Obsah (5)

§ 216§ 237§ 139§ 70§ 77

RETTEN I AALBORG Udskrift af dombogen DOM afsagt den 29. juni 2023 Rettens nr. 11-2286/2023 Politiets nr. 5100-73111-00002-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Dato (Født 1985). Der har medvirket nævnin

§ 216, stk.

1 – voldtægt – og § 225, jf. § 216, stk. 1 – vold-tægt ved andet seksuelt forhold end samleje – ved den 6. februar 2022 un-der flere episoder i tidsrummet fra kl. 06.09 til kl. 15.00 på strækningen fra Vesterbro i Aalborg til Adresse i By 1 ved By 2 i varebil Reg. nr., i et skovområde ved Sulsted Kirkevej i Hammer Bakker ved Sulsted og/eller på Adresse i By 1 ved By 2 under anvendelse af vold og trussel om vold at have haft samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte kl. 06.09 på Vester-bro i Aalborg tilbød Forurettede, der var tydeligt påvirket af alkohol, at køre med ham i hans varebil Reg. nr., hvorefter tiltalte mod Forurettedes vilje kørte bilen til et øde skovområde ved Sulsted Kirkevej i Hammer Bakker og efterføl-gende til hans bopæl på Adresse i By 1, under hvilket forløb tiltalte under anvendelse af vold og trussel om vold tvang Forurettede til andet seksuelt forhold end samleje, herunder til med hånden at manipulere hans lem samt til at have samleje med ham, selvom Forurettede ikke havde sam-tykket heri, og hun grundet betydelig påvirkning af alkohol ikke var i stand til at samtykke heri, 2.

§ 237– manddrab – ved den 6.

februar 2022 på et tidspunkt i tidsrummet fra kl. 06.09 til kl. 15.00 på strækningen fra Vesterbro i Aalborg til Adresse i By 1 ved By 2 i varebil Std 75274 / side 2 Reg. nr., i et skovområde ved Sulsted Kirkevej i Hammer Bakker ved Suls-ted og/eller på Adresse i By 1 ved By 2 at have dræbt Forurettede, idet tiltalte i den hensigt at dræbe Forurettede udsatte hende for betydelig lemlæstelse, hvor tiltalte bl.a. ved kvæl-ning, sammenklemning af brystkassen, en kombination heraf eller lignende forårsagede en længerevarende hindring af blodafløbet fra Forurettedes hoved, alt hvorved tiltalte påførte Forurettede flere skader, bl.a. en udtalt blodopstemning i hjernen og en ledsagende tynd film af blod under den hårde hjernehinde, og hvorved Forurettede, som en følge af de ved den betydelige lemlæstelse påførte skader, afgik ved døden, 3.

§ 139, stk.

1 – usømmelig behandling af lig – ved i en perio-de fra umiddelbart efter det i forhold 2 beskrevne drab frem til den 9. febru-ar 2022 kl. 11.20 at have behandlet liget af Forurettede usømme-ligt, idet tiltalte på Adresse i By 1 ved By 2 med en elektrisk bajonetsav, en hobbykniv og en saks parterede liget i ikke under 231 dele og anbragte flere af ligdelene i afløbsrens og opblandet kau-sisk soda med henblik på at opløse delene, hvorefter tiltalte ad flere omgan-ge spredte ligdelene i et skovområde ved Pindbakvej i Dronninglund Stor-skov, således at flere af ligdelene blev gravet ned i forskellige grave i områ-det, imens andre ligdele blev fordelt i skovbunden. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel på livstid, subsidiært forvaring i medfør af

§ 70

. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af et falsk militært identitetskort (koster nr. 458) hos tiltalte, jf.

§ 77

a. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og forhold 2 og erkendt sig skyldig i forhold

1. Tiltalte har ikke protesteret over for påstanden om konfiskation. Advokat Bjarne Damm Johansen har på vegne Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 nedlagt påstand om erstatning og godtgørelse på samlet 327.276,55 kr. som nærmere opgjort i hans erstatningsopgørelse, idet han samtidig har taget forbehold for efterfølgende at fremsætte yderligere krav om erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke den størrelsesmæssige opgørelse af kravet. Sagens oplysninger / side 3 Der er afgivet forklaring af Tiltalte, og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, politiassistent Vidne 7, politiassistent Vidne 8, kriminalassistent Vidne 9, sportekniker Vidne 10, kriminaltekniker Vidne 11, obducent Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19 og Vidne
2. De afgivne forklaringer er gengivet således i retsbogen: "... Tiltalte forklarede, at han i februar 2022 boede i By 1 på Adresse, hvor han havde boet siden december
3. Han bo-ede alene, hvilket han havde gjort hele tiden. Det var hans mormors hus, som han havde overtaget. Han havde ingen kæreste på daværende tidspunkt, og han var single. Han havde en hund. Han kørte ind til Aalborg om natten den
4. februar
5. Han havde set forskellige videoer på Youtube, og han havde også læst på de soci-ale medier, at der var en stor frihedsfest som følge af, at man nu igen måtte gå i byen efter corona-nedlukningen. Han havde set en masse opslag fra forskellige steder i Aalborg. Han kan ikke huske stederne, men det var opslag fra værtshuse, som oplyste, at det blev den helt sto-re fest uden mundbind. Han fulgte en facebookside fra Jomfru Ane Gade, og det var her, at han så opslagene. Han var ikke på andre socia-le medier. Han fulgte bare Jomfru Ane Gades hovedside på Facebook. Han fulgte også nogle andre sider. Der var oprettet en fanside, som man kunne vælge at følge, hvorefter man så, når der kom opslag. Han kan ikke huske, om alle corona-restriktioner var ophævet den
6. febru-ar
7. Inden han kørte til Aalborg, havde han læst på internettet om nogle investeringer i forbindelse med, at han fulgte forskellige sider på Youtube. Det var i den forbindelse, at han også var på Facebook. Han havde to Facebook-konti. Hans almindelige konto var oprettet med hans navn, Profilnavn
8. Han havde også en anden konto, som han brugte, hvis en Facebook-side var blokeret eller udløbet. Hvis han var blevet blokeret fra at få adgang til siden, kunne han bruge sin an-den konto. Han kan ikke huske navnet på den anden konto, som han havde. Foreholdt hovedekstraktens side 3982 vedrørende Facebook-profil forklarede tiltalte, at det umiddelbart ligner hans anden konto. "Profilnavn 2" var et tilfældigt navn, som han havde anvendt, da han oprette-de kontoen. Han havde først angivet nogle tilfældige bogstaver som brugernavn, men kontoen blev blokeret, hvorefter han ændrede den til et mere almindeligt navn. / side 4 Han besluttede sig i løbet af aftenen for at tage ind til byen. Han kan ikke huske det præcise tidspunkt, hvor han tog beslutningen, men det var nok efter midnat. Han ville bare se, om gaderne var fyldte og om der var den euforiske stemning, som opslagene lagde op til. Han ville ikke selv i byen. Han ville bare kigge og køre rundt. Han ville ikke i byen, da han ikke var "dresset op" hertil. Han ville bare opleve stem-ningen fra bilen uden at han skulle gøre noget ud af sig selv. Han var også inde i byen aftenen før, hvor han også blot kørte rundt og kigge-de. Det havde ligeledes været efter opslag på Facebook, som motivere-de ham til at køre ind til byen for at opleve stemningen. Han så løben-de opslag fra Jomfru Ane Gade. Om fredagen var der meget tomt i by-en, hvilket undrede ham. Han kørte lidt rundt i sidegaderne for at se, om folk hang ud andre steder end i bymidten. Han kan ikke huske, hvornår han kørte ind til byen den
9. februar 2022, men han gætter på, at det var efter midnat. Om fredagen var han nok i byen til omkring kl. 06.00, hvor diskotekerne lukkede. Han var i byen i flere timer. Han talte ikke med nogen om fredagen. Han er ikke typen, der tager kon-takt til andre, og hvis han gør, vil det være helt ekstraordinært. Han kørte ind til byen igen om lørdagen, da han havde undret sig over, at der ikke var så mange mennesker i byen om fredagen, som han havde forventet. Han er ikke betaget af folk i nattelivet. Han havde på davæ-rende tidspunkt et fuldtidsarbejde, men havde fri i weekenden. Han havde ingen planer, hvorfor han lige så godt kunne bruge to nætter i weekenden på at køre rundt i Aalborg. Om lørdagen havde han ryddet lidt op og sorteret nogle ting fra loftet. Huset skulle gøres klar til en påtænkt renovering. Han var træt, fordi han havde kørt rundt i Aalborg fredag nat. Han havde ikke overvejet at tage til byen for at score damer. Det var ikke en del af planen. Han har aldrig forsøgt at score damer uden forudgående kontakt i form af en længerevarende samtale i byen eller på de sociale medier. Han har al-drig prøvet at score nogen ved at samle dem op. Han forsøgte heller ikke at score Forurettede, da han samlede hende op den pågældende nat. Han kan ikke huske, hvornår han kørte til byen lørdag nat, men det var over midnat. Han tog sin telefon med. Han har ikke aktiveret lyden på telefonen. Han slukkede telefonen, da han kørte ind til byen. Det har han næsten altid gjort siden han engang omkring 2010 blev stoppet i Vesterå af en emsig politibetjent. Betjenten havde spurgt, hvad han la-vede, hvortil han blot svarede, at han skulle hente pizza. Betjenten sagde, at han ville kunne tage hans telefon og se, hvor han havde været henne. Han kunne efter den episode godt finde på at slukke sin telefon, når han skulle noget. Han slukkede ikke telefonen, fordi der er noget "farligt" på telefon eller noget, som han vil skjule. Han slukkede som oftest telefonen i tilfælde af, at han igen skulle møde den emsige poli-tibetjent. Betjenten havde i øvrigt i forbindelse med episoden i 2010 foretaget en grundig kontrol af hans bil, og det var efter denne kontrol, / side 5 at betjenten havde sagt, at han kunne kigge i tiltaltes telefon for at se, hvor han havde været. Han slukkede herefter sin telefon, således at betjenten ikke skulle kunne se, hvor han havde været. Det var ikke no-get, som han altid gjorde, men kun hvis han kom til at tænke på episo-den med betjenten. Det har hændt, at hans telefon også blev slukket, hvis han skulle handle. Betjenten kiggede ikke i hans telefon i forbin-delse med episoden i
10. Han spurgte betjenten, om han ville kigge i hans telefon, fordi han ikke havde noget at skjule, men det ville be-tjenten ikke. Han er efterfølgende flere gange blevet standset af den pågældende betjent, som godt kan huske ham. Betjenten har ikke siden episoden i 2010 sagt, at han ville kigge i hans telefon. Foreholdt sin forklaring til politirapport [hovedekstrakten, side 2968,
11. afsnit], forklarede tiltalte, at han må have forklaret som gengivet, hvis det står i rapporten. Det var ikke altid nødvendigt at låse hoved-døren i en by som By
12. Foreholdt sin forklaring til politirapport [hovedekstrakten, side 2969,
13. afsnit,
14. linie] forklarede tiltalte, at det er korrekt gengivet. Han havde været ude at gå med sin hund og blev pludselig opmærksom på, at han gik og tjekkede sin telefon i stedet for at nyde gåturen. Han be-gyndte at blive mere opmærksom på at slukke sin telefon efter episo-den med betjenten i
15. Han havde fulgt en tidligere politimand på de sociale medier, som fortalte, at folk kunne spores på mange måder via forskellige ting. Han følte sig ikke forfulgt, men han gik op i at be-skytte sit privatliv. Han blev også opmærksom på cookies på compute-ren. Han slukkede sin telefon for at holde for sig selv, hvor han var el-ler havde været. Han havde også et simkort i sin bil, som han kunne deaktivere. Der er tale om noget, der hedder Connected Cars. Det var GPS’en, som han kunne slå fra på en app på hans telefon. Han slog den fra på samme måde, som når man ”snoozer” sit vækkeur. Når man slog GPS'en fra, valgte man, hvornår den skulle slås til igen. Connected Cars kunne bruges til flere ting. Den kunne vise bilens tank- og motortilstand samt hvornår, at bilen skulle til service. Connected Cars var smart at have, men ikke i forhold til sit privatliv. Det var ikke første gang, at han slog GPS’en fra i bilen, da han kørte til Aalborg den pågældende nat. Det var ikke noget, som han altid gjorde, men kun hvis han kom til at tæn-ke over det. Han kunne slå den fra på alle tidspunkter af døgnet. Det var tilfældigt, når han slukkede den. Det var meget almindeligt, at han brugte app’en på sin telefon. Foreholdt sin forklaring til politirapport [hovedekstrakten, side 2974,
16. afsnit] forklarede han, at han ikke kan huske, at han skulle have for-klaret som gengivet. Det kan godt være, at han ikke kunne huske det, da han blev afhørt, fordi han på det tidspunkt var meget presset. Han / side 6 havde ikke sovet hele natten inden afhøringen. Han ved ikke, hvad han tænkte, da han afgav forklaringen. En GPS vil komme med notifikationer, hvis den kan "connecte" med en service om eksempelvis ledige parkeringspladser, hvilket kunne være irriterende. Han slog den også ofte fra for ikke at blive forstyrret. Han kan ikke huske, hvornår han den pågældende nat slukkede telefonen, eller hvornår han slog GPS’en fra. Han kan ikke huske, om det var før eller efter, at han satte sig ud i bilen, men det var formentlig før han kom til Aalborg. Han havde ingen planer om, hvor længe han skulle være i Aalborg. Han ville bare køre rundt og kigge på nattelivet. Han kørte rundt og så på forskellige steder. Han mener, at han kørte direkte til Aalborg. Han kan ikke huske, om han var inde og tanke på vejen. Han kørte over Limfjordsbroen, hvorefter han bare kørte rundt. Han syntes ikke, at der var den vilde og specielle stemning, som der havde stået på de sociale medier. Stemningen var lidt ligesom om fre-dagen, hvor den var lidt død. Han vendte ikke bare om for at køre hjem, da han tænkte, at han måske var for tidligt på den. Han mener, at han var i Aalborg omkring kl.
