ECLI:DK:VLR:2023:BS0000004152 Sagen angår spørgsmålet, om de sagsøgte har udvist ansvarspådragende adfærd over for sagsøger a/s i tiden forud for bank

Bilag I FORKLARINGER Gl. B1 sagen V.L. B–0427–11 Der er under sagen afgivet forklaringer af følgende parter og vidner: .............................................................................................................4 Part K ....................................................................................................................131 Part L Part B ...................................................................................................199 Part I ....................................................................................................218 Part E ........................................................................................................232 ...................................................................................................240 Part D .............................................................................................257 Part F Part H .....................................................................................272 ......................................................................................................294 Part C ....................................................................................................................306 Part J Part N ...........................................................................................334 Part M ...............................................................................................................375 Part O ...........................................................................................................426 Part G Part A ....................................................................................................440 ................................................................................................................457 V1 .....................................................................................................................494 Vidne 2 ....................................................................................................................580 -2- Vidne 3 ........................................................................................................594 V4 ........................................................................................................599 Vidne 5 ..................................................................................................................718 V6 .................................................................................................................738 VidneV7 7 (V7) .................................................................................................................756 V8 .................................................................................................783 Vidne 9 ..........................................................................................................818 .......................................................................................................................825 Vidne 10 Vidne 11 ................................................................................................................837 Vidne 12 ..................................................................................................................842 Vidne 13 ...............................................................................................................843 ...................................................................................................................863 Vidne 14 ..........................................................................................................873 Vidne 15 Vidne 16 ................................................................................................881 Vidne 17 ...............................................................................................................898 Vidne 18 ...............................................................................................................934 Vidne 19 (V19) ................................................................................................................958 Vidne 20 .....................................................................................................................970 Vidne 21 ............................................................................................976 Vidne 22 .....................................................................................................................980 Vidne 23 ...................................................................................................................985 ............................................................................................................989 Vidne 24 Vidne 25 ......................................................................................................................1003 ..........................................................................................................1005 Vidne 26 Vidne 27 ................................................................................................................1011 Vidne 28 ..................................................................................................1015 -3- ......................................................................................................1018 Vidne 29 ..................................................................................................................1026 Vidne 30 ......................................................................................................1037 Vidne 31 ..............................................................................................................1057 Vidne 32 Vidne 33 Vidne 34 ............................................................................................1060 ...................................................................................................................1064 ............................................................................................................1069 Vidne 35 Vidne 36 ...................................................................................................................1085 Vidne 37 ................................................................................................................1091 Vidne 38 ...........................................................................................................1100 ..................................................................................................................1133 Vidne 39 Vidne 40 .............................................................................................................1137 Vidne 41 ............................................................................................................1155 Vidne 42 ...............................................................................................................1246 Vidne 43 ...................................................................................................................1283 Part K (supplerende forklaring) ...............................................................1286 -4- Part K ” forklarede, at han er forundret over, at Gl. B1 krakkede i efteråret Part K 2008. Han blev sendt hjem i september 2008 og var ikke ansat i banken, da det skete. Det er hans vurdering, at Gl. B1 var en sund og veldrevet bank. Finanstilsynet havde i foråret 2007 konkluderet, at banken var veldrevet og havde en fin udlånssammensætning. Som han husker det, gav Finanstilsynet 94 procent af bankens engagementer karakteren 2A, 2B eller 3. Revisor Part N sagde, at karaktergivningen svarede til karak- teren 10 med pil op ad. Det var det bedste tilsyn, banken havde haft. I ugerne op til den 21.-22. september 2008 var der ”run” på banken. Kunderne ønskede at trække penge ud. De måtte sende en bankbetjent til Nationalbanken for at hente penge, så de kunne servicere kunderne. I ugen op til weekenden den 21.-22. september 2008 faldt den likviditetsmæssige overdækning til 34 procent over lovkravet, og de tog derfor kontakt til Nationalbanken. Fredag holdt de møde med Part N hele dagen. Mødet handlede kun om bankens likviditet. Sammen med dele af bestyrelsen var der torsdag udarbejdet en redningsplan, som krævede tilførsel af 1 mia. kr. i likvider. Torsdag aften havde de fået bekræftet, at aftalen var på plads, men fredag morgen var aftalen faldet. Bank 10 , der havde deltaget i drøftelserne og selv var en del af aftalen om likvidi- tetstilførsel, meddelte ham fredag morgen, at Bank 16 var løbet fra aftalen. Bankfolk fra flere banker gennemgik herefter banken hen over weekenden den 21. – 22. september 2008. Vurderingen mandag morgen var, at banken var solvent og levedygtig, hvilket var i overensstemmelse med hans vurdering af banken. På det tidspunkt var det alene et spørgsmål om likviditet, og det, der skete derefter, burde ikke kunne lade sig gøre. Finanstilsynets tilsyn med banken var gået godt, og banken havde overlevet. Han forstår ikke det, der skete. Bank 13 og støttede var udsat for ”bank run” tilbage i 1990’erne. Nationalbanken gik dengang ind Bank 13 for at stoppe det ”run”, banken oplevede. Deraf kommer begrebet ”too big to fail”. Det ”run”, som Gl. B1 oplevede, var ubehageligt for de ansatte. Aktiekurserne faldt, og kunderne blev nervøse og ville have deres penge ud. Det var ikke tilstrækkeligt for kunderne at få bankchecks eller at få overført deres penge til et andet pen- -5- geinstitut. Stemningen skyldtes medieomtale af bl.a. Vidne 20 . Det spillede en rolle, at Lehman Brothers gik ned den 15. september 2008. Situationen omkring Roskilde Bank spillede formentlig også en rolle. Han oplevede det sådan, at pressen og egnen selv underminerede banken. I en avisartikel var Gl. B1 nr. 8 på en top 10-liste over banker, der var i risiko for at gå ned, men folk ville alligevel have deres penge ud. Han havde selv aktier i banken for et tocifret millionbeløb. Beløbet var tættere på 20 mio. kr. end på 10 mio. kr. Han tilkøbte aktier for 1 mio. kr. i august 2008, kun en måned inden han mistede sit arbejde. Han har aldrig solgt ud af sine aktier. Han havde fuld tillid til banken. Hans kone og børn havde også aktier i banken og har heller aldrig solgt ud. Han har aldrig udnyttet sin optionsordning. Bestyrelsen tildelte ham optionsordningen i 2005. Han havde ikke selv bedt om at få en sådan ordning, men han var glad for den. Det var glæden ved arbejdet, der drev ham. Han er 61 år. Han er bankuddannet og har desuden en HD i regnskab fra 1981-1982. Han blev den 14. januar 1988 ansat som administrerende direktør i Forud herfor var han ansat som regionssouschef i Bank 4 veldrevet sparekasse. og omegn. I 1990 var Bank 5 B48 Bank 4 . . var lokalforankret i Han Herred. Der var tale om en solid og Bank 4 Bank 5 og fusionerede i 1991 til sad på de fleste erhvervskunder i By 1 i krise. Bank 3 opkøbte Bank 4 . Der blev lavet en omvendt GL. fusion, så banken overtog sparekassen, da banken var børsnoteret. B1 fonden blev etableret ved fusionen. Bestyrelsen havde den opfattelse, at fonden som en passiv investering skulle eje aktier i Bank 3 og derigennem understøtte aktiviteter i lokalområ- det. Pengeinstituttet blev derefter større. Pengeinstituttet blev videreført med ånden fra Bank 4 , men med respekt for den ånd, der havde været i banken. Banken fik større markedsandele i lokalområdet, og man blev mere forsigtig med, hvad man gjorde. Det blev ikke drøftet, at man skulle holde sig lokalt på egnen, men sådan var det. Pantebrevsområdet var den eneste nye aktivitet i banken. 1989 -1997 var nogle hårde år for banken. Pantebrevsområdet var en givtig forretning, der var med til at sikre overskud hvert år. -6- Tingene vendte sig til det bedre i 1997. Person 235 , der var formand på det tids- punkt, havde den holdning, at banken skulle lade sig fusionere, hvis den stagnerede eller oplevede tilbagegang. Han og en medarbejder gik sammen for at finde ud af, hvad de kunne gøre for at få banken til at ekspandere. ” Bank 6 ”, der var et tilbud om hurtige lån, blev etableret. De fik etableret en nichebank, hvilket var med til at løfte dem. Han kendte Part L fra tidligere, og de havde fortsat kontakt. I 2001 spurgte Part L , om de kunne tænke sig at købe FV . Opkøbet af FV passede godt ind i deres forretning, men der var også meget, som de skulle lære. FV sad i spidsen for FV . Part L var veldrevet, og der var styr på tingene. Aktiviteterne med pantebreve i ejendomme og fordringer var dem bekendt, men anpartsaktiviteterne bl.a. gennem selskaberne i Tyskland var nye. Fra 2001 til 2005 var deres mantra, at en plus en skulle give tre, men det viste sig at kunne give både fire og fem. Banken var motoren, mens FV var et formidlingsselskab, der solgte pantebreve og anparter som en slags mellemhandler. Senere fik de også beholdninger selv. I 2004 ønskede Person 235 at stoppe som bestyrelsesformand. Det var vigtigt, at den nye formand kunne tilføje energi og professionalisme. Part A var direktør i V120 A/S i Løgstør og kendt i bestyrelsen. Han kendte selv Part A fra erhvervsrådet i . By 1 men med Part A Part C kom ind i bestyrelsen i 2003, hvor han blev næstformand sam. Året efter blev startede med at tage en tur til Island. Part A valgt som ny formand. De Part A ønskede mere fremdrift i tingene, og der kom herefter et strategiskifte, navnlig i forhold til fonden. Virksomhed 120 A/S (V120 A/S) Bestyrelsen gjorde det godt og arbejdede koncentreret. Bestyrelsesmøder føltes på den gode måde som en eksamen. I takt med, at de forlod det lokale og drog ud i verden, var der brug for inputs for andre end lokale. I 2006-2007 kom Part J Part J ind i bestyrelsen. var en succesrig ejendomsmand fra Fyn. Bestyrelsen kunne give direktionen mod- spil og sparring. Bestyrelsen i moderselskabet blev bl.a. opkvalificeret ved, at bestyrelsesmedlemmerne deltog i bestyrelserne i datterselskaberne i Horsens. Bestyrelsen fulgte med og gjorde det godt. Frem til 2005 var fonden en stille fond uden særlige aktiviteter. Derefter ønskede man, at fonden skulle spille en mere aktiv rolle for egnen. Fonden blev derefter aktiv bl.a. på ejen- -7- domsområdet, hvor lov om finansiel virksomhed indeholdt restriktioner for banken, som ikke gjaldt for fonden. I 2005 blev pantebrevsområdet udvidet til også at omfatte erhvervspantebreve. Pantebrevsaktiviteterne havde indtil da primært været koncentreret om pantebreve i private ejendomme. havde et indgående kendskab til markedet for erhvervspantebreve gennem V1 . Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 14. marts 2005 V13 A/S (bind 1, 6421, pkt. 6, afsnit 1-3), forklarede han, at banken begyndte at investere i erhvervspantebreve efter dette bestyrelsesmøde. Pantebreve er omsætningsudlån. Pantebrevene kunne sælges, hvis der blev behov for at nedbringe renterisikoen eller behov for likviditet. Som det fremgår af a),

