(3)med klausuler, der efter sin ordlyd ikke har til formål at regulere andet end certepartiforholdets parter. Det bestrides, at tidstabet i øvrigt er af en sådan størrelse, at det ligger uden for det forventelige. Et tidstab på 3 dage til reparation af en større stevedo-reskade er utvivlsomt adækvat, hvilket også gør sig gældende i forhold til skibets dagstal, som bl.a. fremgår af sagsøgtes egen købsaftale med Transcor AG. Hvad angår tabsopgørelsen, fastholdes det, at tabet er opgjort helt i overensstemmelse med almindelig anerkendt praksis for tidstabsopgørelser for skib, der ikke er i fast beskæftigelse (under et tidscerteparti), men derimod arbej-der i spotmarkedet med enkeltstående rejser (trampfart). Der henvises til dommene U 2004.1.SH, U 1961.320.H og SHT 1954.
- Det tilføjes, at tidstabet størrelsesmæssigt svarer til demurrageraten som angivet i såvel certepartiet, klausul 43, som i sagsøgtes købekontrakt, klausul 9.3, og er i øvrigt væsentligt lavere end den listede mæglerrate. Det noteres, at sagsøgte fortsat ikke har fremlagt den rapport, der er udarbejSTD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D31 / Side 5/9 det af sagsøgtes besigtigelsesmand Person, jf. replikkens provokation
- Sagsøgte har i påstandsdokument af
- november 2010 anført følgende: Til støtte for frifindelsespstanden gøres som hovedanbringender gældende, at sagsøger er afskåret fra at rejse krav på erstatning for liggetid, subsidiært at sagsøger ikke har lidt eller har dokumenteret at have lidt noget tab. Sagsøger har alene rejst krav på erstatning uden for kontrakt. Dette medfører, at de sædvanlige betingelser for at kunne gøre et deliktsansvar gældende skal være opfyldt, herunder i forhold til adækvans og tabsdoku-mentation. Uanset om sagsøger har rejst kravet i eller udenfor kontrakt, gøres det gældende, at ansvaret skal være begrænset af de bestemmelser, som i øvrigt måtte være gældende for forholdet. Sagsøger kan ikke undgå sådanne begrænsninger ved teknisk at rejse kravet udenfor kontrakt. Var dette muligt, ville en aftalepart kunne undgå at respektere aftalte ansvarsbegrænsninger blot ved at rejse et eventuelt erstatningskrav “uden for kontrakt” . Certepartiet indeholder følgende klausul 41: “Any Stevedore damage or dispute therefrom is to be settled directly between Owners (sagsøger) and the stevedores (sagsøgte) and time used in repairing such damage shall be for Owners (sagsøgers) account.” Det gøres gældende, at den pågældende ansvarsbegrænsning finder anvendelse på den i sagen omhandlede skade, der således ikke kan kræves dækket af sagsøgte. Det gøres gældende, at det fremgår af selve ordlyden af bestemmelsen, at bestemmelsen vedrører alle skader påført af stevedores, og at alle sådanne skader skal ordnes direkte mellem sagsøger og stevedores. Det fremgår videre, at liggetid som følge af alle sådanne skader skal være for sagsøgers regning. Det i sagen omhandlede krav falder ind under bestemmelsens kerneområde, og kravet skal efter bestemmelsen dækkes af sagsøger. Sagsøger har gjort gældende, at klausulen alene har til formål at præcisere, at befragter (Transcor AG) ikke kan holdes ansvarlig for rederiets (sagsø-gers) tidstab. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for en sådan for-tolkning. Følgende ordlyd fremgår således allerede af certeparti-formularens (fortrykte) klausul 20: “Any damage by stevedores shall be settled directly between Owners and stevedores” . Det fremgår således allerede af det fortrykte charter, at alle skader ordnes direkte mellem reder (sagsøger) og stevedores. Der er ikke - som påberåbt af STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D31 / Side 6/9 sagsøger - noget behov for at præcisere, at befragter (Transcor AG) ikke er ansvarlig for tidstab; det fremgår allerede af den fortrykte klausul 20, at stevedore-skader er et mellemværende mellem reder og stevedores. Ordlyden af klausul 