17. Han havde ikke tænkt på, om han måske i stedet var kommet for sent. Stemningen i byen plejer først at komme efter midnat. Sådan var det i hvert fald, da han gik i byen. Det var ikke meningen, at han ville komme ind til byen, når folk skulle hjem. Stemningen var flad, og han kørte rundt og kiggede. Han synes ikke, at stemningen blev bedre. Han kørte ikke bare hjem, fordi han undrede sig over, at der stod på de sociale medier, at der ville være en vild stemning. Han tænkte, at den gode stemning blot trak lidt ud. Han fik intet ud af at køre rundt i byen. Han forventede blot, at stemningen ville ændre sig. På et tidspunkt bemærkede han en pige, der stod ved busstoppestedet ved Netto på Vesterbro. Det var omkring kl. 06, hvor han havde kørt rundt i nogle timer. Han var forinden stoppet for at tisse, hvilket han gjorde et sted, hvor der ikke var for mange mennesker. Han kan ikke huske, om han havde standset i andre sammenhænge. Han standsede ved busstoppestedet ved Netto for at tilbyde pigen et lift hjem. Det var Forurettede, som han ikke havde set tidligere. Hun stod alene ved busstoppe-stedet. Han tænkte, at der givetvis ikke ville komme en bus på det tids-punkt, hvorfor han tilbød hende et lift. Hun stod i en top med bare ar-me. Han havde kun set hende i få sekunder, da han besluttede at rette henvendelse til hende. Det er ellers ikke noget, som han plejer at gøre. Han kan ikke huske, hvor han kom kørende fra. Han kan ikke huske, om han skulle vende bilen for at komme over til Forurettede, men han mener det ikke. Han tænkte, at der ikke kom en bus, når der ikke stod andre ved stoppestedet. Han kørte hen til Forurettede, rullede vinduet i passagersi-den ned og sagde: ”Det ser koldt ud, vil du have et lift?” . Han tænker, at Forurettede opfattede ham som en venlig mand. Han tænker ikke, at hun kan have troet, at han kørte en taxa. De talte ikke om pris for køretu- / side 7 ren. Han tilbød hende liftet, da han syntes, at det så koldt ud. Han har selv før fået et lift hjem. Han har også før kørt til byen for at opleve stemningen, men også for at købe fastfood. Han ved ikke hvor mange gange, at det er sket. Han købte ikke fastfood hver gang, at han var in-de i byen for at opleve stemningen. Politiet kan se på hans konto, når han har købt fastfood. Han kan ikke anslå, hvor ofte han kørte til byen, men der var ikke tale om faste intervaller. Han har også før givet no-gen et lift hjem, men det har været personer, som han kendte i forvejen eller havde talt med i løbet af aftenen. Han kunne være i byen og drik-ke et par øl, og i den forbindelse kommet i kontakt med en person, som han efterfølgende tilbød at køre hjem. Han har en gang haft noget seksuelt med en pige, som han kørte hjem, men det var en pige, som han kendte i forvejen. Det var en pige, som han senere mødte igen på en bytur, hvor de flirtede. Han kan ikke huske, om de fulgtes fra byen og kørte hjem, eller om han genkendte hende og samlede hende op. Der skete noget seksuelt mellem dem. Han har også tidligere givet per-soner, som han ikke kendte, et lift hjem. Det har måske gennem tiden var "en håndfuld" personer. Der var også en gang, hvor en mand faldt ud over kantstenen ved 7-Eleven og slog sit knæ. Han bremsede op for at høre, om manden havde brug for hjælp. Det endte med, at han kørte fyren hjem. Den
18. februar 2022 samlede han Forurettede op, fordi hun så ud, som hun frøs. Forurettede satte sig ind i bilen og gav udtryk for, at hun frøs. Han spurgte, om han skulle tænde sædevarmen. Forurettede ville gerne have et lift. Hun satte sig lynhurtigt ind i bilen. Forurettede spurgte ham, hvad han hed. Han kan ikke huske, om hun præsenterede sig. Han kan ikke huske, om han fik at vide, hvad hun hed. Han har ingen i familien, der hedder Forurettedes navn. Han har haft en kæreste, der hed Forurettedes navn. Han er dårlig til at huske navne. Forurettede satte sig ind i bilen, og de kørte fra stedet. På vejen fra busstoppestedet op til Reberbansgade spurgte han Forurettede, hvor de skulle hen. Han havde tænkt, at hun nok ikke skulle så langt, når hun stod ved busstoppestedet uden jakke. Han ville gerne køre hende hjem, og det var lige meget i hvilken retning, eller hvor langt de skulle. De kør-te afsted, og hun pegede til højre, da de talte om, hvor hun skulle hen. Han mener også, at hun sagde ”her” . De kørte ad Reberbansgade, og han spurgte, om hun havde en jakke, som de skulle hente. Han kørte langsomt, fordi han skulle have afklaret, om de skulle tilbage og hente jakken. Han skyndte sig ikke afsted, da hun satte sig ind i bilen. Om-kring svinget til Reberbansgade nævnte Forurettede, at hun skulle til "sportens" eller "idrættens". Hun gav et tegn om, at han skulle svinge til højre. Han kan ikke huske, om Forurettede kaldte stedet, hvor hun skulle hen, for "idrættens", men senere kaldte hun det for "sportens". Foreholdt sin forklaring til politirapport [hovedekstraktens side 2970] forklarede han, at han har forklaret som gengivet. Han kan ikke huske, om det var før eller efter, at de ved Tyren på Vesterbro var svinget til / side 8 højre ad Reberbansgade, at Forurettede sagde det med "idrættens". Han kørte under 50 km/t ad Reberbansgade. Han forsøgte at spørge ind til det med "idrættens" eller "sportens", men det lykkedes ikke for ham at få et svar. Han spurgte, om hun ikke havde en jakke. Forurettede svarede: ”Det er ikke sådan, når man skal dele” , men han spurgte ikke mere ind til det. Inden hun sagde det med jakken, sagde hun det med "idrættens"eller "sportens", hvorfor han tænkte, at det måske var i den retning, hvor Aalborg Stadion ligger. Han spurgte Forurettede, om de bare skulle ligeud her, hvilket hun svarede ja til. Han kan ikke huske, om han spurgte nærmere ind til, hvor de skulle hen. Hun havde fået varmen og sagde, at det var dejligt. Hun tog sig lidt på armene for at vise, at gåsehuden var væk. Hun lagde sig op ad kanten på sædet og blundede ganske kort. Hun virkede ikke fuld, men "selskabeligt overrislet". Han kan og-så selv blunde, hvis han sætter sig ind i en varm bil. Det var ikke hans opfattelse, at Forurettede troede, at hun kørte i en taxa. Når man bliver ramt af varmen, kan man godt blive træt og blunde. Hun sov ikke, men blun-dede kun. Da de kom hen omkring stadion og Idrætshøjskolen, gav han Forurettede en albue, hvorefter hun sagde, at det ikke var her, at hun boede. Han tænkte, at hun måske kunne være hestepige, fordi hun var slank, hvorfor han fortsatte ud mod travbanen. Han mener ikke, at han spurgte hende, om det var det rigtige sted. Hun ville ikke sige, hvor hun boede. Han ved ikke, om hun var for fuld til at fortælle det. Han prøvede at spørge ind til det senere på turen, men hun jokede bare i stedet for at fortælle, hvor hun skulle hen. På et tidspunkt spurgte han Forurettede, om de kunne finde hjem til hende via hendes telefon. Hun havde siddet med sin telefon, hvor hun havde trykket koden forkert nogle gange, hvorfor telefonen var blevet låst. Han lagde ikke mærke til, om det lykkedes for hende at komme ind på telefonen, mens hun sad med den. Da de var ved stadion, spurgte han ikke ind til en anden adresse, fordi han tænkte, at hun så nok boede ved travbanen. Han tænkte, at hun bare skulle have lov til at blunde. Da de nåede ud til travbanen, sagde hun, at det heller ikke var her. Han er godt kendt i Aalborg. Han vidste ikke, at der lå et sted i Aalborg, der hedder Idrætsparken. Da de nåede til travbanen, sagde Forurettede: ”Nej, nej - det er ikke der” . De kørte herefter ind mod byen igen. De var henne omkring et sted, hvor de kunne se Limfjordsbroen. Han kom på det tidspunkt til at tænke på, om det kunne være ved svømmehallen i Nørresundby, at hun boede. Hun ville gerne joke om andre ting, og hun spurgte ind til ham. Efter at de havde været ved travbanen, blundede hun ikke mere. Han prøve-de at pejle sig ind på en retning af hendes bopæl, da de kørte ind mod byen igen. Det var ikke hans indtryk, at hun var for fuld til at sige, hvor hun boede. Han ved ikke, om hun ikke ville hjem. Hun fortalte ikke, at hun boede på "idrætten". Han spurgte, hvor "idrætten" kunne være, og hun grinede og sagde, at de skulle i denne retning. Hun var meget sjov at tale med. Hun var vældig snakkesalig, og hun kom med mange jokes og comebacks. Det begyndte hun med, da de kørte fra / side 9 travbanen og ind mod broen. Han spurgte, om hun kunne bo ved de store idrætsfaciliteter ved svømmehallen i Nørresundby, hvortil hun svarede, at det godt kunne være. De talte også om tovbanen i Nørre-sundby, hvortil hun fortalte, at den havde hun ikke prøvet. De kørte hen over broen og over mod svømmehallen i Nørresundby. Da de kom til lyskrydset, hvor de skulle til venstre mod svømmehallen, spurgte han, om de skulle køre op til svømmehallen. Det mente hun ikke, at de skulle. Han spurgte, om de ikke skulle tage en tænkepause ved McDo-nald's, hvilket hun sagde ja til. Det var lidt mærkeligt at køre rundt med en kvinde, der ikke sagde, hvor hun skulle hen. Men hun var nu meget hyggelig. Han havde tænkt på at køre hende tilbage til det sted, hvor han havde samlet hende op, men han vendte ikke bilen for at køre tilbage. Han fortsatte til McDonald’s. Da de nærmede sig McDo-nald’s, havde Forurettede alligevel ikke lyst til at gå ind på McDonald’s. Han havde arbejdet i området omkring Arbejdsplads 1 og mente, at han kun-ne huske, at der lå et træningscenter ved Arbejdsplads 1, hvorfor han kørte den vej. Han sagde ikke til Forurettede, at han kunne tænde GPS’en, således at de kunne taste hendes adresse ind, så hun kunne komme hjem. Han kørte bare efter hendes retningsangivelser. Efter McDonald’s kørte de ud mod Arbejdsplads 1, hvor han som sagt troede, at der var nogle trænings-faciliteter, men det var der ikke. Han huskede forkert. De fik ikke no-get at spise på McDonald’s. De kørte i stedet ud mod Arbejdsplads 1 og vi-dere ud mod Kvickly. Omkring Arbejdsplads 1 fortalte han Forurettede, at han hav-de været soldat. Det syntes Forurettede var spændende, og hun spurgte meget ind hertil. Da de var ved McDonald’s, havde han spurgt Forurettede, om hun gik til bowling. Forurettede havde blundet to gange under kørslen. Det var un-der kørslen på Reberbansgade og på vej ud til travbanen. Hun blunde-de dog højest et minut ad gangen. Fra travbanen og ud mod McDo-nald’s talte de om, hvorvidt der havde været gang i byen. Han spurgte ind til det, da han undrede sig over, at der ikke var gang i den, da han kørte rundt. Forurettede fortalte, at det havde fedt i byen, og at der havde væ-ret en god stemning. Hun gav udtryk for, at hun havde hygget sig. Han kan ikke huske, om Forurettede fortalte, at hun havde hygget sig med en eller flere veninder. Han husker ikke, om hun fortalte andet. Han havde spurgt Forurettede om, hvor hendes kæreste var. Forurettede havde tidligere sagt: ”Vi skal til "idrætten, der er min kæreste” . Han spurgte til hendes kæreste i håb om, at han kunne få en nærmere lokation i forhold til hendes bo-pæl. Forurettede fortalte ikke sin adresse, men han ved ikke hvorfor. Han hav-de indvilget i at køre hende derhen, hvor hun ville. Han var ikke irrite-ret over, at han ikke fik adressen, fordi det var hyggeligt at snakke med hende. Han opfattede Forurettede som drilsk i tonen, og senere blev hun også flirtende. Hun var drilsk i tonen, da hun sagde: ”Hvad tror du? - Det kan godt være", da han havde spurgt hende, om hun boede i Nørre-sundby. Da han spurgte hende, om hun gik til bowling, svarede hun: ”Hvad tror du selv?” . / side 10 Han gættede på, at Forurettede var midt i 20’erne. De snakkede om kæresten, og at det havde været sjovt i byen. Hun nævnte nogle steder i Jomfru Ane Gade, hvor hun havde været. Hun havde nævnt, at hun havde væ-ret på Natklub 1 eller sådan noget. Han er ikke længere så kendt i Jomfru Ane Gade. Det virkede sjovt, at hun ikke sagde, hvor de skulle hen. Der var en sjov stemning mellem dem. Forurettede havde lynhurtige come-backs. Da de talte om McDonald’s, havde hun sagt: ”Tror du selv, at jeg spiser burgere på denne tid?” , samtidig med, at hun kiggede ned ad sig selv. De kørte over krydset ved McDonald’s på vej ud mod Kvick-ly. Det var på det tidspunkt, at han fortalte, at han havde været soldat. Det var noget, som Forurettede spurgte ind til. Han fortalte, at han havde været Stilling, hvilket hun fandt spændende. Han plejer ikke at kunne bruge det med at have været soldat som en scorebemærkning. Forurettede bad ikke på noget tidspunkt om at komme ud af bilen, men på et tidspunkt sad hun og rodede med sin telefon, der var i et cover, hvor der var plads til betalingskort. Hun sad herefter med et rejsekort, som hun stoppede ned i kopholderen i bilen, mens hun sagde: ”Så kan jeg lige betale for turen” . Han svarede, at hun ikke skulle betale for turen. Han tænkte ikke, at hun tog sit rejsekort frem og troede, at hun kunne betale med det, fordi hun var fuld. Han mener ikke, at Forurettede havde opfattelsen af, at hun befandt sig i en taxa. Forurettede fortalte, at hun studerede til sygeplejerske på UCN. Han sagde, at hun i så fald nok var vant til at få mange flirtende kommentarer, når hun var byen, hvilket hun bekræftede. Han havde selv fået mange kommentarer, da han var soldat, og var i byen i sin uniform. Han synes ikke selv, at det var frækt, at hun læste til sygeplejerske. Foreholdt sin forklaring til politirapport [hovedekstrakten, side 2971,