1. b)og
2. c)under pkt. 6 i bestyrelsesmødereferatet (bind 1, 6421), var der visse erhvervskategorier, som banken ikke skulle købe pantebreve i. Bankens investerede for at tjene penge. Banken havde brugt likviditet til opkøbet af FV . De havde også købt V20 A/S som et led i deres bestræbelser på at optimere driften. Forholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 17. august 2005 (bind 1, 6455, afsnit 11, 13 og 14), forklarede han, at oplæg for erhvervsområdet var helt i V4's overensstemmelse med bankens strategiplan. Bestyrelsen lagde en begrænsning ind på 250 mio. kr., idet man ville se, hvordan det gik, inden man eventuelt gik videre. skulle stå i spidsen for aktiviteterne. V4 var også underdirektør i banken. havde ansvaret for interne relationer, herunder kreditkontoret. V4 V1 var underdirektør i banken og havde an- V1 svaret for salg og eksterne relationer. V1 og V4 var sideordnede og refererede begge til ham. Foreholdt organisationsplan af 30. oktober 2006 og bilag 1 (bind 1, 6559, pkt. 1, linje 1-2, og bind C, 3961) forklarede han, at han ikke husker, at ce til havde referen- . Organisationsplanen fra marts 2007 (bind C, 6717) svarer til den organi- V1 sationsplan, som han har beskrevet. mens V4 V4 V1 havde ansvaret for de eksterne relationer, havde ansvaret for de interne relationer. Organisationsplanen af 30. oktober 2006 kan være en intern plan. Et bevillingsforløb startede med, at . Hvis V1 V1 forhandlede med en kunde f.eks. Vidne 20 mente, at der var grundlag herfor, ville erhvervsafdelingen derefter modtage og behandle en låneanmodning. V7 var leder i erhvervsafdelingen. -8- Erhvervsafdelingen udarbejdede en låneindstilling til kreditkontoret med oplysning om formål, sikkerheder, regnskab mv. tog stilling til, om låneindstillingen V4 skulle gå videre til direktion og bestyrelse. Salgsafdelingen var adskilt fra erhvervsafdelingen. Han og havde in- V4 gen kontakt med kunderne. De, der havde ansvaret for interne relationer, holdt sig væk fra kunderne, så de kunne kigge objektivt på tingene. V1 og de kontor op ad hinanden. Både kreditafdelingen og erhvervsafdelingen lå i men afdelingerne lå fysisk adskilt. hav- V4 By 1 , kunne afslutte låneindstillingen V4 eller sende den videre. I 2005 eller 2006 overlod han på grund af travlhed hele kreditområdet til . Han skulle sætte sig ind i nye områder, idet V4 lagde at gå på pension. Det var derefter plan- Part L , der forelagde lånebevillinger- V4 ne på bestyrelsesmøderne. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde den 12. april 2005 (bind 1, 6430, linje 1-3) forklarede han, at opdelingen i eksterne og interne relationer skete i forbindelse med, at fratrådte i V13 A/S . Foreholdt referat af bestyrelsesmøde den 25. april 2005 (bind 1, 6435, afsnit 5) forklarede han, at V1 på det tidspunkt blev udnævnt til underdirektør, og at den beskrevne rollefordeling mellem var gældende frem til efteråret 2008. selv blev enedirektør. V1 V4 Part L og V1 V4 fratrådte i maj 2008, hvorefter han fik i 2006 - 2007 udvidet sit område, så han fik ansvaret for hele likviditetsområdet. Inden da refererede til V4 Part L . Som det fremgår af referat af bestyrelsesmøde den 26. juni 2006 (bind 1, 6538, de sidste 4 linjer) skulle han sættes ind i aktiviteterne i Horsens i god tid, inden pension. Part L syd for fjorden. Part L gik på skulle koncentrere sig om likviditetsområdet og blev frigjort for alt Part L havde haft ansvar for likviditetsområdet siden 2001. Part L's arbejdsområder var bl.a. kapitalfremskaffelse, herunder at opnå rating ved Moody’s. I 2007 var der ekstra fokus på likviditetsområdet. Som følge af bankens vækst var der et gab mellem indlån og udlån, som krævede fokus og sikker funding fremadrettet. Part L udarbejdede et notat om bankens funding, der blev godkendt af bestyrelsen. Bankens funding skulle fordeles, så en tredjedel af bankens lån var af lang varighed, en tredjedel mellemlang og en tredjedel kort. En rating af banken ved Moody’s ville give langt bedre -9- muligheder for at skaffe likviditet til koncernen, og de havde interesse i at have et godt kapitalberedskab. Han husker ikke, om der var ligevægt mellem indlån og udlån. Det kan der godt have været, men der var ikke noget usædvanligt i, at der var et gab. Ved sammenligning med andre banker i 2005/2006 stak Gl. B1 ikke ud. Som udgangspunkt var det ikke vanskeligt at balancere mellem indlån og udlån. Han og fra V8 Part L fik nogle mails , der kunne blive forskrækket over, at det var svært at skaffe likviditet. Når det skete, blev der indkaldt til møde. Det virkede ikke altid regulært, at der var et problem, men det var V8's virkelighed, og de tog hånd om det. Fra 2008 blev der foretaget en daglig overvågning af bankens likviditet. De havde en målsætning på 100 procents likviditetsoverdækning. Det lykkedes dem at nå denne målsætning den 30. juni 2008. Andre pengeinstitutter havde også problemer med likviditeten. I april 2008 gik der rygter om, at Bank 22 havde alvorlige likviditetsproblemer, men han troede ikke, at det kunne være rigtigt. Brevet af 16. november 2006 til Finanstilsynet (bind 1, 3964, afsnit 1-2) angår bankens tilbagemelding vedrørende udlånsvæksten. Oplysningerne til Finanstilsynet om bankens målsætning i forhold til afdækning af likviditetsbehovet ved lånoptagelse fordelt med en tredjedel med en løbetid på 0-1 år, en tredjedel med en løbetid på 1-3 år og en tredjedel med en løbetid på 3-5 år var udtryk for bankens strategi. En større lånoptagelse med mellemlang og lang løbetid skulle skabe en mere tryg dagligdag og give mere arbejdsro. Banken hentede funding hos flere samarbejdspartnere, herunder Bank 19 , Bank 22 og Bank 15 . Som det fremgår af brevet til Finanstilsynet (bind 1, 3964, afsnit 4) hentede banken også funding hos udenlandske pengeinstitutter, herunder i form af syndikerede lån. Hvis banken kunne opnå en fornuftig rating hos Moody´s, ville markedet for funding være et helt andet. I så fald ville man snakke om funding i milliarder i stedet for millioner. Forløbet havde været et helt andet, hvis de var nået i mål med ratingen. Foreholdt referat af koncernledermøde den 1. november 2007 (bind A, 861, linje 1-3 under ” * ”) forklarede han, at det godt kan passe, at forløbet med Moody´s var sat i gang på det tidspunkt. Efter planen skulle de være færdige i sensommeren 2008, men virkeligheden overhalede dem. Foreholdt referat af koncernledermøde den 25. februar 2008 (bind A, 867, afsnit 1-2 under ”V4 ”) forklarede han, at de på det tidspunkt havde forventning om, at de ville være færdige med ratingprocessen i maj 2008. Processen med at få en rating hos Moody´s kostede mange penge og var forbundet med et stort arbejde. Gl. B1 havde et *Part L - 10 - godt renommé. Bankens renommé og kreditværdighed blev testet i markedet ved funding gennem lån.” … ” Part K forklarede, at det var Bank 55 og ikke Bank 13 , der oplevede et ”run” tilbage i 1990’erne. Når kreditkontoret havde besluttet sig for at gå videre med en låneansøgning, blev den forelagt direktionen. Han forholdt sig til ansøgningen og tog stilling til, om han ville og kunne bevilge lånet, og om der skulle laves en indstilling til bestyrelsen. Sådan var det, indtil han i slutningen af 2005 overgav ansvaret for kreditområdet til V4 . Hvis han valgte at bevilge et lån efter pkt. 2.7. i § 70-instruksen, skulle sagen forelægges bestyrelsen med henblik på efterbevilling. I hans verden var der ingen forskel på, om bestyrelsen bevilgede eller efterbevilgede et lån. Det var det samme materiale, bestyrelsen fik forelagt. Han fik forelagt en bevillingssag elektronisk i LEO-systemet, men han fik også et print af det materiale, der var i LEO. Han fik ikke bankens fysiske sag. Han fik låneindstillingen fra erhvervsafdelingen via kreditkontoret. Når han fik sagen, bevilgede han i en hel del tilfælde lånet i medfør af sin kompetence efter pkt. 2.7. Han vurderede, om lånet lå ”inden for skiven” i forhold til de formål og interesser, som bestyrelsen ville bevilge lån til. Han vurderede også, om lånet gik til noget, som man havde forstand på i banken. Han kiggede på det samlede engagement, og han så på de sikkerheder, der var, og på kundens regnskaber. Han kiggede også på erhvervsafdelingens låneindstilling og på eventuelle kommentarer fra kreditkontoret. Hans eget kendskab til kunden spillede en begrænset rolle for ham ved vurderingen af låneansøgningerne. Flere af de kunder, der indgår i denne sag, kender han slet ikke. Han havde fokus på, om lånet lå ”inden for skiven” af, hvad banken ville og havde forstand på. Der var f.eks. segmenter, som banken ikke ville låne til. Baggrunden herfor var, at de ikke stolede på disse brancher, eller at banken ikke havde kompetencerne. Han modtog låneindstillinger, som han sagde nej til. Nogle gange fik han også mundtlige indstillinger fra V4 og V1 . Han husker, at han i 2008 sagde nej til - 11 - en indstilling vedrørende et ejendomsengagement i København. Engagementet endte i Bank 12 . På det tidspunkt havde der været omtale i medierne af suspekte ejendoms- handler. Medarbejderen havde alligevel indstillet engagementet til bevilling, idet medarbejderen vurderede, at der ikke var en risiko forbundet med bevillingen. Han afslog imidlertid bevillingen, idet banken havde et moralsk ansvar. Indstillingen blev ikke forelagt for bestyrelsen. LEO-bevilling er et elektronisk lånesagssystem, der samler de data, der ligger i lånesagsmapperne. Systemet blev udviklet af Lokale Pengeinstitutter og SDC. Banken begyndte at benytte systemet en gang i 2000’tallet. LEO-bevilling udgjorde grundmaterialet til LEObestyrelse. Når erhvervsafdelingen havde udarbejdet en låneindstilling, blev sagen lagt videre til kreditkontoret, der udarbejdede en liste med alle de bevillinger, der skulle forelægges for bestyrelsen. Der var meget, der ikke skulle forelægges for bestyrelsen. F.eks. skulle mange private lån ikke forelægges for bestyrelsen. Kreditkontoret forberedte det materiale, der skulle forelægges for bestyrelsen. Han fik materialet 4-5 dage før bestyrelsesmødet. I takt med bankens vækst blev bestyrelsen udstyret med computere. Derefter fik bestyrelsen nogle dage før mødet CD-rommer med det materiale, der skulle behandles på mødet. Han mener, at det var hans sekretær eller kreditkontoret, der stod for udsendelsen af CD-rommen. CD-rommen indeholdt alt det materiale, der var nødvendigt, for at bestyrelsen kunne forberede sig fornuftigt til mødet, herunder notater om strategi, materiale fra Finanstilsynet mv. De forsøgte at klæde bestyrelsen bedst muligt på til møderne. Foreholdt bankens forretningsgange, punkt 2.11.1. ”Kundesagsmapper” (bind 1, 1731, afsnit 1 og 2) forklarede han, at der var fysiske kundesagsmapper vedrørende alle udlånskunder. Der var også fysiske kundesagsmapper vedrørende de kunder, der er omfattet af denne sag. De fysiske kundesagsmapper indeholdt bl.a. lånedokumenter, sikkerheder, mæglervurderinger, mødereferater og medarbejdernes interne vurdering af engagementet. Mapperne indeholdt mere materiale end det, der var lagt ind i LEO-systemet. Kundesagsmapperne var i erhvervsafdelingen. Han ved ikke, hvor kundesagsmapperne er i dag. Foreholdt bankens forretningsgange, punkt 3.5.1. ”Bevillingsregler” (bind 1, 3899) forklarede han, at forretningsgangene indeholdt konkrete rammer for bevillinger og kontrol af bevillingsbeføjelser. Det var noget, ledelsen gik op i. Det var intern revisions opgave at - 12 - føre løbende kontrol med, at de interne arbejdsgange blev overholdt, herunder i form af dokumentkontrol. Foreholdt bankens forretningsgange, punkt 3.5.3.4. ”Arbejdsgang for bevilling” (bind 1, 3927) forklarede han, at proceduren for bevillinger blev udarbejdet i samarbejde mellem organisationsafdelingen og kreditafdelingen. Ved udarbejdelsen inddrog de materiale fra Lokale Pengeinstitutter. Intern revision kunne komme med forbedringsforslag, hvis de så noget, der var uhensigtsmæssigt. Eventuelle spørgsmål kunne blive forelagt for direktionen. Han gik ud fra, at intern revision fulgte op på deres indstillinger, hvis han ikke selv var blevet orienteret. Han og Part L holdt møde med intern revision inden hvert be- styrelsesmøde. Hvis mødet gav anledning til det, fulgte han op på eventuelle indsatsområder og talte med medarbejderne. Finanstilsynet interesserede sig for forretningsgangene for bevillinger, når de var på tilsynsbesøg. Inden Finanstilsynet kom på tilsynsbesøg, sendte de et brev til banken med anmodning om materiale til brug for besøget. Tilsynet rekvirerede også materiale direkte fra bankens datacentral. Efter modtagelse af brevet startede banken indsamlingen af det omfattende materiale, som Finanstilsynet bad om. Materialet omfattede bl.a. bestyrelsesmødereferater og revisionsprotokoller. Når materialet var indsamlet, blev det pakket i flyttekasser og kørt til København. Når Finanstilsynet mødte op i banken, bad tilsynets medarbejdere om yderligere materiale i form af lister med nye større udlån, overtrækslister, ejendomsvurderinger mv. Materialet blev således ajourført under tilsynsbesøget. Under besøget sad tilsynets medarbejdere sammen med medarbejdere fra kreditkontoret og gennemgik engagementer. Tilsynets medarbejdere gennemgik også bankens likviditet sammen med likviditetschefen. Han deltog ikke i tilsynets drøftelser med kreditkontoret ved tilsynsbesøget i 2007, idet han på det tidspunkt havde overladt ansvaret for kreditområdet til og Person 39 V4 . Vidne 17 fra Finanstilsynet er meget dygtige. Tilsynet i 2007 var det bedste tilsyn, som han havde oplevet i de ca. 20 år, han havde været i banken. Finanstilsynet var tilfredse. Tilsynet flyttede ikke et komma i forhold til bankens hensættelser, og tilsynet udtrykte tilfredshed med bankens porteføljer. Bankens selvforstå- - 13 - else blev bekræftet af Finanstilsynet. Der var nogle påbud og forslag til forbedring, men det var der altid, og det lyttede de til. Finanstilsynet gik de konkrete engagementer grundigt igennem. Et tilsynsbesøg kan for banken sammenlignes med at være til eksamen. Finanstilsynet kiggede på flere elementer, herunder sikkerhedsstillelser og blanco. Finanstilsynet havde ingen bemærkninger de til fem engagementer, der er en del af denne sag. Han mener, at Finanstilsynet gav dem en indikation af, hvordan banken lå i forhold til andre pengeinstitutter, men han husker det ikke. Finanstilsynet havde ikke bemærkninger til bankens solvens og likviditet. Vidne 17 fra tilsynet havde nogle overvejelser om at konsolidere fonden med banken på grund af omfanget af samhandlen mellem fonden og banken. Det kom bag på dem, og de drøftede spørgsmålet. mente, at konsolidering ikke havde Part N nogen gang på jorden. Han formoder, at Finanstilsynet også vurderede bankens praksis for anvendelse af presserende bevillinger. Presserende bevillinger blev forelagt bestyrelsen til efterbevilling, og tilsynet havde fået referater fra bestyrelsesmøderne mv. Hans anvendelse af presserende bevillinger var aldrig et tema. Han ville have rettet ind øjeblikkeligt, hvis der var kommet kritiske bemærkninger. Han