41 støtter da heller ikke sagsøgers synspunkt. Angivel-sen af, at liggetid dækkes af reder (“and time used in repairing such damage shall be for Owner’s account”) står i umiddelbar forlængelse af og i samme sætning som angivelsen af, at stevedore-skader ordnes mellem reder og ste-vedores (“settled directly between Owners and the stevedores”). Det gøres gældende, at begrænsningen vedrørende liggetid er relevant og alene møntet på forholdet mellem reder og stevedores. Bestemmelsen er ikke en del af selve det fortrykte charter, men er en speci-fik aftalt tillægsklausul vedrørende Stevedore damages. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en indskrænkende fortolkning af bestemmelsen. Som følge af at bestemmelsen er specifikt aftalt, er der snarere grundlag for en udvidende fortolkning af bestemmelsen. Selv hvis der anlagdes en indskrænkende fortolkning af bestemmelsen, ville den imidlertid omfatte det i sagen omhandlede krav. Certepartiet er udtrykkeligt inkorporeret gennem henvisning i den mellem sagsøgte og Transcor AG indgåede kulkøbsaftale. Ansvarsbegrænsningen er en specifik aftalt tillægsklausul i certepartiet. Bestemmelsen er allerede af den grund gældende i forholdet mellem sagsøger og sagsøgte. Det er derudover ubestridt i sagen, at den i klausul 41 indeholdte bestem-melse er branchestandard. Bestemmelsen har da også været indeholdt i de certepartier, som sagsøgte (og tidligere Energi E2 A/S) har modtaget transporter i henhold til. Det er et helt sædvanligt og rimeligt krav for sagsøgte og andre modtagere/stevedores, at der gælder en begrænsning i forhold til liggetid, der kan have ganske væsentlige og uforudsete konsekvenser for en modtager eller stevedores, der ikke tilnærmelsesvis står mål med honoreringen for stevedorearbejdet. Som angivet af sagsøger i stævningen fremgår det af certepartiets klausul 9, at modtager (consignee) står for losning. Dette er i overensstemmelse med Kulaftalen. Sagsøger, sagsøgte og Transcor AG har således alle været indforstået med og indgået aftaler, hvorefter modtager (sagsøgte) var ansvarlig for losning og dermed også ansvarlig for eller som stevedores. Sagsøger har været part i et aftalekompleks, hvor sagsøger allerede fra indgåelsen har været klar over, at sagsøgte ville stå for losning, og har i den af sagsøger indgåede fragtaftale accepteret at dække liggetid ved eventuelle stevedoreskader. Uanset om sagsøgte har haft specifikt kendskab til det for transporten gældende certeparti gøres det gældende, at sagsøgte som part i et aftalekompleks - der ubestridt er i overensstemmelse med branchestandard omkring transporten kan gøre bestemmelsen om liggetid i certepartiets klauSTD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D31 / Side 7/9 sul 41 gældende overfor sagsøger. Certepartiet indeholder i øvrigt en række andre bestemmelser, der vedrører modtager. Det fremgår bla. af klausul 9, linje 64, at modtager skal betale demurrage som angivet i certepartiet ved forsinkelse med losningen. Der fin-des således - som det er sædvanligt - en række betingelser i certepartiet af betydning for andre end certepartiets direkte parter. Det gøres gældende, at det af sagsøger opgjorte tab står i et væsentligt misforhold til indtjeningen ved stevedore-virksomhed. Selv hvis et sådant an-svar kunne rejses over for sagsøgte uanset den udtrykkelige ansvarsbegræns-ning, gøres det gældende, at det af sagsøger rejste krav står i et sådant mis-forhold til en stevedores opgaver og indtjening, at det ikke kan anses for adækvat i en sag om erstatning uden for kontrakt. Som angivet ovenfor gøres det af sagsøgte principalt gældende, at sagsøger er afskåret fra overhovedet at rejse krav om dækning af liggetid som følge af stevedoreskader. Såfremt det mod forventning måtte blive lagt til grund, at sagsøger kan rejse et sådant krav, gøres det subsidiært gældende, at sagsøger ikke har lidt eller har