19. afsnit] forklarede tiltalte, at han har forklaret som gengivet, herun-der at han havde sat Forurettede af ved stoppestedet ved Kvickly. Det var ikke korrekt, men på det tidspunkt, hvor han blev afhørt, havde han endnu ikke forklaret om den usømmelige omgang med lig. Han havde tænkt på, at han kunne kigge på køreplanen ved busstoppestedet for at se, hvornår der kom en bus, men det gjorde han ikke. Han havde i første omgang forklaret til politirapport, at han havde sat hende af, fordi han var overvældet over det, der var sket. Han var ked af den usømmelige omgang med lig, og han var ikke klar til at fortælle herom endnu. Han havde ikke forklaret, at han havde sat hende af, fordi han tænkte, at han kunne slippe udenom sagen. Han satte ikke Forurettede af ved Kvickly, og de kørte videre. Forurettede syntes, det var spændende, at han havde været soldat. Han fortalte hende nogle hi-storier fra soldatertiden. Det var noget, som de talte om på vej til Vest-bjerg. Hun nævnte, at hun sad godt i sædet i hans bil. Da de var ved rundkørslen ved Kvickly, spurgte han hende, om hun ville se noget / side 11 fedt. Der lå en soldaterlejr ikke langt derfra, og nu havde de jo lige talt om soldatertiden. Hun syntes, at det var spændende, at han havde væ-ret soldat. Han kan ikke huske, hvornår i forløbet hun sagde det. Hun sagde, at det var frækt med mænd i uniform, og han svarede, at det var ikke første gang, at han hørte det. Han mener, at han havde nævnt kommentarerne om sygeplejersker inden da. Omkring Sulsted, da de drejede ud mod Camp Hammer, der er en militærlejr, havde hun spurgt, om man ikke skulle være i vildt god form for at være soldat, hvortil han svarede, at det skulle man, men at han ikke længere var i form, men kun "i kageform". Hun svarede, at han bestemt ikke var i kageform og sagde: ”Stop dig selv” . Hun blev lidt flirtende. Han spurgte, om de skulle køre til Camp Hammer-lejren for at fordrive ti-den og i håb om, at hun i mellemtiden ville fortælle, hvor hun skulle hen. De kørte mod Camp Hammer nær Hammer Kirke. Han kan ikke huske hvornår på turen, at hun forsøgte at putte rejsekortet i kopholderen. Han tænkte ikke, at hun gerne ville væk fra ham, og at det var derfor, at hun ville betale for turen. Han er sikker på, at hun ville have sagt, hvis hun ville ud af bilen. Han vendte ikke bare bilen for at køre hende tilbage, fordi han havde indvilget i at køre hende hjem. Han tænkte ik-ke, at hun boede der, hvor de var på vej hen, men han ville gerne vise hende lejren, hvilket hun også gav udtryk for, at hun ville. Han forven-tede, at der måske var konstabler, der var på øvelse ved lejren, men han vidste ikke, om det var tilfældet. Han vidste bare fra sin tid som soldat, at der ofte var øvelser på stedet. Der var en god stemning i bilen. Han overvejede ikke, om Forurettede var for-virret og ikke kunne finde hjem. Hun var drilsk og ville gerne søge kontakt. Hun drejede sig mere over mod ham og lagde sit hoved på hans skulder. Det begyndte hun med, da de kørte fra Sulsted og ud mod Hammer Kirke. Hun spurgte ind til det med god form og endte med at sige "du er da meget sød". De nærmede sig lejren, som de kun-ne se fra asfaltvejen. Det var mørkt, og der var ingen øvelse. De kørte ikke tilbage, men fortsatte ind ad alléen. Det oplagte sted at vende bil-en var ved kirken. De kunne se noget af lejren i lyset fra forlygterne. Han fortalte lidt om lejren. De kom til at tale om nogle sandsække, der hed noget med Hesco-bastion. Forurettede drejede sig 90 grader over mod ham og sagde, at hun synes, at det var frækt med mænd i uniform. Hun lagde hånden på hans lår. Foreholdt fotos [hovedekstrakten, side 2666] forklarede tiltalte, at de var omkring bygningerne i højre hjørne af fotoet. De var på et sted ud for Camp Hammer, da hun lagde hånden på hans lår. Han kunne se ly-set fra Hammer Kirke, da det skete. Han sagde: ”Hov, hvad er nu det for noget?” . Hun kiggede ham dybt i øjnene og spurgte, om det gjorde noget. Det gjorde det bestemt ikke. Hun fortsatte og lynede hans buk- / side 12 ser ned. Hun rakte hånden ind og trak hans underbukser ned. Han tænkte, at hun "godt nok var frisk". Han var overbevist om, at hun var "frisk nok" til at tage sådan en beslutning. Hun fortsatte, og han hjalp ved at trække sine bukser lidt ned. Bilen trillede på det tidspunkt sta-digvæk. Han ville vende ved parkeringspladsen. Hun var i gang med at give ham et ”handjob” , hvorfor han ikke stoppede bilen, fordi han ik-ke ville ødelægge stemningen. Det var meget rart, hvad Forurettede havde gang i. Han kan huske, at han kunne se lyset fra parkeringspladsen. Forurettede fortsatte med at give ham et ”hand-job” . Hun havde hånden om-kring hans lem, og hun kørte hånden op og ned. Hun brugte sin højre hånd, mens hun kørte sin venstre hånd op ad maven på ham. Han holdt på rattet med venstre hånd. Højre hånd lå vist omkring midterkonsol-len. Bilen trillede med langsom hastighed. Forurettede fortsatte indtil han fik udløsning. De var på det tidspunkt ved svinget nederst på kortet [hovedekstrakten, side 2666], hvor han drejede til højre ved krydset mellem Hammer Kirkevej og Sulsted Kirkevej. Der var automatgear i hans bil. Han drejede til højre, hvorfor han ikke skulle sætte bilen i bakgear. Han ville ikke vende bilen, mens Forurettede var i gang med sit ”hand-job” . Han fik udløsning ud over sin t-shirt og på Forurettedes hænder. Der kom formentlig også noget på hans jakke. De fortsatte ad Sulsted Kirkevej. Bilen trillede stadig, da han fik udløsning. Han ville holde et sted, hvor de ikke holdt i vejen, hvis der kom andre biler. Han ville ikke holde midt på vejen. Han havde stadig bukserne nede. Da han holdt ind i venstre side, var det første gang, at bilen holdt stille. Han havde forenden af bilen ind et sted, som han ikke kan udpe-ge [hovedekstrakten, side 2.667]. Han holdt stille og tog bukserne på igen. Forurettede spurgte, om det var godt, og han svarede ja. Hun grinede lidt af ham, fordi han fik udløsning så hurtigt. Det var lang tid siden, at han sidst havde haft sex. Det havde vistnok været i august
20. De talte sammen, og han grinede af det med, at mænd i uniform skulle være noget særligt. Han havde sagt, at nu var hun ligesom dem, der sy-nes, at sygeplejersker var frække, hvortil hun svarede: "Nå ja, det er rigtigt". Det var noget, som han sagde i sjov, og hun grinede lidt af det. De talte videre, og han spurgte ind til, hvor hun kunne tænke sig at komme hen. Han var imidlertid kommet i tanke om andre sportssteder, og han nævnte derfor Gigantium som et muligt sted. Forurettede svarede: "Ja, det kunne godt være i den retning” . Han var i tvivl om, hvorvidt hun sagde det i alvor eller spøg. Han kan ikke huske, om han har forklaret det med Gigantium til politiet, men han er sikker på, at han talte med Forurettede om det ude i skoven. Det var meget af det, som han og Forurettede talte om, som politiet ikke har spurgt ind til. Forurettede blev flirtende igen, og hun satte sig på samme måde som før med front mod ham, og de fik sam-talen drejet ind på det, som lige var sket. Hun havde spurgt, om det var godt, hvilket han bekræftede. Hun spurgte på en drilsk måde om, hvor / side 13 godt det havde været. De fik samtalen drejet over på, om der skulle ske noget mere. Han spurgte, hvad hun havde forventet, og om hun også gerne ville have noget ud af det. Han tænkte på, om hun ville ha-ve samleje. Han ved ikke, om hun havde en forventning om, at det skulle føre til sex. Han masturberede ikke hende. Det lå i kortene, at de skulle have sex. På et tidspunkt lagde Forurettede hånden på armstøtten, som om hun ville til at lægge hånden på hans skridt igen. Han sagde: ”Hov hov, så hurtigt kan jeg ikke igen” . Han troede ikke, at han kunne mere. Det fejede hun bare af og sagde noget i retning af: "Fair nok” el-ler "Okay". De talte ikke mere om det, og han ledte samtalen hen på noget andet. De talte om, at de kunne køre mod Sulsted Kirke, hvor de hurtigt kunne komme på asfaltvej igen og videre i retning mod Gigan-tium. De begyndte at trille langsomt med bilen, da de igen kom til at tale om, om det kunne føre til noget mere. Hun lænede sig ind mod ham og kiggede på ham, og han sagde til hende: ”Er du ude på noget igen?” , hvortil hun svarede: ”Det ved man aldrig” . De kørte, mens de snakkede om det. Han kan ikke huske, hvor lang tid de holdt det første sted, men det var måske omkring 20 minutter. På et tidspunkt nævnte Forurettede, at hun skulle tisse, men om det var ved det første stop eller andet stop, kan han ikke huske. Han kan heller ikke huske, om hun var ude af bilen for at tisse, eller om hun kun nævnte det. Han kan ikke huske, om han var ude af bilen for at tjekke bremselyset. Hvis han havde tjek-ket bremselyset, ville han nok have åbnet sidedøren, men han husker det ikke. Han havde ikke åbnet bagagerummet. Hun vendte sig over mod ham igen, og de talte om at tage næste skridt. Hun kom med små hentydninger om, hvorvidt han kunne havde lyst til mere. Han kom også med hentydninger til hende. Han vidste ik-ke, om han kunne mere. Han plejede ikke at kunne have sex to gange i træk, men han var villig til at tage chancen. Han foreslog ikke Forurettede, at han kunne tilfredsstille hende med sine fingre. Det lå i kortene, at de skulle have sex. De kørte længere hen mod en sidevej, hvor han brem-sede ned og bakkede ind [hovedekstrakten, side 2667]. Vejen lå på si-den ned ad kortet, men han kan ikke komme det nærmere. Han kan ik-ke huske, hvad vejen hed. Den var i visuel afstand til svinget ved Suls-ted Kirkevej. De stod ud af bilen og gik op mod svinget. Han havde forinden bakket bilen ind ad sidevejen. Han bakkede bilen ind med omkring 3-4 billængder eller nok ca. 8 meter. De blev enige om at stoppe og stå ud. Tiltalte forklarede videre, at den anden gang, hvor de stoppede og bakkede ind ad sidevejen med omkring 8 meter, var ved den pågældende sidevej. Vejen havde en bredde som en bil. De bakkede ind, således at de nemmere kunne komme ud igen. Hvis bilen sank ned i noget mud-der, ville den ikke så nemt sidde fast. De bakkede ind for at være væk fra vejen, således at de ikke holdt midt på vejen. Det var ikke afklaret, hvor de skulle have sex, herunder om det skulle foregå inde i bilen. / side 14 Han mener, at han havde sagt, at de ikke kunne være i bilen, da de ik-ke kunne lægge sæderne ned. Han kørte i en varevogn, en VW Golf, men der var ikke plads til at have sex bag i bilen. Det var ikke afklaret, om de skulle have sex, eller om det bare blev ved snakken. Han kunne godt have nøjedes med at bakke 3 meter ind, men han bakkede ca. 8 meter ind. Det var nok på grund af bevoksningen, at han bakkede læn-gere ind. Hvis de skulle have sex, skulle det ske stående. De havde ik-ke talt om, at de kunne have sex hjemme hos ham eller hjemme hos Forurettede. Der var kun nogle enkelte træer ud mod vejen, men der var flere træer længere inde, som ikke stod lige ud til vejen. Hvis de skulle have sex, ville det være godt at være længere væk fra vejen. De stod ud af bilen og gik ud mod vejen. De slentrede på stien ud mod grusvejen. Efter nogle meter stoppede de op og sludrede om noget mere, og om hvad der skulle ske. Hun spurgte ham, om han stadig havde lyst, og det havde han. Han sagde til Forurettede: ”Nu ved jeg, du kan nogle tricks” , hvorefter hun tog fat i hans skuldre og kiggede ham i øjnene, mens hun sagde: ”Jeg kan flere tricks” . Hun tog ham herefter i hånden, og de gik ud på Sulsted Kirkevej op mod svinget. De gik med hinanden i hånden. Det var koldt. Forurettede havde fortsat ikke nogen jakke på. Han havde lynet sin jakke op, så den stod åben. Hun stak sine arme ind un-der hans arme, så hun fik varmen. De stod stille og kyssede. Det var gensidigt, da de kyssede hinanden på Sulsted Kirkevej. Han prøvede at varme Forurettede med sin fleecetrøje, der stod åben, og hun havde sine hæn-der omkring ham. De havde ikke forsøgt at have sex i bilen. Der var måske 5 graders varme. Forurettede havde en stroptrøje på og et par bukser. Der var ikke is på vandpytterne, da de kørte ind, hvorfor han mener, at temperaturen var over frysepunktet. Det virkede ikke, som om Forurettede tænkte på, at hun frøs. Den sidste gang, at de stod og holdt om hinan-den, stod de tæt ved et enkeltstående bøgetræ ude ved vejen. Han ved ikke, hvor langt de befandt sig fra vejsvinget. Det var en af de sidste gange, at de holdt om hinanden. Nu var stemningen til, at der skulle ske noget. Hun kørte sin hånd op ad hans lår og ind mod hans penis. Han sagde, at de var for tæt på ve-jen, hvis der skulle komme nogen. Længere inde var der en række grantræer, der var afgrenet på det nederste stykke. Forurettede slap ham og la-vede nogle ”bunny-hop” hen i retning mod træerne. Hun ville holde fast om træet, hvis de skulle have stående sex som en ”stående dog-gy” . Han skulle stå bag ved hende og have samleje med hende bagfra, mens han holdt om hendes hofter. De talte om dette, da de stod ved bøgetræet ude ved vejen, hvor de skiltes. Forevist kort [hovedekstrakten, side 2666] forklarede tiltalte, at de på grusvejen var længst henne mod det sted, hvor der står "j" i vejnavnet på kortet. Det var måske 50 meter fra svinget ved Sulsted Kirkevej. De var ikke helt oppe ved svinget. Der lå en gård i nordlig retning, hvor der var nogle kraftige lamper, men de kunne ikke se ret meget. De / side 15 kunne dog nemt se hinandens ansigter. De kyssede og blev enige om, at de nu var klar til mere end bare kys. De talte om træet, og han sag-de, at de ikke kunne bruge dette træ, fordi det var for tæt på vejen. Forurettede tog hænderne op og drejede sig hen mod plantagen. Hun lavede nogle hop som en kanin, hvor hun hoppede med det ene ben lidt længere fremme end det andet. Hun havde retning mod de afgrenede træer, jf. kortet [hovedekstrakten, side 2666]. Træerne lå nok 10-20 meter fra Sulsted Kirkevej. De kunne se træerne fra vejen, selv om der var mørkt. De skulle derhen og lave en ”stående doggy” . Han opfattede det som om, at Forurettede var klar. De gik ikke derhen hånd i hånd, fordi Forurettede hoppede i forvejen. Han kiggede på skovbunden og kunne se, at der lå nogle smågrene eller kvas. Han kunne se, at det var højere, og han vurderede, at man kunne sidde fast i det. Han mener ikke, at Forurettede havde set det, da hun hoppede i lige linie hen mod træerne. Han gik udenom smågrenene, der var under knæhøjde. Grenene var nok også lavere end op til skinnebenet. Han gik med siden til, mens han kiggede på, hvor han trådte. Forurettede sagde: ”Det er lige her” . Han gik den anden vej over mod træerne. Han var nogle få meter fra hende. Mens han gik, hørte han en lyd, som om noget hang fast eller blev trukket. Det lød som om, at man sparkede på jorden i skoven. Han vendte sig om og så Forurettede falde forover. Han ved ikke, hvad det var for en lyd, at han hørte. Det var som om, at Forurettede gav sig. Han så hende falde forover. Hun hav-de hænderne lidt ud til siden – måske lidt op foran sig. Han så det fra siden. Han mener, at hun faldt ned på flad hånd, men han så det ikke. Han synes ikke, at det så ud til, at hun tog fra med hænderne. Hun faldt nærmest forover, og hun var helt stiv. Han tænkte, at hun landede på skovbunden. Da hun landede, gav hovedet et unaturligt ryk tilbage. Han ved ikke, om hovedet var helt nede ved jorden, da det blev rykket bagover. Han troede, at hun lavede sjov. Hvis hovedet ikke var helt nede på jorden, da det blev rykket bagover, har det alene været få cen-timeter over jorden, da det røg tilbage. Forurettede gik med en skuldertaske. Da hun stod ud af bilen på det sted, hvor de var bakket ind, var remmen på tasken knækket. Hun hang fast i no-get, da hun steg ud af bilen efter at have taget sikkerhedsselen af, hvorefter hun konstaterede, at remmen var knækket. Han var også stået ud af bilen, da han så, at hun bandt en knude på remmen, hvorved rem-men blev væsentlig kortere. Toppen af tasken gik til omkring midt på brystet, og hang efter afkortningen om hovedet som en halskæde. Han kan ikke huske, om knuden var til højre eller venstre side, men den var ikke i nakken. Han ved ikke, hvorfor hun skulle have tasken med ud og ikke bare kunne lade den ligge i bilen. Det var ikke noget, som han spurgte ind til. Han forklarede videre, at han løb over til hende, da hun var faldet forover. Han troede i første omgang, at hun lavede sjov. Han skyndte sig hen til hende, og hun lå stille. Han spurgte, om hun var kommet til / side 16 skade. Han satte sig ned til hende, og hun svarede svagt ja. Det var ik-ke et naturligt ja, men det mindede om et ja. Det lød smerteligt. Der kom nogle reflekslignende ryk, da hun faldt, og det virkede unaturligt. Han knælede ned på højre knæ og tænkte, at det var galt. Hun bevæge-de sig ikke og talte ikke naturligt. Hun var dog kontaktbar, men han kunne ikke få en hel sætning ud af hende. Han forsøgte at tale til hen-de, men uden resultat. Da han sad ved hendes højre side, forsøgte han at dreje hende over på