følte, at han i forhold til anvendelsen af presserende bevillinger var på linje med sine kolleger i andre pengeinstitutter. Foreholdt Finanstilsynets rapport af 10. januar 2008 om undersøgelse i Gl. B1 (bind 1, 4861) forklarede han, at rapporten ikke indeholder bemærkninger om bankens anvendelse af presserende bevillinger. Det havde der heller ikke været tidligere. Sagen var, at bestyrelsen skulle foretage samme vurdering af en bevillingssag, uanset om der var tale om en bevilling eller en efterbevilling. Det var samme procedure for bestyrelsen. Foreholdt Redegørelse for Finanstilsynets tilsyn med Ny B1 om finansiel virksomhed i forbindelse med sammenbrud af 26. marts 2010 Ny B1's i henhold til § 352 a i lov (bind 1, 5406, sidste afsnit, og 5407, 5. afsnit) forklarede han, at det ikke er korrekt, at Finanstilsynet havde bemærkninger til anvendelsen af presserende bevillinger. Der er kø ved håndvasken, når tingene går galt. Han har intet hørt om, at der skulle være problemer med anvendelsen af presserende bevillinger. Han ville have rettet ind med det samme, hvis der - 14 - var kommet bemærkninger. Hvis bestyrelsen rettede kritik af en presserende bevilling, ville han være i en presset situation. Det ville svare til, at bestyrelsen udtrykte mistillid til den vurdering, han havde foretaget. Han benyttede derfor kun bevillingskompetencen i pkt. 2.7., når han var sikker på, at bestyrelsen var enig med ham. Presserende bevillinger blev benyttet som et konkurrenceparameter. Det kunne være vigtigt at svare kunden hurtigt. Han benyttede også i visse tilfælde kompetencen, når der var travlt i erhvervsafdelingen, og han mente, at det var forsvarligt. Bestyrelsen har aldrig udtrykt utilfredshed med hans anvendelse af kompetencen i pkt. 2.7. Bestyrelsen havde hævet hans beføjelse i forhold til presserende bevillinger til 15 mio. kr., og bestyrelsen var indstillet på at give ham en højere beføjelse. Han fravalgte at få en højere beføjelse, da det var vigtigt for ham, at bestyrelsen var med. Overtræk på mere end 200.000 kr. skulle forelægges for bestyrelsen. I sparekassen oplevede de tilbage i 1988, at mange kunder havde overtræk. Han satte projekter i gang for at få antallet af overtræk bragt ned. Projekterne medførte, at medarbejderne holdt øje selv med små overtræk, og at informationsniveauet over for bestyrelsen blev hævet. Han indførte begrebet kvalitet, der handlede om, at der skulle skabes kvalitet internt i banken. Derefter kunne man skabe kvalitet udadtil. I 2006 begyndte de at lægge mere langstrakte strategier for kapitalfremskaffelse. Det var Part L , der stod for arbejdet med at skaffe kapital. Det var i den forbindelse, at de søgte at få en rating hos Moody’s. Banken udvidede også aktiekapitalen, men det havde relation til bankens solvens. De udvidede aktiekapitalen i 2001 i forbindelse med købet af FV og i 2005 i forbindelse med købet af V20 A/S . Det skete for at styrke egenkapi- talen. V13 A/S blev etableret efter henvendelse fra Bank 10 . Bank 10 og Gl. B1 ejede hver 50 procent af selskabets aktiekapital. De begyndte på det tidspunkt at gå ind i forretninger med erhvervspantebreve. Pantebrevene var et godt instrument til at styre bankens udlån, renterisiko og likviditet. - 15 - Foreholdt brevet af 4. april 2007 fra til Part L bruar 2007 om ”Fastlæggelse af solvensbehov for forklarede han, at han husker notatet. Part L Part K med notat fra fe- ” (bind 1, 3207 og 3208ff.) Gl. B1 udarbejdede notatet på baggrund af en diskussion med Finanstilsynet. De opstillede målsætninger for solvens for banken og koncernen. Målsætningerne kunne anvendes som et styringsredskab. Foreholdt samme notat (bind 1, 3208, afsnit 1-3) forklarede han, at han kan nikke genkendende til det, der er skrevet. Han husker ikke længere, om der var drøftelser med Finanstilsynet på baggrund af notatet. Det kan skyldes, at stod for drøftelserne med Part L Finanstilsynet. Foreholdt notat (bind 1, 3208, 4. afsnit) forklarede han, at de valgte Lokale Pengeinstitutters model for opgørelse af solvensbehovet. Finanstilsynet havde ingen bemærkninger til dette valg. Foreholdt samme notat (bind 1, 3209, de sidste 2 linjer under afsnittet ”Forretningsprofil”) forklarede han, at Finanstilsynet ikke havde bemærkninger til deres vurdering af udlånsporteføljen. Foreholdt notatet (bind 1, 3209, afsnittet ”Risikokoncentration”) forklarede han, at indirekte udlån i fast ejendom f.eks. kunne være pantebrevskreditter. Finanstilsynet havde ikke bemærkninger hertil. Foreholdt notatet (bind 1, 3209, afsnittet ”Store Engagementer”) forklarede han, at Finanstilsynet heller ikke havde bemærkninger hertil. Foreholdt samme notat (bind 1, 3209, afsnittet ”Kapitalfremskaffelse”, linje 9-13 og 17) forklarede han, at fordelen ved lang finansiering er, at man er sikret i en længere periode, så man ikke skal refinansiere sig fra dag til dag. Det er en ulempe at have lang finansiering, hvis renten falder. Omvendt har lang finansiering den fordel, at man kan tjene penge, hvis renten stiger. Kortere lån giver en større grad af fleksibilitet og har lavere rente end lange og mellemlange lån. De korte lån skal genforhandles oftere. Tillægget på 0,5 procent gav ikke anledning til bemærkninger fra Finanstilsynet. I februar 2007 var der ikke problemer med at skaffe kapital på interbankmarkedet. Sidst på året 2007 opstod der nogle ”skvulp”, der bl.a. gav anledning til mails fra V8 . Foreholdt samme notat (bind 1, 3209, afsnittet ”Kontrolmiljø”) forklarede han, at han havde forskellige samarbejder, og at han bl.a. mødtes med direktører fra andre pengeinstitutter. Medarbejderne deltog i erfagrupper, hvor de drøftede kontroller og lærte af hinanden. Finanstilsynet havde ingen bemærkninger til spørgsmålet om kontrolmiljøer. - 16 - Foreholdt samme notat (bind 1, 3210, afsnittet ”Renterisiko”) forklarede han, at Finanstilsynet ikke havde bemærkninger hertil. Foreholdt notatet (bind 1, 3210, afsnittet ”Aktierisiko”) forklarede han, at banken havde så få aktier, at banken ved opgørelsen af solvensbehovet fik et fradrag på 0,5 procent. Foreholdt notatet (bind 1, 3210, afsnittet ”Valutarisiko”) forklarede han, at Finanstilsynet ikke havde bemærkninger hertil. Foreholdt samme notat (bind 1, 3210, afsnittet ”Kreditrisiko”) forklarede han, at det gik godt i samfundet, og at kreditrisikoen havde været faldende. Banken havde små tab. Boniteten i bankens udlån var så god, at det gav et fradrag på 0,5 procent ved opgørelsen af solvensprocenten. Bankerne havde foretaget hensættelser, som de fik påbud om at tilbageføre som følge af beskyldninger om skattetænkning. Foreholdt samme notat (bind 1, 3208, 1. afsnit) forklarede han, at de løbende vurderede, om der var anledning til at justere på kravene til bankens solvens og kernekapital. Solvens var et fast punkt på alle bestyrelsesmøder, og solvensbehovet blev opgjort i hvert fald hvert kvartal. Rapporterne om solvensprocent og kernekapitalprocent var et styringsredskab for bestyrelsen. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 16. august 2006 (bind 1, 6547, de sidste 2 afsnit) forklarede han, at spørgsmålet om kapitalfremskaffelse blev forelagt for bestyrelsen. Foreholdt samme referat (bind 1, 6548, 1. afsnit) forklarede han, at solvensen indgik i de budgetter, som de styrede efter. De fulgte op på budgetterne en gang hvert kvartal. Senere fulgte de op hver måned. Bankens vækst på udlån i 2006 var større end budgetteret. Banken gik også markant frem i indtjening. Når de havde mulighed for det, sammenlignede de udviklingen i banken med udviklingen i andre pengeinstitutter. Han kiggede i halvårsregnskaberne fra kollegaerne for at orientere sig. Foreholdt Rapport for fonds- og likviditetsområdet fra den 16. august 2006 (bind C, 3851) forklarede han, at han vil tro, at det var regnskabsafdelingen, der udarbejdede rapporten i samarbejde med likviditetsområdet. Foreholdt rapporten (bind C, 3852, afsnit om renterisiko) forklarede han, at det tal, der blev indberettet til Finanstilsynet, fremgår af rapporten. Banken havde en høj renterisiko i for- - 17 - hold til andre pengeinstitutter på grund af sammensætningen af deres udlån. Pantebreve har ofte en løbetid på 20 år, hvilket giver en højere renterisiko. Banken valgte på et tidspunkt at sælge ud af sine pantebreve for at nedbringe renterisikoen og bedre likviditeten. Finanstilsynet havde ikke bemærkninger til renterisikoen. De indberettede renterisikoen to gange om året og fik ingen kritik herfor. Finanstilsynet modtog også en opgørelse af renterisikoen i forbindelse med tilsynsbesøg. Foreholdt samme rapport (bind C, 3852, afsnit om solvens) forklarede han, at han mener, at banken levede op til målsætningen om en solvensprocent på 12. leder af bankens regnskabsafdeling. var Person 12 var som likviditetschef også V8 med til at udarbejde rapporten. Gl. Foreholdt nøgletalsoversigt i Regnskabsrapport for B1 koncernen pr. 31. december 2006 (bind 1, 4079) forklarede han, at bankens resultat hvert eneste år efter købet af FV endte bedre end budgetteret. Sådan var det også i 2006. Bankens udlån og indlån var større end budgetteret. Solvensprocenten var 11,9 ved udgangen af 2006. Det var målsætningen, at solvensprocenten skulle være 12, og det var det, man arbejdede efter. En styrkelse af solvensprocenten kunne ske ved flere forskellige tiltag. Et budget er ikke statisk, og man er nødt til at forholde sig til virkeligheden. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 17. august 2005 (bind 1, 6455, afsnit 11) forklarede han, at foretog gennemgangen af oplægget for erhvervsom- V4 rådet i Gl. B1 -regi, idet var underdirektør og kreditchef. V4 fastslog spillereglerne for V1's V4 afdeling og de medarbejdere, der sad med salg. Foreholdt samme referat (bind 1, 6455, afsnit 14) forklarede han, at opremsningen af brancher, som deres erhvervsaktivitet hovedsagelig skulle omfatte, er udtryk for den målskive, som han havde fokus på, når han vurderede låneindstillinger. Foreholdt samme referat (bind 1, 6455, 2. sidste afsnit) forklarede han, at erhvervsområdet blev ”opmandet”. De ansatte folk, der havde erfaring med at arbejde med langdistancekunder. De ansatte bl.a. Vidne 13 til den opgave. Han var ofte selv rundt i afdelingerne for at fornemme, om der var travlt. Hvis der var ønske om ”opmanding”, gjorde de det. - 18 Efter anbefaling fra intern revision blev pantebrevsområdet ”opmandet”. Der blev i den forbindelse etableret et ”back-office”. Der har aldrig været et ansættelsesstop i banken. Banken har haft et udlånsstop. Det var vigtigt for ånden i huset at ansætte den nødvendige arbejdskraft, og de havde råd til det. På grund af bankens geografiske placering kunne det være svært at rekruttere medarbejdere. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 5. februar 2007 (bind 1, 6620, ”Ad. 1 – Resultat for 2006”) forklarede han, at udlånsvæksten og resultatet for 2006 var bedre end budgetteret. De var trætte af, at de skulle indtægtsføre tidligere hensættelser til tab, men det skete efter påbud fra Finanstilsynet. Det var bankens holdning, at man ikke døde af at være velpolstret, mens tiderne var gode. Foreholdt samme referat (bind 1, 6620, ”Ad. 3 – Gl. B1 på vej mod 2010”) forklarede han, at de i begyndelsen af 2007 så meget positivt på bankens fremtid. Det var en fornøjelse at arbejde i koncernen. Datterselskaberne voksede i volumen og indtjening. De havde store forventninger til resultatet for 2007 og 2008. De så ingen faresignaler. Kapitalfremskaffelse var et nøgleindsatsområde, da banken havde et indlånsunderskud. Foreholdt samme referat (bind 1, 6620, ”Ad. 4 – Udlånssammensætning”) forklarede han, at der ikke var fare på færde i forhold til udviklingen af ejendomsrelaterede engagementer. I slutningen af 2007 eller begyndelsen af 2008 traf man beslutning om at nedbringe de ejendomsrelaterede engagementer. Han mener, at han så en risikoovervågning senere i 2007, hvor det stadig så fint ud. Foreholdt samme referat (bind 1, 6620, pkt. 4, 2. afsnit, og bind C, 4487) forklarede han, at der var fokus på bankens udlånssammensætning. På et tidspunkt blev V4 V1 og bedt om at komme med et oplæg til en ændret udlånssammensætning. Han husker notatet. De ville nedbringe porteføljen af egne pantebreve og derved nedbringe den indirekte eksponering og renterisikoen samt bedre likviditeten. En del af strategien var, at de for at nedbringe bankens risiko ville være med i finansieringen af ejendomsprojekter fra bunden med realkreditfinansiering. De ville gerne have ejendomseksponeringen på ca. 21 procent nedbragt til omkring 17 procent i løbet af nogle måneder. De ønskede en anden sammensætning af bankens udlån for ikke blive for risikotunge på dette område. De ville samtidig være tilbageholdende med at finansiere nye kunder på pantebrevsmarkedet. Når - 19 - de nedbragte den eksisterende kundeportefølje, gav det ikke mening at tage nye kunder ind. Han ønskede mindst mulig risiko i banken, fordi banken tjente så mange penge i datterselskaberne. Bestyrelsen godkendte et forslag om øget fokus på udlån i form af investeringskreditter. De arbejdede ved sådanne kreditter med en gearing på omkring 10. De havde in house kompetence inden for bl.a. vindmøller og ejendomsprojekter via afdelingen i Horsens. Foreholdt samme referat (bind 1, 6620, sidste afsnit) forklarede han, at bestyrelsen på baggrund af oplæggene traf beslutning om, hvad man skulle gå efter. Bestyrelsen pålagde V4 og V1 at udarbejde en plan over den fremtidige udlånssam- mensætning. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 5. februar 2007 (bind 1, 6622) forklarede han, at der blev holdt to bestyrelsesmøder den dag. De diskuterede strategi om formiddagen og holdt efter frokost et ordinært bestyrelsesmøde. Foreholdt samme referat (bind 1, 6623, pkt. 1, afsnit 1 og 2) forklarede han, at bestyrelsen fra 2006 eller 2007 på hvert bestyrelsesmøde fik en gennemgang af alle engagementer over 1,5 mio. kr. Det skete for at give bestyrelsen et bedre indblik. Bestyrelsen skulle have det bedst mulige beslutningsgrundlag og størst mulig indsigt i banken. Bestyrelsen tog særdeles godt imod dette tiltag. Foreholdt ”Analyser af udviklingen i bankens store engagementer med baggrund i alle engagementer over 1,5 mio. kr. – udarbejdet af intern revision for 4. kvartal 2006” (bind C, 4353) forklarede han, at han husker rapporteringen. Intern revisions rolle var at overvåge alt, hvad der skete i banken. Det var naturligt, at opgaven med at udarbejde rapporteringen var hos intern revision. Intern revision var i det daglige bestyrelsens forlængede arm og kontrolorgan. Foreholdt samme analyse (bind C, 4355, pkt. 1 ”Nye engagementer over 10 mio. kr.”) forklarede han vedrørende oversigten, hvoraf bl.a. kundenavnet Vidne 30 fremgår, at over- sigten blev udsendt til bestyrelsen på CD-rom inden hvert bestyrelsesmøde. På bestyrelsesmødet gennemgik de hver side i oversigten, og der blev spurgt til, om der var spørgsmål. Hvis bestyrelsen stillede spørgsmål, måtte man forklare sig. Et overtræk vil fremgå af - 20 - oversigten, da udnyttelsesgraden i så fald vil være over 100 procent. Der er ikke noget odiøst i, at udnyttelsesgraden er 100 procent. Det er normalt ved investeringskreditter. Kommentarerne til udviklingen i engagementer var interessante for bestyrelsen at følge med i. Hvis udnyttelsesgraden oversteg 100 procent, ville engagementet også fremgå af overtræklisten. Bevilgede overtræk ville fremgå af bevillingslisten, hvis bevillingen var registreret. Bestyrelsen ville blive bekendt med et overtræk på et engagement, uanset om der var tale om et bevilget eller et ikke bevilget overtræk. Han vil tro, at den nye chef for intern revision, der tiltrådte i starten af 2006, kom med input til rapporteringsformen. Foreholdt samme analyse (bind C, 4362, pkt. 5 ”Garantier stillet af banken”) forklarede han, at rapporteringen gav bestyrelsen indblik i omfanget og størrelsen af de stillede garantier. Der var forskellige garantier, herunder garantier udstedt ved salg af pantebreve. De havde etableret pantebrevsselskabet Virksomhed 14 ApS . Afkastet fra pantebrevs- selskabet blev brugt til investeringer i lokalområdet. Garantiens størrelse indikerer, at Virksomhed 14 ApS havde en pantebrevsportefølje på ca. 60 mio. kr. Normalt var garantien på mellem 10 og 30 procent af værdien af pantebrevsporteføljen. Garantien havde typisk en løbetid på omkring 2 år. Det ville fremgå af oversigten, hvis der var tale om en ny garanti. Det ville også fremgå, hvis garantien var forøget eller reduceret. F.eks. fremgår det af oversigten, at en rammegaranti var forøget med 91,8 mio. kr. (bind C, 4363). Han husker ikke, om rammegarantien gav anledning til spørgsmål fra bestyrelsen. Bestyrelsen havde materialet, og materialet blev gennemgået på bestyrelsesmødet. Bestyrelsen stillede generelt mange spørgsmål. Det var en engageret bestyrelse. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 5. februar 2007 (bind 1, 6625, sidste afsnit, og 6626, 1. afsnit) og brev af 18. januar 2005 [rettelig 2007] fra Finanstilsynet til bestyrelsen og direktionen for banken (bind C, 4404, 1. afsnit) forklarede han, at banken aldrig har haft indsigelser mod Finanstilsynets tilsynsbesøg. Det har de aldrig haft grund til. De ville gerne have bekræftet bankens selvforståelse, og der var ingen nervøsitet. Foreholdt samme referat (bind 1, 6626, pkt. 11) og ”Kvartalsrapportering” for likviditetsområdet for 4. kvartal 2006 (bind C, 4405) forklarede han, at likviditeten var stram. Det er i gode tider, at man skal polstre sig, og de ønskede at styrke kapitalberedskabet for banken. Banken var - ham bekendt - aldrig under likviditetskravene i lov om finansiel virksomhed. - 21 - Han husker en enkelt kortvarig overskridelse af grænserne i § 145 i lov om finansiel virksomhed. Overskridelsen blev indrapporteret til Finanstilsynet. Foreholdt oversigten ”Fordeling af kreditter ud fra løbetid” i samme kvartalsrapportering (bind C, 4409) forklarede han, at de sigtede efter en fordeling af kreditter med en tredjedel på hver af de angive løbetider på <1, 1-3 år og >3. Foreholdt likviditetsbudgettet i samme kvartalsrapport (bind C, 4409) forklarede han, at likviditeten ved udgangen af marts 2007 var negativ med 64 mio. kr. set i forhold til budgettet. Som man kan se af bemærkningen til likviditetsbudgettet, ville den fornødne likviditet blive skaffet gennem forhøjelser af lines. Foreholdt oversigten ”Solvens” i samme kvartalsrapport (bind C, 4412) forklarede han, at der ikke var faresignaler i forhold til forventningerne til solvensen i 2007. Bestyrelsen var meget tilfredse med kvartalsrapporteringen. Der kom efterfølgende forslag om yderligere forbedringer af rapporteringerne. Det ville være naturligt, at Finanstilsynet så rapporterne under tilsynsbesøget, da rapporterne er udarbejdet af intern revision. Han kan ikke sige det med sikkerhed, da han ikke deltog i møderne, men Finanstilsynets medarbejdere var meget grundige. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 5. februar 2007 (bind 1, 6627, 2. afsnit) forklarede han, at han mener, at den pantebrevsportefølje, der omtales i relation til forhandlingerne med V8 A/S , var en kombination af bankens og fondens pantebreve. Det var normalt, at der ved salg af pantebreve fulgte en garanti fra banken med. Banken nedbragte ved salget af pantebrevsporteføljen sin renterisiko og forbedrede likviditeten. Kreditrisikoen beholdt man i garantiperioden. Med garantien stod banken på mål for porteføljens bonitet. Det var almen praksis også i andre pengeinstitutter som Bank 38 , Bank 13 m.fl. Bankens ageren var markedskonform både for så vidt angår vilkår og betaling for garantien. Foreholdt samme referat (bind 1, 6627, afsnittene ”Solvens-model” og ”Solvensbehov”) forklarede han, at der på dette tidspunkt ingen faresignaler var i forhold til solvensen. Foreholdt referatet (bind 1, 6628, afsnit 1 og 2) forklarede han, at der som led i bestræbelser- - 22 - ne på at forbedre bankens likviditet var en drøftelse med deltog ikke selv i drøftelserne. Han mener, at Han og Part L Bank 10 V4 og om club-lån. Han V1 deltog. ville altid helst have længerevarende lån. Foreholdt samme referat (bind 1, 6228, 2. sidste afsnit, og 6629, 2. afsnit) forklarede han, at V4 gennemgik låneindstillingerne på bestyrelsesmøderne, efter at han i 2005 eller begyndelsen af 2006 efter aftale med bestyrelsen overdrog sine beføjelser på kreditområdet til V4 . Når han på bestyrelsesmødet foretog en gennem- gang af den risikoovervågning, der var udarbejdet af kreditkontoret, skyldtes det, at han sekunderede V4 , der formentlig har skullet gå tidligt. Foreholdt risikoovervågning vedrørende ultimo november 2006 og 23. januar 2007 (bind C, 4415) forklarede han, at oversigten er en opsummering af tidligere bevilgede lån fordelt på ejendomsfinansieringskategorier. Af oversigten kan man se, hvordan banken var eksponeret i ejendomssektoren. Værdipapirer kunne være aktier og anparter. Bestyrelsen modtog en opdateret oversigt hver måned. Oversigterne var centrale for bestyrelsens arbejde. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 1. marts 2007 (bind 1, 6632, pkt. 5) forklarede han, at han gennemgik koncernregnskabet for 2006 på bestyrelsesmødet. Bestyrelsen udtrykte stor tilfredshed med både budget og de faktiske tal. Resultat var det bedste i bankens historie. Der var ingen falske lodder i vægtskålen vedrørende koncernregnskabet. Banken var en sund virksomhed, hvilket Finanstilsynet bekræftede ved sit tilsyn i marts 2007. Der blev foreslået, at udbyttet uændret skulle være på 15 procent. De forhøjede ikke udbyttebetalingen i lyset af årets resultat. Foreholdt bestyrelsens beretning ved Gl. B1's repræsentantskabsmøde den 1. marts 2007 (bind C, 4502, afsnit 6) forklarede han, at kapitaludvidelsen var begrundet i et ønske om at styrke koncernens kapitalberedskab og solvens. Der var ikke en speciel anledning til kapitaludvidelsen. Foreholdt beretningen (bind C, 4511, afsnit 4-7 under ”Afslutning”) forklarede han, at han er enig i den forventning til fremtiden, der kom til udtryk i beretningen. Forventningen hvilede på budgetter for 2007, der var lagt i 2006. Banken var som alle andre pengeinstitutter og den danske økonomi i øvrigt i god gænge. - 23 - Foreholdt planche ”Budget for 2007” (bilag C, 4477), der blev præsenteret for bestyrelsen, forklarede han, at det var en del af strategien, at pantebrevsporteføljen skulle nedbringes med 200-300 mio. kr., hvilket også blev eksekveret. Man havde ikke negative forventninger til pantebrevsområdet, men man ønskede at forbedre bankens likviditet og nedbringe renterisikoen. Foreholdt planche ” Gl. B1 på vej mod 2010” (bind C, 4479) forklarede han, at det var en bevidst strategi at udvikle banken fra privatbank til erhvervsbank. Banken udviklede sig uden for sit lokalområde med fokus på erhvervskunder. Foreholdt planche ” Gl. B1 på vej mod 2010” (bind C, 4480) forklarede han, at det var vigtigt, at bankens målsætning var implementeret blandt bankens medarbejdere. Det var medarbejderne, der skulle eksekvere strategien. Et stærkere fokus på kommunikation omkring mål betød, at V1 og V4 skulle informere endnu mere. Foreholdt planche ” Gl. B1 på vej mod 2010” (bind C, 4481) forklarede han, at han ikke var enig med ledelsen i målsætningen om en mere aggressiv kundetilgang. Han mente, at man skulle sikre et godt samarbejde med konkurrenterne i stedet for at kæmpe indbyrdes om kunderne. Det endte med, at hans strategi om at øge markedsandele på udvalgte kundegrupper blev fulgt. Stærkere erhvervssegmentering handlede om, hvilke brancher man ville gå efter. Hjemmebesøg handlede om, at de havde konsulenter ansat, der tog ud til kunderne privat. Foreholdt planche ” Gl. B1 på vej mod 2010” (bind C, 4482) forklarede han, at de også havde en strategi for vækst uden for lokalområdet. De etablerede sig i Aarhus og København for at få yderligere privatkunder og yderligere indlån. Han havde tidligere afvist et forslag fra bestyrelsen om, at banken skulle etablere sig i Lyngby, men nu etablerede de et finanscenter i København. De kunder, som bevillingerne i denne sag handler om, er kunder, som banken som led i strategien tog ind på erhvervsområdet uden for bankens lokalområde. Han ved ikke, hvordan banken fik kontakt til efterfølgende fået oplyst, at V1 V2 A/S og Vidne 20 . Han har havde fået dem anbefalet af en pantebrevshandler i Silkeborg. Der var tale om ”mund til mund”. - 24 - Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 1. marts 2007 (bind 1, 6635, 4. og 5. sidste afsnit) forklarede han, at han ikke husker, at han gav bestyrelsen en orientering om Basel II. Det har han gjort, hvis det står i referatet. Foreholdt ”Basel II – orientering til bestyrelsen” (bind C, 4527, afsnit 3 og 4) forklarede han, at banken var stillet i udsigt af SDC, at bankens systemer var i stand til at opfylde de nye krav. Der havde været drøftelser om systemet mellem SDC og Finanstilsynet. Han husker, at SDC flere gange oplyste, at de var overbelastede i forhold til implementeringen af reglerne. Det var ikke kun i relation til Gl. B1 , men generelt for alle pengeinstitutter. Bestyrelsen tiltrådte notatet. Det var kre- ditkontoret og regnskabskontoret, der skulle følge op. Han husker ikke, om han blev orienteret om opfølgningen. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 19. marts 2007 (bind 1, 6638, 2. sidste afsnit) og ”Risikoovervågning vedrørende den 20. februar 2007 og den 9. marts 2007 (bind C, 4583) forklarede han, at det normalt var V4 , der foretog gennemgang af risikoovervågningen på bestyrelsesmøderne. Foreholdt samme referat (bind 1, 6638, sidste afsnit) og planche ”Ejendomsprojektfinansiering” (bind C, 4595) forklarede han, at det var en af måderne at fremlægge strategioplæg for bestyrelsen på. Der var ud over det skriftlige materiale en mundtlig orientering. Han husker ikke, om de havde særlige retningslinjer for ejendomsprojektinvesteringer, men det formoder han. Foreholdt ”Forretningsgange – Ejendomsprojektfinansiering” (bind 1, 1836, 1. afsnit) forklarede han, at han ikke husker forretningsgangen, men at han er glad for at se den. Han formoder, at retningslinjerne blev til i forbindelse med, at banken fokuserede på ejendomsprojektfinansiering som et nyt forretningsområde. Foreholdt mail af 15. oktober 2009 fra Vidne 38 (bind 1, 1835) forklarede han, at han ikke husker, hvornår forretningsgangen er udarbejdet. Han kan se af mailen, at Vidne 38 heller ikke husker det. Foreholdt intern revisions protokollat nr. 243 vedrørende perioden 1. april til 30. juni 2007 (bind C, 5164, rapport 240) forklarede han, at det heraf fremgår, at forretningsgangene for - 25 - ejendomsprojektfinansiering er udarbejdet i 2007. Han så protokollaterne fra intern revision. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 19. marts 2007 (bind 1, 6641, 3. og 4. sidste afsnit) og Finanstilsynets brev af 15. marts 2007 til direktionen for Gl. B1 (bind C, 4777, 4. bullet) forklarede han, at han i 2007 var med til Finanstilsynets indledende drøftelse med bankens ledelse. Derefter overlod han det til at bistå tilsynet V4 under tilsynsbesøget. Finanstilsynet fik alt det materiale, som det bad om. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 30. marts 2007 (bind 1, 6644, pkt. 2) og referat af ekstraordinært bestyrelsesmøde den 26. april 2007 med deltagelse af ekstern og intern revision samt af Vidne 17 og Person 39 fra Finanstilsynet (bind 1, 6646, pkt. 1) forklarede han, at han ikke husker præcist, hvordan Vidne 17 formulerede sig på mødet, men banken fik megen ros for sin udlånsportefølje, hvilket referatet bekræfter. De havde en god portefølje. Han har udarbejdet referatet af mødet. Han ville aldrig referere Vidne 17 for noget, som hun ikke havde sagt. Hvis det skete, ville bestyrelsen ikke godkende referatet. Endvidere ville Vidne 17 selv se referatet ved næste tilsynsbesøg i banken. Han hæfter sig ved, at det fremgår af referatet, at Finanstilsynet havde gennemgået 62,4 procent af bankens etablerede lån og tilsagte lån samt garantier. Foreholdt plancher Gl. B1 – afsluttende møde torsdag den 26. april 2007 (bind 1, 4747) forklarede han, at han gætter på, at materialet er udarbejdet af Finanstilsynet eller af banken på anmodning fra Finanstilsynet. Foreholdt planche med et lagkagediagram over fordeling af karakterer for de gennemgåede engagementer (bind C, 4806 og bind 1, 4750) forklarede han, at Finanstilsynets fordeling af kunder på karakterskalaen 2A, 2B, 3 og X stemte fuldstændig overens med bankens egen rating. Det var han glad for og stolt af. Foreholdt samme dokument (bind 1, 4748) forklarede han, at han ikke husker, om der var kritiske bemærkninger vedrørende markedsområdet. Han vil tro, at de fik ros af tilsynet. Det var et ret godt møde, og tilsynets vurdering var stemmende med bankens egen forståelse af situationen. - 26 - Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 1. maj 2007 (bind 1, 6648, pkt. 2, afsnit 1 og 2) forklarede han, at der i overskriften skal stå ”Resultat for 2007” – ikke 2006. Fremtiden så rigtig god ud for banken. Der var fortsat ingen nævneværdige nedskrivninger eller tab. Forventningen til resultatet for 2007 blev opjusteret med 6 mio. kr. Foreholdt samme referat (bind 1, 6649, pkt. 6) forklarede han, at de laveste karakterer, som Finanstilsynet gav bankens engagementer, var 2B. Bestyrelsen ville gerne have en gennemgang af og en status på de fem engagementer, der havde fået denne karakter. Den 1. maj 2007 blev der afholdt et heldagsmøde med bestyrelsen. Der er udarbejdet to referater, hvoraf det ene referat vedrører Finanstilsynets tilsyn. Det var V4 , der som ansvarlig for kreditområdet ”frontede” dette møde. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 1. maj 2007 (bind 1, 6651, pkt. 1) forklarede han, at V4 forestod gennemgangen af lånebegæringerne. Foreholdt samme referat (bind 1, 6655, pkt. 5, afsnit 2-6) forklarede han, at der var tale om en intern opjustering af budgettet. Der skulle nok en opjustering på omkring 20 procent til, før man ville orientere fondsbørsen. Endvidere skulle man længere hen på året for at være sikker på resultatet. Internt valgte man, at man ikke ville foretage yderligere opskrivninger af budgettet på baggrund af rapporten for første kvartal 2007. Foreholdt samme referat (bind 1, 6655, pkt. 6, afsnit 2 og 3) forklarede han, at han husker drøftelsen om ændring af § 70-instruksen. Banken havde optaget lån i euro i stedet for danske kroner, hvilket gav anledning til at justere bankens § 70-instruks og forretningsgange. 