dokumenteret at have lidt et tab, som kan kræves dækket af sagsøgte. Selv hvis sagsøger kan gøre et erstatningskrav gældende overfor sagsøgte i nærværende sag og sådan et tab kan anses for adækvat, vil sagsøger alene kunne kræve et faktisk og dokumenteret tab dækket. Sagsøger kan alene gøre et tab gældende overfor sagsøgte i det omfang der i perioden, hvor reparationen fandt sted, er mistet reelle indtægter på fragt, el-ler i øvrigt som følge af forsinkelsen er indtruffet et faktisk tab. En sådan opgørelse af et faktisk lidt tab kan både udarbejdes for tids- og rejsebefragtning - i sidstnævnte tilfælde må der indgå forudsætninger om rejsetidens længde. Sagsøger har alene fremlagt en opgørelse af et “tidstab” , som tilsyneladende baserer sig på gennemsnittet af andre transporter foretaget af sagsøgers skib. Det er ikke dokumenteret, at sagsøger har lidt et faktisk tab som følge af forsinkelsen ved AMV. Sagsøger har rejst krav mod sagsøgte uden for kontrakt og må opgøre et faktisk tab ved fremlæggelse af relevante dokumenter for de pågældende tilbud og fragtaftaler, samt dokumenterede beregninger af den tabte indtjening. På trods af at sagsøgte gentagne gange har opfordret hertil i skriftvekslingen, har sagsøger ikke opgjort et faktisk tab. Sagsøger har alene henvist til sin opgørelse i stævningen, hvor sagsøger angiveligt har beregnet et dagligt gennemsnit af indtjeningen (result) ved faktiske transporter foretaget før og ef-ter transporten i nærværende sag. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D31 / Side 8/9 Det gøres gældende, at sagsøgte som følge af den manglende opgørelse af et faktisk tab må frifindes for den nedlagte påstand. Selv hvis sagsøger var berettiget til blot at opgøre et sandsynligt tab, er det af sagsøger opgjorte tab ganske udokumenteret; det fremgår hverken, hvor-når rejserne er gennemført, hvorledes indtjeningen er beregnet, eller på bag-grund af hvilke certepartier dette er sket. Sagsøgte har gentagne gange opfordret sagsøger til at fremlægge sådan dokumentation, hvilket sagsøger desuagtet har forsømt. Det må som følge her-af bevismæssigt lægges til grund, at det af sagsøger opgjorte tab ikke er et sandsynligt tab, endsige et faktisk lidt tab. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse. Der foreligger intet kontraktsgrundlag mellem sagsøger og sagsøgte, hvorfor nærværende sag skal afgøres efter reglerne om erstatning udenfor kontrakt. Sagsøgte er ikke part i certepartiet mellem sagsøger og Transcor AG og har heller ikke modtaget kopi heraf. Efter en naturlig forståelse af certepartiets klausul 41, regulerer klausulen forholdene mellem certepartiets parter. Sagsøgte findes herefter ikke at kunne støtte ret på bestemmelsen i certepartiets klausul
- Da liggedagene for reparation af skibet er et kausalt og adækvat tab som følge af sagsøgtes ansvarspådragende handling, er sagsøgte erstatningspligtig for liggedagene. Sagsøgers tab må efter omstændighederne fastsættes skønsmæssigt. Retten kan tiltræde, at sagsøger har opgjort tabet som sket. Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet ret-ten kan oplyse, at der er tilkendt retsafgift 7.100 kr. og et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 27.500 kr. Retten har ved fastsættelsen af retsafgift taget hensyn til sagens udfald og ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i de gældende takster, som ret-ten ikke har fundet grundlag for at fravige. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Vattenfall A/S, skal inden 14 dage til sagsøger, Polsteam Shipping Co. Ltd., betale modværdien i DKK på betalingsdagen af USD 55.316,55 med tillæg af sædvanlig procesrente fra
- marts 2008 kr. til betaling sker. Sagsøgte skal endvidere betale sagens omkostninger til sagsøger med 34.600 kr. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D31 / Side 9/9 Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D31 /