siden, men der var en unaturlig modstand. Det viste sig at være tasken, der sad fast. Han tog fat i tasken, der fjedrede lidt igen. Han fandt aldrig ud af, hvad tasken havde siddet fast i. Han fik remmen på tasken revet løs. Remmen havde siddet fast i noget, som ikke var ret meget over jorden, og næsten helt nede ved jordnive-au. Det var i hvert fald lavere end det kvas, som hun var hoppet igen-nem. Hun lå på den anden side af kvaset. Han ved ikke, hvordan tas-ken kunne sidde fast. Da hun ”bunnyhoppede” , svingede tasken fra si-de til side. Den hang fast i noget i hendes venstre side. Han fik tasken revet fri, og han fik hende sat lidt op. Hun var omtåget og svært kon-taktbar. Hun stønnede. Han spurgte, om det gjorde ondt, og hun svare-de svagt ja. Hvis han drejede hende, gav hun sig. Hun skreg ikke. Hun gav ellers ikke udtryk for smerte. Han tænkte ikke, at hun havde pro-blemer med at trække vejret. Han har taget førstehjælp i 2007, da han var soldat, men kender ikke noget til åndedræt. Han var god til før-stehjælp. Han mærkede, om hun trak vejret. Han forsøgte at stabilisere hendes hoved. Han kunne mærke luften fra hendes næse. Han kunne se, at hun havde slået sig, og han kunne se et mærke på hendes hals. Mærket stammede fra taskeremmen. Mærket var 3-5 cm bredt og for-løb tværs over halsen - lidt mere i højre side, men også mod venstre si-de. Han løftede hende op, og hovedet sank forover. Der kom nogle re-fleksryk i hendes øjne. Det var efter, at han havde løftet hende op, at hun reagerede med øjnene. Han tænkte ikke på, at hun kunne have brækket nakken. Han havde måske overvejet, at der kunne være tale om noget med nakken. Han kan ikke huske, hvad man skal gøre, hvis nakken er skadet. Han havde ikke overvejet at ringe efter en ambulan-ce. De var langt væk, og han ville kunne komme hurtigere på sygehu-set end ambulancen ville kunne komme frem. Endvidere lå telefonen henne i bilen, og han ville ikke forlade hende. Han vurderede ikke, at det var så slemt. Han havde jo lige set hende fjolle, og han var hurtigt henne ved hende, da hun faldt, hvorefter han fik hende sat op. Hun be-vægede øjnene og trak vejret. Hun gjorde ikke tegn til at kunne sidde selv. Han løftede hende derfor op og gik hen imod bilen med hende. Hun gik ikke selv, men han havde en opfattelse af, at hun forsøgte. Der var nogle unaturlige spjæt, og han opfattede det som om, at hun forsøgte at gå. Det var bare nogle unaturlige bevægelser. Foreholdt sin forklaring til politirapport [hovedekstrakten, side 3035, det store afsnit midt på siden –
21. sidste linie] forklarede han, at det er korrekt gengivet. Hun lavede et unaturligt spjæt med benet. / side 17 Tiltalte forklarede fortsat, at han oplevede, at Forurettede kunne støtte på be-nene, da de efter hendes fald var på vej hen mod bilen. Hun tog ikke selv skridt, men når han satte hende ned på benene, sank hun ikke sammen. Han slæbte hende ikke hen ad skovbunden, men løftede hen-des ben et skridt frem ad gangen. Det var som om, at hun selv forsøgte at hjælpe til med at gå. De havde stået ude på Sulsted Kirkevej, da Forurettede løb ind mod træerne. Han nåede ikke helt ind til de træer, som de havde retning mod. Forurettede nåede hen til kvaset, der havde en højde til op ved skinnebenet, inden hun faldt. Det var måske 2-3 meter fra det enkeltstående bøgetræ, der stod 1-2 meter fra vejen, hvor de havde været. Han kan huske, at man sagtens kunne se vejen fra bøgetræet. Han kan ikke komme antallet af meter nærmere. De kunne sagtens se vejen fra det sted, hvor Forurettede faldt. Forurettede hoppede med hænderne oppe foran sig, som om hun var klar til at tage fat om træet. Hænderne var foldet lidt ud, da hun faldt. Hovedet lå måske lidt ude til den ene side. Han kom derhen og trak Forurettede i skul-derne for at høre, om der var noget galt. Han kan huske, at han kunne se den ene side af ansigtet, men om det var, fordi han lænede sig ind over hende, ved han ikke. Ansigtet lå nok primært nedad mod skov-bunden, men måske lidt på siden. Det er dog ikke noget, som han er sikker på. Han ved ikke, om Forurettedes hoved var en lille smule hævet over jorden, men det var halsen. Han stak hånden ind ved hendes skuldre, og han kunne ikke mærke noget. Han lagde ikke mærke til, om der lå noget, som kunne have ramt hende på halsen. Han tænkte, om det måske kunne være en sten, som tasken hang fast i. Han havde set, at hovedet blev rykket bagover, da hun faldt, og han kunne se, at mærket på halsen var mere rødt på midten. Han fik da den tanke, at halsen havde ramt noget, men han fik det ikke lokaliseret. Der var ikke noget, der stak op ved hendes skuldre. Forurettedes ben lå samlet tæt mod hinanden. Han fik Forurettedes taske løsnet og fik den trukket fri. Han stak hånden ind ved hendes skuldre for at løfte hende op. Han tog ikke tasken af Forurettede. Den lod han hænge, så han fik den med. Tasken hang foran på Forurettede. Da hun gav sig, ville han ikke til at flytte for meget på tasken. Han rin-gede ikke 112, fordi hans telefon lå henne i bilen, og han ikke ville gå fra hende. Han brugte ikke Forurettedes telefon, da han ikke vidste, om hen-des telefon var låst efter hun tidligere havde fumlet med den. Han kendte heller ikke koden til hendes telefon. Foreholdt at det er muligt at ringe 112 uden at åbne telefonen med kode, forklarede han, at det vidste han ikke. Tiltalte forklarede videre, at han fik øje på et stykke lidt længere inde, hvor der primært var mos på skovbunden, og han gik ud på mosstyk-ket. Han og Forurettede kunne bevæge sig ud gennem skoven og ud til bilen. Han og Forurettede gik altså en anelse længere ind i skoven, inden de gik ud til bilen. Han kan ikke huske, om han først forsøgte at gå ud på Sulsted / side 18 Kirkevej, men han mener, at han tog mosvejen først. Foreholdt kort [hovedekstrakten, side 2667] forklarede tiltalte, at han ikke var helt sikker på, hvor de nærmere befandt sig. Der var nogle træer, som stod på lange rækker og meget tæt, og hvor der lå bøgebla-de under træerne. Der var en forhøjning, som Forurettede hoppede igennem. Længere inde lå der ikke så mange blade, og det var det sted, som de gik hen imod, da de var på vej tilbage til bilen. De gik ikke ude på ve-jen, men lidt inde langs med vejen. De gik inde i mosset, men ikke helt inde ved træerne. Det var ikke så let at gå i skovbunden. Han me-ner, at bilen holdt en anelse længere inde end den vej, som de gik ad. Han kan ikke huske, om forenden af bilen var længere ude, eller om den var på niveau med deres rute. Da de kom hen til bilen, kom de vist nok ud ved siden af bilen, men han er ikke sikker. De gik lidt skråt over til bilen, indtil mosstykket begyndte. De gik i en blød bue. Han husker ikke, om de kom ind mellem træerne. De gik hen til passager-døren, hvor Forurettede var stået ud. Hun faldt ikke, idet han havde fat i hen-de hele vejen. Der var et par gange, hvor de var ved at få overbalance. De kom hen til bilen, og han forsøgte at sætte Forurettede ind. Han åbnede passagerdøren. Han holdt hende med højre arm og åbnede døren med venstre. Han satte hende ind med bagdelen først, således at hun kom til at sidde med benene ude af bilen. Hun var svær at sætte ind i bilen, fordi hun ikke selv kunne hjælpe til. Det var ikke blevet bedre med hende, men han ved ikke, om det var blevet værre. Han fik hende ind i bilen, hvor hun lænede sig lidt bagover. Da han løftede hendes ben ind, gav hun sig. Hun sagde av på en klagende og smertefuld måde. Han opfattede, at det gjorde ondt på hende. Han vurderede, at hun ikke var i stand til at sidde i bilen, og at det gjorde for ondt. Han forsøgte at tale til hende hele tiden, men hun gav sig kun med klagelyde ved at stønne ud gennem tænderne. Hun sagde også nej på en klagende måde. Han tænkte, at han skulle have hende over bag i bilen, hvor hun ville kunne ligge på en mere komfortabel måde. Han overvejede stadig ikke at ringe til
22. Han følte, at han havde kontrol over situationen, og at han ville kunne nå hurtigere ind til sygehuset, end hvis en ambulance skulle ud til dem. Han kan godt se i dag, at han skulle have ringet. Han kunne dog ikke slippe hende og ringe
23. Han løftede hende ud af bilen og fik hende op at stå. De gik over til bagagerummet. Han åbnede bagklappen til varebilen. Han havde altid et hundetæppe i bilen, som han fik lagt hende ind på. Han fik hende til at ligge så udstrakt som muligt. Hun klagede sig ikke længere. Hun havde hovedet vendt op mellem de to forsæder. Han kunne se hendes hoved, da han satte sig ind i bilen for at køre. Han kan ikke huske, hvornår han tog tasken af Forurettede. Tasken dinglede ikke på samme måde, da de gik tilbage til bilen, som da Forurettede hoppede hen mod træerne. Han talte fortsat til Forurettede, da han lagde hende ind i ba- / side 19 gagerummet. Han forsøgte at lægge hende i aflåst sideleje, men han turde ikke trække hendes arm ind under hende, fordi hun havde klaget sig over smerter. Han tænkte ikke på, at han kunne have forvoldt stør-re skade på hende ved at løfte rundt med hende, hvis hun havde bræk-ket nakken. Forurettede lå i bagagerummet med begge hænder under hovedet, som lå skråt på armlænet. Hun gav sig ikke, da han lagde hendes hænder under ho-vedet. Han forsøgte at støtte hende med tæppet. Han mener, at han lag-de et lille tæppe hen over Forurettede. Han ved ikke, hvor lang tid han brugte på at få Forurettede ind i bagagerummet, men han mener, at det gik hurtigt. Han lukkede bagklappen og sagde til Forurettede, at nu begyndte de at køre. De trillede ud på vejen og tilbage ad samme vej, som de kom fra. Han ringede fortsat ikke efter hjælp. Han ville først ringe, når de kom ud på en fast vej. Han holdt fast i hende, så hun lå stille. Det kan godt være, at han skulle have brugt tid på at ringe 112, men det gjorde han ikke. Han ville ringe, når de kom ud på en mere fast vej, og når de var på vej ind mod Aalborg. Han havde tændt lyset inde i bilen, så han kunne se, hvis der kom en reaktion fra Forurettede. Han aede hende over hovedet. Han ville selv køre ind på sygehuset med hende. Han tænkte stadig, at han kunne komme hurtigere til sygehuset end hvis en ambulance skul-le den anden vej. De kørte tilbage ad samme vej, som de kom fra, her-under forbi Camp Hammer. De kom ned omkring det første venstres-ving, hvor vejen var meget hullet, og hvor Forurettede gav sig meget, da de kørte over hullerne. Han forsøgte at køre nænsomt. Han fortsatte med at tale til hende. Hendes øjne var ikke åbne hele tiden, men nogle gan-ge foretog øjnene nogle mærkelige spjæt og var åbne. Da de kom tæt-tere mod kirken, var det som om, at reaktionerne og klagelydene fra hende ophørte. Han kan ikke huske præcist, hvor de på det tidspunkt nærmere befandt sig. Han kunne nu ikke længere komme i kontakt med Forurettede. Han prøvede at tage hendes hånd og sagde, at hvis hun kun-ne høre ham, skulle hun trykke ham i hånden. Der kom efter et stykke tid et hårdt fast tryk. Det gjorde hun nogle gange, men han husker ikke hvor mange. Han tænkte, at der stadig var håb. De kom længere op mod kirken, men han husker ikke, om de havde passeret parkeringsa-realerne, da Forurettede stoppede med at trykke ham i hånden. Hun var nu fuldstændig ukontaktbar. Han tog sin hånd ud af hendes hånd. Han forsøgte at lede efter pulsen på hendes hals, mens bilen stadig trillede. Han kunne godt søge efter pulsen, selv om han kørte bilen, men han kunne ikke mærke hendes puls. Han forsøgte at mærke på begge sider af halsen. Han overvejede, om han gjorde det forkert. Han mærkede på sin egen puls for at tjekke, at han gjorde det rigtigt. Han kunne mærke, at han egen puls "tæskede afsted". Han prøvede at ruske i Forurettede og kal-de på hende, men der var ingen kontakt. Han granskede sin hukom-melse med hensyn til at yde førstehjælp, men kunne ikke komme i tan-ke om noget som helst. Han gik helt i sort. Han kendte til hjertemassa-ge, men han forsøgte ikke at give hende hjertemassage. Han ville ikke / side 20 gøre ondt værre. Hvis han skulle give hjertemassage, skulle han også lave indblæsninger, og han tænkte, at der kunne sidde noget i hendes hals, som gjorde, at hun ikke kunne åbne munden. Hun havde ikke åb-net munden, da han lagde hende på armlænet med hovedet lidt tilbage. Han fortsatte sin kørsel, og ringede fortsat ikke til
24. Han tænkte, at der ikke var noget, som han kunne gøre. Han følte sig sikker på, at hun var død. Han stoppede ikke bilen og gik ikke over for at tjekke hende, herunder mærke efter hendes puls. Han satte farten ned. Ved krydset, hvor han skulle svinge til venstre for at køre mod sygehuset, drejede han i stedet til højre. Han kom til en lille by, som han ikke kan huske navnet på. Det var på vejen hjem til By
25. Han mistede kontakten til Forurettede omkring kirken eller Camp Hammer. Det var inden han kom frem til krydset, hvor han skulle vælge, om han skulle køre til Aalborg eller hjem. Han kørte ud mod motorvejen og hjem til sig selv. Han havde tænkt, at han skulle køre mod sygehuset, men da han ikke længere kunne mærke hendes puls, gik han helt i sort. Han blev bange og følte sig magtesløs. Han blev bange for, hvad der skulle ske, og hvad der var sket. Han var bange over, at det gik så hur-tigt med Forurettede. Han kunne ikke forstå det. Han var bange for, hvad der ville ske med ham selv. Han var dog ikke mere bange for, hvad der ville ske med ham, end hvad der var sket med Forurettede. Han tænkte ikke fornuftigt, da han ikke tog det rigtige valg at køre mod sygehuset. Han kørte hjem via motorvejen. Han havde ikke kontakt til Forurettede på resten af vejen hjem. Han mærkede fortsat efter hendes puls, men der var in-gen. Hans opfattelse var, at Forurettede var død. Han vidste på det tidspunkt ikke, hvad han skulle gøre. Tiltalte forklarede supplerende, at han havde hørt, at Forurettede havde raslet med nogle nøgler. Det var, da hun bandt knuden på tasken. Længere henne ad Sulsted Kirkevej rodede hun også i tasken. Han ved ikke, hvad hun kiggede efter, men han hørte nogle nøgler, der raslede. Det var nok omkring et sted ved det første træ ud mod vejen, men han er ikke sikker. Han lagde ikke mærke til, om hun tabte sine nøgler. Hun talte om koden på sin telefon. Han ved ikke, hvad hun skulle med tele-fonen, men måske skulle hun tjekke nogle notifikationer, selv om de gik og kyssede. Han kan huske, at hun havde noget i tasken, der lyste. Han kan ikke huske, om hun havde sine nøgler fremme, men han hav-de hørt en lyd, da hun rodede i tasken. Han lagde ikke mærke til, om hun tabte noget. Foreholdt kort [tillægsekstrakt nr. 1, side 57] forklarede tiltalte, at det godt kan have været på det markerede sted [KT 406], at han hørte en lyd som nøgler, der raslede. Det var nok også omkring det sted, hvor de gik ind i skoven. Forurettede havde løst hår, da hun sad i bilen. Han mener ikke, at hun havde et hårelastik omkring håndledet. Han kan ikke give / side 21 en forklaring på, hvorfor der er fundet et hårelastik tilhørende Forurettede på det sted, der er markeret på kortet. Han har ikke set Forurettedes brystplastre i løbet af aftenen. Brystplasterne kunne være faldet af i forbindelse med, at hun faldt, men det var ikke på sted, hvor de blev