70-instruksen og forretningsgangene blev overholdt. Det skete justeringer, når der var behov for det. Han er uenig i den rejste kritik af bankens forretningsgange mv. Kritikken må skyldes uvidenhed om bankens drift. De opdaterede forretningsgangene i takt med, at bankens drift udviklede sig. De fulgte med, hvilket bestræbelserne på at blive ratet af Moody’s også er et udtryk for. De forholdt sig til budgettet og havde planer for likviditetsfremskaffelse, men hvor der er mennesker, sker der fejl. Foreholdt samme referat (bind 1, 6655, pkt. 6, afsnit 4 og 5) forklarede han, at det var bedre at takke nej, hvis banken ikke kunne få et syndikeret lån på mindst 50 mio. euro som - 27 - ønsket, da banken ellers skulle hurtigt ud i markedet for at optage lån igen, hvilket kunne sende et forkert signal. Det var heller ikke nødvendigt at optage lånet. Han kan ikke svare på, hvorfor der ikke kunne etableres et syndikeret lån, men det vil Bank 10 forment- lig kunne svare på. Foreholdt samme referat (bind 1, 6656, afsnit 2-3) forklarede han, at direktionens rapportering var udtryk for, at koncernen voksede for kraftigt i forhold til det kapitalberedskab, som bestyrelsen havde besluttet, at man skulle have i banken. Bestyrelsen måtte forholde sig til, at de lå under de aftalte målsætninger. Det handlede om at leve op til bankens interne målsætning for en kernekapital og solvensprocent. Finanstilsynet var bekendt med målsætningerne, men der var ikke tale om målsætninger, som tilsynet havde pålagt banken. Det blev på bestyrelsesmødet besluttet at fastholde den aftalte målsætning om en solvensprocent på 12 og en kernekapitalprocent på 8. Foreholdt samme referat (bind 1, 6657, afsnit 1 og 2) forklarede han, at han havde et ønske om, at banken fik en koncernjurist. Han ville gerne have en jurist, som han kunne trække på ved besvarelse af spørgsmål og i forhold til forretningsgange og dokumentudarbejdelse. Vidne 15 blev senere i 2007 ansat som koncernjurist. Person 30 blev ansat som regnskabschef i god tid som led i et generationsskifte. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 21. maj 2007 (bind 1, 6660, de sidste to afsnit) forklarede han, at bestyrelsen besluttede at tilkendegive forventningerne over for omverdenen i en fondsbørsmeddelelse, idet man nu var mere sikker på forventningerne til resultatet for 2007. Det var fortsat vurderingen, at det gik godt for banken, og der blev ydet en rigtig flot indsats. Foreholdt samme referat (bind 1, 6661, pkt. 5, afsnit 1 og 2) forklarede han, at en uncomitted line er en trækningsret, der er knap så stærk som en comitted line, der er et lånetilsagn. Part L's orientering til bestyrelsen om lines og seniorlån er udtryk for bankens løben- de arbejde med at skaffe likviditet. Foreholdt samme referat (bind 1, 6661, pkt. 5, 3. afsnit) forklarede han, at han husker, at banken fik en orientering fra Moody’s om, hvad en rating ville koste. Han husker ikke pri- - 28 - sen, men det var ret dyrt. De besluttede at gå videre med projektet om at opnå en rating hos Moody’s. Et ansvarligt lån ville styrke solvensprocenten. Et seniorlån er et lån med længere løbetid. Det var ikke hans opfattelse, at banken var presset likviditetsmæssigt, men banken ville gerne styrke kapitalberedskabet, fordi der var en ubalance mellem udlån og indlån. Der var flere muligheder for at bedre likviditeten, herunder aktieemission, fremskaffelse af ansvarlig lånekapital eller nedbringelse af udlånene. På et tidspunkt blev V4 bedt om at arbejde specifikt med likviditetsområdet. Det var et indsatsområde, som de fast arbejdede med. I foråret 2007 arbejdede man på at leve op til de nye regler for individuel solvensberegning efter Basel II, men SDC kunne ikke levere de nødvendige programmer. Han var ikke involveret i opfølgningen over for SDC. Det var hans indtryk, at SDC var overbelastet i forhold til implementeringen af lovkravene. Det tog tid. Han husker ikke, om hans kollegaer i andre pengeinstitutter gav udtryk for at have lignende problemer med SDC. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde i banken den 25. juli 2007 (bind 1, 6667, 4. sidste afsnit) forklarede han, at han husker drøftelsen. Bestyrelsen ønskede ikke at få forelagt materiale på dagen. Bestyrelsen ville gerne være velforberedt og derfor have materialet i god tid. Han tænker, at bestyrelsen var blevet præsenteret for en låneindstilling, som ikke havde været sendt ud sammen med det øvrige materiale inden mødet. Generelt blev alt materiale udsendt inden mødet. Han er enig i bestyrelsens reaktion. Bestyrelsen var blevet bragt i en dum situation. Foreholdt samme referat (bind 1, 6667, de to sidste afsnit) forklarede han, at det var pinligt, at engagementsgrænsen i § 145 i lov om finansiel virksomhed var overskredet. Der var tale om en overskridelse i to dage, men det måtte ikke ske. Love og regler skulle overholdes. Han er sikker på, at Finanstilsynet fik meddelelse om fejlen samme dag, som den blev opdaget. Finanstilsynet tog orienteringen til efterretning og foretog sig ikke yderligere. Han tror, at det er sket to gange i hans tid i banken, at banken har overskredet grænserne i lov om finansiel virksomhed. Den første gang var helt tilbage i den gamle sparekasse. - 29 - Foreholdt samme referat (bind 1, 6669, pkt. 5) forklarede han, at de kiggede fremad og vurderede, at der var grundlag for at ændre kommunikationsstrategien. Man forholdt sig også til, om der var behov for at ændre § 70-instruksen, selvom den lige var blevet ændret. Foreholdt samme referat (bind 1, 6670, afsnit 4) forklarede han, at han ikke kan svare på, hvad en såkaldt ”exchangeable” er for noget. Han ved ikke, om banken modtog et tilbud på en ”exchangeable”. Det skete, at banken blev kontaktet af samarbejdspartnere, der gerne ville låne penge til banken. Andre gange måtte banken selv opsøge mulige långivere. Et club-lån er et lån, hvor der er flere om at yde lånet. På tidspunktet var der et flow i markedet. Det passede banken godt, idet man gerne ville have et komfortabelt likviditetsniveau. Foreholdt samme referat (bind 1, 6670, pkt. 8, afsnit 3-5) forklarede han, at banken var tryg ved likviditetssituationen. De afsøgte markedet, fordi de gerne ville føle sig komfortable, hvilket krævede et lidt højere likviditetsniveau.” … ” Part K forklarede, at banken havde meget små tab på deres kunder i løbet af årene. Bankens kunder var gode og solide. Det tab, der senere opstod, var udløst af finanskrisen, der var som en tsunami, som ramte finansverdenen. Banken havde nogle store engagementer, men de gav ikke ham anledning til bekymring. Finanstilsynet bekræftede, at der var tale om gode engagementer. Krisen i banken var en likviditetskrise og ikke en kreditkrise. Han har aldrig mødt Vidne 31 Vidne 31 gennem Person 66 . Han har fået fortalt, at fra koncernen. Han har formentlig fået en orientering af fik kontakt til i Silkeborg. Han modtog Virk. 18 ikke efterretninger fra bankens medarbejdere om V1 Vidne 31 V1 og V2 A/S - , men han husker det ikke. En kreditvurdering bygger på mange elementer. Grundlæggende er det personen, det drejer sig om; har personen et godt renommé og en god forretningsidé? Har man ekspertisen i huset? Hvilke midler kan han selv komme med, og hvilke sikkerheder kan han stille? Det handler også om rentabiliteten og om, hvorvidt han kan servicere gælden. Det bygger ikke kun på regnskabstal. Regnskabstal er gode at have, men regnskaber er bagudrettede. Bud- - 30 - gettet er på mange måder mere interessant, idet man også kigger på potentialet. Tilliden til kunden er meget vigtig. Vidne 31 var forholdsvis nystartet og havde ikke en stor formue, men de havde tiltro til ham. Likviditetsgraden er et element ud af flere. Nystartede virksomheder har ofte en lav likviditetsgrad i opstartsfasen. Det afgørende er, at virksomheden har det nødvendige cashflow, og at kunden kan servicere gælden. Egenkapitalen er også et parameter, men er ikke afgørende. Potentialet er vigtigt. Finansiel Stabilitet anvender begrebet blanco forkert. Blanco betyder, at et lån er ydet uden sikkerheder. Der blev ikke ydet blanco-lån til V2 A/S . At sikkerhederne teknisk og teoretisk vurderes til 0 kr. betyder ikke, at der er tale om blanco. Banken havde ikke faste retningslinjer for størrelsen af blanco. Retningslinjerne fra Lokale Pengeinstitutter for vurdering af sikkerheder førte til et stort element af blanco. Selvskyldnerkautioner blev altid sat til 0 kr., uanset hvor velhavende kautionisten var. På nogle ejendomme var der en meget lav offentlig vurdering, selvom ejendommen var handlet til et langt højere beløb, og selvom der var realkreditlån til langt større beløb. Han husker et eksempel med en ejendom, der var handlet til 16 mio. kr. Der var kreditforeningslån på 11 mio. kr. Banken finansierede ejendommen med et pantebrev på omkring 2 mio. kr. Året efter finansieringen blev den offentlige ejendomsværdi hævet fra ca. 4 mio. kr. til 16 mio. kr. Banken opjusterede herefter værdien af ejerpantebrevet. Det var sædvanligt i branchen at gøre det på den måde. Det er ikke sædvanligt i branchen at have fuld sikkerhed ved udlån, men det forekommer. Banken lever af at låne penge ud og sætte ting i gang. Banken tjener penge på at løbe en risiko. Gl. B1 har tjent penge på sine kunder, herunder på de kundeengagementer, der er omfattet af denne sag. Hans rolle i forhold til låneindstillingerne var, at han overordnet kiggede på, om lånet lå inden for målskiven, og om banken havde den fornødne indsigt. Kreditkontoret havde forinden foretaget en vurdering af, om det var forsvarligt at låne penge ud. Forud herfor havde erhvervsafdelingen foretaget en kreditvurdering. Han sad ikke og lavede regnskabsanalyser mv. Som direktør sikrede han de overordnede linjer i forhold til strategi og retningslinjer. Hvis der var brug for nærmere undersøgelser, ville han formentlig have spurgt V1 . Det var ikke hans opgave at føre kontrol. Intern revision foretog kontrol af, om opgørelser- - 31 - ne var korrekte, om dokumenterne var i orden, og om sikkerhederne var til stede. Intern revision foretog også en bonitetsvurdering. Ekstern revision foretog en efterfølgende kontrol. Han har aldrig modtaget oplysninger, der indikerede, at banken havde højrisikokunder. Han modtog heller ikke sådanne oplysninger om V2 A/S . Der var generelt fokus på de store engagementer på grund af engagementernes størrelse og bankens særlige fokus på ejendomsområdet. Der var forretningsgange, der beskrev, hvilke oplysninger der skulle indhentes på kunderne, og hvordan der skulle følges op. Han formoder, at der blev fulgt løbende op på engagementerne i forhold til overtræk, indfrielse mv., men det var ikke hans område. Han fik forelagt de månedlige overtrækslister, der også blev forelagt for bestyrelsen. Han er ikke bekendt med, at forretningsgangene blev overtrådt ud over et enkeltstående tilfælde, hvor § 145 i lov om finansiel virksomhed blev overskredet. Finanstilsynet ville have set det i forbindelse med tilsynsbesøg, hvis bankens forretningsgange ikke var overholdt. Han havde tillid til bankens medarbejdere. Medarbejderne var veluddannede, og mange af dem havde været med gennem mange år. De løbende risikoovervågninger førte ikke til advarsler om, at der var risiko ved V2 A/S eller de øvrige engagementer i sagen. Gennem årene fik de nedbragt overtrækslisten til at være ganske lille. Overtrækslisten viste bl.a., om medarbejdere gjorde deres arbejde og fulgte op på engagementerne. Der kan være mange grunde til overtræk. Der kan f.eks. være tale om forsinkelse i sagsbehandlingen eller et provenu, der ikke er kommet ind til tiden. Han blev gjort bekendt med overtrækslisterne. Når der var et overtræk, bad kreditkontoret den kundeansvarlige medarbejder om at redegøre for overtrækket, hvorefter han fik en redegørelse. I forbindelse med de konkrete lånebevillinger fik han ikke oplyst, om kunden havde overtræk. Overtræk er et element, men det er ikke afgørende. Foreholdt oplysninger fra LEO vedrørende bevilling af 26. marts 2007 vedrørende en valutaline til V2 A/S (bind 4, 1282-1285 og 1289) forklarede han, at han ikke husker be- villingen. De havde tiltro til kunden, og han ville ikke have godkendt bevillingen, hvis han ikke havde fundet det forsvarligt. Han er helt uenig i, at det var uforsvarligt at yde bevillingen til Vidne 31 . Medarbejderne i banken var dygtige til valutaterminsforretnin- - 32 - ger. Vidne 31 havde bedt om et lån i CHF. Denne løsning var bedre for , og en valutaline blev fulgt og overvåget af en medarbejder i banken. En Vidne 31 valutaline vurderes at have en risiko på 10 procent. Banken løb en risiko på 5 mio. kr., men kun tiden kunne vise, om det var en god investering. Han husker ikke sine overvejelser på tidspunktet for bevillingen, men når han ser oplysningerne i LEO, tænker han, at det ser fornuftigt ud. De oplistede sikkerheder (bind 4, 1292) ser fine ud. Finanstilsynet havde hæftet sig ved, at Gl. B1 var den bank, der havde flest selvskyldnerkautioner. Hvis banken tog en risiko, skulle kunden også tage en risiko. En selvskyldnerkaution var en god sikkerhed, idet kunden dermed selv havde ”hånden på kogepladen”. Arbejdet med at etablere selvskyldnerkaution blev udført af kreditkontoret. Han havde ikke tid til at følge op på engagementerne eller kontrollere, om der var indhentet saldobalancer mv. Som direktør måtte han stole på, at de ansatte gjorde deres arbejde. Han husker ikke de konkrete omstændigheder omkring, hvorfor bevillingen blev ydet som presserende. Når han brugte sin kompetence efter pkt. 2.7., skulle bestyrelsen altid godkende bevillingen efterfølgende, hvilket bestyrelsen gjorde. Både kreditkontoret og bestyrelse foretog den samme vurdering, uanset om der var tale om en presserende bevilling. Foreholdt, at bevillingen er givet i henhold til hans ”25%´s-kompetence” (bind 4, 1286), forklarede han, at han husker reglen, men at den ikke blev benyttet så ofte. Man bør i øvrigt bemærke det, som Vidne 13 anfører om engagementets blanco. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 15. august 2007 på i alt 28,2 mio. kr. til V2 A/S (bind 4, 1495-1500) forklarede han, at der er indfriet 50 mio. kr. i forbindelse med bevillingen, jf. skemaet. Han husker ikke den konkrete bevilling. Hvis der var vedlagt et notat til låneindstillingen, ville han som udgangspunkt læse det. Efter at han havde overdraget sine beføjelser til V4 , kunne V4 godkende presse- rende bevillinger. Det var bestyrelsen, der tog stilling til lånebevillingerne. Han var blot til stede som direktør. Banken havde stor ekspertise inden for ejendomsinvestering både fra V18 A/S By 1 og fra i Horsens. Hans vurdering ud fra oplysningerne i LEO er, at der var tale om en helt sædvanlig og forsvarlig bevilling. De store blanco-elementer er ikke et problem på - 33 - grund af den metode, der blev anvendt til opgørelse af blanco. Finanstilsynet havde samme vurdering af engagementet som banken. Det var ikke et stærkt engagement, men det var et godt engagement. Han havde et godt samarbejde med intern revision gennem alle år. Hvis forretningsgangene ikke blev overholdt, ville intern revision gøre en bemærkning herom. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 21. oktober 2007 vedrørende forhøjelse af en ramme for valutaterminsforretninger mv. til V2 A/S (bind 4, 1596-1599) forklarede han, at denne bevilling ikke adskiller sig fra de øvrige bevillinger. Han husker ikke den konkrete bevilling. Når han gennemgik en bevilling, fik han overblikket ved at læse oplysningerne i LEO. Han kiggede ikke på de tidligere bevillinger, men vurderede alene, om låneindstillingen kunne forelægges for bestyrelsen. Forholdt regnskabsanalysen (bind 4, 1617), hvor solvensprocenten for 2006 er angivet til 3,3, forklarede han, at der var tale om en lav solvensprocent. Han kan se, at V2 A/S også havde engagementer med andre pengeinstitutter. Solvensprocenten er ikke alarmerede, men den havde betydning for gearingen. Man kan altid pege fingre, når noget går galt, men banken havde tiltro til Vidne 31 om et stærkt engagement. Endvidere havde . Efter vurderingen fra revisor var der tale Vidne 13 , der er en erfaren medarbejder, vurderet, at der var godt styr på situationen. Der kom imidlertid en finanskrise. Værdierne ryger, når en virksomhed går konkurs. Vidne 31 spændte buen, men der var an- dre ting, der opvejede solvensprocenten. Der var grund til at holde øje med engagementet. Efter revisors vurdering var der ikke tale en høj gearing. Krydssikkerhed kan være en fordel for banken. De gode selskaber i koncernen måtte derved stå på mål for de svage selskaber. Hvis det hele ramler, er intet noget værd. Krydssikkerhed var den bedste mulighed for at sikre banken. I 2007 gik det rigtig fint i banksektoren. I 1990’erne oplevede Norge en krise, hvor ejendomsmarkedet faldt med 30 procent. Den norske regering gav bankerne mulighed for at komme til sig selv igen og undgik derved konkurser. Regeringen hjalp med kapital, så bankerne kunne fusionere. I Danmark faldt ejendomsmarkedet endnu mere under finanskrisen, og derudover kom der en likviditetskrise. I Irland tabte Danske Bank 18-19 mia. kr. som følge af, at boligmarkedet i Irland vendte helt rundt. Banker skal kunne tåle en krise, men finanskrisen i Danmark var en katastrofe. Endvidere burde den danske stat have set på den måde, som Norge havde håndte- - 34 ret krisen i 1990’erne. Krydssikkerhederne mistede kun deres værdi, fordi finanskrisen var en helt usædvanlig ”millennium-situation". Hvis V2 A/S ikke havde været i stand til at betale den kortfristede gæld, ville Finans- tilsynet have givet engagementet en dårligere karakter i forbindelse med tilsynsbesøget i 2007. Der var ikke tale om et stærkt engagement ud fra selskabets bogføring, men ifølge revisors erklæring var det et stærkt engagement. Der var ingen alarmklokker, der ringede. Set tilbage skulle man have gjort det anderledes, men det er svært at sige, hvad man skulle have gjort. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 29. januar 2008 vedrørende en forhøjelse af en ramme for valutaterminsforretninger til V2 A/S (bind 4, 1636-1639) forklarede han, at han ikke husker den konkrete bevilling, men at det ser fornuftigt ud. Under normale omstændigheder var der ikke tale om en bevilling, der medførte en stor risiko for banken. Banken tjente mange penge på valutaterminsforretninger. Banken havde overvågning på kursudviklingen og kunne skride ind med stop loss. Han kan ikke ud fra oplysningerne i LEO se, om der var drøftet stop loss med kunden. Større tab ville føre til en reaktion fra likviditetsafdelingen i form af en advarsel til erhvervsafdelingen. Erhvervsafdelingen måtte så vurdere sagen. Det var ikke noget, som han var involveret i. Foreholdt oversigten over sikkerheder (bind 4, 1649) forklarede han, at banken havde sikkerhed i et ejerpantebrev på 4.650.000 kr. og et ejerpantebrev på 5 mio. kr. Begge sikkerheder er ud fra tekniske beregninger optaget til 0 kr. Der er intet usædvanligt i, at den offentlige vurdering er lavere end handelsvurderingen. Ud fra kreditforeningens belåning af ejendommen var ejendommens værdi højere end den offentlige værdi. Erhvervsafdelingen vurderede cashflow mv. Man bestræbte sig på at minimere risikoen mest muligt gennem sikkerheder. Sikkerhederne er vurderet i et normalt marked. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 15. august 2007 vedrørende diverse kreditter til V2 A/S (bind 4, 2050) forklarede han, at han ikke husker den konkrete bevilling. De anførte blanco-elementer giver ham ikke anledning til bemærkninger. Der var tale om en midlertidig udlægsbevilling og derudover en garanti, der belastede kundens engagement fuldt ud, men de vidste, at der ville blive hjemtaget et kreditforeningslån på ca. 30 mio. kr. - 35 - Huslejekreditten kan han ikke sige noget nærmere om. Der var tale om en kortvarig oppustning af engagementet. Det var ikke afgørende, om der var underskud på driften. Det væsentlige var, om der var en fornuftig forklaring på underskuddet. Han ville forvente at blive informeret om et underskud, men han husker ikke, om han blev det i den konkrete sag. Det er muligt, at han fik en mundtlig orientering om, at bevillingen, men det husker han ikke. V4 V4 havde ydet havde hans beføjelser, og han blev som udgangspunkt orienteret på samme måde som bestyrelsen. Når lånet er udbetalt, inden bevillingen er givet, kan det skyldes en fejl. Det kan også skyldes travlhed. og V1 kan have talt sammen. Det burde ikke V4 ske, at pengene udbetales, før der foreligger en bevilling, men hvor der er mennesker, sker der fejl. Han er ikke bekendt med, at det er sket. Intern revision førte kontrol med overholdelsen af bankens forretningsgange. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 19. juni 2008 vedrørende en kredit, der blev flyttet fra V2 A/S til Virksomhed 3 A/S (bind 4, 2112-2114), forklarede han, at han ikke husker den konkrete bevilling. Der er intet problem i at flytte en bevilling fra et selskab til et andet. Det kan have noget at gøre med omstrukturering af koncernen. Han går ud fra, at sikkerhederne fulgte med. Når der er indfriet et beløb svarende til bevillingen, skyldes det, at der var tale om en forlængelse af en eksisterende bevilling. Der var ikke tale om et nyt lån. Efter hans opfattelse må tidspunktet for den oprindelige bevilling være afgørende for ansvarsvurderingen. Han forstår ikke, hvordan forlængelsen kan være ansvarspådragende. Det kan være nødvendigt at forlænge en kredit f.eks. ved forsinkelse med tinglysningen eller udbetaling af provenu. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 13. august 2008 vedrørende forhøjelse af et bevilget overtræk til Virksomhed 3 A/S (bind 4, 2276-2279) forklarede han, at han ikke husker den konkrete bevilling. Ud fra oplysningerne havde selskabet likviditetsproblemer af forbigående karakter. Banken har ageret professionelt. Det var også bankens opgave at være med i modgang og forsvare sit pant. Et nej fra banken kunne have ført til betalingsstandsning, tvangssalg eller opsigelse af engagementet. Vidne 31 viste - 36 - vilje til at løse de likviditetsmæssige problemer. Der var tale om midlertidige likviditetsproblemer, og han ville have ageret, som til V4 gjorde. Banken havde tillid og ville gerne hjælpe. Vidne 31 Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 15. august 2007 vedrørende en kassekredit mv. til (bind 4, 2652-2655) forklarede han, at det må være en Virksomhed 13 ApS fejl, at virksomheden ikke er klassificeret. Han husker ikke bevillingen. Ud fra låneindstillingen var der tale om en blanco mellemfinansiering på 4 mio. kr. og en forhøjelse af en pantebrevskredit. Det var sædvanlige kreditter, som banken havde ekspertise til at håndtere. Banken havde besluttet at udvise tilbageholdenhed inden for pantebrevsområdet, men har formentlig vurderet, at der var mulighed for at gøre en god forretning. Han kender ikke Vidne 20 , men han har set ham to gange i banken i forbindelse med et møde og en reception. Person 66 har oplyst, at banken kom i kontakt med Vidne 20 V1 . Vidne 20 via blev beskrevet som en driftig, dygtig og begavet forretnings- mand, som man kunne have tillid til. Han var ikke involveret i engagementet, men han greb ind i forhold til V6 A/S , idet han bad om at få engagementet afviklet. Det skete på et tidspunkt i 2008. Han havde fået koncernregnskabet for tilliden til Vidne 20 V6 A/S , og han mistede efter gennemgang af regnskabet. Koncernen havde en stor egenkapi- tal, men der var mange aktiviteter, som man ikke tjente penge på. Han tog et møde med , der ikke var enig i hans vurdering. V1 V4 blev også inddraget. De måtte foretage en stor hensættelse og udsendte en fondsbørsmeddelelse. Advokat blev koblet på få at sikre, at banken kom bedst muligt ud Vidne 40 af engagementet. Vidne 20 havde store lån i flere banker, så andre bankforbindelser havde også vurderet ham kreditværdig. Da han havde set regnskabet, troede han ikke længere på koncernstrukturen. Der var for mange aktiviteter, der ikke tjente penge. Indtil da havde han kun hørt, at Vidne 20 var dygtig, og at der var styr på tingene. Engagementet var omfattet af de løbende oversigter og risikovurderinger. Engagementet var vurderet af intern og ekstern revision og af Finanstilsynet. De bidrog måske til Vidne 20's og V6 A/S' fald ved at opsige engagementet. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 20. juni 2006 vedrørende en kassekredit på 60 mio. kr. til V6 A/S (bind 4, 3020-3022) og notat af 19. juni 2006 (bind 4, 3024) - 37 - forklarede han, at han ikke kan huske notatet, men at han helt sikkert har set det. Han læste alt det materiale, som blev forelagt for bestyrelsen. Man skal kigge på, hvad der lå bag en klassifikation. Han kan ikke svare på, om selskabet havde klassifikationen 3 på bevillingstidspunktet, eller om det er ændret efterfølgende. Der var tilfælde, hvor et selskab havde en dårlig klassifikation, men hvor vurderingen af andre selskaber inden for koncernen førte til, at der samlet set var tale om en bedre klassifikation. Det må havde virket fornuftigt at yde bevillingen, da det ellers ikke var sket. Han ville have reageret, hvis der ikke var foretaget de sædvanlige kreditundersøgelser. Han ved intet om V51 A/S eller V50 A/S . Han kan ikke sige, hvad indfrielsen dækker over. Det kan være en forlængelse eller en egentlig indfrielse. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 14. august 2007 vedrørende en garanti på 6 mio. kr. til V6 A/S (bind 4, 3126-3128) forklarede han, at han ikke husker bevillin- gen. Banken skulle stille en garanti til køb af en ejendom, hvilket er helt sædvanligt. Vidne 20 havde ud fra egenkapitalen haft et rigtig godt resultat. Det fremgår også, at der var mange andre banker inde over. Banken foretog sin egen vurdering af, om bevillingen var fornuftig. Han så ikke regnskaber vedrørende Vidne 20 ger, som han fik indtil da bl.a. fra Vidne 13 før i 2008. Ud fra de oplysnin- , så det fornuftigt ud. Finansiering af virksomhedskøb var ikke nyt for banken. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 24. oktober 2007 vedrørende en kassekredit til køb af V54 A/S og en restkøbesumsgaranti til V6 A/S (bind 4, 3802- 3804) forklarede han, at han ikke husker bevillingen. Selvskyldnerkautioner var bankens særkende. Vidne 20 kautionerede og havde derved selv ”hånden på kogepladen”. Ban- ken tog de sikkerheder, der var mulige. De kiggede på V54 A/S og på finansieringen. Der var tale en sædvanlig bevilling, og der var 120 mio. kr. på vej ind fra salg. Han fik ikke oplysninger om, at V6 A/S havde en kassekredit, der ikke var indfriet. Det var vigtig information. Det kunne godt være forsvarligt at yde bevillingen, hvis der var en god forklaring på den manglende indfrielse. Man kan se, at det indgik i vurderingen, at der ville komme 120 mio. kr. inden for ca. et halvt år. Det havde været nærliggende at indhente en vurdering af ejendommen. Det var medarbejderne, der havde ansvaret for at indhente de fornødne oplysninger. Han kiggede på de overordnede linjer. Risikoen ved at yde bevillingen lå inden for det acceptable, og Vidne 20 havde præsteret gode resultater. Han - 38 - var ikke involveret i, om der skulle tages pant i ejendommen. Medarbejderne var dygtige, og der kan være en god forklaring på, hvorfor man ikke tog pant i ejendommen. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 26. januar 2007 vedrørende en kassekredit på 20 mio. kr. til Vidne 20 til køb af pantebreve (bind 4, 3888-3891) forklarede han, at han ikke husker bevillingen. Låneindstillingen er atypisk. Han vil gætte på, at systemet automatisk har vurderet rådighedsbeløbet pr. måned som meget utilfredsstillende, fordi man ikke havde oplysninger om Vidne 20's privatøkonomi. Vidne 20's privatøkonomi var ikke afgørende i lyset af oplysningerne om koncernen. Pantebrevsporteføljen var mere risikofyldt på grund af manglende spredning, men der var tale om en kortere finansiering. Banken løb en risiko på fuldt oplyst grundlag. Kreditten var ikke uforsvarlig eller usædvanlig. Han kender ikke . Han ved ikke, hvordan Vidne 30 Vidne 30 blev kunde i banken. Han formoder, at det er sket gennem pantebrevsområdet. Han har hilst på forbindelse med et møde hos V1 Vidne 30 . Det var først ved medieomtalen af i Vidne 30 i 2007, at de blev klar over, hvad der foregik. Derefter blev de enige om at afvikle engagementet. Han var involveret i engagementet med V2 A/S og V6 A/S Vidne 30 på samme niveau som med . Engagementet var omfattet af risikoovervågninger mv., og han fik de samme oplysninger om engagementet, som bestyrelsen fik. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 10. oktober 2006 vedrørende udlægskredit på 26 mio. kr. til Vidne 30 til køb af en ejendom i København (bind 4, 4344-4346) forkla- rede han, at han ikke husker bevillingen. Der er tale om en helt sædvanlig finansiering af et ejendomskøb, hvor banken finansierer restkøbesummen. Han husker ikke, hvordan Vidne 30 var klassificeret på tidspunktet for bevillingen. Han undrer sig over, at Vidne 30's rådighedsbeløb er oplyst. Han kan se, at det i bemærkningerne er anført, at der var et ejerpantebrev på ca. 21 mio. kr., der ikke var i kundemappen. Han tænker, at pantebrevet må være lagt forkert eller sendt til tinglysning. Det er helt sædvanligt, at man tog et ejerpantebrev til sikkerhed. Han formoder, at der var indhentet mæglervurdering, selvom det ikke fremgår. Handelsværdien var oplyst. Erhvervsafdelingen havde foretaget den forretningsmæssige vurdering af, om der var tale om en fornuftig handel, og om gælden kunne serviceres. Han forventer, at erhvervsafdelingen fulgte bankens forretningsgange. - 39 - Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 18. juni 2007 vedrørende en afregningskredit på 30 mio. kr. til (bind 4, 4158-4161) forklarede han, at han Virksomhed 57 A/S ikke kan huske, at han blev orienteret om bevillingen. Når der står, at han er blevet orienteret, går han ud fra, at det er sket. Han går ud fra, at banken foretog en vurdering af pantebrevene, som det er beskrevet. Han blev ikke informeret om, at Vidne 30 på tidspunktet havde et overtræk. