsmateri- / -2ale ikke var fremlagt. Byretten fandt herefter, at skriftlighedskravet i retsplejelovens § 764, stk. 1,
9. pkt. og oplysningskravene i retsplejelovens § 764, stk. 1,
10. pkt. var tilsidesat, og fandt herefter, at grundlaget for fortsat varetægtsfængsling ikke var til stede. Det fremgår af fristforlængelsesrapporten af
11. januar 2010, at politiet anser sagen for færdigefterforsket. Af anklagemyndighedens kæreskrift fremgår bl.a.: ”…. da retten efterlyste en skriftlig anmodning, jf. retsplejelovens § 764, stk. 1,
12. pkt., tilbød mødende anklager at udarbejde en sådan i løbet af en kort pause i retsmødet, men dette blev afslået. Det bemærkes endvidere, at mødende ankla-ger var i besiddelse af rettens udgave af sagens bilagsmateriale, men ved en forglemmelse ikke fik udleveret dette til retten, der heller ikke efterlyste det. …” Af forsvarerens kæreskrift fremgår bl.a.: ”… Endelig bemærker jeg, at fejl ved retsmødet ikke bør tillades rettet ved en efter-følgende kærebehandling, situationen modsvarer nærmest grundlovsforhør ef-ter udløbet af 24 timers fristen. Jeg må fastholde, at politi og anklagemyndighed i så alvorligt omfang har igno-rere t lovens direkte opremsede retssikkerhedskrav, at løsladelse skal ske.” Landsrettens begrundelse og resultat Det tiltrædes, at det er en fejl, at anklagemyndigheden ikke som krævet i retsplejelovens § 764, stk. 1, har sørget for, at der inden retsmødet forelå en skriftlig anmodning om frist-forlængelse med angivelse af de fængslingsbetingelser, som / anklagemyndigheden påberå-ber samt de faktiske omstændigheder, hvorpå anmodningen støttes. Det materiale, som retten og forsvareren ved en fejl ikke var i besiddelse af ved retsmødets start, var af begrænset omfang og indeholdt ikke oplysninger, der var i modstrid med de oplysninger, der forelå inden grundlovsforhøret den
13. december
14. Under disse omstændigheder findes tilsidesættelse af kravene i retsplejelovens § 764, stk. 1, ikke / -3konkret at have haft betydning for forsvareren og retten, idet disse efter en pause kunne have gjort sig bekendt med materialet, og herefter betryggende kunne tage stilling til anklagemyndighedens begæring om fristforlængelse. Efter sigtedes personlige forhold finder landsretten som fastslået ved byrettens kendelse af
15. december 2009, stadfæstet ved Østre Landsrets kendelse af
16. december 2009 samt de foreliggende oplysninger vedrørende sigtedes forbindelse til forurettede, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3 samt § 763, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, hvorfor bestemmes: Sigtede bør forblive varetægtsfængslet. Fængslingsfristen fastsættes af byretten. (Sign.) /