fundet. Han og Forurettede havde ikke været inde imellem grantræerne på det sted, hvor bryst-plastrene er fundet. Han kan ikke angive, hvorfor plastrene er fundet på det sted, men de kunne måske være blæst derind med vinden. Forurettede havde hele tiden sin strop-trøje på. Den var skubbet lidt op på lænden, da hun faldt. Toppen dækkede hele tiden hendes bryster. Han har ikke på noget tidspunkt set Forurettedes bryster eller brystplastre. Han har ikke på noget tidspunkt befølt hendes bryster. De havde under kørslen til stedet foretaget to stop med bilen. Det før-ste stop varede ca. 20 minutter. Han kan ikke huske, hvor lang tid det andet stop tog. Han havde motoren slukket ved begge stop. Ved det første stop sad de bare og snakkede i bilen. Bilen var varmet op, hvor-for han godt kunne slukke motoren, selv om der var koldt. Foreholdt kort [hovedekstrakten, side 2655] forklarede tiltalte, at han ikke har noget kendskab til nogle kondomer, der skulle være fundet på stedet i skoven. Han mener, at de kørte med lav hastighed inden de stoppede første gang. Han mener, at de kun standsede to gange. Han slukkede motoren, da de holdt stille. Det stemte med, at han kørte 800 meter ind ad vejen, hvorefter motoren blev slukket. Han kan ikke hus-ke, hvad der skete i de 6 minutter, hvor bilen holdt stille. Han må have blandet nogle stop sammen. Han vil afvise, at Forurettede har forsøgt at kom-me væk fra ham. Han havde ikke fat i hende. Han har ikke rykket brystplastrene af Forurettede. Han forsøgte ikke at have samleje med hende mod hendes vilje. Tiltalte forklarede videre, at han har forklaret alt, hvad han kan huske fra skovområdet. Han husker ikke, at de skulle have standset tre gan-ge. De har ikke på noget tidspunkt været på hverken det sted, hvor hårelastikken [KT 419] eller brystplastrene [KT 418 og KT 508] er fun-det. Han var ikke været henne ved vejsvinget, hvor hårelastikken blev fundet [hovedekstrakten, side 2655]. De var heller ikke så langt inde i skoven som det sted, hvor brystplastrene blev fundet. Han kørte mod sin bopæl. Han var helt ude af den. Han granskede sin hukommelse og overvejede, om der var noget, som han havde taget fejl af, og om der var noget, som han kunne gøre. Han følte, at det var slut, hvorfor han kørte mod sin bopæl, og ikke efter hjælp. Han kom hjem til sin bopæl, hvor han igen kontrollerede, om Forurettede havde en puls eller åndedræt. Han ved ikke, hvad planen var, og ved heller ikke, om han allerede på det tidspunkt var begyndt at tænke på, at han blev nødt til at skjule det. Han vidste, at han ikke havde gjort noget, og at han kun havde fået et "hand-job", men var bange for, hvad andre kunne / side 22 tro. Han var bange for at få skylden for noget, som han ikke havde gjort. Han har tidligere været beskyldt for noget med en ekskæreste, hvor det endte med, at han fik skylden for noget, som han ikke havde gjort. Han tænkte hele tiden på, hvad han kunne gøre. Allerede på det tidspunkt, hvor han sad i bilen på tilbagevejen, tænkte han, at han kunne få skylden for, hvad der var sket med Forurettede. Han prøvede at tænke ratio-nelt. Han tænkte, at man ville kunne se, at han ikke havde skubbet hende. Han var bange for, at man kunne få noget ud af situationen, selv om der ingenting var. Han overvejede, om han bare skulle sætte Forurettede af ved et busstoppested, hvor hun ville blive fundet af andre, men det ville være dumt at gøre, fordi hun havde rørt ved ham. Han var i vildrede og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Foreholdt sin forklaring til politiet [hovedekstrakten, side 3037,
26. afsnit] forklarede han, at hans forklaring er korrekt gengivet i politirapporten. Han tænkte, at han måtte skaffe sig af med hende. Da han kom hjem, parkerede han bilen i indkørslen ved hushjørnet, som han plejede at gøre. Foreholdt skitse over tiltaltes hus [hovedekstrakten, side 1170] forklarede tiltalte, at der er en hoveddør ind til entreen. Skitsen er i øvrigt korrekt gengivet. Der er to værk-stedslokaler i huset. Man skulle udenfor for at komme ind i værksteds-lokalerne. Han parkerede i hjørnet langs muren ind til det tidligere bu-tikslokale. Han bakkede ind. Der var ikke meningen, at han ville have Forurettede ind i huset. Han ville lade hende ligge i bilen indtil han havde fundet ud af, hvad han skulle gøre med hende. Han havde ikke tænkt noget endeligt endnu. Han tjekkede en ekstra gang, om der var puls, hvilket han havde gjort kontinuerligt under kørslen. Han tjekkede igen, mens han sad i bilen efter at være standset ved huset. Der var fortsat ingen puls. Hun virkede livløs. Han ved ikke, om hun var varm eller kold. Hun virkede måske lidt kold. Han forsøgte at løfte op i hendes øjenlåg, som sank i. Han stod ud og åbnede bagagerummet. Han løftede hendes ben ud, således at hun kom til at ligge mere udstrakt. Da han løftede ud i benene, kom der en lyd fra hendes mund. Det lød som en slags vejrtrækning eller kraftig rallen. Han tænkte med det samme, at han måske havde taget fejl. Han mærkede ikke efter pulsen, men opfattede lyden fra hende som en vejrtrækning. Han overvejede heller ikke på dette tids-punkt at ringe til 112, men tænkte, at han bare skulle have hende ind i huset og have lagt hende rigtigt. Han tænkte, at han ville ringe, når han havde fået lagt hende rigtigt, hvilket hun ikke kunne i bilen. Han tænk-te også, at hvis der var noget i hendes hals, ville det kunne komme ud, når hun lå bedre. Han havde fået ny seng og tænkte, at det var det bed-ste sted at lægge hende. Han løftede hende ud og slæbte hende ind i / side 23 huset. Foreholdt skitse over huset [hovedekstrakten, side 1070] forklarede tiltalte, at han ville have hende ind i sengen i soveværelset. Der var ingen steder undervejs, hvor hun kunne ligge, fordi hans hus var ved at blive gjort klar til renovering. Han lagde hende i sengen i soveværel-set. Sengen stod omtrent midt i rummet. Den stod med sengegærdet op mod væggen mellem soveværelset og værkstedet. Det er den væg, der er markeret med 4,0 på skitsen. Han lagde hende i sengen i sideleje. Hun havde hånden under hovedet, og hendes overkrop skrånede over mod hånden. Han kan ikke huske, om han tjekkede pulsen. Umiddelbart efter, at han havde lagt hende i sengen, løb der slim ud gennem hendes mund. Slimet var gennemsig-tig, gulligt og måske en smule rødt til sidst. Det var på størrelse med et spejlæg. Han kan ikke huske, hvornår han igen mærkede efter pulsen, men han konstaterede, at der fortsat ikke var puls. Han gik ikke i gang med førstehjælp, fordi han nu var sikker på, at hun var død. Han begyndte at græde. Han tænkte fortsat ikke på at tilkalde hjælp, fordi hun var død. Det havde hele tiden været hans hensigt, at hun skulle have hjælp. Han har ikke slået hende ihjel og har ikke reageret som tilfældet for at skjule sine spor. Han havde givet Forurettede psykisk før-stehjælp ved at tale og ruske i hende efter hendes fald. Han bemærke-de ingen biler, som kunne have hjulpet ham, da han kørte hjem. Det er korrekt, at han ikke på noget tidspunkt har haft retning mod sygehuset. Han havde tænkt på sygehuset, men valgte at køre hjem. Forurettede lå i sengen, mens han satte sig i sofaen og græd. Han havde ikke ondt af sig selv, men af hele situationen. Han havde ikke tidligere op-levet at være sammen med et dødt menneske. Han var sikker på, at hun var død, da der ikke var puls eller respons, og fordi der var kom-met slim ud af munden på hende. Efter et stykke tid tænkte han, at han blev nødt til at gemme liget og grave det ned. Han var fortsat bange for, at han ville blive beskyldt for noget, som han ikke havde gjort. Han fik sig selv kørt op i en spids. Han kan i dag godt se, at det var tåbeligt, fordi han ikke havde noget at skjule. Da han kom hjem på bopælen, gik det op for ham, at han havde båret sig tåbeligt ad. Han skulle bare have ringet til
27. Han ringede ikke efter at være kommet hjem, fordi han nu var kommet for "langt inde i processen". Han ville skaffe hende af vejen for at undgå, at hun blev fundet af andre. Der var ikke noget ved hende, som han ville skjule. Han vil afvise, at der har været noget på hendes lig, som kunne indikere, at han skulle have udsat hende for en forbrydelse. Da han sad i stuen, var han helt forstenet. Han kunne ikke tænke sam- / side 24 menhængende. Han besluttede efter lidt tid, at han ville grave liget ned. Han ved ikke, om han tænkte, at han så ville slippe ud af histori-en. Han havde tænkt, at han selv ville sige det på et tidspunkt, men han kunne ikke overskue at fortælle om det endnu. Han hentede noget dampspærreplastik, som han havde liggende. Han ville grave hende ned i Dronninglund Storskov, da det er et område, som han kender, og som ligger ikke så langt fra By
28. Han har endvidere gået mange ture i skoven. Han ville pakke hende ind i pla-stik, da han ikke vidste, om der kom mere væske ud fra kroppen. Han pakkede hele kroppen ind. Han klippede et stykke plastik, der var lige så langt som sengen. Han lagde det ved siden af sengen og løftede Forurettede ned på plastikstykket på gulvet. Der kom lidt mere væske ud af hendes mund, da han løftede hende ned. Det så ud som om, væsken var mere tyktflydende end tidligere. Forurettede havde ligget i sengen i et stykke tid, men han kan ikke sige hvor længe. Det har nok været under en times tid. Han kan ikke huske, hvornår han løftede hende ned, men det var ble-vet formiddag. Det var svært at løfte en livløs person. Hun kom til at ligge lidt udenfor plastikket. Da han skulle til at rulle hende over på plastikket, tænkte han, at han blev nødt til at tage tøjet af hende. Der var ikke, fordi han gerne ville se hende uden tøj, og det var heller ikke, fordi tøjet allerede var taget af hende. Der var is på vandpytterne på vejen i By 1, og han antog, at jorden nok ville være så hård, at han ikke kunne grave i den. Han kan huske, at gruset ude i gården, hvor bilen holdt, sad fast på grund af frosten. Han blev derfor nødt til at dele liget op i flere dele, således at han kunne grave delene ned i mindre huller, idet han på grund af frosten ikke ville kunne grave et stort hul til hele liget. Hvis hun havde tøj på, ville tøjet sidde fast i de redskaber, som han skulle bruge til at dele liget med. Han kan ikke huske, hvornår han tog beslutningen om at dele hende op. Hun skulle have tøjet af for at han kunne skære hende i stykker. Han tog alt hen-des tøj af, mens hun lå på plastikket. Han kan ikke huske, om hendes taske stadig lå ude i bilen. Forurettede var iført en top, underbukser, bukser og strømper. Der var ingen brystplastre. Hun havde en halskæde, som han tog af, fordi den ville kunne sætte sig i værktøjet. Han kan ikke huske, om hun havde fingerring på. Hun havde øreringe på, men han kan ikke huske, om han tog dem af. Han kom tøjet i en pose, som blev liggende i soveværelset. Han svøbte plastikket omkring Forurettede, men han kan ikke huske, om han rullede hende ind i plastikket eller om han svøbte pla-stikket om hende. Han lod liget ligge, mens han gik ind i sofaen og græd. Han sad nogle minutter i sofaen, da han kom til at tænke på, at han engang havde været på et kursus i håndtering af epoxy, hvor læreren havde spøgt med, at man kunne bruge kautisk soda og afløbsrens, hvis / side 25 man skulle af med sin svigermor. Mens Forurettede lå i plastikket i sovevæ-relset, gjorde han nogle flere forberedelser. Han tænkte over, hvad han skulle gøre, og hvor han skulle køre hen, og om han skulle købe noget afløbsrens. Han havde en bajonetsav, hvor der kunne sættes en lang klinge på. Det var en elektrisk sav med ledning. Det var det eneste værktøj, som han havde ved hånden, hvor der kunne sættes en lang klinge på. Han satte noget plastik op i den del af værkstedet, der lå længere omme bagved. Han lagde noget plastik på gulvet og bredte det ud. Han lavede en firkant med nogle vægge, som der også blev sat plastik på op langs siderne. Der blev sat plastik omkring to meter op af siderne, fordi han ikke vidste, om det ville bløde meget. Han tænkte, at det måske ville sprøj-te, men det gjorde det ikke. Han var godt klar over, at det var en vold-som handling, som han gik og forberedte. Han ville ikke skjule noget ud over selve liget. Hvis der ikke havde været frost, ville han aldrig have gjort det, men han blev nødt til at dele liget i stykker, idet han på grund af frosten ikke kunne grave et stort hul. Han indrettede det lille areal på omkring 2½ x 3 meter, hvor der var plastik på gulvet og siderne, og hvor han kunne foretage opskæringen af liget. Han havde gjort bajonetsaven klar inden han kørte fra bopæ-len for at hente de ting, som han ellers skulle bruge. Forurettede lå på det tidspunkt fortsat i plastikket på gulvet i soveværelset. Han ved ikke, hvor-for han allerede havde pakket hende ind i plastik. Han var ikke i tvivl om, at hun var død, da der løb noget ud af munden på hende. Hun hav-de ikke flere skader end han vil være ved. Hun havde kun skaden med mærket over halsen fra tasken. Han var ikke i tvivl om, at hun var død. Han kørte ud for at købe de ting, som han skulle bruge. Han kan ikke huske, om han indrettede arealet med plastik i værkstedet før eller ef-ter, at han havde været ude for at handle. Han kørte til Jem & Fix i By