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 14. august 2007 vedrørende en afregningskredit på 27 mio. kr. til (bind 4, 4574-4576) forklarede han, at Virksomhed 1 ApS han ikke husker bevillingen. Der er tale om en videreførsel af en tidligere bevilling. Der er intet usædvanligt ved bevillingen. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 14. august 2007 vedrørende et lån på 3 mio. kr. til Vidne 30 privat (bind 4, 4400-4402) forklarede han, at han ikke husker bevillin- gen. Han kan ikke ud fra oplysningerne i LEO se, hvad bevillingen skulle bruges til. Vidne 30 var en formuende mand med en egenkapital på 50 mio. kr. Det var ikke uforsvarligt at låne Vidne 30 3 mio. kr. Han er ikke bekendt med, at Vidne 30 havde anvendt 3 mio. kr. til køb af en bil. Foreholdt årsrapporten for 2007 for V6 A/S , der er stemplet som modtaget i Er- hvervs- og selskabsstyrelsen den 23. maj 2008 (bind F, 235 og 252), forklarede han, at oplysningerne i årsrapporten ikke stemte med de oplysninger, som han havde fået. De nye aktiviteter i form af bl.a. luksusbåde og Virksomhed 76 A/S tydede for ham på, at Vidne 20 havde mistet jordforbindelsen. V6 A/S havde et flot resultat og en egenkapital på over 500 mio. kr., men han blev utryg ved Vidne 20 , da han læste om de nye aktiviteter. Mange af aktiviteterne gav ikke overskud. Vidne 20 spredte sig over for mange forret- ningsområder, og hans følelse var, at man ikke kunne stole på ham. Han kendte ikke Vidne 29 Vidne 29 . Han husker ikke, om han blev præsenteret for . Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 26. marts 2007 vedrørende kas- sekredit på 10 mio. kr. til Virksomhed 3 ApS (bind 4, 4720-4722) forklarede han, at der er tale om en helt sædvanlig kredit. Banken har taget de sædvanlige sikkerheder. Når det fremgår, at Vidne 29 havde en formue på 12-16 mio. kr., ville han lægge til grund, at dette var undersøgt. Han ville også lægge til grund, at der var fulgt op. - 40 - Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 12. september 2007 vedrørende forhøjelse af en pantebrevskredit til Virksomhed 3 ApS (bind 4, 4738-4740) forklarede han, at det virker som en fornuftig og helt sædvanlig kredit. Man har forholdt sig til det oplyste om kapitalforholdene, og han går ud fra, at man har vurderet de indlagte pantebreve. Han lærte Vidne 42 at kende i 1993-1994 gennem pantebrevshandler i Bank 52 . . V1 var Vidne 42 er dygtig, ordholdende og stædig. Vidne 42 Vidne 42 tilførte banken mange gode kunder, og banken tjente over årene rigtig mange penge på Vidne 42 Vidne 42 . Han stolede fuldt ud på . Han kendte Vidne 42 Vidne 42 . De har aldrig tabt penge på som en hædersmand. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 15. marts 2001 til Virksomhed 5 ApS (bind 4, 5090-5092) forklarede han, at han ikke var involveret i spørgsmålet om frigivelse af sikkerheder. Det var V1 , der havde kontakten til Vidne 42 . Han kan ikke ud fra oplysningerne i LEO sige, om det var forsvarligt at frigive sikkerhederne. Vidne 42 var en af bankens helt store kunder, og både han og bestyrelsen havde tiltro til ham. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 2. april 2007 vedrørende en kassekredit på 10 mio. kr. til Virksomhed 5 ApS (bind 4, 5210-5213) forklarede han, at der er tale om en helt sædvanlig disposition. Der var kun få tilfælde, hvor banken finansierede køb af Gl. B1 aktier. Han finder det ikke usædvanligt, at der ikke var overdækning. Der var tale om køb af egne aktier, og de må have vurderet, at det ikke var nødvendigt med yderligere sikkerhed. Vidne 42 overholdt altid aftalerne med banken. Den tekniske opgørelse af sik- kerhederne fik ofte blanco-elementet til at se stort ud. Hvis har købt aktier Vidne 42 for 10 mio. kr., er aktierne formentlig blevet lagt ind i sikkerhedsdepotet. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 13. august 2008 vedrørende forhøjelse af en valutaterminsramme og et bevilget overtræk til Virksomhed 5 ApS (bind 4, 5256-5259) forklarede han, at han ikke har bemærkninger til bevillingen. Man må kigge på baggrunden for det bevilgede overtræk. Vidne 42 udnyttede sin likviditet optimalt. Vidne 42 levede af rentespændet mellem det, han kunne låne til, og det afkast, som han kunne få ved - 41 - at investere. Det kan være, at der var penge på vej. Vidne 42 var i gang med at sælge et eller andet, og at levede af sit cashflow. Vidne 42 Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 12. august 2008 vedrørende en kassekredit på 3.725.000 kr. til til køb af en lejlighed i Spanien (bind 4, 5577-5580) V11 ApS forklarede han, at han ikke husker bevillingen, og at han ikke var involveret i den. Han ved, at Vidne 42 havde en anden lejlighed i Spanien. Det er uhyre vanskeligt at etab- lere pant i spanske ejendomme. Det er derfor sædvanligt, at banken i stedet fik kaution fra to selskaber, som man havde tillid til. Der har aldrig været problemer i forhold til Vidne 42 . Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 2. april 2007 vedrørende en kassekredit på 10 mio. kr. til (bind 4, 5474- Virksomhed 10 ApS 5476) forklarede han, at Vidne 42 var meget hesteinteresseret. Han tænker, at der reelt var tale om et sponsorat. Forretningen ville give mellem 200.000-300.000 kr. årligt i overskud. kunne have valgt at ligge med pantebrevene selv. Der var tale om en Vidne 42 helt sædvanlig pantebrevskredit. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 22. april 2008 vedrørende en kassekredit på 30 mio. kr. til Vidne 26 ter på, at V8 ApS (bind 4, 5360-5363) forklarede han, at han kendte fra V91 ApS . Vidne 33 er Vidne 26's Vidne 26 søn. er dygtig og hæderlig. Han gætVidne 26 og Vidne 42 arbejdede sammen. Det var klart kreditværdige selskaber. Han var ikke involveret i købet af pantebreve. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 27. oktober 2008 vedrørende et bevilget overtræk til V8 ApS (bind 4, 5390-5393) forklarede han, at han ikke husker bevillin- gen. Det fremgår, at bevillingen blev forelagt bestyrelsen den 27. oktober 2008. Han fratrådte den 21. september 2008 og var ikke til stede i banken på tidspunktet for bestyrelsesmødet. I ugerne op til den 21. september 2008 arbejdede han udelukkende med fremskaffelse af likviditet til banken. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 29. oktober 2006 vedrørende en investeringskredit på 10 mio. kr. til V10 A/S (bind 4, 5656-5658) forklarede han, at der var en over- - 42 - dækning på 10 procent, hvilket var sædvanligt i sektoren. Ved en investeringskredit ville man interessere sig for, hvad selskabet ville købe, og man ville følge udviklingen. Tabet ville først berøre banken, hvis det oversteg overdækningen på 1 mio. kr. I dag bruger man i højere grad stop loss ved valutaforretninger. Han ved ikke, om det blev drøftet dengang. Han var ikke involveret i opfølgning på engagementet. var et selskab, der blev stiftet af V12 A/S sammen med og Vidne 42 som private investorer. Person 8 en velhavende forretningsmand inden for samme branche som bestyrelsen sammen med og Vidne 42 med som direktør. Part L . V1 og Gl. B1 Bank 11 , Person 7 fra Vidne 42 . Han sad i , Person 8 Bank 11 var direktør. Han mener også, at V1 var Person 8 stod for pantebrevsinvesteringer, mens var Vidne 37 Vidne 37 stod for investeringer i obligationer og aktier. Foreholdt notat om salg af V12 A/S , der er fremlagt som bilag 14 til bestyrelsesmødet i januar 2006 (bind G, 7), forklarede han, at det er ønskede at sælge V12 A/S , der har lavet notatet. De V1 . Konstruktionen var et eksperiment. Banken var underlagt lov om finansiel virksomhed, men det var Vidne 42 og ikke, hvilket Person 8 førte til uenighed. Bølgerne gik højt, og de besluttede at skilles som gode venner. Vidne 42 overtog V12 A/S , og banken stiftede herefter med samme for- V1 A/S retningsmodel. Der skete en kapitalnedsættelse, idet ikke ville betale 70 mio. kr. svarende Vidne 42 til aktiekapitalen (bind 4, 5763). Ved kapitalnedsættelsen blev købesummen en anden. Pantebrevskreditterne kom til at ligge i et andet pengeinstitut. Det formelle omkring salget blev håndteret af V1 og en jurist fra Foreholdt mail af 6. februar 2006 fra V1 til Vidne 42 (bind H, 3633) forklarede han, at mailen er et eksempel på, at sig af det praktiske omkring salget. Vidne 37 . Bank 11 og V1 og Vidne 26 Bank 11 tog håndterede overdragel- sen, og han var ikke selv involveret i den del. Foreholdt overdragelsesaftale dateret 10. februar 2006 om salg af aktier i V12 A/S til Whitelake Services Ltd. (bind 11, 1511) forklarede han, at han ikke tidligere har set over- - 43 - dragelsesaftalen. Det var ikke noget, som han var involveret i. Foreholdt mail af 20. juni 2006 fra til V1 og Person 89 (bind 4, 5731) forklare- Vidne 37 de han, at han ikke har set mailen før, og at han ikke var inddraget. Forholdt oplysninger i LEO om bevilling af 24. juli 2006 vedrørende en kassekredit på 30 mio. kr. til (bind 4, 5784) forklarede han, at det var fornuftigt at bevilge V12 A/S kreditten. De kendte , og de kendte selskabet og dets pantebreve. Banken fik Vidne 42 sikkerhed i selskabskapitalen. Bevillingen giver ikke anledning til betænkelighed. Der blev etableret en tilsvarende kredit hos om kapitalforhold for V12 A/S . Foreholdt oplysninger i LEO Bank 11 (bind 4, 5690) forklarede han, at kapitalforholdene ser fornuftige ud. Det var alene , der indtil salget var direktør i V1 kert, da han forklarede, at Vidne 37 V18 A/S V12 A/S . Han huskede for- . ejede en del erhvervsejendomme, der var købt til fonden V9 A/S gennem var med i V12 A/S . Fonden ejede aktierne i V9 A/S . Fonden købte kun ejendomme og selskaber, som den selv ville eje. En del af ejendommene og selskaberne blev alligevel solgt ud igen, hvilket V9 A/S er et eksempel på. Formålet med V9 A/S var at erhverve en række erhvervsejendomme i Midtjylland, som selskabet herefter skulle ligge med og eventuelt sælge delvist ud af gennem banken. Han husker ikke, hvorfor fonden besluttede at sælge aktierne. Foreholdt oplysninger i salgsprospektet vedrørende aktieudbud i V9 A/S om tegningsgaranti, tegningsprovision og apportindskud (bind 5, 159 og 161, 1. afsnit) forklarede han, at han husker oplysningerne i prospektet. Han mener, at alle aktierne blev solgt. Han var i anden anledning til møde i Aarhus med Vidne 42 og Vidne 26 , hvor V1 også deltog. Han husker ikke formålet med mødet, men V9 A/S var ikke en del af dagsordenen. Ved slutningen af mødet spurgte han til, om der var interesse for at købe aktier i ejendomsselskabet. Vidne 42 og Vidne 26 tilkendegav, at de gerne ville være med. Foreholdt notat udfærdiget den 3. september 2007 om møde på Restaurant 2 (bind 5, 199) forklarede han, at det er korrekt, at mødet fandt sted på Restaurant 2 . Referatet er - 44 - på andre punkter ikke korrekt. Bl.a. var der tale om et rent salg og ikke en placering. Endvidere husker han ikke, at der blev talt om 5 ”venner”. Han havde talt med i Person 52 om, at der kunne betales en tegningsprovision. Ved slutningen af mødet V18 A/S blev han spurgt, om de ville tage aktierne tilbage. Han svarede, at det ville de være villige til at drøfte. Hvis det blev aktuelt, ville det betyde, at de havde solgt noget, der ikke var godt nok. Det var en løs aftale. Fonden var ikke juridisk forpligtet til at købe aktierne tilbage, men der var en moralsk forpligtelse af hensyn til det videre samarbejde, da der var tale om gode kunder. Han var ikke bange for at tage aktierne tilbage, da fonden gerne ville ligge med dem. Part L spurgte senere til spørgsmålet om tilbagekøb af aktierne, hvortil han svarede, at det er rigtigt, at muligheden for tilbagekøb blev drøftet på mødet. Han havde ikke fantasi til at forestille sig, at der ville komme en situation, hvor der var ønske om, at fonden skulle tage aktierne tilbage. På grund af afskedigelsen fik han ikke mulighed for at høre de rejste indsigelser. Han var ikke involveret i de efterfølgende drøftelser og forhandlinger. Han ved ikke, hvorfor banken tog aktierne tilbage. Aktierne skulle tilbage i fonden, da det var fonden, der solgte aktierne, hvilket fremgår af prospektet. Fonden var ikke retligt forpligtet til at købe aktierne tilbage, men der var et mundtligt tilsagn om, at tilbagekøb kunne drøftes. Man kan måske kalde det en slags hensigtserklæring eller en ”gentleman-aftale”. Han husker ikke, at han har set referatet fra mødet, og han er ikke enig i teksten. V1 håndterede det efterfølgende forløb. Foreholdt oplysninger i LEO om bevilling af 21. oktober 2007 vedrørende en kassekredit på 12 mio. kr. til Holding 20 til køb af aktier i V9 A/S (bind 5, 253-256) forklarede han, at han ikke husker bevillingen. Han kender ikke , men han har hørt om Vidne 42 Vidne 27 Person 203 , der vist havde en familiemæssig relation til . Det havde ikke betydning for kreditten, at klassifikationen var erhvervs- klasse 3. Der blev foretaget en helt almindelig kreditvurdering, og sikkerhederne ser fornuftige ud. Der var tale om helt sædvanlige vilkår. Hvis selskabet ikke var kreditværdigt, ville de ikke have ydet lånet. Fonden lå gerne med aktierne og behøvede ikke at sælge. Han oplyste på det efterfølgende bestyrelsesmøde, at aktierne var solgt til kunderne i Aarhus. Bestyrelsen blev gennem låneindstillingen orienteret om, at banken havde finansieret - 45 - købet, men han husker ikke, hvad han præcist sagde. Det var helt sædvanlige kreditter i banken. , der er ejet af hans hustru, havde et pantebrev, som ban- V9 ApS ken tilbagekøbte. Selskabet investerede i pantebreve, obligationer og aktier. Han stod for køb af obligationer og aktier, og skabet. V1 Bank 16 , håndterede køb og salg af pantebreve for sel- V1 havde en fuldmagt. Virk. 44 , FV og landets bedste inden for sit felt. V1 havde været pantebrevschef i . V13 A/S V1 blev omtalt som en af V1 var dygtig og havde tjent mange penge for banken. Han havde ikke selv den fornødne ekspertise inden for pantebreve, og det havde hans hustru heller ikke. Pantebrevene var ikke garanterede. Han havde bedt V1 købe ubetinget gode pantebreve, som man under normale omstændigheder ikke ville lide tab på. Der kom en afregningsnota, men han var ikke konkret involveret. Hans hustru kendte til volumen, men var ellers ikke involveret. købte et pantebrev i V9 ApS med Adresse 105 V30 ApS som debitor. Han blev klar over det, da han så afregningsnotaen. Hans hustru var ikke klar over det. Købet blev finansieret gennem et andet pengeinstitut, der havde pant i selskabets pantebreve, obligationer og aktier, men ellers ingen sikkerheder. Han lærte Vidne 43 at kende, mens han var i Bank 52 på Fyn. Vidne 43 ven og flyttede med som kunde til By 1 . Vidne 43 blev en god er et ordentligt menneske. Foreholdt