29. Han standsede undervejs på genbrugspladsen, hvor han afleverede to sække med affald. Det er ikke affald, som har noget med sagen at gøre, men nogle sække affald, som han i forvejen havde stå-ende. Han havde herunder vist også nogle knækkede fliser med. Han havde endvidere Forurettedes smykker med, som han smed i en container med metalaffald. Han kunne have begravet smykkerne sammen med liget, men det valgte han ikke at gøre. Hos Jem & Fix i By 2 købte han noget afløbsrens. Der stod nogle store dunke med kautisk soda, som han også købte. Han købte også malerdragter og handsker. Det var meningen, at han ville lægge ligdelene i kaustisk soda for at fjerne det yderste lag af huden, hvor hun havde rørt ved ham. Hun havde gi-vet ham det pågældende "hand-job", og han ville skjule sporene herfra. Han kan ikke huske hvor mange flasker kaustisk soda, at han købte, men det var flere. Han købte også nogle spande til blandingen af den kaustiske soda. Han ville komme ligdelene i spandene. Efter indkøbet / side 26 kørte han hjemad, hvor han standsede et sted undervejs for at tisse. Han kan huske, at han i løbet af dagen havde søgt oplysninger på internettet om kaustisk soda. Han havde set en video, som dog ikke gav mening for ham. Han stillede de købte ting ind i værkstedet. Han tog en løftestrop med ud fra værkstedet. Det var en strop, som man kunne bruge til at løfte tunge ting. Han tog stroppen med ind og lagde rundt om indpakningen med Forurettede. Han løftede herefter plastikbylten ud i værkstedet. Den var blevet lettere at løfte efter at liget var blevet stift. Han ved ikke, om det ville have været nemmere at løfte hende uden indpakningen i plastik. Han havde ikke pakket hende ind i plastik, for-di hun blødte, men fordi der kom noget ud af munden på hende. Forurettede var ikke påført skader, som medførte, at hun skulle pakkes ind i pla-stik. Han gjorde ikke noget ved Forurettede i soveværelset ud over at lægge hende på sengen og pakke hende ind i plastik. Han havde alene løftet hende ned på plastikket og taget tøjet af hende. Han løftede plastikbyl-ten ud i den inderste del af værkstedet på det sted, hvor han havde ind-rettet et område til at foretage opdelingen. Han pakkede hende ud og tog malerdragt på, ligesom han blandede den kautiske soda. Han ved ikke, hvornår dette fandt sted, men det var op af dagen og hen mod af-ten. Det var efter spisetid. Det er korrekt, at han forinden havde været i Meny for at købe mad. Han kunne godt tænke på mad, men han kunne alligevel ikke spise no-get af det. Han var på indkøb i By 2, hvor han kørte lidt frem og tilbage. Han mener, at han først var på genbrugspladsen, og derefter i en butik. Han kan ikke huske, om det var i Jem & Fix eller en anden butik. Han var to gange på genbrugspladsen, fordi han i første omgang havde glemt posen med smykker derhjemme. Han kan ikke huske ræk-kefølgen, men han kørte lidt frem og tilbage. Han købte mad i Meny, herunder en pizza. Han købte også noget andet, som han ikke kan hus-ke. Det kan godt passe, at han købte noget drikkeskyr og slik. Det var først ved aftenstid, at han fik liget ud i værkstedet. Han iførte sig en malerdragt og blandede noget kaustisk soda. Han tog handsker på. Han fulgte blandingsforholdet på flasken. Han tog en gul hobbyk-niv, hvor man kan brække bladet af, når det skal skiftes. Han havde også en saks. Han begyndte at dele liget op i stykker. Han startede med hænderne, hvor han klippede fingerspidserne af med saksen. Han hav-de stadig tanken, at det skulle være nogle småstykker, som kunne hæl-des i et lille hul, som han ville grave med et pælebor. Forurettede havde end-videre rørt ved ham med fingrene, hvorfor de skulle klippes af. Han brugte en almindelig saks - og ikke en hækkesaks. Han skulle bruge nogle kræfter og klemme til, da han klippede fingerspidserne af, men han kan ikke huske, om han brugte en eller to hænder for at klippe. Li-get af Forurettede lå på plastikket på gulvet. Hun var nøgen. Han kan ikke huske rækkefølgen i forhold til afklipningen af fingerspidserne. Når / side 27 han klippede, sprang fingerspidserne ikke ret langt væk, men blev liggende indenfor en armslængde. Han kom fingerspidserne i spanden med kaustisk soda. Det var frygteligt at gøre, men han mente, at han blev nødt til at gennemføre det, fordi han nu var "ude på dybt vand", og at der ikke var nogen vej tilbage. Han holdt den første pause, hvor han sad og prøvede at overskue det hele. Han begyndte at tænke på bajonetsaven. Han tænkte, at håret vil-le kunne sætte sig fast i saven. Han startede med at flytte håret lidt op, men det endte med, at han klippede det af og kom det i spanden med kaustisk soda. Han klippede håret af så tæt på hovedbunden som mu-ligt. Han brugte den samme saks som til fingerspidserne. Han kan ikke huske, om han på dette tidspunkt blandede nogle flere spande med kautisk soda, eller om det var noget, som han allerede havde gjort. Han fortsatte med det ene ben, hvor han startede ved foden. Han lave-de nogle snit på benet, hvorved det blev delt op i stykker. Han klippe-de ikke tæerne af. Det var der ingen grund til, idet de ikke havde rørt ved ham. Han lavede det første snit med kniven omkring fodledet. Han skar gennem huden med kniven og knækkede foden af. Han kom herefter foden i en spand med kaustisk soda. Han kan ikke huske hvor mange spande med kautisk soda, som han havde gjort klar, men det var måske 34 spande. Da han ikke længere kunne holde ud at klippe med saksen, begyndte han at bruge bajonetsaven. Det gik hurtigere. Han fortsatte opad med at save benet i små stykker. Han skar først et snit med kniven gennem huden indtil han mærkede en modstand, hvo-refter han skar det sidste over med saven. Han prøvede at lave små stykker af 2-3 cm. Det blev nærmest nogle skiver. De stykker, som han skar af, lagde han i spanden med kaustisk soda. Han lagde styk-kerne hele i spanden - i hvert fald fra det første ben. Jo længere han ar-bejdede sig op af kroppen, jo mindre kunne han overskue det. Det endte derfor med, at stykkerne blev større og større. Han vil anslå, at stykkerne nu blev på omkring 5 cm. Når han savede, løftede han op i benet for at kunne komme til at save, men da kroppen blev mindre og mindre, fandt han en halv mælkekasse, som han lagde ind under krop-pen, således at den blev hævet op fra gulvet. Han brugte mælkekassen på et tidspunkt ved det første ben. Han havde også en spand uden kau-stisk soda, hvor nogle af delene fra det første ben kom i. Han var gået i gang med arbejdet sidst på dagen. Han kan ikke huske, hvornår han stoppede, men det var omkring midnat, måske lidt før. Han havde på det tidspunkt mistet fornemmelsen af tid. Han stoppede og gik i bad. Han kunne ikke samle sine tanker. Han sad og tænkte over, om han kunne sove, og om han skulle tage på arbejde den næste dag. Han forsøgte at sove, men det kunne han ikke. Han havde taget lagenet af den seng, som Forurettede havde ligget på. Han havde lagt et nyt la-gen på, men sov som altid selv i den anden side af sengen. Han kunne / side 28 ikke sove, men lå bare og tænkte. Han stod op, da vækkeuret ringede. Han pakkede noget pizza og noget af den mad, som han havde købt, hvorefter han tog på arbejde. Han kørte i sin firmabil. Han arbejdede i et sommerhusområde, og det skal nok passe, at det var i By
30. Han var på arbejde fra kl. 8.00 til kl. 13-14, hvor han kørte hjem. Han standsede undervejs i Jem & Fix i Aabybro, hvor han købte ting som dem, han havde købt dagen før i By
31. Han skulle bruge noget mere kaustisk soda, da han vur-derede, at tingene ville komme til at fylde mere end forventet. Da der ikke var så mange spande på lager i Aabybro, kørte han videre til Jem & Fix i Nørresundby, hvor han købte noget mere, herunder også kau-stisk soda. Efter at være kommet hjem afsluttede han sin arbejdsdag ved at indberette nogle oplysninger via computeren, herunder uploade billeder af, hvad han havde udført af arbejde på arbejdspladsen. Han fortsatte herefter med parteringen af liget, hvor han fortsatte med det andet ben. Han skar foden af på samme måde som ved det første ben. Han ændre-de fremgangsmåden ved nu at skære bløddelene af inden han brugte saven. Han skar delene af i samme størrelser som dagen forinden. Han kan ikke huske, om delene kom i spande med kautisk soda eller tom-me spande. Han kan ikke huske den nærmere fordeling af tingene i de enkelte spande. Da han var nået op omkring torsoen, skar han blødde-lene og indvoldene ud. De store dele blev delt i mindre stykker. Han kan ikke huske, om hjertet blev delt i stykker. Han havde det skidt med at skære liget op. Han havde tænkt at grave små huller i jorden med et pælebor. Han havde ikke tænkt, at han kun-ne grave store huller med pæleboret. Han tog indvoldene ud og delte dem i stykker. Han kan ikke huske, hvad der blev delt op. De største stykker var på størrelse med en knytnæve. Han brugte bajonetsaven til at dele torsoen op i stykker. Han skar vistnok armene op inden han gik i gang med torsoen. Armene blev delt på samme som benene, dog vist-nok i større stykker. Han kunne ikke længere overskue at lave de små stykker. Det var en kaotisk proces. Han skar hovedet af omkring hal-sen. Det gjorde han vistnok før han gik i gang med torsoen eller umid-delbart efter at være gået i gang med torsoen. Han skar hovedet af midt på halsen. Han mener, at han delte resten af halsen op i stykker, som var større end en knytnæve. Han skar hovedet af med kniven, hvoref-ter han brugte saven til det sidste. Han skar ikke yderligere af det styk-ke af halsen, som sad på det afskårne hoved. Han lagde også hovedet i en spand. Han skar ikke noget af hovedet. Han skar ikke ører og næse af. Han kunne ikke få sig til at skære i hovedet, da han tænkte på, at hun havde smilet så sødt til ham og kigget ham i øjnene. Han lagde hovedet i en spand med kautisk soda. Hovedet var helt trykket sam-men, da han senere hældte det i hullet i skoven. / side 29 Det svinede ikke ret meget, da han skar liget op. Der kom lidt blod, men det var meget lidt. Det var ikke ligesom en gyserfilm. Han brugte rigtig mange timer på arbejdet. Han havde brugt noget tid søndag og noget tid efter arbejde mandag. Han fortsatte om mandagen til sent på aftenen. Nogle dele kom i spande med kaustisk soda, mens andre dele kom i tomme spande. Delene i spandene med kaustisk soda blev ikke opløst, men lå bare og flød. Når han blandede kaustisk soda med vand, boblede det, men det stoppede igen. Han vil fastholde, at han ikke brugte kautisk soda for at skjule noget på liget af Forurettede. Brysterne blev skåret af og lagt i en spand. Han kan ikke huske, om det var en spand med eller uden kautisk soda. Brysterne blev ikke delt, men var hver på størrelse med en knytnæve. Han brugte samlet om-kring 8-12 spande, men kan ikke huske hvor mange, der var med kau-stisk soda. Det var nok været omkring halvdelen. Kønsdelene blev på samme måde skåret af. Han kan ikke huske, hvordan han gjorde. Da han var færdig, gjorde han sig klar til at køre delene ud i skoven. Hans bedsteforældre havde boet omkring skoven, men det var langt fra det sted, hvor han gravede ligdelene ned. Han stillede spandene ud i bagagerummet. Han havde en grenpose, som var en figursyet presenning, der fyldte hele bagagerummet. Han lagde den i bunden af bagagerummet for at undgå, at det svinede fra spandene. Det var ikke hans indtryk, at spandene skvulpede, da han senere kørte. Der var stadig kaustisk soda i nogle af spandene, da han kørte med dem. Han kørte til skoven ad flere omgange. Alle spandene kunne måske godt have været i bilen på én gang, men han skulle også have plads til en stor og en lil-le skovl. Han havde endvidere en pandelampe med. Han husker ikke, om han havde andet med. Han tog ikke et pælebor med, da han havde besluttet sig for at køre til et andet sted end han først havde tænkt. Det var et sted, hvor der var en slugt og en bakke, som han tænkte kunne være et godt sted. Han var kørt forbi stedet sammen med sin bedste-mor. Det var et sted, som han ville kunne huske og udpege, når han se-nere meldte sig selv. Jorden var noget blødere på det sted, hvorfor han ikke havde brug for pæleboret, men ellers ville han kunne tage det med, når han kørte anden gang. Han havde forinden tjekket vejrudsig-ten på sin telefon, og han tænkte, at det ville være varmere ved bakken end i slugten. Han kan ikke huske hvor mange spande, der var tilbage, da han havde fyldt bilen. Han fandt i skoven en vej, der var brugt til skovning, og som var meget ujævn. Han kunne ikke bakke ret langt ind. Han åbnede bagagerummet og løftede spandene ud. Indholdet fra nogle af spandene spredte han blot ud i skovbunden. Det var spandene uden kaustisk soda, men måske også en enkelt med kaustisk soda. Han havde forsøgt at grave et hul, men det kunne ikke rigtig lykkes, fordi han ikke kunne grave ret dybt. Han gravede to huller i en dybde sva-rende til hans knæhøjde. Han tog en spand med kaustisk soda og hæld- / side 30 te indholdet i hullet. Han kom spanden med hovedet i det andet hul. Han kan ikke huske, om han kom fødderne i hullet. Han kom indhol-det af 2-3 spande i hullet. Han hældte ikke den kaustiske soda fra spanden, men hældte det hele i hullet. Han lukkede hullet og spredte de andre spande i skovbunden. Han mener, at det var spande uden kaustisk soda, som han spredte. Han kan ikke huske, hvad der nærmere var i spandene. Han havde tænkt over, hvad der kunne ske med de dele, der blev smidt ud i skovbunden. Der var tale om bløddele, som han dækkede med nogle grene. Han kørte hjem for at hente resten af spandene. Han fyldte det andet hul op og spredte noget i skovbunden. Det var også spande med kautisk soda, som kom i det andet hul. Han mener, at hovedet kom i det store hul. Han kan ikke huske, om de indre organer var i en spand med kaustisk soda. Han lagde ikke mærke til, hvor hjertet kom hen. De ydre kønsor-ganer blev puttet i hullerne. Han har ikke gemt ligdele andre steder. Han pakkede spandene i bagagerummet og kørte hjem for at hente de ting, som han havde brugt til parteringen. Han hentede også Forurettedes tøj, sine egne bukser, fleecetrøje og lagenet fra sengen. Han kørte herefter til et andet sted i Storskoven, som han har kendt siden sin barndom, hvor han brændte tingene. Han brændte også spandene og bagagerumsdækkenet. Han satte ild til det hele, og det tog lang tid at brænde. Han kørte herefter hjem. Han kom til at tænke på, at han havde lagt en hovedpude bag Forurettede for at støtte hende. Han kan ikke huske, om det var senere på aftenen eller først næste dag, at han kom til at tænke på puden. Han kørte herefter ud i skoven for at skaffe sig af med den. Han tog ikke på arbejde den
32. februar 2022, idet han ikke kunne overkomme det. Han kunne ikke mere. Forurettede var efterlyst i hele landet, men det blev han først senere klar over. Der blev vist et billede af en pige i en grøn top, som godt kunne ligne Forurettede, men han forbandt i første om-gang ikke pigen på billedet med Forurettede. Han blev dog lidt senere klar over, at Forurettede var efterlyst. Han tænkte på, at der givetvis sad nogen til-bage, som savnede hende. Han placerede ligdelene i skoven således, at det ville være forholdsvis let at finde dem. Ligdelene skulle alene være skjult i et stykke tid, hvorefter han ville gå til bekendelse. Den
33. februar 2022 blev han anholdt af politiet. Han var hjemme ind-til han blev anholdt. Han kan ikke huske, om han forinden havde været hos købmanden i By
34. Han havde været i Brugsen i By 2 for at købe sæbespåner. Han havde også købt noget afløbs-rens, som han ville hælde i badekarret, da det trængte til at blive gjort rent. Forurettede havde ikke været i badekarret, og der var ikke noget, som han ville skjule i forbindelse med rengøringen af badekarret. Det trængte blot til at blive gjort rent. Da han hældte afløbsrensen ud i ri-sten på badekarret, fik han noget på sin hånd, hvor han havde en rift / side 31 fra noget arbejde, hvor han havde trukket ledninger. Han havde derfor brug for sæbespåner til at komme hånden i blød. Da han blev anholdt, forklarede han i første omgang, at han havde sat Forurettede af ved busstoppestedet ved Kvickly. Han vidste ikke på det tids-punkt, at politiet havde GPS-oplysningerne fra hans bil. Han valgte ik-ke at udtale sig under grundlovsforhøret efter råd fra sin daværende forsvarer. Han har ikke nogen vanskeligheder med at tale med kvinder. Han har senest haft en kæreste i
35. Han havde sidst haft samleje i august
36. Han følte ikke, at han manglede en kvinde i sit liv. Han tænkte almindeligvis heller ikke på kvinder. Han havde ikke let ved at tage kontakt til kvinder på nettet eller i byen, men det var ikke derfor, at han kørte rundt i byen i stedet for at gå i byen. Han kørte ikke rundt for at samle en kvinde op. Han har heller aldrig tidligere samlet kvinder op. Det er ikke hans måde at komme i kontakt med kvinder på. To af de kvinder, som han tidligere har været kæreste med, fortsatte efter deres brud med at omtale ham dårligt på de sociale medier. Han havde en uoverensstemmelse med sin første kæreste, som endte med en sag, hvor han blev beskyldt for noget, som han ikke havde gjort. Da han se-nere blev udlært som elektriker, undersøgte han ved opslag på inter-nettet, om den pågældende tidligere kæreste stadig boede på den ad-resse, som han kendte. Det var ikke, fordi han ville opsøge hende, men for at undgå at møde hende, hvis han i forbindelse med sit arbejde måtte blive sendt til adressen for at udføre noget arbejde. Han fandt ud af, at den tidligere kæreste var flyttet til en anden adresse. Han har set porno på nettet. Han er interesseret i forskellig slags por-no, men ikke noget ekstremt. Det er ikke muligt at undgå at se porno med yngre kvinder, når man ser porno på internettet. Han kan ikke huske, om han søgte på yngre kvinder. Hans mailadresse er E-mailadresse Tiltalte forklarede, at det godt kan være nogle søgninger, som han har foretaget. "Teens" var noget, som han havde kopieret som søgemulighed. Han forsøgte at finde en video med en bestemt "stjerne". Han kan ikke huske, hvem stjernen var, eller om det var en ung person. Når man var inde på en pornovideo, kom der automatisk andre forslag, som man kunne gå ind på. Han tændte ikke på, at piger var "fulde" el-ler "slutty/skamløse", men hvis han har søgt på disse ord, må det være korrekt. Han havde ikke noget behov for sex efter, at han havde været inde og køre rundt i byen den
37. februar
38. Han ville også kunne søge på porno, selv om han ikke havde været i byen. Han fik ikke lyst til sex / side 32 ved at køre rundt i byen. Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke mener, at den emsige politimand, som han tidligere har fortalt om, havde tilladelse til at kigge i hans telefon. Han er generelt imod overvågningssamfun-det. Han har læst, hvor galt det kan gå, hvis det slippes løs. Han sluk-kede typisk sin telefon, hvis han skulle noget senere på dagen. Han skulle bare mærke stemningen inde i byen den
39. februar
40. Han skulle ikke blive beruset, da han havde planer om, at han skulle lave noget den næste dag. Det blev dog ikke til noget. Han har også før kørt rundt inde i byen uden at have et ærinde. Han kørte også ofte ud for at se et færdigt projekt, som han havde været med til at bygge. Da han fik øje på Forurettede, der stod og ventede ved bussen, var hans første tanke, at der ikke gik nogen busser siden hun stod helt alene. Hun hav-de bare arme og frøs givetvis. Han ville derfor tilbyde hende et lift. Han gjorde sig ikke nogle tanker om hendes udseende. Det kunne lige så godt have været en ung mand, som havde stået der, og så ville han have gjort det samme. Forurettede steg hurtigt ind i bilen, da han tilbød hende et lift. Hun åbnede døren, satte sig ind og tog sele på. Hun var ikke "stangstiv" eller beruset, men virkede "selskabeligt overrislet". Hun fortalte, hvor hun skulle hen og i hvilken retning. Hun blundede lidt, da de kørte ad Reberbansgade, men det tænkte han ikke nærmere over. Hun blundede ganske kort. Det var højest et minuts tid. Han gav hende en albue i siden, da de nærmede sig Aalborg Stadion. De havde en gensidig dialog, da de talte om, hvor hun skulle hen, og han spurgte også til hendes manglende jakke. Det var ikke hans behov at komme på McDonald's, men det var noget, som han foreslog, hvis hun havde lyst. Hvis hun ikke havde lyst til mad, havde han heller ikke lyst til noget. På turen til Hammer Bakker blev Forurettede mere og mere frisk. Hun blev mere opstemt og grinede meget, ligesom hun kom med bemærkninger til hans historier. Da hun begyndte at spørge ind til hans soldatertid, blev hun indladen-de. De havde på det tidspunkt været sammen i bilen i ca. 20 minutter. Det var Forurettede, der indledte den fysiske kontakt. Han syntes ikke, at det virkede underligt, at hun var interesseret i ham, men han blev smigret over, at hun virkede interesseret i ham. Der var ikke noget tidspunkt, hvor Forurettede gav udtryk for, at hun var utryg ved at være i bilen. Da de kom til Hammer Bakker og var steget ud af bilen, lagde hun armene ind under hans jakke og sagde: "Varm mig". Han rørte ikke på noget tidspunkt ved hendes bryster. Brystplastrene kan måske være faldet af, da han varmede hende, men han var ikke opmærksom på brystplastrene. Han tænkte, at brystplastrene også kan være faldet af, / side 33 da hun steg ud af bilen eller i forbindelse med, at hun rodede med tasken. Han brugte udtrykket "bunny-hop", som han også har anvendt i andre sammenhænge. Han brugte ikke udtrykket som en latterliggørelse. Han kan ikke huske hvor mange hop, hun tog, men det var måske 5-10 hop. Lige da hun var faldet, og han kom hen til hende, var han så småt begyndt at føle, at han ikke kunne overskue det. Men han følte, at han havde kontrol. De skulle bare fremad og afsted. Det var først senere i forløbet, at han tænkte, at han ville kunne risikere at få problemer. Han fik en guldmedalje i førstehjælp, mens han var ved militæret i
41. Han har ikke siden haft brug for at anvende førstehjælp. Han fandt ikke, at han kunne bruge sin viden om førstehjælp i forbindelse med Forurettede. Han havde senest en kæreste i
42. Han savnede ikke en kæreste, og havde et godt liv. Han havde rigeligt med projekter, venner og familie. Hvis han havde lyster, kunne han få dem stillet på andre måder, herun-der ved at se porno. Han har været på Tinder i en kort periode, men det var ikke noget for ham. Han har ved søgning efter porno på internettet også søgt på kvinder i 50'erne. Han havde en bred smag, og det var ikke kun yngre kvinder. Han brugte den side, hvor der var gratis porno, og klikkede på det, der var populært. Foreholdt kort [hovedekstrakten, side 2655] forklarede tiltalte, at han ikke kan forstå, at han skulle være standset tre gange under køreturen i Hammer Bakker. Han mener, at det sted, som på kortet er angivet med pil 4, var det sted, hvor han holdt på vejen, men ikke stoppede moto-ren. Det var på det sted, hvor han kom sin trøje ned i bukserne efter "handjobbet". Bilen kørte derefter til pil 5 og 6 på kortet, hvor de talte om, at der skulle ske noget mere. Det passer med, at han kørte lidt længere hen til pil 7 på kortet, hvor han bakkede bilen ind. Bilen kun-ne ses fra vejen. Det var ikke hans hensigt at skjule bilen. Han gik i panik, da han ikke kunne mærke Forurettedes puls og ikke kunne bruge noget af det, som han havde lært. Tankerne om, at han kunne ri-sikere at blive beskyldt for noget, som han ikke havde gjort, begyndte at komme til ham, da han ikke kunne mærke hendes puls. Han kom på disse tanker på grund af tidligere dårlige oplevelser. Han ville melde sig selv, men han vidste ikke hvornår. Han var ikke klar til det, men der ville sikkert ikke gå så længe. Da han af politiet blev foreholdt, at der var fundet ligdele i skoven, sagde han, at han gerne ville vise stedet. Han havde haft besøg af sine / side 34 pårørende efter grundlovsforhør, hvor han havde fået at vide, at politi-et havde fundet noget. Han sagde herefter, at han gerne ville påvise stedet med det samme inden det blev mørkt. Han tænkte, at "Idrætten" eller "Sportens" ikke kunne være Forurettedes ad-resse, men at det drejede sig om, at hun skulle mødes med nogen på et sportssted, som hun ikke kunne huske navnet på. Udspurgt af anklageren forklarede tiltalte supplerende, at det var inden han påbegyndte parteringen af Forurettede, at han havde tænkt over planen med, at han ville fortælle, hvor liget af hende kunne findes. Han havde tænkt over den omstændighed, at man ville finde hende i mange dele, men det skyldtes udelukkende, at han ikke kunne grave et stort hul på grund af vejret. Hendes taske blev brændt sammen med tøjet og de andre ting. Forevist en taske forklarede tiltalte, at den mindede om Forurettedes taske, dog var re-mmen på Forurettedes taske måske lidt bredere og mere kraftig. Han lagde ik-ke mærke til tasken før remmen gik i stykker og Forurettede bandt den sam-men. Tiltalte foreviste, hvordan tasken hang på Forurettede efter den var gået i stykker og remmen var blevet afkortet. Vidne 1 har som vidne forklaret, at han i februar 2022 ret-tede henvendelse til politiet, fordi han læste, at politiet søgte efter oplysninger om en pige, som var savnet. Han havde mødt en pige inde på Heidis Bier Bar og kunne ud fra efterlysningsbillederne se, at det var Forurettede. Han havde mødt hende omkring kl. 05.
43. Han havde om aftenen været i Herning sammen med nogle kammerater for at se Super Cross, hvorefter de var taget i byen i Aalborg. Han var sammen med to kam-merater, og var så småt på vej hjem på det pågældende tidspunkt. Han sad blot og ventede på sine kammerater. Han havde drukket alkohol i løbet af aftenen og natten, og var blevet "rimelig fuld" og klar til at tage hjem. Han kan derfor ikke huske alt, hvad der foregik i løbet af aftenen og natten. Han sad ovenpå i Heidis Bier Bar på en bænk og ventede på sine kammerater, der dansede ude på gulvet. Forurettede kom hen til ham og ville have ham med ud at danse. Hun var meget insisterende, men han afslog at danse. Det er ikke lige hans spidskompetence. Hun virkede fuld og energisk. Hun rykkede i ham for at få ham med ud på dansegulvet. Hun virkede fuld og glad. Hun var lidt flirtende, men det var bare for sjov for at få ham med ud på dansegulvet. Da han afslog at danse, gik hun videre. Han lagde ikke mærke til, om hun forsøgte at få andre med ud på dansegulvet. Hun gik videre, og han tror, at hun gik ud på danse-gulvet og dansede. Han lagde ikke mærke til, om hun dansede med no-gen. Hun dansede i hvert fald, men han kan ikke huske, om hun for-søgte at kysse med nogen. Hun havde stået tæt på ham, da hun ville / side 35 have ham med ud at danse. Hendes ansigt var tæt på ham, og hun dansede op ad ham, mens hun forsøgte at overtale ham. Foreholdt sin forklaring til politiet [hovedekstrakten, side 2339, øverst] kan han vedstå sin forklaring som korrekt gengivet. Der var ta-le om et hurtigt kys, og han kyssede ikke tilbage. Hun ville bare have ham med ud at danse. Foreholdt sin forklaring til politiet [hovedekstrakten, side 2339,
44. afsnit] har han givetvis forklaret som gengivet, men det er ikke noget, som han kan huske. Det var hans opfattelse, at Forurettede alene ønskede at danse. Han mener ik-ke, at han så hende senere. Han kan ved nærmere eftertanke huske, at han omkring en halv time senere stod udenfor, hvor hun kom stormen-de forbi i tunnelen udenfor Heidis Bier Bar. Hun var iført en top og et par bukser. Hun havde ikke nogen jakke på. Han stod sammen med si-ne kammerater for at vente på deres jakker, da hun kom løbende forbi. Hun var alene. Det virkede som om, at hun skulle videre til et eller andet. Han så ikke mere til hende. Udspurgt af forsvareren forklarede han, at Forurettede var "vild i det". Hun in-sisterede på at få ham med ud at danse. Hun forsøgte at kysse ham en gang for at få ham med. Foreholdt sin forklaring til politiet [hovedekstrakten, side 2339] vedrørende den sydlandske mand er det korrekt gengivet. Han har forkla-ret som gengivet, men det er ikke noget, som han længere kan huske. Foreholdt sin forklaring til politiet [hovedekstrakten, side 2339, 13.-
45. linie] forklarede han, at det ligeledes er korrekt, at han har forkla-ret som gengivet, men det er ikke noget, som han kan huske i dag. Han kan i hvert fald huske, at Forurettede dansede. Han kan således godt have forklaret til politiet, at hun kyssede med to forskellige mænd. Vidne 2 har som vidne forklaret, at han tog kontakt til politiet i februar 2022, fordi han havde mødt Forurettede inde på Heidis Bier Bar. Da han stod op om morgenen, læste han, at hun var forsvundet, og at man skulle henvende sig, hvis man havde set hende. Han kunne se på billederne, at det var Forurettede, som han havde mødt i lø-bet af natten. Han var i byen sammen med en kammerat, hvor han hav-de mødt hende omkring kl. 04-04.
46. Det var på Heidis Bier Bar, hvor han stod ude på terrassen for at ryge. Forurettede var også ude på terrassen, men gik ind igen. Hun stod lidt efter og talte med nogen i baren. Foreholdt sin forklaring til politiet [hovedekstrakten, side 2416,
47. li-nie] forklarede han, at han kan vedstå denne forklaring som korrekt / side 36 gengivet. Tidspunktet, som han oplyste under afhøringen (kl. 05.15 til 05.20) er det rigtige tidspunkt. Det er svært at huske det nærmere tidspunkt efter så lang tid. Han kunne bedre huske tingene dengang. Han havde været flere steder i Jomfru Ane Gade den pågældende af-ten, og var inde på Heidis Bier Bar som det sidste sted. Han var blevet godt beruset. Han gik ovenpå, hvor han lagde mærke til Forurettede, der var ude på dansegulvet. Han gik ud til hende og spurgte, om de skulle dan-se. Det ville hun gerne, og de dansede. Hun havde stået på dansegulvet og lyttet til musikken, da han gik hen til hende. Hun virkede meget fuld og i godt humør. Han spurgte lidt senere, om hun ville med ud for at ryge. De gik ud på terrassen, og han kunne mærke på den måde, som hun gik på, at hun var beruset. Hun slingrede lidt. Hun sagde ikke ret meget, men mumlede mest. Da han spurgte, om hun ville med ud at ryge, mumlede hun bare. Der blev ikke rigtig ført en samtale mellem dem. Da de dansede, var der tale om en almindelig svingom. Der var ikke noget ualmindeligt i deres dans. Efter dansen gav de hinanden en krammer og et kys. Det var alene et "tantekys". Han kan ikke vurdere, om hun ville noget mere med ham. Da de gik ud for at ryge, stod han på terrassen og talte med sin kammerat. Da han vendte sig om, var Forurettede gået ind igen. Da han kom ind, bemærkede han, at hun stod i ba-ren og talte med nogle fyre. Hendes samtale med de pågældende sluttede, og hun forlod stedet i rask tempo. Det virkede som om, at der var blevet sagt noget, som irriterede hende. Da han lidt efter kom udenfor, var Forurettede væk. Forurettede virkede som en sød pige. Hun var høflig og flink. Der var ikke noget påfaldende ved hende. Hun var meget beruset, men det var han også. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt hun var mere beruset end ham. Han havde ikke kysset med Forurettede, mens de dansede. Udspurgt af forsvareren forklarede han, at Forurettede var i stand til at gå fra stedet i rask tempo. Det virkede, som om hun var blevet irriteret over noget efter at have talt med fyrene i baren. Hun så lidt sur ud, da hun gik. Foreholdt sin forklaring til politiet [hovedekstrakten, side 2416,
48. afsnit] forklarede han, at han ikke i dag kan huske, om de kyssede, mens de dansede. Han kan godt huske, at han har forklaret sådan til politiet. Han kan i dag kun huske, at de gav hinanden et "tantekys" efter dan-sen. Vidne 3 har som vidne forklaret, at han kontaktede politiet i februar 2022, da han hørte, at en pige var savnet. Han er dag-lig bestyrer på Natklub 1, hvor han er på arbejde hver fredag og lør- / side 37 dag fra omkring kl. 23.00, hvor de åbner, og indtil senest kl. 06.
49. Hvis der ikke er så mange gæster i byen, kan de nogle gange godt luk-ke før kl. 06.
50. Der er almindeligvis mange gæster i byen mellem kl. 01.00 og 03.
51. De gæster, som har købt de store borde, bliver ofte hængende lidt længere. Den sidste bus går lidt over kl. 03, hvorfor feststemningen ofte ebber ud omkring dette tidspunkt. Han var på arbejde den pågældende dag, hvor de lukkede kl. 05.