rapport af 24. januar 2011 fra SØIK vedrørende afhøring af Vidne 43 (bind B, 4326, 3. afsnit) forklarede han, at Vidne 43's forklaring om garantier på pantebreve er udtryk for helt almindelig praksis. Han kan godt have anbefalet investering i pantebreve helt generelt, men ikke specifikke pantebreve, og han kan ikke have anbefalet Vidne 43 at købe pantebreve i Adresse 105 . Han anede ikke, hvad der lå i bankens pantebrevs- beholdning. Vidne 43 må huske forkert. Han ville heller ikke kunne prissætte et pante- brev. Foreholdt brevet af 22. november 2006 til V123 ApS fra Vidne 13 (bind B, 4303) forklarede han, at brevet viser, at Vidne 43 aldrig solgt et pantebrev til en kunde. og Person 89 tager fejl. Han har - 46 - Foreholdt resumé af møde med Vidne 43 den 6. november 2007 (bind B, 4301, pkt. 4) forklarede han, at han var til stede på mødet, men at han ikke husker, hvad der blev aftalt. Foreholdt rapport af 24. januar 2011 fra SØIK vedrørende afhøring af Vidne 43 (bind B, 4327, afsnit 1-3) forklarede han, at han ikke husker, at pantebrevet blev drøftet på mødet. Han tænker dog, at det er rigtigt, hvis Vidne 43 har forklaret det. Han husker ikke, at der var en garanti på pantebrevet. Han husker heller ikke, at de skulle have overtalt Vidne 43 til at beholde pantebrevet. Hvis der var knyttet en garanti til pantebrevet, var der ingen grund til, at Vidne 43 skulle beholde det. Foreholdt samme rapport (bind B, 4327, afsnit 4-8) forklarede han, at han ikke husker hændelsesforløbet, som det her er beskrevet. Han husker, at han på et tidspunkt blev ringet op af Vidne 43 , der var utilfreds med nogle pantebreve, efter at V30 ApS havde fået negativ omtale i medierne. Han lovede at undersøge sagen. Han kontaktede V1 , der ville følge op på sagen. Vidne 43 nogle uger, hvorefter han på ny kontaktede ville tage pantebrevene tilbage. V1 V1 . rykkede for svar efter V1 meldte tilbage, at de oplyste i samme forbindelse, at hans hustrus selskab havde et sideordnet pantebrev i samme ejendom, som banken også ville købe tilbage. Han spurgte, om der var problemer i det, men ifølge for banken i relation til pantebrevene. V1 V1 var der ingen risiko gav ingen nærmere forklaring ud over, at pantebrevene var sideordnede. De snakkede slet ikke om tilbagekøbskursen. Foreholdt skærmprint af indbakke (bind B, 4305), forklarede han, at han ikke husker mailen af 12. juni 2008. Han var ikke klar over, at betalingsstandsning. V1 V30 ApS var under fortalte ham det ikke. Han kan nu se, at han har svigtet, idet han burde være gået til bestyrelsen for at få godkendt tilbagekøbet af sin hustrus pantebrev. Han havde travlt og fik det ikke gjort. Det var hans opfattelse, at der ikke var nogen risiko forbundet med tilbagekøbet. Han ville gerne af med pantebrevet på grund af de skriverier, der havde været om hustru koblet sammen med.” … V30 ApS , som han nødig ville have sin - 47 ” forklarede foreholdt gengivelsen af sin forklaring i retsbog af 9. maj Part K 2018 (side 3, 3. afsnit), at han og om torsdagen i ugen op til Part N den 21.-22. september 2008 var til møde i Nationalbanken. Mødet handlede om bankens likviditetsmæssige situation. Fra Nationalbanken deltog direktionen. Senere kom tre fra direktionen i Bank 10 -koncernen, herunder Person 236 og Person 194 . Foreholdt samme retsbog (side 7, 2. afsnit) forklarede han, at det var erhvervsafdelingen og kreditkontoret, der var adskilt fra hinanden. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde den 26. april 2007 og planche fra gennemgangen af Finanstilsynets foreløbige konklusioner (bind 1, 6646, pkt. 1, afsnit 1 og 3, og bind C, 4804) forklarede han, at de fik ros for deres udlånsportefølje. Finanstilsynet foretog en gennemgang med fokus på nøgletal også set i forhold til andre pengeinstitutter. De lå fint i forhold til de andre pengeinstitutter, og der var ingen faresignaler. Markedsrisikoområdet omfatter også aktier og obligationer. Der var ingen kritiske bemærkninger fra Finanstilsynet. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde den 1. maj 2007 og notatet ”Skøn for 2007 – efter første kvartal” udarbejdet den 25. april 2007 af og V4 V1 (bind 1, 6648, pkt. 2, og bind C, 4819) forklarede han, at det tidligere ville have været naturligt, at det var ham, der udarbejdede et sådant notat. På et tidspunkt havde man besluttet at lade lederne for de enkelte forretningsenheder i koncernen møde bestyrelsen direkte. og V1 V4 havde det daglige ansvar i banken. Foreholdt notatet ”Afvigelsesforklaring for 1. kvartal 2007 – Erhverv Bank” udarbejdet den 24. april 2007 af V4 og V1 (bind C, 4821, sidste afsnit) for- klarede han, at der ikke var nogen ”alarmklokker, der blinkede" i april 2007. De omtalte indleverede regnskaber var kundernes regnskaber. Det var fast procedure at indhente kundernes regnskaber. Erhvervsafdelingen gennemgik regnskaberne og orienterede kreditkontoret, hvis noget ”stak ud”. Foreholdt notatet ”Afvigelsesforklaring for 1. kvartal 2007 – Pantebreve” (bind C, 4823, sidste afsnit) forklarede han, at pantebrevsporteføljerne rutinemæssigt blev gennemgået to gange årligt efter terminsbetalingerne. Hensættelser var rullende, således at de altid havde 3 års hensættelser stående. Det var formentlig back-office i V1's afdeling, der stod - 48 - for gennemgangen. Netto-tilbageførsler i 2. kvartal handlede om, at de havde små tab, og at de var blevet pålagt at tilbageføre hensættelser. Foreholdt notatet ”Afvigelsesforklaring for 1. kvartal 2007 – Likviditet” (bind C, 4824) forklarede han, at notatet handler om den driftsmæssige likviditet. De må have solgt en pantebrevsbeholdning med en ekstraordinær gevinst. Renteindtægter og -udgifter var større end forventet. Notatet giver et overblik over positive og negative afvigelser fra budgettet og en forklaring på afvigelserne. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde den 1. maj 2007 og notat af 1. maj 2007 (bind 1, 6653, afsnit 8, og bind C, 4839) forklarede han, at bestyrelsen var aktiv og medlevende. Bestyrelsen var absolut ikke ”en nikkedukke”. Han husker ikke den konkrete låneindstilling eller baggrunden for, at bestyrelsen afslog indstillingen. Han tænker, at man ikke havde tiltro til personen, eller at kapitalforholdene var for usikre. Foreholdt samme referat og intern revisions protokollat nr. 242 vedrørende perioden 1. januar – 31. marts 2007 (bind 1, 6653, pkt. 2, afsnit 1 og 2, og bind C, 4856, afsnit om pantebrevsområdet, rapport nr. 238) forklarede han, at han husker bemærkningen fra intern revision om at styrke pantebrevsområdet. De etablerede derefter back-office funktionen. , der kom fra Person 152 Person 102 , P165 Bank 22 , blev leder af back-office. P166 , og Person 56 blev også tilknyttet back-office. Back-office skulle håndtere pantebrevsområdet, herunder alle administrative funktioner i relation til overvågning af depot mv. Der blev også etableret en compliance-funktion med Person 56 som compliance-officer. Der blev udarbejdet en instruks til den compliance-ansvarlige, da der var tale om et helt nyt område for den finansielle sektor. Foreholdt samme protokollat fra intern revision (bind C, 4856, afsnit om pantebrevsområdet, rapport nr. 241) forklarede han, at de altid fulgte op på rapporterne fra intern revision. Han og Part L holdt altid et møde, hvor de drøftede rapporterne og aftalte, hvem der tog sig af de enkelte punkter. Ofte tog de kopier af rapporterne, som de udleverede og drøftede med de relevante medarbejdere. Foreholdt intern revisions protokollat nr. 243 vedrørende perioden 1. april – 30. juni 2007 (bind C, 5165, afsnit om pantebrevsområdet, rapport nr. 238) forklarede han, at bemærk- - 49 - ningen om status pr. 17. august 2007 som åben er udtryk for sædvanlig procedure. Man arbejdede med problemstillingen, men var endnu ikke kommet i mål. Foreholdt intern revisions protokollat nr. 244 vedrørende perioden fra 1. juli – 30. september 2007 og protokollat nr. 245 vedrørende perioden fra 1. oktober – 31. december 2007 (bind C, 5499-5500, afsnit om pantebrevsområdet, rapport nr. 240, 238 og 241, og bind C, 5843, afsnit om pantebrevsområdet, rapport nr. 241 og 238) forklarede han, at han husker intern revisions bemærkninger på området. Han husker ikke det arbejde, som blev udført. I rapport nr. 241 i protokollat nr. 245 er sagen lukket, hvilket er udtryk for, at intern revision var tilfredse. Etableringen af back-office funktionen var en klar styrkelse af pantebrevsområdet. Back-office lå fysisk i likviditetsafdelingen under V8 . Back- office havde direkte kontakt til intern revision. Back-office var V4's an- svarsområde. Foreholdt intern revisions protokollat nr. 246 vedrørende årsregnskabet for 2007 (bind C, 6027, rapport 241) forklarede han, at han kan bekræfte, at sagen var lukket, og at intern revision var tilfredse. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde den 1. maj 2007 (bind 1, 6654, pkt. 4, afsnit 1 og 2) forklarede han, at bestyrelsen var glade og meget tilfredse med resultatet af Finanstilsynets tilsynsbesøg. Det var rart, at tilsynsbesøget var gået så godt, og at der var udtrykt ros til deres portefølje. Gl. Foreholdt samme referat og regnskabsrapport for B1 -koncernen pr. 31. marts 2007 (bind 1, 6655, pkt. 5, afsnit 1-3, og bind C, 4915, nøgletalsoversigt, ”Pantebreve, bank inc. V1 A/S V13 & A/S ” og ”Solvensprocent”) forklarede han, at der var sket en betydelig nedbringelse af pantebrevsbeholdningerne fra 2.079.000.000 kr. pr. 31. marts 2006 til 531.000.000 kr. pr. 31. marts 2007. Der var intet usædvanligt i det. Pantebrevsbeholdningen kan have været særlig stor i marts 2006. De opfattede pantebrevene som omsætningspapirer, og pantebrevene blev solgt bl.a. med det formål at styrke solvensen. Reduktionen havde formentlig også sammenhæng med deres beslutning om at nedbringe pantebrevsporteføljen. På koncernniveau var målsætningen en solvensprocent på 12. Han mener, at målsætningen for banken var en solvensprocent på 8. - 50 Foreholdt samme regnskabsrapport (bind C, 4917, Balance, ”Udlån, pantebreve”, og note nederst) forklarede han, at de havde solgt en stor pantebrevsportefølje fra V12 A/S . De garantier, der er omtalt i noten, kan være pantebrevsgarantier udstedt i forbindelse med salg af pantebreve. Det kan også være garantier udstedt i forbindelse med hjemtagelse af kreditforeningslån eller i forbindelse med kundernes optagelse af udenlandske lån. Foreholdt kvartalsrapportering på likviditetsområdet vedrørende 1. kvartal 2007 (bind C, 4929, ”Likviditetsbudget”) forklarede han, at der ikke var noget usædvanligt i likviditetssituationen i maj 2007. Det så stabilt og trygt ud. Foreholdt samme kvartalsrapportering (bind C, 4932, ”Solvens”) forklarede han, at der ikke var noget alarmerede i tallene vedrørende bankens solvens. Der var en komfortabel overdækning i forhold til lovkravene. Kernekapitalprocenten skulle der arbejdes med, da målsætningen på bankniveau var 8. De havde optaget ansvarlige lån gennem årene, hvilket var helt sædvanligt for sektoren. Optagelsen af ansvarlige lån havde betydning for kernekapitalprocenten. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde den 25. juni 2007 (bind 1, 6665, næstsidste afsnit) forklarede han, at det var erhvervsafdelingen under , der skulle følge op på V1 betingelsen om, at ejendommen skulle være dokumenteret solgt. Kreditafdelingen under skulle også følge op. V4 Foreholdt notatet ” V6 A/S køber V54 A/S han, at projektbeskrivelsen formentlig er udarbejdet af :” (bind C, 5047) forklarede i samarbejde med er- V1 hvervsafdelingen. Normalt blev notater udarbejdet af den medarbejder, der havde holdt møde med kunden. V4 forelagde som ansvarlig for kreditafdelingen låne- indstillingen for bestyrelsen, selvom indstillingen kom fra erhvervsafdelingen. Han kan ikke se, om indstillingen blev sendt til bestyrelsen forud for mødet, men det vil han gå ud fra. Referatet fra bestyrelsesmødet blev formuleret af indstillingen er helt sædvanlig, men det er usædvanligt, at . Låne- V4 V4 foretog en særskilt gennemgang af indstillingen på bestyrelsesmødet. Fremgangsmåden kan skyldes, at det måske var det første engagement, som de bevilgede til Vidne 20 . Engagementet med V6 A/S var et fokusengagement. De fik løbende opdateringer om udviklingen i fokusengagementerne. - 51 - Foreholdt referat af bestyrelsesmøde den 25. juni 2007, overtræksliste pr. 25. april 2007 og mail af 26. april 2007 fra Vidne 13 til Person 40 pkt. 10, og bind C, 4935 og 4941) forklarede han, at overtræk på ca. 1 mio. kr. Person 40 Person 40 og (bind 1, 6672, V1 Virksomhed 121 A/S sad i kreditkontoret. Vidne 13 , så hun på sædvanlig vis kunne orientere videre. Vidne 13 havde et orienterede havde håndteret overtrækket og haft kontakt til kunden, hvilket var helt sædvanligt. Der var ingen faresignaler i det. Overtrækket var ikke udtryk for misligholdelse af engagementet. Som han tidligere har forklaret, kan der være mange grunde til, at en kunde har overtræk. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde den 21. maj 2007 og notat om intern proces (bind 1, 6661, næstsidste afsnit, og bind C, 4983, pkt. 14) forklarede han, at Part L's oplys- ninger til bestyrelsen havde relation til reglerne i Basel II. Han husker ikke, om de iværksatte procedurer for at stressteste banken i forhold til kravene i Basel II. Foreholdt ”Beregning af kapitalbehov ved stresstest” (bind C, 5761) forklarede han, at han husker beregningerne. Det var Part L , der lavede arbejdet. Bestyrelsen blev oriente- ret om beregningerne. De tog alle krav fra myndighederne alvorligt og arbejdede med at leve op til kravene. Bestyrelsen skulle godkende de oplæg, der blev lavet, herunder strategier for kapitalfremskaffelse. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde den 25. juni 2007 (bind 1, 6669, pkt. 5) forklarede han, at § 70-instruksen var et tilbagevendende punkt på dagsordenen til bestyrelsesmøderne, da det er en væsentlig paragraf i forhold til styringen af banken. Det var en del af hans og Part L's arbejde at sikre, at § 70-instruksen var i trit med udviklingen og be- styrelsens ønsker. Foreholdt samme referat og notat af 18. juni 2007 fra 6669, sidste afsnit, og bind C, 5075-5076) forklarede han, at likviditetschef havde den daglige kontakt med pengemarkedet. en vigtig spiller. V8 (bind 1, V8 V8 V8 som var vurderede muligheden for en obligations- udstedelse som god. Det var ikke et instrument, som banken havde brugt tidligere. Foreholdt likviditetsbudget for 2007 (bind C, 5080) forklarede han, at det var fast procedure, at de kiggede på likviditetsbudgetterne. Likviditet var et fokuspunkt af hensyn til balan- - 52 - cen mellem indlån og udlån. De fulgte udviklingen i bankens likviditet månedsvis for at give sig selv og bestyrelsen indblik i bankens likviditetsmæssige situation fremadrettet. Foreholdt ”Beregning af kapitalbehov ved stresstest” (bind C, 5081-5083) forklarede han, at banken lå pænt i stresstesten. Part L havde ansvaret for beregningerne. Han vil tro, at regnskabsafdelingen og bl.a. Person 21 også var involveret i arbejdet. Bereg- ningerne blev f