52. Han kan huske, at Forurettede kom ind på Natklub 1 omkring 5 minutter inden de lukkede. Han stod i døren for at tage imod gæsterne. Det var ikke som dørmand, men for at byde gæsterne velkommen. Han bad he-refter gæsterne om at gå hen til dørmanden og vise ID. Han lagde mærke til Forurettede, da hun kom gående gennem gaden fra nordlig retning. Udeladt Der var ikke noget usædvanligt at bemærke ved hende. Hun virkede som alle andre gæster. Hun var stille, rolig og glad. Hun virke-de lidt beruset, men ikke mere end andre gæster på det pågældende tidspunkt kl. 05.30 om morgenen. Hun slingrede ikke rundt, men gik i en lige linje, da hun kom gående. Hun var tilsyneladende ikke klar til at tage hjem. Han gav hende lov til at komme ind, selv om de var ved at lukke. Da hun skulle vise ID, fumlede hun med sin telefon, som hun ikke kunne komme ind på. Det er ikke hans indtryk, at hendes fumlen med telefonen skyldtes, at hun var for fuld. Det er ikke ualmindeligt, at gæster bliver lidt forvirret, når de pludselig skal hurtigt ind på deres telefon. Da han kunne se, at hun var over 18 år, lod han hende gå ind. Der var 10-15 personer på dansegulvet. Forurettede satte sig i sofaen. DJ'en sagde, at det var tid til at lukke. Han gik over til DJ'en, og Forurettede kom hen til dem. Hun sagde til DJ'en: "Jeg kan give dig alt". Han tænkte, at det måske kunne være titlen på en sang, som Forurettede ønskede at få spillet, men det ved han ikke. Han og DJ'en kiggede på hinanden, og han tænkte, at nu var det vist tid til, at hun skulle hjem. Forurettede var imod, at de skulle lukke, og hun ville ikke gå. Han bad dørmanden om at vise hende ud. Forurettede blev sur og strittede lidt imod, men hun gik imod ud-gangen. Det var hans indtryk, at Forurettede ikke var klar til at tage hjem og gerne ville feste videre. Hun var stadigvæk kun lidt fuld. Hun åbnede svingdøren ud til Jomfru Ane Gade meget hårdt, og hun gik til højre i retning mod 7-Eleven. Han bemærkede, at hun et par minutter senere kom gående den anden vej. Hun havde ikke nogen jakke på. Det havde hun heller ikke, da hun kom til Natklub
53. Da han lukkede Forurettede ind, havde hun en øl i hånden. Han gjorde ikke noget ved det, selv om den var købt et andet sted. Da de stod oppe ved DJ'en, havde han dog nævnt overfor Forurettede, at det vist ikke var en øl, som hun havde købt hos dem. / side 38 Foreholdt sin forklaring til politiet [hovedekstrakten, side 2349,
54. afsnit] forklarede han, at hans forklaring er korrekt gengivet. Forurettede stod og talte med lukkede øjne og mumlede, da hun sagde til DJ'en, at hun ville "give ham alt". Det er de færreste gæster i Jomfru Ane Gade, som virker friske kl. 05.30, men set i det lys virkede Forurettede til at være frisk. Han vurderede, at hun var lettere beruset, men dog i et sådant omfang, at hun ikke ville kunne køre hjem. Han havde ikke set Forurettede tidligere på aftenen. Hun kom alene til Natklub
55. Da hun forlod Natklub 1, var hun ved at ramme to andre gæster, som var på vej ud. Forurettede sagde noget til dem, som han ikke hørte. Foreholdt sin forklaring til politiet [hovedekstrakten, side 2349, næstsidste afsnit] kan han vedstå sin forklaring. Da Forurettede kom gående gen-nem gaden, lagde han mærke til, at hun passerede en gruppe af gæster, som hun gav "high-five". Udspurgt af forsvareren forklarede han, at det med at "give dig alt" og-så kunne være ment flirtende. Det kunne han ikke vurdere. Forurettede sagde ikke andet. Foreholdt sin forklaring til politiet [hovedekstrakten, side 2349,
56. afsnit] forklarede han, at hans forklaring er korrekt gengivet. Forurettede virke-de ikke tilfreds, da hun blev bedt om at forlade stedet, fordi de skulle lukke. Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun så på Facebook, at der var en pige, som var forsvundet. Det var hendes mor, som havde spurgt hende, om hun måske havde set pigen i forbindelse med, at hun også havde været i byen den pågældende aften. Det mente hun ikke u-middelbart, men senere kunne hun se sig selv på en video med Forurettede. Da hun så videoen, kunne hun godt huske at have mødt Forurettede. Hun havde været på Natklub 1 og var på vej hjem. Det var sent, og klubben var lukket. Lyset var tændt, og gæsterne var ved at forlade stedet. Hun var sammen med to veninder, og stod i garderoben sam-men med sin ene veninde for at få sin jakke. Hun var ved at tage sin trøje på, at hun kunne mærke svingdøren gå op. Det var Forurettede, der var på vej ud. Forurettede spildte i den forbindelse noget alkohol på hendes trøje. Hun sagde til Forurettede: "Hvad laver du?". Det er hendes vurdering, at Forurettede var meget fuld. Forurettedes overkrop væltede ind i hende, og Forurettede væltede nærmest ud af døren. Forurettede virkede irriteret over at skulle hjem. Da hun fik alkohol på sig, vendte hun sig om og sagde til Forurettede: "Hvad fanden laver du?". Forurettede sagde: "Hold din kæft, han er jo syg i hovedet". Hun kan ikke huske, om hun svarede Forurettede, men hun tænkte på, hvem Forurettede talte om. Hun konkluderede, at det måtte være klubejeren. Forurettede virkede meget sur og med en kort lunte. Hun virkede til at være i dårligt hu- / side 39 mør. Det var som om, at Forurettede havde fået et par drinks for meget, men var klar til at feste videre. Efter Forurettedes bevægelser at dømme, var hun meget fuld. Forurettede gik ud gen-nem døren og forsvandt. Hun mener ikke, at hun så mere til Forurettede. Udspurgt af forsvareren forklarede hun, at hun syntes, at udtalelsen med at være "syg i hovedet" var mærkelig. Hun og Forurettede havde ikke yderligere kontakt med hinaden. Hun havde selv fået noget at drikke, men følte sig ikke beruset. Det gik hurtigt, da Forurettede susede ud gennem døren. Forurettede tog et hurtigt skridt, og så var hun væk. Politiassistent Vidne 7 har som vidne forklaret, at han er hundefører ved Nordjyllands Politi. Han har været i hundeafde-lingen i 12 år. Han blev sammen med sin kollega sendt ud for at søge efter genstande i Hammer Bakker. De kørte dertil om morgenen, men han kan ikke huske datoen. Det kan godt passe, at det var den
57. feb-ruar
58. Der var om natten blevet fundet nogle genstande, som man mente stammede fra Forurettede. Der var blevet foretaget en afspærring af et område, hvor han skulle lave en gerningsstedssøgning for at lede efter yderligere ting. Politiet mente, at der kunne være sket noget alvorligt, hvorfor området skulle søges meget grundigt igennem. De fik hver en sektor, som de skulle søge i. Forevist kort [hovedekstrakten, side 2667] forklarede vidnet, at han lavede et søg i krydset, hvor der er en skovvej. Der var blevet fundet en kondompakke og nogle kondomer ved sidevejen til Sulsted Kirkevej. Der havde endvidere ligget nogle nøgler, som højst sandsynligt tilhørte Forurettede. Der skulle endvidere været blevet fundet et hårelastik. Det var hans kollega, der søgte i området, hvor kondomerne blev fun-det. De vidste ikke på det tidspunkt, hvor Forurettede befandt sig. De rundere-de derfor i området for at undersøge, om hun kunne være i området. Der er forskel på at sektorsøge og på at rundere. Ved rundering løber hunden frit og søger efter lidt større genstande. Ved rundering kan man afsøge et større område. De søgte i sydlig retning fra svinget og ned i skovstykket. Det var ham og hans kollega, Vidne 8, der søg-te. Begge hunde kunne godt rundere samtidig. Der kom ikke markerin-ger under denne rundering. Mens de søgte, fik de at vide fra nogle kol-leger, at der var blevet fundet nogle menneskeknogler i Dronninglund Storskov. Han kan ikke huske, hvornår de fik det at vide. Han søgte videre i området nær kondomerne og længere ind i skoven, hvor han fandt et plaster. Det var 20-25 meter fra vejen, længere inde i skoven til venstre. Der var en lysning mellem træerne. Han mener, at plastret lå i kanten af lysningen. Han fandt plastret i forbindelse med et gerningsstedssøg. Hunden søgte i lavt tempo, og den søgte indenfor 5/ side 40 10 meter. Hunden er trænet til at søge efter noget, som et menneske har rørt ved. Hunden kan også reagere på genstande, som en person kan have rørt ved. Da hans hund reagerede, lagde den sig ned indtil han kom frem til stedet, hvor den markerede. Han kunne se, at der lå et rundt plaster. Han kontaktede teknikeren, som var til stede, og som kunne foretage sporsikringen. Det var hans umiddelbare tanke, at det nok ikke havde noget med sagen at gøre. Teknikeren, Vidne 9, håndterede herefter det plaster, som var blevet fundet. Han søgte vide-re i området, men fandt ikke yderligere. Han er bekendt med, at Vidne 8 havde søgt med sin hund nogle dage senere, hvor han havde fundet endnu et plaster. Når man går rundt i området, kan det forstyrre hun-den lidt, hvorfor det nogle gange er formålstjenligt at komme igen et par dage senere. Foreholdt fund af noget tape forklarede han, at det er korrekt. Han søg-te i området i østlig retning på hver side af skovvejen, jf. kort [hovedekstrakten, side 6606]. Politiet havde et kort, hvorpå der var markeret, hvor tiltalte skulle have holdt parkeret. Det var ved marke-ring nr. 12 på kortet, at brystplastrene blev fundet. Ved markering nr. 14 blev der fundet noget gaffatape. Han havde søgt på strækningen et godt stykke inde i skoven. Det var hans hund, som fandt tapen. Det virkede ikke, som om nogen havde gået i området, hvor tapen blev fundet. Han kunne tydeligt se, hvor hunden havde gået. Det undrede ham, at der lå et stort stykke tape, der så ud som om, at det havde væ-ret bundet om et eller andet. Der lå endvidere et lille stykke tape på 3-4 cm ved siden af. Han mener, at det er usandsynligt, at begge stykker kunne være blæst derind, hvorfor de begge må være blevet smidt på stedet. Der lå blade på skovbunden på det sted, hvor stykkerne med ta-pe blev fundet. Der var mos på skovbunden på det sted, hvor bryst-plastrene blev fundet. Det kan godt passe, at nøglerne blev fundet ved markering S2 på kor-tet [hovedekstrakten, side 6606]. Han var ikke med til at søge på det sted. Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun var veninde med Forurettede. Hun lærte Forurettede at kende i februar 2021, da de kom i studieg-ruppe sammen på sygeplejeskolen. Forurettede var sød og imødekommende, og de kom godt ud af det sammen. De begyndte hurtigt at snakke sam-men. Forurettede var altid glad og behagelig at være sammen med, og det var et trygt selskab at være i. De var begge nye i byen. De læste sammen, og de snakkede sammen næsten hver dag, men det var ikke så nemt på grund af situationen med corona. De snakkede over Facetime hver dag. Da tingene begyndte at åbne op igen efter corona-nedlukningen, mødtes de hjemme hos hinanden. Hun og Forurettede har været i byen sam-men 3-4 gange. Forurettede gik ikke mere i byen end andre. De gik måske i byen 1-2 gange om måneden. Forurettede havde en kæreste, Vidne 6, som hun / side 41 var meget glad for. Hun fortalte om, hvor godt de havde det sammen. Det var tydeligt, at han betød meget for hende. Hun og Forurettede talte om rigtig mange ting. De talte også om dybe og personlige ting. Forurettede blev hurtigt en af hendes bedste veninder. Hun kunne betro sig til Forurettede og omvendt. Hun kan ikke svare på, om hun ville få at vide, hvis der var noget knas i forholdet mellem Forurettede og Vidne 6, fordi det ikke var til-fældet. Forurettede var en meget åben person overfor andre. Hun ville gerne snakke med andre mennesker. Hun var ikke selv så åben og udadvendt som Forurettede, men det var noget, som hendes bekendtskab med Forurettede var med til at ændre. Når de var i byen, var Forurettede udadvendt overfor dem, som hun mødte. Da hun følte sig tryg i Forurettedes selskab, blev hun også selv mere åben. Hun og Forurettede holdt sammen, når de var i byen, men de talte også med andre. De dansede primært sammen, når de var i byen. De kunne godt danse med andre, når der stod mange på et dansegulv, og man stod tæt. De kunne godt flirte lidt med andre, men ikke mere end normalt. De var åbne for at snakke med andre og møde nye folk. De dansede ikke tæt med andre på en måde, som kunne virke flirtende. De kyssede eller rørte heller ikke andre som led i nogen flirt. Når de var i byen, havde de mest opmærksomhed på hinanden. Forurettede var lige kommet hjem fra skiferie, og det hele var ved at åbne op efter corona-nedlukningen. De havde lige været til eksamen og skulle starte på et nyt semester. De skulle derfor i byen sammen den
59. febru-ar
60. De mødtes hos hende omkring kl. 19, men det kan også have været senere. De havde spist hver for sig. Hun ved ikke, hvor meget Forurettede havde fået at spise, inden hun kom over til hende. De fik nok et par shots og et par genstande hos hende, men hun kan ikke rigtig huske det. Hun mener, at de drak 5-6 genstande. De var hjemme hos hen-de et par timer indtil de tog bussen ind til byen omkring kl. 23.
61. Forurettede var i festhumør, og hun var helt vildt glad. Forurettede grinede og smilede, og hun var fuldstændig, som hun plejede. De tog ind på Natklub 2, hvor hun arbejdede på daværende tidspunkt. De dansede og drak hver 1-2 øl. De faldt i snak med nogle fra et fodboldhold. De dansede mest med sig selv, men også med nogle af drengene fra fodboldholdet. Hun fandt ud af, at hun kendte lidt til nogle af drengene. De sad ved bordet sammen med fodboldholdet, hvor de fik lov til at blan-de et par drinks. De drak 1-2 drinks, og de sikrede sig, at der ikke var kommet noget i drinken. Efter et stykke tid gik hun og Forurettede over på Giraffen, hvor også tre af drengene fra fodboldholdet og nogle piger gik med. Hun ved ikke, hvad klokken var på daværende tidspunkt. På et tidspunkt talte hun og Forurettede om, at de ville tage hjem. Både hun og Forurettede var på det tidspunkt ret fulde. Hun kan ikke svare på, om de var mere fulde end sædvanligt, når de var i byen. En af drengene fra holdet skulle samme vej som hende, hvorfor de aftalte at følges, mens / side 42 Forurettede skulle med bussen hjem. Sammen med Forurettede og drengen, som hun skulle følges med, gik hun over for at hente sin jakke i garderoben. Hun har ikke oplevet, at Forurettede har fået black-outs, men det er noget, som Forurettede har fortalt. Forurettede havde fortalt, at hun har haft black-outs, hvor der var ting, som hun ikke kunne huske, når hun vågnede om morge-nen. Hun har ikke noget kendskab til, hvorvidt disse black-outs skyld-tes indtagelse af alkohol. Da hun og Forurettede besluttede sig for at tage hjem, var de meget fulde. Deres samtale var snøvlede. Der var måske også lidt med kropsspro-get, der indikerede, at de var fulde. De havde aftalt, inden de tog i by-en, at Forurettede skulle tage bussen hjem, mens hun selv ville gå hjem. De var andre gange fulgtes ad hjem til hende, hvorfra Forurettede cyklede hjem, men det var ikke tilfældet denne aften. Hun mener, at klokken var omkring 04.00, da de stod ved garderoben for at hente deres jakker. Forurettede kunne ikke finde sit garderobenummer, men ved fælles hjælp fandt de det i bunden af hendes taske. Det var en skuldertaske, som Forurettede havde med sig. De fik udleveret deres jakker, og gik udenfor for at tage dem på. Både hun og Forurettede fik deres jakker. Hun stod og fumlede med sin lynlås, og da hun kiggede op, var Forurettede væk. Forurettede havde ikke givet udtryk for, at hun alligevel ikke ville hjem. Hun har ikke tidligere oplevet, at Forurettede pludselig er forsvundet. De plejede at holde sammen fra start til slut. Hun blev sur over, at Forurettede bare var gået uden at sige farvel. Hun tænk-te, at Forurettede v